Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 81
Offentligt
2320486_0001.png
Notat
7. januar 2021
Uddrag af lovforslag med synlige ændringer
[…]
3.2.3. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Ophavsretslovens § 35 blev senest revideret i forbindelse med lov nr. 123 af 27. maj
2014. Kulturministeriets forslag til ændring af §§ 35 og 48 har til formål at
implementere artikel 2 og 4-9 i SatCabII-direktivet, der er blevet til for at lette de
digitale retransmissioner af radio- og tv-programmer. Herudover medfører
bestemmelserne, at fjernsynsforetagender og kabeldistributører hver især er
ansvarlige for deres respektive bidrag til de udsendelser, der sker ved såkaldt
”direct injection”, hvor fjernsynsforetagendet
sender tv-programmer i lukkede
netværk til distributøren, og distributøren herefter videresender disse programmer
til sine kunder. Formålet er således på linje med SatCabII-direktivet bl.a. at sikre,
at der for nye typer af videreudsendelse (retransmission) gælder regler, der svarer
til dem for kabelvidereudsendelse som defineret i det oprindelige satellit- og
kabeldirektiv, jf. SatCabII-direktivets betragtning nr. 15.
Den teknologiske udvikling går hurtigt og måderne, som den nye teknologi bruges
på, ændrer sig også over tid. Dette skaber nye muligheder for udnyttelse af værker,
som både radio- og fjernsynsforetagender og tvdistributører ønsker at anvende og
ser som et væsentligt element i deres virksomhed. Der er således en generel
udvikling i retning af, at radio- og fjernsynsforetagender i stigende grad satser på
at udkomme via deres onlinetjenester og ikke kun via tv-kanaler. Desuden er
distributører begyndt at give adgang til onlinetjenester i tv-pakker, ofte således at
slutbrugere kan vælge mellem tv-kanaler og onlinetjenester. Dette gælder også
onlinetjenester, som ikke kommer fra radio- og fjernsynsforetagender. Der sker i
disse år derfor en hastig konvergens mellem tv-kanaler og onlinetjenester og tv-
brugen i dag er allerede væsentligt ændret i forhold til i år 2014, da seneste
revision af § 35 blev gennemført.
Hertil kommer, at SatCabII-direktivet medfører, at visse typer af
videreudsendelse, eksempelvis af webcastede kanaler, der alene udsendes på
internettet, hvilket i dag er under § 35, stk. 4, og hvor der er optout mulighed for
rettighedshavere samt begrænset kompetence for Ophavsretslicensnævnet m.v.,
skal omfattes af regler, der svarer til reglerne for den traditionelle
videreudsendelse i § 35, stk. 1, hvor der er tvungen kollektiv forvaltning, jf.
direktivets artikel 4, betragtning nr. 15 og 16 samt artikel 9.
Vedrørende såkaldt ”direct injection”, jf. SatCabII-direktivets
artikel 2, nr. 4,
sondres der i direktivet mellem tilfælde, hvor radio- og fjernsynsforetagender
samtidig med transmission direkte til almenheden af tekniske grunde også
Jour. nr. 21/00080-5
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: LOVUDKAST: Revideret udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren
2320486_0002.png
transmitterer deres signaler til andre selskaber og tilfælde, hvor et radio- og
fjernsynsforetagende ikke selv transmitterer sine signaler til almenheden, men der
udelukkende sker transmission f.eks. til distributører via ”direct injection”,
hvorefter distributøren overfører signalerne til almenheden. I forhold til den første
situation præciseres det i direktivets betragtning 21, at dette anses som
videreudsendelse, der skal klareres af den tredjemand, som er ansvarlig for
overføringen af signalerne til almenheden. Dette stemmer allerede overens med
retsstillingen efter dansk ret, som er baseret på Bernerkonventionen, hvorfor
præciseringen ikke medfører nogen selvstændig ændring af dansk ret. Det er
således fortsat uden betydning, på hvilken måde det signal, der anvendes til
videreudsendelse, modtages, se også Folketingstidende 1996-97, A, s. 1933, sp. 1.
