KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 161
Offentligt

26. april 2021

Samlenotat

Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 17.-18. maj 2021

6. Rådskonklusioner om de kulturelle og kreative sektorers genopretning, mod-

standsdygtighed og bæredygtighed

–

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

7. Rådskonklusioner om Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til

støtte for genopretning og transformering

–

side 7

KOM (2020) 784

- Vedtagelse

8. Diversifikation af finansieringskilder og -mekanismer til bevaring og beskyttelse

af Europas kulturarv

–

side 11

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

9. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanter for medlemsstaternes regeringer

forsamlet i Rådet om innovation inden for sport

–

side 14

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

10. Sportsdiplomati som virkemiddel til promovering af europæiske interesser og

værdier

–

side 19

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Jour. nr. 21/00066-10

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Ad 6. Rådskonklusioner om de kulturelle og kreative sektorers genopret-

ning, modstandsdygtighed og bæredygtighed

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det portugisiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om de kul-

turelle og kreative sektorers genopretning, modstandsdygtighed og bæredygtighed.

Konklusionsudkastet skal ses i lyset af COVID-19 og bestræbelserne på at modvirke

effekterne af virussen, øge modstandsdygtigheden mv., herunder de mange genop-

retningsinitiativer til fordel for de kulturelle og kreative sektorer, der er udgået fra

medlemsstaterne og EU. Endvidere følger udkastet op på formandskabets arbejds-

program og dets tværgående prioritet om fremme af genopretning efter pandemien

bl.a. gennem grøn og digital omstilling.

Udkastet til rådskonklusioner tager bl.a. afsæt i, at de kulturelle og kreative sekto-

rer er blandt de hårdest ramte sektorer som følge af pandemien, og at COVID-19-

krisen har udstillet en række strukturelle udfordringer for kultursektorerne. I den

forbindelse peges der på, at der er behov for såvel en umiddelbar respons som en

mere langsigtet indsats, der kan bane vejen for, at de kulturelle og kreative sektorer

kan blive mere robuste og bæredygtige.

Med henblik på det mere langsigtede perspektiv lægger rådskonklusionsudkastet op

til at identificere indsatsområder om f.eks. forbedret adgang til disponibel finansie-

ring, fremskyndelse af digital og grøn omstilling og inddragelse af kulturbrugere og

lokale fællesskaber, der alle vurderes at kunne bidrage til at gøre de kulturelle og

kreative sektorer mere modstandsdygtige i fremtiden.

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte fokus på, hvordan de

kulturelle og kreative sektorer på bagkant af pandemien kan rustes og gøres mere

modstandsdygtige. Regeringen finder det mere langsigtede fokus vigtigt ikke mindst

af hensyn til sektorerne selv, men også pga. den vigtige samfundsmæssige rolle, som

COVID-19 ligeledes har udstillet, kulturen spiller. Regeringen er enig i, at der kan

opstilles indsatsområder, der på tværs af landene kan bidrage til at gøre kultursek-

toren mere robust, men peger samtidig på, at beslutninger om konkrete understøt-

tende indsatser

–

for at være mest effektive og målrettede

–

bør træffes nationalt og

lokalt. Regeringen kan imidlertid tilslutte sig det foreliggende konklusionsudkast,

der alene rummer opfordringer til medlemslandene og Kommissionen.

Rådskonklusionsudkastet ventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Side 2

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

2. Baggrund

Konklusionsudkastet skal ses i lyset af COVID-19 og bestræbelserne på at modvir-

ke effekterne af virussen, øge modstandsdygtigheden mv., herunder de mange gen-

opretningsinitiativer til fordel for de kulturelle og kreative sektorer, der er udgået

fra medlemsstaterne og EU.

Endvidere står udkastet i forlængelse af kulturministrenes hidtidige drøftelser

under kroatisk og tysk EU-formandskab om konsekvenserne af COVID-19 på kul-

tur- og medieområdet og ministrenes udveksling af erfaringer om tiltag, som de

enkelte lande havde iværksat for at afbøde følgerne af pandemien for kulturlivet og

medierne.

Derudover følger udkastet op på formandskabets arbejdsprogram og dets tværgå-

ende prioritet om fremme af genopretning efter pandemien bl.a. gennem grøn og

digital omstilling.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner tager bl.a. afsæt i, at de kulturelle og kreative sekto-

rer er blandt de hårdest ramte sektorer som følge af pandemien, og at COVID-19-

krisen har udstillet en række strukturelle udfordringer for kultursektorerne. I den

forbindelse peges der på, at der er behov for såvel en umiddelbar respons som en

mere langsigtet indsats, der kan bane vejen for, at de kulturelle og kreative sekto-

rer kan blive mere robuste og bæredygtige.

Der henvises endvidere bl.a. til, at beskæftigede i kultursektoren ofte står over for

stor usikkerhed grundet f.eks. korttidskonktrakter og deres status som selvstændi-

ge og freelancere.

