KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Europaudvalget 2020

KOM (2020) 0825 Bilag 1

Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Digital Services Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om et indre marked for Digitale Services (KOM (2020) 825)

Nyt notat.

Resumé

Som led i strategien ”Europas Digitale Fremtid i Støbeskeen”, har

Eu-

ropa-Kommissionen den 15. december 2020 fremsat forslag til forordning

om et indre marked for digitale tjenester KOM (2020) 825, herefter Digital

Services Act (DSA).

Retsakten er en af Kommissionens flagskibsinitiativer og er det første sæt

fælles regler om formidlingstjenesters forpligtelser. Forslaget har til for-

mål at bidrage til at styrke det indre marked ved at modernisere og præci-

sere digitale platformes forpligtelser i forhold til ulovligt indhold og adres-

sere nye problemstillinger, der er fremkommet i medfør af platformsøko-

nomien, samt ophæve dele af det tyve år gamle e-handelsdirektivs

(2000/31/EF) bestemmelser om ansvarsfrihed for formidlingstjenester og

det generelle forbud mod at pålægge overvågningsforpligtelser. De ophæ-

vede dele videreføres i moderniseret form i DSA’en.

Med forslaget fastlægger Kommissionen således en række nye forpligtelser

for digitale tjenester. Forpligtelserne er differentieret efter type tjeneste og

størrelse. Forpligtelserne gælder også for digitale tjenester, der er place-

ret i tredjelande, hvis de retter sig mod europæiske forbrugere og brugere.

Med forslaget vil onlineplatforme og særligt meget store onlineplatforme

blive pålagt en række krav, herunder forpligtelse om mekanismer til an-

meldelse og fjernelse af ulovligt indhold, begrundelser til brugere om år-

sag til fjernelse, klageadgang, rapporteringskrav om hvor meget indhold,

der er blevet fjernet og redigeret, sikre sælgeres sporbarhed på handels-

platforme samt samarbejde med håndhævelsesmyndigheder. De allerstør-

ste platforme skal desuden bl.a. udarbejde risikovurderinger ift. systemiske

trusler mod samfundet, samt dele data med myndigheder og forskere.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Derudover foreslås et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes hånd-

hævende myndigheder, bl.a. ved forslag om oprettelsen af nationale uaf-

hængige koordinatorer for digitale tjenester, der skal koordinere nationalt

og med tilsvarende myndigheder i andre medlemsstater og Kommissionen.

Koordinatoren for digitale tjenester skal have en række håndhævelsesbe-

føjelser over for onlineplatforme, herunder kompetencen til at pålægge bø-

der på op til 6 pct. af formidlingstjenestens årlige omsætning eller ind-

komst, såfremt formidlingstjenesten ikke efterlever reglerne.

Derudover foreslås det, at Kommissionen over for de allerstørste online-

platforme tillægges en række håndhævelsesbeføjelser, herunder at Kom-

missionen kan anmode platformene om oplysninger, indhente udtalelser,

foretage kontrolbesøg på stedet og pålægge bøder. De samme beføjelser

vil gøre sig gældende for nationale koordinatorer for digitale tjenester.

Regeringen støtter op om Kommissionens intention om at skabe en mere

ansvarlig platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført mange positive

muligheder for både forbrugere og virksomheder. Det er dog helt centralt

for regeringen, at den digitale omstilling sker på ansvarlig vis, og derfor

er der behov for skærpede krav over for de digitale platforme. Der skal

ikke være ulovligt indhold, der får lov at florere på internettet, fordi digi-

tale platforme ikke fjerner denne type indhold.

Regeringen er derfor i udgangspunktet positiv over for en række af de for-

pligtelser, som Kommissionen har foreslået, herunder krav om procedurer

for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, transparensrapportering

og kontrol af sælgere på platformene. Regeringen så dog gerne, at der i

forordningen også blev stillet krav til, at de største platforme mere proak-

tivt skal bidrage til at fjerne ulovligt indhold, dog uden at der stilles krav

om en generel overvågningsforpligtelse for platformene.

For at sikre, at platformene lever op til de stillede krav, er regeringen også

positivt indstillet over for det styrkede håndhævelsessamarbejde, men re-

geringen vil dog undersøge Kommissionens foreslåede håndhævende rolle

nærmere. Regeringen støtter generelt op om forslaget om et bødeloft på 6

pct. af virksomhedernes årlige omsætning eller indkomst for overtrædelse

af reglerne og finder det proportionalt.

Forslaget forventes at medføre lovgivningsmæssige og økonomiske konse-

kvenser.

Baggrund

Siden Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000

om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elek-

tronisk handel, i det indre marked (herefter e-handelsdirektivet) blev ved-

taget, er nye og innovative informationssamfundstjenester opstået. Disse

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

tjenester har bidraget til den økonomiske, sociale og digitale omstilling i

vores samfund og har ændret den måde, vi kommunikerer på, vores for-

brugsmønstre og måder, vi driver forretning på. Dette har givet mange for-

dele men samtidig også medført nye risici og udfordringer.

Kommissionen har de senere år haft fokus på at sikre et reelt digitalt indre

marked, der er fair og åbent. I den forrige mandatperiode blev der fremsat

en række forslag. I 2018 blev ændring af direktivet om audiovisuelle me-

dietjenester (2018/1808/EU) vedtaget, hvorefter bl.a. videodelingsplat-

forme skal foretage foranstaltninger til at imødegå ulovligt og skadeligt

indhold på deres tjenester og pålægges krav om identifikation af audiovi-

suel kommerciel kommunikation. I 2019 blev direktivet om ophavsret på

det digitale indre marked 2019/790, også kaldet copyright-direktivet, ved-

taget. Direktivet indebærer bl.a., at store indholdsplatforme skal betale ind-

holdsproducenter. I sommeren 2020 trådte P2B-forordningen

(2019/1150/EU) i kraft. Forordningen skal sikre bedre rammevilkår for de

virksomheder, der sælger deres varer på online platforme. Derudover frem-

satte Kommissionen i 2018 en henstilling om foranstaltninger til effektiv

bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet EU 2018/334, hvor det bl.a. hen-

stilles til medlemsstaterne at udpege pålidelige meddelere (trusted flag-

gers), der på frivillig basis kan påtage sig et ansvar i forbindelse med be-

kæmpelse af ulovligt indhold.

Den nuværende Kommission prioriterer også den digitale dagsorden højt

og fremsatte i februar 2020 meddelelsen om ”Europas Digitale Fremtid i

Støbeskeen” (KOM (2020) 67), der med tre søjler vil igangsætte en række

initiativer om 1) teknologi, der tjener alle; 2) en fair og konkurrencedygtig

digital økonomi; 3) et åbent, og bæredygtigt demokratisk samfund. Som

del heraf blev der i december 2020 fremsat Den Europæiske Handlingsplan

for Demokrati (KOM 2020/790), der indeholder tiltag til at fremme mod-

standsdygtige demokratier, bl.a. i den digitale sfære. Endelig er forordning

om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret online indhold (KOM

(2018) 640) netop blevet vedtaget, hvor online platforme skal fjerne terror-

relateret indhold inden for 1 time.

Derudover har Kommissionen i den Nye Forbrugerdagsorden (KOM

(2020) 696) bl.a. tilkendegivet, at det Generelle Produktsikkerhedsdirektiv

2001/95/EF skal revideres, således der tages højde for nye teknologier.

Kommissionen har den 15. december 2020 fremsat forslag til Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale services og

ændring af direktiv 2000/31/EF (KOM (2020) 825), herefter Digital Ser-

vices Act (DSA). Forslaget er en del af en pakke, der skal skabe et mere

sikkert og åbent digitalt indre marked, der fremmer vækst, innovation og

konkurrencedygtighed. Den anden del af pakken vedrører forslag om for-

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

ordning for anfægtelige og fair markeder i den digitale sektor (Digital Mar-

kets Act/DMA) KOM (2020) 842, der har til formål at regulere de største

platforme, de såkaldte

”gatekeeper

platforme”, bl.a. gennem en række for-

pligtelser.

Forslaget er oversendt til Rådet den 2. februar 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion; miljø-

garantien og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at bidrage til at styrke det indre marked ved

at modernisere og præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til

ulovligt indhold og adressere nye problemstillinger, der er fremkommet i

medfør af platformsøkonomien. Retsakten skal desuden opdatere ansvars-

fritagelsesreglerne i det tyve år gamle e-handelsdirektiv (2000/31/EF). E-

handelsdirektivet sikrer den frie bevægelighed for informationssamfunds-

tjenester mellem medlemsstaterne.

Kap. 1: Anvendelsesområde og definitioner

Forslagets kapitel 1 indeholder generelle bestemmelser, herunder om forord-

ningens genstandsfelt og anvendelsesområde.

Forslaget præciserer i artikel 2 de kategorier af formidlingstjenester, der fal-

der ind under anvendelsesområdet for bestemmelserne i forslaget. Der er tale

om kategorier af formidlingstjenester, som allerede anvendes i e-handelslo-

ven i dag, herunder:

”Ren

videreformidling”

(”mere conduit”)

er levering af en formid-

lingstjeneste i form af transmission på et kommunikationsnet af in-

formationer, der leveres af en tjenestemodtager, eller levering af ad-

gang til et kommunikationsnet (eksempelvis levering af ledninger og

kabler til internetforbindelse);

“Caching”

er levering af en formidlingstjeneste, der består i transmis-

sion på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tje-

nestemodtager, og hvor der foretages automatisk, mellemliggende og

midlertidig oplagring af denne information. Formålet er, at gøre se-

nere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter

disses anmodning mere effektiv (eksempelvis lagring af websites på

sin lokale server);

”Hostingtjenester” er

en tjeneste, der består af lagring af oplysninger

leveret af, og efter anmodning fra en modtager af tjenesten (eksem-

pelvis webhoteller).

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Derudover oprettes der med forslaget en ny underkategori af "hostingtjene-

ster", nemlig "online platform". Dette er en tjenesteyder af en hostingtjeneste,

der efter anmodning fra en tjenestemodtager gemmer og 'formidler' informa-

tion til offentligheden.

Endelig defineres “Meget

store onlineplatforme”

som

onlineplatforme med

mere end 45 millioner aktive månedlige brugere i EU, jf. den følgende be-

skrivelse af forordningens kapitel 3, del 4.

