Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 112
Offentligt
2340644_0001.png
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0825 Bilag 1
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Digital Services Act: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-
ordning om et indre marked for Digitale Services (KOM (2020) 825)
Nyt notat.
1.
Resumé
Som led i strategien ”Europas Digitale Fremtid i Støbeskeen”, har
Eu-
ropa-Kommissionen den 15. december 2020 fremsat forslag til forordning
om et indre marked for digitale tjenester KOM (2020) 825, herefter Digital
Services Act (DSA).
Retsakten er en af Kommissionens flagskibsinitiativer og er det første sæt
fælles regler om formidlingstjenesters forpligtelser. Forslaget har til for-
mål at bidrage til at styrke det indre marked ved at modernisere og præci-
sere digitale platformes forpligtelser i forhold til ulovligt indhold og adres-
sere nye problemstillinger, der er fremkommet i medfør af platformsøko-
nomien, samt ophæve dele af det tyve år gamle e-handelsdirektivs
(2000/31/EF) bestemmelser om ansvarsfrihed for formidlingstjenester og
det generelle forbud mod at pålægge overvågningsforpligtelser. De ophæ-
vede dele videreføres i moderniseret form i DSA’en.
Med forslaget fastlægger Kommissionen således en række nye forpligtelser
for digitale tjenester. Forpligtelserne er differentieret efter type tjeneste og
størrelse. Forpligtelserne gælder også for digitale tjenester, der er place-
ret i tredjelande, hvis de retter sig mod europæiske forbrugere og brugere.
Med forslaget vil onlineplatforme og særligt meget store onlineplatforme
blive pålagt en række krav, herunder forpligtelse om mekanismer til an-
meldelse og fjernelse af ulovligt indhold, begrundelser til brugere om år-
sag til fjernelse, klageadgang, rapporteringskrav om hvor meget indhold,
der er blevet fjernet og redigeret, sikre sælgeres sporbarhed på handels-
platforme samt samarbejde med håndhævelsesmyndigheder. De allerstør-
ste platforme skal desuden bl.a. udarbejde risikovurderinger ift. systemiske
trusler mod samfundet, samt dele data med myndigheder og forskere.
1
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0002.png
Derudover foreslås et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes hånd-
hævende myndigheder, bl.a. ved forslag om oprettelsen af nationale uaf-
hængige koordinatorer for digitale tjenester, der skal koordinere nationalt
og med tilsvarende myndigheder i andre medlemsstater og Kommissionen.
Koordinatoren for digitale tjenester skal have en række håndhævelsesbe-
føjelser over for onlineplatforme, herunder kompetencen til at pålægge bø-
der på op til 6 pct. af formidlingstjenestens årlige omsætning eller ind-
komst, såfremt formidlingstjenesten ikke efterlever reglerne.
Derudover foreslås det, at Kommissionen over for de allerstørste online-
platforme tillægges en række håndhævelsesbeføjelser, herunder at Kom-
missionen kan anmode platformene om oplysninger, indhente udtalelser,
foretage kontrolbesøg på stedet og pålægge bøder. De samme beføjelser
vil gøre sig gældende for nationale koordinatorer for digitale tjenester.
Regeringen støtter op om Kommissionens intention om at skabe en mere
ansvarlig platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført mange positive
muligheder for både forbrugere og virksomheder. Det er dog helt centralt
for regeringen, at den digitale omstilling sker på ansvarlig vis, og derfor
er der behov for skærpede krav over for de digitale platforme. Der skal
ikke være ulovligt indhold, der får lov at florere på internettet, fordi digi-
tale platforme ikke fjerner denne type indhold.
Regeringen er derfor i udgangspunktet positiv over for en række af de for-
pligtelser, som Kommissionen har foreslået, herunder krav om procedurer
for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, transparensrapportering
og kontrol af sælgere på platformene. Regeringen så dog gerne, at der i
forordningen også blev stillet krav til, at de største platforme mere proak-
tivt skal bidrage til at fjerne ulovligt indhold, dog uden at der stilles krav
om en generel overvågningsforpligtelse for platformene.
For at sikre, at platformene lever op til de stillede krav, er regeringen også
positivt indstillet over for det styrkede håndhævelsessamarbejde, men re-
geringen vil dog undersøge Kommissionens foreslåede håndhævende rolle
nærmere. Regeringen støtter generelt op om forslaget om et bødeloft på 6
pct. af virksomhedernes årlige omsætning eller indkomst for overtrædelse
af reglerne og finder det proportionalt.
Forslaget forventes at medføre lovgivningsmæssige og økonomiske konse-
kvenser.
2.
Baggrund
Siden Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000
om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elek-
tronisk handel, i det indre marked (herefter e-handelsdirektivet) blev ved-
taget, er nye og innovative informationssamfundstjenester opstået. Disse
2
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
tjenester har bidraget til den økonomiske, sociale og digitale omstilling i
vores samfund og har ændret den måde, vi kommunikerer på, vores for-
brugsmønstre og måder, vi driver forretning på. Dette har givet mange for-
dele men samtidig også medført nye risici og udfordringer.
Kommissionen har de senere år haft fokus på at sikre et reelt digitalt indre
marked, der er fair og åbent. I den forrige mandatperiode blev der fremsat
en række forslag. I 2018 blev ændring af direktivet om audiovisuelle me-
dietjenester (2018/1808/EU) vedtaget, hvorefter bl.a. videodelingsplat-
forme skal foretage foranstaltninger til at imødegå ulovligt og skadeligt
indhold på deres tjenester og pålægges krav om identifikation af audiovi-
suel kommerciel kommunikation. I 2019 blev direktivet om ophavsret på
det digitale indre marked 2019/790, også kaldet copyright-direktivet, ved-
taget. Direktivet indebærer bl.a., at store indholdsplatforme skal betale ind-
holdsproducenter. I sommeren 2020 trådte P2B-forordningen
(2019/1150/EU) i kraft. Forordningen skal sikre bedre rammevilkår for de
virksomheder, der sælger deres varer på online platforme. Derudover frem-
satte Kommissionen i 2018 en henstilling om foranstaltninger til effektiv
bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet EU 2018/334, hvor det bl.a. hen-
stilles til medlemsstaterne at udpege pålidelige meddelere (trusted flag-
gers), der på frivillig basis kan påtage sig et ansvar i forbindelse med be-
kæmpelse af ulovligt indhold.
Den nuværende Kommission prioriterer også den digitale dagsorden højt
og fremsatte i februar 2020 meddelelsen om ”Europas Digitale Fremtid i
Støbeskeen” (KOM (2020) 67), der med tre søjler vil igangsætte en række
initiativer om 1) teknologi, der tjener alle; 2) en fair og konkurrencedygtig
digital økonomi; 3) et åbent, og bæredygtigt demokratisk samfund. Som
del heraf blev der i december 2020 fremsat Den Europæiske Handlingsplan
for Demokrati (KOM 2020/790), der indeholder tiltag til at fremme mod-
standsdygtige demokratier, bl.a. i den digitale sfære. Endelig er forordning
om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret online indhold (KOM
(2018) 640) netop blevet vedtaget, hvor online platforme skal fjerne terror-
relateret indhold inden for 1 time.
Derudover har Kommissionen i den Nye Forbrugerdagsorden (KOM
(2020) 696) bl.a. tilkendegivet, at det Generelle Produktsikkerhedsdirektiv
2001/95/EF skal revideres, således der tages højde for nye teknologier.
Kommissionen har den 15. december 2020 fremsat forslag til Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale services og
ændring af direktiv 2000/31/EF (KOM (2020) 825), herefter Digital Ser-
vices Act (DSA). Forslaget er en del af en pakke, der skal skabe et mere
sikkert og åbent digitalt indre marked, der fremmer vækst, innovation og
konkurrencedygtighed. Den anden del af pakken vedrører forslag om for-
3
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0004.png
ordning for anfægtelige og fair markeder i den digitale sektor (Digital Mar-
kets Act/DMA) KOM (2020) 842, der har til formål at regulere de største
platforme, de såkaldte
”gatekeeper
platforme”, bl.a. gennem en række for-
pligtelser.
Forslaget er oversendt til Rådet den 2. februar 2021 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering
af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion; miljø-
garantien og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3.
Formål og indhold
Forslagets overordnede formål er at bidrage til at styrke det indre marked ved
at modernisere og præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til
ulovligt indhold og adressere nye problemstillinger, der er fremkommet i
medfør af platformsøkonomien. Retsakten skal desuden opdatere ansvars-
fritagelsesreglerne i det tyve år gamle e-handelsdirektiv (2000/31/EF). E-
handelsdirektivet sikrer den frie bevægelighed for informationssamfunds-
tjenester mellem medlemsstaterne.
