Til Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
19. august 2021
På baggrund af vedtagelsen af lovforslag L205 om ophavsret, hvor mediehusene har valgt at
oprette deres eget selvstændige forvaltningsselskab til at varetage deres rettigheder under
Publishers’ Rights, har vi autorer som ophavsmænd besluttet at lade vores rettigheder forvalte af
de allerede eksisterende forvaltningsorganisationer Copydan Tekst & Node og VISDA.
Medierne har ifølge deres brev af 2. juli valgt at etablere en forvaltningsorganisation, DPCMO, der
er baseret på den nye aftalelicens i ophavsretslovens § 29 a. Denne aftalelicens drejer sig
imidlertid ikke udelukkende om den nye nærtstående ret for pressepublikationer i lovens § 69 a,
men tillige om de værker, der benyttes i denne forbindelse. Dette følger af bestemmelsens ordlyd:
Pressepublikationer og værker, der indgår heri, kan af udbydere af
informationssamfundstjenester eftergøres online eller stilles til rådighed på en sådan måde,
at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 1, og
stk. 4, nr. 1, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Værkerne, dvs. artikler, billeder og andet indhold i pressepublikationer, nyder almindelig
ophavsretsbeskyttelse. Det er ophavsmændene, der har rettighederne til indholdet, men
rettighederne er i vist omfanget overdraget til medierne.
I Kulturministeriets høringsnotat (L 205 bilag 1) er det forudsat, at den kollektive forvaltning skal
vedrøre såvel værkerne som § 69 a-pressepublikationerne. På s. 43 i høringsnotatet anføres
følgende:
Kulturministeriet hæfter sig ved, at der i flere høringssvar anbefales, at også
ophavsmændenes rettigheder inkluderes i aftalelicensen, således at der findes én hjemmel på
området. Tanken bag at indføre en bestemmelse om aftalelicens er netop at gøre det mindre
bureaukratisk at indgå aftaler, hvorfor Kulturministeriet justerer den foreslåede aftalelicens
til også at inkludere ophavsmændenes rettigheder.
Det er ikke muligt at drage nogen klar og entydig sondring mellem ophavsretsbeskyttede værker
og pressepublikationer. Det vil således muligvis bl.a. bero på en
forskellen på ”korte uddrag” og
”meget korte uddrag”.
Retspraksis viser, at selv korte tekstuddrag kan nyde ophavsretsbeskyttelse
som værker.
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at kollektive aftaler på dette område skal indgås i
fællesskab af de relevante organisationer, dvs. DPCMO, Copydan Tekst & Node og VISDA. Det er
da også forudsat i aftalelicensbestemmelsen i ophavsretslovens § 50, stk. 4, i at der i disse tilfælde
kan stilles krav om en fællesorganisation eller i det mindste et samarbejde. Kulturministeriet bør
således ikke give DPCMO en aftalelicensgodkendelse uden et vilkår om samarbejde med
Copydan Tekst & Node og VISDA om aftaleindgåelse og vederlagsopkrævning.