Kap. 2: Formidleransvar for tjenesteydere

Kapitel 2 indeholder bestemmelser om fritagelse for ansvar for formidlings-

tjenester inden for de tre kategorier af formidlingstjenester; ren videreformid-

ling, caching og hostingtjenester.

I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”

ren videreformid-

ling”,

tjenesteyderen ikke ansvarlig for de fremsendte oplysninger, forud-

sat at tjenesteyderen:

a. ikke iværksætter transmissionen

b. ikke udvælger modtageren til transmissionen og

c. ikke udvælger og ikke ændrer den transmitterede information.

I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”caching” er

tjene-

steyderen ikke ansvarlig for oplysningerne, forudsat at tjenesteyderen:

a. ikke ændrer informationen

b. overholder betingelserne for adgang til informationen

c. overholder reglerne om ajourføring af informationen, angivet på en

måde, der er almindeligt anerkendt og anvendt af branchen

d. ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er

almindelig anerkendt og anvendt i branchen, med det formål at skaffe

sig data om anvendelsen af informationen og

e. straks tager skridt til at fjerne den information, tjenesteyderen har

oplagret, eller til at hindre adgangen til den, når tjenesteyderen får

konkret kendskab til, at informationen er blevet fjernet fra nettet

eller adgangen til den hindret, eller at en domstol eller en

administrativ myndighed har krævet informationen fjernet eller

adgangen til den hindret.

I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”hostingtjenester”,

er tjenesteyderen ikke ansvarlig, forudsat at tjenesteyderen:

a. ikke har faktisk kendskab til den ulovlige aktivitet eller det ulovlige

indhold og, i forhold til erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold

eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller det ulovlige

indhold fremgår, eller

b. fra det øjeblik, hvor tjenesteyderen opnår et sådant kendskab, straks

tager skridt til at fjerne eller deaktivere adgangen til det ulovlige ind-

hold.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Der er imidlertid to tilfælde vedrørende formidlingstjenester, der hører under

”hosting”-kategorien,

hvor ansvarsfritagelsen

ikke

gælder:

a. For det første, hvis modtageren af tjenesten handler under myndighed

eller kontrol fra tjenesteyderen.

b. For det andet finder ansvarsfritagelsen heller ikke anvendelse i for-

hold til ansvar efter forbrugerbeskyttelsesreglerne ift. onlineplat-

forme, hvor forbrugerne kan gennemføre køb. Det gælder, hvis onli-

neplatformen præsenterer sig på sådan en måde, at en rimelig velin-

formeret gennemsnitsforbruger foranlediges til at tro, at varen eller

ydelsen leveres enten af onlineplatformen selv eller en, der handler

under onlineplatformens myndighed eller kontrol.

Bestemmelserne om ansvarsfritagelse for formidlingstjenester berører ikke

en domstols eller en administrativ myndigheds mulighed for i overensstem-

melse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer

en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.

Ansvarsfritagelsen bortfalder ikke, hvis tjenesteydere af formidlingstjenester

udfører frivillige undersøgelser på eget initiativ. Eller hvis formidlingstjene-

sten udfører andre aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og

fjerne eller deaktivere adgang til ulovligt indhold.

Derudover foreslås det, at udbydere

af formidlingstjenester ikke må pålægges

en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller

oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder

på ulovlig virksomhed.

Der lægges op til, at

udbydere af formidlingstjenester ved modtagelsen af et

påbud om at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, der er udstedt af de

relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af

gældende EU-ret eller national ret, i overensstemmelse med EU-retten uden

unødig forsinkelse underretter den myndighed, der har udstedt påbuddet, om

dets virkninger med nærmere angivelse af de trufne foranstaltninger og tids-

punktet herfor.

Der lægges tilsvarende op til, at

udbydere af formidlingstjenester ved

modtagelsen af et påbud om at give en specifik oplysning om en eller flere

specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er udstedt af de relevante

nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af

gældende EU-ret eller national ret, i overensstemmelse med EU-retten

uden unødig forsinkelse underretter den myndighed, der har udstedt

påbuddet, om dets modtagelse og virkninger.

Kap. 3: Due diligence-forpligtelser for et gennemsigtigt og sikkert online-

miljø

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Forslagets kapitel 3 pålægger forpligtelser om rettidig omhu (due

dilligence)

for at opnå et gennemsigtigt og sikkert online miljø. Kapitlet er delt op i fem

dele hvor de omfattede virksomheder snævres ind for hver del og trinvist på-

lægges yderligere forpligtelser efter type og størrelse. Dermed stilles der ku-

mulativt flere krav til virksomhederne, jo større de er, og jo større rolle i og

indflydelse de har på samfundet. Den sidste del i kapitlet vedrører Kommis-

sionens opgaver i forhold til at understøtte virksomhederne i at leve op til

reglerne.

Del 1

(art. 10

–

art. 13) vedrører forslag til bestemmelser for

alle udbydere af

formidlingstjenester;

dvs. alle omfattet af forordningen, dvs. tjenesteydere,

der leverer internetadgang, domæneregistratorer, herunder blandt andet ho-

stingtjenester og onlineplatforme.

Der stilles krav til alle formidlingstjenester omfattet af forordningen om at

etablere et

kontaktpunkt

til kommunikation med nationale myndigheder,

Kommissionen og det foreslåede råd for digitale tjenester. Rådet for digitale

tjenester foreslås at bestå af koordinatorerne for digitale tjenester i hvert med-

lemsland og skal rådgive koordinatorerne for digitale tjenester og Kommis-

sionen (se mere om den foreslåede etablering af rådet for digitale tjenester og

koordinatorer for digitale tjenester under forslagets kap. 4).

Hvis der er tale om en virksomhed uden for EU, der målretter sin virksomhed

ind i EU, er der krav om, at virksomheden har en

retlig repræsentant i EU

krav om tydeliggørelse i vilkår og betingelser om

eventuelle begrænsninger,

der har betydning for indholdsmoderation.

Derudover fastsættes der

rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsig-

tighed

én gang årligt, der redegør for enhver indholdsmoderation, der måtte

være forekommet i løbet af perioden. Det skal ske på baggrund af påbud,

anmeldelser og klager modtaget udefra samt indholdsmoderation af eget ini-

tiativ. Virksomheder, der er defineret som mikrovirksomheder og små virk-

somheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, er frita-

get fra krav om transparensrapporter.

Afdeling 2

(art. 14

–

art. 15) vedrører supplerende bestemmelser til

udbydere

af hostingtjenester, herunder onlineplatforme.

Her stilles der krav om

anmeldelses- og fjernelsesmekanismer.

Det skal være

let og brugervenligt at indgive en anmeldelse til hostingtjenesten over ulov-

ligt indhold, og der stilles en række krav til, hvilke informationer hostingtje-

nester via deres klagesystem skal bede anmelderen om at oplyse i forbindelse

med indgivelse af anmeldelsen. Hostingtjenesten skal herefter behandle an-

meldelsen med rettidig omhu. Hvis der bruges automatiserede metoder til be-

handlingen af anmeldelsen, skal anmelderen oplyses om dette.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Derudover stilles der krav om, at hostingtjenesten giver en begrundelse til

den bruger, hvis indhold er blevet nedtaget, uanset hvordan indholdet er op-

daget, identificeret, fjernet eller hindret adgang. Heri skal der blandt andet

forklares, hvad der er fjernet, hvorfor, eventuel hjemmel hertil, og om mulige

klageadgange. Alle hostingtjenester skal offentliggøre deres afgørelser og be-

grundelser via en database, som EU-Kommissionen skal forvalte. Heri må

ikke fremgå personoplysninger.

Afdeling 3

(art. 16

–

art. 24) vedrører forslag til supplerende bestemmelser til

onlineplatforme

med undtagelse af mikrovirksomheder og små virksomhe-

der. Onlineplatforme er platforme, der samler og forbinder sælgere og for-

brugere såsom onlinemarkedspladser, app-butikker (app-stores), platforme i

deleøkonomien og sociale medieplatforme.

Her stilles der krav om effektive og brugervenlige

interne klagebehandlings-

systemer

hos onlineplatforme, hvor der kan klages over platformenes afgø-

relser om nedtagning af indhold, afgørelser om at fjerne adgangen til indhold,

afgørelser om at blokere adgangen til tjenesten helt eller delvist for brugerne

og beslutninger om at suspendere eller lukke modtagerens konto. Onlineplat-

formene skal behandle klagerne rettidigt, omhyggeligt og objektivt og vur-

dere, om der er tale om ulovligt indhold eller indhold i strid med egne vilkår

og betingelser. Hvis onlineplatformen herefter vurderer, at indholdet ikke

burde være taget ned, skal onlineplatformen uden ugrundet ophold ændre sin

afgørelse. Beslutningsprocessen i klagebehandlingssystemet må ikke udeluk-

kende være truffet på basis af automatiserede metoder.

Brugere har ret til at klage over platformens afgørelse til et

klagenævn

(uden-

retsligt tvistbilæggelsesorgan). Det foreslås i den forbindelse at etablere nye

klagenævn

–

eller nye beføjelser til eksisterende klagenævn

–

til at håndtere

spørgsmål om nedtagning af indhold fra platformen. Platformen er bundet af

afgørelser fra klagenævnet. Det er den nationale koordinator for digitale tje-

nester (jf. nærmere om koordinatorer for digitale tjenester i forslagets kap. 4),

der udpeger og certificerer klagenævnet i hjemlandet. Klagenævnet skal have

ekspertise inden for et eller flere områder vedrørende ulovligt indhold samt

håndhævelse af vilkår og betingelser for en eller flere typer onlineplatforme.

Bestemmelserne om klagenævn berører ikke direktiv 2013/11/EU om alter-

nativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet.

Der stilles også krav til online platforme om samarbejde med

pålidelige ind-

berettere

(”trusted flaggers”).

