Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2270556_0001.png
Støtteerklæring til Applaus
En samlet scenekunstbranche ønsker, at bevillingen til Applaus forlænges
Applaus er et nationalt publikumsudviklingsprojekt, der har til formål at hjælpe den danske
scenekunstbranche med at nå ud til et større og mere mangfoldigt publikum.
Applaus er finansieret af en 3-årig bevilling fra Kulturministeriet på 8,5 mio. kr., der løber frem til
30. april 2021.
Applaus er i øjeblikket forankret hos Udviklingsplatformen for Scenekunst.
Ønsket er dog, at Applaus videreføres som en selvejende institution og udvides til at omfatte
publikumsundersøgelser for producerende scenekunstnere – teatre, orkestre og ensembler.
Erfaringerne fra den første projektperiode samt fremtidigt udviklingsarbejde bør komme de øvrige
aktører til gode, så alle former for scenekunst når ud til flere.
Derfor skal Applaus fortsætte
Applaus har siden 2018 arbejdet for at skabe større viden om danskernes forhold og brug af
scenekunst. Det er vigtigt for scenekunstbranchen, at der skabes evidens på scenekunstområdet.
Det er en stor udfordring for branchen, at det ikke er lavet flere større systematiske undersøgelser
af hele feltet, ligesom at det er en udfordring, at der ikke er så meget statistik på området.
I kombination med Applaus’ undersøgelser er der også blevet udviklet værktøjer og konkrete
initiativer, der gør scenekunstinstitutionerne i stand til at betyde mere for flere. Det er sket
gennem en række større undersøgelser, samt seminarer, workshops, oplæg og atikler.
1) Rapporten ”Perspektiver
på Publikum”
er en undersøgelse af borgernes forhold til og brug
af scenekunst med deltagelse af over 5.000 respondenter. Rapporten viser, at 6 ud af 10
borgere over 16 år har set scenekunst i løbet af de seneste 12 måneder, men peger
samtidig på en række barrierer, der afholder ikke-brugerne fra at benytte sig af de
scenekunstneriske tilbud.
Hvis vi skal have scenekunsten ud til alle, er der behov for yderligere undersøgelser, der
kan skabe en dybere forståelse af de barrierer som ligger til grund for at nogle borgere
afholder sig fra at benytte sig af de producerende scenekunstneres tilbud, samt hjælpe
med at nedbryde dem.
2) Rapporten ”Publikumsudvikling
i Dansk Scenekunst 2019”
er en undersøgelse af 268
scenekunstinstitutioners arbejde med publikumsudvikling. 3 ud af 4
scenekunstinstitutioner svarer, at de arbejder med publikumsudvikling. 6 ud af 10 svarer
dog samtidig, at de ikke har nogen strategi, mens 7 ud af 10 svarer, at de ikke ved, om
deres initiativer virker.
Hvis flere scenekunstinstitutioner skal blive i stand til at arbejde strategisk med
publikumsudvikling, er der behov for videreuddannelse og opkvalificering igennem flere
Applaus
Udviklingsplatformen for Scenekunst
Otto Busses Vej 5A, Byg. 048, 2450 København SV
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse af 28/10-20 fra Applaus vedr. forlængelse af bevilling til Applaus
2270556_0002.png
seminarer og workshops m.m., der giver metoder og værktøjer til at gennemføre og
evaluere konkrete publikumsrettede initiativer.
3) Rapporten ”COVID-19
Publikumsundersøgelse”,
er en undersøgelse af d publikums lyst til
at besøge scenekunstinstitutionerne set i lyset af COVID-19. Undersøgelsen viste, at 8 ud af
10 vil bruge et større eller det samme beløb, som de plejer, på scenekunst det næste halve
år. Undersøgelsen afdækkede ligeledes, hvilke bekymringer nogle publikummer havde ved
at besøge scenekunstinstitutionerne under COVID-19.
Undersøgelsen viser, at Applaus kan hjælpe scenekunstinstitutionerne med at navigere
under ekstraordinære omstændigheder. Under den nuværende situation, ser vi et behov
for yderligere undersøgelser af, hvordan institutionerne bedst kommer igennem COVID-19.
Applaus hjælper landets scenekunstinstitutioner med metode og værktøjer til at omsætte viden til
konkrete initiativer, der forankres og implementeres i de enkelte organisationer. Det sker igennem
seminarer, workshops og netværksmøder. Det er afgørende, at dette arbejde fortsættes, så ny
viden også kommer til at betyde nye tiltag på landets kulturorganisationer.
På baggrund af ovenstående håber en samlet scenekunstbranche, at Kulturministeriet vil forlænge
bevillingen til Applaus.
Dato:
Dato:
19. oktober 2020
Dato:
_________________________
Peter Mark Lundberg
Direktør for Dansk Teater
_________________________
Mikkel Harder
Leder af Udviklingsplatformen
_________________________
Lars Seeberg
Formand for Projektstøtteudvalget
for Scenekunst - Statens Kunstfond
Dato:
Dato:
________________________
Asbjørn Keiding
Sekretariatsleder DEOO
_________________________
Lene Struck-Madsen
Projektleder Applaus
Applaus
Udviklingsplatformen for Scenekunst
Otto Busses Vej 5A, Byg. 048, 2450 København SV