Kap. 1: Anvendelsesområde og definitioner
Forslagets kapitel 1 indeholder generelle bestemmelser, herunder om forord-
ningens genstandsfelt og anvendelsesområde.
Forslaget præciserer i artikel 2 de kategorier af formidlingstjenester, der fal-
der ind under anvendelsesområdet for bestemmelserne i forslaget. Der er tale
om kategorier af formidlingstjenester, som allerede anvendes i e-handelslo-
ven i dag, herunder:
a)
”Ren
videreformidling”
(”mere conduit”)
er levering af en formid-
lingstjeneste i form af transmission på et kommunikationsnet af in-
formationer, der leveres af en tjenestemodtager, eller levering af ad-
gang til et kommunikationsnet (eksempelvis levering af ledninger og
kabler til internetforbindelse);
b)
“Caching”
er levering af en formidlingstjeneste, der består i transmis-
sion på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tje-
nestemodtager, og hvor der foretages automatisk, mellemliggende og
midlertidig oplagring af denne information. Formålet er, at gøre se-
nere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter
disses anmodning mere effektiv (eksempelvis lagring af websites på
sin lokale server);
c)
”Hostingtjenester” er
en tjeneste, der består af lagring af oplysninger
leveret af, og efter anmodning fra en modtager af tjenesten (eksem-
pelvis webhoteller).
4
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0005.png
Derudover oprettes der med forslaget en ny underkategori af "hostingtjene-
ster", nemlig "online platform". Dette er en tjenesteyder af en hostingtjeneste,
der efter anmodning fra en tjenestemodtager gemmer og 'formidler' informa-
tion til offentligheden.
Endelig defineres “Meget
store onlineplatforme”
som
onlineplatforme med
mere end 45 millioner aktive månedlige brugere i EU, jf. den følgende be-
skrivelse af forordningens kapitel 3, del 4.
Kap. 2: Formidleransvar for tjenesteydere
Kapitel 2 indeholder bestemmelser om fritagelse for ansvar for formidlings-
tjenester inden for de tre kategorier af formidlingstjenester; ren videreformid-
ling, caching og hostingtjenester.
I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”
ren videreformid-
ling”,
er
tjenesteyderen ikke ansvarlig for de fremsendte oplysninger, forud-
sat at tjenesteyderen:
a. ikke iværksætter transmissionen
b. ikke udvælger modtageren til transmissionen og
c. ikke udvælger og ikke ændrer den transmitterede information.
I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”caching” er
tjene-
steyderen ikke ansvarlig for oplysningerne, forudsat at tjenesteyderen:
a. ikke ændrer informationen
b. overholder betingelserne for adgang til informationen
c. overholder reglerne om ajourføring af informationen, angivet på en
måde, der er almindeligt anerkendt og anvendt af branchen
d. ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er
almindelig anerkendt og anvendt i branchen, med det formål at skaffe
sig data om anvendelsen af informationen og
e. straks tager skridt til at fjerne den information, tjenesteyderen har
oplagret, eller til at hindre adgangen til den, når tjenesteyderen får
konkret kendskab til, at informationen er blevet fjernet fra nettet
eller adgangen til den hindret, eller at en domstol eller en
administrativ myndighed har krævet informationen fjernet eller
adgangen til den hindret.
I forhold til formidlingstjenester, der hører til kategorien ”hostingtjenester”,
er tjenesteyderen ikke ansvarlig, forudsat at tjenesteyderen:
a. ikke har faktisk kendskab til den ulovlige aktivitet eller det ulovlige
indhold og, i forhold til erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold
eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller det ulovlige
indhold fremgår, eller
b. fra det øjeblik, hvor tjenesteyderen opnår et sådant kendskab, straks
tager skridt til at fjerne eller deaktivere adgangen til det ulovlige ind-
hold.
5
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0006.png
Der er imidlertid to tilfælde vedrørende formidlingstjenester, der hører under
”hosting”-kategorien,
hvor ansvarsfritagelsen
ikke
gælder:
a. For det første, hvis modtageren af tjenesten handler under myndighed
eller kontrol fra tjenesteyderen.
b. For det andet finder ansvarsfritagelsen heller ikke anvendelse i for-
hold til ansvar efter forbrugerbeskyttelsesreglerne ift. onlineplat-
forme, hvor forbrugerne kan gennemføre køb. Det gælder, hvis onli-
neplatformen præsenterer sig på sådan en måde, at en rimelig velin-
formeret gennemsnitsforbruger foranlediges til at tro, at varen eller
ydelsen leveres enten af onlineplatformen selv eller en, der handler
under onlineplatformens myndighed eller kontrol.
Bestemmelserne om ansvarsfritagelse for formidlingstjenester berører ikke
en domstols eller en administrativ myndigheds mulighed for i overensstem-
melse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer
en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
Ansvarsfritagelsen bortfalder ikke, hvis tjenesteydere af formidlingstjenester
udfører frivillige undersøgelser på eget initiativ. Eller hvis formidlingstjene-
sten udfører andre aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og
fjerne eller deaktivere adgang til ulovligt indhold.
Derudover foreslås det, at udbydere
af formidlingstjenester ikke må pålægges
en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller
oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder
på ulovlig virksomhed.
Der lægges op til, at
udbydere af formidlingstjenester ved modtagelsen af et
påbud om at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, der er udstedt af de
relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af
gældende EU-ret eller national ret, i overensstemmelse med EU-retten uden
unødig forsinkelse underretter den myndighed, der har udstedt påbuddet, om
dets virkninger med nærmere angivelse af de trufne foranstaltninger og tids-
punktet herfor.
Der lægges tilsvarende op til, at
udbydere af formidlingstjenester ved
modtagelsen af et påbud om at give en specifik oplysning om en eller flere
specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er udstedt af de relevante
nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af
gældende EU-ret eller national ret, i overensstemmelse med EU-retten
uden unødig forsinkelse underretter den myndighed, der har udstedt
påbuddet, om dets modtagelse og virkninger.
Kap. 3: Due diligence-forpligtelser for et gennemsigtigt og sikkert online-
miljø
6
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0007.png
Forslagets kapitel 3 pålægger forpligtelser om rettidig omhu (due
dilligence)
for at opnå et gennemsigtigt og sikkert online miljø. Kapitlet er delt op i fem
dele hvor de omfattede virksomheder snævres ind for hver del og trinvist på-
lægges yderligere forpligtelser efter type og størrelse. Dermed stilles der ku-
mulativt flere krav til virksomhederne, jo større de er, og jo større rolle i og
indflydelse de har på samfundet. Den sidste del i kapitlet vedrører Kommis-
sionens opgaver i forhold til at understøtte virksomhederne i at leve op til
reglerne.
Del 1
(art. 10
art. 13) vedrører forslag til bestemmelser for
alle udbydere af
formidlingstjenester;
dvs. alle omfattet af forordningen, dvs. tjenesteydere,
der leverer internetadgang, domæneregistratorer, herunder blandt andet ho-
stingtjenester og onlineplatforme.
Der stilles krav til alle formidlingstjenester omfattet af forordningen om at
etablere et
kontaktpunkt
til kommunikation med nationale myndigheder,
Kommissionen og det foreslåede råd for digitale tjenester. Rådet for digitale
tjenester foreslås at bestå af koordinatorerne for digitale tjenester i hvert med-
lemsland og skal rådgive koordinatorerne for digitale tjenester og Kommis-
sionen (se mere om den foreslåede etablering af rådet for digitale tjenester og
koordinatorer for digitale tjenester under forslagets kap. 4).
Hvis der er tale om en virksomhed uden for EU, der målretter sin virksomhed
ind i EU, er der krav om, at virksomheden har en
retlig repræsentant i EU
og
krav om tydeliggørelse i vilkår og betingelser om
eventuelle begrænsninger,
der har betydning for indholdsmoderation.
Derudover fastsættes der
rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsig-
tighed
én gang årligt, der redegør for enhver indholdsmoderation, der måtte
være forekommet i løbet af perioden. Det skal ske på baggrund af påbud,
anmeldelser og klager modtaget udefra samt indholdsmoderation af eget ini-
tiativ. Virksomheder, der er defineret som mikrovirksomheder og små virk-
somheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, er frita-
get fra krav om transparensrapporter.
