Kulturudvalget 2020-21
Notat om Den Danske Ordbog til foretræde for Kulturudvalget den 29. september 2021
Den Danske Ordbog,
der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), stiller
opdateret og videnskabeligt baseret viden om ordenes brug og betydning i moderne dansk
frit til rådighed for hele befolkningen. Ordbogen giver adgang til mere end 100.000 op-
slagsord og beskrivelser af ordenes betydning, udtale, brug og oprindelse. På hverdage slår
ca. 130.000 brugere op i ordbogen. Ikke mindst er den en vigtig ressource i undervisning
på alle niveauer.
Den teknologiske udvikling gør det endvidere muligt at understøtte udvikling af
dansksproget sprogteknologi (pkt.
d)
og at tilbyde nye funktioner til læsning på nettet (jf.
pkt.
e
og
f).
Den Danske Ordbog
er allerede nu koblet til lex.dk således at et enkelt klik på et
ord man ikke forstår i en leksikonartikel, fører direkte til et opslag i ordbogen.
Hidtil har
Den Danske Ordbog
været finansieret af Kulturministeriet og Carlsbergfon-
det i fællesskab. Den seneste bevilling fra Kulturministeriet (2 x 1,5 mio.) dækker 2021 og
2022, mens Carlsbergbevillingen (1,7 mio. pr. år) løber til og med 2021. Som det ser ud
nu, råder vi således kun over godt halvdelen af det hidtidige støttebeløb til næste år, hvor-
efter ordbogen ikke længere vil modtage støtte og dermed ikke vil blive opdateret og tek-
nisk vedligeholdt.
For fortsat at kunne levere tidssvarende sproglig public service af høj kvalitet er det
vores store ønske at opnå en fast årlig bevilling på finansloven. Med de hidtidige ca. 3,2
mio. kr. pr. år, har vi kunnet holde ordbogen løbende opdateret med ca. 1.500 nye ord
om året, men en række krævende tekniske og redaktionelle opgaver har måttet udskydes.
Med en stabil bevilling på 4 mio. kroner årligt vil det være muligt at sikre
a)
at der til ordbogen løbende tilføjes ca. 2.000 nye ord og revisioner af eksisterende ord så-
ledes at den til enhver tid afspejler det moderne sprog og det moderne samfund
b)
at ordbogens tekstsamlinger, der er det videnskabelige grundlag for den sproglige analyse
og beskrivelse, løbende udvides med aktuelle tekster
c)
at hjemmeside, database og andre it-funktioner udvikles og vedligeholdes for at sikre en
stabil hjemmeside med stadig mere brugervenlige funktioner
d)
at alle vores stærkt efterspurgte sproglige data kan stilles frit til rådighed for sprogteknolo-
gisk forskning og produktudvikling. Dansksproget sprogteknologi er helt afhængig af at
de tilgrundliggende sproglige data afspejler aktuel sprogbrug.
Endvidere vil vi, med tilskud af supplerende projektmidler, kunne tilbyde
e)
at ordbogen kobles på offentlige hjemmesider, fx borger.dk, således at man ved et klik på
et ord man ikke forstår, får det forklaret ved direkte opslag i ordbogen.
f)
at udvikle versioner af ordbogen målrettet særlige brugergrupper, fx skoleelever.
Den Danske Ordbog
er en af de vigtigste og mest benyttede vidensressourcer om det danske
sprog. Hvis ordbogen også fremover skal kunne levere pålidelig og opdateret information
om ordene og deres brug, er der imidlertid behov for et stabilt økonomisk grundlag.
/Karen Skovgaard-Petersen, Direktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 20. september 2021