KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 238: Henvendelse af 15/9-21 fra BaggårdTeatret, Svendborg Egnsteater og Regional Theatre of Svendborg om et teaterdanmark i ubalance - hjælp til Fyn (anmodning om foretræde for udvalget)

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 238
Offentligt

Kulturudvalget 2020-21

ANALYSE:

tsnukenecs lit ettøts snetats

fa gniledrof ksifargoeG

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 238: Henvendelse af 15/9-21 fra BaggårdTeatret, Svendborg Egnsteater og Regional Theatre of Svendborg om et teaterdanmark i ubalance - hjælp til Fyn (anmodning om foretræde for udvalget)

Danmark på Vippen, maj 2018

For vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark

Degnemosen 1

8740 Brædstrup

www.danmarkpaavippen.dk

Titel:

Geografisk fordeling af statens støtte til scenekunst

Kontakt:

Lene R. Børgesen, projektleder

Tlf.: +45 26 13 26 48

E-mail:

[email protected]

Kim Ruberg, formand

Tlf.: +45 40 30 05 00

E-mail:

[email protected]

Udgiver:

Landsforeningen Danmark på Vippen, 2018

Forside:

Teatre Møllen. Fotograf: Søren Hasselgaard Skaanning

Forfatter:

Lene R. Børgesen

Danmark på Vippen er en partipolitisk neutral landsforening, der kæmper for vækst, velstand og lige

vilkår i hele Danmark. Vi ønsker en debat om Danmarks fremtid baseret på fakta. Derfor er vores

fornemste opgave at analysere, dokumentere og formidle viden om, hvordan vi skaber balance i Danmark

–

til gavn for hele landet.

1.0 Indledning

I denne analyse kortlægger Danmark på Vippen den geografiske fordeling af statslig støtte til

scenekunstområdet. Kultur, herunder scenekunst, i hele landet er et vigtigt element for udvikling og

vækst i hele Danmark. Tilstedeværelsen af kultur kan være med til at øge turisme og bosætning og

hermed støtte op om Danmarks reelle værdiskabelse, som primært foregår uden for de store byer, og

som er truet på grund af mangel på uddannelser, ægtefællearbejdspladser og en for stor overførsel af

danskernes fælles statsskattemidler til brug i hovedstadsområdet.

Statens støtte til scenekunst er finansieret af statsskattepenge. Derfor er der også en naturlig

forventning om, at den statsstøttede scenekunst, der betales ligeligt af alle danskere, er tilgængelig i en

rimelig balance for alle landets borgere, uanset hvor i landet man bor. Samtidig er alle Folketingets

partier enige om, at det er vigtigt at have kulturinstitutioner i hele landet. Foranlediget af dette har

Danmark på Vippen analyseret, hvordan støtten til scenekunst fordeles geografisk.

Formålet med analysen er at skabe et overblik over den nuværende geografiske fordeling, at stille

spørgsmål til strukturen i den nuværende fordeling og at opfordre politikerne til at tage det

geografiske aspekt i scenekunsten seriøst. Analysen fungerer også som et indspark til debatten om

fremtidens scenekunst, som Kulturminister Mette Bock (LA) har igangsat bl.a. med en konference 14.

maj 2018. Danmark på Vippen håber, at analysen kan bidrage til at sætte fokus på vigtigheden af en

geografisk afbalanceret tilgængelighed af scenekunst i hele landet.

Analysen skal ses i sammenhæng med en række af Danmark på Vippens øvrige analyser, for eksempel

om statsstøtte til museer, statsstøtte til medier, placeringen af uddannelsesinstitutioner i Danmark og

fordelingen af statslige arbejdspladser. Disse undersøgelser dokumenterer overbevisende, at en

uforholdsmæssig stor andel af alle danskeres statsskattepenge bliver udbetalt i hovedstadsområdet.

2.0 Analyse

Kulturministeriet yder tilskud til scenekunstformål via en række konti på finansloven; Det Kongelige

Teater, en række store institutionsteatre, herunder landsdelsscenerne i Aarhus, Aalborg og Odense,

det Københavnske Teatersamarbejde, egnsteatre, små storbyteatre, Statens Kunstfonds

projektstøtteudvalg, formidlingsordningen og refusionsordningen for børneteater og opsøgende teater

samt fra udlodningsmidler, som består af en del af provenuet fra Danske Spil (se fig. 1).

