Til Folketingets Kulturudvalg
Vojens Speedway Center, den 11. maj 2021.
Siden Ole Olsens første verdensmesterskab i 1971, har speedwaysporten haft
en markant position i det danske kulturliv. Sporten voksede efterfølgende med
nye klubber og motorbaner, i alle egne af Danmark, og med tusinder af udøvere.
Talentudviklingen under Danmarks Motor Union medførte et reelt speedway-
boom i 1980érne, hvor atleter som Erik Gundersen og Hans Nielsen opnåede en
folkelig popularitet på højde med f.eks. Michael Laudrup og Preben Elkjær på
fodboldlandsholdet.
Vojens Speedway Center har siden 1975 været et omdrejningspunkt for
speedwaysporten, men i en årrække blev der også afviklet VM grandprix i Parken
i København.
I 2018 overdragede Ole Olsen sit livsværk, Vojens Speedway Center, til sønnen
Jacob Olsen. Samme år gennemførte man, med stor succes, både en afdeling
om Europamesterskabet, og et VM grandprix.
Gennem alle år har Vojens Speedway Center været i stand til at håndterer
afviklingen af begivenheder med
–
ofte
–
over 20.000 publikummer fra ind og
udland. Der er god udendørs plads, både til siddende og stående publikummer,
separate indgange, separate kiosker og toiletforhold.
Alt sammen på fuld højde med et fodboldstadion, med dygtige vagter og kontrol
af alle sektorer.
…
Efter sidste års forståelige corona-restriktioner, havde ledelsen i Vojens
Speedway Center set frem til 2021:
- Jævnlige matcher i den danske liga, som består at otte hold, der mødes på ude
og hjemmebane, inden en afgørende finale i september.
- Afviklingen af det individuelle danske mesterskab, onsdag den 9. juni.
- Afviklingen af det danske VM grandprix, lørdag den 11. september.
En minimeret udgave af den danske liga er kommet i gang, dog uden
publikummer. Det skal bemærkes at arrangementerne afvikles i de tidlige
aftentimer fra 18
–
21.
…
Regeringens seneste genåbningstiltag - som blev vedtaget 4. maj 2021 - har
dog rejst en undren i forhold til speedwaysporten, og den øvrige professionelle
danske idræt, som
ikke
beskæftiger sig med fodbold.
I det nye forlig hedder det at pr. 6. maj:
Spillesteder, teatre og biografer genåbner med krav om corona-pas og op til
2000 tilskuere i sektioner à 500.
Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med
krav om corona-pas, og op til 1000 deltagere i sektioner à 500, hvor deltagerne
hovedsageligt sidder ned.
Hvad er baggrunden og vurderingen for, at speedwayarrangementer ikke kan
gennemføres
–
udendørs - under samme vilkår?