Afdeling 2
(art. 14
art. 15) vedrører supplerende bestemmelser til
udbydere
af hostingtjenester, herunder onlineplatforme.
Her stilles der krav om
anmeldelses- og fjernelsesmekanismer.
Det skal være
let og brugervenligt at indgive en anmeldelse til hostingtjenesten over ulov-
ligt indhold, og der stilles en række krav til, hvilke informationer hostingtje-
nester via deres klagesystem skal bede anmelderen om at oplyse i forbindelse
med indgivelse af anmeldelsen. Hostingtjenesten skal herefter behandle an-
meldelsen med rettidig omhu. Hvis der bruges automatiserede metoder til be-
handlingen af anmeldelsen, skal anmelderen oplyses om dette.
7
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0008.png
Derudover stilles der krav om, at hostingtjenesten giver en begrundelse til
den bruger, hvis indhold er blevet nedtaget, uanset hvordan indholdet er op-
daget, identificeret, fjernet eller hindret adgang. Heri skal der blandt andet
forklares, hvad der er fjernet, hvorfor, eventuel hjemmel hertil, og om mulige
klageadgange. Alle hostingtjenester skal offentliggøre deres afgørelser og be-
grundelser via en database, som EU-Kommissionen skal forvalte. Heri må
ikke fremgå personoplysninger.
Afdeling 3
(art. 16
art. 24) vedrører forslag til supplerende bestemmelser til
onlineplatforme
med undtagelse af mikrovirksomheder og små virksomhe-
der. Onlineplatforme er platforme, der samler og forbinder sælgere og for-
brugere såsom onlinemarkedspladser, app-butikker (app-stores), platforme i
deleøkonomien og sociale medieplatforme.
Her stilles der krav om effektive og brugervenlige
interne klagebehandlings-
systemer
hos onlineplatforme, hvor der kan klages over platformenes afgø-
relser om nedtagning af indhold, afgørelser om at fjerne adgangen til indhold,
afgørelser om at blokere adgangen til tjenesten helt eller delvist for brugerne
og beslutninger om at suspendere eller lukke modtagerens konto. Onlineplat-
formene skal behandle klagerne rettidigt, omhyggeligt og objektivt og vur-
dere, om der er tale om ulovligt indhold eller indhold i strid med egne vilkår
og betingelser. Hvis onlineplatformen herefter vurderer, at indholdet ikke
burde være taget ned, skal onlineplatformen uden ugrundet ophold ændre sin
afgørelse. Beslutningsprocessen i klagebehandlingssystemet må ikke udeluk-
kende være truffet på basis af automatiserede metoder.
Brugere har ret til at klage over platformens afgørelse til et
klagenævn
(uden-
retsligt tvistbilæggelsesorgan). Det foreslås i den forbindelse at etablere nye
klagenævn
eller nye beføjelser til eksisterende klagenævn
til at håndtere
spørgsmål om nedtagning af indhold fra platformen. Platformen er bundet af
afgørelser fra klagenævnet. Det er den nationale koordinator for digitale tje-
nester (jf. nærmere om koordinatorer for digitale tjenester i forslagets kap. 4),
der udpeger og certificerer klagenævnet i hjemlandet. Klagenævnet skal have
ekspertise inden for et eller flere områder vedrørende ulovligt indhold samt
håndhævelse af vilkår og betingelser for en eller flere typer onlineplatforme.
Bestemmelserne om klagenævn berører ikke direktiv 2013/11/EU om alter-
nativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet.
Der stilles også krav til online platforme om samarbejde med
pålidelige ind-
berettere
(”trusted flaggers”).
Notifikationer fra pålidelige indberettere skal
behandles af onlineplatformen uden unødig forsinkelse. For at opnå status
som pålidelig indberetter skal denne udnævnes af koordinatoren for digitale
tjenester i det land, den pågældende er etableret i. Kravene til at blive udpeget
som pålidelig indberetter indebærer særlig ekspertise og kompetence til at
opdage, identificere og notificere ulovligt indhold, repræsentere kollektive
8
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
interesser og uafhængighed af alle onlineplatforme. Derudover skal de påli-
delige indberettere udføre deres aktiviteter om at indberette på rettidig, om-
hyggelig og objektiv vis. Onlineplatforme kan klage over pålidelige indbe-
rettere til koordinatoren for digitale tjenester i det medlemsland, hvor online-
platformen er etableret, der kan trække udnævnelsen tilbage. Kommissionen
kan, efter at have konsulteret rådet for digitale tjenester, jf. nærmere om rådet
for digitale tjenester nedenfor under forslagets kapitel 4, afdeling 2, give vej-
ledning til onlineplatforme og koordinatorer for digitale tjenester om klager
over pålidelige indberettere. Koordinatorer for digitale tjenester skal notifi-
cere Kommissionen om godkendte klagenævn og pålidelige indberettere.
Der stilles også krav til online platforme om at have
foranstaltninger og be-
skyttelse mod misbrug.
Heri ligger der, at online platforme i en rimelig peri-
ode skal suspendere adgangen for brugere, der hyppigt lægger åbenlyst ulov-
ligt indhold op, efter forudgående advarsel. Onlineplatforme skal også su-
spendere behandlingen af anmeldelser og klager fra personer eller enheder,
der ofte indgiver klager eller anmeldelser, der er åbenbart grundløse.
Derudover stilles der krav til onlineplatforme om straks at
notificere de rets-
håndhævende eller retslige myndigheder
i den eller de berørte medlemsstater,
hvis onlineplatformen får kendskab til oplysninger, der giver mistanke om en
alvorlig strafbar handling, der indebærer
trussel mod menneskers liv eller sik-
kerhed.
I forhold til online
handelsplatforme
lægges der op til et krav om at
sikre
erhvervsdrivendes sporbarhed,
hvilket også kendes som
”know-your-busi-
ness-partner”-princippet. Heri ligger, at før en sælger kan få lov til at fremme
budskaber om eller sælge tjenester og produkter til forbrugere via platformen,
skal platformen kende identiteten på sælgeren, have en kopi af et identifika-
tionsdokument, have bankkontooplysninger, hvis det er en privatperson, have
kontaktoplysninger på bemyndiget repræsentant i EU, jf. markedsovervåg-
ningsforordningen (2019/1020/EU), have oplysninger om registrering i han-
delsregister eller lignende offentligt register samt have oplysninger om even-
tuelle selvcertificeringer om kun at udbyde produkter eller services, der er i
overensstemmelser med EU-retten. Informationerne om kontakt, evt. bemyn-
diget repræsentant, registrering i handelsregister og selvcertificering skal
ligge let tilgængeligt for brugerne af platformen. Øvrige informationer skal
udleveres til myndighederne på forespørgsel. Platformene skal slette infor-
mationen om sælgeren, når kontrakten med sælgeren ophører.
Onlineplatforme stilles supplerende krav til
rapporteringsforpligtelser ved-
rørende gennemsigtighed
(i tillæg til gennemsigtighedsrapporterne i afdeling
1). Rapporterne skal indeholde informationer om antal sager, som onlineplat-
formen har haft ved medlemslandenes klagenævn, udfaldet af disse sager og
sagsbehandlingstiden samt antal suspensioner af brugere. Derudover skal de
indeholde informationer om, hvorvidt suspensionerne er sket på baggrund af
9
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0010.png
åbenbart ulovligt indhold, indgivelse af åbenbart grundløse anmeldelser eller
indgivelse af åbenbart grundløse klager. Der skal også gives informationer
om enhver brug af automatiske metoder til indholdsmoderation, inklusiv in-
formation om de præcise formål, indikatorer for nøjagtigheden og eventuelle
sikkerhedsmekanismer i den forbindelse. Desuden skal onlineplatforme hver
sjette måned offentliggøre oplysninger om gennemsnitlige månedlige antal
aktive brugere over de seneste seks måneder.
Endelig skal onlineplatforme, der viser
reklamer
på deres onlineplatform
sikre, at brugerne kan identificere, at der er tale om reklame, hvem afsenderen
er, og offentliggøre relevante oplysninger om, hvilke parametre der er brugt
på at målrette reklamen til denne bruger.
Afdeling 4
(art. 25
art. 33) vedrører forslag til supplerende forpligtelser for
meget store onlineplatforme
vedrørende styring af systemiske risici. Meget
store onlineplatforme er defineret som onlineplatforme med mere end 45 mil-
lioner aktive månedlige modtagere af tjenesten i EU. Antal modtagere kan
justeres i takt med ændring i
EU’s
befolkningstal, så det løbende svarer til 10
pct.
