Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 180
Offentligt
2409449_0001.png
Nyborg 21. maj 2021
Nævnenes Hus
Att.: Direktør Christian Lützen
Toldboden 2
8800 Viborg
Mail: [email protected]
Vedrørende klagesagen over bygge- og formidlingsprojektet ved Nyborg Slot
Kære Christian Lützen,
Vi skriver til dig, fordi vi finder sagsbehandlingen i klagesagen over bygge- og
formidlingsprojektet ved Nyborg Slot både usædvanlig og problematisk.
Nævnenes Hus varetager sekretariatsbetjeningen af Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Du skrev som direktør for Nævnenes Hus den 26. februar
2021 et læserbrev i Fyens Stiftstidende, hvor du kommenterede på
sagsbehandlingen i forhold til Nyborg Slot-sagen. Du beskrev i læserbrevet den
ideelle proces for en sagsbehandling i forbindelse med en klagesag. Nyborg Slot-
sagens behandling adskiller sig efter vores opfattelse på væsentlige punkter fra en
sådan idealtilstand.
I Østfyns Museer og Nyborg Kommunes videre granskning af sagen
bl.a. med flere
aktindsigter
har der endvidere rejst sig en række spørgsmål og bekymringspunkter
med relation til processen.
Disse vil blive ridset op i punktform i det følgende:
1. To voteringer i sagen
Den direkte anledning til dit læserbrev den 26. februar 2021 var spørgsmålet om
Miljø- og Fødevareklagenævnets votering den 23. juni 2020, som nævnet har afvist
at meddele aktindsigt i.
Ifølge den aktindsigt Østfyns Museer har fået i Nyborg Slot-sagen, fremgår det meget
tydeligt, at
sagen blev ”endeligt voteret” og ”færdigvoteret” den 23. juni 2020. Det
fremgår både af et brev af 25. juni 2020 forfattet af den gennemgående
sagsbehandler, cand. jur. og fuldmægtig, som ovenikøbet var med ved besigtigelsen
i Nyborg den 23. juni 2020. Herudover fremgår det både af invitationen til
besigtigelsen og blev mundtligt meddelt under besigtigelsen, at voteringen ville finde
sted umiddelbart efter. Endelig fremgår det af forretningsordenen for Miljø- og
Fødevareklagenævnet, at voteringer normalt finder sted i tilslutning til besigtigelsen.
Som svar på Østfyns Museers og andres spørgsmål til Nævnenes Hus/Miljø- og
Fødevareklagenævnet om, hvad der reelt skete den 23. juni, er der indkommet flere
divergerende forklaringer. Senest et svar fra nævnets formand, Birgitte Egelund
Olsen, om, at nævnet efter besigtigelsen den 23. juni 2020 ”…efterfølgende
voterede
på det foreliggende grundlag.”
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Henvendelse af 31. maj 2021 fra fynske borgmestre vedr. sagen om Nyborg Slot
2409449_0002.png
Nævnet har i medfør af 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 3, undtaget dokument nr.
12 af 23. juni 2020 vedrørende voteringen i sagen om bygge- og formidlingsprojektet
på Nyborg Slot (protokol til besigtigelse) fra aktindsigt. Begrundelsen er, at
protokollen alene er en foreløbig voteringsprotokol og ikke udtryk for nævnets
endelige stillingtagen i sagen.
Østfyns Museer har anmodet nævnet om at genoptage/genoverveje afgørelsen om
at undtage protokollen vedrørende voteringen 22. og 23. juni 2020 fra aktindsigt.
Østfyns Museer har anført, at museet har ret til aktindsigt i beslutningsprotokollen i
medfør af § 8, nr. 1, i 1985-offentlighedsloven, der giver ret til aktindsigt i interne
dokumenter, som foreligger i endelig form, hvor dokumenterne alene gengiver
indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse.
Nævnet meddelte den 2. marts 2021 afslag på genoptagelse.