Notifikationer fra pålidelige indberettere skal

behandles af onlineplatformen uden unødig forsinkelse. For at opnå status

som pålidelig indberetter skal denne udnævnes af koordinatoren for digitale

tjenester i det land, den pågældende er etableret i. Kravene til at blive udpeget

som pålidelig indberetter indebærer særlig ekspertise og kompetence til at

opdage, identificere og notificere ulovligt indhold, repræsentere kollektive

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

interesser og uafhængighed af alle onlineplatforme. Derudover skal de påli-

delige indberettere udføre deres aktiviteter om at indberette på rettidig, om-

hyggelig og objektiv vis. Onlineplatforme kan klage over pålidelige indbe-

rettere til koordinatoren for digitale tjenester i det medlemsland, hvor online-

platformen er etableret, der kan trække udnævnelsen tilbage. Kommissionen

kan, efter at have konsulteret rådet for digitale tjenester, jf. nærmere om rådet

for digitale tjenester nedenfor under forslagets kapitel 4, afdeling 2, give vej-

ledning til onlineplatforme og koordinatorer for digitale tjenester om klager

over pålidelige indberettere. Koordinatorer for digitale tjenester skal notifi-

cere Kommissionen om godkendte klagenævn og pålidelige indberettere.

Der stilles også krav til online platforme om at have

foranstaltninger og be-

skyttelse mod misbrug.

Heri ligger der, at online platforme i en rimelig peri-

ode skal suspendere adgangen for brugere, der hyppigt lægger åbenlyst ulov-

ligt indhold op, efter forudgående advarsel. Onlineplatforme skal også su-

spendere behandlingen af anmeldelser og klager fra personer eller enheder,

der ofte indgiver klager eller anmeldelser, der er åbenbart grundløse.

Derudover stilles der krav til onlineplatforme om straks at

notificere de rets-

håndhævende eller retslige myndigheder

i den eller de berørte medlemsstater,

hvis onlineplatformen får kendskab til oplysninger, der giver mistanke om en

alvorlig strafbar handling, der indebærer

trussel mod menneskers liv eller sik-

kerhed.

I forhold til online

handelsplatforme

lægges der op til et krav om at

sikre

erhvervsdrivendes sporbarhed,

hvilket også kendes som

”know-your-busi-

ness-partner”-princippet. Heri ligger, at før en sælger kan få lov til at fremme

budskaber om eller sælge tjenester og produkter til forbrugere via platformen,

skal platformen kende identiteten på sælgeren, have en kopi af et identifika-

tionsdokument, have bankkontooplysninger, hvis det er en privatperson, have

kontaktoplysninger på bemyndiget repræsentant i EU, jf. markedsovervåg-

ningsforordningen (2019/1020/EU), have oplysninger om registrering i han-

delsregister eller lignende offentligt register samt have oplysninger om even-

tuelle selvcertificeringer om kun at udbyde produkter eller services, der er i

overensstemmelser med EU-retten. Informationerne om kontakt, evt. bemyn-

diget repræsentant, registrering i handelsregister og selvcertificering skal

ligge let tilgængeligt for brugerne af platformen. Øvrige informationer skal

udleveres til myndighederne på forespørgsel. Platformene skal slette infor-

mationen om sælgeren, når kontrakten med sælgeren ophører.

Onlineplatforme stilles supplerende krav til

rapporteringsforpligtelser ved-

rørende gennemsigtighed

(i tillæg til gennemsigtighedsrapporterne i afdeling

1). Rapporterne skal indeholde informationer om antal sager, som onlineplat-

formen har haft ved medlemslandenes klagenævn, udfaldet af disse sager og

sagsbehandlingstiden samt antal suspensioner af brugere. Derudover skal de

indeholde informationer om, hvorvidt suspensionerne er sket på baggrund af

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

åbenbart ulovligt indhold, indgivelse af åbenbart grundløse anmeldelser eller

indgivelse af åbenbart grundløse klager. Der skal også gives informationer

om enhver brug af automatiske metoder til indholdsmoderation, inklusiv in-

formation om de præcise formål, indikatorer for nøjagtigheden og eventuelle

sikkerhedsmekanismer i den forbindelse. Desuden skal onlineplatforme hver

sjette måned offentliggøre oplysninger om gennemsnitlige månedlige antal

aktive brugere over de seneste seks måneder.

Endelig skal onlineplatforme, der viser

reklamer

på deres onlineplatform

sikre, at brugerne kan identificere, at der er tale om reklame, hvem afsenderen

er, og offentliggøre relevante oplysninger om, hvilke parametre der er brugt

på at målrette reklamen til denne bruger.

Afdeling 4

(art. 25

–

art. 33) vedrører forslag til supplerende forpligtelser for

meget store onlineplatforme

vedrørende styring af systemiske risici. Meget

store onlineplatforme er defineret som onlineplatforme med mere end 45 mil-

lioner aktive månedlige modtagere af tjenesten i EU. Antal modtagere kan

justeres i takt med ændring i

EU’s

befolkningstal, så det løbende svarer til 10

pct.

Mindst en gang årligt skal meget store onlineplatforme identificere, analysere

og vurdere eventuelle væsentlige

systemiske risici

forbundet med brugen af

deres platform. Det drejer sig om udbredelse af ulovligt indhold gennem de-

res tjeneste og negativ indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende ret-

tigheder til respekt for privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfrihed

samt forbuddet mod forskelsbehandling og børns rettigheder (under henvis-

ning til artiklerne 7, 11, 21 og 24 i den Europæiske Unions Charter om

Grundlæggende Rettigheder), bevidst manipulation af deres tjeneste, inklusiv

automatiseret udnyttelse af tjenesten, der har reel eller forventet negativ ind-

virkning på beskyttelsen af folkesundheden, mindreårige, den offentlige de-

bat, eller reelle eller forventede virkninger relateret til valgprocesser og den

offentlige sikkerhed. I risikovurderingen skal de meget store onlineplatforme

have for øje, om deres indholdsmoderationssystem, anbefalelsessystem og

udvælgelsessystem for visning af reklamer kan udgøre en systemisk risiko i

forhold til hurtig spredning ulovligt indhold eller indhold i strid med egne

vilkår og betingelser. De meget store onlineplatforme skal herefter

begrænse

risikoen

ved at iværksætte rimelige, proportionelle og effektive afbødende

foranstaltninger, der er skræddersyet til de identificerede systemiske risici.

Rådet for digitale tjenester offentliggør hvert år i samarbejde med Kommis-

sionen rapporter om onlineplatformenes arbejde med bekæmpelse af syste-

miske risici.

Meget store onlineplatforme skal mindst en gang årligt underlægges

uaf-

hængig revision,

der undersøger, om de lever op til reglerne i kap. 3 af for-

ordningen, adfærdskodekser og om platformen har en kriseprotokol.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Meget store onlineplatforme skal tilbyde brugerne adgang til at se og ændre

hvordan indhold på onlineplatformen anbefales

til dem.

Meget store onlineplatforme skal i et år efter visning

gemme information om

reklamer,

der vises på deres online brugergrænseflade på platformen. Denne

information skal gøres tilgængelig gennem et applikationsprogram og må

ikke indeholde personoplysninger om modtagerne af reklamerne.

Meget store onlineplatforme skal give den nationale koordinator for digitale

tjenester eller Kommissionen

adgang til de oplysninger,

der er nødvendige

for at føre tilsyn og vurdere overholdelsen af forordningen. Derudover skal

der gives

adgang til data for forskere

under en række oplistede betingelser,

herunder fortrolighed og uafhængighed, og på forespørgsel fra den nationale

koordinator for digitale tjenester eller Kommissionen. Dertil kan meget store

onlineplatforme anmode om at ændre anmodningen om adgang, hvis de ikke

har adgang til oplysningerne, eller hvis det vil medføre væsentlige sårbarhe-

der for sikkerheden eller for beskyttelsen af forretningshemmeligheder.

Meget store onlineplatforme skal udpege en eller flere

overvågningsansvar-

lige

(compliance officers), som er ansvarlige for på uafhængig vis at tilse, om

platformen overholder forordningen.

Endelig skal meget store onlineplatforme

offentliggøre rapporter vedrørende

gennemsigtighed,

herunder risikovurdering om systemiske risici, risikobe-

grænsende foranstaltninger og revisionsrapport. Fortrolig information eller

information, der kan skade den offentlige sikkerhed kan undtages fra rappor-

ten.

Afdeling 5

(art. 34

–

art. 37) indeholder forslag til

andre bestemmelser om

due diligence-forpligtelser

og er primært målrettet krav til Kommissionens

understøttelse af platformenes efterlevelse af visse af reglerne i forslaget til

forordningen. Her stilles krav til Kommissionen om fremme og udvikle

bru-

gen af standarder

til opfyldelse af en række af kravene i forslaget til forord-

ningen, herunder blandt andet systemer til indgivelse af anmeldelser og til

pålidelige indberettere og revision. Derudover skal Kommissionen under-

støtte udviklingen af

adfærdskodekser

på platformene, og af

adfærdskodek-

ser for online reklamer,

der vises på platformen. Endelig er der regler om

Kommissionens understøttelse af at udvikle og teste platformenes

krisepro-

tokol

for at håndtere ekstraordinære situationer, der har betydning for den of-

fentlige sikkerhed eller folkesundheden.

Kap. 4: Implementering, samarbejde, sanktioner og håndhævelse

Kapitlet indeholder regler vedrørende implementering og håndhævelse.

Afdeling 1

(art. 38

–

art. 46) vedrører kompetente myndigheder og nationale

koordinatorer for digitale tjenester.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder, der er

ansvarlige for anvendelsen og håndhævelsen af reglerne i forordningen

(”kompetente myndigheder”).

Medlemsstaterne skal udpege en af de kom-

petente myndigheder som

koordinator for digitale tjenester.

Koordinatoren

for digitale tjenester er den primære nationale myndighed, som er ansvarlig

for alle spørgsmål relateret til anvendelsen og håndhævelsen af forordningen

i medlemsstaten, og som skal samarbejde med andre koordinatorer for digi-

tale tjenester, nationale myndigheder, rådet for digitale tjenester og Kommis-

sionen. Det er et krav, at koordinatoren for digitale tjenester er uafhængig og

udfører sit arbejde uafhængigt, transparent og rettidigt.

Udbyderen af en formidlingstjeneste er underlagt lovgivningen i den med-

lemsstat, hvor den har sit hovedforretningssted. Udbydere af formidlingstje-

nester, der ikke er etableret i EU, men udbyder tjenester i EU, er underlagt

lovgivningen i det land, hvor dens juridiske repræsentant er bosiddende eller

er etableret.

Koordinatoren for digitale tjenester har beføjelser til at:

a) kræve fremlæggelse af oplysninger,

b) foretage kontrolbesøg på stedet med henblik på at undersøge,

beslaglægge, tage eller få kopier af oplysninger om en formodet

overtrædelse og

c) anmode enhver repræsentant for eller ethvert medlem af personalet

hos disse tjenesteydere eller personer om at redegøre for eventuelle

oplysninger om en formodet overtrædelse.

