KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 232
Offentligt

UDKAST

Kulturudvalget 2020-21

KUU Alm.del - Bilag 232

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ophavsret

(Revision af blankmedieordningen)

§1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014, som

ændret ved § 42 i lov nr. 321 af 5. april 2016, lov nr. 719 af 8. juni 2018 og

lov nr. 1121 af 4. juni 2021, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »lyd- eller videobånd« til: »lagringsmedier«.

§ 39, stk. 1,

udgår » eller andre indretninger«, og efter »optages« ind-

sættes: »eller på anden måde kopieres«.

§ 39, stk. 2,

ændres »bånd m.v.« til: »lagringsmedier«, og »eller som er

udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende« ændres til: »som er

udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende, eller som er stillet til

rådighed på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et indivi-

duelt valgt sted og tidspunkt«.

Efter § 39 indsættes:

»§ 39 a.

Virksomheder, der fra udlandet sælger lagringsmedier til privat-

personer i Danmark, hvorpå lyd eller billeder kan optages eller på anden

måde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2,

nævnte værker.

Stk. 2.

Erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og andre juridiske per-

soner, der fra udenlandske virksomheder køber lagringsmedier, hvorpå lyd

eller billeder kan optages eller på anden måde kopieres, skal betale vederlag

til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker, såfremt lagringsme-

dierne udleveres til privatpersoner til privat brug.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 39, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 40

affattes således:

»§

40.

De omfattede lagringsmedier og vederlaget for disse er fra den 1.

januar 2022 følgende:

1) Usb-stik: 4,00 kr.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

2) Hukommelseskort: 4,00 kr.

3) Ekstern harddisk: 16,00 kr.

4) Intern harddisk: 16,00 kr.

5) Netværksharddisk: 16,00 kr.

6) Tablet: 31,00 kr.

7) Smartphone: 47,50 kr.

8) Bærbar computer: 47,50 kr.

9) Stationær computer: 47,50 kr.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte vederlag reguleres fra den 1. januar 2023 årligt

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 42, stk. 2,

ændres »lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret fra

virksomheden, samt disses spilletid« til: »lagringsmedier efter type, der i

perioden er udleveret fra virksomheden«.

§ 42, stk. 5,

ændres »lyd- og videobånd m.v., der anvendes til professi-

onelle formål« til: »lagringsmedier, der anvendes til professionelle formål,

herunder erhvervsmæssige formål«.

§ 42, stk. 6,

ændres »lyd- og videobånd m.v.« til: »lagringsmedier«, og

ændres »båndene m.v.« til: »lagringsmedierne«.

§ 43, stk. 1, nr. 1, § 43, stk. 1, nr. 2, § 43, stk. 1, nr. 3, § 43, stk. 1, nr. 4

§ 45, stk. 1,

ændres »lyd- og videobånd« til: »lagringsmedier«.

10.

§ 43, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »undervisningsformål«: »eller er-

hvervsmæssige formål«.

11.

§ 43, stk. 1, nr. 4,

ændres »optagelser til brug for syns- og hørehandi-

cappede« til: »eksemplarer til brug for personer med syns- eller hørehandi-

cap«.

12.

§ 44, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »undervisning«: »eller erhvervsmæs-

sig brug«.

13.

§ 44, stk. 1, nr. 3,

ændres »optagelser, som anvendes af syns- eller

hørehandicappede« til: »eksemplarer, som anvendes af personer med syns-

eller hørehandicap«.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

14.

§ 46

ændres »mængden af udleverede lyd- og videobånd og disses

spilletid, jf. §§ 42 og 43 til: »mængden og typen af udleverede lagringsme-

dier, jf. §§ 42 og 43, medmindre andet er aftalt med organisationen«.

15.

§ 46 a

affattes således:

»§

46 a.

Kulturministeren vil i 2023 og efterfølgende hvert 3. år foretage

en evaluering af denne lovs §§ 39-46 med henblik på at vurdere behovet for

en ændring af bestemmelserne. Udgiften til evalueringerne dækkes af ve-

derlaget, jf. § 39, og afholdes af fællesorganisationen.«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Omfattede lagringsmedier

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Vederlagsfastsættelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Lagringsmedier erhvervet fra udenlandske virksomheder til privat brug

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Afskaffelse af dvd-kompensationen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Revision af ordningen

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

Efter ophavsretslovens § 2, stk. 1, har ophavsmanden eneret til at råde over

sit værk ved blandt andet at fremstille eksemplarer af det. I lovens kapitel

2 er der imidlertid gjort visse indskrænkninger i denne eneret.

Efter ophavsretslovens § 12, stk. 1, er det således tilladt for en person at

fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer af et offentliggjort værk

til sin private brug. Det betyder, at eksemplarerne må benyttes af fremstil-

leren selv og af andre, som fremstilleren har personlige bånd til, f.eks. fa-

milie og venner.

Adgangen til at fremstille eksemplarer i digital form er dog mere begræn-

set, idet eksemplarfremstilling i digital form alene må ske til personlig

brug for fremstilleren eller dennes husstand, jf. ophavsretslovens § 12,

stk. 2, nr. 5. Herved forstås, at de fremstillede eksemplarer ikke må spre-

des uden for husstandssfæren til eksempelvis venner og bekendte.

Det fremgår desuden af ophavsretslovens § 12, stk. 3, at eksemplarfrem-

stilling i digital form ikke må ske på grundlag af et eksemplar, der er lånt

eller lejet, ligesom det af ophavsretslovens § 11, stk. 3, fremgår, at det ikke

er tilladt at fremstille eksemplarer til privat og personlig brug på grundlag

af en gengivelse af værket i strid med ophavsretslovens § 2 (krav om lov-

ligt forlæg) eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i

strid med ophavsretslovens § 75 c, stk. 1.

For at kompensere rettighedshaverne for lovlig privatkopiering af ophavs-

retligt beskyttet materiale på lyd- og videobånd og andre indretninger,

hvorpå lyd eller billeder kan optages, blev der ved lov nr. 338 af 14. maj

1992 om ændring af ophavsretsloven og fotografiloven (vederlagsordning

for uindspillede bånd), som trådte i kraft den 1. januar 1993, indført en ord-

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

ning, hvorefter rettighedshaverne har krav på et vederlag pr. solgte uindspil-

lede lyd- eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder

kan optages.

Baggrunden for indførelsen af vederlagsordningen var blandt andet, at den

øgede udbredelse af kassettebåndoptagere og vhs-optagere gav de kunst-

nere, hvis værker blev kopieret, økonomiske udfordringer, da forbrugerne

nu forholdsvis let kunne kopiere ophavsretligt beskyttede værker, uden at

ophavsmændene fik nogen betaling herfor, og man frygtede, at dette ville

føre til en tyndslidning af kulturlivet.

Vederlagsordningen – i daglig tale kaldet blankmedieordningen - er blevet

ændret flere gange siden, men grundprincipperne er stadig de samme. Ord-

ningen består i dag dels af en vederlagsbetaling på løse lagringsmedier så-

som cd’er, dvd’er og usb-stik (blankmedievederlaget), jf. nærmere ophavs-

retslovens §§ 39-46, dels af en bevilling på finansloven til rettighedshaverne

baseret på forskellen mellem provenuet for salg af dvd’er i et givet år og

provenuet i 2005 (dvd-kompensationen), jf. ophavsretslovens § 46 a.

Reglerne suppleres af bekendtgørelse nr. 731 af 27. juni 2006 om vederlags-

ordningen for uindspillede bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven, der fast-

lægger de nærmere regler om indberetning, regnskab, fritagelse og fradrag.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om

harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i in-

formationssamfundet (Infosoc-direktivet) blev implementeret i dansk ret

ved lov nr. 1051 af 17. december 2002 om ændring af ophavsretsloven

(Gennemførelse af infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.).

Det fremgår af Infosoc-direktivets artikel 2, at ophavsmænd, udøvende

kunstnere m.fl. skal have en eneret til at tillade eller forbyde direkte eller

indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstil-

ling af deres frembringelser på en hvilken som helst måde og i en hvilken

som helst form. Bestemmelsen er gennemført i ophavsretslovens § 2, stk. 1.

Det fremgår af Infosoc-direktivets art. 5, stk. 2, litra b), at medlemsstaterne

kan indføre undtagelser fra eller indskrænkninger i den ophavsretlige eneret

blandt andet for så vidt angår reproduktioner på ethvert medium foretaget af

en fysisk person til privat brug, forudsat at rettighedshaverne modtager en

rimelig kompensation i forbindelse med hvilken, der tages hensyn til anven-

delse eller ikke-anvendelse af de i direktivets artikel 6 nævnte tekniske for-

anstaltninger på det pågældende værk eller den pågældende frembringelse.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Bestemmelsen skal bl.a. læses i lyset af Infosoc-direktivets præambelbe-

tragtning 35, hvoraf det bl.a. fremgår, at når det fastsættes, hvilken form en

sådan rimelig kompensation skal have, hvilke nærmere bestemmelser der

skal gælde for den og hvilket omfang, den eventuelt skal have, bør der tages

hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, herunder om

rettighedshaverne eventuelt har lidt en skade som følge af den pågældende

privatkopieringshandling, eller om rettighedshaverne allerede har modtaget

en anden form for betaling, f.eks. som del af en licensafgift. Af præambel-

betragtningen fremgår det ligeledes, at der i visse situationer, hvor skaden

for rettighedshaveren er minimal, ikke bør være betalingspligt.

