Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2330450_0001.png
NOTAT
21. januar 2021
Jour. nr. 21/00427
Til Kulturministeren
Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og Fødevareklagenævnets
afgørelse
Efter anmodning fremsendes hermed redegørelse for projektets status i forbindelse med afgørelsen fra
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Projektets indhold og forløb
Nyborg Slot projektet består af tre dele.
For det første en ud- og indvendig restaurering af slottets oprindelige Kongefløj og vagttårn. For det
andet en ny udformning af byens torv foran rådhuset. Og for det tredje en opførelse af et nybyggeri, som
fortolker og delvis genopfører den oprindelige borgstruktur samt tilføjer en påbygning til det
eksisterende vagttårn. Den nybyggede del indeholder adgangsveje med fuld tilgængelighed til den
oprindelige fløj, samt museumsfaciliteter, billet- og toiletfaciliteter, butik, cafe, særudstillings-lokaler og
foredragssal.
Forløbet af projektet har i oversigtsform været følgende:
Idéudvikling og vision på baggrund af initiativ fra Østfyns Museer
Omfattende arkæologiske undersøgelser i takt med projektets udvikling
Folketingets Finansudvalg tilslutter sig, at projektet igangsættes inden for en samlet
økonomisk ramme på 270 mio.kr.
International arkitektkonkurrence udskrives
2015,
juni
Vinderprojektet offentliggøres
2016,
april
2016-20
Vinderprojektet bearbejdes.
2016-19
Dialog med myndigheden for fortidsmindefredning om projektet
2016-19
Dialog med myndigheden for bygningsfredning om projektet, herunder ed to positive
udtalelser fra det Særlige Bygningssyn
2017-21
Restaurering af Kongefløjen udføres
2019-20
Renovering af Torvet udført
Bygningsfrednings- og fortidsmindemyndighed godkender projektet
2019,
juni
Fire foreninger påklager dispensationen fra fortidsmindemyndigheden til Miljø- og
2019,
juli
Fødevareklagenævnet
Folketingets Finansudvalg tilslutter sig at projektet fortsættes, og godkender en
2020,
juni
projektudvidelse på 50 mio. kr.
2020,
december
Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelse
2010-12
2009-20
2015,
maj
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
Side 2
Projektets bagrund var, at Kongefløjen på Nyborg Slot var i meget ringe forfatning, og behovet for
restaurering var veldokumenteret. Samtidigt ønskede Østfyns Museer og Nyborg Kommune en bedre
formidling af Nyborg Slot og dets sammenhæng med Nyborg by. Visionen om at genskabe forståelsen af
Nyborg Slot og Nyborg by som en sammenhængende historisk helhed samtidig med en omfattende
restaurering af slottet, førte i 2013 til et forundersøgelsesprojekt og videre til en international
projektkonkurrence i 2015/2016.
I maj 2015 blev projektet tiltrådt af Finansudvalget ved aktstykke 128. Den samlede udgift udgjorde
270 mio. kr. jf. aktstykket samt 5,3 mio. kr. allerede afholdte udgifter til forundersøgelse og
projektering, i alt, 275,3 mio. kr. (2015-pl), som blev finansieret af A. P. Møller Fonden med 100 mio.
kr., Realdania med 100 mio. kr., Nyborg Kommune med 35,3 mio. kr. og Slots- og Kulturstyrelsen med
40 mio. kr. I juni 2020 blev et nyt aktstykke, som indeholdt en fordyrelse på 50,2 mio.kr. (2020-pl),
tiltrådt af Finansudvalget. Fordyrelsen skyldtes bl.a., at projektet var blevet udvidet, så Vagttårnet
forhøjes. Forhøjelsen var ikke en del af det oprindelige projekt, men blev senere besluttet af
styregruppen for at imødekomme arkitektkonkurrencens dommerbetænkning, Dertil er der foretaget
tilpasninger af det oprindelige projekt således, at der har kunnet skabes grundlag for de nødvendige
tilladelser/dispensationer efter fredningslovgivningen. Særligt blev projektet for Udstillingsfløjen
ændret så grundlæggende, at der reelt var tale om en fuldstændig omprojektering. Fordyrelsen blev
finansieret af A. P. Møller Fonden med 14 mio. kr., Realdania med 13,6 mio. kr., Nyborg Kommune med
11,3 mio. kr. og Slots- og Kulturstyrelsen med 11,3 mio. kr. Pt. udgør det samlede forbrug på projektet
105,7 mio. kr. Af dette forbrug vedrører ca. 40% restaurering af Kongefløjen (udføres), ca. 20%
istandsættelsen af Torvet (udført) og ca. 40% Udstillingsfløjen mv. Til dette forbrugstal skal lægges 12,6
mio.kr som parterne bag projektet afholdt i 2013-2015 til forundersøgelser og gennemførelse af
arkitektkonkurrencen.
