KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 95
Offentligt

UfR ONLINE

U.2015.922H

udsendelse af TV-programmet »Operation X«, som TV 2 har

programsat til den 11. marts 2014.

Rekvirenterne, A og B A/S, har nedlagt følgende påstande:

[se Højesterets kendelse]

923

Rekvisiti, TV 2 Danmark A/S og Monday Production ApS, har

nedlagt påstand om, at forbudsbegæringerne nægtes fremme,

subsidiært alene efterkommes i et efter rettens skøn mindre omfang,

og at forbud, i det omfang det måtte blive meddelt, alene sker på

betingelse af, at rekvirenterne stiller en sikkerhed på ikke under 1

mio. kr.

Oplysningerne i sagen

Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf.

retsplejelovens § 218 b, jf. § 218 a, stk. 2.

Der har under sagen været afspillet TV-programmet »Operation

X« vedrørende bl.a. svindel med registreringsafgifter på biler,

ligesom der har været afspillet en uredigeret videooptagelse af en

telefonsamtale mellem journalist E og tidligere direktør i D

Automobiler A/S, C, der indgår i det nævnte program i redigeret

form.

har forklaret, at han er født i København i 1973 som søn af

pakistanske forældre, der er 1. generations gæstearbejdere i

Danmark. Han har været gift i 16 år og har lige fået sit 4. barn

sammen med sin kone. På uddannelsessiden har han 9. klasses

afgangseksamen og EFG, ligesom han har været startet på HH, dog

uden at gennemføre denne uddannelse.

Han startede allerede som 22-årig selvstændig virksomhed, idet

han i 1996 stiftede B A/S, der fra begyndelsen handlede med biler

engros. Hans eget navn og bilfirmaets navn er rimelig kendt i

Danmark, og han bruger ca. 1,5 mio. kr. om året på markedsføring,

herunder i Børsen og de landsdækkende aviser, på internettet og i

TV. B A/S blev i både 2012 og 2013 kåret som årets

bilmærkeforhandler af bilmærke Danmark. Kåringen er baseret på

salg og eftermarked og kræver, at man scorer topkarakter blandt

60 forhandlere. Han forhandler også - - -. B A/S sælger 700-800

biler om året og omsætter for knap 100 millioner kroner, hvortil

kommer moms og afgifter. Det er en virksomhed med stor aktivitet

og travlhed. Han har i det hele taget travlt, idet han også driver

anden virksomhed, herunder ejendomsinvestering, tøjbutik m.v.

B A/S sælger en del byttebiler til forskellige handlende. B A/S

interesserer sig ikke for, hvordan og til hvem disse handlende

videresælger bilerne. Det er helt normalt at handle mellem 1 og 30

enheder ad gangen til sådanne opkøbere. B A/S har åbent 7 dage

om ugen, og der kommer handlende fra hele landet. Det er helt

normalt at levere sådanne brugte biler på en sidevej til butikken,

og således at bilnøgler og relevante papirer lægges i bilen efter

aftale. B A/S får dagligt store læs biler ind, og det er nødvendigt

at få de solgte biler væk fra pladsen. Den nævnte leveringsmåde

er kutyme, når der er tale om engrossalg, og det kan også gøres

efter aftale med en detailkunde, der f.eks. har haft en bil på

værksted. Samme fremgangsmåde kan benyttes ved aflevering af

en byttebil, der ikke afleveres i åbningstiden. Firmaet har aldrig

mistet biler som følge heraf. Han ved ikke, om byttebilerne til D

Automobiler A/S blev afhentet i eller uden for åbningstiden, men

de blev vist afhentet ad flere omgange, nemlig 3-5 enheder, der

forinden var blevet klargjort og stillet ud til afhentning. Han ved

ikke, hvilke personer der afhentede dem.

Han har ikke været med til at etablere D Automobiler A/S, og han

har heller ikke investeret i dette selskab. Han har heller ikke ansat

TV-selskaber skulle ikke udlevere kopi af lyd- og

billedoptagelser til rekvirenterne i en forbudssag, selv om

optagelserne havde været forevist i retten.

Menneskerettigheder 123.9 og 1.5 - Presse og radio 2 - Retspleje

14.5 og 24.1.

♦ A og B A/S anmodede byretten om at forbyde TV 2, T, og et

TV-selskab, S, at vise en planlagt tv-udsendelse, idet de anførte,

at udsendelsen ville indebære en krænkelse af dem.

Anmodningen blev behandlet i et retsmøde i byretten, hvor T

og S afspillede lyd- og billedoptagelser, herunder en ikke

færdigredigeret udgave af tv-udsendelsen. Byretten forbød T

og S at vise tv-udsendelsen i den afspillede form, idet den

indebar en grov krænkelse af A's gode navn og rygte og

ligeledes kunne være skadelig for B A/S. T og S kærede

kendelsen til landsretten. A og B A/S anmodede om at få

udleveret kopi af de lyd- og billedoptagelser, der var forevist

i byretten, men T og S afslog dette. Højesteret udtalte, at der i

civile sager med få undtagelser gælder et ubetinget princip om

fuld kontradiktion, der dog ikke nødvendigvis indebærer en

adgang til at få kopi af alt bevismateriale, der indgår i sagen.

I byretten var fremlæggelsen af optagelserne sket på vilkår, at

de ikke skulle kopieres og udleveres til A og B A/S, der ikke

havde gjort indsigelse herimod. Ordningen kunne derfor ikke

anses at stride mod kontradiktionsprincippet. Der var heller

ikke adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 39, da

materialet ikke fandtes i rettens arkiv. Reglerne om aktindsigt

i sammenhæng med kontradiktionsprincippet gav derfor ikke

hjemmel til at pålægge T og S at udlevere optagelserne. Der

var ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge T og S at

udlevere optagelserne i medfør af reglerne om edition i

retsplejelovens § 298. Højesteret ændrede herved landsrettens

kendelse. (Dissens).

H.K. 9. december 2014 i sag 199/2014 (2. afd.)

TV 2 Danmark A/S

Monday Production ApS (adv. Asger Bagge-Jørgensen, Kbh., for

begge)

mod

B A/S (adv. Asser Rung-Hansen, Kbh., for begge)

Biintervenient til støtte for de kærende: DR (adv. Peter Lambert,

Kbh.).

Byretten

Retten i Odenses kendelse 7. marts 2014 (7. afd.), BS 7-

360/2014

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er modtaget i retten den 28. februar 2014, drejer

sig om, hvorvidt der er grundlag for at nedlægge forbud mod

Rigsdagstidende 1930-31, till. A, sp. 4885, FT 2003-04, till. A, s. 603-05, 624 og 648-650, U 2002.2503 H, U 2006.383 Ø, Menneskerettighedsdomstolens

dom af 8. december 2005 (Application no. 40485/02 - Nordisk Film og TV A/S) samt dom af 16. juli 2013 (App. no. 73469/10 - Case of Nagla), Bernhard

Gomard og Michael Kistrup: Civilprocessen, 7. udg. (2013), s. 590-91, samt Karnov, 29. udg. (2013), note 200 til retsplejelovens § 39.

side 1

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

UfR ONLINE

eller betalt direktør C. Han kender Y, som for 18 år siden hjalp

ham i B A/S, og i en kort periode også var ansat i firmaet.

Ansættelsen varede under 1 år. Y solgte biler, foretog klargøring

m.v. Herefter var der en årrække, hvor han og Y ikke havde kontakt,

men han ved, at Y var ansat i - - - i ca. 10 år. Så vidt han ved, er Y

uddannet cand.merc. inden for business/IT og havde en god løn

hos - - -, dvs. over 500.000 kr. om året. Y var sikkerhedsgodkendt.

Senere blev Y ansat i D Automobiler A/S, og de fik kontakt med

hinanden igen, idet Y begyndte at ringe til ham med forespørgsler

om f.eks. værdien på en bil. På et tidspunkt spurgte Y, om han

kunne sætte 2-4 biler i kommission. De indgik aftale herom. Aftalen

omfattede 5-7 enheder. Y indgik aftalen på vegne af D Automobiler

A/S. Aftalen blev indgået omkring medio 2013. B A/S fik efter

sommerferien 2013 nogle af bilerne tilbage, som D Automobiler

A/S ikke havde kunnet sælge.

I november 2013 blev han ringet op af en person ved navn G fra

D Automobiler A/S. G spurgte, om han var interesseret i at købe

dæk og andet værkstedsinventar, idet D Automobiler A/S var ved

at lukke værkstedet ned. G oplyste, at det drejede sig om assorterede

dæk, hovedsaglig sommerdæk, i alt ca. 250 stk. De aftalte en pris

på 350 kr. pr. dæk, hvilket var normal pris, når man tager i

betragtning, at aftalen primært drejede sig om sommerdæk, og at

aftalen blev indgået om efteråret. Han bliver jævnligt ringet op

vedrørende lignende tilbud. Han havde 2-3 samtaler med G i

forbindelse med aftalens indgåelse. Det kan godt passe, at det drejer

sig om G, da det er dette navn, der står på fakturaen af 29. november

2013. Han kendte ikke dette navn i forvejen. Det var ikke brugt

værkstedsinventar og genstande, aftalen drejede sig om. Han tilbød

G at betale i form af 14 brugte biler, hvilket G var meget interesseret

i. De blev enige om priserne på tingene over telefonen. Der

foreligger oplysninger om stelnr. og reg.nr. på de brugte biler, men

disse oplysninger har han ikke videregivet til TV2, men alene til

kurator, idet han frygter, at TV2 vil begynde at kontakte køberne

og dermed skabe rygter og utryghed blandt kunderne. Han har

derfor udstreget reg.nr. og stelnr. i det materiale, han har udleveret

til TV2 og Monday Production ApS.