Det følger således af Infosoc-direktivet, at EU’s medlemsstater kan tillade

privatkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale under forudsætning af,

at rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation for den skade, de

herved måtte lide, forudsat at denne skade ikke er minimal.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie

Grønne indgik den 10. februar 2021 Aftale om en ny, moderniseret blank-

medieordning og den 7. september 2021 en tillægsaftale dertil. Aftaleparti-

erne er enige om, at blankmedieordningen skal moderniseres i lyset af den

teknologiske udvikling og danskernes privatkopieringsadfærd.

Med nærværende lovforslag, der udmønter den politiske aftale, revideres

reglerne om vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug i ophavsrets-

lovens §§ 39-46 a, således at de af ordningen omfattede lagringsmedier,

hvorpå privatkopiering finder sted i et omfang, hvor skaden for rettigheds-

haverne derved ikke skønnes at være minimal, tilpasses.

Lovforslaget medfører, at ikke blot de af ordningen omfattede lagringsme-

dier solgt af danske virksomheder til privatpersoner i Danmark men også de

af ordningen omfattede lagringsmedier, der sælges af udenlandske virksom-

heder til privatpersoner i Danmark, eksempelvis via nethandel, vederlags-

pålægges.

Vederlaget for de af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes med ud-

gangspunkt i et årligt kompensationsniveau på 93 mio. kr. baseret på et gen-

nemsnit af salgstallene (danske B2C-salgstal) for lagringsmedierne i 2018,

2019 og 2020.

Lovforslaget medfører samtidig, at den statslige medfinansiering af blank-

medieordningen i form af dvd-kompensationen afskaffes, således at kom-

pensationen til rettighedshaverne fremover fuldt ud finansieres via vederla-

gene for de af ordningen omfattede lagringsmedier.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Omfattede lagringsmedier

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af ophavsretslovens § 39, stk. 1, at den, der erhvervsmæssigt

fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger,

hvorpå lyd- eller billeder kan optages, skal betale vederlag til rettighedsha-

verne.

Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af eksem-

plarer til privat brug, og kun for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn,

eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende, jf. op-

havsretslovens § 39, stk. 2.

Vederlaget skal således betales for blanke analoge optagemedier og blanke

digitale optagemedier, herunder kassettebånd, videobånd, cd’er, dvd’er,

Blu-rays, usb-stik og lignende. Ordningen omfatter ikke lagringsmedier som

f.eks. mobiltelefoner, computere og tablets.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. fe-

bruar 2021, at vederlaget skal pålægges de enkelte lagringsmedier, som er

egnede til privatkopiering, og hvor kopieringen skønnes at medføre en skade

for rettighedshaverne, der overstiger en minimal skade, og at aftalepartierne

er enige om, at følgende lagringsmedier på den baggrund skal være en del

af den fremtidige ordning: Cd, dvd/Blu-ray, usb-stik, hukommelseskort,

ekstern harddisk, netværksharddisk, smartphone, tablet, bærbar computer

og stationær computer.

Det følger ligeledes af aftalen, at kassettebånd, vhs-bånd og Mini Disc, som

alle er omfattet af den nuværende ordning, samt Smartwatch, Smart TV,

mediagateway og spillekonsol skal undtages/fritages ordningen på grund af

minimal skadevirkning for rettighedshaverne for kopiering på disse medier

eller det forhold, at medierne er uegnede til privatkopiering.

Aftalepartierne har på baggrund af efterfølgende drøftelser besluttet, at

cd’er, dvd’er og Blu-rays også skal fritages ordningen. Årsagen hertil er det

relativt lave antal solgte enheder sammenholdt med, at en ikke-uforholds-

mæssig høj vederlagsfastsættelse for disse lagringsmedier i forhold til me-

diernes skønnede gennemsnitspris vil resultere i et uforholdsmæssigt lavt

provenu i forhold til de administrative omkostninger ved indberetning og

indhentning af vederlaget. Aftalepartierne har dog samtidig besluttet, at in-

terne harddiske skal omfattes af ordningen.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Kulturministeriet foreslår på den baggrund, at følgende lagringsmedier om-

fattes af den fremtidige vederlagsordning for eksemplarfremstilling til privat

brug: Usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, intern harddisk, net-

værksharddisk, tablet, smartphone, bærbar computer og stationær computer.

For nærmere om de omfattede lagringsmedier henvises til de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 1, nr. 5.

2.2. Vederlagsfastsættelse

2.2.1. Gældende ret

Vederlagsniveauet for de af blankmedieordningen omfattede lagringsme-

dier er udtømmende fastsat i ophavsretslovens § 40.

Det fremgår således af ophavsretslovens § 40, stk. 1, at vederlaget for 2006

udgør 0,0603 kr. pr. minut spilletid for analoge lydbånd og 0,0839 kr. pr.

minut spilletid for analoge videobånd, mens det af ophavsretslovens § 40,

stk. 2, fremgår, at vederlaget for 2006 udgør 1,88 kr. pr. stk. for digitale

lydmedier, 3 kr. pr. stk. for digitale billedmedier og 4,28 kr. pr. stk. for di-

gitale hukommelseskort.

I forlængelse heraf er det i ophavsretslovens § 40, stk. 3, bestemt, at veder-

lagene fra 2007 årligt reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

I 2021 er vederlagene for analoge medier således følgende: Lydbånd: 0,0835

kr. pr. minut, videobånd: 0,1165 kr. pr. minut, mens vederlagene for digitale

medier er følgende: Cd: 2,62 kr., dvd/Blu-ray: 4,16 kr., usb-stik: 5,93 kr.,

hukommelseskort: 5,93 kr., Mini Disc: 2,62 kr.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. fe-

bruar 2021 og tillæg til Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning

af 7. september 2021, at aftalepartierne er enige om, at kompensationen til

rettighedshaverne skal beregnes på baggrund af de af ordningen omfattede

lagringsmedier, der er solgt til private forbrugere (B2C).

Aftalepartierne er ligeledes enige om, at taksterne for de af ordningen om-

fattede lagringsmedier fastsættes således, at de vil give et provenu på 93

mio. kr. baseret på et gennemsnit af salgstallene for lagringsmedierne i

2018, 2019 og 2020. Det løbende provenu til rettighedshaverne opstår der-

efter ved, at de fastsatte takster pålægges det løbende salg i det pågældende

år (første gang i 2022).

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Som det fremgår af pkt. 2.1 ovenfor foreslås følgende lagringsmedier om-

fattet af vederlagsordningen: Usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk,

intern harddisk, netværksharddisk, tablet, smartphone, bærbar computer og

stationær computer.

Kulturministeriet har indhentet salgstal for disse lagringsmedier for 2018,

2019 og 2020 fra analyseinstituttet GfK. Tallene dækker over indberettede

salg fra danske detailled til privatpersoner (B2C).

På baggrund af disse salgstal foreslås det, at vederlaget for de af ordningen

foreslåede omfattede lagringsmedier fastsættes således: Usb-stik: 4,00 kr.,

hukommelseskort: 4,00 kr., ekstern harddisk: 16,00 kr., intern harddisk:

16,00 kr., netværksharddisk: 16,00 kr., tablet: 31,00 kr., smartphone: 47,50

kr., bærbar computer: 47,50 kr., stationær computer: 47,50 kr.

De foreslåede vederlag er fastsat sådan, at de rummer enhver lovlig og kom-

pensationsberettigende privatkopiering af lyd og billeder (audiovisuelle me-

dier), som lagringsmedierne giver mulighed for. Dette inkluderer eksempel-

vis også den eventuelle lagring, som via et af de foreslåede omfattede lag-

ringsmedier måtte finde sted på en cloud-tjeneste i et omfang, hvor skaden

for rettighedshaverne derved ikke er minimal. Muligheden for eventuel

kompensationsberettigende cloud-lagring er altså indregnet i vederlagsfast-

sættelsen på de herfor relevante lagringsmedier, og cloud-tjenester foreslås

ikke særskilt vederlagspålagt.

For nærmere om vederlagsfastsættelsen henvises til de specielle bemærk-

ninger til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.3. Lagringsmedier erhvervet fra udenlandske virksomheder til privat

brug

2.3.1. Gældende ret

Der er ikke i ophavsretsloven eller i bekendtgørelse om vederlagsordningen

for uindspillede bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven fastsat bestemmel-

ser om privatpersoners eller ikke-anmeldte erhvervsvirksomheders erhver-

velse af lagringsmedier fra udenlandske virksomheder til privat brug.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af EU-Domstolens dom af 16. juni 2011 i sag C-462/09 – Stich-

ting de Thuiskopie, at hvis en medlemsstat har indført undtagelsen for pri-

vatkopiering i national ret, og hvis de slutbrugere, som til privat brug fore-

tager reproduktion af et beskyttet værk, er bosiddende på denne medlems-

stats område, er denne stat i medfør af sin stedlige kompetence forpligtet til

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

at sikre en effektiv opkrævning af den rimelige kompensation som erstat-

ning for den skade, som ophavsmændene har lidt på denne stats område

uagtet, at der måtte være tale om distancesalg, og at den erhvervsdrivende

sælger således er hjemmehørende i en anden medlemsstat.