I april 2016 offentliggjordes vinderprojektet. I dommerbetænkningen var angivet en række forhold ved
projektet, som dommerkomiteen fandt, at der var behov for at bearbejde yderligere. Herefter
påbegyndtes en meget detaljeret og langvarig dialog med myndigheden for bygningsfredningen og
fortidsmindefredningen, som resulterede i omfattende tilpasninger af det oprindelige vinderprojekt i
forlængelse af dommerkomiteens bemærkninger. I juni 2019 meddelte Slots- og Kulturstyrelsens
Center for Kulturarv (den ansvarlige myndighed for bygningsfredning og fortidsmindefredning) de
detaljerede nødvendige tilladelser til nybyggeriet.
Østfyns Museer anvendte frem til 2016 to nyere ikke-fredede gule bygninger på Slotsholmen til cafe,
billetsalg, toilet og kontorer. Disse bygninger blev nedrevet i vinteren 2017 for at muliggøre, at der
kunne laves arkæologiske undersøgelser under den nordlige gule bygning, som lå samme sted som den
kommende udstillingsfløj ønskedes opført. Den sydlige gule bygning lå uden for byggefeltet, men skulle
ikke indgå i det samlede projekt og blev derfor nedrevet samtidigt med den nordlige bygning.
Nedrivningen af de to bygninger forgik i en samlet proces, herunder i en samlet myndighedsansøgning
og en samlet offentlig høring samt en fælles nedrivningsentreprise.
Gennem hele projektperioden startende i 2010 har der været en omfattende kommunikation til og i
offentligheden om projektet, med talrige artikler, indlæg i radio og tv, offentlige møder, bogudgivelser
med mere. Debatten indeholdt både positive tilkendegivelser om projektet, herunder en betydelig
lokalpolitisk opbakning, og kritiske stemmer, herunder fra en i 2018 startet forening, Kultur & Arv.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
2330450_0003.png
Side 3
Også fra landspolitisk side har der været bevågenhed om projektet. Siden projektets start i 2010 har de
på skift siddende seks kulturministre vist interesse for projektet, og der er besvaret spørgsmål fra
Folketingets Kulturudvalg
1
og § 20 spørgsmål
2
. I de tre mest aktuelle svar (fra kulturminister Joy
Mogensen) understreges det, at rammerne for projektets udførelse afhænger af Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse.
Efter afgørelserne fra Center for Kulturarv i Slots- og Kulturstyrelsen i juni 2019 blev
fortidsmindedispensationen påklaget af i alt fire foreninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Tilladelsen efter bygningsfredningsloven indeholder alene en klageadgang for ejer af bygningen
(staten), og blev således ikke påklaget til Kulturministeriet. I klageperioden fortsatte arkitekt- og
ingeniørprojekteringen af den nye udstillingsfløj
.
Dette for at undgå yderligere forsinkelser og
fordyrelser, og for at sikre sammenhængen samt kvaliteten i projekteringen. Kulturministeren
orienterede Finansudvalget om blandt andet disse forhold den 4. februar 2020, herunder at:
”
De fysiske dele af projektet, som er omfattet af klagesagerne, igangsættes ikke. De vedrører
tårnforhøjelsen og udbygningen med den nye udstillingsfløj. For de dele af projektet, der ligger inden for
rammerne af det oprindelige aktstykke fra maj 2015, fortsætter Slots- og Kulturstyrelsen dog arbejdet.
Det drejer sig om restaurering af Kongefløjen og udvikling af torvet. Slots- og Kulturstyrelsen fortsætter
tillige projekteringen af nybyggeri og tårnudvidelse.”