Østfyns Museer indsendte den 5. marts 2021 en klage til Folketingets Ombudsmand.
Klagen er pt. under behandling.
Uanset om Østfyns Museer får medhold i, at museet har ret til aktindsigt i protokollen
eller ej, er det meget kritisabelt, at nævnet 25. juni 2020 i brev til Kultur & Arv
meddeler, at der er truffet endelig afgørelse i sagen i forbindelse med besigtigelsen
23. juni 2020, og at sagen ikke kan genoptages, hvorefter nævnet 26. juni 2020
ændrer mening og skriver, at der alligevel ikke er truffet endelig afgørelse, og at
sagens afgørelse udsættes.
2. Proces og tidsplan
Center for Kulturarv/Fortidsminder i Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) meddelte 18.
juni 2019 dispensation til byggeriet på Nyborg Slot. Fire foreninger klagede til Miljø-
og Fødevareklagenævnet over SLKS’ afgørelse: De to veletablerede foreninger,
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring og Europa Nostra, og to helt nyoprettede
foreninger, Foreningen til Nyborgs Forskønnelse og Kultur & Arv.
Sagsbehandlingen strækker sig fra juni 2019 til afgørelsen den 17. december 2020.
Klagen fra Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring blev afleveret for sent og blev
først afvist, men blev så siden taget med igen.
I forbindelse med sagsbehandlingen har processen været meget langtrukken og
særdeles ugennemskuelig, og det står ikke klart, hvorfor sagen fortsatte et halvt år
efter besigtigelsen og den første votering den 23. juni 2020. Sagsbehandlingstiden er
utrolig lang
i alt halvandet år, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er otte
måneder (oplyst på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside 14. maj 2021).
Især i det sidste halve år fra 23. juni 2020 til 17. december 2020 er
sagsbehandlingen og processen ganske usædvanlig og meget uigennemskuelig.
De klagende foreninger fik igennem hele sensommeren og efteråret 2020 forlænget
frister på svar og indlevering af materiale talrige gange. Når den meddelte frist blev
overskredet, blev der meddelt en ny frist. Specielt Kultur & Arv har fået vide rammer
for klageadgang.
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Henvendelse af 31. maj 2021 fra fynske borgmestre vedr. sagen om Nyborg Slot
2409449_0003.png
Kultur & Arv anmodede om aktindsigt i sagen 18. juni 2020 få dage inden, der skulle
være besigtigelse og træffes afgørelse. Det må formodes, at anmodningen blev
indsendt med henblik på at få udsat sagens afgørelse. Sagens afgørelse blev på den
baggrund udsat den 26. juni 2020 med henblik på at give Kultur & Arv mulighed for at
komme med bemærkninger. Kultur & Arv havde på dette tidspunkt haft mulighed for
at komme med bemærkninger i 11 måneder. Kultur & Arv indsendte først
bemærkninger den 20. august 2020. Det fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets
afgørelse den 17. december 2020, at disse bemærkninger navnlig var en uddybning
af de tidligere fremsendte klagepunkter. SLKS indsendte bemærkninger til Kultur &
Arvs bemærkninger den 7. september 2020. Herefter blev alle sagens parter
partshørt med en frist på 4 uger. Det fremgår af afgørelsen, at de efterfølgende
indkomne bemærkninger fra sagens parter i det væsentligste har karakter af en
uddybning af tidligere fremsendte klagepunkter. Der kom kun nye oplysninger fra
Kultur & Arv, der bemærkede, at de var gjort bekendt med, at arkæologer internt i
SLKS var modstandere af projektet. Denne påstand fik imidlertid lov til at stå
uimodsagt, da SLKS ikke blev partshørt.
Det vil altså sige, at sagens afgørelse blev udsat i et halvt år uden, at der indkom nye
oplysninger fra klagerne af betydning for sagen.
Der mangler en klar og tydelig forklaring på, hvad der sker i sagen fra 23. juni og
frem til 17. december 2020.