Det er Kulturministeriets vurdering, at denne resultatforpligtelse til at sikre

en effektiv opkrævning af den rimelige kompensation, som skal udgøre ret-

tighedshavernes erstatning for den lovlige og kompensationsberettigende

privatkopiering, der finder sted i Danmark, nødvendiggør en udvidelse af de

nuværende regler således, at også lagringsmedier fra udenlandske virksom-

heder, solgt direkte til privatpersoner i Danmark (privat import), omfattes af

vederlagsordningen.

Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i ophavsretslovens § 39 a,

hvorefter virksomheder, der fra udlandet sælger de af ordningen foreslåede

omfattede lagringsmedier til privatpersoner i Danmark, skal betale vederlag

til ophavsmændene til de i ophavsretslovens § 39, stk. 2, nævnte værker på

samme måde som en fremstiller eller indfører af lagringsmedier, jf. ophavs-

retslovens § 39, stk. 1.

Det foreslås samtidig, at der i den nævnte bestemmelse indføres en pligt for

erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og andre juridiske personer til at

betale vederlag til ophavsmændene til de i ophavsretslovens § 39, stk. 2,

nævnte værker på samme måde som en fremstiller eller indfører af lagrings-

medier, jf. ophavsretslovens § 39, stk. 1, såfremt lagringsmedier, der er er-

hvervet fra udenlandske virksomheder, udleveres til privatpersoner til privat

brug.

For nærmere om lagringsmedier erhvervet fra udenlandske virksomheder til

privat brug henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

2.4. Afskaffelse af dvd-kompensationen

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af ophavsretslovens § 46 a, at kulturministeren kan yde rettig-

hedshaverne kompensation for forskellen mellem provenuet for salg af

blanke dvd’er i et bestemt år og for provenuet for salg af blanke dvd’er i

2005, i det omfang førstenævnte provenu er mindre end i 2005.

Dvd-kompensationen blev indført i 2006 med hjemmel i de almindelige be-

mærkninger til lov nr. 569 af 9. juni 2006 om ændring af ophavsretsloven

(Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen), jf. lov-

forslag nr. 166 af 1. marts 2006.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

For at sikre, at der fremadrettet var den fornødne materielle hjemmel til ud-

betalingen af kompensationen, blev ordningen kodificeret i ophavsretslo-

vens § 46 a ved lov nr. 510 af 12. juni 2009 om ændring af ophavsretsloven

(Gennemførelse af servicedirektivet m.v.).

Ordningen medfører en pligt for staten til at kompensere rettighedshaverne

for forskellen mellem provenuet for salg af blanke dvd’er i et givent år og

provenuet i 2005, i det omfang provenuet er mindre end i 2005 (dog max

18,1 mio. kr. 2005-pl, svarende til provenuet fra dvd-vederlaget i 2005).

Baggrunden for indførelsen af dvd-kompensationen var, at man i 2006 satte

vederlagssatsen for dvd’er ned fra ca. 10 kr. til 3 kr., da vederlaget stod i

misforhold til detailprisen, hvilket bl.a. var medvirkende til en ikke-uvæ-

sentlig grænse- og internethandel fra bl.a. Tyskland.

Skatteministeriet forventede, at en sådan nedsættelse ville være provenu-

neutral for rettighedshaverne, da det samlede danske salg af dvd’er ville

stige, dels på grund af forbrug, dels fordi en del af de dvd’er, der tidligere

blev handlet over grænsen, i stedet ville blive handlet i Danmark.

Rettighedshaverne rejste tvivl om Skatteministeriets beregninger, og Kul-

turministeriet gav derfor tilsagn om at yde kompensation til rettighedsha-

verne, hvis der mod forventning skete et fald i dvd-provenuet til rettigheds-

haverne, uagtet om faldet skyldtes selve vederlagsnedsættelsen, eller at der

eksempelvis blot blev solgt færre dvd’er.

Rettighedshaverne har de seneste år fået udbetalt omkring 22 mio. kr. årligt

via dvd-kompensationen.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. fe-

bruar 2021, at den fremtidige vederlagsordning skal være fuldt ud brugerfi-

nansieret, og at aftalepartierne derfor er enige om, at den statslige medfinan-

siering af ordningen i form af dvd-kompensationen skal afskaffes, således

at dvd-kompensationen udbetales sidste gang i 2022 for afregningsåret

2021.

På den baggrund og henset til, at dvd’er med lovforslaget foreslås fritaget

ordningen, foreslås det, at statens medfinansiering af vederlaget for eksem-

plarfremstilling til privat brug i form af dvd-kompensationen afskaffes.

For nærmere om dvd-kompensationen henvises til de specielle bemærknin-

ger til lovforslaget § 1, nr. 15.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

2.5. Revision af ordningen

2.5.1. Gældende ret

Der er ikke i ophavsretsloven eller bekendtgørelse om vederlagsordningen

for uindspillede bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven fastsat bestemmel-

ser om en løbende revision af vederlagsordningen.

2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. fe-

bruar 2021, at aftalepartierne er enige om, at ordningen skal evalueres første

gang i 2023 baseret på salgstallene i 2022, og efterfølgende hvert 3. år. Eva-

lueringen skal belyse udviklingen i danskernes privatkopieringsadfærd og

markedet for lagringsmedier, og kulturministeren skal indkalde til drøftelser

med aftalepartierne med henblik på at drøfte eventuelle ændringer i omfat-

tede medier og de gældende takster, når resultatet af evalueringen foreligger

og efterfølgende hvert 3. år. Det følger videre af aftalen, at omkostningerne

til evalueringerne skal afholdes af ordningens provenu.

Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse, hvorefter kulturmi-

nisteren forpligtes til første gang i 2023 og efterfølgende hvert 3. år at fore-

tage en evaluering af vederlagsordningen med henblik på at vurdere behovet

for en ændring heraf.

Det foreslås, at udgiften til evalueringerne skal dækkes af vederlaget fra ord-

ningen, og at Kulturministeriet, der skal forstå evalueringerne, opkræver be-

løbet hos fællesorganisationen på baggrund af de konkrete udgifter.

Bestemmelsen foreslås indført i form af en nyaffattelse af ophavsretslovens

§ 46 a, der på nuværende tidspunkt hjemler dvd-kompensationen, men som

foreslås afskaffet, jf. nærmere afsnit 2.4.

For nærmere om revision af ordningen henvises til de specielle bemærknin-

ger til lovforslagets § 1, nr. 15.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget medfører positive økonomiske konsekvenser for staten, idet

den statslige medfinansiering i form af bevillingen på finansloven til dvd-

kompensationen afskaffes (forudsat til 22,7 mio. kr. i 2022 på FFL22).

Skatteministeriet skønner, at følgevirkningerne af den foreslåede udvidelse

af vederlagsordningen til at omfatte flere lagringsmedier i form af tilbageløb

og arbejdsudbud vil reducere statens øvrige skatte- og afgiftsindtægter med

ca. 5 mio. kr. Herudover skønner Skatteministeriet, at der kan forekomme

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

andre adfærdsvirkninger i form af mindsket forbrug og øget grænsehandel,

der kan reducere statens øvrige skatte- og afgiftsindtægter med yderligere 5

mio. kr. Samlet set vil lovforslaget dog medføre positive økonomiske kon-

sekvenser for staten fra 2023 og frem.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for

det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for

lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Udvidelsen af vederlagsordningen til at omfatte flere lagringsmedier bety-

der, at flere producenter/importører vil blive omfattet af ordningen og der-

med af indberetnings- og betalingspligten.

Udgiften til vederlagsbetalingen forventes dog i overensstemmelse med for-

målet bag reglerne overvæltet på de næste salgsled og i sidste ende forbru-

gerne, og der vil således i praksis ikke være økonomiske konsekvenser for

de erhvervsdrivende.

Lovforslaget vurderes at medføre mindre administrative konsekvenser for

erhvervslivet som følge af, at flere producenter/importører skal indberette

og evt. betale vederlag/søge om tilbagebetaling af vederlag for udleverede

lagringsmedier, ligesom flere virksomheder m.v. end i dag vil skulle enten

godkendes af fællesorganisationen eller fremsende erklæring om erhvervel-

sesformål, hvis lagringsmedier ønskes erhvervet fra producenter/importører

uden vederlagserlæggelse.

Principperne for agil, erhvervsrettet lovgivning vurderes ikke relevante for

lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget ligger inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Infosoc-di-

rektivet), som blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1051 af 17. decem-

ber 2002 om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direk-

tivet, nye aftalelicenser m.v.).