I december 2020 traf Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse i sagen. Et flertal bestående af fire
medlemmer i Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klagerne burde imødekommes og anførte:
”at
hensynet til de formidlingsmæssige interesser ikke opvejer projektets omfattende fysiske og visuelle
indgreb, herunder de arkæologiske lag. Flertallet vurderer endvidere, at projektet vil kunne medføre en
uønsket præcedensvirkning”.
Nævnets behandling af projektet vedrører ”bygge-
og formidlingsprojektet”
på fortidsmindet. Tre
medlemmer i nævnet stemte for at afvise klagerne og således give projektet mulighed for at blive
gennemført.
Den del af Nyborg Slot-projektet, der vedrører et nybyggeri, kan herefter på det foreliggende grundlag
ikke gennemføres. De to øvrige dele af projektet – restaurering af Kongefløjen og vagttårn samt ny
udformning af Nyborgs torv foran rådhuset – kan derimod gennemføres som planlagt. For så vidt angår
restaurering af både Kongefløj og vagttårn, er der meddelt selvstændige dispensationer til disse
projektdele. Dispensationerne vedrørende restaureringsarbejdet er ikke påklagede.
Slots- og Kulturstyrelsen bemærker generelt, at museumsloven § 29 j ikke i sin ordlyd indeholder
kriterier for, hvad der kan begrunde et særligt tilfælde, der kan fravige lovens forbudsbestemmelse i §
29 e, stk. 1.
Hvert fortidsmindesag vurderes unikt på baggrund af de specifikke omstændigheder, der gør sig
gældende for det enkelte fortidsminde. I nærværende sag har styrelsen fagligt skønnet, at projektet
1
2
S 658 – 2017-18 spørgsmål fra Alex Ahrendtsen til Mette Bock
KUU, Al. del. – 2019-20 spørgsmål 389-391til Joy Mogensen
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
Side 4
kunne udgøre et særligt tilfælde, der kan fravige lovens forbudsbestemmelse i § 29 e, stk. 1. Miljø- og
Fødevareklagenævnet har med snævert flertal skønnet det anderledes.
Styrelsen bemærker, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet få afgørelser efter museumslovens §
29 j, hvor begrundelsen for dispensation er formidlingshensyn. Derfor foreligger der kun ganske lidt
praksis fra nævnet.
Styrelsen bemærker til det samlede forløb, at der principielt altid vil være en vis usikkerhed knyttet til
byggeprojekter, der er omfattet af krav om tilladelser fra myndigheder, hvis afgørelserne indebærer et
element af fagligt skøn. En del af baggrunden herfor er, at myndighederne, herunder myndigheden på
fortidsmindefredningsområdet, først har fagligt grundlag for endeligt at vurdere og dermed tage formelt
stilling til et byggeprojekt, når det pågældende projekt foreligger beskrevet i en ret konkret og
detaljeret form. Derfor vil bygherrer oftest skulle bruge en del tid og økonomiske midler på
projektudviklingen, før de med sikkerhed kan kende myndighedernes konklusion i forhold til
godkendelse af deres projekt. Slots- og Kulturstyrelsens fortidsmindemyndighed og
bygningsfredningsmyndighed tilstræber altid at indgå i tidlig dialog med bygherrer mv. om projekter på
fredede ejendomme med henblik på at vejlede disse om, hvad der vil kunne forventes godkendt.
Denne vejledning gives dog altid med forbehold for konkret vurdering af den endelige ansøgning på
baggrund af det detaljerede, endelige projekt.
Udgangspunktet for Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er, at nævnet efterprøver den afgørelse,
der klages over. Der er ikke praksis for en forudgående og vejledende dialog med Miljø- og
Fødevareklagenævnet. En tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsens fredningsmyndighed vil dog i sagens
natur i et vist omfang kunne tolkes som vejledende. I den forbindelse bemærkes, at Miljø- og
Klagenævnet kun sjældent omgør styrelsens afgørelser.
Mulighed for alternative projekter inden for rammerne af afgørelsen fra Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Som det ses af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, jf. ovenfor, er den ganske kortfattet
begrundet, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang afgørelsen åbner op for, at et
alternativt projekt i mindre eller anderledes form vil kunne opnå en tiltrædelse fra nævnet, såfremt
styrelsen giver dispensation hertil, og dispensationen påklages. Det fremgår af nævnets afgørelse at de
har valgt at behandle: ”bygge-
og formidlingsprojektet som helhed. Nævnet har ikke fundet anledning til
at adressere projektets enkeltelementer.”