Herudover skal koordinatoren som minimum have beføjelse til at:

a) acceptere de tilsagn, udbydere af formidlingstjenester har afgivet

om at overholde denne forordning, og til at gøre disse tilsagn

bindende,

b) kræve overtrædelser bragt til ophør og til at pålægge proportionale

sanktioner,

c) pålægge bøder i overensstemmelse med artikel 42 i tilfælde af

manglende overholdelse af denne forordning, herunder ethvert

påbud udstedt i medfør af art. 41(1),

d) pålægge tvangsbøder i overensstemmelse med artikel 42 for at

sikre, at en overtrædelse bringes til ophør i overensstemmelse med

et påbud udstedt i henhold til nærværende stykkes litra b), eller i

tilfælde af manglende overholdelse af ethvert påbud udstedt i

henhold til art. 41(1), og

e) træffe foreløbige forholdsregler med henblik på at undgå risikoen

for alvorlig skade.

Hvis disse beføjelser er udtømt, og overtrædelsen fortsætter og forvolder

alvorlig skade, har koordinatorer for digitale tjenester i forhold til udbydere

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

af formidlingstjenester under deres medlemsstaters jurisdiktion, beføjelse

til at:

a) kræve, at udbyderens ledelsesorgan inden for en rimelig frist

undersøger situationen, vedtager og forelægger en handlingsplan

med de nødvendige foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til

ophør,

b) anmode den kompetente retslige myndighed i den pågældende

medlemsstat om at påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen

for tjenestemodtagere, der er berørt af overtrædelsen, eller, hvis

dette ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderens

onlinegrænseflade, hvorpå overtrædelsen finder sted, hvis

koordinatoren for digitale tjenester mener, at udbyderen ikke har

opfyldt kravene under nr. 1) i tilstrækkelig grad, at overtrædelsen

fortsætter og forvolder alvorlig skade, og at overtrædelsen er en

alvorlig strafbar handling, der indebærer en trussel mod

menneskers liv eller sikkerhed.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om

sanktioner

for overtrædelser af

forordningen begået af udbydere af formidlingstjenester. Medlemsstaterne

skal give Kommissionen meddelelse om disse regler. Sanktionerne må mak-

simalt udgøre 6 pct. af den pågældende formidlers årlige indkomst eller om-

sætning. Sanktioner for afgivelse af urigtige,

ufuldstændig eller vildledende

oplysninger, manglende svar eller berigtigelse urigtige, ufuldstændige eller

vildledende oplysninger og manglende vilje til at underkaste sig et kontrolbe-

søg på stedet må ikke overstige 1 pct.

af den pågældende formidlers årlige

indkomst eller omsætning. Daglige tvangsbøder må maksimalt udgøre 5 pct.

af formidlerens gennemsnitlige daglige omsætning i det forgående regn-

skabsår fra det i den pågældende afgørelse fastsatte tidspunkt.

Tjenestemodtagere skal have ret til at indgive en klage over en udbyder af en

formidlingstjenestes overtrædelse af bestemmelserne i forordningen til koor-

dinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor modtageren bor eller

er etableret. Hvis klagen er velbegrundet, kan koordinatoren videresende kla-

gen til koordinatoren i etableringslandet.

Koordinatoren for digitale tjenester er forpligtet til at publicere en årlig rap-

port, hvor der som minimum redegøres for

antallet af og genstanden for påbud

om at gribe ind over for ulovligt indhold og påbud om at give oplysninger

udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9 af en national retslig eller ad-

ministrativ myndighed i den medlemsstat, hvor koordinatoren for digitale tje-

nester er beliggende

samt virkningerne af disse påbud.

Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en

udbyder af en formidlingstjeneste, der ikke henhører under den pågældende

medlemsstats jurisdiktion, har overtrådt forordningen, anmoder den pågæl-

dende koordinator koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesfor-

anstaltninger.

Koordinatorer for digitale tjenester kan

–

med støtte fra Rådet for digitale

tjenester

–

deltage i fælles efterforskning vedrørende overtrædelse af retsak-

tens bestemmelser.

Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en

meget stor online platform har overtrådt forordningens regler, kan den bede

Kommissionen om at tage nødvendige skridt til at efterforske og håndhæve

disse regler.

Del 2

(art. 47

–

49) vedrører etablering af

Det Europæiske Råd for Digitale

Tjenester

(i det efterfølgende Rrådet for digitale tjenester). Det uafhængige

råd skal bestå af en gruppe koordinatorer for digitale tjenester og eventuelle

andre nationale myndigheder, som i henhold til national lovgivning er an-

svarlig for anvendelse og håndhævelse af forordningen. Rådet for digitale

tjenester skal rådgive de øvrige koordinatorer for digitale tjenester og Kom-

missionen og skal bl.a. bidrage til ensartet anvendelse af reglerne i forordnin-

gen og et effektivt samarbejde mellem koordinatorer for digitale tjenester og

Kommissionen. Hver medlemsstat har en stemme. Kommissionen har for-

mandsskabet for rådet for digitale tjenester, men er ikke stemmeberettiget.

Del 3

(art. 50

–

66) vedrører

tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvåg-

ning i forbindelse med meget store platforme.

I tilfælde af at en meget stor

online platform overtræder de særlige regler for meget store platforme i kap.

3, afdeling 4, underlægges platformen skærpet tilsyn. Hvis overtrædelserne

varer ved, kan Kommissionen intervenere. I den forbindelse kan Kommissi-

onen:



efterforske sagen, inklusiv anmode om oplysninger, indhente udtalel-

ser, foretage kontrolbesøg,

vedtage midlertidige forholdsregler,

vedtage at et tilsagn er bindende,

monitorere de omhandlende meget store platformes overholdelse af

reglerne i forordningen.

I tilfælde af:



manglende overholdelse af forordningens bestemmelser,



manglende overholdelse af foreløbige forholdsregler



manglende overholdelse af bindende tilsagn, eller



afgivelse af ukorrekte, ufuldstændige eller misvisende oplysninger i

forbindelse med efterforskningen,

kan Kommissionen vedtage:

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser



beslutninger vedrørende manglende efterlevelse inklusiv pålæg om at

træffe nødvendige foranstaltninger for at imødegå den manglende ef-

terlevelse,

bøder på op til 6 % af den samlede omsætning i foregående regnskabsår

daglige tvangsbøder

Forældelsesfristen for pålæggelse af sanktioner er fem år. Herudover er Kom-

missionen underlagt processuelle krav, såsom partshøring, aktindsigt og of-

fentliggørelse af beslutninger.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de prakti-

ske ordninger for Kommissionens intervention i forbindelse med kontrolbe-

søg, overvågning, høringer og aktindsigt.

Del 4

(art. 67-68) vedrører

håndhævelse.

Kommissionen skal etablere et in-

formationssystem, der skal sikre sikker og pålidelig kommunikation mellem

koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og Rådet for digitale

tjenester.

Modtagerne af en formidlingstjeneste kan udpege en organisation eller for-

ening til at repræsentere deres interesser i forbindelse med reglerne i artikel

17 og 18 (intern klagehåndtering og udenretslig tvistløsning).

Afdeling 5

(art. 69-70) vedrører

delegerede retsakter

i forhold til bestemmel-

serne i artikel 23 (transparensrapportering for udbydere af online platforme),

artikel 25 (justering af definitionen af meget store online platforme) og artikel

31 (adgang til data). Bemyndigelsen til at vedtage delegerede retsakter over-

drages til Kommissionen under nærmere fastsatte betingelser.

Kap. 5: Afsluttende bestemmelser

Det følger af kapitel 5, at artikel 12-15 i direktiv 2000/21/EU (e-handelsdi-

rektivet) ophæves. Dette medfører, at henvisninger i e-handelsdirektivet til

artikel 12-15 skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 3, 4, 5 og 7 i for-

ordningen.

Derudover føjes forordningen til bilag 1 til det endnu ikke endeligt vedtagne

direktiv om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbru-

gernes kollektive interesser (KOM(2018)184). Direktivet finder anvendelse

på gruppesøgsmål anlagt mod overtrædelser fra de erhvervsdrivendes side af

de bestemmelser i EU-retten, der er omhandlet i bilag I.

Kapitel 5 indeholder desuden en evalueringsbestemmelse, der fastsætter, at

senest fem år efter forordningens ikrafttræden og hvert femte år derefter, skal

Kommissionen evaluere forordningen og rapportere til Europa-Parlamentet,

Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Medlemsstaterne

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

og rådet for digitale tjenester skal på anmodning fra Kommissionen sende

oplysninger til brug for evalueringen.

Senest tre år efter datoen for forordningens anvendelse skal Kommissionen,

efter høring af rådet for digitale tjenester, foretage en vurdering af rådet for

digitale tjenesters funktion og rapportere herom til Europa-Parlamentet, Rå-

det og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. På baggrund af re-

sultaterne skal rapporten, hvor det er relevant, være ledsaget af et forslag til

ændring af forordningen med hensyn til rådet for digitale tjenesters struktur.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlament vedtog den 20. oktober 2020 en egeninitiativrapport fra

udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) om Digital

Services Act, hvori kerneprincipperne i e-handelsdirektivet overordnet øn-

skes bevaret. Hertil fastholdes bl.a. afsenderlandsprincippet med fokus på

øget samarbejde blandt medlemsstaterne. Den nuværende begrænsede an-

svarsfritagelse i e-handelsdirektivet ønskes bevaret, men det fremhæves, at

det er nødvendigt yderligere at klargøre, hvornår formidlingstjenester, her-

under online platforme, spiller en

aktiv

rolle. Europa-Parlamentet har sær-

ligt fokus på online markedspladser, hvor der ønskes indført et princip om

”know-your business partner”,

og at forbrugere skal informeres, hvis ulov-

lige produkter fjernes fra en online markedsplads. Europa-Parlamentet pe-

ger derudover på, at anvendelsesområdet af forordningen skal dække alle

digitale tjenester

–

også tjenester etableret uden for EU - der yder tjenester

til forbrugere i EU. Nedtagelse af ulovligt indhold skal ske gennem en

transparent notice-and-action. Christel Schaldemose (S) er udpeget som

ordfører for forslaget i Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende karakter

nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at tiltag på

EU-niveau udgør vejen til at sikre, at fælles, passende og effektive regler gæl-

der for leverandører af de omfattede tjenester og brugerne af de pågældende

tjenester.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, idet digitale tjenester, som

onlineplatforme, i sin natur er grænseoverskridende. Regeringen baserer des-

uden sin vurdering på, at der er tale om revidering og opdatering af et eksi-

sterende direktiv, e-handelsdirektivet. Regeringen vurderer således samlet

set, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

De nuværende krav til informationssamfundstjenester og elektronisk han-

del er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.

juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked (e-handelsdirektivet).