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. september 2021 til den 6.

oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Advokat Anders Kildsgaard, Advokat Christine Ulrich Andersen, Advokat

Emil Jurcenoks, Advokat Hanne Bender, Advokat Hanne Kirk, Advokat

Hans Bremholm Jahn, Advokat Joachim Nydam Bjerregaard, Advokat Ka-

ren Rønde, Advokat Martin Von Haller Grønbæk, Advokat Mette

Lindskoug, Advokat Niels M. Andersen, Advokat Nina Henningsen, Advo-

kat Nina Ringen, Advokat Peter Christian Binau-Hansen, Advokat Peter

Nørgaard, Advokat Peter Schønning, Advokat Sture Rygård, Advokatrådet,

Akademiet for de Skønne Kunster, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,

Akademisk Arkitektforening, Amtrup, ANGI Nordic, Arbejdermuseet og

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Tænketank for Museumsattrak-

tioner, arbejdsliv.dk, Basepoint Media, Bibliotekarforbundet, Biblioteks-

chefforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Bird & Bird, Bladpuljens For-

delingsudvalg, Boxer TV ApS, Brancheforeningen for Undervisningsmid-

ler, Business Software Alliance, CAB, Canal Digital, Consumer Electronics

Danmark (APPLiA Danmark), Copydan AVU-medier, Copydan Billeder,

Copydan KulturPlus, Copydan Tekst & Node, Copydan Verdens TV, Create

Denmark, Creative Commons Danmark, Danmarks Akkrediteringsinstitu-

tion, inklusiv Akkrediteringsrådet, Danmarks Biblioteksforening, Dan-

marks Biblioteksskole, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,

Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter,

Dansk Blindesamfund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Filmfotograf

Forbund, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Forfatterforening, Illustratorgruppen, Dansk Fotografisk For-

ening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk ICOM, Dansk Industri,

Dansk Industri Digital, Dansk IT, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Jour-

nalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Komponistforening,

Dansk Korforbund, Dansk Kunstnerråd, Dansk Metalarbejderforbund,

Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund,

Dansk Standard, Dansk Teater, Danske Advokater, Danske Annoncører og

Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dramatikeres

Forbund, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danske

Filminstruktører, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik-

og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske Jazz-, Beat-

og Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Danske

Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Medier, Danske Mediers Fo-

rum, Danske Populærautorer, Danske Reklamebureauers Brancheforening,

Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Specialmedier, Danske Tegnese-

rieskabere, Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP), Danske Universite-

ter, Datatilsynet, DBU, Den Danske Boghandlerforening, Den Kristne Pro-

ducent Komite, Design denmark, Det Danske Akademi, Det Danske Film-

institut, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, DFI, DIGI-TV, DILEM, Dis-

covery Networks Denmark, DK 4, DK Hostmaster, DOKS, Domstolsstyrel-

sen, DR, DR Jura, Døvefilm Video, Egmont Int., Erhvervs postdoc Seba-

stian Felix Schwemer, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen Bedre Regule-

ring, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Film- og TV-arbejderforeningen,

Filmex, Filmkopi, Filmret ApS, Fonden for Aktive Blinde – Blindefonden,

FORA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbundet Arkitekter og

Designere, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Arbejderbevæ-

gelsens Medievirksomheder, Foreningen af Auktionsledere i Danmark, For-

eningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af Danske Kulturtids-

skrifter, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Danske Vi-

deodistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen Dan-

ske Døvblinde, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen for Plat-

formsøkonomi i Danmark, Forfatternes Forvaltningsselskab, Forretningsud-

valg for Samrådet for Ophavsret, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium,

FTVS - Fællesrådet for tv-sendesamvirker i DK, Fællesrådet for Udøvende

Kunstnere, Gold FM, Google Denmark A/S, Gorrissen Federspiel, GRA-

KOM, Gramex, HBO, HBO Europe, HK, HORESTA, HTS Handel, Trans-

port og Service, Håndværksrådet, IFPI Danmark, IT-Brancheforeningen,

IT-Politisk forening, Juridisk konsulent Morten Madsen, Jurist i Folketin-

gets Administration, Bibliotek og Oplysning Anette Vedel, KL, KODA,

Kommunernes Skolebiblioteksforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Kreativitet og Kommunikation, Kristeligt Lydbibliotek, Kræftens Be-

kæmpelse, Kulturministeriets Rektorer – KUR, Kunsthandlerforeningen,

Københavns Kommune, Landsforeningen til bevaring af fotografier og film,

Lars Kragh (jurist), Lektor Niels Reeh, Lægemiddelindustriforeningen, Me-

dienævnet, Mino Danmark, MPLC Danmark A/S, Musikforlæggerne, Mu-

sikproducenternes Forvaltningsorganisation (MPO), Naalakkersuisut

(Landsstyret), Nationalmuseet, Netflix, Nordic Entertainment Group A/S,

Nordisk Copyright Bureau, Nordisk Copyright Protection, Nordisk Film,

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Nota, Nye Medier, OpenDenmark, Ophavsretligt Forum, Ophavsretslicens-

nævnet, Ordblinde/Dysleksiforeningen i DK, Organisationen Danske Mu-

seer, Patent- og Varemærkestyrelsen, Performex, Producent Rettigheder

Danmark, Producentforeningen, Professor Henrik Udsen, Professor Jens

Schovsbo, Professor Mads Bryde Andersen, Professor Morten Rosenmeier,

Professor Palle Bo Madsen, Professor Søren Sandfeld Jakobsen, Professor

Thomas Riis, dr.jur., PROSA, Radio- og tv-nævnet, Radio4, Rektorkollegiet

for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), RettighedsAllian-

cen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Roskilde Festival, RUC, Rud Pedersen

Public Affairs, Rådet for Større IT-sikkerhed, Sammenslutningen af Danske

Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammenslutningen af Lo-

kale radio- og tv-stationer, Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark,

Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML), Sammenslutnin-

gen af Museumsforeninger, Samrådet for ophavsret, Slots- og Kulturstyrel-

sen, Solistforeningen af 1921, Speaker- og Indlæserforeningen, Spotify, Sta-

tens Museum for Kunst, STOFA A/S, TDC, Teaterteknikerforbundet, Teg-

nerforbundet af 1919, Telekommunikationsindustrien (TI), Telenor, TV

2/Bornholm, TV 2/DANMARK A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Midt-

vest, TV 2/Nord, TV 2/Syd, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TvDanmark, Twit-

ter, UBOD, UBVA/Akademikerne, UBVA-sekretariatet, Viktoria Egs-

gaard, VISDA, WAOO og Aalborg Universitetsbibliotek.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget medfører positive øko- Lovforslaget medfører negative øko-

konsekvenser for nomiske konsekvenser for staten, idet nomiske konsekvenser for staten i

stat, kommuner den statslige medfinansiering via be- form af følgevirkningerne af den fo-

og regioner

villingen på finansloven til dvd-kom- reslåede udvidelse af vederlagsord-

pensationen afskaffes fra 2023 og ningen på 10 mio. kr.

frem (forudsat til 22,7 mio. kr. i 2022

på FL22).

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen. Det er Kulturministeriets vur-

dering, at principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning ikke er rele-

vante for lovforslaget.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen. Det er Kulturministeriets vur-

dering, at principperne for agil er-

hvervsrettet regulering ikke er rele-

vante for lovforslaget.

Lovforslaget vil medføre mindre ad-

ministrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Producenter/importører

skal indberette og evt. betale veder-

lag/søge om tilbagebetaling af veder-

lag for udleverede lagringsmedier,

og virksomheder m.v. vil skulle en-

ten godkendes af fællesorganisatio-

nen eller fremsende erklæring om er-

hvervelsesformål, hvis lagringsme-

dier ønskes erhvervet fra producen-

ter/importører uden vederlagserlæg-

gelse.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget ligger inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets

retten

direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af

ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Infosoc-di-

rektivet), som blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1051 af 17. decem-

ber 2002 om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direk-

tivet, nye aftalelicenser m.v.).

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Nej

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at ”lyd- eller videobånd” overalt i loven ændres til ”lagrings-

medier”. Ændringen er en nødvendig terminologisk tilpasning som følge af

den foreslåede ændring af vederlagsordningen til at omfatte lagringsmedier,

der ikke kan kategoriseres som ”lyd- eller videobånd”, eksempelvis smart-

phones og computere, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

3, og § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Det fremgår af ophavsretslovens § 39, stk. 1, at den, der erhvervsmæssigt

fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger,

hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmæn-

dene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker.

Det følger af den foreslåede ændring af § 39,

stk. 1,

at den, der erhvervs-

mæssigt fremstiller eller indfører lagringsmedier, hvorpå lyd eller billeder

kan optages eller på anden måde kopieres, skal betale vederlag til ophavs-

mændene til de i stk. 2 nævnte værker.

Sletningen af ”eller andre indretninger” før ”hvorpå lyd eller billeder kan

optages” er en sproglig tilpasning som følge af den foreslåede ændring af §

39, stk. 1, sammenholdt med den foreslåede ændring af § 40, stk. 1.

