Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 120
Offentligt
2347981_0001.png
OM ETABLERINGEN AF ET KOLONIHISTORISK CENTER
HVAD ER KOHI
Foreningen for et kolonihistorisk center
(KOHI) blev etableret i 2015 med ønsket
om at skabe fokus på dansk kolonihistorie
i en dansk offentlighed. KOHI’s mission
er at øge bevidstheden om den danske
kolonihistoriskes kendsgerninger og
konsekvenser og at danne grundlag for
en bredere forståelse og offentlig samtale
om denne historie, og hvordan den har
præget vores moderne samfund.
Foreningen arbejder derfor for etablering
af et fysisk kolonihistorisk center i Danmark.
Et center med internationalt format, hvor
bidrag fra ind- og udland, her særligt fra de
tidligere koloniserede områder, kan være
med til at skabe dialog og vidensdeling.
KOHI tager således del i en verdens-
omspændende bevægelse med at etablere
institutioner, der kan agere kulturelt
samlingspunkt for folk fra tidligere
koloniserede områder og tidligere koloni-
magter. Et sted, hvor man kan mødes og
udveksle viden og erfaringer fra vores
fælles fortid og nutid, og som kan være en
betydningsfuld ressource til undervisning
om og formidling af kolonihistorien.
Ligeledes er der først nu taget hul på
undersøgelser af, hvordan kolonierne
har præget Danmark. I de koloniserede
områder blev folk undertrykt, udnyttet og
marginaliseret i en sådan grad, at det på-
virker disse samfund den dag i dag,
kulturelt, socialt og økonomisk. Denne
historie er i de gængse fremstillinger for-
talt ud fra et perspektiv, der er funderet i
Danmark – fremstillinger, hvori folk fra
de tidligere koloniserede områder ikke
har nogen eller kun en meget svag stemme.
Dette skaber en ubalance i, hvordan den
fælles fortid opfattes. Det svækker også
mulighederne for at forstå den fælles
nutid og løse de udfordringer, der
eksisterer i dag.
Et kolonihistorisk center skal derfor
facilitere en ligeværdig og mangeartet
undersøgelse og forståelse af vores fælles
fortid og nutid.
PLACERING OG UDBREDELSE
KOHI arbejder for, at kolonihistorisk
centers hjemsted bliver en lokalitet,
der har tæt tilknytning til den danske
kolonihistorie. Samtidig skal det være
nemt tilgængeligt for mange mennesker
fra ind- og udland, så driften kan blive
bæredygtig. Et oplagt sted er Vestindisk
Pakhus, et tidligere pakhus for kolonial-
varer ved Københavns Havn. Pakhuset
har verdensarvspotentiale og er allerede
kendt verden over via monumentet ’I am
Queen Mary’. KOHI er dog også åben
for, at andre lokaliteter kan bringes i spil.
Et kolonihistorisk center bør have en solid
online undervisningsorienteret profil,
så dets aktiviteter når geografisk bredt
ud – i hele Danmark, og ikke mindst
til de tidligere koloniserede områder.
ET OPLEVELSESCENTER
Et kolonihistorisk centers udstillinger
og aktiviteter skal hvile på et sikkert
dansk og internationalt historiefag-
ligt grundlag. Men kolonihistorien har
mange sider, og KOHI mener, at man
gennem inddragelsen af forskelligartede
formidlings- og udtryksformer skaber
det bedste grundlag for at forstå denne
kompleksitet og gøre historien vedkom-
mende og aktuel.
Derfor bør et kolonihistorisk center
være en hybrid mellem forskellige
typer kulturinstitutioner - et slags
oplevelsescenter - hvor faglig for-
midling og debat står side om side med
kunstneriske udtryksformer som musik,
samtidskunst, performance, litteratur
m.m. Museer bruger i dag med succes de
kunstneriske udtryksformer i et koncep-
tuelt greb, der skaber opmærksomhed
og igangsætter refleksion. Vi mener, at
hvis man fra start integrerer kunsten i
centrets fundament og udformning, kan
det blive banebrydende og nytænkende.
Sideløbende vil oplevelsescentret
præsentere den nyeste forskning i
undervisnings- og formidlingsvenlige
formater på både dansk og engelsk,
fysisk og online.
DIALOG
KOHI ønsker dialogen i centrum. Vi
arbejder for et center, der hviler på et
apolitisk grundlag, hvor den fælles
kolonihistorie diskuteres, udlægges
og fortolkes af forskellige stemmer og
fagligheder fra Danmark og fra udlan-
det. Særligt stemmer fra de tidligere
koloniserede områder er ikke blevet
hørt. Derfor skal de inkluderes i en fælles,
institutionaliseret
formidlingskanal,
hvor også deres udlægning af koloni-
historien og dens konsekvenser for
de moderne samfund får en plads. Vi
ønsker dialog – ikke nødvendigvis
for at nå til enighed, men for at skabe
større viden og forståelse for koloni-
historiens kompleksitet.
KOHI ANBEFALER,
at en konkret
forundersøgelse fokuserer på:
• mangfoldig repræsentation med
faglig, professionel deltagelse
fra især tidligere koloniserede
områder
• supplering af historisk fokus
med kunstformer og oplevelses-
design
• involvering af forskellige
institutioner og samlinger
• en stærk og vedkommende
online profil med fokus på
undervisning og formidling
DANSK KOLONIHISTORIE
Igennem knap 350 år som kolonimagt
fik Danmark og dets befolkning berøring
med mange fremmede samfund og folke-
slag. Kolonierne havde stor økonomisk
og materiel betydning for Danmark.
Præcis hvor stor, er forskningen stadig
ved at finde ud af.