Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 126
Offentligt
2359901_0001.png
Notat vedr. nedlukningens påvirkning af danskernes trivsel og sundhed
17.03.21
Side 1 af 10
Nedlukningen påvirker danskernes trivsel og sundhed
Notat
Bevægelse og sunde motionsvaner har afgørende betydning for danskernes generelle
sundhed og trivsel (både mentalt og fysisk). Nærværende notat belyser, hvilke konsekvenser
nedlukningen af fitnesscentre og øvrige træningsfaciliteter har haft for danskernes generelle
sundhed og trivsel samt påvirket danskernes motionsvaner. Notatet beskriver i forlængelse
heraf også, hvilken betydning danskerne tillægger fitnesscentrene for deres motionsvaner og
daglige trivsel. Herudover belyses i notatet, hvilke konsekvenser en fortsat nedlukning og
dermed risiko for et stigende antal konkurser blandt fitnesscentrene vil få for danskernes
træningsmuligheder. Notatet bygger på ny forskning, brugerundersøgelser blandt DFHOs
medlemmer og fitnesscentrenes brugere.
Ud over dette notat, er der udarbejdet et særskilt notat vedr. smitterisikoen i
fitnesscentrene, et notat vedr. de økonomiske konsekvenser for branchen samt et notat med
konkrete policy-anbefalinger til en genåbning af fitnesscentrene.
Dansk Fitness & Helse
Organisation (DFHO)
Børsen DK-1217 København K
www.dfho.dk
Morten Brustad
Branchedirektør
[email protected]
Tlf: 20 88 32 47
Indhold
1.
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
DFHOs anbefalinger ........................................................................................................ 1
Baggrund ......................................................................................................................... 2
Corona-nedlukningens konsekvenser for danskernes sundhed og trivsel ..................... 2
Fitnesscentrene spiller en central rolle for danskernes sundhed og trivsel ................... 5
De vante rammer har betydning for fastholdelsen af motionsvaner ......................... 7
Fitnesscentrene har også betydning for det sociale fællesskab ................................. 8
Nem adgang til træningsfaciliteter påvirker, om man dyrker motion........................ 9
1.
DFHOs anbefalinger
Fitnesscentrenes brancheorganisation, Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO)
anerkender behovet for at kunne sætte effektivt ind for at nedbringe samfundsaktiviteten og
spredningen af Corona i befolkningen.
Men på baggrund af usikkerheder forbundet med de nationale risikovurderingsmålinger og i
lyset af fitnesscentrenes store betydning for mange danskeres motionsvaner og generelle
trivsel samt de konsekvenser nedlukningen af træningsfaciliteter har haft for danskernes
sundhed, anbefales:
•
at betragtninger omkring sundhed inddrager andre faktorer end corona, så som
motion og mental trivsel, i vurderingerne af, hvad der bør genåbnes.
•
At genåbningen af indendørsidrætten
–
herunder fitnesscentrene
–
bør prioriteres og
ske senest 6. april 2021.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om mulighederne for genåbning af fitnesscentre
Side 2 af 10
Der er vedlagt et særskilt notat med DFHOs anbefalinger til, hvordan indendørs
træningsfaciliteter
–
herunder fitnesscentrene
–
kan genåbnes forsvarligt.
2.
Baggrund
Danmark har en idrætspolitisk målsætning om, at 75% af danskerne skal være fysisk aktive i
2025. Mere end 800.000 danskere er aktive medlemmer af et fitnesscenter i Danmark.
Fitness er den primære træningsaktivitet for langt størstedelen af disse danskere. Der er
mere end 1.425 fitnesscentre i Danmark, som hver især sikre nem adgang til
træningsfaciliteter og gør det muligt, at befolkningen kan holde sig fysisk aktive.
2.1.
Corona-nedlukningens konsekvenser for danskernes sundhed og trivsel
En række nye analyser, som er gennemført på baggrund af den første nedlukning af
træningsfaciliteter i Danmark, viser, at nedlukningen har resulteret i øget inaktivitet og
mistrivsel blandt danskerne. Det har altså stor betydning for den generelle sundhed og
trivsel, når motionsvaner brydes eller begrænses.