Han var ude at rejse, da han første gang hørte, at E havde været i

hans forretning og spurgt efter ham. Han gjorde det fra starten klart,

at han ikke ønskede at stille op til interview, og han ikke ville

opsøges af TV-hold,

924

hverken privat eller på forretningsadressen. Han tilbød til gengæld

at svare skriftligt på spørgsmål, som han modtog skriftligt. Han

følte ubehag, da TV-holdet alligevel opsøgte ham på

forretningsadressen, hvor han sad i et kundemøde. Han følte, at

man både ved denne lejlighed og ved andre lejligheder forsøgte at

presse ham til at stille op til et interview. Han har ikke ønsket at

lade sig interviewe til sagen, da han ved, at der vil blive klippet i

det, hvorved det kan blive misvisende. Hans kunder blev urolige,

da TV-holdet mødte op på forretningsadressen og ville interviewe

nogle af kunderne. TV-holdets besøg medførte, at nogle personer,

der netop havde fået indregistreret biler, ville annullere handlen.

Han følte, at TV-holdet udviste en unfair fremgangsmåde. Nogle

af hans ansatte blev også lidt betænkelige ved deres ansættelse.

Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor den tidligere

direktør for D Automobiler A/S, C, hænger ham ud. Y ringede en

dag pludselig til ham og fortalte, at D Automobiler A/S var lukket.

Han ved ikke selv, hvad der kan være foregået op til lukningen.

Det er rigtigt, at han var med til at stifte Z ApS den 19. november

2008. Medstifter var hans kone, H, og en barndomsvens kone, I.

Selskabet blev stiftet for at konerne, der begge gik hjemme og

passende børn, kunne have andet end hjemmet at beskæftige sig

med. Formålet med selskabet var at opkøbe ejendomme på

U.2015.922H

tvangsauktion med henblik på salg eller udlejning. Selskabet nåede

at købe 4 ejendomme, hvoraf 2 blev solgt, og der er stadig 2 tilbage.

Det endte med, at H købte selskabet. Barndomsvennen V er gået

konkurs med et stort ejendomsselskab. Han og V har talt om sagen

vedrørende D Automobiler A/S, men han er ikke blevet klogere på

sagens rette sammenhæng. Han havde et møde med Y så sent som

i går. Y har forgæves forsøgt at få fat på C, men fik kun fat på C's

ekskæreste. V har en bror, der hedder O, men han ved ikke, hvad

den anden bror hedder. Ingen af disse brødre har været med i Z

ApS, og han ved ikke, hvilke virksomheder de er involveret i. Han

kender ikke noget til V's straffedom vedrørende registreringsafgift.

Han ved kun, at V på et tidspunkt kørte i en Bently.

Han har kun fået kendskab til D Automobiler A/S gennem Y. Han

kender ikke Q udover, at det er en kunde, som han sidste sommer

solgte en bil til. Han vidste ikke dengang, at Q var

bestyrelsesmedlem i D Automobiler A/S. Han talte heller ikke med

Y om, at Q skulle købe en bil. De byttebiler, der indgik i handlen

med D Automobiler A/S, havde en samlet værdi på godt 300.000

kr. Så vidt han ved, blev både fakturaer og registreringsattester lagt

ud i bilerne. Fakturaen fra D Automobiler A/S blev vist sendt til

B A/S med posten. Han har ikke en modtageafdeling til posten.

Revisoren må kunne oplyse nærmere om bogføringen. Han ved, at

revisoren har udarbejdet en skriftlig erklæring om byttebilerne.

Mange engroshandlere interesserer sig ikke for fakturaer og udbeder

sig ikke sådanne. For en engroshandler betyder en faktura på en

bil lige så lidt, som det gør for en normal forbruger at få en bon

med, når man handler ind i en dagligvareforretning.

Boris Frederiksen

har forklaret, at han er advokat og kurator i D

Automobiler A/S. Han er bekendt med, at TV2 undersøger forhold

vedrørende selskabet. Der blev afsagt konkursdekret over selskabet

den 21. januar 2014. Den oprindelige baggrund var en anmodning

om tvangsopløsning fra Erhvervsstyrelsen, som følge af at to

bestyrelsesmedlemmer var fratrådt i efteråret 2013. Senere

anmodede SKAT om afsigelse af konkursdekret på grund af et krav

på ca. 5 mio. kr., som efter SKATs opfattelse var afgiftsunddraget

i forbindelse med selsskabets seneste aktiviteter.

Han har konstateret, at boet i det væsentlige er uden aktiver. Der

er modtaget 69 kreditoranmeldelser, og de simple krav efter

konkurslovens § 97 beløber sig til ca. 8,2 mio. kr., hvoraf

lønmodtagerkrav udgør ca. 850.000 kr. Differencen mellem SKATs

krav på knap 5 mio. kr. og de samlede anmeldelser på ca. 8,2 mio.

kr. udgøres af forskellige leverandørkrav, herunder dæk,

reklameydelser og reservedele. Boets undersøgelser tyder indtil

videre på, at selskabet indtil november 2013 drev en almindelig

forretning med køb og salg af biler, hvilket ændredes på det nævnte

tidspunkt, hvor selskabet begyndt at købe og sælge dyre luksusbiler.

Undersøgelserne tyder på, at selskabet i den sidste periode havde

en svigagtig adfærd.

Boet har store vanskeligheder med at opnå kontakt til selskabets

tidligere direktør, C. Boet har kontakt til flere tidligere ansatte,

kreditorer, Vestegnens Politi og SKAT. Politiet efterforsker for

tiden sagen. Der er ikke fundet ret meget bogføringsmateriale.

Politiet er besiddelse af lidt bogføringsmateriale, men dette er på

et tidspunkt blevet kørt gennem en makulator. Boet har derfor kun

fundet sporadiske oplysninger om selskabet udover, hvad der

fremgår af bankkonti. Flere af selskabets kunder har henvendt sig

med oplysninger om, at de ikke har fået udleveret købte biler eller

ikke har fået deres depositum tilbage. En bil indleveret til reparation

er også forsvundet.

Der er ført penge ud af selskabet i november og begyndelsen af

december 2013 uden konstaterbar normal forretningsmæssig

baggrund. Selskabet har sat penge ind på sin konto i BasisBank,

mens udgifter er blevet betalt fra en anden konto. Kontoen i

side 2

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

UfR ONLINE

BasisBank er i det væsentlige tømt i november 2013, hvilket

angiveligt skulle være sket i forbindelse med køb af valuta.

Foreløbige undersøgelser peger imidlertid på, at pengene er blevet

overført til selskabet AJ Exchance. Dette undersøges for tiden. AJ

Exchance bor på et kontorhotel, og

925

der ses ikke at være den store aktivitet i selskabet. Pengekontoen

i BasisBank blev oprettet så sent som den 4. november 2013, og

allerede den 3. december 2013 var kontoen reelt tømt, idet der alene

henstod 11,69 kr. De anmeldte leverandørkrav i boet stammer stort

alle fra perioden november 2013 til de første dage i december 2013.

Boet ved meget lidt om, hvad der er sket med selskabets aktiver.

Der er ikke noget, der tyder på, at der har været drift i selskabet i

december 2013.

Boet har ikke været i stand til at finde frem til fakturaer vedrørende

selskabets salg af sine aktiver. Fakturaen af 29. november 2013,

udstedt til B A/S, er ikke fundet i boets bogføringsmateriale, men

kan godt have været der. Han har modtaget en kopi af fakturaen

fra

tidligere

bestyrelsesmedlem

fra

TV2.

Bestyrelsesmedlemmet havde vist nok fået kopien fra TV2. Når

man læser fakturaen, ser det ud, som om selskabet sælger hele sin

værkstedsaktivitet, og at der er tale om en hel eller delvis

virksomhedsoverdragelse. Da fakturaen er udstedt til B A/S, må

det formodes, at aktiverne er modtaget af denne køber. Boet har

derfor skrevet til B A/S med anmodning om nærmere oplysninger.

Boet har modtaget oplysninger fra B A/S i går og i dag, og som

han forstår besvarelsen, har en ansat hos D Automobiler A/S, G, i

november 2013 rettet henvendelse til B A/S og forespurgt, om B

var interesseret i at købe værkstedsaktiviten i D Automobiler A/S.

B A/S besvarede forespørgslen positivt og betalte for aktiverne i

form af 14 gamle biler, der blev givet i bytte til D Automobiler

A/S. Boet har ikke fundet bogholderimæssig dokumentation for

denne byttehandel, som dog godt kan have fundet sted alligevel.

Opsætningsmæssigt ser fakturaen af 29. november 2013 lidt

anderledes ud end andre fakturaer fra D Automobiler A/S. Han er

ikke i anden sammenhæng stødt på navnet G hos D Automobiler

A/S, og ansatte i dette selskab genkender heller ikke navnet G.

Det er atypisk, at der ikke står kontonummer på fakturaen, men

på den anden side er det oplyst, at der er tale om en byttehandel.

Når man sammenholder fakturaer fra D Automobiler A/S, ses det,

at fakturanumrene ikke er fortløbende, hvilket er i strid med

bogføringsloven. Det i sig selv er påfaldende, at der på fakturaerne

fra D Automobiler A/S fremgår forskellige kontonumre, men det

kan dog forklares med, at selskabet råder over flere konti. Fakturaen

af 29. november 2013 til B A/S er upræcis, da der ikke er oplyst

mængde på de varer, som fakturaen drejer sig om. Noget sådant er

i sig selv bekymrende for et konkursbo. Dette betyder blandt andet,

at der også er tvivl om værdiansættelsen.

Det er reelt umuligt at konstatere, om varerne på fakturaen svarer

til de leverancer, som forskellige leverandører har anmeldt i boet

på grund af manglende betaling. Boet har fundet frem til, at D

Automobiler A/S har købt en industristøvsuger/gulvvaskemaskine

for 60.000 kr. + moms, hvilket muligvis kan være den maskine,

der på fakturaen af 29. november 2013 er beskrevet som en

gulvvaskemaskine til et beløb på 25.000 kr. Hvis der er identitet

herimellem, er værdiansættelsen problematisk. Det er dog meget

usikkert, om der er identitet. Han har modtaget fakturamaterialet

fra B A/S med delvise oplysninger om stelnumre og

registreringsnumre på de biler, der er indgået i den oplyste

byttehandel. Oplysningerne undersøges nu nærmere.