Principielt set kan man forestille sig to typer af alternative projekter.
For det første en ”minimumsmodel” med henblik på at få det eksisterende slot til teknisk og praktisk at
fungere som besøgssted. Eller en udvidet model, hvor der etableres nye bygningsfaciliteter til
museumsformidling mv. Begge modeller vil skulle godkendes af såvel fredningsmyndighederne i Slots-
og Kulturstyrelsen og, såfremt en godkendelse fra styrelsen igen måtte blive påklaget, tillige af Miljø-
og Fødevareklagenævnet.
Funktionelt betragtet vil et minimumsprojekt indeholde to hovedelementer af funktioner:
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
Side 5
Der er behov for et teknikrum på ca. 40 m2 for at styre forsyningen til Kongefløjen. For at Kongefløjen
skal kunne godkendes brandmæssigt i forhold til publikum, vil der skulle etableres flugtveje fra
bygningen med en trappe til 2. og 3. stokværk. Hvis der skal sikres fuld tilgængelighed, herunder for
gangbesværede, vil der herudover skulle etableres en elevator.
Et helt basalt niveau vil herudover indeholde faciliteter til billetsalg, toiletter, garderobe, depotrum,
personalerum. En lidt større, men stadig basal model kunne indeholde en mindre museumsbutik
og/eller en mindre cafe med tilhørende køkken. Et sådant niveau kan sammenlignes med situationen
før 2017 hvor to mindre bygninger, som museet anvendte til disse formål, blev nedrevet. Det samlede
areal for disse to bygninger udgjorde 460 m2.
For det andet kunne man forestille sig ”en udvidet model”, der vil indebære et areal afsat til fast
historisk formidling og skiftende særudstillinger samt en forøget museumsbutik og en forøget
cafe/restaurant. Parallelt med dette vil øvrige arealer, eksempelvis til toiletter også blive forøget. I
konkurrenceprogrammet for 2015 er der defineret et minimusareal på 1.665 m2 og et ønsket areal på
2.090 m2. Man vil muligvis kunne etablere et driftsmæssigt sammenhængende areal på mindre end
1.665 m2.
Såvel de faciliteter som er nævnt under den basale model som en ny museumsbygning vil principielt
kunne etableres et andet sted i Nyborg end på det fortidsmindefredede slotsanlæg og vil i så tilfælde
ikke være begrænset af museumslovens regler. Ønsker man ”en udvidet model”, hvor der derimod
placeres nye bygninger på det fredede område, vil et sådant projekt som nævnt skulle godkendes af
såvel fredningsmyndighederne i Slots- og Kulturstyrelsen og, såfremt en godkendelse fra styrelsen igen
måtte blive påklaget, tillige af Miljø- og Fødevareklagenævnet. På baggrund af den meget kortfattede
begrundelse i nævnets afgørelse om sagen, er det ikke muligt for styrelsen at vurdere, hvor omfattende
et alternativt projekt nævnet ville kunne godkende.
Hvilke lovændringer ville der skulle til for at kunne imødekomme et lignende projekt?
Museumsloven er restriktiv og indeholder et forbud mod ændring af fortidsmindernes tilstand. Det er
lovens intention at beskytte fortidsminderne mod fysiske og visuelle indgreb og således sikre, at deres
arkæologiske vidnesbyrd bevares intakt og deres oprindelige udtryk og fortælling opretholdes.
Museumsloven giver Slots- og Kulturstyrelsen mulighed for i særlige tilfælde at dispensere til
ændringer på fortidsminderne.
Styrelsen dispenserer især til:
1) Krav, som udspringer af anden lovgivning, (nødvendige) almene behov, sikkerhed o. lign.,
2) Tiltag, som fører til en forbedring af fortidsmindets tilstand i fysisk og/eller visuel henseende,
3) Tiltag, som kan føre til en forbedret formidling og tilgængelighed.
4) Forskningsbaserede undersøgelser.
Baggrunden for afgørelsen vedr. Nyborg Slot er det ansøgte projekts formidlingsmæssige perspektiver.