Den seneste undersøgelse af danskernes motionsvaner fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN)
viser, at idrætsdeltagelsen blandt voksne er faldet til 57% fra 61% i 2016 og 64% i 2011 på
tværs af køn og aldersgrupper (IDAN, december 2020). Faldet i idrætsdeltagelsen flugter med
de løbende undersøgelser under coronakrisen, der viste underliggende forskydninger, idet
mange er blevet aktive under krisen, mens endnu flere er gået i stå. Hele 38% af den voksne
befolkning stoppede med at dyrke motion under den første nedlukning af idrætten (IDAN,
maj 2020). Det understøttes af en større kvantitativ undersøgelse fra SDU blandt 404.000
danskere. Her angiver 29% af de adspurgte, at de er mindre fysisk aktive i fritiden end før
corona (SDU, februar 2021). Og det gælder ikke kun for enkelte grupper, men derimod for
alle
–
ung som gammel. Også mængden af den tid, dem, som er fortsat med at dyrke motion
under corona-nedlukningen, er faldet. 62% af dem, der svarer, at de er fortsat med at være
idrætsaktive, svarer således samtidig, at de bruger mindre tid på sport og motion end før
corona-nedlukningen. Det gennemsnitlige tidsforbrug på sport og motion blandt dem, der er
fortsat som idrætsaktive, er således faldet fra en gennemsnitlig aktivitet på 5 timer og 21
minutter til 4 timer og 47 minutter om ugen (IDAN, maj 2020).
Tilsvarende viste analysen, at det er vanskeligt at få danskerne tilbage i de gode
motionsvaner, når først vanerne er blevet brudt. Hver femte dansker, der var idrætsaktiv før
nedlukningen i foråret, kom således ikke i gang igen efter åbningen af idrætten (IDAN, maj
2020). Det tyder altså på, at corona-krisens indflydelse på det generelle fald i danskernes
idrætsaktivitet i høj grad kan tilskrives effekterne af coronakrisen og den omfattende
nedlukning af danskernes idrætsfaciliteter.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om mulighederne for genåbning af fitnesscentre
2359901_0003.png
Side 3 af 10
Undersøgelsen fra SDU konkluderer også tydeligt, at borgere, der inden for det seneste år har
dyrket mindst én aktivitet inden for rammerne af en organisation, dvs. i en forening, et
kommercielt tilbud, en aftenskole eller i en firmaidrætsforening, i meget højere grad
vurderer, at de er mindre fysisk aktive, end borgere, der udelukkende dyrker aktiviteter i
fritiden på egen hånd. Og den tendens stiger med alderen. Det understreger vigtigheden af
de indendørs træningsfaciliteters
–
herunder fitnesscentrenes
–
centrale betydning for
danskernes motionsvaner og ikke mindst for at fastholde danskerne i de gode motionsvaner.
Det understreget yderligere af en ny brugerundersøgelse, fitnesscentrene har gennemført
blandt knap 19.000 medlemmer. Her svarer over 62% af de adspurgte, at de enten slet ikke
har dyrket motion eller dyrker markant mindre motion i perioden, hvor fitnesscentrene har
været lukket. Det bekræfter, at det er meget vanskeligt at ændre motionsvaner, hvis ens
primære kilde til motion ikke længere er tilgængelig.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om mulighederne for genåbning af fitnesscentre
2359901_0004.png
Side 4 af 10
Nedlukningen af fitnesscentrene har dog ikke alene haft konsekvenser for danskernes
motionsvaner. Det har også haft betydning for deres generelle trivsel (mentalt såvel som
fysisk). Knap 72% svarer således, at det har påvirket deres fysiske trivsel, hvor knap 57%
svarer, at det også har påvirket deres mentale trivsel.
Hvis man yderligere ser på, hvordan nedlukningen af fitnesscentrene har påvirket forskellige
aldersgrupper mentalt såvel som fysisk, så tegner der sig et tydeligt billede af, at mens de
ældre grupper
–
særligt dem over 66 år
–
har følt sig påvirket fysisk af nedlukningen af
fitnesscentrene, så har de yngre grupper under 25 år særligt været påvirket mentalt af
nedlukningen.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om mulighederne for genåbning af fitnesscentre
2359901_0005.png
Side 5 af 10
2.2. Fitnesscentrene spiller en central rolle for danskernes sundhed og trivsel
Mere end 800.000 danskere er aktive medlemmer af et fitnesscenter. Fitnesscentrene er
derfor for rigtig mange en vigtig kilde til motion.
Over de seneste år er fitnesscentrene blevet en af danskernes foretrukne idrætsfacilitet.
Voksnes deltagelse i privat/kommercielt organiseret idræt som fitnesscentre er således i
perioden 2007-2016 steget fra 18% til 25% (jf. fig. 2) (IDAN, januar, 2017).
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om mulighederne for genåbning af fitnesscentre
2359901_0006.png
Side 6 af 10
Voksne danskeres top ti over foretrukne idrætsaktiviteter omfatter nu også en række af de
aktiviteter som fx styrketræning, yoga og anden holdtræning, som fitnesscentrene danner
rammerne om. I idrætsvaneundersøgelsen 2016 var topscoreren blandt de specifikke
aktiviteter altså styrketræning, som 30 pct. af de adspurgte voksne danskere har dyrket
regelmæssigt i løbet af de seneste 12 måneder. En tendens som er styrket i den seneste
idrætsvaneundersøgelse fra 2020.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om mulighederne for genåbning af fitnesscentre
2359901_0007.png
Side 7 af 10
Brugerundersøgelsen (DFHO, marts 2021) viser også, at fitnesscentrene for mange udgør
deres primære kilde til motion, som jf. afsnit 2.1. i langt de flestes tilfælde ikke bare skiftes ud
med anden motionsform, hvis de vante træningsomgivelser ikke længere er tilgængelige.
