Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 73
Offentligt
Åbent
brev til medlemmerne af Kulturudvalget i Aarhus Kommune
Formand S.B. Andersen
Næstformand Hüsein Arac
Lone Hindø
Mahad Yussuf
Mette Bjerre
Peter Sporleder
Hans Skou
Nyt navn til Kvindemuseet i Danmark?
Vi stiller spørgsmål til proces og formål
Vi henvender os til jer som (skatte) borgere i Aarhus Kommune initiativtager til og medstiftere af
Kvindemuseet i Danmark. Vi har netop i dagspressen erfaret, at bestyrelsen for Kvindemuseet har
besluttet, at museet skal skifte navn. Vi ønsker Kulturudvalgets redegørelse for, om forslaget om
Kvindemuseets navne - og dermed vedtægtsændring er sket med udvalgets accept?
Proces - det demokratiske grundlag?
Den 1. marts 2019 tiltrådte den ny direktør for Kvindemuseet, Julie Rokkjær Birch. Hun udtalte
allerede den 7. marts 2019 til dagbladet Politiken, at museet skal have et nyt navn.
Den 15. september 2020 udsendte Kvindemuseet en pressemeddelelse om, at museet iværksatte
en proces for at undersøge sit navn. Direktør Julie Rokkjær Birch udtaler: “... derfor undersøger vi
nu, hvordan museets navn kan komme til at stemme bedre overens med museets vision og
virke ...”.
Museet fortæller i pressemeddelelsen, at ete brandingbureau, Creative Zoo, er overdraget
opgaven. Landsdækkende spørgeundersøgelser og fokusgrupper skal gøre museet klogere på,
hvordan museet skaber de bedste vilkår for at bringe Kvindemuseet ind i en ny æra. Creative Zoo
har arbejdet hurtigt og gennemført opgaven på seks uger (!).
Allerede den 3. november 2020 er man klar med en pressemeddelelse fra Kvindemuseet:
Kvindemuseet skal skifte navn. Det hedder i pressemeddelelsen, at “beslutningen er truffet efter
en grundig proces, der har involveret fokusgrupper, spørgeskemaundersøgelser og en åben debat
med mange forskellige interessenter”.
Århus
Stiftstidende skriver den 4. november 2020 i sin omtale: “Siden Kvindemuseets direktør,
Julie Rokkjær Birch, tiltrådte i marts 2019 har idéen om et navneskifte været på tale.”
Vi, der underskriver dette brev, er en del af stifterne af Kvindemuseet. Vi er dybt forundrede og
meget bekymrede. Vi har ikke set nogen form for dokumentation for processen endsige været
inddraget. Til dato har knap 500 personer skrevet under på en underskriftsindsamling mod
ændring af Kvindemuseets navn. Ingen af dem er blevet hørt eller omtalt af Julie Rokkjær Birch.
Hvem har været inddraget og hvordan? Det har vi sat os for at undersøge. Det er oplagt, at først
og fremmest Aarhus Kommune v/Kulturudvalget må være involveret i en så vigtig en beslutning.
Kommunen er mangeårig hovedbidragsyder og yder pt. et årligt driftstilskud på 4,3 mio. kr., plus
det løse. Se regnskab 2019.
Vi har gennemset referater fra de sidste to års møder i Kulturudvalget og må forundret konstatere:
Nej. Der har ikke været afholdt møder mellem Kulturudvalget og Kvindemuseet. Kvindemuseet har
alene været på udvalgets dagsorden i form af en sporadisk omtale af en kort mail uden fagligt
indhold sendt fra Kvindemuseets direktør til udvalgsformanden den 15. november 2019. Intet spor
af information om eller drøftelse af navneskifte, som jo dog indebærer en vedtægtsændring.
Elsebeth Frederiksen (Ø) er af Aarhus Kommune udpeget som medlem af Kvindemuseets
bestyrelse. Der ses ikke at have været nogen kontakt mellem Elsebeth Frederiksen og
Kulturudvalget.