Mindst en gang årligt skal meget store onlineplatforme identificere, analysere
og vurdere eventuelle væsentlige
systemiske risici
forbundet med brugen af
deres platform. Det drejer sig om udbredelse af ulovligt indhold gennem de-
res tjeneste og negativ indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende ret-
tigheder til respekt for privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfrihed
samt forbuddet mod forskelsbehandling og børns rettigheder (under henvis-
ning til artiklerne 7, 11, 21 og 24 i den Europæiske Unions Charter om
Grundlæggende Rettigheder), bevidst manipulation af deres tjeneste, inklusiv
automatiseret udnyttelse af tjenesten, der har reel eller forventet negativ ind-
virkning på beskyttelsen af folkesundheden, mindreårige, den offentlige de-
bat, eller reelle eller forventede virkninger relateret til valgprocesser og den
offentlige sikkerhed. I risikovurderingen skal de meget store onlineplatforme
have for øje, om deres indholdsmoderationssystem, anbefalelsessystem og
udvælgelsessystem for visning af reklamer kan udgøre en systemisk risiko i
forhold til hurtig spredning ulovligt indhold eller indhold i strid med egne
vilkår og betingelser. De meget store onlineplatforme skal herefter
begrænse
risikoen
ved at iværksætte rimelige, proportionelle og effektive afbødende
foranstaltninger, der er skræddersyet til de identificerede systemiske risici.
Rådet for digitale tjenester offentliggør hvert år i samarbejde med Kommis-
sionen rapporter om onlineplatformenes arbejde med bekæmpelse af syste-
miske risici.
Meget store onlineplatforme skal mindst en gang årligt underlægges
uaf-
hængig revision,
der undersøger, om de lever op til reglerne i kap. 3 af for-
ordningen, adfærdskodekser og om platformen har en kriseprotokol.
10
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0011.png
Meget store onlineplatforme skal tilbyde brugerne adgang til at se og ændre
i,
hvordan indhold på onlineplatformen anbefales
til dem.
Meget store onlineplatforme skal i et år efter visning
gemme information om
reklamer,
der vises på deres online brugergrænseflade på platformen. Denne
information skal gøres tilgængelig gennem et applikationsprogram og må
ikke indeholde personoplysninger om modtagerne af reklamerne.
Meget store onlineplatforme skal give den nationale koordinator for digitale
tjenester eller Kommissionen
adgang til de oplysninger,
der er nødvendige
for at føre tilsyn og vurdere overholdelsen af forordningen. Derudover skal
der gives
adgang til data for forskere
under en række oplistede betingelser,
herunder fortrolighed og uafhængighed, og på forespørgsel fra den nationale
koordinator for digitale tjenester eller Kommissionen. Dertil kan meget store
onlineplatforme anmode om at ændre anmodningen om adgang, hvis de ikke
har adgang til oplysningerne, eller hvis det vil medføre væsentlige sårbarhe-
der for sikkerheden eller for beskyttelsen af forretningshemmeligheder.
Meget store onlineplatforme skal udpege en eller flere
overvågningsansvar-
lige
(compliance officers), som er ansvarlige for på uafhængig vis at tilse, om
platformen overholder forordningen.
Endelig skal meget store onlineplatforme
offentliggøre rapporter vedrørende
gennemsigtighed,
herunder risikovurdering om systemiske risici, risikobe-
grænsende foranstaltninger og revisionsrapport. Fortrolig information eller
information, der kan skade den offentlige sikkerhed kan undtages fra rappor-
ten.
Afdeling 5
(art. 34
art. 37) indeholder forslag til
andre bestemmelser om
due diligence-forpligtelser
og er primært målrettet krav til Kommissionens
understøttelse af platformenes efterlevelse af visse af reglerne i forslaget til
forordningen. Her stilles krav til Kommissionen om fremme og udvikle
bru-
gen af standarder
til opfyldelse af en række af kravene i forslaget til forord-
ningen, herunder blandt andet systemer til indgivelse af anmeldelser og til
pålidelige indberettere og revision. Derudover skal Kommissionen under-
støtte udviklingen af
adfærdskodekser
på platformene, og af
adfærdskodek-
ser for online reklamer,
der vises på platformen. Endelig er der regler om
Kommissionens understøttelse af at udvikle og teste platformenes
krisepro-
tokol
for at håndtere ekstraordinære situationer, der har betydning for den of-
fentlige sikkerhed eller folkesundheden.
Kap. 4: Implementering, samarbejde, sanktioner og håndhævelse
Kapitlet indeholder regler vedrørende implementering og håndhævelse.
Afdeling 1
(art. 38
art. 46) vedrører kompetente myndigheder og nationale
koordinatorer for digitale tjenester.
11
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder, der er
ansvarlige for anvendelsen og håndhævelsen af reglerne i forordningen
(”kompetente myndigheder”).
Medlemsstaterne skal udpege en af de kom-
petente myndigheder som
koordinator for digitale tjenester.
Koordinatoren
for digitale tjenester er den primære nationale myndighed, som er ansvarlig
for alle spørgsmål relateret til anvendelsen og håndhævelsen af forordningen
i medlemsstaten, og som skal samarbejde med andre koordinatorer for digi-
tale tjenester, nationale myndigheder, rådet for digitale tjenester og Kommis-
sionen. Det er et krav, at koordinatoren for digitale tjenester er uafhængig og
udfører sit arbejde uafhængigt, transparent og rettidigt.
Udbyderen af en formidlingstjeneste er underlagt lovgivningen i den med-
lemsstat, hvor den har sit hovedforretningssted. Udbydere af formidlingstje-
nester, der ikke er etableret i EU, men udbyder tjenester i EU, er underlagt
lovgivningen i det land, hvor dens juridiske repræsentant er bosiddende eller
er etableret.
Koordinatoren for digitale tjenester har beføjelser til at:
a) kræve fremlæggelse af oplysninger,
b) foretage kontrolbesøg på stedet med henblik på at undersøge,
beslaglægge, tage eller få kopier af oplysninger om en formodet
overtrædelse og
c) anmode enhver repræsentant for eller ethvert medlem af personalet
hos disse tjenesteydere eller personer om at redegøre for eventuelle
oplysninger om en formodet overtrædelse.
Herudover skal koordinatoren som minimum have beføjelse til at:
a) acceptere de tilsagn, udbydere af formidlingstjenester har afgivet
om at overholde denne forordning, og til at gøre disse tilsagn
bindende,
b) kræve overtrædelser bragt til ophør og til at pålægge proportionale
sanktioner,
c) pålægge bøder i overensstemmelse med artikel 42 i tilfælde af
manglende overholdelse af denne forordning, herunder ethvert
påbud udstedt i medfør af art. 41(1),
d) pålægge tvangsbøder i overensstemmelse med artikel 42 for at
sikre, at en overtrædelse bringes til ophør i overensstemmelse med
et påbud udstedt i henhold til nærværende stykkes litra b), eller i
tilfælde af manglende overholdelse af ethvert påbud udstedt i
henhold til art. 41(1), og
e) træffe foreløbige forholdsregler med henblik på at undgå risikoen
for alvorlig skade.
Hvis disse beføjelser er udtømt, og overtrædelsen fortsætter og forvolder
alvorlig skade, har koordinatorer for digitale tjenester i forhold til udbydere
12
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
af formidlingstjenester under deres medlemsstaters jurisdiktion, beføjelse
til at:
a) kræve, at udbyderens ledelsesorgan inden for en rimelig frist
undersøger situationen, vedtager og forelægger en handlingsplan
med de nødvendige foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til
ophør,
b) anmode den kompetente retslige myndighed i den pågældende
medlemsstat om at påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen
for tjenestemodtagere, der er berørt af overtrædelsen, eller, hvis
dette ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderens
onlinegrænseflade, hvorpå overtrædelsen finder sted, hvis
koordinatoren for digitale tjenester mener, at udbyderen ikke har
opfyldt kravene under nr. 1) i tilstrækkelig grad, at overtrædelsen
fortsætter og forvolder alvorlig skade, og at overtrædelsen er en
alvorlig strafbar handling, der indebærer en trussel mod
menneskers liv eller sikkerhed.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om
sanktioner
for overtrædelser af
forordningen begået af udbydere af formidlingstjenester. Medlemsstaterne
skal give Kommissionen meddelelse om disse regler. Sanktionerne må mak-
simalt udgøre 6 pct. af den pågældende formidlers årlige indkomst eller om-
sætning. Sanktioner for afgivelse af urigtige,
ufuldstændig eller vildledende
oplysninger, manglende svar eller berigtigelse urigtige, ufuldstændige eller
vildledende oplysninger og manglende vilje til at underkaste sig et kontrolbe-
søg på stedet må ikke overstige 1 pct.
af den pågældende formidlers årlige
indkomst eller omsætning. Daglige tvangsbøder må maksimalt udgøre 5 pct.
af formidlerens gennemsnitlige daglige omsætning i det forgående regn-
skabsår fra det i den pågældende afgørelse fastsatte tidspunkt.
