Danske Yoga- og meditationslærere (DYOM)
Oscar pettifords Vej 25, 6. al
2450 København SV
Email:
Web:
www.dyom.dk
Kommer der økonomisk hjælp til yoga- og meditationskulturen?
Danske yoga- og meditationslærere anmoder om foretræde for Folketingets Kulturudvalg. Yoga og
meditationsskoler har stået uden økonomisk kompensation siden august, til trods for at de gældende
kvadratmeter og afstandskrav har halveret indtægten på holdundervisning for næsten alle
yogalærere. Med det lille forsamlingsforbud er det blevet umuligt at få økonomien til at løbe rundt,
både i de små foreninger og i de mindre virksomheder der lige nu bærer denne del at kulturlivet.
Kulturbærende yogaskoler er nu lukket over hele landet og udviklingen er især accelereret indenfor
de seneste tre uger. Danske Yoga og Meditationslærere har været i dialog med kulturminister Joy
Mogensen for snart en måned siden, hvor vi advarede om netop dette og indskærpede at der er hårdt
brug for økonomisk kompensation til yoga og meditationskulturen. Der er imidlertid ikke kommet
nogen form for udmelding og heller ikke iværksat nogle initiativer i den forløbende måned for at
forhindre den stime lukninger og konkurser vi nu ser. Vi fortsætter dialogen med ministeren der i
dag i DR har udtalt at hun ønsker at fortsætte samtalen, men henvender os nu også til
Kulturudvalget.
Vi ønsker at informere om den nuværende situation og diskutere de konkrete tiltag vi mener er
nødvendige hvis danskernes 6. mest populære fritidsinteresse fortsat skal være et tilbud i kulturlivet
- også efter coronakrisen.
Vi mener der er brug for at følgende tiltag:
1)
Øremærket hjælp til at støtte det brede foreningsliv og de mindre private aktører i
kulturlivet.
Danske yoga- og meditationslærere foreslår at der mellem Kulturministeriet og
Erhvervsministeriet sikres at man kan holde hånden over disse mindre aktører, herunder
også virksomheder og selvstændige der ikke kan få støtte fra Kulturministeriet på grund af
EU-lovgivning.
2)
Mulighed for at søge økonomisk kompensation med tilbagevirkende kraft for de
kommercielle aktører i kulturlivet der har været ramt af restriktioner siden august måned