Under hensyn til nærhedsprincippet, medlemsstaternes kompetence på kulturom-

rådet og arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi lægges der op til at identifice-

re og følge op på følgende seks indsatsområder, der vurderes at kunne bidrage til at

gøre de kulturelle og kreative sektorer mere robuste og bæredygtige:

I Forbedre adgang til disponibel finansiering

Medlemsstaterne og Kommissionen

opfordres bl.a. til, at drage fordel af EU’s gen-

opretningsfacilitet til fremme af genopretning efter de negative følger af COVID-

19-pandemien og adressere de strukturelle udfordringer, der gør sig gældende for

de kulturelle og kreative sektorer. Endvidere opfordres til at fremme synergi mel-

lem de EU-programmer, der er relevante for kultursektoren, og forbedre ansøg-

ningsprocedurer, mindske bureaukrati mv. Desuden opfordres der bl.a. til at til-

passe støttemuligheder, så de modsvarer kultursektorens behov og kapacitet.

Kommissionen

opfordres endvidere bl.a. til at stille en samlet IT-adgang til rådig-

hed, der giver relevant, opdateret og målrettet information om støttemuligheder for

de kulturelle og kreative sektorer. Endvidere er der en opfordring til bl.a. at evalu-

ere statsstøtteregler, der vedrører kultursektoren, med henblik på at vurdere evt.

behov for tilpasning.

Side 3

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

II Øge modstandsdygtigheden for professionelle aktører i de kulturelle og kreative

sektorer

Medlemsstaterne

opfordres bl.a. til, inden for de rette sammenhænge, yderligere at

fremme et bæredygtigt arbejdsmarked, som tager hensyn til særlige forhold, der

gør sig gældende mht. kulturaktiviteter. Endvidere opfordres der til en løbende

dialog med de professionelle aktører mhp. at tilskynde dem til på et tidligt tids-

punkt at gøre opmærksom på problemer og dele erfaring om løsninger.

Medlemsstaterne og Kommissionen

opfordres endvidere bl.a. til at fremme udvik-

lingen af nye forretningsmodeller for kultursektoren, f.eks. ved at mobilisere muli-

ge data, der kan kaste lys på økonomiske, digitale, samfundsmæssige og miljømæs-

sige udfordringer, og til at fremme opbygningen af færdigheder i sektoren inden for

iværksætteri, digitalisering, forvaltning samt viden om ophavsret.

III Yderligere fokus på mobilitet og samarbejde

Medlemsstaterne og Kommissionen

opfordres bl.a. til at fremme samarbejde og

udveksling blandt professionelle kulturaktører under hensyntagen til principperne

om fri bevægelighed for personer og tjenester samt udforske mulige løsninger mht.

problemstillinger om mobilitet.

IV Fremskynde digital og grøn omstilling

Medlemsstaterne og Kommissionen

opfordres bl.a. til at tilskynde de professionelle

kulturaktører til opkvalificering på det digitale område, så de effektivt kan få ad-

gang til, udnytte, drage fordel af og konkurrere på den digitale arena under hen-

syntagen til den rolle, som store online platforme spiller. Endvidere opfordres der

til at fremme tværfagligt samarbejde mellem kultursektoren og sektorer inden for

miljø og teknologi, der kan anspore til innovation inden for både kulturen og indu-

strien.

V Forbedre viden og parathed i forhold til fremtidige udfordringer

Medlemsstaterne og Kommissionen

opfordres til bl.a. at øge grundlæggende viden

om de enkelte kulturelle og kreative sektorers særlige behov, særtræk og sårbar-

hed gennem f.eks. forskning, kortlægning og løbende dialog med relevante interes-

senter, herunder lokalsamfund. Endvidere opfordres til deling af knowhow, god

praksis og information om de mest effektive veje til at sætte skub i kultursektorens

genopretning. Derudover opfordres til at have fokus på parathed i forhold til uven-

tede og usikre fænomener, der kan give sektoren alvorlige forstyrrelser i fremtiden.

VI Inddrage kulturelle og lokale fællesskaber

Medlemsstaterne og Kommissionen

opfordres bl.a. til at inddrage kulturelle og loka-

le fællesskaber i forbindelse med fastlæggelse af prioriteter, strategier, politikker

mv. på kulturområdet, ligesom der opfordres til yderligere at tilskynde til partner-

skaber mellem de kulturelle og kreative sektorer og andre politikområder (f.eks.

sundhed, uddannelse, turisme mv.), så kulturens positive effekter (f.eks. i forhold

til menneskelig trivsel) kan bringes i spil.

Side 4

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Medlemsstaterne

opfordres endvidere til bl.a. at styrke båndet mellem kulturelle og

lokale fællesskaber, myndigheder og de kulturelle og kreative sektorer, ligesom der

opfordres til gennem kultur at fremme sociale sammenhænge og tilhørsforhold som

et modsvar over for negative effekter af social distance og digital interaktion. Der-

udover opfordres der til at fremme kulturel bevidsthed ved at stimulere aktiv del-

tagelse i kultur for alle, herunder de mest sårbare grupper. Endelig inviteres med-

lemsstaterne til at opfordre kulturinstitutioner til at udvikle innovative tilgange og

metoder til at tiltrække forskellige publikumsgrupper.