Tjenestemodtagere skal have ret til at indgive en klage over en udbyder af en
formidlingstjenestes overtrædelse af bestemmelserne i forordningen til koor-
dinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor modtageren bor eller
er etableret. Hvis klagen er velbegrundet, kan koordinatoren videresende kla-
gen til koordinatoren i etableringslandet.
Koordinatoren for digitale tjenester er forpligtet til at publicere en årlig rap-
port, hvor der som minimum redegøres for
antallet af og genstanden for påbud
om at gribe ind over for ulovligt indhold og påbud om at give oplysninger
udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9 af en national retslig eller ad-
ministrativ myndighed i den medlemsstat, hvor koordinatoren for digitale tje-
nester er beliggende
samt virkningerne af disse påbud.
Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en
udbyder af en formidlingstjeneste, der ikke henhører under den pågældende
medlemsstats jurisdiktion, har overtrådt forordningen, anmoder den pågæl-
dende koordinator koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om
13
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0014.png
at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesfor-
anstaltninger.
Koordinatorer for digitale tjenester kan
med støtte fra Rådet for digitale
tjenester
deltage i fælles efterforskning vedrørende overtrædelse af retsak-
tens bestemmelser.
Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en
meget stor online platform har overtrådt forordningens regler, kan den bede
Kommissionen om at tage nødvendige skridt til at efterforske og håndhæve
disse regler.
Del 2
(art. 47
49) vedrører etablering af
Det Europæiske Råd for Digitale
Tjenester
(i det efterfølgende Rrådet for digitale tjenester). Det uafhængige
råd skal bestå af en gruppe koordinatorer for digitale tjenester og eventuelle
andre nationale myndigheder, som i henhold til national lovgivning er an-
svarlig for anvendelse og håndhævelse af forordningen. Rådet for digitale
tjenester skal rådgive de øvrige koordinatorer for digitale tjenester og Kom-
missionen og skal bl.a. bidrage til ensartet anvendelse af reglerne i forordnin-
gen og et effektivt samarbejde mellem koordinatorer for digitale tjenester og
Kommissionen. Hver medlemsstat har en stemme. Kommissionen har for-
mandsskabet for rådet for digitale tjenester, men er ikke stemmeberettiget.
Del 3
(art. 50
66) vedrører
tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvåg-
ning i forbindelse med meget store platforme.
I tilfælde af at en meget stor
online platform overtræder de særlige regler for meget store platforme i kap.
3, afdeling 4, underlægges platformen skærpet tilsyn. Hvis overtrædelserne
varer ved, kan Kommissionen intervenere. I den forbindelse kan Kommissi-
onen:
efterforske sagen, inklusiv anmode om oplysninger, indhente udtalel-
ser, foretage kontrolbesøg,
vedtage midlertidige forholdsregler,
vedtage at et tilsagn er bindende,
monitorere de omhandlende meget store platformes overholdelse af
reglerne i forordningen.
I tilfælde af:
manglende overholdelse af forordningens bestemmelser,
manglende overholdelse af foreløbige forholdsregler
manglende overholdelse af bindende tilsagn, eller
afgivelse af ukorrekte, ufuldstændige eller misvisende oplysninger i
forbindelse med efterforskningen,
kan Kommissionen vedtage:
14
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0015.png
beslutninger vedrørende manglende efterlevelse inklusiv pålæg om at
træffe nødvendige foranstaltninger for at imødegå den manglende ef-
terlevelse,
bøder på op til 6 % af den samlede omsætning i foregående regnskabsår
og
daglige tvangsbøder
Forældelsesfristen for pålæggelse af sanktioner er fem år. Herudover er Kom-
missionen underlagt processuelle krav, såsom partshøring, aktindsigt og of-
fentliggørelse af beslutninger.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de prakti-
ske ordninger for Kommissionens intervention i forbindelse med kontrolbe-
søg, overvågning, høringer og aktindsigt.
Del 4
(art. 67-68) vedrører
håndhævelse.
Kommissionen skal etablere et in-
formationssystem, der skal sikre sikker og pålidelig kommunikation mellem
koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og Rådet for digitale
tjenester.
Modtagerne af en formidlingstjeneste kan udpege en organisation eller for-
ening til at repræsentere deres interesser i forbindelse med reglerne i artikel
17 og 18 (intern klagehåndtering og udenretslig tvistløsning).
Afdeling 5
(art. 69-70) vedrører
delegerede retsakter
i forhold til bestemmel-
serne i artikel 23 (transparensrapportering for udbydere af online platforme),
artikel 25 (justering af definitionen af meget store online platforme) og artikel
31 (adgang til data). Bemyndigelsen til at vedtage delegerede retsakter over-
drages til Kommissionen under nærmere fastsatte betingelser.
Kap. 5: Afsluttende bestemmelser
Det følger af kapitel 5, at artikel 12-15 i direktiv 2000/21/EU (e-handelsdi-
rektivet) ophæves. Dette medfører, at henvisninger i e-handelsdirektivet til
artikel 12-15 skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 3, 4, 5 og 7 i for-
ordningen.
Derudover føjes forordningen til bilag 1 til det endnu ikke endeligt vedtagne
direktiv om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbru-
gernes kollektive interesser (KOM(2018)184). Direktivet finder anvendelse
på gruppesøgsmål anlagt mod overtrædelser fra de erhvervsdrivendes side af
de bestemmelser i EU-retten, der er omhandlet i bilag I.
Kapitel 5 indeholder desuden en evalueringsbestemmelse, der fastsætter, at
senest fem år efter forordningens ikrafttræden og hvert femte år derefter, skal
Kommissionen evaluere forordningen og rapportere til Europa-Parlamentet,
Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Medlemsstaterne
15
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0016.png
og rådet for digitale tjenester skal på anmodning fra Kommissionen sende
oplysninger til brug for evalueringen.
Senest tre år efter datoen for forordningens anvendelse skal Kommissionen,
efter høring af rådet for digitale tjenester, foretage en vurdering af rådet for
digitale tjenesters funktion og rapportere herom til Europa-Parlamentet, Rå-
det og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. På baggrund af re-
sultaterne skal rapporten, hvor det er relevant, være ledsaget af et forslag til
ændring af forordningen med hensyn til rådet for digitale tjenesters struktur.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlament vedtog den 20. oktober 2020 en egeninitiativrapport fra
udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) om Digital
Services Act, hvori kerneprincipperne i e-handelsdirektivet overordnet øn-
skes bevaret. Hertil fastholdes bl.a. afsenderlandsprincippet med fokus på
øget samarbejde blandt medlemsstaterne. Den nuværende begrænsede an-
svarsfritagelse i e-handelsdirektivet ønskes bevaret, men det fremhæves, at
det er nødvendigt yderligere at klargøre, hvornår formidlingstjenester, her-
under online platforme, spiller en
aktiv
rolle. Europa-Parlamentet har sær-
ligt fokus på online markedspladser, hvor der ønskes indført et princip om
”know-your business partner”,
og at forbrugere skal informeres, hvis ulov-
lige produkter fjernes fra en online markedsplads. Europa-Parlamentet pe-
ger derudover på, at anvendelsesområdet af forordningen skal dække alle
digitale tjenester
også tjenester etableret uden for EU - der yder tjenester
til forbrugere i EU. Nedtagelse af ulovligt indhold skal ske gennem en
transparent notice-and-action. Christel Schaldemose (S) er udpeget som
ordfører for forslaget i Europa-Parlamentet.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende karakter
nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at tiltag på
EU-niveau udgør vejen til at sikre, at fælles, passende og effektive regler gæl-
der for leverandører af de omfattede tjenester og brugerne af de pågældende
tjenester.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, idet digitale tjenester, som
onlineplatforme, i sin natur er grænseoverskridende. Regeringen baserer des-
uden sin vurdering på, at der er tale om revidering og opdatering af et eksi-
sterende direktiv, e-handelsdirektivet. Regeringen vurderer således samlet
set, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
16
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0017.png
De nuværende krav til informationssamfundstjenester og elektronisk han-
del er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.
juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,
navnlig elektronisk handel, i det indre marked (e-handelsdirektivet).