B A/S har oplyst, at bilerne i perioden fra midten af november

2013 og frem til slutningen af samme måned er blevet klargjort og

derefter henstillet på en sidevej med nøgle og papirer i, hvorefter

U.2015.922H

de er blevet afhentet af D Automobiler A/S. En modtaget

revisorerklæring viser, at bilerne er indgået i byttehandlen til samme

pris, som de er blevet indkøbt til af B A/S. Det ses endvidere, at B

har ejet bilerne i en periode fra ganske få dage og op til knap 2 år,

inden bilerne indgik i byttehandlen. Vidnet har en sund skepsis

over for værdiansættelsen i byttehandlen, men han kan ikke afvise,

at værdiansættelsen er reel, idet D Automobiler A/S muligvis har

kunnet sælge bilerne til tilfredsstillende priser inden konkursen.

Boet afventer for tiden en bekræftelse på, at pengene fra D

Automobiler A/S' konto i BasisBank rent faktisk er blevet overført

til AJ Exchange, således som det tyder på. Hvis dette bliver

bekræftet, vil boet anmode AJ Exchange om at oplyse baggrunden

for pengeoverførslen med henblik på at vurdere, om denne er reel,

eller om den skal søges omstødt. Handlen mellem D Automobiler

A/S og B A/S er ikke nødvendigvis udtryk for svindel, idet han på

det foreliggende grundlag ikke kan afvise, at der er tale om en reel

byttehandel. Transaktionen er dog under alle omstændigheder

usædvanlig, da den er sket så tæt på konkursen. Det betyder at, at

D Automobiler A/S' økonomiske stilling kan være blevet forringet.

Dette forhold undersøges for tiden af boet med henblik på eventuel

omstødelse.

Boet har ikke anmeldt nogen personer til politiet på nuværende

tidspunkt. Såfremt boet konstaterer mulige strafbare forhold, har

boet efter loven pligt til at oplyse politiet herom. Det er ikke politiet,

der oplyser kurator om forholdene i sagen, men omvendt.

Lasse Bjerre

har forklaret, at han er redaktør på TV 2. TV 2

producerer ikke selv programmet »Operation X«, der som sædvanlig

produceres af et eksternt produktionsselskab, i dette tilfælde

Monday Production ApS. Der er dog en tæt og løbende kontakt

mellem TV 2's redaktion og produktionsselskabet. Det er TV 2,

der i sidste ende sender programmet og har ansvaret herfor.

Emnerne for »Operation X« fastlægges på baggrund af henvendelser

og drøftelser om interessante emner. Det er et undersøgende

dokumentarprogram og ikke et underholdningsprogram.

Programmet produceres som led

926

i Public Service, og emnerne skal derfor have en samfundsmæssig

interesse. TV 2 og Monday Production ApS har samarbejdet

igennem mange år. TV 2 betaler over 1 mio. kr. til Monday

Production ApS for hvert program. Programmerne baseres altid på

flere uafhængige kilder, der kan være skriftlige eller mundtlige.

Der er tale om dybdegående journalistik, og der udøves kildekritik.

Man har vurderet, at det er relevant at nævne rekvirenterne ved

navn i udsendelsen, da de nævnes af flere uafhængige kilder.

Kasper Vilsmark

har forklaret, at han er redaktionschef på Monday

Production ApS. Han er enig i, at samarbejdet mellem TV 2 og

Monday Production ApS er som beskrevet af redaktør Lasse Bjerre.

Den omhandlede udsendelse opstod på baggrund af, at to personer

havde henvendt sig med opfodring til at se nærmere på D

Automobiler A/S, der angiveligt var ved at lave et stort

svindelnummer. Den ene person henvendte sig anonymt, mens den

anden oplyste sit navn. D Automobiler A/S var på daværende

tidspunkt ikke lukket ned, men da TV-holdet tog derud, var

forretningen lukket. Man opsøgte derfor selskabets

bestyrelsesmedlemmer. Både A og V blev af de to førnævnte kilder

angivet som personer, der var involveret i svindelen.

På internettet var der forskellige hjemmesider og debatfora

vedrørende bl.a. D Automobiler A/S, og nogle opfordrede også til

undersøgelse af B A/S. En person på Facebook pegede på Y som

involveret. Disse forskellige opslag på internettet kunne ikke

nærmere efterprøves. Man satte sig derfor det mål at finde frem til

den tidligere direktør for D Automobiler A/S, C. Man var klar over,

at det var nødvendigt at være kildekritisk, da mange af de

side 3

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

UfR ONLINE

involverede personer muligt havde begået noget kriminelt. Man

fik kontakt til P, der var blevet truet og derfor var skræmt. P havde

meldt sagen til politiet og turde godt lade sig interviewe til

udsendelsen. Man fandt også frem til en kunde, R, fordi han på

internettet ledte efter C. Endvidere fik man kontakt til flere kunder,

der enten havde mistet deres depositum eller en bil, og som skrev

opslag på internettet herom. Man kom også i kontakt med to af de

tre tidligere bestyrelsesmedlemmer i D Automobiler A/S, og disse

forekom begge at være i god tro om svindlen.

Det var svært at opnå kontakt til personer, der kunne være direkte

involveret i svindelen, herunder S og Q. Q sås at være registeret

på samme adresse i - - -gade som C, ligesom han sås at have købt

en bil af B A/S. Det lykkedes til sidst at finde frem til S. Jo mere

man gravede i sagen, jo mere mærkeligt så det ud. Det virkede bl.a.

mærkeligt, at D Automobiler A/S importerede dyre biler fra

udlandet, og at de alligevel havde taget 14 gamle biler i bytte fra

B A/S. P fortalte, at han havde mødt C personligt 3-4 gange, så

man vidste, at C eksisterede. De fandt derimod ikke nogen, der

havde mødt G i virkeligheden. Da man ledte efter en person med

dette navn i registeret, fandt man kun en enkelt person i Sverige,

men hans navn blev stavet på en lidt anden måde.

C's oplysning om, at nogen havde skrevet på dansk i hans navn,

stemte med nogle emails til Y. Man konkluderede derfor, at Y måtte

have vidst, at han ikke skrev med C, der i følge Y selv kun talte

engelsk. Y skrev på et tidspunkt, at han var blevet ansat af C, men

det sås ikke at passe. Da man foreholdt Y, at han havde skrevet på

dansk i mails til C, undlod Y at svare. En kilde oplyste, at kilden

var hyret til at skrive dækningsløse checks til SKAT, og at det var

Y, der dikterede, hvad der skulle skrives.

De tidligere ansatte hos D Automobiler A/S fortalte, at de på et

tidspunkt havde fået af vide, at der ville komme nogle lastbiler og

køre aktiverne til et lager. En transportør oplyste, at aktiverne blev

kørt til A. I forbindelse med produktionsselskabets undersøgelser

forsøgte man også at finde frem til - - - fra AJ Exchance.

Produktionsselskabet tog endvidere til England for at lede efter C.

Det lykkedes kun at opnå et enkelt telefonisk interview med C,

som efterfølgende har været umulig at komme i kontakt med, selv

om han havde lovet at stille op til interview. I det enlige telefoniske

interview ville C tilsyneladende gerne svare på spørgsmål, men det

var dog tydeligt, at han ikke ville fortælle mere end højest

nødvendigt. C angav både A og V som bagmænd, og man fandt ud

af, at A og V kendte hinanden.

Man modtog en faktura af 29. november 2013 fra A vedrørende

de 14 byttebiler til D Automobiler A/S. Man udbad sig stelnr. og

reg.nr. for at finde ud af, hvor bilerne var blevet af, og det var ikke

hensigten at kontakte kunderne. Forud for TV-holdets besøg på B

A/S' forretningsadresse havde A ikke villet stille op til interview,

men man tog alligevel derud, da man har erfaring for, at det ikke

er usædvanligt, at folk alligevel lader sig interview, når de bliver

konfronteret direkte. Besøget på forretningsadressen fandt sted den

17. februar 2014. Det er ikke korrekt, at TV-holdet forsøgte at

interviewe kunderne.

I forbindelse med undersøgelserne til udsendelsen konstaterede

man, at der var forskel på den grafiske opsætning på fakturaerne

fra D Automobiler A/S. Man fandt frem til, at én slags var til

udlandske kunder, mens en anden slags var blevet benyttet i

slutningen af perioden op til konkursen. Man har ikke betalt penge

til nogen af de kilder, der har givet oplysninger i sagen, hvilket i

sig selv ville stride mod alle principper. Man har ikke været i stand

til at identificere den person, som C omtaler som »Asian

gentleman«, som angiveligt satte C's mail op.

927

U.2015.922H

Meningen med programmet er ikke at beskylde rekvirenterne for

at havde begået noget kriminelt, men blot at følge de spor i sagen,

som kilderne har givet.

Parternes synspunkter

A og B A/S

har i det væsentlige procederet i overensstemmelse

med anbringenderne i forbudsbegæringen og replikken, der lyder

således:

»Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende,

den påtænkte udsendelse sammekæder rekvirenterne med

ulovligheder på en måde, som vil være i strid med straffelovens §

267 og/eller § 268 samt reglerne og god presseskik, idet

rekvirenterne ikke er blevet forelagt nogen form for dokumentation,

der kan retfærdiggøre en sådan sammenkædning,

TV2 og Monday Production har overtrådt grundlæggende

retsprincipper og punkt A.3 i de presseetiske regler ved ikke at give

rekvirenterne en forsvarlig adgang til at kommentere

beskyldningerne,

omtale af rekvirenterne i TV-udsendelsen desuden vil være i

strid med punkt C.6 og C.7 i de presseetiske regler. Punkt C.6 og

C.7 omhandler sigtede og politianmeldte personer, men principperne

gælder i sagens natur så meget desto mere i tilfælde, hvor der end

ikke foreligger en sigtelse eller politanmeldelse,

forbuddet skal nedlægges uden sikkerhedsstillelse.

Forbudsbegæringen vil ikke forhindre TV 2 eller Monday

Production i at bringe en TV-udsendelse om D Automobiler og

svindel med registreringsnumre, snyd af leverandører m.v.