Der lægges op til at udveksle erfaringer og gøre status på opfølgningen på konklu-

sionerne i 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske kon-

sekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-

niveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 26. april 2021. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner bakkes generelt op af medlemsstater-

ne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen og Folketingets partier har siden foråret 2020 som en umiddelbar re-

spons iværksat hjælpetiltag for at holde hånden under dansk kulturliv for at afbø-

de effekterne af COVID-19. Med etableringen af Genstartsteam for kultur- og

idrætsliv i december 2020 har regeringen ønsket at fremme et mere langsigtet per-

spektiv ved at bede Genstartsteamet om at give anbefalinger til, hvordan kultur-

Side 5

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

og idrætsliv kan nå ud til borgerne i forbindelse med en genåbning, men under

hensyntagen til de til enhver tid gældende restriktioner, der følger af, at virussen

stadig er iblandt os. Sammen med opfølgningen på rammeaftalen om plan for gen-

åbning af Danmark følges der nu op på Genstartsteamets anbefalinger fra februar

2021 om et innovationslaboratorium målrettet udvikling af nye digitale formater,

etablering af dataindsamling om den indvirkning COVID-19 har og har haft på

kultur- og idrætslivet, udvikling af en landsdækkende festival samt kampagne i

forbindelse med en genåbning, igangsætning af test med et større antal publikum

til events samt etablering af puljer, der skal fremme udviklingen af aktiviteter i

forbindelse med en genåbning af kultur- og idrætslivet.

Regeringen ser på den baggrund positivt på formandskabets initiativ til at sætte

fokus på, hvordan de kulturelle og kreative sektorer på bagkant af pandemien kan

rustes og gøres mere modstandsdygtige. Regeringen finder det mere langsigtede

fokus vigtigt ikke mindst af hensyn til sektorerne selv, men også pga. den vigtige

samfundsmæssige rolle, som COVID-19 ligeledes har udstillet, kulturen spiller.

Regeringen er enig i, at der kan opstilles indsatsområder, der på tværs af landene

kan bidrage til at gøre kultursektoren mere robust, men peger samtidig på, at be-

slutninger om konkrete understøttende indsatser

–

for at være mest effektive og

målrettede

–

bør træffes nationalt og lokalt. Regeringen kan imidlertid tilslutte sig

det foreliggende konklusionsudkast, der alene rummer opfordringer til medlems-

landene og Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men Euro-

paudvalget er løbende blevet orienteret om kultur- og medieministres drøftelser om

effekterne af COVID-19 på kultursektoren, senest på møde den 26. november 2020

hvor den uformelle videokonference for kultur- og medieministre om genopretning

af kultur- og mediesektoren fra COVID-19 blev forelagt.

Side 6

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Ad 7. Rådskonklusioner om Europas medier i det digitale årti: En hand-

lingsplan til støtte for genopretning og transformering

KOM (2020) 784

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det portugisiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om Euro-

pas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transi-

tion.

Udkastet til rådskonklusioner adresserer Kommissionens meddelelse af 3. december

2020 ”Europas

medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopret-

ning og transformering”, som har til formål at

bidrage til genopretning af nyheds-

medierne og den audiovisuelle sektor i Europa efter COVID-19-krisen samt støtte

sektorens grønne og digitale omstilling.

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte emnet om støtte for

genopretning og omstilling af Europas medier i det digitale årti på dagsordenen.

Regeringen støtter konklusionsudkastets ambitioner herom.

Rådskonklusionsudkastet forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

2. Baggrund

Det portugisiske formandskab har valgt at udarbejde rådskonklusioner, der adres-

serer Kommissionens meddelelse af 3. december 2020

”Europas

medier i det digita-

le årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering”.

Handlingsplanen indeholder en række initiativer af ikke lovgivningsmæssig karak-

ter i regi af Kommissionen, der primært har til formål at bidrage til genopretning

af nyhedsmedier og den audiovisuelle sektor (biografer, tv, streaming mv.) i Euro-

pa efter COVID-19-krisen samt støtte sektorens grønne og digitale omstilling. De

fleste af initiativerne forventes fremlagt af Kommissionen i løbet af 2021. Det dre-

jer sig bl.a. om initiativer mhp. at facilitere adgang for nyhedsmediesektoren til

EU-støtte og lånefinansiering, befordre investeringer i den audiovisuelle industri,

forbedre adgang til audiovisuelt indhold på tværs af grænser i EU, gøre den audio-

visuelle industri klimaneutral i 2050 og udvikle færdigheder inden for mediekend-

skab.

