KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark (straf for indførsel af ulovligt udførte kulturgenstande), fra kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 237
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark

(straf for indførsel af ulovligt udførte kulturgenstande)

§1

I lov om sikring af kulturværdier i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 16. november 2010, foretages

følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om straf for indførsel af kulturgenstande, der

er ulovligt udført fra tredjelande«

§ 1

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Loven har endvidere til formål at fastsætte straf for overtrædelse af forbuddet mod indførsel af

ulovligt udførte kulturgenstande fra tredjelande i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførsel

og import af kulturgenstande.«

Efter § 1 indsættes:

”§ 1 a.

Loven finder bortset fra bestemmelserne i § 13 a anvendelse på udførsel af kulturgenstande i

Danmark. § 13 a finder anvendelse på indførsel af de kulturgenstande, der er omhandlet i § 1, stk. 2.«

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Strafbestemmelser m.v.«

Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der i strid

med forbuddet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførsel og import af

kulturgenstande, indfører kulturgenstande, der er omhandlet i del A i forordningens bilag, og som er

fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller fundet, i strid med dette lands love og

bestemmelser.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved

besparelser

2) skærpende omstændigheder, der kan sidestedes med punkt 1.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

kapitel 5.

Stk. 4.

Den, der indfører kulturgenstande i strid med forbuddet, kan pålægges at afholde

omkostningerne ved at returnere genstanden til det land, hvorfra den er ulovligt udført.«

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark (straf for indførsel af ulovligt udførte kulturgenstande), fra kulturministeren

Før § 15 indsættes:

”Kapitel 6

Ikrafttræden mv.”

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

1. Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af

kulturgenstande har til hensigt at etablere fælles regler for handel med tredjelande for at sikre en effektiv

beskyttelse mod ulovlig handel med og tab eller ødelæggelse af kulturgenstande, bevare menneskehedens

kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme og hvidvask af penge gennem salg af stjålne

kulturgenstande til købere i Unionen.

Et væsentligt virkemiddel i forordningen er et generelt forbud mod indførsel i Unionens toldområde af

kulturgenstande, der ulovligt er eksporteret fra tredjelande. Sanktioner for overtrædelse heraf skal ifølge

forordningen fastsættes af de enkelte medlemsstater

skal være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Forordningens regler herom er trådt i kraft den 28. december

2020.

Derudover fastsætter forordningen procedurer for indførsel af kulturgenstande af særlig høj økonomisk og

kulturhistorisk værdi og som repræsenterer en særlig risiko i forbindelse med ulovlig handel og ødelæggelse

af kulturarven, samt en række særlige undtagelser fra disse procedurer. Disse procedurer træder ifølge

forordningen i kraft senest 28. juni 2025 og er ikke berørt i lovforslaget.

Formålet med lovforslaget er alene at fastsætte straf for overtrædelse af forordningens forbud mod indførsel

af kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande.

2.1.

Fastsættelse af straf for indførsel af kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande

Gældende ret

Gældende dansk ret fastsætter ikke straf for indførsel af kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra

tredjelande. Det var i forbindelse med behandlingen af forordningen om indførsel og import af

kulturgenstande forventningen, at overtrædelser kunne sanktioneres efter gældende dansk ret. Det er dog

efterfølgende blevet konstateret i forbindelse med en konkret sag om indførsel af genstande, der måttes

mistænkes at være ulovligt udgravet i tredjeland, at dette ikke er tilfældet.

Derimod fastsætter lov om sikring af kulturværdier i Danmark straf for

udførsel

af kulturgenstande i strid

med lovens regler. Udførsel i strid med reglerne straffes med bøde, stigende til 1 års fængsel, hvis

overtrædelsen er begået med fortsæt, og der i øvrigt foreligger skærpende omstændigheder. Efter

bemærkningerne kan det udgøre en skærpende omstændighed, hvis der er opnået eller tilsigtet en økonomisk

fordel ved udførslen eller i det hele taget hvis overtrædelsen er begået af en professionel handlende.