Forbuddet vil alene forhindre, at rekvirenterne nævnes, vises eller

på anden måde forbindes med svindel med registreringsafgifter

eller anden kriminalitet. Desuden vil forbuddet naturligvis kunne

ophæves, hvis rekvirenterne dømmes for forhold af den pågældende

karakter.«

TV 2 Danmark A/S og Monday Production ApS

har i det væsentlige

procederet i overensstemmelse med anbringenderne i svarskriftet,

der lyder således:

»Det er TV 2's og Mondays opfattelse, at der er fuldt tilstrækkelig

dækning for at bringe omtale af A og B, og at der ikke er grundlag

for at antage, at denne omtale er retsstridig. Det bemærkes, at

udtalelser om, at blandt andet A trækker i trådene (»pulling the

strings«) er fremsat af en navngiven person, der nyder ytringsfrihed

under sædvanligt ansvar.

Den rejste kritik blev forelagt rekvirenterne, herunder disses

rådgivere, og rekvirenternes reaktion videreformidles. Der er udvist

kildekritik, og tvivl om hændelsesforløbet lægges åbent frem for

seerne.

Der er tale em et emne af betydelig offentlig interesse, som TV

2 selvsagt er berettiget til - under iagttagelse af de presseetiske

regler - at afdække, jf. herved i øvrigt artikel 10 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Et forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af oplysninger,

herunder udtalelser fra en navngiven kilde, er et indgreb i ytrings-

og informationsfriheden, som kun kan foretages, såfremt

tungtvejende grunde taler herfor. I afvejning af hensyn til

ytringsfriheden over for andre hensyn må det særligt indgå, at der

ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i på rimelig

måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og

informationsorgan. Det forhold, at offentliggørelse kan medføre

en krænkelse er derfor ikke tilstrækkelig til, at et forbud kan

nedlægges, medmindre krænkelsen er at en sådan grovhed, at

hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings- og

informationsfriheden.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at forbyde TV 2

at bringe udsendelsen, ligesom der ikke er grundlag for at nedlægge

forbud over for Monday som produktionsselskab.«

side 4

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

UfR ONLINE

Rettens begrundelse og afgørelse

[se Højesterets kendelse]

U.2015.922H

Der nedlægges forbud mod, at Monday Production ApS

overdrager, viser eller på anden måde tilgængeliggør en udsendelse

af programmet ». . .« om svindel med registreringsafgifter,

produceret af Monday Production ApS, hvori A eller B A/S omtales,

vises eller på anden [måde] forbindes med svindel med

registreringsafgifter eller anden kriminalitet.«

Forbudsbegæringen blev behandlet i et retsmøde ved Retten i

Odense den 7. marts 2014. I byrettens retsbog for 7. marts 2014 er

bl.a. anført følgende:

»For rekvirenterne, A og B A/S, mødte advokat Asser Rung-

Hansen med A.

For rekvisiti, TV 2 Danmark A/S og Monday Production ApS,

mødte advokat Asger Bagge-Jørgensen med redaktionschef Kasper

Vilsmark.

...

Advokat Asser Rung-Hansen begærede dørlukning og anførte til

støtte herfor, at der er tale om en forbudssag vedrørende et tv-

program, der omhand[ler] svindel med registreringsafgifter.

Programmet søger at afdække personer, der står bag organiseret

kriminalitet, og både rekvirenten A og vidnet Y har modtaget trusler

på livet. Det nævnte vidne tør derfor ikke møde i retten i dag.

Programmet indeholder alvorlige sigtelser mod blandt andre

rekvirenten A for medvirken til svindel med regist[r]eringsafgifter,

og der vil under dette retsmøde fremkomme nærmere oplysninger

om hans personlige og økonomiske forhold, ligesom rekvirenten

B A/S' økonomiske forhold vil blive blotlagt.

Advokat Asger Bagge-Jørgensen protesterede imod dørlukning

og anførte til støtte herfor, at retsmøder som udgangspunkt er

offentlige, og at der ikke er hjemmel til dørlukning for at beskytte

et vidne. Såfremt retten finder det nødvendigt, kan retten lukke

dørene under dele af retsmødet. . . .

Retten afsagde

Østre Landsret

Østre Landsrets dom 30. juni 2014 (2. afd.), B-844-14

(Hedegaard Madsen, Inge Neergaard Jessen, Andreas Bøgsted-

Møller (kst.)).

---

De indkærede har anmodet landsretten om i henhold til

retsplejelovens § 298 at pålægge de kærende at fremlægge den

påtænkte tv-udsendelse i den form, som den blev fremvist under

hovedforhandlingen af sagen i Retten i Odense, samt de fulde

optagelser af alle samtaler, som medarbejdere hos de kærende har

ført med C.

De kærende har påstået editionsbegæringen nægtet fremme.

Efter votering afsagdes

kendelse

[se Højesterets kendelse]

Højesteret

Højesterets kendelse

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Odense den 7.

marts 2014 og af Østre Landsrets 2. afdeling den 30. juni 2014.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen,

Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Lars Hjortnæs og Jens Kruse

Mikkelsen.

Påstande

De kærende,

TV 2 Danmark A/S og Monday Production ApS,

har

principalt nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse ændres,

således at det ikke pålægges dem at udlevere de lyd- og

billedoptagelser, som er omtvistet i kæresagen.

928

Subsidiært har TV 2 og Monday Production nedlagt påstand om,

at landsrettens kendelse ændres, således

det ikke pålægges dem

at udlevere optagelserne,

optagelserne udgår af sagen, og

sagen hjemvises til landsretten med henblik på realitetsbehandling

af den editionsbegæring, som er fremsat af de indkærede, A og B

A/S.

Mere subsidiært har TV 2 og Monday Production nedlagt påstand

om, at landsrettens kendelse ændres, således

det ikke pålægges

dem at udlevere optagelserne,

optagelserne udgår af sagen, og

editionsbegæringen ikke imødekommes.

A og B A/S

har principalt nedlagt påstand om stadfæstelse af

landsrettens kendelse.

Subsidiært har A og B nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse

ændres, således at det i medfør af retsplejelovens § 298 om

partsedition pålægges TV 2 og Monday Production at fremlægge

optagelserne.

Sagsfremstilling

Kæresagen angår, om det skal pålægges TV 2 og Monday

Production til A og B at udlevere kopi af nogle lyd- og

billedoptagelser, som har været forevist i byretten under

behandlingen af en forbudssag.

Retten i Odense modtog den 28. februar 2014 fra A og B en

forbudsbegæring med følgende påstande:

»Der nedlægges forbud mod, at TV 2 Danmark A/S viser eller på

anden måde tilgængeliggør en udsendelse af programmet ». . .«

om svindel med registreringsafgifter, produceret af Monday

Production ApS, hvori A eller B A/S omtales, vises eller på anden

[måde] forbindes med svindel med registreringsafgifter eller anden

kriminalitet . . .

kendelse:

Sagen omhandler et tv-program, hvori rekvirenterne forbindes med

grov, organiseret svindel med registreringsafgifter. Da sagens

behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte rekvirenterne for en

unødvendig krænkelse, og da der skal afgives forklaring om

forretningsmæssige forhold, herunder af fortrolig art, tages

begæringen om dørlukning til følge, jf. retsplejelovens § 29, stk.

1, nr. 3.

...

Derfor bestemmes:

Dørene lukkes under dette retsmøde.

...

Det omtvistede tv-program ». . .« vedrørende svindel med

registreringsafgifter blev forevist.

På rekvirenternes anmodning blev dele af programmet forevist

på ny.

Advokat Asser Rung-Hansen anmodede rekvisiti om at forevise

den uredigerede version af den tv-optagne telefonsamtale mellem

journalist E og C, som i redigeret form indgår i programmet.

Advokat Asger Bagge-Jørgensen var ikke umiddelbart indstillet

herpå.

På rettens opfordring og efter drøftelse med partsrepræsentanten

blev den omhandlede telefonsamtale forevist i den uredigerede

version.

Advokat Asser Rung-Hansen anmodede rekvisiti om at fremlægge

telefonsamtalen i den uredigerede version, således at den også

formelt indgår i sagen.

...

side 5

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

UfR ONLINE

Advokat Asger Bagge-Jørgensen proteste[re]de imod begge

begæringer og anførte vedrørende telefonsamtalen, at der er tale

om redaktionelt materiale, der er genstand for bearbejdning. . . .

Retten afsagde

929

U.2015.922H

umiddelbart kan tilbagevises, og som for tiden er genstand for

undersøgelse af kurator i D A/S under konkurs.

A har gennem en længere årrække opbygget B A/S, der fremstår

som et solidt og velrenommeret selskab. Selskabet har en årlig

omsætning på knap 100 mio. kr. og beskæftiger for tiden 17

personer.

De sigtelser, som i tv-programmet fremsættes mod rekvirenterne,

indebærer efter rettens opfattelse en grov krænkelse af A's gode

navn og rygte og er potentielt særdeles skadelige for B A/S'

forretning.

Det emne, som tv-programmet omhandler, er et emne af offentlig

interesse, men emnet kan formidles til offentligheden uden at

identificere A eller B A/S i programmet. De begærede forbud vil

således ikke hindre TV 2 Danmark A/S og Monday Production

ApS i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens

kontrol- og informationsorgan.

Da hensynet til de krænkede herefter overstiger hensynet til

ytrings- og informationsfriheden, tager retten rekvirenternes

påstande til følge.

Da afvejningen af de nævnte hensyn er skønsmæssig, betinges

forbuddene af en sikkerhedsstillelse på 100.000 kr. som nærmere

bestemt nedenfor. Der er herved også lagt vægt på, at tv-

programmet kan redigeres i nødvendigt omfang og udsendes med

et indhold, der i det væsentlige er uændret.

...

kendelse:

Da den uredigerede version af den tv-optagne telefonsamtale

mellem journalist E og C er forevist i retten og således indgår i

sagens bevismateriale, tages rekvirenternes begæring til følge.

...

Derfor bestemmes:

Rekvisiti skal fremlægge den uredigerede version af den tv-optagne

telefonsamtale mellem journalist E og C.

...