Handlingsplanen skal ses i sammenhæng med Kommissionens meddelelse om

handlingsplanen for europæisk demokrati, som ligeledes er fremlagt den 3. decem-

ber 2020, og som har til formål at styrke mediefrihed og pluralisme med fokus på

at beskytte journalister. Desuden skal mediehandlingsplanen ses i sammenhæng

med Kommissionens forslag af 15. december 2020 til forordning om et indre mar-

ked for digitale tjenester (Digital Services Act), KOM (2020) 825, og forordning om

Side 7

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (Digital Markets Act), KOM

(2020) 842, der har til formål at modernisere reguleringsrammen for digitale tjene-

ster i EU.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner fremhæver de finansielle instrumenter mv., som kan

anvendes til at støtte nyhedsmedier og de audiovisuelle sektorer såsom nationale

støtteforanstaltninger, EU-støtteprogrammerne Et Kreativt Europa 2021-2027,

Horizon Europa, Digitalt Europa og InvestEU samt EU-

genopretningsinstrumentet til støtte for genopretningen efter COVID-19-

pandemien. Desuden understreges vigtigheden af alle initiativerne, der indgår i

handlingsplanen.

Konklusionerne indeholder bl.a. følgende invitationer:

Medlemsstaterne inviteres inden for deres respektive kompetenceområder til:



At drage fordel af EU-genopretningsinstrumentet i forhold til investering i

digital og grøn omstilling af nyhedssektorerne og de audiovisuelle sektorer



At fortsætte med viden- og erfaringsudveksling om offentlige støtteforanstalt-

ninger og initiativer vedrørende den audiovisuelle sektor



At støtte europæiske co-produktioner yderligere



At sikre gennemførelse af forpligtelserne i direktivet om audiovisuelle medie-

tjenester om fremme af europæiske værker og kulturel diversitet for on de-

mand-tjenester.

Kommissionen inviteres, inden for dens kompetenceområder og under behørigt

hensyn til nærhedsprincippet, til bl.a.:



At fremme kapacitetsopbygningsinitiativer og muligheder for netværkssamar-

bejde for mindre medieaktører ift. støtteprogrammer



At overveje den rolle, som nyhedsmedier og audiovisuelle sektorer spiller i Eu-

ropas digitale årti for at fremme deres bidrag til digital omstilling og genopret-

ning inden 2030



At fremme grøn omstilling af nyhedssektorer og audiovisuelle sektorer gennem

erfaringsudveksling



At styrke sammenhængen, tilgængeligheden og synergierne mellem EU-

finansieringsprogrammerne mhp. at sikre effektiv gennemførelse af handlings-

planen



At evaluere anvendelsen af regler for statsstøtte til de kulturelle og kreative

erhverv med henblik på at overveje behov for tilpasning



At kick-starte udbredelsen af europæisk indhold og facilitering af samarbejder

om produktion og distribution med respekt for territoriale og eksklusive ret-

tigheder



At overvåge gennemførslen af handlingsplanen mhp. evt. nødvendige tilpas-

ninger og yderligere tiltag.

Herudover inviteres Kommissionen og medlemsstaterne, inden for deres respektive

kompetenceområder og under behørigt hensyn til nærhedsprincippet, til bl.a.:

Side 8

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.



At sikre en lovgivningsmæssig og politisk ramme, der bl.a. giver medieudbyde-

re mulighed for i tilstrækkelig grad at tjene penge på deres indhold, vurdere

forskellige finansieringskilder, udvikle og anvende nye teknologier, gøre brug

af adgang til offentlig støtte mhp. genopretning fra Covid 19-krisen og indgå i

grænseoverskridende samarbejder

At samarbejde og udveksle erfaringer om fremme af europæisk indhold

At udveksle erfaringer om mediekendskab og støtte mediekendskab

At arbejde med journalistbrancheorganisationer mv., skoler og universiteter

mhp. at styrke kapacitetsopbygning i forhold til etik og digitale kompetencer

inden for nyhedsmedier

At samarbejde med andre internationale organisationer på medieområdet så-

som Europarådet og UNESCO mhp. at finde synergier mellem initiativer til

støtte af genopretning og omstilling

At indgå i dialog med den audiovisuelle industri - med inddragelse af nationale

myndigheder - med henblik på tiltag til fremme af bredere adgang til og til-

gængelighed af indhold inden for det indre marked i overensstemmelse med

ophavsretsreglerne og at hjælpe den europæiske audiovisuelle sektor med at

nå ud til et nyt publikum under hensyntagen til den territoriale og eksklusive

tildeling af licensrettigheder til finansiering af den audiovisuelle sektor og film-

industri.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske kon-

sekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-

niveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 26. april 2021. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

Side 9

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner bakkes generelt op af medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der adres-

serer Kommissionens handlingsplan, som har til formål at bidrage til genopretning

af nyhedsmedierne og den audiovisuelle sektor i Europa efter COVID-19-krisen

samt støtte sektorens grønne og digitale omstilling.