2.2. Forbuddet i artikel 3, stk. 1, og sanktioner i artikel 11 i forordningen om indførsel og import af

kulturgenstande

Artikel 3, stk. 1, i forordningen om indførsel og import af kulturgenstande fastlægger, at kulturgenstande, der

er omhandlet i forordningens bilag del A, og som er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller

fundet, i strid med dette lands love og bestemmelser, ikke må indføres til Unionens toldområde.

Bestemmelsen omfatter, efter forordningen artikel 1, stk. 2, ikke kulturgenstande, der er skabt eller fundet

inden for Unionens toldområde, da disse er omfattet af allerede gældende retsregler.

Forordningens bilag del A omfatter en bred vifte af kulturgenstande: historiske og naturhistoriske samlinger,

arkæologiske fund, dele af historiske eller kunstneriske monumenter, ældre inskriptioner, mønter og segl,

genstande af etnologisk eller kunstnerisk interesse, sjældne manuskripter, ældre bøger, dokumenter og

publikationer, postmærker, stempler og lign., arkiver, dele af ældre inventar og ældre musikinstrumenter.

De nævnte kulturgenstande er omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, uanset deres handelsværdi, jf. også

forordningens præambelbetragtning nr. 2, hvor det understreges, at handelsværdien ikke nødvendigvis er

afgørende for alvoren af overgreb på kulturarven. Det fremgår desuden af forordningens

præambelbetragtninger nr. 3 og 12, at handel med ulovligt udgravede arkæologiske genstande og dele af

monumenter må betragtes med særlig alvor.

Forordningens bilag B omfatter arkæologiske fund samt dele af kunstneriske og historiske monumenter, der

er mere end 250 år gamle. Disse typer af genstande vil på et senere tidspunkt blive omfattet af forordningens

regler om importlicens, og det er forordningens højeste prioritet at bekæmpe ulovlig handel med disse

genstande.

Forordningens bilag C omfatter øvrige kulturgenstande, som er mere end 200 år gamle og har en

markedsværdi på mere end 18.000 Euro pr. stk. Disse typer af genstande vil på et senere tidspunkt blive

omfattet af forordningens regler om importørerklæring.

Ifølge forordningens præambelbetragtning nr. 8 er det udgangspunktet, at lovligheden af indførsel til

Unionens toldområde afhænger af lovligheden af udførsel fra det lands område, hvor kulturgenstanden er

skabt eller fundet.

Hvis kulturgenstandene har befundet sig i andet land end det, hvor den er skabt eller fundet, i en periode på

mere end fem år, hvor opbevaringen sker med henblik på andet end midlertidig brug, transit, reeksport eller

omladning og genstanden samtidig er udført af det land, hvor den er skabt eller fundet før 24. april 1972

(hvor UNESCO-konvention af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import,

eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande trådte i kraft) afhænger lovligheden af indførsel til

Unionens toldområde af lovligheden af udførsel fra det land, hvor den således har befundet sig i mere end

fem år. Det samme gælder, såfremt det land, hvor genstanden er skabt eller fundet, ikke kan fastlås

pålideligt.

Forordningens artikel 11 pålægger medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i

tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det anføres, at sanktionerne skal være effektive,

stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.3. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Kulturministeriets vurdering, at sanktioner for overtrædelse af forordningens forbud mod indførsel af

kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande, mest hensigtsmæssigt fastsættes i lov om sikring

af kulturværdier i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 16. november 2010, der regulerer udførsel af

kulturgenstande fra Danmark, således at loven fremover fastsætter straf for både ulovlig udførsel og indførsel

af kulturgenstande.

Kulturministeriet vurderer, at det er væsentligt, at der fastsættes effektive sanktioner for overtrædelse af

forbuddet mod indførsel af kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande. Som forordningens

præambelbetragtninger angiver, er ulovlig handel med kulturgenstande en meget alvorlig trussel mod

menneskehedens fælles kulturarv, både gennem fysisk ødelæggelse af kulturarven og gennem ødelæggelse af

den kontekst, som genstandene eksisterer i, og som i mange tilfælde giver dem deres betydning. Ikke mindst

er det afgørende at bidrage til at forhindre ulovlige arkæologiske udgravninger og plyndringer af