På advokat Asger Bagge-Jørgensens forespørgsel oplyste retten,

at fremlæggelse af telefonsamtalen alene skal ske i samme form

som det foreviste tv-program, dvs. at telefonsamtalen ikke skal

kopieres og udleveres til rekvirenterne, men telefonsamtalen skal

stå til rådighed for rekvirenterne og retten under sagens behandling

i retten, ligesom den skal stå til rådighed for rettens efterfølgende

koncipering af en afgørelse i sagen.«

Ved kendelse af 7. marts 2014 traf byretten afgørelse vedrørende

A og B's forbudsbegæring. I kendelsen er bl.a. anført følgende:

»Rettens begrundelse og afgørelse

Som anført af Højesteret i kendelse trykt i Ugeskrift for Retsvæsen

2010, side 1859, er et forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse

af optagelser et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som

kun kan foretages, såfremt tungtvejende grunde taler herfor, jf.

herved principperne bag grundlovens § 77 samt § 10 i Den

Europæiske

Menneskerettighedskonvention,

hvorefter

begrænsninger i ytringsfriheden kun kan ske i det omfang, de »er

nødvendige i et demokratisk samfund« af hensyn bl.a. til beskyttelse

af »andres gode navn og rygte eller rettigheder«. Som ligeledes

anført af Højesteret må det ved afvejningen af hensynet til

ytringsfriheden over for andre hensyn, herunder hensynet til

privatlivets fred, særligt indgå, at der ikke opstilles begrænsninger,

som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som

offentlighedens kontrol- og informationsorgan. Det forhold, at en

offentliggørelse kan medføre en krænkelse, er derfor ikke

tilstrækkelig til, at et forbud kan nedlægges, medmindre krænkelsen

er af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger

hensynet til ytrings- og informationsfriheden.

Retten skal således foretage en afvejning af på den ene side den

betydelige beskyttelse af nyhedsmediernes ytrings- og

informationsfrihed og på den anden side bl.a. hensynet til

privatlivets fred. Spørgsmålet er derfor, om udsendelse af tv-

programmet ». . .« vedrørende blandt andet svindel med

registreringsafgifter på biler er krænkende for rekvirenterne, og i

givet fald om krænkelsen er af en sådan grovhed, at hensynet til

de krænkede overstiger hensynet til ytrings- og

informationsfriheden.

Retten finder, at tv-programmet fremstiller rekvirenterne som

medvirkende

til

grov,

organiseret

svindel

med

bilregistreringsafgifter for flere mio. kr. Der er tale om sigtelser

for strafbare forhold, der efter deres indhold er omfattet af

straffelovens § 267.

Sigtelserne hviler efter rettens opfattelse på et meget usikkert og

fragmenteret grundlag. Rekvirenterne har taget til genmæle over

for sigtelserne og er fremkommet med oplysninger, der ikke

Derfor bestemmes:

Der nedlægges forbud mod, at TV 2 Danmark A/S viser eller på

anden måde tilgængeliggør en udsendelse af programmet ». . .«

om svindel med registreringsafgifter, produceret af Monday

Production ApS, hvori A eller B A/S omtales, vises eller på anden

måde forbindes med svindel med regist[r]eringsafgifter eller anden

kriminalitet.

Der nedlægges forbud mod, at Monday Production ApS

overdrager, viser eller på anden måde tilgængeliggør en udsendelse

af programmet ». . .« om svindel med registreringsafgifter,

produceret af Monday Production ApS, hvori A eller B A/S omtales,

vises eller på anden måde forbindes med svindel med

regist[r]eringsafgifter eller anden kriminalitet.«

930

TV 2 og Monday Production kærede byrettens kendelse om

nedlæggelse af forbud til Østre Landsret. Med kæreskriftet

fremlagde de en afskrift af den påtænkte tv-udsendelse. Afskriften

indeholder en fuldstændig gengivelse af lyd- og billedtekst og en

beskrivelse af indholdet af billedsiden.

I kæresvarskriftet af 19. maj 2014 anmodede A og B landsretten

om at pålægge TV 2 og Monday Production at fremlægge visse

lyd- og billedoptagelser, herunder optagelser, der blev fremvist

under retsmødet i byretten.

I et brev af 4. juni 2014 til landsretten anførte TV 2 og Monday

Productions advokat, at TV 2 i overensstemmelse med

fremgangsmåden i byretten og i tråd med praksis fra andre sager

ville stille lyd- og billedoptagelserne vedrørende både den

omtvistede udgave af tv-udsendelsen og det uredigerede

telefoninterview til rådighed for modparterne og retten under

hovedforhandlingen samt forud og efter hovedforhandlingen og

andre retsmøder, men uden udlevering af kopi til modparterne.

Endvidere var TV 2 indforstået med at give modparterne og deres

advokat mulighed for at gennemse det på et af TV 2 valgt sted med

rigelig tid afsat til gennemsynet og i øvrigt efter udenretlig aftale

mellem parterne.

I landsrettens retsbog for den 30. juni 2014 er anført følgende:

side 6

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

UfR ONLINE

»De indkærede har anmodet landsretten om i henhold til

retsplejelovens § 298 at pålægge de kærende at fremlægge den

påtænkte tv-udsendelse i den form, som den blev fremvist under

hovedforhandlingen af sagen i Retten i Odense, samt de fulde

optagelser af alle samtaler, som medarbejdere hos de kærende har

ført med C.

De kærende har påstået editionsbegæringen nægtet fremme.

Efter votering afsagdes

U.2015.922H

TV 2 og Monday Production har endvidere meddelt landsretten,

at et eksemplar af den udsendelse, der blev afspillet for byretten,

på anmodning vil blive stillet til rådighed for landsretten både før

og efter et retsmøde. TV 2 og Monday Production forudsætter

herved, at

931

materialet ikke indgår i landsrettens arkiv. Adgangen til aktindsigt

gælder kun materiale, som retten har arkiveret. Retten i Odense er

ikke længere i besiddelse af de omtvistede optagelser.

Kildebeskyttelse som værnet i retsplejelovens § 172 påberåbes

ikke af TV 2 og Monday Production. Såfremt kildebeskyttelse ville

blive kompromitteret ved en forevisning af optagelserne, havde en

sådan selvsagt aldrig fundet sted.

Domstolene har ved flere lejligheder anerkendt, at redaktionelt

materiale indtager en særposition. Dette værn har også støtte i

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Redaktionelt materiale kan kun offentliggøres af den

ansvarshavende redaktør og under ansvar efter medieansvarsloven.

Tilblivelsen af en tv-udsendelse er en løbende proces. Indtil

offentliggørelsen er udsendelsen alene et øjebliksbillede, der af

redaktøren kan ændres helt frem til offentliggørelsen. I en situation

som den foreliggende må udlevering i princippet sidestilles med

offentliggørelse. Det frygtes, at internt materiale, som udleveres,

vil blive offentliggjort af tredjemand på YouTube eller andre

platforme. Det forhold, at det er strafbart at viderebringe, hvad der

er passeret på et lukket retsmøde, udgør ikke et tilstrækkeligt værn.

Såfremt forevisning i forbindelse med en forbudssag indebærer

en pligt til udlevering, må det forventes, at medier vil udvise endnu

større tilbageholdenhed med at delagtiggøre retten i relevant

materiale. Manglende forevisning vil kunne efterlade domstolene

i en vanskelig situation, hvor medier ved en traditionel

bevisbedømmelse kan lide bevisnød med den processuelle

skadevirkning, at der meddeles unødige forbud. Den procesordning,

som landsrettens kendelse lægger op til, indebærer med stor

sandsynlighed et brud på artikel 10 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Den bevisusikkerhed, der kan følge af at undlade forevisning, kan

ramme såvel mediet som den, der anmoder om forbud.

Bevisusikkerheden kan tænkes at føre til, at en forbudsbegæring

ikke fremmes af frygt for at krænke artikel 10 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Det kan medføre risiko for, at

privatlivsbeskyttelse mv. ikke håndhæves med tilstrækkelig styrke,

hvorved der kan være risiko for, at der sker krænkelse af

eksempelvis artikel 8 i samme konvention.

Landsrettens kendelse fremtræder som en omgørelse af byrettens

anerkendelse af den forudsætning, som lå bag forevisningen. Det

må anses for tvivlsomt, om det er procesretligt muligt og i

overensstemmelse med artikel 6 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, at byretten anerkender en

forudsætning, der udløser en i øvrigt ikke pligtmæssig

proceshandling, hvorefter landsretten tillægger proceshandlingen

retsvirkning i direkte modstrid med den anerkendte forudsætning.

TV 2 og Monday Production ville under ingen omstændigheder

have afspillet de omtvistede optagelser, såfremt det havde stået

klart, at dette ville medføre en pligt til at udlevere materialet til A

og B. Et af retten meddelt editionspålæg ville ikke være

efterkommet, uanset de processuelle skadevirkninger, som

manglende efterkommeise måtte medføre.

Retten kan pålægge en part at fremlægge dokumenter. Parten kan

undlade dette med den virkning, at det kan tillægges processuel

skadevirkning. I forhold til tredjemandsedition træffer domstolene

typisk afgørelse om udlevering. Sondringen mellem fremlæggelse

og udlevering er således ikke ukendt. Ved tredjemandsedition kan

side 7

kendelse:

Det fremgår af Odense Rets retsbog for den 7. marts 2014, at den

uredigerede udgave af den omtvistede tv-udsendelse samt den

uredigerede version af den tv-optagne telefonsamtale mellem

journalist E og C begge blev afspillet i byretten og dermed indgår

som bilag i sagens bevismateriale.

Det følger allerede heraf, at de indkærede er berettiget til at få

udleveret en kopi af dette bevismateriale.

Det, som de kærende har anført i den forbindelse, kan ikke føre

til et andet resultat.

Da de indkærede ikke har antageliggjort, at de kærende er i

besiddelse af yderligere optagelser af telefonsamtaler mellem

medarbejdere hos de kærende og C, tages de indkæredes

editionsbegæring herom ikke til følge.

Thi bestemmes:

Det pålægges TV 2 Danmark A/S og Monday Production ApS til

B A/S og A at udlevere kopier af den uredigerede udgave af tv-

udsendelsen ». . .« samt den uredigerede videooptagelse af en

telefonsamtale mellem journalist E og C i den form, optagelserne

blev afspillet under hovedforhandlingen for byretten.

