Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 197
Offentligt
2417204_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
16. juni 2021
Folketingets Erhvervsudvalg har den 20. maj 2021, efter ønske fra Hans Christian
Skibby (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 531 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Et fitness center i en idrætshal må tilsyneladende holde åbent uden krav om at have en
person til at kontrollere valide coronapas, hver gang en kunde kommer ind af døren. Et
privat drevet fitnesscenter skal derimod have en medarbejder til at kontrollere
coronapas for brugerne hele tiden. Det er efter DF’s opfattelse klart
konkurrenceforvridende. Vil ministeren kommentere denne urimelige
forskelsbehandling, der pt. praktiseres på fitness området?
Svar:
I forbindelse med de politiske aftaler om genåbning har et bredt flertal på ni ud af ti
politiske partier i Folketinget, herunder Dansk Folkeparti, blandt andet truffet
beslutning om, at frivillige idrætsforeninger har mulighed for at holde åbent for
indendørs aktiviteter med stikprøvekontrol af coronapas. Dette gælder derfor også for
foreningsfitness. Foreninger er ikke virksomheder, hvorfor de også har andre kår end
virksomheder som fx fitnesscentre. For øvrige lokaler, hvor der udøves idrætsaktiviteter
(eksempelvis hos privatejede fitnesscentre), skal besøgende, brugere, tilskuere og
lignende ved ankomst til et lokale forevise et coronapas til personale eller andre
personer tilknyttet lokalet, eller ved verifikation i form af automatisk scanning af QR-
koden i appen Coronapas.
I den politiske aftale af 10. juni 2021 blev det besluttet, at kravet om coronapas ophører
fra den 1. august 2021 for indendørs idrætsaktiviteter. Samtidig overgås for
fitnesscentre til mulighed for en daglig stikprøvekontrol med coronapas. Der behøver
således fra det tidspunkt ikke længere ske kontrol af coronapas ved ankomst til
fitnesscentrene.
Dok. nr. 21/03487-3
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 531, om at kommentere denne urimelige forskelsbehandling, der pt. praktiseres på fitness området, fra kulturministeren, kopi til erhvervsministeren
Samtidig besluttede de politiske partier bag aftalen, at kravet om coronapas helt
ophæves for fitnesscentrene den 1. september 2021. Herefter gælder der således ikke
krav om coronapas for hverken idrætsaktiviteter eller fitnesscentre.
Joy Mogensen
Side 2