Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 212
Offentligt
2430125_0001.png
Temperaturen på dansk cirkus
Interview med Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli
I størstedelen af juli ligger Cirkus Arli i de nordsjællandske badebyer med flere spilledage i
hver by. Derfor har Martin Arli i en ellers travl hverdag fundet tid til en snak om situationen
for de danske cirkus.
Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Martin, hvilke problemer har coronaen givet jer?
Den 6. marts 2020 blev jeg med 2 timers varsel kaldt til møde i Kulturministeriet
vedrørende corona. 5 dage senere lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned.
Alle stod i en situation, som vi aldrig havde prøvet før. Ingen anede hvor længe ville der
gå, før det hele var overstået.
Det stod hurtigt klart, at der var tale om en global katastrofe, og at cirkussæsonen, som
typisk starter i marts, var blevet udskudt på ubestemt tid.
Det er ingen hemmelighed, at cirkus hver eneste år efter en lang vinters pause trænger til
at komme på landevejen og få indtægter igen. Det blev i medierne omtalt at diverse
hjælpepakker ville hjælpe betrængte, men usikkerheden om hvordan fremtiden kom til at
se ud var stor, herunder hvem var berettiget til sådan hjælp. Der kom heldigvis hjælp til
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Henvendelse af 17/7-21 fra Cirkusdirektørforeningen i Danmark om en række af branches udfordringer
faste udgifter. I maj 2020 kom så meddelelsen om at cirkus kunne komme ud, dog med
store begrænsninger og restriktioner og loft over antallet af tilskuere. I Cirkus Arli var der
ingen tvivl: Vi ville ud og spille vores 50. jubilæumsforestilling. Også Cirkus Baldoni tog på
turne. Andre af vores kolleger vurderede, at det ikke kunne hænge sammen med deres
udgifter og budgetter, og valgte derfor at blive hjemme.
I december 2020 kom som bekendt en endnu større nedlukning, som skulle komme til at
vare længere end den første nedlukning. Næste genåbning i maj i år blev sværere end
første gang. Nu var der krav om coronapas og at publikum skulle være testet negative for
at deltage i kulturlivet. Der var krav om brug af mundbind, når man bevægede sig rundt i
cirkus, samt et nyt tiltag med lokale nedlukninger enten i kommuner eller i sogne, hvis
smittetallene oversteg en vis procentdel.
Heldigvis viste de daglige smittetal, at det nu gik den rigtige vej. Flere og flere blev
vaccineret, og der er løbende åbnet op for mere og mere.
Fra starten skulle cirkus, teatre og biografer følge samme regler som gjaldt på restauranter
med afstand mellem gæster og en gæst pr. 2 m
2
.
Trods restriktionerne valgte vi og Cirkus Baldoni igen i år at tage på turne og leve med
besværet og med, at vi som i 2020 kun måtte sælge en begrænset del af pladserne i teltet.
Andre cirkus vurderede, at udgifterne ville være større end indtægterne og valgte at blive
hjemme.
Pr. 1. juli ophævede man pladsbegrænsningerne i restaurationslivet. Der var med stor
undren at cirkus og det øvrige kulturliv ikke fik tilsvarende lempelser. Fodbolden tillod
pludselig, at man kunne lukke 25.000 tilskuere ind i Parken. Der har været absurde
tilfælde fra revyverdenen med, at de måtte lade et ubegrænset antal gæster spise før
forestillingen og så smide halvdelen ud, når de skulle se revyen! Hvorfor skal cirkus, revy,
biografer og teatre stilles ringere end restaurationer? Det giver absolut ingen mening,
hverken politisk eller set fra sundhedsmæssigt synspunkt. Og økonomisk set rammes vi af
kun at måtte sælge et begrænset antal billetter. I mange byer har vi haft fuldt hus, dvs.
solgt det antal billetter vi må, og har måttet afvise skuffede familier, der havde lovet
børnene en tur i cirkus.
Coronaen er forhåbentlig snart et overstået problem. Er det branchens eneste problem?
Nej, gid det var så vel. Vi oplever på flere og flere punkter en stigende bureaukratisering,
som gør livet mere og mere surt for os.
Kan du nævne et par eksempler?
I Danmark er man glad for det kommunale selvstyre. Men det betyder, at vi har 98
kommuner, der har hvert sit regelsæt og hver sin holdning til cirkusbesøg.