E-handelsdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april
2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af
elektronisk handel (e-handelsloven).
E-handelsloven gælder for alle
informationssamfundstjenester,
hvilket defi-
neres som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres online
på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Dette inkluderer derfor
blandt andet alle digitale platforme (både handelsplatforme og sociale me-
dier), al e-handel, al reklame og telenetværket.
E-handelsloven suppleres af sektorspecifik regulering, eksempelvis lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, der bl.a. gennem-
fører Rådets Direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed, og markedsførings-
loven (lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, der bl.a. gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders uri-
melige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet
om urimelig handelspraksis)).
Det følger af forordningens artikel 71, stk. 1, at artikel 12-15 i e-handelsdi-
rektivet ophæves. Bestemmelserne erstattes af artikel 3, 4, 5 og 7 i forordnin-
gen.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil indebære lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder æn-
dringer af e-handelsloven.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet
etablering af nationale Digitale Service Koordinatorer vil kræve ressourcer
til oprettelse og drift.
Der kan ligeledes
opstå en forøgelse af ressourceforbruget hos
den eller de
myndigheder, der udpeges til håndhævelsesmyndigheder,
hvis forordnin-
gen medfører en øget sagsmængde eller en udvidet opgaveportefølje.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
17
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0018.png
Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for de om-
fattede virksomheder, herunder særligt de største platforme, der skal leve
op til en række administrative krav samt krav om transparens.
Da kravene formodentlig vil omfatte danske virksomheder, vurderes de
samlede administrative byrder at kunne have et betydeligt omfang. Kra-
vene for danske virksomheder vil forventeligt omfatte, at danske online
platforme vil skulle have kendskab til sælgerne på platformen, nye nedtag-
ningsprocedurer, rapporteringsforpligtelser, klagehåndtering, mv. Derud-
over ventes danske formidlingstjenester, der tilbyder netinfrastruktur, fx
udbydere af internetadgang eller domæneregistratorer at blive stillet krav
om at etablere et kontaktpunkt til kommunikation med nationale myndig-
heder og årligt at skulle udarbejde transparensrapporter om deres indholds-
moderation.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet
for forbrugere og brugere som følge af, at forslaget har til hensigt at skabe en
mere ansvarligt indre marked for digitale tjenester ved modernisere og præ-
cisere digitale platformes ansvar for ulovligt indhold.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 5. januar 2021. Der er modtaget
høringssvar fra Akademikerne, Danske Medier, Dansk Erhverv (DE),
Dansk Industri (DI), Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, IDA og Kre-
ativitet & Kommunikation,
Akademikerne bakker op om, at der stilles skærpede krav til de store digi-
tale platforme, herunder kontrol med hvem, som sælger eller anvender de-
res produkter/services, fjernelse af ulovlige varer/tjenester, transparens
omkring onlinereklamer og algoritmer der benyttes ift. at anbefale indhold
til deres brugere.
Akademikerne bakker ligeledes op om myndighedernes mulighed for at
kontrollere og spore ulovligheder på digitale platforme, herunder kontrol-
lere, hvordan platformene fungerer, til at give forskere lettere adgang til de
vigtigste platformes data, og til at spore brugere på onlinemarkedspladser
med det formål at spore forhandlere af ulovlige varer eller tjenester.
En level playing field er ifølge Akademikerne afgørende for udviklingen
af et indre marked for varer og tjenester i EU, og et opgør med de store
digitale platforme, som fungerer som gatekeepere, er derfor nødvendig.
Akademikerne støtter Kommissionens forslag om, at der indføres propor-
tionale krav afhængig af karakteren og størrelsen af de digitale platforme.
18
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0019.png
Akademikerne finder, at det er rimeligt, at digitale platforme får til tid at
fjerne ulovligt indhold, men at der i særlige tilfælde, hvor det handler om
indhold, som udgør en direkte trussel mod samfundet eller mod den en-
kelte, bør være en kortere tidsfrist. Akademikerne støtter derfor forslaget
om, at Kommissionen kan stille krav til de store digitale platforme om ad-
gang til information/data, som er nødvendig for at håndhæve forordningen,
tillige med forslaget om
en særlig ”krise-protokol”, der træder i kraft i til-
fælde af trussel mod sikkerhed og sundhed.
Danske Medier bakker grundlæggende op om intentionerne bag Kommis-
sionens forslag og finder, at en ny regulering af digitale tjenester bør af-
spejle et tidssvarende og samlet hensyn til presse- og ytringsfrihed, retten
til at drive kommerciel virksomhed, beskyttelse befolkningernes interesser
samt fremme af europæisk digital innovation, økonomisk vækst og beskæf-
tigelse.
Spredning af ulovligt indhold og disinformation bør ifølge Danske Mediers
begrænses ved at indføre krav til transparens og en udvidet forpligtelse til
at fjerne ulovligt indhold. Dette aspekt er delvist opfyldt i forslaget, men
for så vidt angår meget store onlineplatformes ansvar bør disse også på-
lægges aktivt at afsøge egne tjenester og at fjerne åbenlyst ulovligt indhold.
Platformene bør således pålægges krav om at modvirke spredning af ulov-
ligt indhold og disinformation, dog uden at begrænse hverken private bor-
geres ytringsfrihed eller journalistiske mediers pressefrihed. I sagens natur
kan og bør onlineplatforme ikke pålægges at faktatjekke og kontrollere alt
indhold, der uploades af deres brugere. Det betyder imidlertid ikke, at store
onlineplatforme skal fritages for ethvert ansvar og kunne vende det blinde
øje til bevidst kriminelle handlinger eller åbenlys politisk motiveret disin-
formation. Det skal således ikke være acceptabelt, hvis man nemt kan finde
frem til ulovligt indhold blot ved at anvende indbyggede søgefunktioner på
en platform.
Danske Medier finder, at der i stedet bør indsættes en forpligtelse for meget
store onlineplatforme til at yde en passende indsats for løbende at opspore
og fjerne ulovlig aktivitet på egne tjenester samt at afrapportere herom. En
”passende indsats” kunne fx være, at hvis en platform er blevet pålagt at
fjerne en bestemt fil, der indeholder en ulovlig kopi af en film, så bør tje-
nesten samtidig undersøge, om der ligger andre ulovlige kopier af samme
film andre steder på deres platform, eller om samme bruger har uploadet
ulovlige kopier af andre film. I disse tilfælde har platformen et udvidet an-
svar til at undersøge eksistensen af lignende overtrædelser.
Danske Medier finder det urimeligt og stærkt konkurrenceforvridende, at
meget store onlineplatforme kan vælge deres nationale tilhørsforhold inden
for EU alt efter, hvor de tilbydes den mest lempelige tolkning og håndhæ-
velse af regler. Samtidig udgør tilsynet med meget store onlineplatforme
19
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0020.png
et urimeligt stort pres på en enkelt myndigheds ofte begrænsede ressourcer
som følge af sagernes kompleksitet og omfang. Begge dele kan afhjælpes
ved, at de meget store onlineplatforme alene er underlægges Kommissio-
nens tilsyn i stedet for nationale myndigheder.
Danske Medier bakker op om, at forslaget lægger op til, at der skal infor-
meres om, hvilke parametre der anvendes til at afgøre modtagere af en spe-
cifik målrettet annoncering. I praksis er digitale medieudgivere imidlertid
ikke altid i besiddelse af denne information, da kriterierne og de bagved-
liggende data ofte kun kendes af de aktører, der anvender kriterierne til at
købe annonceplads på online medier. Så kravet bør følges af bestemmelser
om, at denne information skal gives til medieudgivere på en standardiseret
måde, som nemt kan videreformidles til brugerne, og at ansvaret for, at
informationen er retvisende og fyldestgørende, kun påhviler de aktører, der
anvender kriterierne.
Danske Medier mener, at publicistiske mediers indhold, der er underlagt et
redaktionelt ansvar og kontrol, skal undtages fra forordningens bestemmel-
ser og platforme skal ikke kunne pålægges at fjerne sådanne mediers ind-
hold. Publicistiske medier har bl.a. til opgave at beskrive samfundsforhold,
der kan omfatte indhold, som strider mod platformes generelle retningslin-
jer. Det kan fx være, at en platform ikke tillader racistiske tilkendegivelser,
men det skal ikke desto mindre stadig være muligt for et redaktionelt medie
at dokumentere en sag herom, når denne har offentlig interesse.