Det var styrelsens skønsmæssige vurdering, at det ansøgte projekt formidler Nyborg Slots historie i
respekt for fortidsmindets beskyttelse og bevaring.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
2330450_0006.png
Side 6
Såfremt Nyborg Slot-projektet eller tilsvarende projekter andre steder vil skulle kunne gennemføres i
videre omfang, vil der således skulle etableres et ændret lovgrundlag herfor. Dette vil principielt kunne
ske på to måder. Ved en ændring af museumsloven eller ved vedtagelse af anlægslove, der tager
konkret stilling til de enkelte byggeprojekter.
Ændring af museumsloven:
Med udgangspunkt i klagenævnets afgørelse vil der for at kunne imødekomme Nyborgs Slot-projektet
eller et lignende projekt skulle ske en ændring af museumsloven, så der åbnes op for en mindre grad af
fortidsmindebeskyttelse i forhold til etablering af bygninger og lignende, der etableres med henblik på
bedre formidling af fortidsminder.
Man vil i givet fald skulle ændre i de centrale bestemmelser i museumsloven om
fortidsmindebeskyttelse, der har dannet grundlag for områdets regulering gennem næsten hundrede år.
Det tilsiger, at formuleringen og dermed konsekvenserne af en sådan lovændring overvejes nøje. Der
skal således tages politisk stilling til, hvilken balance man fremover ønsker mellem et hensyn til i
større omfang at kunne imødekomme forslag til museums/formidlings-byggerier på eller i direkte
tilknytning til lovbeskyttede fortidsminder og bvgningsmæssige genskabelser af ruiner og lignende over
for det hensyn, der i dag er det bærende i museumsloven, nemlig at beskytte fortidsminderne mod
fysiske og visuelle ændringer og således sikre, at deres arkæologiske vidnesbyrd bevares intakt og deres
oprindelige udtryk og fortælling opretholdes for eftertiden.
Det bemærkes, som også nævnt ovenfor, at formidlingshensyn allerede i dag er et af de hensyn, der
både i Slots- og Kulturstyrelsens og i Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kan retfærdiggøre, at der
dispenseres fra museumslovens generelle forbud mod byggeri mv. på fortidsminder. En lovændring vil
således skulle give rammer for, at dette hensyn tillægges yderligere vægt end hidtil. Eksempelvis kan
bestemmelsen i museumslovens § 29 j suppleres med en beskrivelse af, hvilke kriterier der blandt andet
kan tillægges afgørende vægt for at udgøre et særligt tilfælde, når hensynet til at fravige
forbudsbestemmelsen hviler på formidlingshensyn.
En mulighed kunne være, at der i museumsloven indskrives bestemmelser om, at formidlingstiltag i
form af bygninger kan ske på fortidsminder, hvis oprindelige funktion ikke er forståelig i fortidsmindets
nuværende fysiske tilstand. Formidlingstiltagene skal således gøre svært forståelige fortidsminders
oprindelige form tilgængelig for besøgende, og kan kun placeres direkte på fortidsmindet, såfremt
denne formidling ikke hensigtsmæssigt kan lade sig gøre andre steder.
En mere vidtgående model kunne være i lovgivningen også at åbne yderligere op for museums-
formidlingsbygninger på fortidsminder, uden at stille krav om, at ønsket om fysisk placering på selve
fortidsmindet begrundes i, at bygningen indgår i en rumlig genskabelse af et historisk byggeri.
I begge modeller vil der i lovgivningen skulle tages stilling til i hvilket omfang,
fredningsmyndighederne fortsat også i forbindelse med ansøgninger om museums-/formidlingsbyggeriet
på fredede fortidsminder vil skulle foretage en selvstændig bedømmelse og afvejning af projektets
størrelse, udformning samt fysiske og visuelle påvirkning af fortidsmindet set over for hensynet til
beskyttelsesinteressen knyttet til værdien af det konkrete fortidsminde.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
2330450_0007.png
Side 7
Det kan endvidere overvejes i loven at indsætte en mulighed for, at fredningsmyndighederne kan give
en principgodkendelse, der kan påklages. Dette vil mindske usikkerhederne for bygherrer knyttet til
fredningsmyndighedernes godkendelse af det endelige projekt.
