Aktstykke nr.
345
Folketinget 2020-21
345
Kulturministeriet.
København, den 25. august 2021.
a.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner;
• Der tilføres 1,9 mio. kr. til
§ 21.23.11 Tilskud til teater m.v. (Reservationsbev.)
• Der tilføres 13,6 mio. kr. til
§ 21.23.57. Børneteater og opsøgende teater (Lovbunden).
• Der tilføres 4,5 mio.kr. til
§ 21.23.58. Refusion af ikke-kommunale indkøberes køb af forestillinger
af børne- og ungdomsteater (Reservationsbev.).
Udgiften på 20,0 mio. kr. i 2021 finansieres af de på finansloven opførte midler under
§
21.11.79. Reserver og Budgetregulering (Reservationsbev.).
Til § 21.23.58.
Refusion af ikke-kommunale indkøberes køb af forestillinger af børne- og ungdoms‐
teater (Reservationsbev.)
knyttes en tekstanmærkning hvori der etableres materiel hjemmel, der
vedrører administrationsgrundlaget for den del af ordningen, som vedrører ungdomsuddannelser,
private daginstitutioner og private skoler.
b.
I Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre Enhedslisten og Alternativet
om forsøgsordning for straksrefusion ved køb af forestillinger af børne- og ungdomsteater mv. af
16. juni 2021 er det aftalt at etablere en forsøgsordning i perioden 2021-2024. Som led i aftale
om finansloven for 2021 er der afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024, som udmøntes til
forsøgsordningen,
jf. tabel 1.
Det følger af aftalen, at der etableres en forsøgsordning for
straksudbetaling
af refusion for udgifter
til køb af forestillinger af børne- og ungdomsteater mv. Dette står i modsætning til den gældende ord‐
ning, hvor refusionen på 50 pct. af den kommunale udgift udbetales
bagudrettet
med udgangspunkt i
den enkelte kommunes samlede udgifter for det senest afsluttede kalenderår.
I forsøgsordningen ydes refusion i to spor:
Spor 1. Straksrefusion af kommunale udgifter til køb af forestillinger af børne- og ungdomsteater
mv. direkte til indkøberen, gennem den eksisterende refusionsordning. Her refunderes 50 pct. af den
enkelte kommunes udgifter til køb af hver forestilling. Den gældende bekendtgørelse på området
justeres i overensstemmelse hermed.
Spor 2. Straksrefusion af udgifter til forestillinger af børne- og ungdomsteater indkøbt af ungdoms‐
uddannelser samt private dagtilbud og private skoler gennem en midlertidig ansøgningspulje. Refu‐
AK001859