Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
Notat til Folketingets Kulturudvalg i forbindelse med foretræde d. 2/12-2020. Kristoffer Jensen,
direktør, ph.d., Industrimuseet i Horsens
Industrimuseet vil påvirke fortællingen om Danmark
Industrimuseet blev etableret i 1977 som en selvejende institution skabt af fabrikanter, fagbevægelse og
ildsjæle i Horsens. Baggrunden var utilfredshed med det eksisterende museumslandskab, hvor der blev
fortalt danmarkshistorie med stor overvægt på konger, herremænd, landbrug og borgerskab. Nu skulle
industrielle iværksættere, arbejdere, den nære fortid og industribyen på museum.
I 1984 blev Industrimuseet statsanerkendt med opgaven at dokumentere og formidle historien om den
danske industrialisering med udgangspunkt i Vejle Amt.
Industrimuseet har siden statsanerkendelsen fået et statstilskud svarende til laveste niveau for
statsanerkendte museer i Danmark (i 2019 1,2 mio. kr. jf. regnskabstallene nedenfor). Med dette notat vil vi
gerne lægge op til en politisk drøftelse af statstilskuddets størrelse, som vi mener bør være højere helst
permanent men alternativt som en særbevilling på finansloven en årrække.
Motivation
Efter et mellemspil i 1990’erne og 00’erne er troen på betydningen af en stærk dansk produktionssektor
vendt tilbage. Corona-krisen ser ud til endegyldigt at blæse de sidste rester af den rabiate videnssamfunds-
logik væk, som trivedes så stærkt omkring årtusindeskiftet. Ifølge den skulle Danmark i en globaliseret
verden karikeret sagt alene satse på (universitets-) uddannelser, produktudvikling og kreative erhverv.
Glemt blev det for en stund, at produktudvikling hænger snævert sammen med produktionskompetencer,
og at kreativitet også er en forudsætning i håndværk og industri.
Danmarks velstand og evne til at levere grøn omstilling vil også i de kommende år afhænge af, at der findes
innovative industrivirksomheder i landet. Det kræver kvalificeret arbejdskraft og dermed, at de unge og
deres forældre har industrien på deres radar. Det har de kun, hvis de er bevidste om, hvilken rolle
industrien på godt og ondt historisk har spillet i Danmark og hvilken betydning, den fortsat har.
I både folkeskoler og på ungdomsuddannelser undervises i, hvordan industrien forandrede Danmark i 1800-
tallet. Hvilken rolle industrien er fortsat med at spille for Danmark også efter 1970’ernes oliekriser og
1990’ernes forstærkede globaliseringstendenser fortælles der meget mindre om. Også når industriens
historie formidles på de danske museer, præsenteres industrisamfundet mere som en afsluttet epoke end
som den rygsøjle, der er en fortsat forudsætning for velfærdsstaten.
Fakta om Industrimuseet
Industrimuseet er beliggende i smukke, historiske bygninger (det gamle elværk og det gamle
gasværk) nær havnen i Horsens i hjertet af nutidens produktionsdanmark.
Industrimuseet er det eneste museum i Danmark, som binder bro mellem teknologihistorien,
dagliglivet og industrihistorien. Museet viser med andre ord, hvordan industrisamfundet og
velfærdsstaten er hinandens forudsætninger. Det gør stedet unikt ikke mindst i forhold til at klæde
nutidens børn og unge og dermed fremtidens arbejdskraft på i forhold til betydningen af tekniske
og industrirettede uddannelser.
I 15 år har museet forsket i tæt samarbejde med Syddansk Universitet. I dag sker det inden for
rammerne af det fælles forskningscenter, Center for Maritim- og Erhvervshistorie. Museets
medarbejdere har gennem forskningsarbejdet etableret sig som førende eksperter på hele
Danmarks industrihistorie. Aktuelt har museet projektledelsen på et fælles forsknings- og
1
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Notat fra Industrimuseet forud for deres foretræde den 2. december 2020
Notat til Folketingets Kulturudvalg i forbindelse med foretræde d. 2/12-2020. Kristoffer Jensen,
direktør, ph.d., Industrimuseet i Horsens
formidlingsprojekt om industrien i det 21. århundrede, hvor robotklyngen omkring Odense indgår
som det bærende eksempel.
Med udgangspunkt i museets rødder og den faglige ekspertise på museet, forespurgte
Nationalmuseet i 2018, om vi ville videreføre deres satsning på industrisamfundets historie, Brede
Værk, så de selv kunne koncentrere kræfterne om andre aspekter af danmarkshistorien.
Med udgangspunkt i Nationalmuseets henvendelse har vi udviklet en helhedsplan for opdatering af
vores museum. Private fonde har set perspektivet i planerne og finansieret første etape af
helhedsplanen og dermed muliggjort integrationen af udstillinger fra Brede Værk. Anden etape
består i opførelse af en ny bygning, hvori der baseret på museets forskningsaktivitet og tæt
samarbejde med industrivirksomheder skal fortælles om, hvordan Danmark modsat manges
forudsigelser er fortsat med at udvikle sig som industrisamfund helt op i nutiden. Fundraisingen til
anden etape er indledt.
Fornyelsen af museet skal ske med respekt for museets DNA. Vi har meget aktive
frivillighedsgrupper og en folkelig stemning, der tiltaler et publikum hvoraf mange ellers ikke er
vante brugere af museumsverdenens tilbud.
Vi har indgået partnerskaber med lokale uddannelsesinstitutioner for sammen med dem at
stimulere børn og unges interesse for STEM-kompetencer. Horsensområdet rummer en stolt
tradition for håndværk og produktionskompetencer, som fortjener at blive talt mere op som et
forbillede for hele Danmark.
Industrimuseet havde i 2017 et samlet besøgstal på 38.689, hvoraf 11.564 var betalende. I 2018 var
de tilsvarende tal 40.109 og 12.210. I 2019 35.876 og 10.112. I takt med museets fornyelse er det
naturligvis ambitionen, at disse tal skal stige.
Private fonde er gået foran. Nu har vi brug for, at det offentlige bakker op og løfter driftsbevillingerne til
museet fra minimumssatserne beregnet på rent lokalhistoriske museer. Bevillingerne bør afspejle den rolle,
vi spiller i det nationale museumsbillede, og den betydning, det har for hele Danmarks fremtid, at
industrien skrives stærkere ind i vores fælles forståelse af, hvad Danmarks velstand hviler på.
Museet vil i samarbejde med private fonde kunne skabe store resultater, hvis de offentlige driftsbevillinger
løftes med 2 mio. kr. årligt.
2
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Notat fra Industrimuseet forud for deres foretræde den 2. december 2020
2290504_0003.png
Notat til Folketingets Kulturudvalg i forbindelse med foretræde d. 2/12-2020. Kristoffer Jensen,
direktør, ph.d., Industrimuseet i Horsens
3