Regeringen finder, at der løbende skal fokuseres på sikring af pluralisme i en digi-

tal medievirkelighed, hvor mediesektoren bl.a. er udfordret af konkurrencen fra

online distributionsplatforme i forhold til brugerne og annonceindtægter, og hvor

der er brug for pålidelig information og medieindhold, der bidrager til kulturel

mangfoldighed.

Regeringen finder det hertil væsentligt, at initiativer mhp. at facilitere adgang for

mediesektoren til EU-støtte mv. prioriteres inden for de eksisterende rammer af

EU-programmerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Ad 8. Diversifikation af finansieringskilder og -mekanismer til bevaring

og beskyttelse af Europas kulturarv

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det portugisiske formandskab har til kulturdelen af rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021 foreslået en politisk drøftelse af mulig-

heder for samarbejde mhp. alternative kilder til finansiering af beskyttelse og beva-

ring af kulturarven.

Emnet følger bl.a. op på Rådets arbejdsplan for kultur for 2019-2022.

Formandskabet har til brug for drøftelsen stillet følgende to spørgsmål:

1. Hvad kan der gøres på europæisk plan for at fremme diversifikationen af finan-

sieringskilder og -mekanismer til bevaring og beskyttelse af kulturarven, som kan

komplementere offentlige midler?

2. Hvad er ministrenes tanker om et forslag om at lancere en forundersøgelse, et

pilotprojekt eller en konsekvensanalyse med henblik på at etablere et strategisk råd-

givende udvalg, f.eks. et agentur, et observatorium eller et andet organ, som

–

under

hensyn til nærhedsprincippet

–

kunne udvikle en langsigtet vision for bevaring og

beskyttelse af kulturarven?

Alle lande ventes at bidrage til den politisk drøftelse.

Regeringen finder generelt, at det er vigtigt at fastholde beskyttelsen af kulturarven

som et nationalt anliggende. Der er mange forskelligartede tilgange og udfordringer

på tværs af de forskellige lande, og det vil efter regeringens opfattelse være uhen-

sigtsmæssigt at forsøge at behandle området efter en ensartet tilgang. Der er natur-

ligvis også mange lighedspunkter, og regeringen støtter således udveksling af viden

og erfaring på kulturarvsområdet særligt på institutionsniveau.

2. Baggrund

Formandskabet henviser til Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som

en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa og til Rådets arbejdsplan for kultur

2019-2022 i begrundelsen for at tage emnet om til diskussion til rådsmødet.

3. Formål og indhold

Formandskabet har til brug for drøftelsen fremlagt et diskussionspapir med

spørgsmål, som opsummerer baggrunden for den ønskede diskussion og formulerer

to spørgsmål til medlemsstaterne.

Som baggrund peger papiret på kulturarvens vigtighed

–

både dens egenværdi

Side 11

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

og dens betydning for en bæredygtig samfundsudvikling

–

og understreger presset

på den offentlige finansiering af kulturarven.

I forlængelse heraf henviser papiret til behovet for at arbejde med alternative fi-

nansieringskilder til beskyttelse af kulturarven, og papiret peger på mulige overve-

jelser om fælles tiltag til at understøtte dette. Herunder langsigtede fælles strate-

gier, erfaringsudveksling, fælles udvikling af redskaber til at skaffe privat finan-

siering, harmonisering af lovgivning vedr. beskatning og donationer i relation til

kulturarv samt anvendelse af fælles EU-programmer.

På linje hermed indeholder diskussionspapiret to spørgsmål, som formandskabet

inviterer ministrene til at fokusere på. For det første, hvad der kan gøres på euro-

pæisk niveau for at diversificere finansieringsmulighederne til at komplementere

den offentlige finansiering af kulturarv. Og for det andet, hvorvidt det ville være

nyttigt at tage skridt mod etableringen af et europæisk kulturarvsagentur for at

styrke samarbejdet om kulturarv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse blandt kulturministrene medfører ikke i sig selv væsentlige

økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væ-

sentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, erhvervsøkonomien, sam-

fundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet. Det bemærkes i den forbindelse, at

beslutninger om etablering af europæiske agenturer hører under et andet regi end

kulturministrenes.

8. Høring

Punktet vedr. den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget

for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 26. april 2021. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande ventes at bidrage til den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Side 12

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Regeringen finder generelt, at det er vigtigt at fastholde beskyttelsen af kulturar-

ven som et nationalt anliggende. Der er mange forskelligartede tilgange og udfor-

dringer på tværs af de forskellige lande, og det vil efter regeringens opfattelse være

uhensigtsmæssigt at forsøge at behandle området efter en ensartet tilgang. Der er

naturligvis også mange lighedspunkter, og regeringen støtter således udveksling af

viden og erfaring på kulturarvsområdet særligt på institutionsniveau.