2.1 Scenekunstens forskellige støtteordninger

I figur 1 fremgår det, hvor stor en andel af støtten, hvert område modtager.

FIG. 1: STATSTILSKUD I ALT TIL SCENEKUNST (2017)

Statens Kunstfond

projektstøtte

10%

Formidlings

ordningen

Børneteaterrefusio

nsordningen

Små storbyteatre

Egnsteatre

Udlodningsmidler

Det Kongelige

Teater

42%

Det Københavnske

Teatersamarbejde

Diverse tilskud

Teatre og andre

institutioner på

scenekunstsområdet med

særlige opgaver

20%

Kilde: Kulturministeriet. Kulturudvalget 2017-18. Bilag 110. Statslige tilskud til scenekunst i 2017 opgjort på regioner. I opgørelsen

indgår ikke Statens Kunstfonds legatstøtte, som i 2017 udgjorde 3,7 mio. kr.

Her ses det, at Det Kongelige Teater har sin egen særskilte støtteordning og modtager 42 pct. af den

samlede støtte til scenekunst. Det vil altså sige, at Det Kongelige Teater, som ligger i København,

modtager næsten halvdelen af al statslig støtte til scenekunst. Hertil skal det dog tilføjes, at Det

Kongelige Teater også har turnevirksomhed og derfor kommer rundt i landet med omkring 10 pct. af

deres forestillinger.

Teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med særlige opgaver modtager 20 pct. af støtten,

og Statens Kunstfonds projektstøtte udgør 10 pct. af den samlede støtte til scenekunst.

Egnsteatre og Det Københavnske Teatersamarbejde modtager hver samme andel, som er 8 pct. af

støtten. De resterende ordninger for støtte til scenekunst uddeler hver mellem 1 og 6 pct. af støtten.

2.2 Den geografiske fordeling af støtte til scenekunst

Herunder fremgår det, hvordan statens støtte til scenekunst bliver fordelt geografisk. Afsnit 2.3 og

figur 2 viser den samlede geografiske fordeling af al støtten til scenekunst, mens afsnit 2.4 behandler

den geografiske fordeling af udvalgte støtteordninger på scenekunstområdet.

Lige som det ovenfor er nævnt med Det Kongelige Teater, indgår der også turnevirksomhed blandt

andre teatre, som modtager støtte fra staten. Dette forbehold kan betyde, at nogle af de støttekroner,

som teatre som f.eks. Folketeatret i Det Københavnske Teatersamarbejde, modtager, reelt bliver brugt

andre steder, selvom de registreres i Region Hovedstaden. Det samme er naturligvis gældende den

anden vej rundt, hvor f.eks. Fredericia Teater opfører stykker i Aarhus.

2.3 Den samlede geografiske fordeling

I 2017 udbetalte staten i alt 1,2 mia. kr. til scenekunst. I figur 2 ses det, hvordan støtten er fordelt på

landets fem regioner.

FIG. 2: STATSTILSKUD TIL SCENEKUNST I ALT

(REGIONER, 2017)

Nordjylland

Midtjylland

15%

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

69%

Kilde: Kulturministeriet. Kulturudvalget 2017-18. Bilag 110. Statslige tilskud til scenekunst i 2017 opgjort på regioner. I opgørelsen

indgår ikke Statens Kunstfonds legatstøtte, som i 2017 udgjorde 3,7 mio. kr.

I alt udbetales 69 pct. af de 1,2 mia. kr. i Region Hovedstaden. 15 pct. udbetales i Region Midtjylland og

8 pct. i Region Syddanmark. Region Nordjylland får 6 pct. og Region Sjælland 2 pct.

Figur 2 viser med andre ord, at over to tredjedele af statens støtte til scenekunst bliver udbetalt i

Region Hovedstaden, hvorimod den resterende lille tredjedel af støtten fordeles i de fire andre

regioner med Region Sjælland som modtager af det absolut mindste tilskud på 2 pct.