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Henvendelse af 20/12-20 fra Kirsten Junge og Ulla Bertelsen vedr. påtænkt navneændring af Kvindemuseet
Jvf. driftsaftale mellem Aarhus Kommune og Kvindemuseet dateret den 24. januar 2018 skal der
minimum én gang årligt afholdes et dialogmøde mellem museet og kommunen. Vi kan ikke se, om
der i 2019 og 2020 er afholdt dialogmøder?
Formålet med Kvindemuseet
Kvindemuseet blev etableret i 1982 i et samarbejde mellem en kreds af initiativtagende kvinder,
repræsentanter for de faglige organisationer, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og Aarhus
Kommune, med hjælp fra en række politikere, bl.a. Lone Hindø, som i dag er medlem af
Kulturudvalget. Det var det daværende Arbejdsmarkedsnævn, som via Lov om Jobskabelse,
besluttede at støtte museets fra starten. Formålet var at udforske og formidle kvinders historie og
at se bredt på kønnets historie og forandring i vores kultur (se notat om Kvindemuseet til
Kulturudvalget dateret 10. september 2014).
Vedtægter
Aarhus Byråd tiltrådte nye vedtægter for Kvindemuseet med ikrafttræden den 1. juni 2016.
I indstilling til Byrådet via Magistraten dateret den 9. september 2016, indstilles det, at Byrådet
skal godkende de nye vedtægter for Kvindemuseet. Det hedder her: “Hensigten med
ændringsforslaget er en udvidelse af museets ansvarsområde. Museets fokus på kvinders liv og
virke udvides til at omfatte kønskultur”.
Det hedder i de nye vedtægter for Kvindemuseet § 2 stk. 1: “Museets emnemæssige
ansvarsområde er kønnenes kulturhistorie. Museets fokusområder er kønskultur historisk og
aktuelt
med afsæt i kvindehistorie”
(vores fremhævning).
Bemærkning
fra afsenderne af denne henvendelse:
Når man i 2016 i vedtægterne skriver “kønnenes kulturhistorie”, mener man “mænd og kvinder”.
De nye vedtægter er skrevet, før den identitetspolitiske bølge skyllede ind over landet. Denne er i
2020 nået til Kvindemuseet, hvor man i indgangspartiet byder gæsterne velkommen med en
plakat, hvor 29 køn er anført. Identitetspolitikken ønsker at udviske det biologiske køn til fordel for
den sociale kønsopfattelse. Man ser i efterårets pressemeddelelser om navneskifte på tilsvarende
vis både direktør og bestyrelsesformand for museet referere til “alle
kønnene”.
Det hedder i vedtægterne § 14 stk. 1: “Museets vedtægter såvel som senere ændringer heri skal
godkendes af museets hovedtilskudsyder”. Det betyder, at et navneskifte alene kan ske med
Aarhus Kommunes godkendelse.
Da de nye vedtægter i 2016 blev udarbejdet, drøftet og tiltrådt, var der på intet tidspunkt
overvejelse om et navneskifte. Man så intet til hinder for, at det let udvidede virkefelt kunne
rummes under navnet Kvindemuseet.
Vi er helt på linje med beslutningstagerne i 2016. Der er efter vores bedste vurdering intet i de nye
vedtægter, som tilsiger, at der er grund til at skifte navn på Kvindemuseet.
Hvad er der sket siden juni 2016? Hvad kan hensigten med et navneskifte være? Hvad var det,
som fik Julie Rokkjær Birch til allerede 7 dage efter sin tiltræden som direktør til Dagbladet
Politiken at udtale, at Kvindemuseet skulle have et nyt navn? Det vil vi forsøge at give et bud på
nedenfor. Det er vores håb, at Kulturudvalget og Aarhus Kommune vil se med lige så stor alvor
som vi på dette.
Hvilke argumenterer fremfører JUlie Rokkjær Birch?
A.