Regeringen bemærker, at der indgår muligheder inden for eksisterende EU-

programmer og -budgetter i forhold til kulturarv, f.eks. inden for EU-

støtteprogrammet Et Kreativt Europa. Hertil er det muligt for medlemslandene at

fokusere midler fra f.eks. strukturfonde og genopretningsfaciliteten til beskyttelse

af kulturarven, samt er der mulighed for at søge støtte via EU-lånegarantier under

investeringsprogrammet InvestEU.

I forlængelse af den store forskelligartethed

–

og vigtigheden af at bevare denne

mangfoldighed

–

er regeringen tillige skeptisk over for etableringen af et europæ-

isk kulturarvsagentur, et observatorium eller lign., bl.a. på grund af bekymringen

for, at initiativet ikke vil adressere det ønskede formål, men skabe et yderligere

administrativt lag. Regeringen finder derfor heller ikke anledning til at sætte en

forundersøgelse eller et pilotprojekt i gang med henblik på at begynde etableringen

af et sådant organ.

Såfremt der er ønske om at fremme koordinering i forhold til kulturarv, finder re-

geringen, at man snarere bør undersøge, hvorvidt eksisterende strukturer, herun-

der arbejdsgrupper og komitéer for kultur, hvor man allerede mødes på tværs af

EU-landene, kan opfylde ønskede formål.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men Euro-

paudvalget er blevet orienteret om sagen vedr. rådskonklusioner om arbejdsplanen

for kultur 2019-2022 på møde den 23. november 2018 forud for rådsmødet (uddan-

nelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018.

Side 13

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Ad 9. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet om innovation inden for sport

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det portugisiske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fra

regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der omhandler tværsektorielt samarbej-

de for at fremme innovation i sport og fysisk aktivitet.

Udkastet tager bl.a. afsæt i, at innovation kan bidrage til at udvikle sport og fysisk

aktivitet og spille en vigtig rolle ift. at beskytte sportens integritet gennem udvikling

af nye digitale og teknologiske løsninger.

Konklusionsudkastet peger bl.a. på, at innovation kan øge borgeres deltagelse i sport

og fysisk aktivitet, forbedre den socioøkonomiske udvikling samt adressere nuvæ-

rende og fremtidige udfordringer og den vej igennem gøre sektoren mere bæredygtig

og modstandsdygtig. Derfor er det i samfundets interesse af fremme innovation i

sport og fysisk aktivitet.

Konklusionsdokumentet inviterer medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevæ-

gelsen til at udforske mulighederne for tværsektoriel koordinering mellem myndig-

heder og andre aktører med henblik på dels at kunne afdække barrierer og udfor-

dringer forbundet med innovation i sport og fysisk aktivitet, dels at udforske og ud-

vikle innovative løsninger.

Derudover inviterer konklusionsudkastet idrætsbevægelsen til at indsamle, diskute-

re og kommunikere innovative løsninger til relevante aktører, så sport og fysisk ak-

tivitet kan gøres mere sikker, bidrage til at forbedre præstationer blandt fysisk akti-

ve og sikre at det gøres på en fair og ordentlig måde.

Konklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 18. maj 2021.

2. Baggrund

Det portugisiske formandskab har som overordnet emne for dets formandskab for

området for sport valgt at fokusere på sportsinnovation, herunder dets barrierer og

muligheder. Udkastet til konklusioner har været drøftet på sportsarbejdsgruppens

møder under det portugisiske formandskab.

3. Formål og indhold

Konklusionsudkastet fremhæver indledende, at det tidligere er blevet slået fast, at

sport er en vigtig faktor for innovation og økonomisk vækst, og at sektoren er ka-

rakteriseret ved hele tiden at innovere.

Side 14

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Konklusionsudkastet fremhæver, at det er særlig vigtigt at fremme innovation i

lyset af COVID-19 med henblik på at skabe nye måder, hvorpå atleter og borgere

kan være fysisk aktive.

Under behørigt hensyn til respektive kompetencer og under hensyntagen til nær-

hedsprincippet, er der i udkastet til konklusioner en række anbefalinger til med-

lemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at:



udforske innovative løsninger, der kan bidrage til at beskytte idrættens

integritet, herunder bl.a. bekæmpelse af matchfixing

fremme en innovativ kultur i ungdomsorganisationerne, idrætsbevæ-

gelsen og på skolerne

fremme tværsektorielle samarbejder, hvor forskellige interessenter ud-

forsker innovative løsninger til gavn for sporten og fysisk aktivitet

understøtte forskning og udvikle initiativer og projekter gennem tvær-

sektorielt samarbejde, der fokuserer på sportsinnovation mhp. at opnå

mere viden, der kan udbredes til sektoren

Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til bl.a. at:



skabe opmærksomhed om sportens potentiale som en drivkraft og kilde

til innovation

promovere samarbejde mellem forskellige aktører, herunder ved at

skabe bevidsthed om fordele og muligheder ved at samarbejde

facilitere videndeling mellem medlemsstaterne og andre relevante inte-

ressenter

formidle oplysninger om tilgængelige økonomiske støttemuligheder til

initiativer relateret til sportsinnovation gennem EU's forskellige pro-

grammer

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til bl.a. at:



indføre innovative processer mhp. at understøtte socioøkonomisk udvik-

ling og skabe bevidsthed om sportens værdier

understøtte indsamling af data om sportsinnovation

indhente innovative ideer og forslag fra relevante aktører i sporten ift.