Regeringen bør ifølge Danske Medier tilsigte, at forslagets: 1) krav til spor-
barhed af handlende, 2) særligt fokus på meget store onlineplatforme og 3)
at der ikke introduceres yderligere databeskyttelsesregler fastholdes i de
videre forhandlinger.
Dansk Erhverv (DE) hilser overordnet set forslaget velkomment og er po-
sitive overfor, at der indføres krav til digitale tjenester og platforme på EU-
niveau.
DE ser særligt en udfordring i skævvridende konkurrence fra tredjelands-
sælgere på de store online markedspladser, som sælger varer, der ikke lever
op til EU’s regler for produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse, og at dette
er muligt, fordi online markedspladserne anser sig som ansvarsfri ift. mar-
kedsføring og for de produkter, der sælges eller formidles på deres hjem-
mesider.
DE har betænkeligheder ved, at der laves særlige regler for specifikke for-
retningsmodeller. DE mener derimod, at de samme regler skal gælde for
alle virksomheder, som beskæftiger sig med de samme aktiviteter. Dette er
for at sikre fair og lige konkurrencevilkår og undgå, at den høje forbruger-
20
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0021.png
sikkerhed i det indre marked undergraves. DE har ydermere betænkelighe-
der ved, at alle platforme behandles ens, idet der er stor forskel på at sælge
varer og formidle ytringer på sociale medier. Det er helt afgørende for DE,
at det præciseres,
at DSA’en ikke forhindrer de relevante fag-direktorater
i at lave stille yderligere krav til f.eks. online markedspladser, hvis dette
vurderes nødvendigt for at opretholde en effektiv lovgivning og håndhæ-
velse af formålet med lovgivningen på de pågældende fag-direktoraters
område.
DE
er positivt stemte over for, at DSA’en præciserer, at en platforms an-
svar må afhænge af en konkret vurdering af dens aktiviteter. DE er ligele-
des positive over for, at online platforme ikke er omfattet af ansvarsfrihe-
den, hvis de for forbrugerne fremstår som værende involveret i informati-
onen, ligesom DE finder det positivt, at retspraksis fra EU-domstolen er
skrevet ind i forslaget. DE støtter også det forhold, at en platform frivilligt
tager initiativer for at sikre, at dens hjemmeside lever op til reglerne, ikke
automatisk gør den til ansvar for indholdet.
DE mener dog, at sammenstilling af Internet Service Providers
(ISP’ere)
og andre platforme, som har en mere aktiv rolle, kan virke uhensigtsmæs-
sig.
DE ønsker, at produktsikkerhedslovgivningen og produktansvarslovgiv-
ningen tages med og revideres enten i DSA’en eller i den øvrige eksiste-
rende lovgivning, idet online markedspladser, ifølge DSA-forslaget, kan
fortsætte med at sælge farlige og ulovlige varer fra sælgere i tredjelande til
forbrugere i EU, uden at nogen har ansvar for de farlige varer. I den for-
bindelse mener DE ikke, at tiltag som krav om at kende forretningspartnere
vil løse problemet med farlige og ulovlige produkter, da det ikke er en løs-
ning, at forbrugerne skal forfølge en sælger i eksempelvis Kina for at udøve
sine rettigheder. I den forbindelse forholder DE sig også tvivlende over for,
at myndigheder kan håndhæve europæiske regler i eksempelvis Kina. DE
ønsker, at
DSA’en ikke står i vejen for at regulere europæiske online mar-
kedspladser som importører, når det drejer sig om formidling af produkter
fra tredjelande, der ikke allerede er importeret til EU. Dertil foreslår DE,
at onlinemarkedspladserne har produktansvaret for skader som følge af de-
fekte varer, der er solgt af sælgere fra tredjelande hen over deres online
markedsplads.
I forhold til samspillet med produktsikkerhedslovgivningen, ønsker DE, at
ansvarsmæssigt ligestille en fysisk importør med en digital importør, for at
der reelt kan være tale om ligestilling mellem online og offline handel.
Derfor mener DE,
at det er afgørende, at DSA’en kobles sammen med pro-
duktsikkerhedsreguleringen, således at onlinemarkedspladserne får den
rolle og ansvar, som deres aktiviteter forpligter dem til. DE anfører, at det
skaber en ulige konkurrencesituation, fordi de traditionelle importører og
21
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0022.png
efterfølgende led skal have compliancefunktioner, der sikrer, at produk-
terne er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, før de bringes på mar-
kedet og er bekymret for, at det vil være muligt at ændre sin nuværende
onlinebutik en smule og
på den måde blive omfattet af DSA’en, og det er
ikke en ønskelig situation for forbrugerne, de indre marked eller den euro-
pæiske økonomi.
I forhold til frivillige aftaler mener DE, at de i nogle tilfælde kan fungere
godt, men på væsentlige områder, hvor der er behov for lovgivning, kan
området ikke overlades til frivillige aftaler, som det fx er sket ift.,
”Product
Safety Pledge”-aftalen
indgået med blandt andre Amazon, AliExpress,
eBay, Rakuten France og Wish.
I forhold til kravet om en juridisk repræsentant i EU, ser DE positivt på
dette krav. Dog bemærker DE, at det er væsentligt, hvilket ansvar og for-
pligtelser, denne har, og anfører, at en sådan repræsentant aldrig kan er-
statte et lovgivningsmæssigt ansvar.
I forhold til annoncering og profilering mener DE, at det er uheldigt, at
ulovlig annoncering og markedsføring skæres over én kam med det lovlige,
da annoncering og markedsføring er et helt afgørende, naturligt og legitimt
instrument for producenter og tjenesteydere til at afsætte deres lovlige va-
rer og i mange tilfælde gør livet lettere for forbrugere. Hvad angår gen-
nemsigtighedskrav mener DE, at det er ligeså vigtigt, at forbrugerne får
nem og tydelig viden om, hvem de er ved at indgå aftale med, som, at
myndighederne får adgang til de data. Dertil bør der være et krav om, at
forbrugerne notificeres, hvis fx en online markedsplads tilbagekalder et
farligt produkt.
DE mener, at regler skal laves så enkle og lidt byrdefulde som muligt, og
at de skal gælde små som store virksomheder. Der kan være tilfælde, hvor
meget store virksomheder får pålagt særlige forpligtelser, men det skal
være en undtagelse. DSA’en undtager
mikroplatforme og mindre plat-
forme for mange af forslagets forpligtelser. Det skal undgås, at dette fører
til skævvridning af markedet.
I forhold til forslaget om, at en hosting service forpligtes til at informere
brugeren om beslutningen, når servicen fjerner indhold fra sin platform, så
mener DE, at det er unødigt byrdefuldt, idet det besværliggør fjernelse af
indhold, som er i strid med regler og betingelser og modvirker målet om et
mere sikkert online miljø.
DE er betænkelige ved, at myndigheder og forskere får adgang til forret-
ningshemmeligheder. DE finder det problematisk, der skal foreligge fuldt
offentligt tilgængelige oplysninger om annoncer, og foreslår dertil, at det
præciseres, om det skal være offentligt for myndighederne eller den almene
offentlighed.
22
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0023.png
DE er positivt stemte overfor
DSA’ens fokus på håndhævelse af reglerne
og påpeger, at der skal afsættes flere ressourcer og etableres mere samar-
bejde mellem myndigheder på tværs af EU, hvis det skal få en effekt. DE
påpeger, at det er væsentligt, at der ikke opbygges nye myndigheder og
strukturer, der undergraver eksisterende myndigheder og skaber uklarhed.
DE mener, at det foreslåede bødeniveau på 6 pct. af omsætningen er ude
af proportioner. Det bør også lægges til grund, om overtrædelserne er be-
vidste eller skyldes en utilsigtet og menneskelig fejl, ligesom alvoren af
overtrædelsen, konsekvenserne for de berørte og hvor mange berørte, bør
indgå i vurderingen, og at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det
ikke fremgår af forslagets bestemmelse.
DE mener, at Kommissionen skal være forpligtet til at gribe ind ved over-
trædelser af forordningen, hvis medlemslandene pålægger Kommissionen
dette, og ikke at Kommissionen skal være fri til at bestemme, hvornår den
vil intervenere.