Tilføjelsen af ”eller på anden måde kopieres” efter ”hvorpå lyd eller billeder

kan optages” skyldes, at privatkopiering på de af ordningen foreslåede om-

fattede lagringsmedier ikke nødvendigvis sker ved optagelse, men også kan

ske ved kopiering. Tilføjelsen er således en konsekvensændring på bag-

grund af den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt med den fo-

reslåede ændring af § 40, stk. 1.

De foreslåede ændringer betyder, at en fremstiller eller indfører af de i §

40, stk. 1, oplistede lagringsmedier, skal betale vederlag til ophavsmæn-

dene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker.

Til nr. 3

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Det fremgår af ophavsretslovens § 39, stk. 2, at vederlaget skal betales for

bånd m.v., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug og kun

for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på

fonogram, film, videogram eller lignende.

Det følger af den foreslåede ændring af § 39,

stk. 2,

at vederlaget skal betales

for lagringsmedier, der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug,

og kun for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn eller som er udgivet

på fonogram, film, videogram eller lignende, eller som et stillet til rådighed

på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et individuelt valgt

sted og tidspunkt.

Den foreslåede ændring af ”bånd m.v.” til ”lagringsmedier” er en konse-

kvensændring på baggrund af den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sam-

menholdt med den foreslåede ændring af § 40, stk. 1. Ændringen betyder, at

vederlaget skal betales for de i § 40, stk. 1, oplistede lagringsmedier, der er

udtryk for de lagringsmedier, der på nuværende tidspunkt skønnes at blive

anvendt til kompensationsberettigende privatkopiering i et omfang, hvor

skaden for rettighedshaverne derved ikke skønnes at være minimal.

Vederlaget skal betales for de af ordningen foreslåede omfattede lagrings-

medier, der er solgt til private forbrugere (B2C), jf. § 40, stk. 1. Vederlaget

skal således ikke betales for lagringsmedier, der erhverves af erhvervsdri-

vende, offentlige myndigheder og andre juridiske personer, og som led i an-

sættelsesforhold udleveres til medarbejdere.

Den foreslåede tilføjelse af, at vederlaget også skal betales for værker, der

er stillet til rådighed på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem

på et individuelt valgt sted og tidspunkt betyder, at tilgængeliggjorte musik-

og filmværker m.v., der ikke er udgivet fysisk, vil danne baggrund for ve-

derlag på samme måde som musik- og filmværker m.v., forudsat at tilrådig-

hedsstillelsen er sket af ophavsmanden eller med dennes samtykke.

Begrundelsen herfor er, at afgrænsningen i forhold til værker udgivet på fo-

nogram, film, videogram eller lignende i lyset af den teknologiske udvikling

ikke længere er dækkende, idet musik og film i dag ofte gøres tilgængeligt

på andre måder end de nævnte, herunder bl.a. udelukkende digital tilgænge-

liggørelse uden udgivelse af fysiske eksemplarer.

Til nr. 4

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Det foreslås, at der i ophavsretslovens § 39 a indføres en ny bestemmelse

vedrørende udenlandske virksomheders salg af lagringsmedier til privatper-

soner i Danmark (privat import) og om ikke-anmeldte erhvervsdrivendes,

offentlige myndigheders og andre juridiske personers køb af lagringsmedier

fra udenlandske virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse i § 39 a,

stk. 1,

betyder, at virksomheder, der

fra udlandet sælger de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier di-

rekte til privatpersoner i Danmark, hvilket typisk sker i form af nethandel,

skal betale vederlag til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker

på samme måde som en fremstiller eller indfører af lagringsmedier, jf. § 39,

stk. 1.

Bestemmelsen er efter Kulturministeriets vurdering en nødvendig følge af

EU-Domstolens dom i sag C-462/09 – Stichting de Thuiskopie, hvoraf det

kan udledes, at en medlemsstat, der har tilladt privatkopiering og som nød-

vendig følge deraf også har indført en kompensationsordning til rettigheds-

haverne, har en resultatforpligtelse til at sikre en effektiv opkrævning af

kompensationen for privatkopiering på medlemsstatens område, også

selvom medlemsstaten har indført en ordning som i Danmark, hvor kom-

pensationen i første led pålægges producenter/importører af de af kompen-

sationsordningen omfattede lagringsmedier, og lagringsmedierne erhverves

af privatpersoner direkte fra udenlandske virksomheder, eksempelvis via

nethandel.

Den foreslåede bestemmelse i § 39 a,

stk. 2,

betyder, at der indføres en pligt

for erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og andre juridiske personer

til at betale vederlag til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker

på samme måde som en fremstiller eller indfører af lagringsmedier, jf. § 39,

stk. 1, såfremt lagringsmedier, der er erhvervet direkte fra udenlandske virk-

somheder, udleveres til privatpersoner udelukkende til privat brug, og ikke

eksempelvis anvendes til erhvervsmæssig brug i virksomheden m.v. Be-

stemmelsen finder anvendelse for ikke-anmeldte virksomheder m.v., og det

primære sigte med bestemmelsen er virksomheder m.v., der erhverver de af

ordningen omfattede lagringsmedier fra udenlandske virksomheder og an-

vender disse til eksempelvis reklamegaver til privatpersoner.

Den foreslåede bestemmelse i § 39 a,

stk. 3,

betyder, at bestemmelserne i §

39, stk. 2-4, der vedrører vederlagsbetaling, administration og kontrol her-

med samt retningslinjer for udbetaling af vederlaget finder tilsvarende an-

vendelse i forhold til lagringsmedier solgt eller erhvervet fra udenlandske

virksomheder efter § 39 a, stk. 1 og 2.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Til nr. 5

Det fremgår af ophavsretslovens § 40, stk. 1, at vederlaget for 2006 for ana-

loge lydbånd udgør 0,0603 kr. pr. minut spilletid og for analoge videobånd

udgør 0,0839 kr. pr. minut spilletid. Af lovens § 40, stk. 2, fremgår det, at

vederlaget for 2006 for digitale lydmedier udgør 1,88 kr. pr. stk., for digitale

billedmedier udgør 3 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort udgør 4,28

kr. pr. stk. Af lovens § 40, stk. 3, fremgår det, at de i § 40, stk. 1 og 2, nævnte

vederlag fra 2007 årligt reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om

en satsreguleringsprocent.

Aftalepartierne bag Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af

10. februar 2021 er enige om, at de af vederlagsordningen for eksemplar-

fremstilling til privat brug omfattede lagringsmedier skal revideres med den

virkning, at nogle af de af den eksisterende ordning omfattede lagringsme-

dier fremover skal undtages ordningen (cd og dvd/Blu-ray), mens andre lag-

ringsmedier (ekstern harddisk, intern harddisk, netværksharddisk, tablet,

smartphone, bærbar computer og stationær computer) skal inkluderes i ord-

ningen.

De af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier er udtryk for de lag-

ringsmedier, der på nuværende tidspunkt skønnes at blive anvendt til kom-

pensationsberettigende privatkopiering i et omfang, hvor skaden for rettig-

hedshaverne derved ikke skønnes at være minimal.

Den foreslåede bestemmelse i § 40,

stk. 1,

betyder, at de omfattede lagrings-

medier og vederlaget for disse fra den 1. januar 2022 skal være: Usb-stik:

4,00 kr., hukommelseskort: 4,00 kr., ekstern harddisk: 16,00 kr., intern hard-

disk: 16,00 kr., netværksharddisk: 16,00 kr., tablet: 31,00 kr., smartphone:

47,50 kr., bærbar computer: 47,50 kr. og stationær computer: 47,50 kr.

Den foreslåede bestemmelse i § 40,

stk. 2,

betyder, at de i stk. 1 nævnte

vederlag fra og med den 1. januar 2023 årligt skal reguleres med satsregu-

leringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til nr. 6

Det fremgår af ophavsretslovens § 42, stk. 2, at anmeldte virksomheder skal

opgøre det vederlagspligtige antal lyd- og videobånd, der i perioden er ud-

leveret fra virksomheden samt disses spilletid.

Det følger af den foreslåede ændring af § 42,

stk. 2,

at anmeldte virksomhe-

der skal opgøre det vederlagspligtige antal lagringsmedier efter type, der i

perioden er udleveret fra virksomheden.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Den foreslåede ændring af ”lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret

fra virksomheden samt disses spilletid” til ”lagringsmedier efter type, der i

perioden er udleveret fra virksomheden” er en konsekvensændring på bag-

grund af den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt med den fo-

reslåede ændring af § 40, stk. 1. Ændringen betyder, at anmeldte virksom-

heder skal opgøre det vederlagspligtige antal lagringsmedier efter type, jf.

nærmere oplistningen i § 40, stk. 1, der i perioden er udleveret fra virksom-

heden.

Til nr. 7

Det fremgår af ophavsretslovens § 42, stk. 5, at kulturministeren kan fast-

sætte regler, der har til formål at forenkle ordningen med fradrag eller tilba-

gebetaling af vederlag for lyd- og videobånd m.v., der anvendes til profes-

sionelle formål, jf. § 43, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr. 2. Hjemlen er ikke

udnyttet.