Spørgsmål:
Der ønskes en kronologisk redegørelse for dette forløb
herunder et svar på,
om sagen blev genoptaget efter voteringen den 23. juni 2020?
Endvidere ønskes der svar på, hvorfor der blev givet så mange nye frister for
de klagende foreninger? Er det sædvanlig praksis i forbindelse med en
sagsbehandling?
3. Manglende dokumenter og manglende partshøring
Den 22. april 2021 skrev Nævnenes Hus til Østfyns Museer:
”Du
har tidligere
anmodet om aktindsigt i sag 19/05999 om bygge- og formidlingsprojektet på Nyborg
Slotsholm. Miljø- og Fødevareklagenævnets sekretariat er blevet bekendt med, at
enkelte dokumenter ikke var blevet modtaget i sekretariatet, som følge af en teknisk
fejl i klageportalen.…”.
På baggrund af denne fejl har Miljø- og Fødevareklagenævnet overvejet at
genoptage sagen, men ender med at give ”…afslag
på genoptagelse i sag om
bygge-
og formidlingsprojekt i Nyborg Kommune.”
Det er ikke betryggende, at dokumenter på den måde er forsvundet ud af sagen. Der
også andre dokumenter, der tilsyneladende ikke indgår i sagens behandling. De
indgår i hvert fald ikke i de aktindsigter, som Østfyns Museer har modtaget.
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Henvendelse af 31. maj 2021 fra fynske borgmestre vedr. sagen om Nyborg Slot
2409449_0004.png
Der er mindst to mangler:
a) Mail fra formandens stedfortræder til Kultur & Arv 26. juni 2020
Det fremgår af en af skrivelserne fra Kultur & Arv, at formandens stedfortræder
Thomas Steensen stillede Kultur & Arv en aktindsigt i udsigt ultimo juni.
Den 2. august 2020 skriver Kultur & Arv, at:
”…Miljø-
og Fødevareklagenævnet mere end en måned efter begæring af aktindsigt,
stadig ikke har imødekommet denne, således som klagenævnets næstformand,
Thomas Steensen ellers lovede i skrivelse af 26. juni d.å.”
Og 22. september 2020:
”Kultur
& Arv fortsat afventer den aktindsigt, som formandens stedfortræder Thomas
Steensen i skriftlig
afgørelse af ultimo juni stillede Kultur & Arv i udsigt…”
Skrivelsen fra Thomas Steensen indgår ikke i sagens akter.
b) Dokumentet fra Kultur & Arv fra 26. oktober 2020
Dokumentet fra 26. oktober 2020 er nævnt i afgørelsen af 17. december 2020.
Østfyns Museer har nu fået oplyst, at der kun er indsendt en mail denne dato kl. 12.
Men i mailen spørger Kultur & Arv netop ind til, om skrivelsen er modtaget:
”Kære Anne, Jeg har ikke kunnet få fat i dig, og jeg ved ikke, om I har modtaget
vores skrivelse. Dette er
en hurtig mail fra telefonen….”
Samtidig gør SLKS flere gange opmærksom på, at der er uploadet et dokument fra
Kultur & Arv, som ikke kan åbnes. Alt tyder således på, at Kultur & Arv har indsendt
en skrivelse.
Af Kultur & Arvs mail af 26. oktober 2020 fremgår det, at arkæologer fra SLKS skulle
være imod Nyborg Slot-projektet. Dette nævnes specifikt i afgørelsen.
Hvis denne mail fra 26. oktober kl. 12 indgår som en væsentlig bemærkning i sagen,
skulle den have være forelagt SLKS i partshøring.
Det fremgår af Østfyns Museers aktindsigt i korrespondancen med SLKS, at dette
ikke er sket.
Spørgsmål:
Blev dokumentet fremsendt af Kultur & Arv i oktober 2020 nogensinde åbnet,
og indgik det i sagens behandling?
Skrivelsen fra Thomas Steensen indgår ikke i sagens akter. Er der også tale
om en fejl her? Og er det muligt at få aktindsigt i mailen?