Mange tror, at Kvindemuseet kun er for og om kvinder. Vores bemærkninger:
1. Vi har fra et uendeligt antal sønner, kærester, venner, mænd, fædre og masser af individer
af hankøn hørt engagerede og inspirerede beretninger om deres besøg på Kvindemuseet.
2. Der har siden 2015 været en skoletjeneste ved Kvindemuseet, hvor et betydeligt antal
skoleklasser og deres lærere af begge køn er blevet inspireret og undervist.
3. Det fremstår som en løs og udokumenteret påstand, at mænd og drenge har følt sig
ekskluderede. Hvis der er mænd eller drenge, som har følt sig ekskluderet, bør museet
gennem sin formidling lægge vægt på at gøre opmærksom på, at alle er velkomne.
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Henvendelse af 20/12-20 fra Kirsten Junge og Ulla Bertelsen vedr. påtænkt navneændring af Kvindemuseet
B.
Et nyt navn skal sikre bedre overensstemmelse mellem museets navn og dets vision og virke.
Vores bemærkninger:
1. Vi stiller os undrende og uforstående over for en manglende overensstemmelse.
2. Navnet Kvindemuseet er efter vores bedste vurdering i god overensstemmelse med
formålet jvf. museets vedtægter. Det navn favner både det kvindepolitiske og det
kønspolitiske spor.
3. Vi ser ønsket om et navneskifte som et udtryk for den identitetspolitiske bevægelse.
4. Vi frygter, at et navneskifte vil usynliggøre det kvindepolitiske spor.
Den identitetspolitiske bevægelse
Den identitetspolitiske bevægelse er nået til Danmark og Aarhus. Vi er bekymrede for, om man på
Kvindemuseet forsøger at implementere identitetspolitikken, uden forinden at have indhentet
accept heraf hos sin hovedbidragsyder, Aarhus Kommune.
I Danmark hviler vores demokratiforståelse og kulturpolitik på universelle principper i form af FN’s
menneskerettigheder. Vi tilslutter os i Danmark idéen om, at alle mennesker er født lige i
værdighed og rettigheder.
Den identitetspolitiske bevægelse, derimod, tager udgangspunkt i minoriteters religion, etnicitet,
seksualitet mv. Som et led i dette forsøger man at udviske det biologiske køn til fordel for den
sociale kønsopfattelse. “Kvinder” og “mænd” eksisterer ikke som kønsidentiteter i sig selv. Man
taler i stedet som Julie Rokkjær Birch om “alle kønnene”.
Vi ønsker
At bevare og udvikle Kvindemuseet som et museum om kønnenes kulturhistorie - med
afsæt i kvinders liv, arbejde og historie
At bevare og udvikle Kvindemuseet som et kultur- og mødested, hvor mænd, kvinder, børn
og personer med anden kønsopfattelse af alle farver og nationaliteter fortsat føler sig
velkomne og bliver inspirerede.
Fortsat at have FN’s menneskerettigheder som platform for den kulturpolitiske formidling.
At sige nej tak til den identitetspolitiske tilgang, der ønsker at udviske køn og ændre
definitioner (f.eks. kategorien kvinde).
At markere vores respekt for Kvindemuseets mangeårige hovedbidragsyder, Aarhus
Kommune.
At markere vores forventning om, at Aarhus Kommune sætter foden ned og siger nej tak til
navneskifte, med alt hvad dette måtte indebære.
Vi vil meget gerne deltage i en uddybende drøftelse med Kulturudvalget om
Kvindemuseet, museets vision, virkefelt og eventuelt navneskifte. Vi anmoder hermed
allerede nu om foretræde, når Kulturudvalget har dette emne på sin dagsorden.
Venlig hilsen
Kirsten Junge
Initiativtager til og medstifter af Kvindemuseet
Birthe Dalsgaard
Medstifter af Kvindemuseet
Margit Dalsgaard
Medstifter af Kvindemuseet
Ulla Bertelsen
Medstifter af Kvindemuseet
Den 9. november 2020