Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2290829_0001.png
Aktstykke nr.
63
Folketinget 2020-21
Afgjort den 26. november 2020
63
Kulturministeriet.
København, den 25. november 2020.
a.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner som led i
udmøntningen af
Aftale om udvidelse af hjælpepakker
af den 27. oktober 2020:
• Der tilføres 20,0 mio. kr. til § 21.11.68. Pulje- og kompensationsordninger som følge af CO‐
VID-19 til støtte til forlystelsesparker og deres erhvervskøretøjer svarende til tilsynsafgift i 2020.
• Der anmodes om optagelse af en tekstanmærkning, der vedrører administrationsgrundlaget for
Pulje til støtte til forlystelsesparker og deres erhvervskøretøjer.
Som led i
Aftale om udvidelse af hjælpepakker
af 27. oktober 2020 mellem regeringen, Venstre,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet afsættes 20,0
mio. kr. i 2020 til, at staten refunderer de udgifter, som en forlystelsespark, der ejer et forlystelsesap‐
parat, har haft i forbindelse med syn af forlystelsesapparatet og forlystelsesparkens erhvervskøretøjer
i 2020.
Politiet giver tilladelse til drift af forlystelsesapparater som f.eks. karruseller, rutsjebaner mv.
Det indgår heri, at forlystelsesapparater som hovedregel skal synes hvert kalenderår, umiddelbart
inden de tages i brug. Synet gennemføres af private virksomheder, der er godkendt hertil af Dansk
Akkreditering. Udgifterne til synet afholdes af ejeren af forlystelsesapparatet.
Der oprettes en selvstændig pulje, hvis formål bliver at udbetale støtte til forlystelsesparkernes
forlystelsesapparater og deres erhvervskøretøjer svarende til forlystelsesparkernes tilsynsafgift hertil
i 2020. I henhold til bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005
Om offentlige forlystelser
skal synet
være foretaget af private virksomheder, der er godkendt hertil af Dansk Akkreditering. Det fremgår
af samme bekendtgørelse, at udgifterne til syn samt tilladelse skal dokumenteres.
Grundlaget for hvem der kan søge støtte til syn af forlystelsesapparaterne fremgår af ovennævnte
bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005
om offentlige forlystelser.
Herudover kan der søges støtte til
syn af forlystelsesparkernes erhvervskøretøjer, som ligger uden for bekendtgørelsens dækningsområ‐
de.
Udgifterne på i alt 20,0 mio. kr. i 2020 foreslås håndteret ved en direkte opskrivning af Kulturmi‐
nisteriets bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020. I lyset af den særlige situation,
b.
AK001635
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Aktstykke 63 om kompensationsordninger - forlystelsesparker er tiltrådt af Finansudvalget den 26. november 2020
2290829_0002.png
2
som COVID-19 har påført og risikerer at påføre dansk økonomi, lægges der således op til at forhøje
udgiftsbevillingen uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020.
Ansøgningspuljen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen. Administrationsudgifterne i 2020 af‐
holdes inden for de allerede afsatte midler til administration på § 21.11.11. Slots- og Kulturstyrelsen
(driftsbev).
Endelig anmodes der om optagelse af en tekstanmærkning, der vedrører administrationsgrundlaget
for
Pulje til støtte til forlystelsesparker og deres erhvervskøretøjer.
De nærmere ansøgningskriterier, kontrol mv. fastsættes i en puljebeskrivelse.
Dispositionen på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 specificeres således:
§ 21.11.68.
Pulje- og kompensationsordninger som følge
af COVID 19
12. Pulje til Støtte til forlystelsesparker og
deres erhvervskøretøjer (ny underkonto)
46. Tilskud til anden virksomhed og inve‐
steringsvirksomhed
Udgift (mio. kr.)
20,0 mio. kr.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at kunne påbegynde og afslutte sagsbehand‐
ling og udbetaling af kompensation snarest muligt i indeværende finansår.
Støtten ydes inden for EU-reglerne for de minimis-støtte.
Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning som led i udmøntningen
af Aftale om udvidelse af hjælpepakker af den 27. oktober 2020, således at der på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2020 opføres følgende:
Mio. kr.
§ 21.11.68.
Udgift
Pulje- og kompensationsordninger som følge af 20,0
COVID-19
d.
e.
Endelig anmodes om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 optages
følgende nye tekstanmærkning nr. 230 under § 21. Kulturministeriet.
Materielle bestemmelser
Nr. 230 ad 21.11.68.
”Kulturministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for Pulje til støtte til forlystelsespar‐
ker og deres erhvervskøretøjer herunder at fastsætte nærmere bestemmelser om kriterier for at
opnå tilskud, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, modtagerkreds, udbetaling af tilskud,
tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn
og kontrol. ”
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Aktstykke 63 om kompensationsordninger - forlystelsesparker er tiltrådt af Finansudvalget den 26. november 2020
2290829_0003.png
3
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 25. november 2020
Joy Mogensen
/ Sune Thvilum-Kannegaard
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 26-11-2020