Det følger af den foreslåede ændring af § 42,

stk. 5,

at kulturministeren kan

fastsætte regler, der har til formål at forenkle ordningen med fradrag eller

tilbagebetaling af vederlag for lagringsmedier, der anvendes til professio-

nelle formål, herunder erhvervsmæssige formål, jf. § 43, stk. 1, nr. 3, og §

44, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring af ”lyd- og videobånd” til ”lagringsmedier” er en

konsekvensændring på baggrund af den foreslåede ændring af § 39, stk. 1,

sammenholdt med den foreslåede ændring af § 40, stk. 1, mens indsættelsen

af ”herunder erhvervsmæssige formål” skal læses i sammenhæng med den

foreslåede tilføjelse til § 43, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr. 2, jf. nærmere

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 og § 1, nr. 12, og har til formål

at præcisere, at erhvervsmæssige formål henhører under professionelle for-

mål, og at ministeren således kan fastsætte regler, der har til formål at for-

enkle ordningen med fradrag eller tilbagebetaling af vederlag for lagrings-

medier, uanset om formålet betegnes som eksempelvis professionelt eller

erhvervsmæssigt.

Til nr. 8

Det fremgår af ophavsretslovens § 42, stk. 6, at enhver, som videresælger

lyd- og videobånd m.v., har pligt til efter anmodning fra organisationen in-

den 4 uger at oplyse, hvem båndene m.v. er købt af.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring af § 42,

stk. 6,

at enhver, som videre-

sælger lagringsmedier, har pligt til efter anmodning fra organisationen inden

4 uger at oplyse, hvem lagringsmedierne er købt af.

Den foreslåede ændring af ”lyd- og videobånd m.v.” til ”lagringsmedier” og

”båndene m.v.” til ”lagringsmedierne” er en konsekvensændring på bag-

grund af den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt med den fo-

reslåede ændring af § 40, stk. 1. Ændringerne betyder, at enhver, som vide-

resælger de i § 40, stk. 1, oplistede lagringsmedier har pligt til efter anmod-

ning fra fællesorganisationen inden 4 uger at oplyse, hvem lagringsmedierne

er købt af.

Til nr. 9

Det foreslås, at ”lyd- og videobånd” ændres til ”lagringsmedier” i § 43, stk.

1, nr. 1, § 43, stk. 1, nr. 2, § 43, stk. 1, nr. 3, § 43, stk. 1, nr. 4 og § 45, stk.

1. Ændringen er en nødvendig terminologisk tilpasning som følge af den

foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt med den foreslåede ændring

af § 40, stk. 1.

Til nr. 10

Det fremgår af ophavsretslovens § 43, stk. 1, nr. 3, at i det vederlagspligtige

antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages antallet af lyd- og videobånd, der

vil blive anvendt til professionelle formål, herunder undervisningsformål.

Det følger af den foreslåede ændring af § 43,

stk. 1, nr. 3,

at i det vederlags-

pligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages antallet af lagringsmedier,

der vil blive anvendt til professionelle formål, herunder undervisningsfor-

mål eller erhvervsmæssige formål.

Den foreslåede indsættelse af ”eller erhvervsmæssige formål” har til formål

at præcisere, at det ikke er afgørende for en anmeldt virksomheds fradrags-

mulighed, om formålet med anvendelsen betegnes som professionelt eller

som erhvervsmæssigt. I praksis betyder denne fradragsmulighed, at den an-

meldte virksomhed kan videresælge lagringsmedier til erhvervsdrivende,

offentlige myndigheder m.v. uden vederlag, hvis lagringsmedierne skal an-

vendes til eksempelsvis erhvervsmæssige formål, herunder hvis lagringsme-

dierne udleveres til ansatte som led i et ansættelsesforhold.

Det følger af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse om vederlagsordningen for uind-

spillede bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven, at fradrag efter ophavsrets-

lovens § 43, stk. 1, nr. 3, er betinget af, at den modtagende virksomhed –

den til hvem den vederlagspligtige fremstiller/indfører af lagringsmedier

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

sælger medierne til – er godkendt af fællesorganisationen (Copydan Kultur-

Plus).

Det er Kulturministeriets vurdering, at det af EU-Domstolens dom i sag C-

463/12 – Copydan Båndkopi kan udledes, at dette krav om godkendelse af

fællesorganisationen som betingelse for, at den fremstillende eller indfø-

rende virksomhed kan fradrage lagringsmedierne i det vederlagspligtige an-

tal og dermed i praksis for, at en erhvervsdrivende m.v. kan erhverve lag-

ringsmedier uden vederlagserlæggelse, ikke kan videreføres, da det kan

medføre en forskelsbehandling mellem de forskellige grupper af erhvervs-

drivende, da disse – med hensyn til vederlaget for privatkopiering – alle be-

finder sig i en sammenlignelig situation, uanset om de er godkendt af fæl-

lesorganisationen eller ej.

Det skal således være muligt for en anmeldt virksomhed at fradrage og der-

med undlade at betale vederlag for lagringsmedier, der vil blive anvendt til

eksempelvis erhvervsmæssige formål, også selvom lagringsmedierne sæl-

ges til en virksomhed m.v., der ikke er godkendt af fællesorganisationen.

Den anmeldte virksomhed vil dog i et sådant tilfælde skulle kunne forelægge

dokumentation for, at den erhvervende virksomhed m.v. skal anvende lag-

ringsmedierne til eksempelvis erhvervsmæssige formål. En sådan dokumen-

tation vil eksempelvis kunne forelægge i form af en af den erhvervende virk-

somhed m.v. udfyldt erklæring (tro- og loveerklæring), hvor der indestås for

formålet med lagringsmediernes erhvervelse.

Den eksisterende mulighed for en modtagende virksomhed – den til hvem

den vederlagspligtige fremstiller/indfører af lagringsmedier sælger medi-

erne til – for at blive godkendt af fællesorganisationen til at kunne erhverve

lagringsmedier uden vederlag foreslås dog bibeholdt, og det er Kulturmini-

steriets forventning, at de fleste erhvervsdrivende m.v. vil benytte sig af

denne mulighed, som skønnes mindst administrativ byrdefuld for de berørte

parter.

De nærmere regler herom vil, i overensstemmelse med ophavsretslovens §

43, stk. 2, blive fastsat i bekendtgørelse om vederlagsordningen for uind-

spillede bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven, der revideres i forbindelse

med nærværende lovforslag.

Ændringen betyder, at en anmeldt virksomhed kan fradrage og dermed und-

lade at betale vederlag for lagringsmedier, der vil blive anvendt til professi-

onelle formål, herunder undervisningsformål eller erhvervsmæssige formål.

Til nr. 11

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Det fremgår af ophavsretslovens § 43, stk. 1, nr. 4, at i det vederlagspligtige

antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages antallet af lyd- og videobånd, der

vil blive anvendt til fremstilling af optagelser til brug for syns- og hørehan-

dicappede.

Det følger af den foreslåede ændring af § 43,

stk. 1, nr. 4,

at i det vederlags-

pligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages antallet af lagringsmedier,

der vil blive anvendt til fremstilling af eksemplarer til brug for personer med

syns- eller hørehandicap.

Den foreslåede ændring af ”optagelser til brug for syns- og hørehandicap-

pede” til ”eksemplarer til brug for personer med syns- eller hørehandicap”

har til formål at tilpasse betegnelsen til overskriften før ophavsretslovens §

17 og det anvendte udtryk i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2017/1564 af 13. september 2017 om visse tilladte former for anvendelse af

visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og be-

slægtede rettigheder, til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede

eller på anden måde har et læsehandicap, og om ændring af direktiv

2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede

rettigheder i informationssamfundet (Marrakesh-direktivet).

Ændringen af ”optagelser” til ”eksemplarer” skyldes, at privatkopiering på

de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier, jf. § 40, stk. 1, ikke

nødvendigvis sker ved optagelse. Ændringen er således en konsekvensæn-

dring på baggrund af den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt

med den foreslåede ændring af § 40, stk. 1.

De foreslåede ændringer betyder, at en anmeldt virksomhed kan fradrage og

dermed undlade at betale vederlag for lagringsmedier, der vil blive anvendt

til fremstilling af eksemplarer for personer med syns- eller hørehandicap.

Til nr. 12

Det fremgår af ophavsretslovens § 44, stk. 1, nr. 2, at vederlaget tilbagebe-

tales ved anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til profes-

sionelle formål, herunder undervisning. Bestemmelsen finder anvendelse på

både anmeldte og ikke-anmeldte virksomheder.

Det følger af den foreslåede ændring af § 44,

stk. 1, nr. 2,

at vederlaget til-

bagebetales ved anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til pro-

fessionelle formål, herunder undervisning eller erhvervsmæssig brug.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Indsættelsen af ”eller erhvervsmæssig brug” har til formål at præcisere, at

det ikke er afgørende for tilbagebetaling af et erlagt vederlag, om formålet

med anvendelsen betegnes som professionelt eller erhvervsmæssigt.

I praksis betyder denne mulighed for vederlagsgodtgørelse, at en anmeldt

virksomhed kan få tilbagebetalt vederlag, der er betalt til fællesorganisatio-

nen, men hvor lagringsmedierne kunne være fradraget efter § 43, stk. 1, nr.

