Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2274333_0001.png
Fra:
Det Ny Teater - Administration <[email protected]>
Dato:
3. november 2020 kl. 12.23.26 CET
Til:
Britt Bager <[email protected]>
Emne: Det Kgl. Teater/Det Ny Teater
Kære Joy Mogensen,
Foranlediget af de igangværende forhandlinger om de fremtidige rammer for Det Kgl. Teaters
repertoireafgrænsning i forhold til de øvrige teatre vedrørende musical finder jeg anledning til at skrive til
dig. I pressen har du udtalt, at du har forståelse for at politikerne i sin tid, hvor musicalscenen var mere
skrøbelig, indførte restriktioner for Det Kgl. Teaters repertoire, der skulle sikre, at musicalteatrene ikke blev
påført en unfair konkurrence. Men det er din opfattelse at musicalscenen i dag er robust, hvorfor
restriktionerne kan bortfalde, således at Det Kgl. Teater fremadrettet kan opføre kommercielle musicals og
kan opføre musicals hyppigere. Du er endvidere citeret for at nævne, at Det Kgl. Teater dermed får
mulighed for at finde sin egen hylde i respekt for andre musicalproducenter, og målsætningen er at flere
brugere får glæde af de statsstøttede kulturudbud i bred forstand.
Jeg står helt uforstående overfor din opfattelse af musicalscenens robusthed. En opfattelse, der hverken er
forenelig med den senere tids konkurser blandt musicalproducenter, mit kendskab til musicalscenen i
almindelighed eller Det Ny Teaters situation i særdeleshed. Fremsat i den øjeblikkelige meget vanskelige
situation forekommer påstanden nærmest tragikomisk.
Det Kgl. Teater modtager mere end 500 millioner kroner i offentligt tilskud om året. Svarende til mere end
halvdelen af al offentlig støtte til danske teatre. Et beløb og en tilskudsandel der gennem årene er vokset.
Teatrets store tilskud er beti
get af teatrets særlige forpligtelser i de for ” allet, opera og skuespil” so
anført i §2 i lov om scenekunst.
Det Kgl. Teaters begrænsninger indenfor musical genren, som de efter loven ikke kan opføre, er i henhold
til den nuværende politiske aftale, alene begrænset til, ikke at kunne producere kommercielle musicals, der
tidligere har været sat op på private teatre. Det Kgl Teater kan således helt frit vælge mellem mange
tusinde eksisterende musical værker og et uendeligt antal nyskrevne bestillingsværker. Teatret har derved
allerede nu rig mulighed for at finde sin egen hylde. Problemets kerne er imidlertid, at det netop ikke sker i
respekt for andre producenter. 4 ud af 5 af de operetter/musicals Det Kgl. Teater de senere år har opført,
eller opfører i denne sæson, er hentet fra Det Ny Teaters repertoire, hvor de pågældende værker tidligere
har været opført, mens værkerne ikke tidligere har været opsat på Det Kgl Teater. Den afledte virkning har
for Det Ny Teater været et milliontab som følge af, at vor mulighed for at genopsætte de pågældende
værker med anvendelse af den opmagasinerede fysiske produktion bortfalder. En systematisk destruktion
af Det Ny Teaters aktiver.
Hver gang har Det Kgl. Teater påberåbt sig den politiske aftales kattelem om, at begrænsningen for
musicals ikke gælder, hvis der er tale om kunstnerisk nødvendighed og samtidig en meget markant
kunstnerisk nytænkning af værkets opsætning. En kunstnerisk nødvendighed, der i mange år har været
totalt fraværende, men nu pludselig er blevet påtrængende, og en markant kunstnerisk nytænkning af
værkernes opsætning, der i bedste fald er tvivlsom. Realiteten synes snarere at handle om teatrets
manglende evne til at honorere den politiske aftale om publikumsantal indenfor rammerne af de genrer,
som betinger og legitimerer Det Kgl. Teaters meget store offentlige tilskud i forhold til de øvrige teatre. Det
Kgl. Teaters fortolkning af kunstnerisk nødvendighed og nytænkning udvander og underløber aftalen og
udstiller den manglende sammenhæng mellem teatrets hensigtserklæringer og de facto handlinger. Der
synes således behov for en opstramning af aftalen, snarere end en yderligere udvanding.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Henvendelse af 3/11-2020 fra Det Ny Teater vedr. sikring af Det Ny Teaters fremtidige drift
Det politiske behov for at præcisere rammerne for Det Kgl. Teaters repertoire blev første gang formuleret i
en bred politisk aftale i 2003. Da Det Kgl. Teaters forsøgte at fortolke den daværende aftale på en måde,
der udva dede og u derlø aftale udtalte de davære de kultur i ister: ”Der er prioriteret eget
generøst, så vi virkelig tilgodeser Det Kongelige Teater med hensyn til bevillinger. Det Indrømmer jeg gerne.
