KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Henvendelse af 15/10-20 fra GAME vedr. gadeidrættens potentialer, og invitation til besøg ved GAME Streetmekka København

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 9
Offentligt

FRA

stat

TIL

STREET

Gadeidræt på udlodningsloven

1. juli 2020

Input til Kulturministeriet fra GAME

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Henvendelse af 15/10-20 fra GAME vedr. gadeidrættens potentialer, og invitation til besøg ved GAME Streetmekka København

Gadeidræt på

udlodningsloven

Udlodningsloven, som fordeler overskud og udbytte fra lotteri, er almennyttig i sit sigte. Det betyder, at

midlerne skal komme et bredt udsnit af befolkningen til gode. Men uden blik for forandringerne i dan-

skernes idrætsvaner og det kreative potentiale i den selvorganiserede idræt, misser udlodningsloven et

potentiale for at få flere med i aktive fritidsliv og positive fællesskaber. Dette indlæg er derfor et forslag

til en justering af den nuværende fordeling af udlodningsmidlerne.

Målet er at understøtte det frie og selvorganiserede idrætsliv, der bevæger og udvikler sig uafhængigt af forening-

sidrætten. GAME foreslår en model, som bygger på 6 års erfaringer fra Den Nationale Platform for Gadeidræt, der har

opnået markante resultater med en støttemodel, som sender midler direkte i fødderne på gadeidrætsfolket. Konkret

foreslår vi, at der i udlodningsloven tilføjes en årlig bevilling til gadeidrætten på 10 millioner kroner.

hvad er gadeidræt?

Gadeidræt dyrkes typisk i byens offentlige rum og forstås traditionelt som skateboarding, parkour, breakdance, løbe-

hjul, inliners mm. som er udsprunget fra gaden. Andre gadeidrætter har oprindelse i klassiske idrætsdiscipliner, men

bliver i dag spillet på gaden - Det er f.eks. gadefodbold og streetbasket.

Gadeidræt er kendetegnet ved en høj grad af initiativ, kreativitet og ’gør-det-selv’ og ’kom-som-du-er’ mentalitet blandt

udøverne, hvorfor gadeidrætten vil blive ved med at udvikle nye former for organiseringer og aktiviteter.

Den Nationale Platform for Gadeidræt arbejder for at støtte gadeidrættens allerede etablerede idrætter, men ser også

potentiale i at udvikle og understøtte den øvrige selvorganiserede idræt som praktiseres i byens rum, fx. calisthenics,

bordtennis, yoga, tennis, volleyball, bouldering, stand-up-paddle m.fl.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Henvendelse af 15/10-20 fra GAME vedr. gadeidrættens potentialer, og invitation til besøg ved GAME Streetmekka København

en ny idrætsvirkelighed kræver nye støtteformer

Danskernes motionsvaner ændrer sig; siden 1994, har flere og flere danskere dyrket selvorganiseret idræt udenfor

foreningerne (figur 1). Ifølge IDANs seneste analyse af danskernes motions- og sportsvaner dyrkede over 60% af dan-

skerne selvorganiseret idræt i 2016, mens 39% af danskerne var aktive i foreningslivet.

FIgur 1

Gadeidrætsdisciplinerne skateboarding, løbehjul og rulleskøjter er nu samlet på 4. pladsen over de aktiviteter som flest

danske børn dyrker (Pilgaard & Rask, 2016, s. 11,20), De gadeidrætsaktive børn og voksne dyrker kun sjældent deres

gadeidrætter i regi af idrætsforeninger (Asserhøj, 2017, s. 22-23). Det er derfor bemærkelsesværdigt hvor lidt støtte-

ordningerne for idrætten har ændret sig – en betragtning, der indgår i Kulturministeriets egen udredning tilbage i 2014

(Kulturministeriet, Idrættens Analyseinstitut og KPMG, 2014).

Potentialet for at sænke barriererne for idrætsdeltagelsen gennem den selvorganiserede udendørsidræt, har i høj

grad vist sig under en usædvanlig situation som Covid-19-krisen. Et hidtil uset antal danskere har været fysisk ak-

tive i byrummet under corona-nedlukningen (Gehl, 2020), hvilket illustrerer nogle af den selvorganiserede gadeidræts

kvaliteter såsom tilgængelighed og fleksibilitet samt kreativ brug af byens rum. Den hurtige omstilling i danskernes

idrætsaktivitet har været vigtig ikke mindst på grund af de positive effekter på den mentale sundhed i en for mange

svær periode.

