Roskilde d. 2. maj 2021
Kære politikere
Kulturen og dets brugere savner en afklaring
Jeg har den største respekt for det arbejde I udfører i en vanskelig tid. Jeg er dybt taknemmelig for jeres
indsats. På et enkelt punkt omkring genåbningen kunne jeg godt ønske mig en hurtigere afklaring. Det er
på Kulturområdet. Jeg er bruger af kulturen især koncerter.
Om ganske få dage åbner spillesteder dørene for publikum. Alle glæder sig. Men der er malurt i bægeret.
Endnu ikke er der meldt retningslinjer ud. Det er respektløst overfor arrangører, artister, publikum m.m., at
det ikke er på plads så kort tid før. Jeg håber det betyder, at man arbejder på en god løsning. Sidste år var
jeg til adskillige koncerter mens der var corona. Alle restriktioner blev overholdt og man følte sig
fuldstændig tryg.
Det er ikke kun spillestederne, der mangler en afklaring. Det gør festivaler og større arrangementer så
sandelig også. Her kender festivalerne og større arrangementer heller ikke retningslinjer for hvordan det
må afholdes. Man kender nogle meget restriktive anbefalinger fra Ekspertudvalget. Jeg kan godt forstå det
skal undersøges grundigt, men der er festivaler der efter planen skal holdes i maj. Jeg håber I husker på, at
festivalerne i Danmark er meget forskellige. Der er forskel på at afholde en kæmpe festival i juni og en
mindre festival i slutningen af august, ikke kun størrelsen men i august vil endnu flere være vaccineret. Der
er også forskel på f.eks. at være på camping på Tønder Festival og Roskilde Festival. Så jeg håber i laver en
fleksibel løsning og ikke skærer alle over en kam, blot fordi I ikke kender festivalerne i Danmark.
Musikbranchen har flere gange uden så meget held forsøgt at få politikerne i tale med henblik på en hurtig
afklaring for koncerter og festivaler. I dag har DBU så efterlyst retningslinjer for afvikling af EM fodboldfest.
Her var et par medlemmer af kulturudvalget hurtig på banen, og meddelte der ville komme en afklaring i
starten af den kommende uge. Det er uretfærdigt, at det virker som om DBU har større lydhørhed hos
politikerne end musikbranchen. Hvis der kan laves en god løsning for EM foldboldfest, må det også være
muligt at gennemføre festivaler.
Med venlig hilsen
Anne Holm
41422825