Generelt har fitnesscentrene fået en voksende rolle for danskernes sundhed og generelle
trivsel. Ca. 86% af de adspurgte svarer således også, at fitnesscenteret er vigtigt for, at de får
dyrket motion, hvor knap 66% også påpeger, at fitnesscenteret har betydning for deres
generelle trivsel.
2.2.1. De vante rammer har betydning for fastholdelsen af motionsvaner
Træningsrammerne har vist sig at have stor betydning for, om danskerne fortsætter med at
være aktive. Det understreges bl.a. af IDANs analyse af coronaens påvirkning af danskernes
motionsvaner. Her viser det sig nemlig, at de 62%, der fortsat som aktive efter corona-
nedlukningen, i høj grad er dem, der selv organiserede deres idræt før nedlukningen. De 38%,
som er blevet inaktive efter nedlukningen, er derfor også dem, der mangler deres vante
rammer om deres sport og motion. Når de spørges til de primære grunde til at stoppe med at
dyrke motion, peger 70% således også på, at det skyldes nedlukningen af konkrete
aktiviteter. I det lys påvirker det derfor i høj grad danskernes sundhed, at de indendørs
træningsfaciliteter
–
herunder fitnesscentrene
–
i lange perioder i Danmark har været lukket.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om mulighederne for genåbning af fitnesscentre
2359901_0008.png
Side 8 af 10
2.2.2. Fitnesscentrene har også betydning for det sociale fællesskab
I undersøgelsen peges også på, at en anden årsag til, at mange er stoppet med at dyrke
motion under nedlukningen, er, at de mangler nogle at træne med. Det siger 18% af de
adspurgte. Mange forbinder derfor også træning med fællesskab og socialt samvær. Netop
det sociale samvær danner fitnesscentrene rammerne for med deres store udbud af
forskellig holdtræning og ikke mindst aktiviteter målrettet forskellige grupper som fx ældre,
mødre/fædre-grupper, gravide mv. Den store variation i fitnesscentrenes brugere afspejles
også i brugerundersøgelsen.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om mulighederne for genåbning af fitnesscentre
2359901_0009.png
Side 9 af 10
Brugerne peger også her på, at fitnesscentrene ikke alene spiller en rolle for deres mentale
og fysiske trivsel, men også udgør rammerne om et socialt fællesskab, hvilket 24% af de
adspurgte svarer ja til.
2.2.3. Nem adgang til træningsfaciliteter påvirker, om man dyrker motion
Der findes en række faktorer, der har indflydelse på, om og hvor meget motion, vi dyrker i
dagligdagen. En af de største barrierer for, at vi ikke får dyrket motion, ud over tid, er
tilgængelighed (SDU, 2020). Hvis der ikke er træningsfaciliteter i nærheden af, hvor vi bor,
arbejder eller går på uddannelse, så er sandsynligheden for, at vi fysisk får bevæget os,
mindre. Blandt idrætsaktive i privat/kommercielt regi er netop nærhed og dermed, hvorvidt
aktivitetsstedet ligger tæt på, hvor man bor eller har sin daglige gang, derfor også den
tredjeoftest nævnte motivationsfaktor for at dyrke motion (IDAN, januar 2017).
Derfor spiller nærhed en central rolle for at sikre danskerne lige muligheder og adgang til at
bevæge sig og fremme de sunde motionsvaner.
At nærhed spiller en central rolle for, at man får motioneret, underbygges tilsvarende af
DFHOs brugerundersøgelse. Her påpeger 76,5% af de adspurgte, at der skal være faciliteter i
nærheden, før de får trænet, ligesom knap 75% svarer, at fleksibilitet i træningstilbuddet
spiller en rolle for, om de får dyrket motion.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 18/3-21 fra DFHO om mulighederne for genåbning af fitnesscentre
2359901_0010.png
Side 10 af 10
Der findes i dag omkring 1.425 fitnesscentre fordelt over hele landet. Fitnesscentre er derfor
med til at sikre danskerne træningsmuligheder tæt på, hvor de bor, arbejder eller går på
uddannelse. Den langvarige nedlukning af fitnesscentrene har dog også betydet, at flere
centre står over for en truende risiko for konkurs. I alt vurdere hvert fjerde af de adspurgte
fitnesscentre, at de er konkursramte, hvis nedlukningen fortsætter. Sker det, vil det vil få den
konsekvens, at danskernes muligheder for at dyrke motion tæt på tilsvarende vil blive
indskrænket.