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Henvendelse af 17/7-21 fra Cirkusdirektørforeningen i Danmark om en række af branches udfordringer
Det danske samfund er indrettet på virksomheder, som bor det samme sted år efter år.
Men sådan er et cirkus ikke. Vi flytter næsten hver dag og besøger hver år mange
forskellige pladser i mange forskellige kommuner. År tilbage ringede man til ”fru Petersen”
i en kommune og spurgte, om vi den og den dag kunne få lov til at ligge på en bestemt
plads. Så kiggede ”fru Petersen” i kalenderen, og vi fik med det samme et ja eller et nej.
I dag skal man indsende en digital ansøgning med massevis af bilag for hver eneste plads,
vi vil besøge. Det tager vel en times tid at gøre en sådan ansøgning klar. Hvis vi besøger
flere pladser i samme kommune, skal der indsendes en separat ansøgning for hver enkelt
plads. I en del kommuner sendes ansøgningerne gennem portalen virk.dk Andre
kommuner har deres eget system, og i nogle kommuner ved de ikke rigtig, hvordan de vil
have ansøgningerne. Mange kommuner giver heldigvis en tilbagemelding på en
ansøgning i løbet af nogle få dage. Men andre steder kan det tage meget lang tid, og der
virker som om systemet slet ikke tager hensyn til omkringrejsende virksomheder.
Da man for nogle år siden indførte et krav om certificering af cirkustelte
og det kostede
os op mod 100.000 kr. at få vores lille telt certificeret - var tanken blandt andet, at man
dermed over for kommunerne kunne dokumentere at teltet var sikkerhedsmæssigt
forsvarligt. Alligevel er der kommuner, som vælger at byggesagsbehandle en ansøgning
om brug af en plads.
Før i tiden var det også sådan, at vi overalt følte at kommunerne påskønnede vores
besøg, og at vi bragte oplevelser ud til borgerne i nærområderne. Det fik de fleste
kommuner til at stille pladserne gratis til rådighed. Mange steder sørgede de også for at
græsset var slået, så vi problemfrit kunne stille telt mv. op. I dag er der flere og flere
kommuner, som kræver pladsleje, også selv om deres udgifter ved opkrævning og
bogføring sikkert overstiger indtægten. Og vi kan ikke altid regne med, at en plads er
klargjort så den kan bruges uden at vi først skal slå græs m.v.
Det ville være en stor hjælp for branchen, hvis kommunerne brugte nogenlunde samme
ansøgningssystem og gav os et nogenlunde hurtigt svar. Og det er svært at forstå, hvorfor
vi ved flere spillesteder i en kommune ved samtlige ansøgninger skal indsende præcis det
samme bilagsmateriale.
Det vil også være en stor hjælp for branchen, hvis kommunerne generelt stiller pladserne
gratis til rådighed.
Cirkusregnskaber viser, at vi bestemt ikke er en branche, hvor man skovler pengene ind.
De seneste år har da også betydet, at gamle hæderkronede cirkus som Benneweis og
Dannebrog har kastet håndklædet i ringen. De sidste 2 år med corona-restriktioner har
bestemt ikke gjort situationen bedre. Med lidt held får vi dækket de direkte omkostninger,
men det er svært også at få penge til nødvendig udskiftning af materiale. Hverken telt eller
vogne holder jo evigt.
Flere cirkus har fortalt om problemer med arbejdstilladelse til artisterne?
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Henvendelse af 17/7-21 fra Cirkusdirektørforeningen i Danmark om en række af branches udfordringer
Artister som kommer fra Danmark eller andre EU eller EØS lande behøver ikke
arbejdstilladelse. Anderleder for artister fra 3.lande. Vi måtte eksempelvis sidste år med
kort varsel opgive at få en fremragende russisk artist til landet og erstatte hende med et
nummer fra et EU-land. I det hele taget har danske cirkus de seneste år oplevet større og
større problemer med at opnå arbejdstilladelse til artister som kommer fra 3. lande. Derfor
havde cirkusdirektørforeningen for nylig et møde med SIRI (Styrelsen for international
rekruttering og integration), som er myndighed for arbejdstilladelser i Danmark. Vores
utilfredshed gik ikke mindst på, at vi har oplevet uacceptable lange sagsbehandlingstider.
Et cirkus kan bestemt ikke være sikker på, at en ansøgning indsendt i god tid før jul er
behandlet, når man skal have premiere i marts!