De indkæredes anmodninger i øvrigt tages ikke til følge.«

Anbringender

TV 2 og Monday Production

har navnlig anført, at forevisning af

materiale under et retsmøde ikke i sig selv medfører en pligt til

fysisk udlevering af det pågældende materiale til modparten.

TV 2 har ganske uproblematisk i en række sager ved Retten i

Odense fremvist optagelser uden samtidig at udlevere dem. Samme

fremgangsmåde blev tidligere anvendt ved Retten i Gladsaxe, hvor

DR før etableringen af DR Byen havde værneting, og følges tillige

ved Københavns Byret, hvor DR i dag har værneting. I forhold til

mediers bevisførelse i forbudssager har der således over årene

udviklet sig en sædvane præter legem (dvs. ved siden af loven).

Der er næppe grundlag for en hovedregel om, at der skal ske

udlevering, blot fordi en given genstand har været forevist for retten.

I denne sag er der udarbejdet en afskrift af den omtvistede tv-

udsendelse. Afskriften kan sidestilles med en afbildning af en

forevist, men ikke udleveret genstand.

Den anvendte fremgangsmåde med forevisning uden udlevering

indebærer ikke et brud på kontradiktionsprincippet. Dette princip

er ikke absolut. Aktindsigt for en part efter retsplejelovens § 255

a kan nægtes, hvis der er grund til at befrygte retsstridig benyttelse.

Retten kan imødekomme en aktindsigtsanmodning ved at tilbyde

gennemsyn som alternativ til udlevering, hvis det forekommer

hensigtsmæssigt. Fremgangsmåden med forevisning uden

udlevering er således ikke en ukendt retlig figur.

A og B's ønske om bedre mulighed for forberedelse kan ikke i sig

selv danne grundlag for at give dem mulighed for at råde over

materiale, der tilhører TV 2 og Monday Production. A og B's

advokat har foreslået en form for klausulering af udleverede

optagelser, hvilket næppe har noget sikkert hjemmelsgrundlag,

herunder angående sanktion ved en eventuel overtrædelse. TV 2

og Monday Production har imidlertid tilbudt A og B's advokat

mulighed for gennemsyn af de omtvistede optagelser.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

UfR ONLINE

der ved manglende udlevering iværksættes tvangsmæssige

foranstaltninger. En sådan hjemmel synes ikke at foreligge i forhold

til en part, der måtte vægre sig ved at udlevere.

Landsrettens kendelse kan opfattes som et pålæg om fysisk

udlevering. Det må antages, at kendelsen også af andre, herunder

af byretterne og landsretterne, vil blive læst således i fremtidige

forbudssager. Et udleveringspålæg vil i sig selv stride mod artikel

10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Tre af hinanden uafhængige kilder knytter A til svindel i D. Det

er således disse kilder, og ikke tv-optagelserne, der knytter A

sammen med svindel i D. Kildernes udsagn er understøttet af øvrig

research.

Hvis Højesteret ikke finder grundlag for at opretholde den gennem

mange år faste praksis for mediers bevisførelse i forbudssager, bør

materialet som anført i den subsidiære påstand udgå af sagen, og

editionsspørgsmålet må hjemvises til landsretten med henblik på

realitetsbehandling. For det tilfælde, at Højesteret ikke er enig med

landsretten i, at forevisningen i sig selv udløser udleveringspligt,

men ikke finder grundlag for at hjemvise spørgsmålet, bemærkes

i relation til den mere subsidiære påstand, at der kan træffes

bestemmelse om fremlæggelse af en nærmere afgrænset del af det

ønskede materiale.

A og B

har nanvlig anført, at de i overensstemmelse med

grundlæggende

processuelle

spilleregler,

herunder

kontradiktionsprincippet og retsplejelovens aktindsigtsregler, skal

have adgang til det bevismateriale, som indgår i sagen.

De omtvistede optagelser udgør ikke blot genstanden for forbuddet

i sagen. Optagelserne er også det eneste, som angiveligt kæder A

og B sammen med den svindel, som angiveligt er sket i

virksomheden D. TV 2 har således ikke ført nogen vidner eller

fremlagt nogen dokumentbeviser, som sammenkæder de indkærede

med D. Optagelserne er således helt centrale i sagen både som bevis

for karakteren af de ubeføjede udsagn og som bevis for det

grundlag, som de ubeføjede udsagn er baseret på.

932

A og B's forbindelse til D bestod i en byttehandel, som er

dokumenteret med fakturaer. A og B er fortsat ikke blevet

politianmeldt, sigtet eller mødt med omstødelseskrav i anledning

af samhandlen med D.

Den fremlagte afskrift af tv-udsendelsen udgør ikke et

tilstrækkeligt grundlag for vurderingen af beskyldningerne mod de

indkærede og den kontekst, hvori beskyldningerne indgår.

Afskriften omfatter i øvrigt ikke råbåndet med interviewet af C.

Det er ikke tilstrækkeligt, at de omtvistede optagelser blot

forevises under et retsmøde i landsretten, idet dette ikke vil give A

og B tilstrækkelig mulighed for en kritisk gennemgang af

optagelserne, herunder mulighed for at sikre sig, at optagelserne

er identiske med de optagelser, som blev forevist under retsmødet

i byretten.

Der er ikke nogen rimelig begrundelse fra TV 2 eller Monday

Productions side for at nægte at fremlægge optagelserne, idet A og

B naturligvis ikke har noget ønske om at offentliggøre materiale

med alvorlige beskyldninger mod dem selv.

Der er ikke nogen praktiske eller fysiske forhold, som umuliggør

eller vanskeliggør udlevering af de omstridte optagelser.

Medieansvarsloven er heller ikke til hinder for, at der gives A og

B adgang til optagelserne.

TV 2 har ikke modtaget nogen form for forhåndstilsagn om, at

de omtvistede optagelser ikke ville indgå som bilag i sagen.

Afspilningen skete heller ikke under denne forudsætning. TV 2

tilkendegav allerede forud for retsmødet i byretten, at tv-

udsendelsen i den påtænkte form ville blive afspillet under

retsmødet. TV 2 modsatte sig i øvrigt dørlukning, og dørlukningen

U.2015.922H

indgik således heller ikke som et element i TV 2's overvejelser i

forhold til afspilning af optagelserne under retsmødet.

A og B er ikke indstillet på at acceptere at skulle gennemse de

omtvistede optagelser på TV 2's eller TV 2's advokats kontor efter

nærmere aftale. A og B's advokat har tilbudt at modtage de

pågældende optagelser og opbevare disse uden udlevering til sine

klienter eller tredjemand, men med mulighed for forberedelse på

sædvanlig vis, herunder gennemsyn med klienterne.

Det er i overensstemmelse med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retfærdig rettergang,

at landsretten med sin kendelse har villet sikre A og B adgang til

centralt bevismateriale.

Den beskyttelse af ytringsfriheden, som TV 2 og Monday

Production påkalder sig i sagen, er af helt teoretisk karakter. Der

er ikke fremført nogen argumentation for, hvordan udlevering af

en kopi af optagelserne til A og B på nogen væsentlig måde vil

kunne påvirke nogens ønske om eller mulighed for at ytre sig.

Såfremt der ikke måtte være grundlag for et pålæg om udlevering,

må der som det mindre være grundlag for et editionspålæg i medfør

af retsplejelovens § 298, og der er derfor nedlagt subsidiær påstand

herom.

har navnlig anført, at DR i det hele støtter TV 2 og Monday

Productions påstande og anbringender. Medierne udgør en central

funktion i et demokratisk samfund, og mediernes informations- og

ytringsfrihed er en af de helt centrale forudsætninger for et

demokratisk samfund. For at medierne kan udøve funktionen som

»offentlighedens vagthund«, er det nødvendigt, at de nyder en

særlig beskyttelse, når de videreformidler emner af offentlig

interesse.

Den særlige beskyttelse, som medierne nyder ved behandlingen

af emner af offentlig interesse, omfatter ikke kun offentliggjort

materiale, men også journalisters aktiviteter i perioden forud for

offentliggørelsen. Beskyttelsen omfatter således også mediernes

redaktionelle materiale. Beskyttelsen gælder alt materiale og ikke

kun materiale, som er egnet til at røbe navnet på en kilde, da en

forpligtelse til at udlevere enhver form for materiale vil have en

afskrækkende effekt på mediernes udøvelse af informations- og

ytringsfriheden.

For et medie som DR er det helt afgørende, at man i videst muligt

omfang har rådigheden over redaktionelt materiale, og at en

forpligtelse til i civil- eller strafferetlig sammenhæng at udlevere

sådant materiale kun kan pålægges i ekstraordinære tilfælde. DR's

udgangspunkt er, at man ikke vil udlevere materiale, som ikke er

færdigredigeret. I tilfælde, hvor byrettens kendelse i en forbudssag

bliver kæret, er DR opmærksom på, at rekvirentens advokat skal

have rimelig mulighed for at forberede sig. DR sikrer sig derfor,

at vedkommende får adgang til de pågældende optagelser eller en

afskrift heraf i forbindelse med sin forberedelse af kæremålet.

Det er vanskeligt at forstå udskriften af byrettens retsbog på anden

måde, end at TV 2 og Monday Production afspillede den påtænkte

udsendelse under den forudsætning, at udsendelsen ikke skulle

kopieres og udleveres til A og B. På denne baggrund virker det

uforståeligt, at landsretten har fundet, at optagelserne skal udleveres,

allerede fordi de er blevet afspillet i byretten.

Under alle omstændigheder vil en stadfæstelse af landsrettens

kendelse føre til, at den praksis, som hidtil er blevet fulgt af

medierne i forbudssager, og som på rimelig vis afbalancerer de

involverede interesser, ikke kan opretholdes. Det vil derfor være

sandsynligt, at medierne i fremtiden ikke vil forevise påtænkte

udsendelser i retten. Dette kan enten føre til, at retten tillægger den

manglende forevisning processuel skadevirkning, eller at en

forbudsbegæring ikke tages til følge, når rekvirenten ikke har kunnet

påvise, hvori det krænkende består.

side 8

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

UfR ONLINE

På baggrund af det væsentlige hensyn til mediernes informations-

og ytringsfrihed kan retsstillingen herefter blive, at

forbudsbegæringen kun tages til følge, hvis

933

rekvirenten kan påpege konkrete forhold, som udgør en krænkelse,

og som overstiger det væsentlige hensyn til, at medierne kan

videreformidle oplysninger af offentlig interesse. Herved stilles

rekvirenter i fremtidige sager i realiteten ringere end hidtil.