Derfor må Det Kongelige Teater heller ikke lave musicals, som nogle af de andre teatre lever af. Finito,
færdig, slut!.” På veg e af forligspartier e tilke degav kultur i istere e dvidere, at det
naturligvis ikke
tilkommer politikerne at bestemme teatrenes konkrete repertoirevalg, men ligeså naturligt er berettiget til
at påpege, hvad offentlige bevillinger er bestemt til og hvad de ikke er bestemt til, og politikerne har en
forpligtelse ti at anlægge et helhedssyn på teatermiljøet, herunder at skærme de private teatre mod ubillig
ko kurre e. Med ve di ge ”so de a dre teatre skal leve af” i ddrages øko o ie direkte so et
konkurrenceparameter. Det at drive et teater er, foruden så meget andet, også at drive en forretning, i den
udtrykkelige forstand, at det driften forudsætter er, at man ikke har flere udgifter end indtægter. På
ethvert teater, men navnlig på Det Ny Teater, er den balance af vital betydning.
I den politiske rammeaftale for Det Kgl. Teaters drift 2008-2011 er repertoirebegrænsningen på mystisk vis
helt forsvundet. Det Kgl. Teater hævdede først, at politikerne havde nikket bekræftende til, at der ingen
repertoirebegrænsning skulle gælde. Da dagspressen interesserede sig for sagen, svarede samtlige de
kulturpolitiske ordfører, der står bag aftalen, at de ikke havde været opmærksomme på udeladelsen. Eller
rettere sagt ikke var blevet gjort opmærksomme herpå. Ingen kunne øjensynligt forklare, hvordan det
kunne ske, men den daværende kulturminister meddelte, at Det Kgl. Teater nu fortsat anså sig forpligtet af
begrænsningen fra den forrige aftale.
Alle teatre agerer på ” arkeder” for ud ud af og efterspørgsel efter oplevelser, rettigheder og
scenekunstnere. Disse markeders størrelse er ikke helt statiske, men erfaringsmæssigt lidet elastiske.
Konkurrence er sundt, men hvis Det Kgl. Teater også fremtidigt skal opføre kommercielle musicals, og med
øget hyppighed, er det en udvidelse og forøgelse af den helt unfair konkurrence, der uvilkårligt vil føre til,
at Det Kgl. Teater allerede i kraft af teatrets økonomiske styrke vil kannibalisere musicalteatrene.
Slutresultatet vil være færre, men dyrere produktioner for publikum at vælge imellem og færre
kunstneriske arbejdspladser. Det ønskværdige heri er naturligvis et politisk spørgsmål, ligesom
rækkevidden af public service på scenekunstområdet er et politisk spørgsmål. Helt på samme måde som
den politiske diskussion om grænserne for Danmarks Radios virke i forhold til de private medier.
Ko kurre eforvrid i ge er i idlertid æppe fore elig ed EU’s ko kurre eret.
Jeg deler din målsætning om, at flere brugere får glæde af de statsstøttede kulturudbud i bred forstand.
Den målsætning synes imidlertid ikke fremmet ved at lade Det Kgl. Teater spille kommercielle musical med
den deraf afledte virkning for teatermiljøets økobalance. Jeg glæder mig over, at du synes musicalgenren i
højere grad bør understøttes. Det er der behov for, men spørgsmålet er imidlertid, hvor det offentlige får
mest teater for pengene?
Det Ny Teater, der er landets næststørste teaterhus, har siden 1908 været en markant kulturinstitution.
Teatret har siden 1994 produceret musicals på internationalt niveau og på afgørende vis bidraget til
udviklingen af musicalgenren i Danmark. Teatret er i dag en af landets største scenekunstneriske
arbejdspladser, og landets eneste stationære producerende teaterhus, der ikke modtager
produktionstilskud. Jeg påtog mig i 1994 at foranledige teaterbygningen istandsat i samarbejde med Ida
Løfbergs Fond og efterfølgende drive teatret i privat regi alene med husleje og formidlingstilskud. Denne
ordning skulle vare indtil der kunne findes subvention til driften af teatret på samme måde som til de
øvrige større stationære teatre. Denne midlertidige ordning har nu varet i mere end 25 år. Jeg har de
senere år gentagne gange gjort opmærksom på, at situationen er uholdbar og stadig mere kritisk. Den
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Henvendelse af 3/11-2020 fra Det Ny Teater vedr. sikring af Det Ny Teaters fremtidige drift
politiske velvilje har gjort, at jeg gentagne gange har haft grund til at tro, at langsigtet løsning for teatrets
fremtid var lige om hjørnet. Den forhåbning er styrket med din tilkendegivelse af det ønskværdige i, at også
det brede scenekunstudbud i højere grad bør understøttes.
Jeg har vedhæftet et notat der redegør for teatrets situation. Notatet er udarbejdet til din forgænger, men
situationen for teatret er ikke blevet mindre kritisk.
Med venlig hilsen
DET NY TEATER
Niels-Bo Valbro
cc. De kulturpolitiske ordførere