2.4 Geografisk fordeling af støtte til udvalgte ordninger inden for scenekunst

2.4.1 Det Kongelige Teater og Det Københavnske Teatersamarbejde

Disse to modtagergrupper får, som det fremgår af figur 1, tilsammen 50 pct. af al statslig støtte til

scenekunst. Teatre i disse to ordninger er alle placeret i Region Hovedstaden med forbehold for

teatrenes turnevirksomhed, som for f.eks. Det Kongelige Teaters vedkommende er lidt under 10 pct. af

det samlede antal forestillinger.

2.4.2 Teatre og andre institutioner på scenekunstsområdet med særlige opgaver, herunder

landsdelsscenerne i Aarhus, Aalborg og Odense.

FIG. 3: TEATRE OG ANDRE INSTITUTIONER PÅ

SCENEKUNSTSOMRÅDET MED SÆRLIGE OPGAVER

(ANDEL AF STØTTE PR. REGION, 2017)

Hovedstaden

17%

Sjælland

Nordjylland

17%

Syddanmark

22%

Midtjylland

44%

Kilde: Kulturministeriet. Kulturudvalget 2017-18. Bilag 110. Statslige tilskud til scenekunst i 2017 opgjort på regioner. I opgørelsen

indgår ikke Statens Kunstfonds legatstøtte, som i 2017 udgjorde 3,7 mio. kr.

De store institutionsteatre, som indgår i denne ordning, er placeret i Region Hovedstaden (København

og Frederiksberg) samt i Region Midtjylland (Aarhus), Region Nordjylland (Aalborg) og Region

Syddanmark (Odense)

. Region Sjælland har ingen teatre, som modtager støtte fra denne ordning.

Scenerne i Aarhus modtager 44 pct., mens scenerne i regionerne Hovedstaden og Nordjylland

(Aalborg) modtager 17 pct. Region Syddanmark (Odense) modtager 22 pct. af støtten. Igen skal der

tages forbehold for eventuel turnevirksomhed (fig. 3).

2.4.3 Egnsteatre

FIG. 4: EGNSTEATRE (ANDEL AF STØTTE PR. REGION,

2017)

Hovedstaden

19%

Nordjylland

14%

Sjælland

20%

Midtjylland

26%

Syddanmark

21%

Kilde: Kulturministeriet. Kulturudvalget 2017-18. Bilag 110. Statslige tilskud til scenekunst i 2017 opgjort på regioner. I opgørelsen

indgår ikke Statens Kunstfonds legatstøtte, som i 2017 udgjorde 3,7 mio. kr.

Ift. egnsteatre er fordelingen relativt lige. Her ses det af figur 4, at andelen for hver region ligger

mellem 14 og 26 pct. Region Midtjylland modtager mest i tilskud til egnsteatre. Hernæst kommer

regionerne Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden, som modtager omkring 20 pct. hver. Region

Nordjylland modtager med 14 pct. den mindste andel.

Kulturministeriet.

Modtagere af støtte til scenekunst

–

geografisk fordelt

–

2015:

http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/110/1858760/index.htm

2.4.4 Små storbyteatre

FIG. 5: SMÅ STORBYTEATRE (ANDEL AF STØTTE PR.

REGION, 2017)

Nordjylland

10%

Midtjylland

19%

Hovedstaden

58%

Syddanmark

13%

Sjælland

Kilde: Kulturministeriet. Kulturudvalget 2017-18. Bilag 110. Statslige tilskud til scenekunst i 2017 opgjort på regioner. I opgørelsen

indgår ikke Statens Kunstfonds legatstøtte, som i 2017 udgjorde 3,7 mio. kr.

De små storbyteatre er, som det fremgår af kategoriens navn, placeret i storbyerne

–

her med ét teater

i Aalborg, fire i Aarhus, tre i Odense, ét på Frederiksberg og 12 i København.

Hermed udbetales 58

pct. af støtten til små storbyteatre placeret i Region Hovedstaden. Region Midtjylland modtager knap

en femtedel af støtten (19 pct.), mens regionerne Nordjylland og Syddanmark modtager hhv. 10 og 13

pct. Region Sjælland modtager ingen støtte i denne ordning (Fig. 5).

Kulturministeriet.