Hvorfor er mailen fra 26. oktober kl. 12 fra Kultur & Arv ikke fremsendt til
SLKS i partshøring, hvis udtalelser i mailen indgår som en væsentlig
bemærkning i sagens afgørelse?
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Henvendelse af 31. maj 2021 fra fynske borgmestre vedr. sagen om Nyborg Slot
2409449_0005.png
4. Klageberettigelse
Det er meget tvivlsomt, om de to foreninger, Kultur & Arv og Foreningens til Nyborgs
Forskønnelse, er klageberettiget.
Det fremgår af museumslovens § 29u, stk. 2, at klagenævnet kan kræve, at
foreningerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter
eller på anden måde.
Nyborg Kommune har skriftligt opfordret klagenævnet til at undersøge dette nærmere
og indhente dokumentation for klageberettigelsen, idet bl.a. foreningen Kultur & Arv
tilsyneladende er blevet oprettet af en enkeltperson bosiddende i København alene
med det formål at klage over Nyborg Slot-projektet. Det er Nyborg Kommunes
vurdering, at foreningen ikke kan betragtes som en landsdækkende forening, idet
foreningen ikke har dokumenteret en medlemsliste.
Det fremgår af Østfyns Museers aktindsigt i klagesagen, at klagenævnet ikke foretog
nogen yderligere undersøgelse af forholdet omkring klageberettigelse. Der blev blot
sat kryds i en rubrik vedr. klageberettigelse i forbindelse med en indledende
screening, men uden nogen skriftlig konkret vurdering og uden indhentelse af
dokumentation.
Det eneste andet sted, hvor der står noget om klageberettigelse i sagens akter er et
telefonnotat, hvor projektchefen fra SLKS ønsker at få oplyst, hvorvidt nævnet har
taget stilling til foreningernes klageberettigelse i sagerne. Synspunkterne noteres til
den sagsbehandler, der har screenet sagerne
og så sker der ikke mere.
Det må betyde, at klagenævnet ikke har imødekommet kommunens og SLKS’
opfordring til at undersøge foreningerne mere indgående i forhold til vedtægter,
medlemsoversigter m.v. for at undersøge, om der reelt er tale om foreninger med
medlemmer og ikke bare en eller få enkeltpersoner.
Klagenævnet har således anerkendt foreningen Kultur & Arv som en klageberettiget
forening uden at indhente nogen form for dokumentation.
Det bør ikke være muligt for en enkeltperson at blive klageberettiget ved at oprette
en forening. Dette er i strid med lovens intentioner.
Særligt klagen fra foreningen Kultur & Arv har fået en helt afgørende betydning for
klagesagens forløb. Denne forening indsendte en anmodning om aktindsigt få dage
inden, der skulle være besigtigelse med efterfølgende votering og endelig afgørelse
23. juni 2020.
Dette medførte, at klagenævnet valgte at udsætte sagens behandling md henvisning
til forvaltningslovens § 9b. Dette på trods af, at klagenævnet havde færdigvoteret
umiddelbart efter besigtigelsen, hvilket blev bekræftet af klagenævnet i brev til Kultur
& Arv 25. juni 2020.
På grund af denne udsættelse, blev der først truffet afgørelse i klagesagen et halvt år
senere, nemlig 17. december 2020, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet traf
afgørelse om at ændre dispensationen fra SLKS til et afslag.
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Henvendelse af 31. maj 2021 fra fynske borgmestre vedr. sagen om Nyborg Slot
2409449_0006.png
Hvis foreningen Kultur & Arv ikke var blevet anerkendt som klageberettiget, ville
sagens afgørelse ikke være blevet udsat. Det kan ikke udelukkes, at afgørelsen den
23. juni faldt anderledes ud end afgørelsen den 17. december 2020.
I øvrigt henvises til det særskilte notat vedr. klageberettigelse, der er vedlagt som
bilag (bilag 1).
