Aktstykke nr.
240
Folketinget 2020-21
240
Kulturministeriet.
København, den 11. maj 2021.
a.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at anvende 53.300 kr. af midlerne
bevilget til kulturvaneundersøgelsen på akt 197 af 11. juni 2020. Midlerne skal anvendes til
gennemførslen af en forundersøgelse ved Danmarks Statistik, som skal kvalificere en kommende
undersøgelse af børn og unges kulturvaner ift. metodisk afgrænsning og udvælgelse af population,
samt beregning af nødvendig stikprøvestørrelse.
Samtidig orienterer Kulturministeriet Finansudvalget om, at Kulturministeriet samlet set i 2020 og
2021 har anvendt 1,9 mio. kr. af midlerne bevilget til
”9. Kulturvaneundersøgelsen og generel kul‐
turstatistik”
uden forelæggelse for Finansudvalget, hvorfor nærværende aktstykke gør opmærksom
på dette.
b.
I henhold til lov 1532 om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri af 19. december 2017
(udlodningsloven), § 16 fordeler Kulturministeriet 263,9 mio. kr. (2017-pl) til kulturelle formål fra
udlodningsmidlerne. De samlede midler fordeles af kulturministeren med godkendelse af Finansud‐
valget. Finansudvalget tiltrådte akt. 197 af 11. juni 2020, hvor Kulturministeriet fik tilslutning til en
samlet økonomisk ramme på 4,9 mio. kr. til formålet
”9. Kulturvaneundersøgelsen og generel kultur‐
statistik”.
Heraf 2,4 mio. kr. øremærket ”øvrige statistikprojekter”, herunder kulturvaneundersøgel‐
sen. Kulturministeriet anmoder om, at de 53.300 kr. anvendes fra de afsatte 2,4 mio. kr. til øvrige
statistikprojekter, herunder kulturvaneundersøgelsen.
Børn og unges kultur- og fritidsvaner har hidtil været statistisk underbelyst. Data og viden om børn
og unges kultur- og fritidsvaner anses som værende centrale for at forstå kulturens betydning for
denne del af befolkningen, samt at understøtte politikudviklingen på området.
Det bemærkes, at bevillinger til ”øvrige statistikprojekter, herunder kulturvaneundersøgelsen” på
akt. 197 af 11. juni 2020 fordeles af kulturministeren efter forelæggelse for Finansudvalget. Kultur‐
ministeriet har desværre ikke været opmærksom på, at udmøntningen af midler under ”øvrige stati‐
stikprojekter, herunder kulturvaneundersøgelsen” skal godkendes af Finansudvalget. I 2020 og 2021
har Kulturministeriet således disponeret over i alt 1,9 mio. kr. uden at disponeringen er godkendt af
Finansudvalget, hvilket Kulturministeriet beklager. Det samlede disponerede beløb fordeler sig på
dels 692.000 kr. til akut forlængelse af kulturvaneundersøgelsen for den voksne del af befolkningen i
AK001772