Hvis domstolene derimod måtte tillægge det processuel

skadevirkning, at mediet ikke foreviser en ikke færdigredigeret

udsendelse i retten, vil dette efter DR's opfattelse alene kunne ske

i helt særlige tilfælde uden at komme i konflikt med Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

Dansk retspraksis har i mere end 20 år sikret en stærk beskyttelse

af mediernes informations- og ytringsfrihed, som også omfatter

formidlingsfrihed og arbejdsvilkår. Landsrettens kendelse afviger

herfra og griber på en betænkelig og uhensigtsmæssig måde ind i

en veletableret og velfungerende praksis for gennemførelse af

forbudssager mod medierne.

Retsgrundlag mv.

Retsplejeloven indeholder bl.a. følgende bestemmelser om

arkivering og partsaktindsigt:

»§ 39.

I borgerlige sager forbliver stævningerne og parternes

øvrige processkrifter i rettens arkiv. Af dokumenter, der har været

benyttet som bevis, skal, når de forlanges udleveret inden

ankefristens udløb, og modpartens samtykke til udleveringen ikke

foreligger, kopi, der bekræftes af retten, afgives til retten . . .

Stk. 2 . . .

...

§ 255 a.

En part kan forlange at få udleveret kopi af dokumenter,

der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, medmindre

andet er bestemt.

Stk. 2 . . .«.

Af forarbejderne til retsplejelovens § 39 og § 255 a fremgår bl.a.

(jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 23, s. 603-605, 624 og

648-650):

»Almindelige bemærkninger

...

2.2. Parters aktindsigt

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1.

civile sager

gælder med ganske få undtagelser et

ubetinget princip om fuld kontradiktion. Parterne har således under

sagen adgang til at gøre sig bekendt med og kommentere alt

materiale, der indgår i sagen, herunder domme og kendelser.

Den adgang til aktindsigt, der følger af kontradiktionsprincippet,

gælder under sagens gang. Når sagen er afsluttet, reguleres parters

adgang til aktindsigt af retsplejelovens § 41 [nu § 255 a].

Ifølge retsplejelovens § 41 har parter i civile sager som

udgangspunkt uden videre krav på udskrift af retsbøgerne og

fremlagte dokumenter. Aktindsigt kan ifølge bestemmelsens ordlyd

helt eller delvis nægtes, såfremt hensynet til statens sikkerhed eller

forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt

gør det betænkeligt at meddele aktindsigt. Det samme gælder,

såfremt det må befrygtes, at en udskrift vil blive benyttet på

retsstridig måde.

De undtagelser fra aktindsigt, som er opregnet i § 41, gælder

således ikke for den adgang til aktindsigt, der under sagens gang

følger af kontradiktionsprincippet. Undtagelserne i § 41 er da også

navnlig møntet på straffesager og ses i trykt retspraksis ikke at være

anvendt i civile retssager.

...

2.2.2. Lovforslagets udformning

U.2015.922H

2.2.2.1.

civile sager

gælder der som nævnt ovenfor med ganske

få undtagelser et ubetinget princip om fuld kontradiktion. Parterne

har således adgang til at gøre sig bekendt med og kommentere alt

materiale, der indgår i sagen.

Retsplejerådet ser ingen grund til, at parters adgang til aktindsigt

i civile sager skal være mere begrænset, når sagen er afsluttet, end

under sagens gang. Retsplejerådet foreslår derfor, at parters

aktindsigt i civile sager alene skal begrænses af de eksisterende

særregler for visse indispositive sager, f.eks. om anonymitet mellem

biologiske forældre og adoptivforældre i adoptionssager.

...

2.2.2.5. Justitsministeriet kan tilslutte sig Retsplejerådets

synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse

hermed, dog med de ændringer, der følger af lov nr. 436 af 10. juni

2003 (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret

kriminalitet).

...

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

...

Til nr. 12 og 13 (§ 38 og § 39, stk. 1)

Der foreslås en sproglig ændring, således at »dokumenter«

benyttes som det generelle udtryk for alle former for

meddelelsesmidler, dvs. ud over egentlige skriftlige dokumenter

også bl.a. tegninger, kort, billeder og lyd- og billedoptagelser.

Bestemmelserne bringes hermed på linje med de foreslåede nye

regler om aktindsigt . . .

Samtidig tydeliggøres det, at bestemmelsen i § 39 angår

dokumenter, der har været benyttet som bevis (frem for dokumenter,

der benyttes som bevis).

...

Til nr. 24 (§ 255 a)

Bestemmelsen angår parters aktindsigt i civile sager.

Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med det

kontradiktionsprincip, der gælder inden for den civile retspleje, at

parterne som altovervejende hovedregel har adgang til aktindsigt

i sagens samlede materiale.

...

934

Den foreslåede § 255 a kan ikke forventes at blive anvendt særligt

hyppigt, da parterne i civile sager normalt som led i den almindelige

sagsbehandling modtager alle dokumenter, der vedrører sagen.

Bestemmelsen giver imidlertid en part mulighed for at få aktindsigt

i afsluttede sager, hvor parten måske ikke længere er i besiddelse

af akterne. Bestemmelsen sikrer endvidere, at en part, der af den

ene eller anden grund mener at mangle et dokument i en verserende

sag, altid har mulighed for hos retten at få kopi af det pågældende

dokument, uanset om parten allerede burde have modtaget et

eksemplar fra retten eller modparten.

I forhold til den gældende § 41 udgår undtagelserne vedrørende

statens sikkerhed mv. og risiko for retsstridig anvendelse af

udskrifter, idet disse undtagelser i praksis ikke anvendes i forhold

til parter i civile sager.

...

Retten til aktindsigt gælder, medmindre andet er bestemt. Dette

forbehold svarer til de indledende ord i den gældende § 41 »Uden

for de tilfælde, for hvilke der i denne lov er truffet særlig

bestemmelse«.

Som eksempler på, at andet er bestemt, kan navnlig henvises til

retsplejelovens § 169, stk. 2, 1. pkt., om en myndigheds redegørelse

for grundene til at nægte samtykke til afgivelse af vidneforklaring

om forhold belagt med tavshedspligt, retsplejelovens § 450 a om

indholdet af en samtale med et barn efter lov om forældremyndighed

og samvær § 29 og retsplejelovens § 456 m, stk. 4, og § 475 g, stk.

side 9

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

UfR ONLINE

3, om anonymitet også i domsudskrifter mv. i forholdet mellem

adoptivforældre og biologiske forældre.

...

Et dokument vedrører sagen, når dokumentet har betydning for

sagens behandling. Som eksempler kan nævnes stævning og øvrige

processkrifter, brevveksling med retten vedrørende sagen og

dokumenter, der benyttes som bevis.

Udtrykket »dokumenter« skal forstås lige så bredt som

dokumentbegrebet efter offentlighedsloven. Ud over egentlige

skriftlige dokumenter, hvad enten de foreligger som

papirdokumenter eller elektroniske dokumenter, er således også

tegninger, kort, billeder og lyd- og billedoptagelser omfattet.

...

Der er adgang til aktindsigt, både mens sagen verserer, og når

sagen er afsluttet. Aktindsigt i afsluttede sager forudsætter, at

dokumentet er bevaret i rettens arkiv. Retsplejelovens § 39, stk. 1,

foreskriver i den forbindelse, at processkrifter forbliver i rettens

arkiv, hvorimod bevisdokumenter kan udleveres, når ankefristen

er udløbet, uden at anke er iværksat. Retsplejeloven indeholder

ikke andre regler om opbevaring af dokumenter i civile sager.

Aktindsigt efter den foreslåede § 255 a omfatter de dokumenter,

der rent faktisk er bevaret i rettens arkiv, uanset om der er bevaret

dokumenter i videre omfang end foreskrevet ved retsplejelovens §

39, stk. 1.

At dokumenter er bevaret i rettens arkiv, betyder i denne

sammenhæng, at de er bevaret som led i et formaliseret

opbevarings- og arkiveringssystem. Er et dokument ikke bevaret i

et sådant formaliseret opbevarings- og arkiveringssystem, bliver

dokumentet ikke omfattet af aktindsigt, blot fordi en dommer i

retten stadig er i besiddelse af et eksemplar, eksempelvis i form af

en ekstrakt eller materialesamling udarbejdet til brug for

domsforhandlingen i sagen.

...

Den foreslåede § 255 a regulerer aktindsigt i form af udlevering

af kopi, og der foreslås ikke lovregler om aktindsigt i form af

gennemsyn på stedet. Der er imidlertid naturligvis ikke noget til

hinder for efter anmodning at give aktindsigt i form af gennemsyn

som alternativ til udlevering af kopi, hvis det forekommer

hensigtsmæssigt.«

I retsplejeloven fra 1916 havde § 39, 1. pkt., følgende ordlyd:

»§ 39.

Stævningerne og Parternes øvrige Processkrifter forbliver

i Rettens Arkiv. Af Dokumenter og andre Aktstykker, der benyttes

som Bevis, skal, naar de forlanges tilbageleverede, Genpart, der

bekræftes af Retsskriveren, eller, hvor saadan ikke er ansat, af

Dommeren, afgives til Retten; dog undtages herfra Dokumenter,

der er Udskrift af Embedsbøger.«

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår (Udkast til lov om den

borgerlige Retspleje, udarbejdet af Proceskommission af 1892

(1899), bemærkningerne til udkastets § 66):

»Sigter særlig til at bevirke, at Retsskriveren altid kan være i

Besiddelse af det Materiale, der udkræves for at tilvejebringe en

saa fuldstændig Udskrift, som behøves til Anke.«

Ved lov nr. 209 af 23. juli 1932 fik § 39, 1. pkt., følgende ordlyd:

»§ 39.