Spørgsmål:
Blev de to foreningers klageberettigelse reelt vurderet i medfør af
museumslovens § 29u, stk. 2, ud over den helt indledende screening?
Hvorfor indgik Nyborg Kommunes henvendelse ikke i vurderingen af de to
foreningers klageberettigelse?
5. Nævnets sammensætning
Nævnets sammensætning er i Nyborg Slot-sagen det snævrest mulige bestående af
en formand, to landsdommere og fire læge medlemmer. Der inddrages ingen
sagkyndige i sagsbehandlingen, selv om sagen er meget kompleks i forhold til de
sager, nævnet sædvanligvis behandler (jf. 282 sager om fredede fortidsminder på
Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside den 19. maj 2021, hvoraf langt de
fleste handler om gravhøje, diger etc.).
Der er udpeget i alt 16 sagkyndige medlemmer, ligesom
”formanden kan beslutte, at
behandlingen af en sag kræver, at nævnet tiltrædes af et eller flere yderligere
sagkyndige medlemmer, der ad hoc beskikkes. Hvis formanden beslutter dette,
indstiller styrelser under Miljø- og Fødevareministeriet et eller flere sagkyndige
medlemmer med de relevante kompetencer til beskikkelse af erhvervs- og
vækstministeren.”
(Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, kap. 2, § 2).
Dette sker ikke i Nyborg Slot-sagen. Det er besynderligt, at nævnet i denne meget
komplekse sag ikke har fundet anledning til at udpege særligt sagkyndige personer
med erfaring i kulturarv, arkæologi og/eller museumsforhold.
Opgaven for Miljø- og Fødevareklagenævnets medlemmer er ifølge oplysninger fra
nævnet berammet til 15 timer. Det betyder, at medlemmerne har haft meget lidt tid til
at sætte sig ind i sagen.
Spørgsmål:
Indgik der overvejelser om at inddrage sagkyndige i nævnet ved
behandlingen af Nyborg Slot-sagen, som pga. sin kompleksitet burde give
anledning til at supplere nævnet med sagkyndige kompetencer udefra?
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Henvendelse af 31. maj 2021 fra fynske borgmestre vedr. sagen om Nyborg Slot
2409449_0007.png
6. Sagen ikke fuldt belyst
Det fremgår af Østfyns Museers aktindsigt i sagen, at den ikke er fuldt oplyst, hvad
angår projektets hovedformål: Formidling, tilgængelighed og forståelighed.
I både dispensationen og afgørelsen henvises til formidling
og også i afgørelsen
henvises der
til, at ansøgningen ”indgår
som en central del af projektet ’Nyborg Slot –
Levende Kulturarv’.”
Men selve konkurrenceprogrammet: ”Nyborg Slot –
Levende
Kulturarv”, Styrelsen for Slotte og Ejendomme 2015, er helt fraværende i sagens
akter.
Allerede i konkurrenceprogrammet fra 2015 var byggefeltets størrelse defineret,
ligesom det her stod helt klart, at projektet ville medføre store visuelle ændringer. Det
er hele projektets formål og baggrunden for udskrivningen af arkitektkonkurrencen.
Derfor er det meget problematisk, at det ikke har været tilgængeligt for nævnets
medlemmer.
Nævnet omtaler konstant formålet med nybyggeriet som formidling, men det indgår
med lige stor vægt at skabe tilgængelighed for alle til en unik kulturarv, ligesom
nybyggeriet tjener til at understøtte fortidsmindets oprindelige udtryk og fortælling.
Heller ikke formidlingsprospektet over hele det nye udstillingsprogram udarbejdet af
Moesgaard Museum, Østfyns Museer og Slots- og Kulturstyrelsen fra 2016 er med i
sagens akter. Også dette prospekt kunne have givet Miljø- og
Fødevareklagenævnets medlemmer et nyttigt indblik i projektets hovedformål og
DNA, herunder at det har været et hovedmål for projektet at lade den middelalderlige
Kongefløj fremstå som museumsgenstanden i sig selv, hvorfor alle nødvendige
museumsfunktioner (f.eks. trapper, elevatorer, toiletter, garderober, udstillingsrum
mv.) måtte samles i en tilbygning med forbindelsesveje til Kongefløjen.