E-handelsdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april

2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

elektronisk handel (e-handelsloven).

E-handelsloven gælder for alle

informationssamfundstjenester,

hvilket defi-

neres som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres online

på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Dette inkluderer derfor

blandt andet alle digitale platforme (både handelsplatforme og sociale me-

dier), al e-handel, al reklame og telenetværket.

E-handelsloven suppleres af sektorspecifik regulering, eksempelvis lov nr.

799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, der bl.a. gennem-

fører Rådets Direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed, og markedsførings-

loven (lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, der bl.a. gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders uri-

melige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet

om urimelig handelspraksis)).

Det følger af forordningens artikel 71, stk. 1, at artikel 12-15 i e-handelsdi-

rektivet ophæves. Bestemmelserne erstattes af artikel 3, 4, 5 og 7 i forordnin-

gen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder æn-

dringer af e-handelsloven.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

etablering af nationale Digitale Service Koordinatorer vil kræve ressourcer

til oprettelse og drift.

Der kan ligeledes

opstå en forøgelse af ressourceforbruget hos

den eller de

myndigheder, der udpeges til håndhævelsesmyndigheder,

hvis forordnin-

gen medfører en øget sagsmængde eller en udvidet opgaveportefølje.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for de om-

fattede virksomheder, herunder særligt de største platforme, der skal leve

op til en række administrative krav samt krav om transparens.

Da kravene formodentlig vil omfatte danske virksomheder, vurderes de

samlede administrative byrder at kunne have et betydeligt omfang. Kra-

vene for danske virksomheder vil forventeligt omfatte, at danske online

platforme vil skulle have kendskab til sælgerne på platformen, nye nedtag-

ningsprocedurer, rapporteringsforpligtelser, klagehåndtering, mv. Derud-

over ventes danske formidlingstjenester, der tilbyder netinfrastruktur, fx

udbydere af internetadgang eller domæneregistratorer at blive stillet krav

om at etablere et kontaktpunkt til kommunikation med nationale myndig-

heder og årligt at skulle udarbejde transparensrapporter om deres indholds-

moderation.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet

for forbrugere og brugere som følge af, at forslaget har til hensigt at skabe en

mere ansvarligt indre marked for digitale tjenester ved modernisere og præ-

cisere digitale platformes ansvar for ulovligt indhold.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 5. januar 2021. Der er modtaget

høringssvar fra Akademikerne, Danske Medier, Dansk Erhverv (DE),

Dansk Industri (DI), Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, IDA og Kre-

ativitet & Kommunikation,

Akademikerne bakker op om, at der stilles skærpede krav til de store digi-

tale platforme, herunder kontrol med hvem, som sælger eller anvender de-

res produkter/services, fjernelse af ulovlige varer/tjenester, transparens

omkring onlinereklamer og algoritmer der benyttes ift. at anbefale indhold

til deres brugere.

Akademikerne bakker ligeledes op om myndighedernes mulighed for at

kontrollere og spore ulovligheder på digitale platforme, herunder kontrol-

lere, hvordan platformene fungerer, til at give forskere lettere adgang til de

vigtigste platformes data, og til at spore brugere på onlinemarkedspladser

med det formål at spore forhandlere af ulovlige varer eller tjenester.

En level playing field er ifølge Akademikerne afgørende for udviklingen

af et indre marked for varer og tjenester i EU, og et opgør med de store

digitale platforme, som fungerer som gatekeepere, er derfor nødvendig.

Akademikerne støtter Kommissionens forslag om, at der indføres propor-

tionale krav afhængig af karakteren og størrelsen af de digitale platforme.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Akademikerne finder, at det er rimeligt, at digitale platforme får til tid at

fjerne ulovligt indhold, men at der i særlige tilfælde, hvor det handler om

indhold, som udgør en direkte trussel mod samfundet eller mod den en-

kelte, bør være en kortere tidsfrist. Akademikerne støtter derfor forslaget

om, at Kommissionen kan stille krav til de store digitale platforme om ad-

gang til information/data, som er nødvendig for at håndhæve forordningen,

tillige med forslaget om

en særlig ”krise-protokol”, der træder i kraft i til-

fælde af trussel mod sikkerhed og sundhed.

Danske Medier bakker grundlæggende op om intentionerne bag Kommis-

sionens forslag og finder, at en ny regulering af digitale tjenester bør af-

spejle et tidssvarende og samlet hensyn til presse- og ytringsfrihed, retten

til at drive kommerciel virksomhed, beskyttelse befolkningernes interesser

samt fremme af europæisk digital innovation, økonomisk vækst og beskæf-

tigelse.

Spredning af ulovligt indhold og disinformation bør ifølge Danske Mediers

begrænses ved at indføre krav til transparens og en udvidet forpligtelse til

at fjerne ulovligt indhold. Dette aspekt er delvist opfyldt i forslaget, men

for så vidt angår meget store onlineplatformes ansvar bør disse også på-

lægges aktivt at afsøge egne tjenester og at fjerne åbenlyst ulovligt indhold.

Platformene bør således pålægges krav om at modvirke spredning af ulov-

ligt indhold og disinformation, dog uden at begrænse hverken private bor-

geres ytringsfrihed eller journalistiske mediers pressefrihed. I sagens natur

kan og bør onlineplatforme ikke pålægges at faktatjekke og kontrollere alt

indhold, der uploades af deres brugere. Det betyder imidlertid ikke, at store

onlineplatforme skal fritages for ethvert ansvar og kunne vende det blinde

øje til bevidst kriminelle handlinger eller åbenlys politisk motiveret disin-

formation. Det skal således ikke være acceptabelt, hvis man nemt kan finde

frem til ulovligt indhold blot ved at anvende indbyggede søgefunktioner på

en platform.

Danske Medier finder, at der i stedet bør indsættes en forpligtelse for meget

store onlineplatforme til at yde en passende indsats for løbende at opspore

og fjerne ulovlig aktivitet på egne tjenester samt at afrapportere herom. En

”passende indsats” kunne fx være, at hvis en platform er blevet pålagt at

fjerne en bestemt fil, der indeholder en ulovlig kopi af en film, så bør tje-

nesten samtidig undersøge, om der ligger andre ulovlige kopier af samme

film andre steder på deres platform, eller om samme bruger har uploadet

ulovlige kopier af andre film. I disse tilfælde har platformen et udvidet an-

svar til at undersøge eksistensen af lignende overtrædelser.

Danske Medier finder det urimeligt og stærkt konkurrenceforvridende, at

meget store onlineplatforme kan vælge deres nationale tilhørsforhold inden

for EU alt efter, hvor de tilbydes den mest lempelige tolkning og håndhæ-

velse af regler. Samtidig udgør tilsynet med meget store onlineplatforme

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

et urimeligt stort pres på en enkelt myndigheds ofte begrænsede ressourcer

som følge af sagernes kompleksitet og omfang. Begge dele kan afhjælpes

ved, at de meget store onlineplatforme alene er underlægges Kommissio-

nens tilsyn i stedet for nationale myndigheder.

Danske Medier bakker op om, at forslaget lægger op til, at der skal infor-

meres om, hvilke parametre der anvendes til at afgøre modtagere af en spe-

cifik målrettet annoncering. I praksis er digitale medieudgivere imidlertid

ikke altid i besiddelse af denne information, da kriterierne og de bagved-

liggende data ofte kun kendes af de aktører, der anvender kriterierne til at

købe annonceplads på online medier. Så kravet bør følges af bestemmelser

om, at denne information skal gives til medieudgivere på en standardiseret

måde, som nemt kan videreformidles til brugerne, og at ansvaret for, at

informationen er retvisende og fyldestgørende, kun påhviler de aktører, der

anvender kriterierne.

Danske Medier mener, at publicistiske mediers indhold, der er underlagt et

redaktionelt ansvar og kontrol, skal undtages fra forordningens bestemmel-

ser og platforme skal ikke kunne pålægges at fjerne sådanne mediers ind-

hold. Publicistiske medier har bl.a. til opgave at beskrive samfundsforhold,

der kan omfatte indhold, som strider mod platformes generelle retningslin-

jer. Det kan fx være, at en platform ikke tillader racistiske tilkendegivelser,

men det skal ikke desto mindre stadig være muligt for et redaktionelt medie

at dokumentere en sag herom, når denne har offentlig interesse.

Regeringen bør ifølge Danske Medier tilsigte, at forslagets: 1) krav til spor-

barhed af handlende, 2) særligt fokus på meget store onlineplatforme og 3)

at der ikke introduceres yderligere databeskyttelsesregler fastholdes i de

videre forhandlinger.

Dansk Erhverv (DE) hilser overordnet set forslaget velkomment og er po-

sitive overfor, at der indføres krav til digitale tjenester og platforme på EU-

niveau.

DE ser særligt en udfordring i skævvridende konkurrence fra tredjelands-

sælgere på de store online markedspladser, som sælger varer, der ikke lever

op til EU’s regler for produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse, og at dette

er muligt, fordi online markedspladserne anser sig som ansvarsfri ift. mar-

kedsføring og for de produkter, der sælges eller formidles på deres hjem-

mesider.