arkæologiske, historiske og religiøse monumenter ved at bremse handlen med genstande, der stammer fra

disse aktiviteter. Samtidig er ulovlig handel med kulturarv en væsentlig indtægtskilde for kriminelle

organisationer, herunder også terrorgrupper.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 13 a, stk. 1, indføres bødestraf for overtrædelse af forbuddet i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførsel og import af kulturgenstande mod indførelse af

kulturgenstande, der er omhandlet i del A i forordningens bilag, og som er fjernet fra det lands område, hvor

de er skabt eller fundet, i strid med dette lands love og bestemmelser. Der kan ifaldes bødestraf for simpel

uagtsomhed efter stk. 1. Bødestraffen forudsættes som udgangspunkt at svare til værdien af den eller de

genstande, der er søgt indført i strid med forordningen.

Overtrædelsen af forbuddet er fuldbyrdet, når en kulturgenstand omfattet af forordningen, der er ulovligt

udført af et tredjeland, er indført på dansk territorium.

Desuden foreslås i § 13 a, stk. 2, at der indføres fængselsstraf i op til 2 år i tilfælde, hvor overtrædelsen sker

med fortsæt eller groft uagtsomt, og der samtidig er tilsigtet eller opnået en økonomisk fordel eller gør sig

tilsvarende skærpende omstændigheder gældende.

Efter Kulturministeriets opfattelse må overtrædelse af forbuddet mod indførsel af kulturgenstande, der er

ulovligt eksporteret fra tredjelande, betragtes som en forholdsvis alvorlig lovovertrædelse, når det sker som

led i forsætlig handel med ulovlig udført kulturarv.

Den konkrete strafudmåling vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Som udgangspunkt bør bødeniveauet svare til værdien af den eller de ulovligt indførte genstande.

Endvidere foreslås i § 13 a, stk. 3, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5, da der er tale om lovovertrædelser, der kan finde sted som led i professionel handel

med kulturgenstande.

Endelig foreslås det i § 13, stk. 4, at det gøres muligt at pålægge den, der har søgt at indføre en

kulturgenstand i strid med forbuddet i forordningens artikel 3, stk. 1, at afholde udgiften ved returnering af

genstanden til det land, hvorfra den er ulovligt udført.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Forbuddet mod indførsel af kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande, i artikel 3, stk. 1. af

Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af

kulturgenstande allerede i kraft i medfør af forordningen uanset den foreslåede lovændring, og forslaget har

dermed ikke økonomiske konsekvenser for toldkontrollen. Forslaget kan indebære statslige udgifter til

retsforfølgelse af overtrædelser, men forventningen er, at der vil være tale om få sager og dermed en udgift

af begrænset betydning, som forventes at kunne holdes inden for de eksisterende rammer.

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for kommuner, regioner eller staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører alene Danmarks forpligtelse til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af

artikel 3, stk. 1. i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel

og import af kulturgenstande.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX 2021 til den XX 2021 været sendt i høring hos følgende

myndigheder, organisationer m.v.:

XX, XX, XX

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej,

anfør ”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Negative

konsekvenser/

merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej,

anfør ”Ingen”)

Mindre administrative

merudgifter for staten

Ingen

Lovforslaget gennemfører alene Danmarks forpligtelse

til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af

artikel 3, stk. 1. i Europa-Parlamentets og rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande.

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering (sæt

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kulturværdilovens titel er ”Lov om sikring af kulturværdier i Danmark”.

Titlen afspejler, at den indeholder

bestemmelser, der regulerer eksport af kulturgenstande for at sikre vigtige kulturværdier i Danmark.

Det foreslås at ændre lovens titel til

”Lov

om sikring af kulturværdier i Danmark og om straf for indførsel af

kulturgenstande, der er ulovligt udført fra tredjelande.”. Det følger af forslaget om at udvide lovens

anvendelsesområde til også at indeholde regler om straf for indførsel af kulturgenstande, der er ulovligt

udført fra et tredjeland, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 5.

Til nr. 2

Ifølge § 1 i lov om sikring af kulturværdier i Danmark er lovens formål at sikre den danske kulturarv gennem

bevaring af kulturværdier i Danmark.