Endelig er en række vigtige beregninger med dokumentation for, at nybyggeriet ikke
skader de arkæologiske lag ikke inddraget, f.eks. et notat fra det rådgivende
ingeniørfirma Søren Jensen om muligheden for konstruktioner på fortidsminderne
ved Nyborg Slot (dateret 16. juni 2020).
Fraværet af disse dokumenter betyder, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har
kunnet danne sig et fuldt billede af projektets primære formål
og dermed heller ikke
hovedbegrundelsen for dispensationen fra SLKS.
Nævnet er forpligtet til at sikre, at sagen er fuldt ud oplyst. Det er en forvaltningsretlig
grundsætning. Hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen må
tilsidesættes som ugyldig. Det kan også betyde, at sagen må genoptages, så de
manglende undersøgelser kan blive foretaget.
Spørgsmål:
Blev der indhentet supplerende oplysninger om projektet, så Miljø- og
Fødevareklagenævnets medlemmer kunne søge information i de ovennævnte
dokumenter?
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Henvendelse af 31. maj 2021 fra fynske borgmestre vedr. sagen om Nyborg Slot
2409449_0008.png
7. Hvem er sagens parter
Igennem hele sagsbehandlingen er det uklart, hvem der er sagens parter. Det er
således meget uklart, hvornår Miljø- og Fødevareklagenævnet/Nævnenes Hus
henvender sig til de to dele af SLKS, der er involveret i sagen; Center for Kulturarv
(fortidsminder)/SLKS og Center for Restaurering og Projekter/SLKS.
En anmodning om aktindsigt i korrespondancen med SLKS viser tydeligt, at der ikke
skelnes konsekvent mellem bygherre og myndighed. F.eks. blev Center for Kulturarv
(fortidsminder)/SLKS i første omgang ”glemt” i forbindelse med invitationen til
besigtigelsen (maj 2020).
Spørgsmål:
Hvordan defineres sagens parter i forhold til SLKS?
8. Afgørelsens konsekvenser
Miljø- og Fødevareklagenævnet forholder sig ikke til, at nævnet med afgørelsen
lukker Nyborg Slot som museum på ubestemt tid. Der anvises ingen
handlemuligheder efter afgørelsen.
En meget vigtig del af bygge- og formidlingsprojektets formål har været at sikre den
fysiske tilgængelighed for publikum
herunder adgang for alle til slottets tre
stokværk under sikre forhold og i henhold til de gældende krav fra brand- og
bygningsmyndigheder (som det nyrestaurerede slot naturligvis skal leve op til). Hertil
kommer ønsket om tilgængelighed for alle (inkl. handicappede, gangbesværede
etc.). Det er netop disse forhold, der har fordret placeringen af en ny bygning på
borgbanken med direkte forbindelse til de tre stokværk.
Miljø- og Fødevareklagenævnet synes ikke at have inddraget tilgængelighed og
adgangsforholdene i sine overvejelser.
Afgørelsen tyder på, at klagenævnet formentlig ikke har været klar over, at
Kongefløjen som konsekvens af afgørelsen vil være utilgængelig, og at der ikke
længere kan være museum for offentligheden på Nyborg Slot. Det er meget uheldigt,
at et så vigtigt stykke kulturarv fra Danmarks middelalder nu er utilgængeligt på
ubestemt tid.
Østfyns Museer ser frem til at modtage dine svar på og bemærkninger til
ovenstående.
Med venlig hilsen
Mette Ladegaard Thøgersen
Ph.d. i historie
Leder af Nyborg Slot
Erland Porsmose
Dr. Phil. i historie
Direktør Østfyns Museer