DE har betænkeligheder ved, at der laves særlige regler for specifikke for-

retningsmodeller. DE mener derimod, at de samme regler skal gælde for

alle virksomheder, som beskæftiger sig med de samme aktiviteter. Dette er

for at sikre fair og lige konkurrencevilkår og undgå, at den høje forbruger-

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

sikkerhed i det indre marked undergraves. DE har ydermere betænkelighe-

der ved, at alle platforme behandles ens, idet der er stor forskel på at sælge

varer og formidle ytringer på sociale medier. Det er helt afgørende for DE,

at det præciseres,

at DSA’en ikke forhindrer de relevante fag-direktorater

i at lave stille yderligere krav til f.eks. online markedspladser, hvis dette

vurderes nødvendigt for at opretholde en effektiv lovgivning og håndhæ-

velse af formålet med lovgivningen på de pågældende fag-direktoraters

område.

er positivt stemte over for, at DSA’en præciserer, at en platforms an-

svar må afhænge af en konkret vurdering af dens aktiviteter. DE er ligele-

des positive over for, at online platforme ikke er omfattet af ansvarsfrihe-

den, hvis de for forbrugerne fremstår som værende involveret i informati-

onen, ligesom DE finder det positivt, at retspraksis fra EU-domstolen er

skrevet ind i forslaget. DE støtter også det forhold, at en platform frivilligt

tager initiativer for at sikre, at dens hjemmeside lever op til reglerne, ikke

automatisk gør den til ansvar for indholdet.

DE mener dog, at sammenstilling af Internet Service Providers

(ISP’ere)

og andre platforme, som har en mere aktiv rolle, kan virke uhensigtsmæs-

sig.

DE ønsker, at produktsikkerhedslovgivningen og produktansvarslovgiv-

ningen tages med og revideres enten i DSA’en eller i den øvrige eksiste-

rende lovgivning, idet online markedspladser, ifølge DSA-forslaget, kan

fortsætte med at sælge farlige og ulovlige varer fra sælgere i tredjelande til

forbrugere i EU, uden at nogen har ansvar for de farlige varer. I den for-

bindelse mener DE ikke, at tiltag som krav om at kende forretningspartnere

vil løse problemet med farlige og ulovlige produkter, da det ikke er en løs-

ning, at forbrugerne skal forfølge en sælger i eksempelvis Kina for at udøve

sine rettigheder. I den forbindelse forholder DE sig også tvivlende over for,

at myndigheder kan håndhæve europæiske regler i eksempelvis Kina. DE

ønsker, at

DSA’en ikke står i vejen for at regulere europæiske online mar-

kedspladser som importører, når det drejer sig om formidling af produkter

fra tredjelande, der ikke allerede er importeret til EU. Dertil foreslår DE,

at onlinemarkedspladserne har produktansvaret for skader som følge af de-

fekte varer, der er solgt af sælgere fra tredjelande hen over deres online

markedsplads.

I forhold til samspillet med produktsikkerhedslovgivningen, ønsker DE, at

ansvarsmæssigt ligestille en fysisk importør med en digital importør, for at

der reelt kan være tale om ligestilling mellem online og offline handel.

Derfor mener DE,

at det er afgørende, at DSA’en kobles sammen med pro-

duktsikkerhedsreguleringen, således at onlinemarkedspladserne får den

rolle og ansvar, som deres aktiviteter forpligter dem til. DE anfører, at det

skaber en ulige konkurrencesituation, fordi de traditionelle importører og

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

efterfølgende led skal have compliancefunktioner, der sikrer, at produk-

terne er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, før de bringes på mar-

kedet og er bekymret for, at det vil være muligt at ændre sin nuværende

onlinebutik en smule og

på den måde blive omfattet af DSA’en, og det er

ikke en ønskelig situation for forbrugerne, de indre marked eller den euro-

pæiske økonomi.

I forhold til frivillige aftaler mener DE, at de i nogle tilfælde kan fungere

godt, men på væsentlige områder, hvor der er behov for lovgivning, kan

området ikke overlades til frivillige aftaler, som det fx er sket ift.,

”Product

Safety Pledge”-aftalen

indgået med blandt andre Amazon, AliExpress,

eBay, Rakuten France og Wish.

I forhold til kravet om en juridisk repræsentant i EU, ser DE positivt på

dette krav. Dog bemærker DE, at det er væsentligt, hvilket ansvar og for-

pligtelser, denne har, og anfører, at en sådan repræsentant aldrig kan er-

statte et lovgivningsmæssigt ansvar.

I forhold til annoncering og profilering mener DE, at det er uheldigt, at

ulovlig annoncering og markedsføring skæres over én kam med det lovlige,

da annoncering og markedsføring er et helt afgørende, naturligt og legitimt

instrument for producenter og tjenesteydere til at afsætte deres lovlige va-

rer og i mange tilfælde gør livet lettere for forbrugere. Hvad angår gen-

nemsigtighedskrav mener DE, at det er ligeså vigtigt, at forbrugerne får

nem og tydelig viden om, hvem de er ved at indgå aftale med, som, at

myndighederne får adgang til de data. Dertil bør der være et krav om, at

forbrugerne notificeres, hvis fx en online markedsplads tilbagekalder et

farligt produkt.

DE mener, at regler skal laves så enkle og lidt byrdefulde som muligt, og

at de skal gælde små som store virksomheder. Der kan være tilfælde, hvor

meget store virksomheder får pålagt særlige forpligtelser, men det skal

være en undtagelse. DSA’en undtager

mikroplatforme og mindre plat-

forme for mange af forslagets forpligtelser. Det skal undgås, at dette fører

til skævvridning af markedet.

I forhold til forslaget om, at en hosting service forpligtes til at informere

brugeren om beslutningen, når servicen fjerner indhold fra sin platform, så

mener DE, at det er unødigt byrdefuldt, idet det besværliggør fjernelse af

indhold, som er i strid med regler og betingelser og modvirker målet om et

mere sikkert online miljø.

DE er betænkelige ved, at myndigheder og forskere får adgang til forret-

ningshemmeligheder. DE finder det problematisk, der skal foreligge fuldt

offentligt tilgængelige oplysninger om annoncer, og foreslår dertil, at det

præciseres, om det skal være offentligt for myndighederne eller den almene

offentlighed.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

DE er positivt stemte overfor

DSA’ens fokus på håndhævelse af reglerne

og påpeger, at der skal afsættes flere ressourcer og etableres mere samar-

bejde mellem myndigheder på tværs af EU, hvis det skal få en effekt. DE

påpeger, at det er væsentligt, at der ikke opbygges nye myndigheder og

strukturer, der undergraver eksisterende myndigheder og skaber uklarhed.

DE mener, at det foreslåede bødeniveau på 6 pct. af omsætningen er ude

af proportioner. Det bør også lægges til grund, om overtrædelserne er be-

vidste eller skyldes en utilsigtet og menneskelig fejl, ligesom alvoren af

overtrædelsen, konsekvenserne for de berørte og hvor mange berørte, bør

indgå i vurderingen, og at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det

ikke fremgår af forslagets bestemmelse.

DE mener, at Kommissionen skal være forpligtet til at gribe ind ved over-

trædelser af forordningen, hvis medlemslandene pålægger Kommissionen

dette, og ikke at Kommissionen skal være fri til at bestemme, hvornår den

vil intervenere.

Dansk Industri (DI) vurderer, at forslaget til Digital Services Act generelt

sætter fornuftige hjørnesten for den fremadrettede regulering af digitale

tjenester, herunder forsøger at håndtere flere af de udfordringer, som plat-

formsøkonomien indeholder ift. salg af ulovlige produkter og/eller formid-

ling af ulovligt indhold på platforme, samtidig med at ytringsfriheden re-

spekteres.

DI bakker op om at bevare afsenderlandsprincippet, som gør det muligt at

følge reglerne i etableringslandet. Det er rigtig godt for hele det digitale

økosystem, at afsenderlandsprincippet fastholdes, idet det er omkostnings-

fuldt for virksomhederne at skulle overholde divergerende regler i de for-

skellige medlemsstater. DI finder dog, at det er nødvendigt at udvikle og

styrke samarbejdet på tværs af myndighederne i medlemslandene og Kom-

missionens organer. Desuden er det væsentligt, at få klarlagt rækkevidden

af afsenderlandsprincippet.

DI er som udgangspunkt enige i Kommissionens forslag om at bevare prin-

cipperne i e-handelsdirektivet, hvorefter platforme ikke bærer et ansvar for

de produkter eller det indhold, som formidles via platformen. DI bakker op

om Kommissionens forslag om at indføre en række forpligtelser for plat-

formene med henblik på at bekæmpe problemet med salg af ulovlige pro-

dukter og ulovligt indhold, herunder afrapporteringsforpligtelsen, forplig-

telsen til at samarbejde med myndighederne, etableringen af et internt kla-

gebehandlingssystem mm. DI støtter endvidere Kommissionens forslag

om at differentiere platformenes forpligtelser afhængig af platformens

størrelse og konstruktion. DI efterlyser dog samtidig, at der i de kommende

forhandlinger i EU drøftes nærmere, om de platforme der er dybt involve-

ret i transaktionen mellem sælger og køber, også bør pålægges et egentligt

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

ansvar for de produkter, der sælges via platformen, og i så fald hvordan et

sådan ansvar kan skrues sammen og håndhæves i praksis uden at bremse

innovation og udvikling i platformsøkonomien. Dette gælder udelukkende

for de platforme der formidler/sælger varer.

DI finder det helt afgørende for platformsøkonomien og danske virksom-

heders konkurrenceevne både inden for og uden for EU, at reguleringen

skrues sammen på en måde, så særligt de mindre platforme ikke pålægges

unødige administrative byrder. Ud fra samme betragtning er det også væ-

sentligt for DI, at ansvarsfritagelsen for telekommunikation fastholdes. Her

er der tale om at lede trafik igennem, som teleselskaberne ikke har nogen

indsigt i og derfor heller ikke skal have noget ansvar for.

DI finder, at det vil være gavnligt med yderligere beskrivelser og eksem-

pler under de forskellige definitioner af platforme, så det er klart for virk-

somhederne, hvilke forpligtelser, de er underlagt.

DI er positive over for Kommissionens forslag om, at alle platforme, der

er etableret i et tredjeland, fremover skal udpege en bemyndiget repræsen-

tant inden for EU. DI er dog skeptiske overfor om denne forpligtelse, som

kendes fra markedsovervågningsforordningen, er tilstrækkelig effektiv til

at løse de særlige udfordringer med online-platforme, der er etableret uden

for EU’s salg af ulovlige produkter direkte til forbrugere i EU.

Der er såle-

des stadig behov for en WTO/OECD-løsning på dette område. DI finder

det desuden væsentligt, at det bliver præciseret i hvilket omfang ansvaret

for den bemyndiget repræsentant i EU adskiller sig/er sammenfaldende

med den ansvarlige persons ansvar i markedsovervågningsforordningen.