GAME mener at der er et generelt behov for nytænkning og omstilling på idrætsområdet. Blot et mindretal af danske

børn og unge opfylder i dag Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen af mod-

erat til høj intensitet. Nye tal viser fx, at kun 26% af de 11-15 årige når op på de daglige 60 minutters aktivitet (Sund-

hedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, 2019, s. 27). Covid-19 har også sat fornyet fokus på den ulighed i

sundhed, der er i vores samfund. I GAME er det en problemstilling, som er central for vores initiativer, da vi arbejder for

at skabe rummelige idrætsfællesskaber for børn og unge i særlig risiko for at have et lavt aktivitetsniveau, såsom etni-

ske minoritetsgrupper, teenagepiger og psykosocialt udsatte børn og unge.

Gadeidræt har et særligt potentiale til at tage livtag med de barrierer, som afholder mange børn og unge fra at være ak-

tive idet idrætten kan organiseres uformelt, er gratis, foregår tæt på hjemmet og ikke har krav til faciliteter (Elsborg et

al. 2019). IDANs analyse ”Fremtidens Gadeidræt” konkluderer at gadeidrætsaktiviteter er gode til at inkludere de børn

og unge, der traditionelt set er mindre tilbøjelige til at dyrke idræt (Pilgaard 2018, 27). Mange gadeidrætsaktører har

fokus på sårbare målgrupper, ofte uden bindende krav om deltagerbetaling (Pilgaard, 2018).

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Henvendelse af 15/10-20 fra GAME vedr. gadeidrættens potentialer, og invitation til besøg ved GAME Streetmekka København

I dag driver GAME ugentlige frivilligdrevne gadeidrætstræninger i 29 udsatte boligområder over hele landet. Det er på to

år lykkes GAME både at øge den samlede deltagelse og samtidig hæve pigedeltagelsen for GAME’s aktiviteter i udsatte

boligområder fra 25% til 49% ved systematisk at inddrage piger, lærere, forældre og lokalsamfundet i udviklingen af

idrætstilbud. En af de vigtigste læringer er, at pigerne skal inddrages som medskabere af træningen og ikke skal passes

ind i et færdigt produkt. Eksemplet viser at gadeidrætten effektivt kan fremme idrætsdeltagelsen i befolkningen.

gadeidrættens nuværende økonomiske situation

Gadeidrættens aktører oplever, at det er svært at få kommuner, DIF eller DGI i tale ift. at sikre en økonomisk støtte (Pil-

gaard, 2018, s. 26), blandt andet fordi deres organisering bryder grænserne mellem frivilligt engagement, kommercielt

arbejde og iværksætteri. Denne nye type idrætsaktører kan karakteriseres som hybridorganisationer, der ofte opere-

rer i krydsfeltet mellem forskellige organiseringsformer. Til trods for at de nye idrætsaktører ofte er initiativrige og ny-

tænkende, oplever de manglende anerkendelse og samfundsmæssig legitimering af deres baggrund som selvorganise-

rede – hvilket ofte sætter en stopper for deres projekter og ideer (Sand, 2019).

Der er i dag ikke prioriteret statslige udlodningsmidler til gadeidræt, og den sociale opgave, som gadeidrætten også

bidrager til at løse, prioriteres kun i yderst begrænset omfang af de statslige udlodningsmidler . Samtidig rammes det

frivillige sociale område, herunder socialidrætten, af ophøret af Satspuljen. Det gør det vanskeligt at indfri de potential-

er, som gadeidrætten og det selvorganiserede rummer. Samme udfordringer gælder den kommunale støtte til idrætsliv-

et. Kommunerne er bundet op på folkeoplysningsloven, når de udbetaler økonomisk støtte til idrætslivet, hvilket bety-

der at gadeidrættens aktører ofte ikke kan modtage kommunal støtte til at understøtte selvorganiserede fællesskaber

på grund kravene om, at man skal være organiseret som forening.