Det foreslås, at det tilføjes som § 1, stk. 2, at loven endvidere har til formål at fastsætte straf for overtrædelse

af forbuddet mod indførsel af ulovligt udførte kulturgenstande fra tredjelande i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om indførsel og import af kulturgenstande.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger i afsnit 3.

Til nr. 3

Lov om sikring af kulturværdier i Danmark regulerer udførsel af kulturværdier fra Danmark. Lovens

bestemmelser regulerer ikke indførsel af kulturgenstande til Danmark.

Der foreslås indført en ny bestemmelse i § 1 a, hvorefter det fastlægges, at den foreslåede § 13 a alene finder

anvendelse på kulturgenstande indført i strid med forbuddet i artikel 3, stk. 1 i Europa-Parlamentets og rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande.

Herefter finder lovens hidtidige regler fortsat alene anvendelse på kulturværdier, der udføres af Danmark,

mens de foreslåede regler i § 13 a om straf for indførsel af kulturværdier, der er ulovligt udført af tredjeland,

alene finder anvendelse på genstande omfattet af forordningen bilag A.

Til nr. 4

Overskriften til kapitel 5 i lov om sikring af kulturværdier

i Danmark er ”Almindelige bestemmelser”. Det

foreslås at ændre overskriften til ”Straffebestemmelser m.v.” Det følger af, at kapitlet primært indeholder

straffebestemmelser.

Til nr. 5

Det foreslås i

§ 13 a,

at der indføres straf for indførsel af kulturgenstande i strid med forbuddet i artikel 3,

stk. 1 i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af

kulturgenstande.

I den foreslåede

stk. 1

fastlægges det, at overtrædelse af forbuddet mod indførsel af kulturgenstande ulovligt

udført at tredjeland, straffes med bøde.

Udgangspunktet er, at der pålægges bødestraf uanset, at overtrædelsen af forbuddet sker simpelt uagtsomt.

Det må som udgangspunkt forudsættes, at en rejsende gør sig bekendt med reglerne for udførsel i det land,

hvor vedkommende erhverver en kulturgenstand. Der kræves derfor ikke fortsæt eller grov uagtsomhed for at

ifalde straf efter bestemmelsen.

Gerningsindholdet forudsættes opfyldt i det øjeblik, en genstand omfattet af forbuddet er indført på dansk

territorium, og at medbringe en omfattet genstand gennem tolden betragtes således som indførsel, ikke

forsøg herpå.

Forordningens

artikel 11, som anfører at "sanktionen … skal stå

i et rimeligt forhold til overtrædelsen". I

lyset heraf vurderer Kulturministeriet, at der er en række tilfælde, hvor der ikke bør pålægges straf for

overtrædelse af forbuddet. Dette kan være under hensyn til graden af uagtsomhed eller til overtrædelsens

bagatelagtige karakter.

Forordningens præambelbetragtning 8 forholder sig til det forhold, at en kulturgenstand ikke nødvendigvis

indføres direkte fra oprindelseslandet til Unionen, og det fastslås, at hvis en kulturgenstand har opholdt sig i

et land uden for Unionen i mere end fem år med henblik på andet end midlertidig brug, transit, reeksport

eller omladning, så er det, i forhold til forordningens forbud, lovligheden af udførslen af dette land, der er

relevant, frem for udførslen af oprindelseslandet.

I forhold til spørgsmålet om uagtsomhed, kan det ikke med rimelighed forventes, at den, der erhverver en

kulturgenstand i et land uden for Unionens toldområde kontrollerer, om denne genstand er ulovligt udført fra

et andet land til erhvervelseslandet inden for 5 år, og således er omfattet af indførselsforbuddet i

forordningens artikel 3, stk. 1, med mindre der er tale om genstande omfattet af forordningens bilag B og C.

Givet værdien og/eller sjældenheden af sådanne genstande må det forudsættes, at den der handler med eller

erhverver dem udfolder en rimelig indsats for at indhente oplysninger om deres proveniens (jf. også, at dette,

når forordningens øvrige dele træder i kraft, vil være et generelt krav for indførsel af sådanne genstande).