2-5, og således videresolgt vederlagsfrit. Også en erhvervsdrivende m.v.,

der har erhvervet lagringsmedier, og som i den forbindelse har erlagt det til

lagringsmedierne svarende vederlag, kan få vederlaget tilbagebetalt, hvis

lagringsmedierne skal anvendes eksempelvis erhvervsmæssigt, herunder

hvis lagringsmedierne udleveres til ansatte som led i et ansættelsesforhold.

En anmodning om tilbagebetaling af vederlag inklusiv erklæring om, at lag-

ringsmedierne udelukkende anvendes til de i § 44, stk. 1, nævnte formål

samt dokumentation for, at vederlaget er betalt ved købet af de omhandlede

lagringsmedier indgives til fællesorganisationen, jf. § 6 i bekendtgørelse om

vederlagsordningen for uindspillede bånd m.v. i henhold til ophavsretslo-

ven.

Til nr. 13

Det fremgår af ophavsretslovens § 44, stk. 1, nr. 3, at vederlaget skal tilba-

gebetales ved anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til

fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller hørehandicappede.

Bestemmelsen finder anvendelse på både anmeldte og ikke-anmeldte virk-

somheder.

Det følger af den foreslåede ændring af 44,

stk. 1, nr. 3,

at vederlaget skal

tilbagebetales ved anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til

fremstilling af eksemplarer, som anvendes af personer med syns- eller hø-

rehandicap.

Den foreslåede ændring af ”optagelser, som anvendes af syns- eller høre-

handicappede” til ”eksemplarer, som anvendes af personer med syns- eller

hørehandicap” har til formål at tilpasse betegnelsen til overskriften før op-

havsretslovens § 17 og det anvendte udtryk i førnævnte Marrakesh-direktiv.

Ændringen af ”optagelser” til ”eksemplarer” skyldes, at privatkopiering på

de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier, jf. § 40, stk. 1, ikke

nødvendigvis sker ved optagelse. Ændringen er således en konsekvensæn-

dring på baggrund af den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt

med den foreslåede ændring af § 40, stk. 1.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Ændringerne betyder, at vederlaget tilbagebetales ved anvendelse af veder-

lagsberigtigede lagringsmedier til fremstilling af eksemplarer til brug for

personer med syns- eller hørehandicap.

Til nr. 14

Det fremgår af ophavsretslovens § 46, 1. pkt., at anmeldte virksomheder

efter udløbet af hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den føl-

gende måned skal angive mængden af udleverede lyd- og videokassettebånd

og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43.

Det følger af den foreslåede ændring af § 46,

stk. 1, 1. pkt.,

at anmeldte

virksomheder efter udløbet af hver vederlagsperiode og senest ved udgan-

gen af den følgende måned til fællesorganisationen skal angive mængden

og typen af udleverede lagringsmedier, jf. §§ 42 og 43, medmindre andet er

aftalt med organisationen.

Den foreslåede ændring af ”mængden af udleverede lyd- og videobånd og

disses spilletid, jf. §§ 42 og 43” til ”mængden og typen af udleverede lag-

ringsmedier, jf. §§ 42 og 43, medmindre andet er aftalt med fællesorganisa-

tionen” betyder, at anmeldte virksomheder skal opgøre mængden og typen

af lagringsmedier, jf. § 40, stk. 1, der er udleveret efter §§ 42 og 43, og at

indberetningen heraf til fællesorganisationen, der som udgangspunkt skal

ske efter udløbet af den månedlige vederlagsperiode, kan fraviges efter af-

tale med fællesorganisationen.

Aftalefriheden med hensyn til indberetningshyppigheden foreslås indført

for at gøre ordningen mere fleksibel og for at lette de administrative byrder

for virksomhederne. Kulturministeriet bemærker hertil, at fællesorganisati-

onen allerede i dag administrerer efter en lempeligere indberetningshyppig-

hed end den i bestemmelsen anførte, hvorfor den foreslåede ændring således

vil være en kodificering af en allerede eksisterende praksis, der imødekom-

mer virksomhedernes praktiske behov.

Det er Kulturministeriets forventning, at fællesorganisationen fortsat vil ad-

ministrere ordningen på den mindst byrdefulde måde for de berørte virk-

somheder.

Til nr. 15

Det fremgår af ophavsretslovens § 46 a, at kulturministeren kan yde rettig-

hedshaverne kompensation for forskellen mellem provenuet for salg af

blanke dvd’er i et bestemt år og provenuet for salg af blanke dvd’er i 2005,

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

i det omfang førstnævnte provenu er mindre end i 2005. Bestemmelsen

hjemler den statslige medfinansiering af blankmedieordningen.

Det fremgår af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. fe-

bruar 2021, at den fremtidige vederlagsordning skal være fuldt ud brugerfi-

nansieret, og at aftalepartierne derfor er enige om, at den statslige medfinan-

siering af ordningen i form af dvd-kompensationen skal afskaffes, således

at dvd-kompensationen udbetales sidste gang i 2022 for afregningsåret

2021.

På den baggrund og henset til, at dvd’er med lovforslaget fremover foreslås

undtaget ordningen, foreslås det, at statens medfinansiering af vederlaget

for eksemplarfremstilling til privat brug i form af dvd-kompensationen af-

skaffes.

Den foreslåede nyaffattelse af § 46 a betyder, at hjemlen til at udbetale dvd-

kompensationen til rettighedshaverne ophæves. Da dvd-kompensationen

udbetales bagudrettet, sikres hjemlen til udbetaling af dvd-kompensation til

rettighedshaverne for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 ved

optagelse af bevilling til § 21.21.12. Dvd-kompensation til rettighedshavere

på finansloven for finansåret 2022.

Det fremgår af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning af 10. fe-

bruar 2021, at aftalepartierne er enige om, at ordningen skal evalueres første

gang i 2023 baseret på salgstallene i 2022, og herefter hvert 3. år. Evalue-

ringen skal belyse udviklingen i danskernes privatkopieringsadfærd og mar-

kedet for lagringsmedier, og kulturministeren skal indkalde til drøftelser

med aftalepartierne med henblik på at drøfte eventuelle ændringer i omfat-

tede lagringsmedier og de gældende takster, når resultatet af evalueringen

foreligger, og efterfølgende hvert 3. år. Det fremgår endvidere, at omkost-

ningerne til evalueringerne skal afholdes af ordningens provenu.

Den foreslåede bestemmelse i § 46 a betyder, at kulturministeren første gang

i 2023 og efterfølgende hvert 3. år forpligtes til et foretage en evaluering af

vederlagsordningen med henblik på at vurdere behovet for en ændring heraf,

eksempelvis i forhold til de af ordningen foreslåede omfattede lagringsme-

dier og vederlagsfastsættelsen herpå eller den administrative indretning af

ordningen.

Udgiften til evalueringerne dækkes af vederlaget, jf. § 39, og afholdes af

den i § 39, stk. 3, nævnte fællesorganisation. Kulturministeriet forestår eva-

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

lueringerne, og fællesorganisationen betaler på baggrund af de konkrete af-

holdte udgifter. Kulturministeriet skønner, at udgiften til en evaluering lig-

ger i omegnen af 400.000 – 700.000 kr. (inkl. moms).

Den løbende evaluering af ordningen har til formål at sikre, at ordningen

afspejler danskernes privatkopieringsadfærd, den teknologiske udvikling og

det aktuelle marked for lagringsmedier, og at rettighedshaverne således

hverken under- eller overkompenseres.

Det følger af Infosoc-direktivet, at når EU’s medlemsstater har besluttet at

indføre undtagelsen for privatkopiering i deres nationale lovgivning, er

medlemsstaterne forpligtede til at fastsætte bestemmelser om udbetaling af

en ”rimelig kompensation” til fordel for rettighedshaverne.

Det følger af bl.a. EU-Domstolens afgørelse i sag C-521/11 – Amazon.com

International Sales m.fl., at medlemsstaterne har en bred skønsmargin ved

afgørelsen af hvem, der skal betale den rimelige kompensation, hvilken

form kompensationen skal have, hvilke nærmere bestemmelser der skal

gælde for den og hvilket omfang, den eventuelt skal have.

Det er Kulturministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse er inden

for de rammer, som EU-retten sætter for medlemsstaternes indretning af de-

res kompensationsordninger, herunder medlemsstaternes brede skønsmar-

gin.

Det følger desuden af ophavsretslovens § 39, stk. 4, 2. pkt., at 1/3 af det

årlige vederlag til rettighedshaverne skal anvendes til støtte af formål, der

er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som repræsenteres

af fællesorganisationen. Denne del af vederlaget, der udbetales efter andre

kriterier end den brug af værket, der har fundet sted, går således ikke direkte

til rettighedshaverne, men anvendes til kollektive formål, eksempelvis støtte

til udviklingsprojekter inden for musik og film, som kunstnere og producen-

ter kan søge støtte til. Dermed er der allerede efter den nuværende veder-

lagsordning fastsat regler om anvendelsen af vederlaget.