I de tilfælde hvor et radio- og fjernsynsforetagende ikke selv transmitterer sine
signaler til almenheden, men der udelukkende sker transmission f.eks. til
distributører via ”direct injection”, hvorefter distributøren overfører
signalerne til
almenheden, gør SatCabII-direktivets artikel 8, stk. 1, og betragtning nr. 20 det
klart, at der er tale om én enkelt ophavsretlig relevant handling. Denne ordning
går ud på følgende: Hvis et radio- og fjernsynsforetagende ikke selv distribuerer
sine radio- eller tv-signaler med programmer, men udelukkende transmitterer
signalerne til et andet selskab, f.eks. en kabeloperatør, i en lukket teletransport,
sker tilgængeliggørelsen for almenheden først, når kabeloperatøren distribuerer
signalerne med radio- eller tv-programmerne. Dette kan også kaldes
kabelorigineret programvirksomhed. Her sker der efter SatCabII-direktivet kun én
overføring til almenheden. Det fremgår af SatCabII-direktivet, at radio- og
fjernsynsforetagendet og kabeldistributøren er ansvarlige for at klarere
rettighederne hos rettighedshaverne for deres specifikke bidrag, og betalingen til
rettighedshaverne skal tage hensyn til deres respektive udnyttelse af værkerne.
SatCabII-direktivets artikel 8, stk. 2, medfører, at distributører m.v. for så vidt
angår deres tilladelse kan drage fordel af ordningen med obligatorisk kollektiv
forvaltning. § 35, stk. 1, omfatter allerede tredjemands brug af rettigheder i
lineære (flow) tv-kanaler og vil derfor kunne anvendes i relation til eventuelt
udestående rettigheder, distributøren skal klarere i dette helt særlige tilfælde. Der
er derfor efter Kulturministeriets vurdering ikke behov for selvstændige ændringer
i ophavsretsloven.
Princippet om "direct injection" i SatCabII-direktivets art. 8, stk. 2, foreslås
udvidet, således at det finder anvendelse for hele § 35-området, dvs. både i forhold
til flow tv-kanaler, som følger af SatCabII-direktivets art. 8, stk. 2, og
onlinetjenester. Baggrunden er, at de hensyn, der gør sig gældende for flow-tv-
kanaler, gør sig gældende med samme styrke i relation til onlinetjenester, og
hensynet til teknologineutralitet taler også herfor. Dette er hensigtsmæssigt, bl.a.
fordi der i alle tilfælde, hvor der udestår klarering, bør være mulighed for at
benytte det kollektive klareringssystem uanset den anvendte teknik, og fordi en
forskelsbehandling alene på baggrund af teknik vil risikere at underminere
aftalelicensordningen i § 35, særligt i lyset af den hastige konvergens mellem tv-
kanaler og onlinetjenester. Virksomheder, der laver selvstændig forretning med et
udbud af indhold, der gøres tilgængeligt fra en flerhed af tv-kanaler og/eller
onlinetjenester (således at der er to selvstændige økonomier), vil således kunne
Side 2
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: LOVUDKAST: Revideret udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren
2320486_0003.png
klarere udestående rettigheder hos en godkendt fællesorganisation uanset teknik.
Der vil være aftalelicensvirkning for aftaler om udestående rettigheder i både
flowkanaler og onlinetjenester og eventuelle tvister om vederlag vil kunne
forelægges for Ophavsretslicensnævnet.
At princippet omfatter hele bestemmelsen, ændrer ikke ved, at § 35 ikke finder
anvendelse i forhold til radio- og fjernsynsforetagendet/udbyderen af en
onlinetjenestes egen primære aktivitet. Princippet vil således ikke indebære, at
disse vil skulle indgå nye aftaler. § 35 finder heller ikke i denne relation
anvendelse i forhold til et radio- og fjernsynsforetagende eller en anden
onlinetjenesteudbyders egne eller erhvervede rettigheder. Det er derfor fortsat
muligt i de enkelte kontrakter og overenskomster at aftale, at den indledende
betaling også omfatter tredjemandshandlinger, der ellers kunne have været
klareret gennem § 35. Princippet har ikke betydning, såfremt der ikke udestår
nogen rettigheder.