I forhold til spørgsmålet om overtrædelsens bagatelagtige karakter, så kan der være tale om tilfælde, hvor der

teknisk set er tale om en overtrædelse af forbuddet i forordningens § 3, stk. 1, men hvor genstanden har

begrænset kulturel værdi og de ved udførsel af tredjeland overtrådte regler som ikke er møntet på at bevare

kulturarven (f.eks. regler om momsdeklaration).

I den foreslåede

stk. 2

fastlægges det, at straffen kan stige til fængsel i op til 2 år, hvis overtrædelsen sker

med fortsæt eller grov uagtsomhed, og der samtidig er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel eller

tilsvarende skærpende forhold gør sig gældende. Det bemærkes, at dette overstiger den i loven eksisterende

strafferamme på 1 års fængsel for ulovlig udførsel fra Danmark. Der er imidlertid en række forhold, der taler

for en højere strafferamme for indførsel.

Den foreslåede strafferamme er til dels fastsat ud fra, at den ulovlige udførsel af kulturgenstande, som den

foreliggende lovændring har til hensigt at bremse, ofte indebærer alvorlig ødelæggelse af kulturarven. Der

kan være tale om ulovlige udgravninger af arkæologiske lokaliteter eller deciderede plyndringer af historiske

og religiøse monumenter, ofte ledsaget af væsentlig ødelæggelse af kulturarven.

Strafferammen er endvidere fastsat ud fra hensynet til, at forordningen gælder indførsel af genstande til

Unionens toldområde og alene forudsættes håndhævet ved Unionens toldgrænser. Derved kan

kulturgenstande som udgangspunkt indføres i et medlemsland med henblik på omsætning mv. i et andet

medlemsland. Dette indebærer, at strafferammen i Danmark bør ligge på et niveau, der er nogenlunde

sammenligneligt med andre lande, under skyldigt hensyn til almindelig dansk retspraksis. Ifølge de

oplysninger, der er tilgængelige for Kulturministeriet om strafniveauer i andre medlemsstater ville en øvre

strafferamme på kun 1 års fængsel være lav, og ville potentielt kunne gøre Danmark til transitland for ulovlig

handel med kulturgenstande på længere sigt. Denne overvejelse taler endvidere for, at der ved konkret

fastsættelse af straf tages hensyn til retspraksis i andre medlemsstater, under skyldigt hensyn til almindelig

dansk retspraksis.

Strafferammen er endelig fastsat med udgangspunkt i, at strafferammen passende kan modsvare den, der er

fastlagt i miljøministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen

hermed (bekendtgørelse nr. 1285 af 14. juni 2021), da ulovlig handel med kulturarv bør betragtes med

samme alvor som ulovlig handel med vilde dyr og planter. Strafferammen efter denne bekendtgørelse er op

til 2 år, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Det bemærkes, at stk. 2 indebærer, at der kan ifaldes fængselsstraf for grov uagtsomhed. Her tænkes navnlig

på, at der efter forordningen er tænkt en særlig forpligtelse til at udvise stor agtpågivenhed, når man

erhverver særlig kostbare eller sjældne kulturgenstande af kategorier, som er omfattet af særlig risiko for

ulovlig handel (dvs. genstande omfattet af forordningens bilag B og C). Derfor vurderer Kulturministeriet det

rimeligt, at fængselsstraf også skal omfatte grov uagtsomhed. Også her bemærkes det, at dette ikke er

tilfældet for så vidt angår de eksisterende regler om

udførsel,

men dette afspejler, at de skader på

kulturarven, der er forbundet med ulovlig udførsel

fra

Danmark typisk er mindre alvorlige.

Det fremgår også af stk. 2., at man også kan ifalde fængselsstraf, hvis overtrædelsen sker med fortsæt eller

groft uagtsomt og der gør sig andre skærpende omstændigheder gældende, som er at sidestille med

økonomisk vinding.