Det bemærkes, at også efter en ændret lovgivning vil byggeprojekter skulle konkret
myndighedsvurderes (efter reglerne i den ændrede lovgivning) af hhv. Slots-og Kulturstyrelsen samt,
ved påklage, Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre også lovens klageregler ændres. Det gælder
principielt også Nyborg Slot-projektet. Såfremt en ændret lovgivning jf. ovenfor vil signalere
formidlingshensynets væsentlighed, er det sandsynligt, at nævnet vil komme til en anden afgørelse end
den aktuelle for så vidt angår formidlingsinteresser over for bevaringshensyn.
En sådan udvidet mulighed for etablering af formidlingsbyggeri på fredede fortidsminder vil give
generel øget mulighed for site-nær formidling af Danmarkshistorien og dermed også øget mulighed for
at tiltrække flere besøgende til konkrete fortidsminder.
En således ændret lovgivning vil imidlertid også indebære en øget risiko for, at besøgende i større grad
mister muligheden for en autentisk oplevelse af fortidsminderne i deres uforstyrrede og autentiske
form, således at den besøgende med udgangspunkt i mere beskedne formidlingsgreb og egen fantasi
selv kan skabe fortælling og oplevelse.
En anden risiko kan være, at massive og måske irreversible formidlingsgreb kan være præget af
aktuelle strømninger/tendenser. Store formidlingstiltag, der er interessante på anlægstidspunktet, kan
vise sig at være utidssvarende i forhold til eftertidens fortolkning af fortidsmindet.
Gennemførelse ved en anlægslov
En alternativ lovgivningsmæssig løsning vil være at vedtage en anlægslov af Folketinget. En anlægslov
etablerer et samlet og fuldstændigt lovmæssigt grundlag for et givent byggeprojekt og vil dermed ikke
skulle godkendes efter anden lovgivning.
Anlægslove er med til at give en klar retlig ramme for et projekt, så man i videst muligt omfang
mindsker risici og usikkerheder og undgår fordyrende forsinkelser. Anlægslove er således med til at
understøtte, at projekterne holder sig inden for de fastlagte tidsplaner og budgetter. Anlægslove bruges
generelt i forbindelse med store infrastrukturprojekter såsom motorveje, broer, omfartsveje, jernbaner
etc. Anlægslove er vedtaget i en politisk proces og har derfor ikke samme præcedensvirkning som
afgørelser foretaget efter almindelig lovgivning.
Med en anlægslov overtages museumslovens bestemmelser. Ofte henvises i anlægslove til, at
anlægsloven skal varetage de samme hensyn som de sektorlove, som det konkret besluttes, den skal
træde i stedet for. Om dette i de konkrete tilfælde altid indebærer, at der faktisk foretages en helt
tilsvarende materiel vurdering af projektet, som ville være sket efter særlovgivningen, er i sagens natur
svært at vurdere, da det netop sker i en anden proces.
Et eksempel på en anlægslov er lov nr. 381 af 26. april 2017 om anlæg af et nyt Statens Naturhistoriske
Museum. Det oplyses om denne anlægslov, at anlægsprojektet til det naturhistoriske museum
rummede betydelige risici, projektets unikke karakter, volumen, beliggenhed og kompleksitet taget i
betragtning. Anlægsloven for projektet omfatter en række bestemmelser om natur-, miljø- og
beskyttelsesforhold, klageadgang, domstolsprøvelse m.v., og på en række punkter udgør loven en
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
2330450_0008.png
Side 8
fravigelse fra plan-, natur- og miljølovgivningen. Det fremgår af loven i § 2, bl.a. at reglerne i
museumslovens kapitel 8 og 8 a ikke finder anvendelse ved anlæggelsen af det naturhistoriske
museum
3
.
I et tilfælde som Nyborgs Slot projektet vil det være en del af formålet med anvendelen af en anlægslov,
at der tages konkret politisk beslutning om, at projektet skal gennemføres, selvom det ikke kunne
godkendes af Miljø og Fødevareklagenævnet efter museumslovens bestemmelser om
fortidsmindefredning.
Sagen vedrørende Nyborg Slot adskiller sig formentligt fra andre sager vedrørende valget af
anlægslove, idet man typisk vurderer behovet for en anlægslov inden den pågældende sag går i gennem
det almindelige administrative klagesystem.
3
For loven stemte 90 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 15 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0