GAME står ikke alene med opfattelsen af at de fastlåste modeller for støtte til idrætslivet begrænser et kæmpe poten-

tiale. Flere eksperter er bekymret over støttemodellen, der risikerer monopollignende udelukkelse af nye initiativer og

ikke er reelt langsigtet (DR, 2019). Den eksisterende støtte til idrætten gennem udlodningsloven, hvor stort set alle res-

sourcer går til foreningsidrætten, støtter ikke op om den idrætsvirkelighed, vi har i dag, hvor nye former for organiser-

ing vinder frem, og hvor vi ved mere om hvad der skal til for at nå udsatte børn og unge.

støttemodel for selvorganiseret gadeidræt

I 2020 udløber Nordea-fondens finansiering til Den nationale Platform for Gadeidræt og samtidig har DIF og DGI fra juni

2020 meldt ud, at de ikke længere vil prioritere midler til gadeidrætten i regi af ”Bevæg dig For Livet”. Det vil efterlade

den selvorganiserede gadeidræt svækket, da GAME ikke længere vil have midler, som kan gå til uddeling af økonomisk

støtte eller til rådgivning, støtte og forankring af sunde idrætsfællesskaber. Det vil være et tilbageslag for de mange

unge, som brænder for at sætte deres eget præg på idrætslivet, og som i den grad kan være med til at drive 75% delen

af Bevæg dig for Livet visionen. Vi har behov for den direkte støttemodel til gadeidrætten, hvis vi skal gribe og styrke

den idrætsvirkelighed, der lige nu banker på.

I gadeidrætsmiljøet er der mange relativt nye aktører som ikke har været i gang med deres aktiviteter i mange år (Pil-

gaard, 2018). Der er også mange unge ildsjæle, der er med til at forme gadeidrætten, og i GAME ser vi det som en

kæmpe styrke. Unge kan spille en stor rolle i at vende den negative udvikling i børn og unges idrætsdeltagelse, hvis de-

res ideer og entreprenørskab får plads og opbakning. Hvis vi virkelig skal tage det alvorligt, så skal de have reelt adgang

til ressourcer og ikke snuble i krav til generalforsamling, støde mod en lukket idrætshal de ikke må bruge eller opleve

manglende legitimitet

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Henvendelse af 15/10-20 fra GAME vedr. gadeidrættens potentialer, og invitation til besøg ved GAME Streetmekka København

Derfor foreslår GAME, at der med udlodningsmidlerne prioriteres midler, som skal sendes ud til en bred vifte af

gadeidrætsaktører med varierende organiseringsform. Den direkte støtteform, som Den nationale Platform for

Gadeidræt har implementeret, virker ifølge Maja Pilgaard ubureaukratisk og fremstår som et ”inspirationsfyrtårn til

mere idræt for pengene fremadrettet” (Pilgaard, 2017, s. 48). Hvis vi skal fremme den frie, selvorganiserede gadeidræt,

der bevæger sig uafhængigt af foreningsidrætten, så skal en del af støtten også være uafhængig af foreningsidræt-

ten.

GAME har siden 2015 uddelt økonomisk støtte til den selvorganiserede gadeidræt via Den Nationale Platform for

Gadeidræt. Initiativet har vist, at kombinationen af ukompliceret tilgængelighed til micro-grants og et tæt samarbejde

med gadeidrætsaktørerne selv, virker når det handler om at styrke gadeidrætsiværksætteri og skabe idrætsaktivitet.

siden 2015 har gadeidræt

• modtaget

1480 ansøgninger

til en samlet sum af 81.403.567 kr.

• bevilliget støtte til over

850 projekter,

til en samlet sum på 20 mio. kr

• skabt

501.553 fremmøder af børn og unge

til gadeidrætsaktiviteter

• etableret samarbejder med

over 100 gadeidrætsinitiativer

• afviklet

178 rådgivningsforløb

for ansøgere og kommuner

• støttet projekter

i alle regioner

efter befolkningstal

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Henvendelse af 15/10-20 fra GAME vedr. gadeidrættens potentialer, og invitation til besøg ved GAME Streetmekka København

Det er GAME’s oplæg, at der opstilles en model for uddelinger via udlodningsloven, med udgangspunkt i de læringer,

der er gjort i Den Nationale Platform for Gadeidræt. Det vil sige oprettelsen af en pulje, der kan varetage opgaven med

at fordele midler direkte til gadeidrættens aktører, samt ressourcer til at støtte og styrke både ildsjælene og syste-

merne.

Uddelingen af støtte sker af et frivilligt bevillingsudvalg, med repræsentanter fra forskellige gadeidrætsmiljøer.

Repræsentanterne i udvalget har indsigt i gadeidrættens værdier, hvorfor de er i stand til at vurdere hvilket projekter

der skal modtage støtte. Gennem denne støttemodel vurderer vi, at visionen om at 75% af den danske befolkning skal

være fysisk aktive i 2025 vil have en større mulighed for at blive nået.