DI er positive overfor, at der etableres "trusted flaggers" med henblik på at

have udvalgte samarbejdspartnere til at gøre opmærksom på ulovligt eller

uønsket indhold. DI er dog bekymret for, at der kan blive udpeget "trusted

flaggers", som tilsidesætter almindelige retsstatsprincipper eller minori-

tetsgruppers rettigheder. I den sammenhæng kan "trusted flaggers" udøve

censur, begrænse ytringsfriheden og legitimere spredningen af anti-demo-

kratiske værdier. DI opfordrer derfor til, at der i forordningen præciseres,

hvem der har kompetencen til at udpege "trusted flaggers" i medlemssta-

terne, samt fastlægger nogle mere klare kriterier for, hvem der kan agere

som "trusted flaggers".

DI støtter op om, at der skal gennemføres afrapportering med henblik på at

få et samlet overblik over, hvilken type af indhold der fjernes, hvorfor det

fjernes og hvor lang tid virksomhederne har brugt på at fjerne det. Afrap-

portering stiller dog store krav til, at virksomhederne har it-systemer, som

kan håndtere denne rapportering. Det er

DI’s

bekymring, at det vil skabe

relativt større administrative og økonomiske byrder for særligt SMV’er.

Det er derfor helt afgørende, at der er proportionalitet mellem behov for

afrapportering og de byrder det medfører. DI ser gerne, at der gøres en

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

ekstra indsats for at værne SMV’erne for nye administrative og økonomi-

ske byrder.

DI er enige i Kommissionens forslag om, at platformene skal sikre effek-

tive systemer til nedtagning af ulovligt indhold og varer, og at disse syste-

mer både skal være let tilgængelige, brugervenlige, og elektroniske. DI ser

dog gerne, at der angives en tidsramme for, hvornår produktet skal være

fjernet fra platformen, når der er tale om kopiprodukter eller ulovlige pro-

dukter. Hvis platformen ikke er forpligtet til at reagere inden for en bestemt

tidsramme, kan skadevirkningen blive uforholdsmæssig stor for både for-

brugere og virksomheder.

hilser det velkommen, at der introduceres et ”organ” i medlemsstaterne,

som skal håndtere de sager, hvor der uenighed mellem en online platform

og brugeren. Det er særligt vigtigt, at dette organ kan skabe præcedens på

sager, så virksomheder ikke gentagne gange skal forholde sig til klager om

nedtagning af ens eller ensartet information fx anti-5G grupper, anti-covid-

19 og andre misinformationer.

efterlyser en skarp definition på begrebet ”aktive brugere”. Det fremgår

blot af Kommissionens ordliste, at en ”user” er en fysisk eller juridisk per-

son, som benytter en service, f. eks går ind og kigger på produkter på en

side og det

kunne med fordel præciseres, hvad der skal forstås ved ”be-

nytte” en service, herunder om det kræver at brugeren foretager sig noget

aktivt på en tjeneste.

DI støtter op om, at der er et stort behov for at verificere forhandlerne på

onlineplatformene bedre, hvilket kan bidrage til at sikre fair konkurrence

og beskytte forbrugere og virksomheder mod ulovlige produkter og ind-

hold på online platforme. DI er dog bekymret for, at platformene ikke ind-

samler tilstrækkelige informationer om sælgeren til at sikre en effektiv

kontrol af disse. Det er bekymringen, at der kan indsættes stråmænd, hvor-

ved reglerne let kan blive omgået. DI opfordrer derfor til, at platformene

skal indhente dokumentation om selskabet fra et officielt register f. eks.

CVR., samt paskopier på selskabets reelle ejere. Hvis der ikke er tale om

et selskab, men en selvstændig forretningsdrivende, skal der som minimum

indhentes en paskopi på ejeren. Ved både at stille krav om indhentelse af

dokumentation for selskabet og de reelle ejere, er der større sandsynlighed

for at opdage eventuelt svindel eller andre kriminelle aktiviteter. Derud-

over letter det myndigheders muligheder for at identificere bagmændene,

hvis der foregår ulovlige aktiviteter.

Finans Danmark støtter Kommissionens ambition om at styrke markedet

for digitale tjenester i EU, og er enige i, at der er behov for klarhed om

onlineplatformes rolle og ansvar for at gøre internettet sikkert. Dette vil

bidrage til at øge de europæiske borgeres tillid til digitale tjenester.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Ifølge Finans Danmark kunne det være relevant at se på forordningens ord-

lyd omkring ”traceability of traders” for at sikre at kravene i tilstrækkeligt

omfang understøtter den finansielle sektors indsats mod finansiel krimina-

litet og terrorfinansiering fx kravene til identifikation af virksomheden.

Finans Danmark finder, at

yderligere krav om driftsstabilitet ”operational

resilience”

kunne være relevante at introducere i

tillæg til ”crisis protocols”

–

især givet de meget store platformes stigende samfundsøkonomiske be-

tydning.

Forbrugerrådet Tænk støtter Kommissionens forslag, som man finder er et

vigtigt skridt i retning af at skabe større tryghed og sikkerhed for forbru-

gere, som handler på digitale markedspladser, søger information og kom-

munikerer på søgemaskiner og sociale platforme. Forbrugerrådet Tænk har

længe fundet det udbredte salg af ulovlige produkter på onlineplatforme

problematisk. Disse kan udgøre en fare for forbrugere, ligesom tilbageven-

dende falske annoncer/scam kan medføre økonomiske tab og databrud og

falske anmeldelser vildlede forbrugerne. Det er positivt, at der nu iværk-

sættes et system, som øger sikkerheden gennem notice og action, øget in-

formation, håndhævelse og klageadgang. Forbrugerrådet Tænk mener, det

bør overvejes om reglerne i visse tilfælde skal være endnu mere ambitiøse

i forhold til pålægge platforme-indehavere et større ansvar.

IDA bakker op om forslaget. IDA har i regi af foreningens nedsatte kom-

mission, Siri-Kommissionen, arbejdet i krydsfeltet mellem kunstig intelli-

gens, demokrati og medier. Siri-Kommissionen kommer med en række an-

befalinger til, hvordan der sikres demokratisk legitimitet, når sociale me-

dier fjerner indhold fra de digitale platforme. For at kunne sikre balancen

mellem et fravær af eksponering af skadeligt/hadefuldt indehold på den ene

side og ytringsfriheden på den anden side, så er transparens i platformenes

algoritmer altafgørende for at sikre de demokratiske principper i fremtiden.

IDA mener, at det er vigtigt at øget transparens vægtes højt i forslaget. Det

skal være nemmere for forbrugere at gennemskue, hvorfor de eksponeres

for specifikke varer og produkter, og det skal være nemmere at vurdere,

hvorfor man møder én type af nyheder frem for andre typer af nyheder.

Forslaget stiller ikke krav til, at de algoritmer der benyttes, skal fremlæg-

ges, men at de skal forklares/redegøres for. Området er reguleret i Databe-

skyttelsesforordningen, men IDA mener, at det bør gøres endnu lettere for

brugerne at få viden om, hvilke oplysninger platformen behandler om en,

og hvordan oplysningerne bruges.

IDA mener desuden, at platformstjenesteyderne bør pålægges at teste al-

goritmerne for utilsigtede konsekvenser og resultater, der strider imod det

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

oprindelige formål, herunder konsekvenser af hård favorisering af følelses-

ladede ytringer. Det er uhensigtsmæssigt, at stærke følelsesbetonede ud-

meldinger favoriseres, frem for argumenter af mere faglig og teknisk ka-

rakter. Denne type af udmeldinger er hverken ulovlige eller skadelige, og

indgår derfor ikke i Kommissionens nuværende forslag. IDA mener, at der

i forslaget derfor sættes krav til øget neutralitet i algoritmerne.

For Kreativitet & Kommunikation handler den grundlæggende baggrund

for flere af de for dem relevante artikler i forordningen om transparens.

Kreativitet & Kommunikation stiller sig derfor positiv over for, at man med

forordningen foreslår at indføre nogle overordnede krav til de tjenester og

platforme, som mange virksomheder er afhængige af i en digital virke-

lighed, men som i mange sammenhænge også har frie tøjler.

Kreativitet & Kommunikation mener, at det er afgørende, at forslaget fo-

kuserer på den ulovlige og utilsigtede markedsføring/annoncering og dem

der står bag denne. Kreativitet og Kommunikation påpeger, at forordnin-

gen omtaler annoncering/markedsføring ofte i samme kontekst som den

ulovlige annoncering/markedsføring. Kreativitet og Kommunikation fin-

der det positivt, at den ulovlige markedsføring kommes til livs, men er kri-

tiske overfor, at forordningen skære alt over en kam og dermed pålægges

den lovlig markedsføring nogle ikke proportionelle restriktioner og utilsig-

tede byrder på ellers lovlige aktiviteter.

Kreativitet & Kommunikation finder det også problematisk både ift. et pro-

portionalitetsprincip og formålet med forordningen, at forordningen giver

offentlig adgang til data og markedsføring, der har været vist på de omfat-

tede digitale tjenester og stiller spørgsmålstegn ved hvorfor det er nødven-

digt, at der er tale om en offentlig adgang. Det afgørende må være, at man

som kompetent myndighed kan få adgang til det, og at brugerne sidelø-

bende kan få adgang til informationen om, hvorfor man bliver eksponeret

for en konkret annoncering. Hvis der med forordningen ikke er ment en

direkte offentlig adgang, mener Kreativitet & Kommunikation man bør

indskærpe dette i ordlyden.

Det er Kreativitet & Kommunikations bekymring, at den praktiske udfol-

delse af forordningens regler kan være svær at forudse og derfor svær at

tage højde for og ikke mindst give en skævvridning. Der er ingen tvivl om,

at de store aktører, der er omfattet af forordningen, vil sende hele eller dele

af byrden videre til de erhvervsdrivende der udnytter deres værktøjer, tje-

nester, etc. Og med den store magt aktørerne har, så tillader de sig ofte at

gå langt i den sammenhæng.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Kreativitet & Kommunikation ser som udgangspunkt positivt på, at der

både er omtalt adfærdskodekser og udarbejdelse af standarder, så der ska-

bes en ensartethed og en tilgængelighed for både små og store virksomhe-

der hos tjenesteyderne af de digitale tjenester.