Her sigtes navnlig til, at en person erhverver en kulturgenstand i udlandet og forsætligt søger at indføre den i

Danmark med henblik på at lade den indgå i sin personlige samling eller lign. Hensynet er i den forbindelse,

at personers ønske om at erhverve sjældne kulturgenstande til personligt eje, uden nødvendigvis at have

nogen umiddelbar intention om videresalg, ofte er en væsentlig efterspørgselsfaktor i den ulovlige handel

med kulturgenstande, og at disse personer dermed spiller en rolle i denne handel på linje med dem, der

deltager alene med henblik på økonomisk vinding. Det er dog alene hensigten, at dette motiv for indførsel

skal sidestilles med økonomisk vinding, når kulturgenstanden har stor værdi eller sjældenhed (dvs. er

omfattet af forordningens bilag del B og C). Hvis man f.eks. erhverver en ældre bog i udlandet, og udfører

den forsætligt eller groft uagtsomt af erhvervelseslandet, så kan det alene anses for omfattet af fængselsstraf

efter stk. 2, såfremt bogen er mindst 200 år gammel og har en handelsværdi på mindst 18.000 euro.

Den konkrete strafudmåling vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

I den foreslåede

stk. 3

fastlægges det, at selskaber mv. kan pålægges straf efter reglerne i straffelovens § 5.

Dette indebærer, at juridiske personer kan pålægges bødestraf for overtrædelse af reglerne. Det vurderes, at

sanktionerne, for at være effektive og have afskrækkende virkning, jf. forordningens artikel 11, også skal

omfatte selskaber mv.

I den foreslåede

stk. 4

fastlægges det, at den, der indfører kulturgenstande i strid med forbuddet, kan

pålægges at afholde omkostningerne ved at returnere genstanden til det land, hvorfra den er ulovligt udført.

Forordningens hensigt er at beskytte kulturarven ved at forhindre, at kulturgenstande i forbindelse med

ulovlig udførsel ødelægges eller fjernes fra den kontekst, der giver dem deres kulturelle værdi. Det må derfor

forudsættes, at det ikke er forordningens hensigt, at kulturgenstande, der tilbageholdes af toldmyndighederne

i overensstemmelse med forbuddet i artikel 3, stk. 1, skal destrueres eller lignende, som det kan være

tilfældet for andre kategorier af varer, som det er ulovligt at indføre. Derimod må hensigten være, at de skal

returneres til det land, hvorfra de er ulovligt udført, hvilket kan være forbundet med udgifter, som det må

forudsættes rimeligt, at den, der har søgt at indføre de pågældende genstande ulovligt, kan pålægges at

afholde.

Til nr. 6

I det nuværende

kapitel 5 Almindelige bestemmelser i

lov om sikring af kulturværdier i Danmark er samlet

bestemmelser om straf (§ 13), klageadgang (§ 14), ikrafttrædelsestidspunkt (§ 15) og gyldighed for Færøerne

og Grønland (§ 16).

Det foreslås af ordensmæssige grunde, at lovens straffebestemmelser udskilles som et nyt, særskilt kapitel 5,

i overensstemmelse med sædvanlig praksis, og der indføjes i forlængelse heraf et nyt kapitel 6, som samler

de øvrige bestemmelser om ikrafttræden mv.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Lovforslaget følger af en konstatering af, at den danske retstilstand ikke lever op til krav om fastsættelse af

sanktioner for overtrædelse af indførselsforbuddet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande. Lovforslaget bør derfor træde i kraft

hurtigst muligt.

Da der imidlertid med lovforslaget indføres straffebestemmelser for borgerne, bør det ved lovforslagets

fremsættelse klart fremgå, hvornår de pågældende bestemmelser træder i kraft. På denne baggrund vurderer

Kulturministeriet ikke, at loven skal træde i kraft ved kundgørelse i Lovtidende, men på en i lovforslaget

fastsat dato.

Lov om sikring af kulturværdier i Danmark gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 16, ligesom

loven ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland og Færøerne. Denne ændringslov

gælder på den baggrund ikke for Grønland og Færøerne og kan ikke sættes i kraft for Grønland og Færøerne.

Der foreslås ikke indsat hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland, da lovændringen alene

har til formål at indføre straffebestemmelser for overtrædelse af en forordningsbestemmelse, som ikke har

gyldighed for Færøerne og Grønland.