Byrådssekretariatet
Kulturministeriet
Att: Kulturminister Joy Mogensen
Nybrogade 2
1203 København K
Vedr. Fredericia Teater og § 5 støtte
Kære Joy Mogensen.
Fredericia Teater har gennem en lang årrække været et fyrtårn inden for dansk tea-
ter og scenekunst. Musicalopsætninger på internationalt topniveau har skabt et
unikt kunstnerisk miljø i Fredericia og trukket mange, mange besøgende til fore-
stillingerne opført i såvel Fredericia som ved de rejsende forestillinger i Aarhus,
København, i Skandinavien og flere andre lande.
Kulturen, talentudviklingen og særligt musicalteateret er en indgroet del af Frede-
ricias DNA. Fredericia Teaters konkurs kort efter corona-epidemiens indtog i
Danmark i marts har sat en midlertidig stopper for de store produktioner og teate-
rets virke.
Fredericia Byråd har besluttet at genskabe Fredericia Musicalteater. Processen
herfor er sat i gang.
Statens §5-støtte til Fredericia Musicalteater på 8,6 mio. kr. årligt er en afgørende
forudsætning for teaterets genrejsning og fremtidige virke.
Fredericia Musicalteater skal genskabes med samme høje kunstneriske kvalitet
som har været varemærket for det tidligere Fredericia Teater.
Fredericia Musicalteater skal genskabes i en bæredygtig konstruktion. Såvel øko-
nomisk som ledelsesmæssigt.
Fredericia Musicalteater skal genskabes i det stærke partnerskab mellem kom-
mune, stat og private aktører. Det trebenede partnerskab som tidligere har været
afgørende for teaterets samlede succes og udvikling.
Fredericia Byråd har med det netop indgåede budgetforlig for 2021
–
2024 stad-
fæstet kommunens tilskud til musicalteateret. Byrådet har afsat 11 mio. kr. årligt
til teateret. Beløbet svarer til det beløb, der var afsat fra Fredericia Kommune før
konkursen.
Byrådet har med ejerskab over bygning, inventar og kostumer for samtlige pro-
duktioner sikret sig rammer for at teaterproduktion og forestillinger kan fortsætte.
Vi er således nu klar til at genoptage partnerskabet med staten om at genopføre
hele Danmarks Musicalteater.
1.oktober 2020
Kontaktperson
Jacob Bjerregaard
T: 2210 7000
E:
1
Fredericia Teater og § 5 tilskud
| Byrådssekretariatet | Fredericia Kommune
21/12/20