Modtagere af støtte til scenekunst

–

geografisk fordelt

–

2015:

http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/bilag/110/1858760/index.htm

2.4.5 Projektstøtteudvalget

FIG. 6: STATENS KUNSTFOND PROJEKTSTØTTE (ANDEL

AF STØTTE PR. REGION, 2017)

Nordjylland

Midtjylland

18%

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

72%

Kilde: Kulturministeriet. Kulturudvalget 2017-18. Bilag 110. Statslige tilskud til scenekunst i 2017 opgjort på regioner. I opgørelsen

indgår ikke Statens Kunstfonds legatstøtte, som i 2017 udgjorde 3,7 mio. kr.

Statens Kunstfonds udbetalinger til projekter er en ordning, hvor projekter

–

uanset hvor i landet de

finder sted

–

kan søge støtte. Her ses det, at 72 pct. af projektstøtteudvalgets støtte udbetales til

projekter i Region Hovedstaden, og 18 pct. udbetales i Region Midtjylland. De resterende regioner

Sjælland, Syddanmark og Nordjylland får 2-5 pct. af støtten.

Denne fordeling er, som det er refereret til tidligere, baseret på, hvor pengene udbetales. Danmark på

Vippen har for denne ordning også fået adgang til data over, i hvilken region de aktiviteter, som

udvalget støtter, reelt foregår (figur 7).

FIG. 7: STATENS KUNSTFOND PROJEKTSTØTTE (ANDEL

AF STØTTE PR. REGION HVOR AKTIVITETEN FOREGÅR,

2017)

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Nordjylland

Region Midtjylland

16%

Region Hovedstaden

67%

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen. Geografistatistik 2017

– ”Her foregår aktiviteterne”.

Som det fremgår af fig. 7, udbetales over to tredjedele (67 pct.) af Projektstøtteudvalgets støtte til

aktiviteter, der foregår i Region Hovedstaden. 16 pct. af støtten går til scenekunst i Region Midtjylland

og 7 pct. til Region Sjælland. Scenekunstprojekter i regionerne Syddanmark og Nordjylland modtager

hhv. 6 og 4 pct. af støtten. Hermed ses det, at selv når støtten registreres efter, hvor i landet den

kommer til gavn, er der en skæv geografisk fordeling med overvægt mod hovedstaden.

På baggrund af disse tal fra Projektstøtteudvalget har Danmark på Vippen i forbindelse med

kulturministerens opfordring til en debat om fremtidens scenekunst anbefalet Kulturministeriet at

undersøge og forklare baggrunden for denne skæve fordeling og at redegøre for, hvad der gøres for at

sikre lige vilkår for scenekunst i hele landet

3.0 Danmark på Vippen anbefaler

Som det fremgår af analysen, er der 10 forskellige ordninger, hvorigennem staten udbetaler støtte til

scenekunst. Her fremgår det bl.a., at 42 pct. af den samlede støtte udbetales til Det Kongelige Teater.

Anbefalingen, som er sendt til Kulturministeriet er baseret på samme regnemetode som denne, dog med 2016-tal,

da tallene for 2017 ikke var klar ved anbefalingens tilblivelse.

Danmark på Vippen bakker op om, at landets hovedstad har en nationalscene, som laver store

opsætninger, der kræver stor kapital. Men vores alles nationalscenes store opsætninger kan også

foregå andre steder end i hovedstaden, og derfor bakker Danmark på Vippen det også op, når det sker,

f.eks. med Det Kongelige teaters opførsel af Røde Orm i Aarhus i 2017. For selvom Det kongelige

Teater er en nationalscene for alle danskere, så er der en uundgåelig praktisk og økonomisk forskel på,

om det er en familie fra Lemvig eller fra København, der skal en tur i Det Kongelige Teater. Danmark

på Vippen har lavet en case på denne forskel, som kan ses i bilag 1.

Danmark på Vippen finder det derfor væsentligt at stille spørgsmål til, om så stor en andel af den

samlede støtte er nødvendig for at bære en national scene, når de andre 12 institutionsteatre,

herunder landsscenerne, (hvor otte af dem vel at mærke er beliggende i hovedstadsområdet) til

sammenligning har 20 pct. af den samlede støtte til scenekunst.

Oveni kommer spørgsmålet, om det er til gavn for scenekunsten i hele Danmark, at Det Københavnske

Teatersamarbejde får 8 pct. af den samlede støtte. Og om der reelt er lige vilkår for alle ansøgere, når

Statens Kunstfonds projektstøtteudvalgt tildeler 67 pct. af midlerne til scenekunstprojekter, som

foregår i Region Hovedstaden.