at forbedre sikkerhed, ydeevne og idrættens integritet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Side 15

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionsudkastet vurderes ikke i sig selv at have væsentlige økonomiske kon-

sekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Konklusionsudkastet har været i bred høring ved DGI, Danmarks Idrætsforbund

(DIF), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Team Danmark (TD), Sport Event

Danmark (SEDK), Idrættens Analyseinstitut (IDAN), Lokale og Anlægsfonden

(LOA), Antidoping Danmark (ADD) og International Sport and Culture Association

(ISCA).

DGI ser positivt på mange af passagerne i rådskonklusionerne, hvori innovation i

idrætten og særligt lokale foreninger (clubs) nævnes som en del af svaret på brede

samfundsudfordringer. DGI støtter særligt de passager, der omhandler, at idræt-

tens organisationer kan anvende innovative teknologier og metoder til gennem

bl.a. informationsaktiviteter at bekæmpe forskellige former for intolerance. Tilsva-

rende er DGI enig i passagerne om sportsinnovation i byplanlægningen, da de me-

ner, at man som dansker også oplever, at det fysiske rum for bevægelse og motion

ikke altid tænkes ind, når eksempelvis nye byområder planlægges. DGI påpeger

dog, at innovation ikke kan stå alene, men at det skal ses som supplement og i en

sammenhæng med de lokale behov. Endelig er DGI enig i, at social innovation i og

omkring idræt kan styrke involveringen af udsatte og sårbare grupper.

ISCA mener overordnet, at det er udmærket, at sportsinnovation fremføres stærkt

både med udspring i lokale idrætsorganisationer og med formålet om at fremme

europæiske borgeres deltagelse i idræt. ISCA ønsker dog, at punktet i rådskonklu-

sionerne, som omtaler ”the European Model of Sport” ændres, således at det ikke

baseres på en antagelse om, at noget sådant som ”the European Model of Sport”

findes. ISCA foreslår konkret, at det omformuleres til ”the

key values of sport in

Europe”. Ifølge ISCA er modellen helt ude af trit med virkeligheden, fordi den be-

skriver den europæiske sportsstruktur som en enhedsmodel i en pyramide. ISCA

fremhæver, at der eksisterer en mangfoldighed af aktører på idrætsområdet, som

engagerer forskellige borgere i idræt og med forskellige formål for øje, og derfor

giver det ikke mening at tale om sådan en model. ISCA oplyser desuden, at model-

len tidligere er blevet afvist, fordi den ikke er deskriptiv og relevant i en europæisk

kontekst.

Side 16

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

DGI og IDAN har tilkendegivet, at de bakker op om ISCA’s ønske om at ændre

formuleringen, da de heller ikke mener, at modellen er relevant i en europæisk og

særligt ikke i en dansk idrætskontekst.

Team Danmark og Anti Doping Danmark har oplyst, at rådskonklusionerne ikke

giver anledning til bemærkninger.

DIF, LOA, SEDK og DFIF har ikke afgivet høringsvar.

Udkastet til rådskonklusioner er endvidere blevet sendt i høring i EU-

specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 26. april 2021. Hørin-

gen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til rådskonklusioner. Dog har

flere andre lande sammen med Danmark ønsket at fjerne eller ændre formulerin-

gen om ”the European Model of Sport”, som man dels ikke finder som et defineret

begreb, dels ikke finder hensigtsmæssigt at anvende. Danmark har over for for-

mandskabet problematiseret henvisningen til modellen, og der er efter en bilateral

dialog blevet indgået et kompromis, således at det næste formandskab i samarbej-

de med medlemsstaterne skal drøfte, hvad ”the European Model of Sport” er. Hen-

visningen til modellen er efterfølgende blevet fjernet i udkastet til rådskonklusio-

nerne, og stedet henvises til et annex til arbejdsplanen for sport 2021-2024, hvor en

række prioriteter for sportssamarbejdet fremgår.

Danmark har desuden fremhævet, at udkastet skal afspejle respekt for nærheds-

princippet og idrættens autonomi. I den forbindelse har man fra dansk side tilken-

degivet en tilbageholdenhed med at instrumentalisere, hvad idrætten skal bruges

til, og forsøgt at præge udkastet i en retning, hvor der kan skabes merværdi på

europæisk plan.