Derudover er der kommet nye krav om at hver enkelt artist med et CV skal kunne
dokumenterer, at vedkomne har erfaring. I mange trupper er der unge artister under
oplæring. En slags mesterlære. Det er også på den måde mange danske artister,
herunder både jeg selv, min kone og vores søn, fik vores artistuddannelse. Men SIRI vil
fremover ikke give en trups unge artister under oplæring arbejdstilladelse, hvilket i praksis
betyder at danskere ikke får mulighed for at se en række af de fremragende artisttruppe
fra 3. lande, som publikum i andre lande kan glæde sig over.
Yderligere kræver SIRI nu, at gagen til artister fra 3.lande skal udbetales via en dansk
bankkonto. I mange 3. lande er der slet ikke kutyme for, at man overhovedet har en
bankkonto, og danske banker er ikke interesserede i at oprette konti for artister, som kun
er i landet i 4-5
måneder. SIRI’s krav kan ikke være skattebegrundet, da artister der
optræder her i landet i mindre end 6 måneder skal beskattes i deres hjemland og ikke i
Danmark. Så kravet virker som rent bureokrati. International praksis i branchen er, at
artisthonorar udbetales kontant til truppens leder, og at cirkus hverken ved eller blander
sig i hvordan pengene fordeles mellem truppens enkelte medlemmer.
Et yderligere problem er, at SIRI slet ikke vil se på en ansøgning før de har modtaget
biometri (fingeraftryk og ansigtsfoto) fra ansøger. Mange steder skal artister rejse langt for
at finde et sted hvor de kan få optaget biometri. Det koster penge ud over det gebyr, som i
forvejen skal betales til SIRI, og ofte har artisten et job der gør det svært bare at rejse et
sted hen, hvor de kan få optaget det digitale fingeraftryk. Det vil være en stor hjælp, hvis
SIRI’s
sagsbehandling kunne begynde også før de modtog biometri og den eventuelle
arbejdstilladelse i stedet kunne gøres betinget af, at de modtog tilfredsstillende biometri.
Kan cirkus i Danmark overleve?
For mit og Bettinas vedkommende havde vi nok økonomisk set været bedre stillet, hvis vi
havde valgt et traditionel lønmodtagerjob. Men så længe der er nogen, der lige som os og
vores kolleger brænder for cirkus og kan leve med den usikre fremtid, tror jeg at
danskerne også fremover kan opleve cirkus, hvis vi eller bliver budt nogenlunde rimelige
arbejdsvilkår.
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Henvendelse af 17/7-21 fra Cirkusdirektørforeningen i Danmark om en række af branches udfordringer
2430125_0005.png
Men hvis den ofte meningsløse bureaukratisering fortsætter, og vi mødes med flere og
flere krav og restriktioner, kan man gøre livet så surt for cirkusfolket at cirkus bliver noget,
man kun kan høre om på et museum.
Bortset fra corona-støtte har danske cirkus aldrig fået statsstøtte, sådan som størstedelen
af kulturlivet ellers gør. Bør I have statsstøtte?
For mig at se er målet rimelige arbejdsvilkår og ikke nødvendigvis statsstøtte. Men det ville
da være skønt, hvis vi blev fritaget for moms eller fik nedsat moms. Danmark er det eneste
land i EU, hvor kulturaktiviteter er belastet med 25 % moms.
Det ville også være godt, hvis vi kunne få støtte til konkrete arrangementer, således som
de såkaldte nycirkus får, eller hvis kommunerne således som der sker enkelte steder i
landet i større omfang køber forestillinger til fx ældre medborgere.
Martin Arli, her fotograferet sammen med sønnen Alexander. Foto: Ole Simonsen
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Henvendelse af 17/7-21 fra Cirkusdirektørforeningen i Danmark om en række af branches udfordringer
2430125_0006.png
Fakta:
Normalt har vi i Danmark syv cirkus: det store Cirkus Arena, de mellemstore Cirkus
Baldoni og Cirkus Trapez og de små Cirkus Arli, Cirkus Krone og Cirkus Mascot. Hertil
kommer Søren Østergaards Zirkus Nemo.
På grund af Covid-19 restriktionerne har Cirkus Arena, Cirkus Krone og Zirkus
Nemo opgivet at komme på turne i 2021. Også Cirkus Mascot har valgt at holde pause i
år, men overvejer dog en 20 dages turne i september. Cirkus Trapez præsenterer Cirkus
Open Air - et lille kompatibelt udendørs cirkusshow.
Cirkus Baldoni startede sæsonen 6. maj og Cirkus Arli den 22. maj.