Når man ser på den overordnede geografiske fordeling af støtten til scenekunst, er der hermed meget

der peger i retning af, at de nuværende ordninger med fordel bør gennemgås, hvis man ønsker lige

vilkår for kultur i hele landet, idet 69 pct. af den samlede støtte udbetales i Region Hovedstaden.

Danmark på Vippen anbefaler derfor, at Kulturministeriet foretager

En overordnet gennemgang af den geografiske fordeling af støtte til scenekunstområdet og en

vurdering af, om dette stemmer overens med visionen om at have lige vilkår for kultur i hele

landet. Herunder:

En vurdering af nødvendigheden af og rimeligheden i, at Det Kongelige Teater og Det

Københavnske Teatersamarbejde tilsammen modtager 50 pct. af støtten.

En vurdering af, hvad der pt. gøres, og hvad der kan ændres, for at sikre lige vilkår for

scenekunstområdet i alle dele af Danmark, herunder hvad der konkret gøres for at

sikre, at alle scenekunstprojekter uanset geografisk placering har samme synlighed for

Statens Kunstfonds udvalg.

Bilag 1:

Case: Er landsdækkende kultur landsdækkende? Familie på fire fra Lemvig på besøg i det

Kongelige Teater.

Denne case viser et eksempel på, at alle borgere ikke nødvendigvis har lige tilgang til Danmarks

landsdækkende kultur. Eftersom at langt størstedelen af den kultur, der modtager støtte, befinder sig i

hovedstaden, vil det på trods af en ambition om at være landsdækkende, alt andet lige være lettere for

personer i hovedstadsområdet at få gavn af denne kultur end for personer, der er bosat i resten af

landet.

I diskussionen af dette bliver Det Kongelige Teater ofte nævnt som eksempel på en kulturinstitution,

som befinder sig i hovedstaden, men som betjener og er til lige gavn for hele landet. Ud fra denne logik

er det derfor interessant at regne på, hvor lige tilgang borgere fra hele landet har til de såkaldte

landsdækkende kulturinstitutioner.

I denne case tages der udgangspunkt i en familie fra Lemvig (mor, far og to børn på under 12 år), der

skal i den landsdækkende kulturinstitution, Det Kongelige Teater, som ligger i København.

Nedenfor ses de omkostninger, der er forbundet med turen i teateret for en familie på fire fra Lemvig.

Transport:

Vejafstand: 377 km. *2 = 754 km

Transporttid: 3t 48 min *2 = 7t 36 min

Benzin/diesel: 324 kr. *2 = 648 kr.

Broafgift: 240 kr. *2 = 480 kr.

Transport i København: 24*2*2 kr. = 96 kr.

Samlet udgift til transport: 1.224 kr.

Teaterbilletter:

Standard 325 kr.

Ung 195 kr.

Samlet udgift til teater: 1.690 kr.

Forplejning:

Aften: 250*4 kr. = 1.000 kr.

Frokost: 100*4 kr. = 400 kr.

Samlet udgifter til forplejning: 1.400 kr.

Overnatning:

Hotel 1.845 kr. per nat

Samlet udgift til overnatning: 1.845 kr.

Samlede udgifter til et besøg i det Kongelige Teater for en familie på 4 i Lemvig omfatter:

6.159 kr.

Det er tydeligt, at selvom en tur i Det Kongelige Teater for en tilsvarende familie bosat i København

ikke er gratis, er det en massiv udskrivning for en familie fra Lemvig. De samlede udgifter for Lemvig-

familien understreger, at selvom et kulturtilbud som Det Kongelige Teater kan betegnes som en

landsdækkende institution, der er til lige meget gavn for alle landets borgere, er dette ikke tilfældet

hverken økonomisk eller tidsmæssigt.

Formålet med illustrationen af denne case er ikke at argumentere for, at institutioner som Operaen,

Det Kongelige Bibliotek og Det Kongelige Teater skal flyttes ud af hovedstaden. Derimod er hensigten

med casen som nævnt at skabe grundlag for en debat om kategoriseringen af kulturemner og hermed

fordelingen af kulturstøttemidler.