Samlet set synes der overordnet at være taget højde for Danmarks forslag og syns-

punkter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning til at fremme sportsinnovation gennem tværsekto-

rielt samarbejde kan generelt bakkes op fra dansk side. Emnet er i overensstem-

melse med regeringens generelle fokus på at fastholde Danmark som et digitalt

foregangsland og udstillingsvindue, som kan sikre fremtidig dansk eksport af digi-

tale løsninger og teknologi. Desuden harmonerer sportsinnovation med regeringens

nye digitaliseringspartnerskab, hvor et af hovedsporene, som partnerskabet skal

komme med anbefalinger til, vedrører bedre mulighed for samskabelse, offentlig-

privat samarbejde og innovation.

Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan

særligt med hensyn til erfaringsudveksling i brugen af en tværsektoriel tilgang til

at fremme sportsinnovation. Regeringen finder desuden, at konklusionerne inde-

Side 17

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

holder et passende niveau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne,

Kommissionen og idrætsbevægelsen.

Imidlertid er regeringen på lige linje med idrætsorganisationerne i forhold til, at

det ikke giver mening at tale om ”the European Model of Sport” i en dansk og eu-

ropæisk kontekst. Danmark har en lang folkeoplysende tradition for selvstændige

og lokalt baserede idrætsforeninger, hvorfor modellen ikke er relevant i en dansk

foreningskontekst. Det føromtalte kompromis vurderes dog at tilgodese dette, da

Danmark under det næste formandskab får mulighed for at drøfte, hvad modellen

fremadrettet refererer til.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 18

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Ad 10. Sportsdiplomati som virkemiddel til promovering af europæiske

interesser og værdier

KOM-dokument foreligger ikke.

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til, at sportsministrene på sportsdelen af rådsmødet (ud-

dannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021 drøfter sportsdiplomati

som virkemiddel til promovering af europæiske interesser og værdier.

Sport bliver hyppigere brugt som et diplomatisk værktøj af EU's eksterne forbindel-

ser. I diskussionspapiret lægges der op til, at EU med respekt for nærhedsprincippet

kan skabe merværdi for medlemsstaterne i forbindelse med medlemsstaters sports-

diplomatiske strategi.

Formandskabet har til brug for drøftelsen fremsendt et skriftligt oplæg, som beder

medlemsstaterne om at forholde sig til:

1. Kan EU's kulturelle og uddannelses diplomati være et udgangspunkt for udvik-

ling af en EU-strategi for sportsdiplomati? Hvad er de potentielle fordele ved en

EU-sportsdiplomati-strategi?

2. Hvad skal de næste skridt være for medlemsstaterne og EU for at skabe en EU-

strategi for sportsdiplomati?

Hver land er blevet opfordret til at bidrage med ca. 2-3 minutters indlæg med ud-

gangspunkt i ovenstående spørgsmål.

Regeringen er parat til at drøfte sportsdiplomati, da det er vigtigt at erfaringsud-

veksle. Regeringen skal i den forbindelse påpege nærhedsprincippet og EU's under-

støttende kompetence på området.

2. Baggrund

Baggrunden for drøftelsen af sportsdiplomati som virkemiddel til promovering af

europæiske interesser og værdier er formandskabets ønske om en fælles sportsdi-

plomatisk strategi.

3. Formål og indhold

Formålet er at drøfte sportsdiplomati som virkemiddel til promovering af europæi-

ske interesser og værdier. Herunder afsøges det også, om der blandt medlemssta-

terne er opbakning til at formulere en fælles EU sportsdiplomatisk strategi.

Det er i oplægget beskrevet, at den traditionelle og nuværende brug af sport som

diplomatisk virkemiddel har karakter af at være sporadisk, opportunistisk og klod-

set. EU vil i den forbindelse gerne bistå med hjælp, såfremt medlemsstater ønsker

Side 19

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

at etablere en sportsdiplomatisk strategi. Der er ligeledes et ønske om at systema-

tisere og konkretisere en fælles europæisk sportsdiplomatisk strategi, som f.eks.

USA og Kina har gjort det.

Det fremgår dog også af oplægget, at de forslåede initiativer skal respektere nær-

hedsprincippet og EU's understøttende kompetence på området.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Punktet vedr. den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Punktet vedr. den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomi-

ske konsekvenser og vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser

for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-

niveauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-udvalget for kul-

turpolitiske spørgsmål med frist den 26. april 2021. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Det politiske diskussionsemne om brugen af sportsdiplomati er meget relevant på

nuværende tidspunkt, hvor deltagelse i sportslige mesterskaber bringes op politisk

som det ses i forhold til VM i fodbold i Qatar eller ishockey VM i Hviderusland.

Regeringen har i den forbindelse noteret, at det i oplægget er nævnt, at initiativer

skal foretages med respekt for nærhedsprincippet og idrættens autonomi, hvilket

Danmark også lagde vægt på i rådskonklusionerne om sportsdiplomati fra 2016.

Der har traditionelt set fra dansk side været udvist tilbageholdenhed med at in-

strumentalisere, hvad idrætten skal bruges til.

Side 20

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17.-18. maj 2021.

Regeringen finder det på den baggrund relevant at udveksle erfaringer om sports-

diplomati, men ser ikke behov for en decideret EU-strategi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 21