I nedenstående tabel ses hvordan midlerne mest effektivt fordeles. Her fremgår det bl.a. at 6 mio. kr. vil gå direkte

til puljemidler til aktørerne. 35 % af midlerne vil være prioriteret til rådgivning og støtte. Det er GAME’s erfaring ig-

ennem mange års arbejde med gadeidræt og inklusion af udsatte grupper, at der er store gruppe i vores samfund, hvor

gadeidrætten har et kæmpe potentiale, men det kræver rådgivning og understøttelse, hvis vi skal række langt ud og få

alle med – også dem der i dag er længere væk fra idrætten.

Fordelingen af udlodningsmidler

33%

60%

Administrative udgifter:

0,7 mio. kr.

Aktivitet:

6 mio. kr.

Uddeling af midler

Afholdelse af events

Rådgivning og støtte:

3,3 mio. kr

Rådgivning til aktører

Udvikling og understøttelse af nye ten

denser og projekter

Facilitering af netværk

Understøtte inklusion i idræt bland

andet i udsatte boligområder

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Henvendelse af 15/10-20 fra GAME vedr. gadeidrættens potentialer, og invitation til besøg ved GAME Streetmekka København

Fysisk aktivitet og positive fællesskaber er godt for den enkelte, men også for hele samfundet. I Danmark har vi derfor

en fælles, almennyttig opgave i at sikre, at alle inkluderes i positive idrætsfællesskaber.

Positive idrætsfællesskaber opstår både i de traditionelle idrætsforeninger, men opstår også i de selvorganiserede mil-

jøer. Det er derfor en barriere for at få mange flere med, at den selvorganiserede gadeidræt ikke har sin egen plads og

muligheder i fordelingen af udlodningsmidler.

At give plads til den selvorganiserede idræt udenfor den organiserede idræts systemer er et nødvendigt og nyskabende

skridt, når vi ønsker at inkludere alle i idrætsfællesskaber.

Vi håber derfor at Kulturministeren og partierne bag loven ønsker at samle gadeidrætten og de selvorganiserede, inno-

vative og entreprenante aktører op, når udlodningsloven evalueres i 2021.

Morten Bo Andersen

GAME

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 9: Henvendelse af 15/10-20 fra GAME vedr. gadeidrættens potentialer, og invitation til besøg ved GAME Streetmekka København

bibliografi

Asserhøj, T. L. (2017). Fremtidens Gadeidræt, Delrapport 1. Overblik, kortlægning og analyse på baggrund af ’Dan-

skernes motions- og sportsvaner 2016’. København K: Idrættens Analyseinstitut.

DR. (10. December 2019). Eksperter: Fordelingen af Lotto-milliarder skal gentænkes. Fordelingen af Kulturministeri-

ets 1,5 milliarder kroner i udlodningsmidler til almennyttige formål trænger til et gennemsyn, mener eksperter. (DR)

Hentede 18. Juni 2020 fra Dr.dk/nyheder: https://www.dr.dk/sporten/oevrig/eksperter-fordelingen-af-lotto-mil-

liarder-skal-gentaenkes

Elsborg, Glen Nielsen, Charlotte D. Klinker, Paulina S. Melby, Julie H. Christensen and Peter Bentsen 2019. Sports-

based recreation as a means to address social inequity in health: why, when, where, who, what, and how. BMC Public

Health 19, 1084 (2019). https://doi.org/10.1186/s12889-019-7428-3

Gehl. (2020). Byrum og Byliv under Covid 19. Hentede 18. Juni 2020 fra Gehl : http://covid19.gehlpeople.com/files/re-

port_dk.pdf

Kulturministeriet, Idrættens Analyseinstitut og KPMG. (2014). Udredning af idrættens økonomi og struktur. Køben-

havn: Kulturminesteriet.

Pilgaard, M. (2017). Evaluering af Gadeidrætsprojekter - Evaluering af støttede projekter under Den Nationale Plat-

form for Gadeidræt. København: IDAN.

Pilgaard, M. (2018). Udbydere af gadeidræt: Et overblik over gadeidrætsudbyderes aktiviteter, organisering og poten-

tialer. Idrættens Analyseinstitut. Århus: IDAN.

Pilgaard, M., & Rask, S. (2016). Danskernes Motions- og sportsvaner 2016. IDAN. København: IDAN.

Sand, A.-l. (2019). Skal fritiden være i faste rammer? Fritidsorganisatoriske potentialer mellem planlægning og plan-

løshed. I K. Levinsen, & Et. Al. , Dansk Sociologi (Årg. 1). København K: Dansk Sociologiforening.

Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed. (2019). Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt

11-15-årige - National monitorering med objektive målinger. København: Sundhedsstyrelsen.