Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 130
Offentligt
2366595_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
6. april 2021
Den 24. februar 2020 orienterede jeg Kulturudvalget om, at Kulturministeriet i
forbindelse med den løbende sagsbehandling af sommerpakkens 50 %-ordning var
blevet opmærksom på, at ordningen ikke var blevet statsstøtteretligt håndteret på den
mest hensigtsmæssige måde.
Kulturministeriet indledte derfor drøftelser med EU-Kommissionen for at finde en mere
hensigtsmæssig håndtering, og ministeriet påbegyndte en notifikation af en ordning for
støtte op til 800.000 € under artikel 107 (3)(b) TFEU, jf. en analog anvendelse af de
midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien
under det nuværende COVID-19 udbrud.
EU-Kommissionen har nu sendt sin afgørelse på notifikationen på støtte op til 800.000
€, og Slots- og Kulturstyrelsen har derfor nu kunne udbetale efterregulering til
yderligere 157 tilskudsmodtagere, som nu har modtaget hele deres tilskud.
Der udestår fortsat en løsning for de 15 største tilskudsmodtagere, der har ansøgt om et
beløb over 800.000 €. Otte af disse har dog kunne få udbetalt en del af deres
efterregulering på baggrund af ovenævnte afgørelse fra EU-Kommissionen.
Kulturministeriet er fortsat i konstruktiv dialog med Kommissionen om en ordning for
disse, men det vil som forventet tage længere tid. Tilskudsmodtagerne er orienteret om
dette.
Kulturudvalget vil løbende blive holdt orienteret om sagen.
Med venlig hilsen
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/00591-102