Tredjemands involvering forudsættes at have karakter af distribution med et
udbud af indhold, der gøres tilgængeligt fra en flerhed af tv-kanaler og/eller
onlinetjenester, fx som en del af et abonnement (direkte eller indirekte) mellem
aggregator og slutbrugerne. Der vil også være tale om en distributionslignende
situation, hvor indhold fra en tjeneste bruges som attraktion foran en
betalingsmur, eller der er reklamer i forbindelse med indholdet. Udbud af apps i
appstores, herunder downloads og præinstallation af apps, uden at det er en del af
et direkte eller indirekte abonnement eller anden betaling (fx reklame) mellem
aggregator og slutbrugerne har eksempelvis ikke en sådan karakter.
Der er ikke med de foreslåede ændringer til § 35 tiltænkt nogle ændringer i
vederlagsniveauet for eksisterende aktører på markedet. Udvidelsen af princippet
forventes navnlig at få betydning i forhold udenlandske tech-virksomheder, der
udbyder tv-produkter m.v., der indeholder danske public service onlinetjenester.
Den endelige afgrænsning vedrørende ”direct injection” for hele § 35 (både flow
tv-
kanaler og onlinetjenester) vil henhøre under domstolene.
Direktivet redefinerer begrebet ”retransmission” i forhold til satellit-
og
kabeldirektivet, så det rummer nyere typer af videreudsendelse. Den danske § 35
omfatter allerede disse nyere typer videre-udsendelse, men direktivet
nødvendiggør en omstrukturering af bestemmelsen med hensyn til opt-out og
nævnskompetence.
Bestemmelsen i § 35 bør derfor moderniseres for at leve op til de måder, som
audiovisuelt indhold distribueres og forbruges på og for at leve op til SatCabII-
direktivet. Der er med andre ord behov for en fremtidssikring af regelgrundlaget
for videreudsendelse samt videreudnyttelse af ophavsretligt beskyttet materiale.
Kulturministeriet finder det naturligt at udvide aftalelicensen i § 35 til også at
omfatte onlinetjenesteudbydere forstået som selvstændige streamingtjenester.
Herved øges mulighederne for aftaleløsninger på området, hvilket er til fordel for
såvel brugere som rettighedshavere.
Side 3
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: LOVUDKAST: Revideret udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren
Således indebærer forslaget til ændring af § 35, stk. 5, at tredjemands muligheder
for videreudnyttelse af on demand-indhold fra radio- og fjernsynsforetagender og
andre online-tjenesteudbydere udvides.
Kulturministeriet vurderer, at der er et stigende behov for at etablere en smidig
måde for tredjemand til at klarere rettighederne til sådanne nye former for
udnyttelser.
Kulturministeriet vurderer med den udvidede kompetence for
Ophavsretslicensnævnet, at man vil få en velfungerende ordning med let
håndtering af tvister om vilkår og vederlagets størrelse. Da der er tale om nye
områder, som ikke er underlagt direktivmæssige krav, finder Kulturministeriet
ikke, at det er hensigtsmæssigt, at nævnet på de nye områder, der omfattes af § 35,
stk. 5, vil kunne meddele tilladelsen i tilfælde af parternes uenighed. I lighed med
de øvrige aftalelicensbestemmelser vil det være tilstrækkeligt, at nævnet kan
træffe afgørelse om det rimelige vederlag og andre vilkår, men uden at have
mandat til at meddele selve tilladelsen, som det dermed fortsat vil være op til
rettighedshavernes organisation at tage stilling til.
Kulturministeriet ønsker endvidere at kodificere den nuværende praksis for den
velfungerende ordning vedrørende videreudsendelse og -udnyttelse. Der er med
den foreslåede annullering af undtagelsen af lyd- og billedproducenters
vederlagsret i §§ 66 og 67 i forhold til kabelvidereudsendelse ikke tilsigtet
økonomiske ændringer i grundlaget for eksisterende fordelinger af vederlag.
[…]
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende ophavsretslovs § 35, stk. 1, at værker udsendt
trådløst i radio og fjernsyn må videreudsendes over kabelanlæg og radioanlæg,
såfremt betingelserne for aftalelicens er opfyldt.
Det foreslås, at der foretages en ændring af
§ 35, stk. 1.
