Fra:
Sendt:
13. januar 2021 09:33
Cc:
Emne:
Vedr. foretræde om Nyborg Slot for Kulturudvalget
Prioritet:
Høj
Til Folketingets Kulturudvalg,
"Kultur & Arv” vil gerne slå fast for Kulturudvalget, at
der findes andre synspunkter om Nyborg
Slot end dem, som dagens deputation fra Nyborg vil fremlægge.
Vi anmoder derfor høfligt Kulturudvalget om foretræde ved først givne lejlighed. Vi ved, at dette
ønske deles af "Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring" og "Foreningen for Nyborgs
Forskønnelse". Sandsynligvis ønsker også "Europa Nostra Danmark" foretræde. Til sammen udgør
vi de fire foreninger, der med stor bekymring klagede over det planlagte byggeprojekt på Nyborg
Slot
–
og i december fik medhold i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Sagen om Nyborg Slot er langt vigtigere end blot de kommunale turismehensyn, der har drevet
byggeprojektet frem. Nyborg Slot tilhører som Danmarks ældste bevarede kongebolig hele
Danmark, og er et af vores fineste nationale kulturmindesmærker.
Det afviste projekt er voldsommere og mere ødelæggende end noget, der tidligere er tilladt. Enhver
sammenligning med f.eks. Koldinghus er meningsløs. Enhver tale om Nyborgs ophøjelse til
UNESCO-verdensarv
er blevet afvist af UNESCO’s rådgivende
råd, ICOMOS, i både 2018 og
2019.
Det afviste projekt i Nyborg kan ikke gennemføres uden at ødelægge den kulturarv, man taler om at
formidle.
Og skulle man en dag fortryde, kan man aldrig komme tilbage til det Nyborg Slot, der var. Der er
allerede foretaget store og unødvendige nedrivninger. Nu er det på tide at besinde sig.
Der findes alternativer til det standsede projekt. Tiden er inde til at finde løsninger, der samler i
stedet for at splitte.
Vi er meget bekymret over, at der landspolitisk tales åbent om at tilsidesætte Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse.
Vi mener ikke, at det er på sin plads at give opbakning til nyt lovgivningsarbejde for at presse det
ulovlige projekt igennem, når rigets øverste ankeinstans har truffet endelig afgørelse.
Detville både svække fredningsinstrumenterne og retsfølelsen i befolkningen.
Loven siger klart, at sagen nu kan indbringes for domstolene. Det er den rette og ordentlige
fremgangsmåde, og det ville i så fald skulle være Slots- og Kulturstyrelsen, der anlagde sag mod
Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der er ikke andre rette parter i sagen.
Om klagenævnet:
Nævnet har eksisteret siden 1917 og bar frem til
1992 navnet “Overfredningsnævnet”. Siden
har diverse ressortsammenlægninger medført, at det er kommet til at hedde først
Naturklagenævnet, herefter Natur- og Miljøklagenævnet og senest Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det meget lidt mundrette navn ændrer ikke på, at dette er den lovfæstede ankeinstans, der har