Evalueringen i 2023 og de efterfølgende evalueringer skal ikke nødvendig-

vis føre til fremsættelse af et lovforslag om ændring af ophavsretsloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Til § 3

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at

loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Loven skal ikke gælde ikke for Færøerne, da Færøerne har overtaget det

ophavsretlige område.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1144 af 23. oktober

2014, som ændret ved § 42 i lov nr.

321 af 5. april 2016, lov nr. 719 af

8. juni 2018 og lov nr. 1121 af 4.

juni 2021, foretages følgende æn-

dringer:

Overalt i loven ændres »lyd- eller

videobånd« til: »lagringsmedier«.

§ 39, stk. 1,

udgår » eller andre

indretninger«, og efter »optages«

indsættes: »eller på anden måde ko-

pieres«.

§ 39.

Den, der erhvervsmæssigt

fremstiller eller indfører lyd- eller

videobånd eller andre indretninger,

hvorpå lyd eller billeder kan opta-

ges, skal betale vederlag til ophavs-

mændene til de i stk. 2 nævnte vær-

§ 39, stk. 2,

ændres »bånd m.v.«

ker.

til: »lagringsmedier«, og »eller som

er udgivet på fonogram, film, vi-

Stk. 2. Vederlaget skal betales for deogram eller lignende« ændres til:

bånd m.v., der er egnet til fremstil- »som er udgivet på fonogram, film,

ling af eksemplarer til privat brug, videogram eller lignende, eller som

og kun for værker, som er udsendt i er stillet til rådighed på en sådan

radio eller fjernsyn, eller som er ud- måde, at almenheden har adgang til

givet på fonogram, film, videogram dem på et individuelt valgt sted og

eller lignende.

tidspunkt«.

Stk. 3-5. - - -

Efter § 39 indsættes:

»§ 39 a.

Virksomheder, der fra

udlandet sælger lagringsmedier til

privatpersoner i Danmark, hvorpå

lyd eller billeder kan optages eller

på anden måde kopieres, skal betale

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

§ 40.

Vederlaget udgør for 2006 pr.

minut spilletid for analoge lydbånd

0,0603 kr. og for analoge video-

bånd 0,0839 kr.

Stk. 2. Vederlaget udgør for 2006

for digitale lydmedier 1,88 kr. pr.

stk., for digitale billedmedier 3 kr.

pr. stk. og for digitale hukommel-

seskort 4,28 kr. pr. stk.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte ve-

derlag reguleres fra 2007 årligt med

satsreguleringsprocenten, jf. lov

om en satsreguleringsprocent.

§ 42.

- - -

Stk. 2. Anmeldte virksomheder skal

opgøre det vederlagspligtige antal

lyd- og videobånd, der i perioden er

udleveret fra virksomheden, samt

disses spilletid.

vederlag til ophavsmændene til de i

§ 39, stk. 2, nævnte værker.

Stk. 2.

Erhvervsdrivende, offent-

lige myndigheder og andre juridi-

ske personer, der fra udenlandske

virksomheder køber lagringsme-

dier, hvorpå lyd eller billeder kan

optages eller på anden måde kopie-

res, skal betale vederlag til ophavs-

mændene til de i § 39, stk. 2,

nævnte værker, såfremt lagrings-

medierne udleveres til privatperso-

ner til privat brug.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 39,

stk. 2-4, finder tilsvarende anven-

delse.«

§ 40

affattes således:

»§

40.

De omfattede lagringsme-

dier og vederlaget for disse er fra

den 1. januar 2022 følgende:

1) Usb-stik: 4,00 kr.

2) Hukommelseskort: 4,00 kr.

3) Ekstern harddisk: 16,00 kr.

4) Intern harddisk: 16,00 kr.

5) Netværksharddisk: 16,00 kr.

6) Tablet: 31,00 kr.

7) Smartphone: 47,50 kr.

8) Bærbar computer: 47,50 kr.

9) Stationær computer: 47,50 kr.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte veder-

lag reguleres fra den 1. januar 2023

årligt med satsreguleringsprocen-

ten, jf. lov om en satsregulerings-

procent.«.

§ 42, stk. 2,

ændres »lyd- og vi-

deobånd, der i perioden er udleveret

fra virksomheden, samt disses spil-

letid« til: »lagringsmedier efter

type, der i perioden er udleveret fra

virksomheden«.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

Stk. 3. Anmeldte virksomheder, der

udtager lyd- eller videobånd til

brug i virksomheden, skal med-

regne forbruget til udleveringen ef-

ter stk. 2.

Stk. 4. - - -

Stk. 5. Kulturministeren kan fast-

sætte regler, der har til formål at

forenkle ordningen med fradrag el-

ler tilbagebetaling af vederlag for

lyd- og videobånd m.v., der anven-

des til professionelle formål, jf. §

43, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr.

Stk. 6. Enhver, som videresælger

lyd- og videobånd m.v., har pligt til

efter anmodning fra organisationen

inden 4 uger at oplyse, hvem bån-

dene m.v. er købt af.

§ 43.

I det vederlagspligtige antal

opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages:

1) Antallet af lyd- og videobånd,

der er udleveret til en anden an-

meldt virksomhed efter § 41, stk. 3.

2) Antallet af lyd- og videobånd,

der er udført.

3) Antallet af lyd- og videobånd,

der vil blive anvendt til professio-

nelle formål, herunder undervis-

ningsformål.

4) Antallet af lyd- og videobånd,

der vil blive anvendt til fremstilling

af optagelser til brug for syns- og

hørehandicappede.

5) Antallet af lyd- eller videobånd,

der vil blive anvendt til særlige for-

mål, som af kulturministeren er

undtaget fra vederlaget.

Stk. 2. - - -

§ 42, stk. 5,

ændres »lyd- og vi-

deobånd m.v., der anvendes til pro-

fessionelle formål« til: »lagrings-

medier, der anvendes til professio-

nelle formål, herunder erhvervs-

mæssige formål«.

§ 42, stk. 6,

ændres »lyd- og vi-

deobånd m.v.« til: »lagringsme-

dier«, og ændres »båndene m.v.«

til: »lagringsmedierne«.

§ 43, stk. 1, nr. 1, § 43, stk. 1,

nr. 2, § 43, stk. 1, nr. 3, § 43, stk. 1,

nr. 4

§ 45, stk. 1,

ændres »lyd-

og videobånd« til: »lagringsme-

dier«.

10.

§ 43, stk. 1, nr. 3,

indsættes ef-

ter »undervisningsformål«: »eller

erhvervsmæssige formål«.

11.

§ 43, stk. 1, nr. 4,

ændres »op-

tagelser til brug for syns- og høre-

handicappede« til: »eksemplarer til

brug for personer med syns- eller

hørehandicap«.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 232: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blandkmedieordningen)

UDKAST

§ 44.

Vederlaget tilbagebetales ved

1) erhvervsmæssig udførsel af ve-

derlagsberigtigede lyd- eller video-

bånd,

2) anvendelse af vederlagsberigti-

gede lyd- eller videobånd til profes-

sionelle formål, herunder undervis-

ning,

3) anvendelse af vederlagsberigti-

gede lyd- eller videobånd til frem-

stilling af optagelser, som anvendes

af syns- eller hørehandicappede, el-

ler

4) anvendelse af vederlagsberigti-

gede lyd- eller videobånd til særlige

formål, som af kulturministeren er

undtaget fra vederlaget.

Stk. 2. - - -

§ 46.

Anmeldte virksomheder skal

efter udløbet af hver vederlagsperi-

ode og senest ved udgangen af den

følgende måned til fællesorganisa-

tionen angive mængden af udleve-

rede lyd- og videokassettebånd og

disses spilletid, jf. §§ 42 og 43.

Virksomheden skal senest samtidig

med angivelsen indbetale vederla-

get til organisationen. Angivelsen

skal underskrives af virksomhedens

ledelse.

§ 46 a.

Kulturministeren kan yde

rettighedshaverne kompensation

for forskellen mellem provenuet for

salg af blanke dvd'er i et bestemt år

og provenuet for salg af blanke

dvd'er i 2005, i det omfang først-

nævnte provenu er mindre end i

2005.

12.

§ 44, stk. 1, nr. 2,

indsættes ef-

ter »undervisning«: »eller er-

hvervsmæssig brug«.

13.

§ 44, stk. 1, nr. 3,

ændres »op-

tagelser, som anvendes af syns- el-

ler hørehandicappede« til: »eksem-

plarer, som anvendes af personer

med syns- eller hørehandicap«.

14.

§ 46

ændres »mængden af ud-

leverede lyd- og videobånd og dis-

ses spilletid, jf. §§ 42 og 43 til:

»mængden og typen af udleverede

lagringsmedier, jf. §§ 42 og 43,

medmindre andet er aftalt med or-

ganisationen«.

15.

§ 46 a

affattes således:

»§

46 a.

Kulturministeren vil i

2023 og efterfølgende hvert 3. år

foretage en evaluering af denne

lovs §§ 39-46 med henblik på at

vurdere behovet for en ændring af

bestemmelserne. Udgiften til eva-

lueringerne dækkes af vederlaget,

jf. § 39, og afholdes af fællesorga-

nisationen.«.