Forslaget til § 35, stk. 1, har til formål at gennemføre SatCabII-direktivets
bestemmelser om, at alle former for videreudsendelse omfattes af den obligatoriske
kollektive licensering på linje med traditionel kabelvidereudsendelse, som allerede
var indeholdt i § 35, stk. 1. En rettighedshaver kan således ikke modsætte sig
licensering, men kan lade sig repræsentere kollektivt. Kollektiv licensering var
allerede sikret i Danmark for disse former for videreudsendelse, f.eks. af en
udsendelse på internettet, i den gældende stk. 4, men det var med mulighed for
opt-out og begrænset kompetence for Ophavsretslicensnævnet, hvorfor de med
forslaget flyttes fra stk. 4 og op i stk. 1, for at sikre ens behandling af
videreudsendelsesformerne. Det indebærer f.eks., at tv-distributører kan
videreudsende kanaler, der udelukkende sendes online, og dermed drage nytte af
Side 4
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: LOVUDKAST: Revideret udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren
ordningen i stk. 1 med obligatorisk kollektiv forvaltning i forhold til rettigheder,
der ikke indehaves af radio- eller fjernsynsforetagendet.
Forslaget vil hermed sikre gennemførelse af SatCabII-direktivet og flytte dele af
den gældende aftalelicens i ophavsretslovens § 35, stk. 4, om udsendelse på anden
måde end klassisk retransmission til den foreslåede stk. 1. Dette vil medføre, at
enhver samtidig og uændret viderespredning af radio- og tv-udsendelser udsendt
per tråd, herunder over internettet, eller trådløst, vil være omfattet af § 35, stk. 1.
Ordene "trådløst" og "over kabelanlæg, og på samme måde videreudsendes til
almenheden ved hjælp af radioanlæg" udgår, da disse medfører en begrænsning af,
hvilke former for retransmission, der omfattes af § 35, stk. 1, således at den
foreslåede bestemmelse ikke er begrænset til retransmission over kabel- og
radioanlæg.
Forslaget i stk. 1 om, at aftalelicensen kun finder anvendelse på videreudsendelse
over en internetadgangstjeneste, såfremt denne udbydes i et kontrolleret miljø,
følger ligeledes af SatCabIIdirektivets artikel 2, nr. 2, litra b, samt betragtning nr.
14. Det er i forvejen retsstillingen, der indirekte følger af § 35, stk. 3, hvorefter
anlægsejeren er ansvarlig for klarering, hvilket forudsætter et kontrolleret miljø.
Efter forslaget er det eksplicit medtaget i stk. 1. Kontrolleret miljø forstås som et
miljø, hvori en udbyder af retransmissionstjenester giver autoriserede brugere
adgang til en sikker retransmission, jf. artikel 2, nr. 3.
Flytningen af visse former for retransmission fra den gældende stk. 4 til den
foreslåede stk. 1, indebærer, at nævnskompetencen for dette område ændres, da
der efter stk. 4 er mulighed for at korrigere urimelige vilkår, herunder vederlagets
størrelse, jf. stk. 7, mens der efter stk. 1 er mulighed for at give selve tilladelsen,
herunder fastsætte nærmere vilkår herfor, efter § 48.
Det gælder for alle aftalelicensbestemmelserne i § 35, at de ikke gælder for
rettigheder, som indehaves af radio- og fjernsynsforetagender, og det følger også af
det oprindelige satellit- og kabeldirektiv samt det nye SatCabII-direktivs artikel 5
og betragtning nr. 17, hvorfor forslaget til stk. 1 viderefører dette.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at yderligere former for retransmission
omfattes af § 35, således at denne ikke er begrænset til retransmission over
kabelanlæg og radioanlæg, men omfatter enhver samtidig og uændret
viderespredning af radio- og tv-udsendelser udsendt per tråd, herunder over
internettet, eller trådløst. Videreudsendelse forudsætter fortsat, at betingelserne
for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Formålet med forslaget er at gennemføre SatCabII-direktivet artikel 2, nr. 2, litra
b og 9, hvor retransmissionsbegrebet udvides. Herudover er formålet at
gennemføre artikel 4 og 5 således, at det fastsættes, at der er tvungen kollektiv
forvaltning på området - dog ikke for radio- og fjernsynsforetagender. Herudover
gennemfører forslaget artikel 8, stk. 2, i forhold til den tilladelse en
Side 5
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: LOVUDKAST: Revideret udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren
signaldistributør skal opnå i forbindelse med distribution via "direct injection", jf.
artikel 8, stk. 1.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.3.
Side 6