I borgerlige Sager forbliver Stævningerne og Parternes

øvrige Processkrifter i Rettens Arkiv. Af Dokumenter og andre

Aktstykker, der benyttes som Bevis, skal, naar de forlanges

udleveret inden Ankefristens Udløb, og Modpartens Samtykke til

Udleveringen ikke foreligger, Genpart, der bekræftes af

Retsskriveren eller, hvor saadan ikke er ansat, af Dommeren, afgives

til Retten; dog undtages herfra Dokumenter, der er Udskrift af

Embedsbøger.«

Om baggrunden for ændringen anføres i lovforslaget bl.a. (jf.

Rigsdagstidende 1930-31, tillæg A, sp. 4885):

U.2015.922H

»Forslaget er fremsat af det staaende Retsplejeudvalg, idet de

nugældende Regler for borgerlige Sagers Vedkommende maa anses

for unødigt strenge og medfører

935

betydelig Bekostning, medens de for Straffesagers Vedkommende

har vist sig praktisk uigennemførlige og bør erstattes af

administrativt fastsatte Bestemmelser.«

Højesterets begrundelse og resultat

Under hovedforhandlingen af forbudssagen i Retten i Odense blev

der afspillet lyd- og billedoptagelser, nærmere bestemt den

omtvistede ikke færdigredigerede udgave af tv-udsendelsen og en

uredigeret tv-optagelse af journalist E's telefonsamtale med C, der

i redigeret form indgår i den omtvistede udgave af tv-udsendelsen.

Kæresagen for Højesteret angår, om det under landsrettens

behandling af kæren af byrettens forbud mod bl.a. visning af tv-

udsendelsen skal pålægges TV 2 Danmark A/S og Monday

Production ApS at fremlægge den omtvistede udgave af tv-

udseendelsen og tv-optagelsen af telefonsamtalen samt udlevere

kopier deraf til A og B A/S.

I civile sager gælder der med få undtagelser et ubetinget princip

om fuld kontradiktion. Parterne har således under sagen som

udgangspunkt adgang til at gøre sig bekendt med og kommentere

alt materiale, der indgår i sagen, jf. herved Folketingstidende 2003-

04, tillæg A, s. 603. Dette almindelige kontradiktionsprincip

indebærer ikke nødvendigvis en adgang til at få en kopi af alt

bevismateriale, der indgår i sagen.

Tre dommere - Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe og Lars

Hjortnæs - udtaler herefter:

Det fremgår af byrettens retsbog, at fremlæggelsen af den ikke

færdigredigerede udgave af tv-udsendelsen og af den uredigerede

tv-optagelse af telefonsamtalen skete på vilkår, at optagelserne ikke

skulle kopieres og udleveres til rekvirenterne (A og B), men at

optagelserne skulle stå til rådighed for rekvirenterne og retten under

sagens behandling og ved rettens efterfølgende koncipering af en

afgørelse i sagen. Det fremgår ikke af retsbogen, at der var

indsigelser herimod fra sagens parter. Vi finder, at parterne ved en

sådan ordning har haft adgang til at gøre sig bekendt med og

kommentere de pågældende lyd- og billedoptagelser, som indgik

i sagen for byretten, og at ordningen derfor ikke kan anses for at

stride mod det kontradiktionsprincip, som gælder inden for den

civile retspleje.

Det er endvidere vores opfattelse, at retsplejelovens § 39 - i hvert

fald i sager, der som den foreliggende er undergivet parternes råden

(en dispositiv sag) - ikke kan anses for at være til hinder for, at et

dokument, herunder lyd- og billedoptagelser, med begge parters

indforståelse ikke forbliver i rettens arkiv.

Parters ret til aktindsigt omfatter efter forarbejderne til

retsplejelovens § 255 a dokumenter, herunder også lyd- og

billedoptagelser, som rent faktisk findes i rettens arkiv. Da A og B

anmodede landsretten om at pålægge TV 2 og Monday Production

at udlevere de lyd- og billedoptagelser, der var afspillet i byretten,

befandt optagelserne sig som følge af den ovenfor beskrevne

ordning ikke i rettens arkiv.

Vi finder på den anførte baggrund, at reglerne om aktindsigt i

sammenhæng med kontradiktionsprincippet ikke under de

foreliggende omstændigheder giver hjemmel til at pålægge TV 2

og Monday Production at fremlægge og udlevere en kopi af de

pågældende lyd- og billedoptagelser.

Spørgsmålet er dernæst, om det i medfør af retsplejelovens § 298

skal pålægges TV 2 og Monday Production at fremlægge det

omstridte materiale for landsretten.

side 10

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Kopi af henvendelse af 1/2-21 fra TV2 om bevisførelse i forbudssager omdelt i Retsudvalget

UfR ONLINE

Samtidig med kæren til landsretten har TV 2 og Monday

Production fremlagt en afskrift af den omtvistede udgave af tv-

udsendelsen, der indeholder fuldstændig udskrift af al lyd- og

billedtekst og beskrivelse af indholdet af billedsiden. De har

endvidere stillet lyd- og billedoptagelserne vedrørende både den

omtvistede udgave af tv-udsendelsen og det uredigerede

telefoninterview til rådighed for modparterne og retten under, forud

og efter hovedforhandlingen og andre retsmøder samt givet

modparterne mulighed for at gennemse optagelserne udenretligt

med henblik bl.a. på kontrol af afskriftens rigtighed. Herefter finder

vi ikke grundlag for i medfør af retsplejelovens § 298 at pålægge

edition af den omtvistede udgave af tv-udsendelsen.

På trods af, at der ikke er fremlagt afskrift af det uredigerede

telefoninterview, hvilket der heller ikke er fremsat begæring om at

få fremlagt, finder vi endvidere, at der under de foreliggende

omstændigheder ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge

edition af det uredigerede telefoninterview som lyd- og

billedoptagelse.

Vi stemmer herefter for at tage TV 2 og Mondays Productions

principale påstand til følge og for ikke at imødekomme A og B's

anmodning om edition.

Dommerne Thomas Rørdam og Jens Kruse Mikkelsen udtaler:

Vi er enige med landsretten i, at lyd- og billedoptagelserne i den

form, hvori de blev afspillet under retsmødet i byretten, indgår i

sagens bevismateriale. Byretten burde derfor have beholdt en kopi

af optagelserne efter retsmødet og afsigelsen af kendelse den 7.

marts 2014, jf. retsplejelovens § 39, stk. 1.

Adgangen til efter denne bestemmelse med modpartens samtykke

at udlevere bevisdokumenter før appelfristens udløb kan alene

antages at omfatte originale dokumenter. Det er efter vores

opfattelse ikke i overensstemmelse med forarbejderne til § 39 og

forudsætningerne i forarbejderne til ændringen af retsplejelovens

regler om aktindsigt i 2004 at fortolke § 39 således, at den giver

parterne mulighed for i enighed at råde over, hvilke

bevisdokumenter (herunder lyd- og billedoptagelser) der

936

forbliver i rettens arkiv, når der ikke er tale om originale

dokumenter. Ændringen af § 39 i 1932 må således ses i lyset af, at

der dengang ikke var adgang til fotokopiering mv., således at en

genpart dengang skulle fremstilles ved afskrift af dokumentet,

hvorimod bevisdokumenter (herunder lyd- og billedoptagelser) i

dag som altovervejende hovedregel fremlægges i kopi for retten.

Spørgsmålet er herefter, hvilken betydning det skal tillægges, at

domstolene ikke længere er i besiddelse af optagelserne.

Hvis domstolene fortsat var i besiddelse af en kopi af optagelserne,

ville A og B kunne have forlangt at få udleveret en kopi af

optagelserne fra domstolene, jf. retsplejelovens § 255 a, stk. 1, og

forarbejderne til denne bestemmelse. Det bemærkes, at der med

udtrykket »medmindre andet er bestemt« må antages udtømmende

at være gjort op med, hvornår aktindsigt kan nægtes, og at der ikke

findes lovbestemte undtagelser af relevans for denne sag. Det

bemærkes endvidere, at angivelsen i lovforarbejderne af, at der

ikke er noget til hinder for, at aktindsigt gives i form af gennemsyn

som alternativ til udlevering af kopi, må antages at forudsætte, at

den part, der anmoder om aktindsigt, anmoder herom.

På den baggrund finder vi, at kontradiktionsprincippet i den

foreliggende sag fører til, at A og B har krav på at få udleveret kopi

af de optagelser, der har været benyttet som bevis i byretten. Vi

tiltræder derfor, at det pålægges TV 2 og Monday Production at

udlevere kopi af optagelserne til A og B.

Vi bemærker, at hvis TV 2 og Monday Production ikke udleverer

kopi af optagelserne, kan dette alene sanktioneres ved, at retten

ved bevisbedømmelsen kan tillægge den manglende udlevering

U.2015.922H

virkning til fordel for A og B, jf. princippet i retsplejelovens § 344,

idet optagelserne i så fald ikke kan indgå i bevisførelsen for

landsretten.

Vi finder, at pålægget om udlevering ikke indebærer en krænkelse

af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi

lægger herved vægt på,

kildebeskyttelse ifølge TV 2 og Monday

Production ikke blev kompromitteret ved forevisning af

optagelserne,

A allerede har set optagelserne ved retsmødet i

byretten,

A og B ikke kan antages at have nogen interesse i at

offentliggøre optagelserne,

manglende udlevering alene kan

sanktioneres gennem processuel skadevirkning, og

hensynet til

A og B's ret til en retfærdig rettergang, herunder adgang til

bevismateriale i sagen, under disse omstændigheder må anses for

at veje tungere end hensynet til TV 2 og Monday Production.

Vi stemmer derfor for at stadfæste landsrettens kendelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Under hensyn til sagens principielle karakter skal ingen part betale

sagsomkostninger for Højesteret til nogen anden part.

Thi bestemmes

Landsrettens kendelse om udlevering af den ikke færdigredigerede

udgave af tv-udsendelsen og en uredigeret tv-optagelse af journalist

E's telefonsamtale med C ophæves. A og B A/S' anmodning om

edition imødekommes ikke.

Ingen part skal betale sagsomkostninger for Højesteret til nogen

anden part.

side 11