Kreativitet & Kommunikation henviser herudover til Dansk Erhvervs hø-

ringssvar.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan på baggrund af de positionspapirer, som der er modtaget og de drøf-

telser, der er gået forud for retsakten, forventes generel opbakning til Kom-

missionens forslag blandt medlemsstaterne. En lang række lande forventes at

støtte harmoniserede krav om nedtagning af indhold og rapporteringskrav, og

flere lande forventes at ville fastholde den generelle ansvarsfritagelse for plat-

forme.

En lang række lande adresserer udfordringerne i forhold til, at sælgere fra

tredjelande ikke overholder

EU’s forbrugerbeskyttende

og produktsikker-

hedsregler, hvorfor flere lande har udtrykt sig positivt over for at indføre prin-

cippet om, at platformene skal have kendskab til identiteten bag sælgerne på

platformene.

Ydermere ønsker enkelte lande, at forordningens anvendelsesområde ikke

kun omfatter ulovligt indhold, men også skadeligt indhold.

Endelig forventes størstedelen af landene at støtte et styrket håndhævelses-

samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævelsesmyndigheder, mens

nogle lande er positive overfor, at både nationale myndigheder og Kommis-

sionen får yderligere beføjelser.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved,

at digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens

etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst.

Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi i Europa generelt kende-

tegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed, samt en stærk digital konkur-

renceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale ramme-

vilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen støtter derfor op om Kommissionens intention om at skabe en

mere ansvarlig platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført mange posi-

tive muligheder for både forbrugere og virksomheder, men giver også udfor-

dringer. Det er helt centralt for regeringen, at den digitale omstilling sker på

ansvarlig vis, og derfor er der behov for skærpede krav over for de digitale

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

platforme. Der skal ikke være ulovligt indhold, der får lov at florere på inter-

nettet i længere tid, fordi digitale platforme ikke fjerner det, særligt når de er

blevet gjort opmærksomme på det.

For regeringen er det centralt, at forordningen sikrer et indre marked med

sammenhængende regler, hvor der er juridisk klarhed over samspillet mellem

forordningsforslaget og øvrig relevant EU-regulering. Derfor ser regeringen

også gerne, at det gøres mere klart, hvornår en tjeneste kan betragtes som en

online platform og dermed omfattes af forslaget til forordningen for digitale

tjenester, så det står klart hvilke regelsæt, den enkelte platform skal efterleve.

Regeringen mener, at der bør stilles krav til digitale tjenester, som stemmer

overens med den rolle, de spiller i værdikæden. På den baggrund stiller rege-

ringen sig positiv over for Kommissionens differentierede tilgang, hvor for-

skellige kategorier af tjenesteydere har forskelligt ansvar også ift. deres rolle

i værdikæden i den digitale økonomi. Regeringen finder det vigtigt, at der

stilles effektive, afbalancerede og proportionale krav, der f.eks. fordrer en

større indsats på de områder, hvor de potentielle skadevirkninger af en tjene-

stes virke er størst, og som tager højde for tjenesternes ressourcer og organi-

satoriske formåen. Regeringen er derfor også positiv overfor, at forslaget in-

deholder en undtagelsesbestemmelse for mindre digitale tjenester, da det er

helt centralt for regeringen, at det indre marked muliggør vækst for iværksæt-

tervirksomheder og små virksomheder uden for mange krav og byrder. I den

forbindelse bør det undersøges, om Kommissionens definition af mikro-,

hhv. små og mellemstore virksomheder på passende vis kan omfavne de om-

fattede digitale tjenester, eller om der ud over en vurdering baseret på antal

medarbejdere og omsætning f.eks. også skal ses på antallet af brugere af tje-

nesterne.

For regeringen er det vigtigt, at forbrugerne og brugerne kan have tillid til de

digitale platforme. Derfor stiller regeringen sig også positiv over for Kom-

missionens forslag om krav om rettidig omhu vedrørende nedtagning af ind-

hold, transparensrapportering, kontrol af sælgeridentitet og klageadgang.

Dog ser regeringen gerne, at særligt de største platforme også pålægges krav

proaktivt

at identificere og fjerne ulovligt indhold, som de største plat-

forme med rimelighed må forventes at kunne finde, dog uden at der indføres

en generel overvågningsforpligtelse for platformene. Det gælder eksempelvis

produkter, som ikke overholder de gældende regler for produktsikkerhed. Det

er vigtigt

–

både for forbrugersikkerheden og for at sikre fair konkurrencevil-

kår

–

at en global platform ikke må kunne tjene penge på at sælge eller for-

midle salg af ulovlige produkter, særligt fra lande uden for EU, til danske

forbrugere uden, at nogen kan holdes ansvarlig for det. Regeringen ser også

gerne, at forordningen kommer til at indeholde krav om, at særligt de største

platforme pålægges krav om at sikre, at nedtaget indhold, der allerede er vur-

deret ulovligt, forbliver nedtaget.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Regeringen støtter harmoniserede procedurer for varsel og nedtagning af

ulovligt indhold. For regeringen er det dog som udgangspunkt vigtigt, at det

klargøres, hvad der menes med rettidig nedtagning og vil arbejde for, at dette

bliver klargjort, f.eks. i form af klart definerede tidsrammer for nedtagning af

ulovligt indhold, herunder evt. i form af en differentieret tidsfrist, således at

ulovligt indhold med stor skadevirkning nedtages hurtigere end andet ulov-

ligt indhold. Regeringen anerkender formålet med at pålægge digitale tjene-

ster at give brugere en begrundelse for nedtagning af brugergenereret ind-

hold, der vurderes ulovligt, idet der i den konkrete udformning heraf bør tages

hensyn til de administrative byrder. I samme henseende vil regeringen ar-

bejde for, at krav om nedtagning af erhvervsdrivendes indhold følger nedtag-

ningsproceduren i P2B-forordningen.

Når brugergenereret indhold fjernes, mener regeringen også, at det er nød-

vendigt, at brugerne kan udfordre platformenes begrundelse for nedtagning.

Derfor stiller regeringen sig positiv over for forslaget om klageadgang for

brugerne af online platforme.

En ansvarlig platformsøkonomi betyder også, at danske og europæiske for-

brugere skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler

online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger eller

en sælger uden for Europa. Derfor er regeringen også positiv over for Kom-

missionens forslag om, at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten

af sælgerne på deres platforme, og at internetmellemmænd, der er etableret i

tredjelande, men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget. Re-

geringen forholder sig i udgangspunktet positiv over for forslaget om kravet

om juridisk repræsentant, hvis en platform ikke er etableret i EU.

Regeringen stiller sig ligeledes positiv over for det foreslåede krav om rap-

portering angående de digitale platformes indholdsredigering. Det vil både

give brugerne af platformene og håndhævelsesmyndighederne mulighed for

at se, hvilke og hvor mange tiltag platformene tager for at bekæmpe ulovligt

indhold. Regeringen ser dog gerne, at transparenskravene for platforme, der

nedtager ulovlige produkter, for så vidt muligt stemmer overens med trans-

parenskravene i P2B-forordningen, så disse platforme ikke skal leve op til

forskellige krav med unødige byrder til følge.

Det er centralt for regeringen, at DSA'en fastsætter regler om nedtagning af

ulovligt indhold og ikke skadeligt indhold. Det er vigtigt, at der ikke skabes

incitament til at fjerne lovligt indhold, hvilket

–

især i forhold til de sociale

medieplatforme

–

kan give anledning til udfordringer i forhold til ytringsfri-

heden.

Regeringen mener, at forordningen kan behandle skadeligt indhold i helt

særlige tilfælde, eksempelvis transparenskrav for desinformation i forlæn-

gelse af arbejdet med Den Europæiske Demokratihandlingsplan (EDAP).

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

Regeringen ser derfor også positivt på Kommissionens krav til de største

platforme, der skal foretage risikovurderinger ved systemiske trusler, der

er forårsaget af brugen af deres tjenester. Regeringen ser gerne, at de stør-

ste platforme underlægges strengere krav, bl.a. i form af styrket samarbejde

med myndighederne og en forpligtelse til at prioritere indsatsen for ind-

holdsredigering og nedtagning af systemiske trusler, når det er nødvendigt.

Hvis platformsøkonomien i realiteten skal udvikle sig ansvarligt, er det

nødvendigt med effektiv håndhævelse af reglerne. Regeringen bakker der-

for op om forslagets øgede fokus på samarbejde på tværs af medlemslan-

dene, der skal sikre effektiv og konsistent håndhævelse af de nye regler i

forordningen. Regeringen er endvidere positivt stemt over for forslaget om

en koordinator for digitale tjenester, da et effektivt håndhævelsessamar-

bejde på tværs af grænser beror på én indgang til de håndhævende natio-

nale myndigheder. Regeringen støtter generelt op om det foreslåede bøde-

niveau. Det vil dog skulle afklares nærmere, om forslaget om at den Digi-

tale Service Koordinator skal kunne pålægge bøder vil indebære et krav

om anvendelse af administrative bøder, idet administrative bøder giver an-

ledning til forfatningsmæssige betænkeligheder i forhold til grundlovens §

3 om magtfordelingen.

Det er vigtigt, at platformene samarbejder med relevante myndigheder og

organisationer om at identificere og fjerne ulovligt indhold. Regeringen ser

derfor positivt på forslaget om formelle krav til samarbejde med myndig-

heder og pålidelige indberettere.

Regeringen bakker ligeledes op om, at Kommissionen fremover får en ak-

tiv og central rolle i efterforskningen af lovovertrædelser fra de største plat-

forme, da det i dag er udfordrende for de nationale håndhævelsesmyndig-

heder at sikre en effektiv håndhævelse af de forbrugerbeskyttende regler

overfor særligt de største online platforme.

Regeringen mener, at der ved krav om adgang til digitale tjenesters data

bør tages hensyn til beskyttelsen af fortrolig information, hvormed der

f.eks. ikke må stilles krav om offentliggørelse af forretningshemmelighe-

der eller offentliggørelse af oplysninger, herunder algoritmer, der kan kom-

promittere tjenesternes sikkerhed. Regeringen er som udgangspunkt posi-

tiv overfor, at de håndhævende myndigheder skal have adgang til de største

platformes algoritmer og regeringen er dertil positiv over for, at der gives

bedre rammer for forskeres adgang til data.

Derudover ser regeringen positivt på, at Kommissionen foreslår mere gen-

nemsigtighed i forhold til online reklamer, så brugeren hjælpes til at iden-

tificere reklame og forstå, hvorfor denne reklame er udvalgt særligt til

denne bruger.

KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.