Dansk Industri (DI) vurderer, at forslaget til Digital Services Act generelt
sætter fornuftige hjørnesten for den fremadrettede regulering af digitale
tjenester, herunder forsøger at håndtere flere af de udfordringer, som plat-
formsøkonomien indeholder ift. salg af ulovlige produkter og/eller formid-
ling af ulovligt indhold på platforme, samtidig med at ytringsfriheden re-
spekteres.
DI bakker op om at bevare afsenderlandsprincippet, som gør det muligt at
følge reglerne i etableringslandet. Det er rigtig godt for hele det digitale
økosystem, at afsenderlandsprincippet fastholdes, idet det er omkostnings-
fuldt for virksomhederne at skulle overholde divergerende regler i de for-
skellige medlemsstater. DI finder dog, at det er nødvendigt at udvikle og
styrke samarbejdet på tværs af myndighederne i medlemslandene og Kom-
missionens organer. Desuden er det væsentligt, at få klarlagt rækkevidden
af afsenderlandsprincippet.
DI er som udgangspunkt enige i Kommissionens forslag om at bevare prin-
cipperne i e-handelsdirektivet, hvorefter platforme ikke bærer et ansvar for
de produkter eller det indhold, som formidles via platformen. DI bakker op
om Kommissionens forslag om at indføre en række forpligtelser for plat-
formene med henblik på at bekæmpe problemet med salg af ulovlige pro-
dukter og ulovligt indhold, herunder afrapporteringsforpligtelsen, forplig-
telsen til at samarbejde med myndighederne, etableringen af et internt kla-
gebehandlingssystem mm. DI støtter endvidere Kommissionens forslag
om at differentiere platformenes forpligtelser afhængig af platformens
størrelse og konstruktion. DI efterlyser dog samtidig, at der i de kommende
forhandlinger i EU drøftes nærmere, om de platforme der er dybt involve-
ret i transaktionen mellem sælger og køber, også bør pålægges et egentligt
23
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0024.png
ansvar for de produkter, der sælges via platformen, og i så fald hvordan et
sådan ansvar kan skrues sammen og håndhæves i praksis uden at bremse
innovation og udvikling i platformsøkonomien. Dette gælder udelukkende
for de platforme der formidler/sælger varer.
DI finder det helt afgørende for platformsøkonomien og danske virksom-
heders konkurrenceevne både inden for og uden for EU, at reguleringen
skrues sammen på en måde, så særligt de mindre platforme ikke pålægges
unødige administrative byrder. Ud fra samme betragtning er det også væ-
sentligt for DI, at ansvarsfritagelsen for telekommunikation fastholdes. Her
er der tale om at lede trafik igennem, som teleselskaberne ikke har nogen
indsigt i og derfor heller ikke skal have noget ansvar for.
DI finder, at det vil være gavnligt med yderligere beskrivelser og eksem-
pler under de forskellige definitioner af platforme, så det er klart for virk-
somhederne, hvilke forpligtelser, de er underlagt.
DI er positive over for Kommissionens forslag om, at alle platforme, der
er etableret i et tredjeland, fremover skal udpege en bemyndiget repræsen-
tant inden for EU. DI er dog skeptiske overfor om denne forpligtelse, som
kendes fra markedsovervågningsforordningen, er tilstrækkelig effektiv til
at løse de særlige udfordringer med online-platforme, der er etableret uden
for EU’s salg af ulovlige produkter direkte til forbrugere i EU.
Der er såle-
des stadig behov for en WTO/OECD-løsning på dette område. DI finder
det desuden væsentligt, at det bliver præciseret i hvilket omfang ansvaret
for den bemyndiget repræsentant i EU adskiller sig/er sammenfaldende
med den ansvarlige persons ansvar i markedsovervågningsforordningen.
DI er positive overfor, at der etableres "trusted flaggers" med henblik på at
have udvalgte samarbejdspartnere til at gøre opmærksom på ulovligt eller
uønsket indhold. DI er dog bekymret for, at der kan blive udpeget "trusted
flaggers", som tilsidesætter almindelige retsstatsprincipper eller minori-
tetsgruppers rettigheder. I den sammenhæng kan "trusted flaggers" udøve
censur, begrænse ytringsfriheden og legitimere spredningen af anti-demo-
kratiske værdier. DI opfordrer derfor til, at der i forordningen præciseres,
hvem der har kompetencen til at udpege "trusted flaggers" i medlemssta-
terne, samt fastlægger nogle mere klare kriterier for, hvem der kan agere
som "trusted flaggers".
DI støtter op om, at der skal gennemføres afrapportering med henblik på at
få et samlet overblik over, hvilken type af indhold der fjernes, hvorfor det
fjernes og hvor lang tid virksomhederne har brugt på at fjerne det. Afrap-
portering stiller dog store krav til, at virksomhederne har it-systemer, som
kan håndtere denne rapportering. Det er
DI’s
bekymring, at det vil skabe
relativt større administrative og økonomiske byrder for særligt SMV’er.
Det er derfor helt afgørende, at der er proportionalitet mellem behov for
afrapportering og de byrder det medfører. DI ser gerne, at der gøres en
24
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0025.png
ekstra indsats for at værne SMV’erne for nye administrative og økonomi-
ske byrder.
DI er enige i Kommissionens forslag om, at platformene skal sikre effek-
tive systemer til nedtagning af ulovligt indhold og varer, og at disse syste-
mer både skal være let tilgængelige, brugervenlige, og elektroniske. DI ser
dog gerne, at der angives en tidsramme for, hvornår produktet skal være
fjernet fra platformen, når der er tale om kopiprodukter eller ulovlige pro-
dukter. Hvis platformen ikke er forpligtet til at reagere inden for en bestemt
tidsramme, kan skadevirkningen blive uforholdsmæssig stor for både for-
brugere og virksomheder.
DI
hilser det velkommen, at der introduceres et ”organ” i medlemsstaterne,
som skal håndtere de sager, hvor der uenighed mellem en online platform
og brugeren. Det er særligt vigtigt, at dette organ kan skabe præcedens på
sager, så virksomheder ikke gentagne gange skal forholde sig til klager om
nedtagning af ens eller ensartet information fx anti-5G grupper, anti-covid-
19 og andre misinformationer.
DI
efterlyser en skarp definition på begrebet ”aktive brugere”. Det fremgår
blot af Kommissionens ordliste, at en ”user” er en fysisk eller juridisk per-
son, som benytter en service, f. eks går ind og kigger på produkter på en
side og det
kunne med fordel præciseres, hvad der skal forstås ved ”be-
nytte” en service, herunder om det kræver at brugeren foretager sig noget
aktivt på en tjeneste.
DI støtter op om, at der er et stort behov for at verificere forhandlerne på
onlineplatformene bedre, hvilket kan bidrage til at sikre fair konkurrence
og beskytte forbrugere og virksomheder mod ulovlige produkter og ind-
hold på online platforme. DI er dog bekymret for, at platformene ikke ind-
samler tilstrækkelige informationer om sælgeren til at sikre en effektiv
kontrol af disse. Det er bekymringen, at der kan indsættes stråmænd, hvor-
ved reglerne let kan blive omgået. DI opfordrer derfor til, at platformene
skal indhente dokumentation om selskabet fra et officielt register f. eks.
CVR., samt paskopier på selskabets reelle ejere. Hvis der ikke er tale om
et selskab, men en selvstændig forretningsdrivende, skal der som minimum
indhentes en paskopi på ejeren. Ved både at stille krav om indhentelse af
dokumentation for selskabet og de reelle ejere, er der større sandsynlighed
for at opdage eventuelt svindel eller andre kriminelle aktiviteter. Derud-
over letter det myndigheders muligheder for at identificere bagmændene,
hvis der foregår ulovlige aktiviteter.
Finans Danmark støtter Kommissionens ambition om at styrke markedet
for digitale tjenester i EU, og er enige i, at der er behov for klarhed om
onlineplatformes rolle og ansvar for at gøre internettet sikkert. Dette vil
bidrage til at øge de europæiske borgeres tillid til digitale tjenester.
25
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0026.png
Ifølge Finans Danmark kunne det være relevant at se på forordningens ord-
lyd omkring ”traceability of traders” for at sikre at kravene i tilstrækkeligt
omfang understøtter den finansielle sektors indsats mod finansiel krimina-
litet og terrorfinansiering fx kravene til identifikation af virksomheden.
Finans Danmark finder, at
yderligere krav om driftsstabilitet ”operational
resilience”
kunne være relevante at introducere i
tillæg til ”crisis protocols”
især givet de meget store platformes stigende samfundsøkonomiske be-
tydning.
Forbrugerrådet Tænk støtter Kommissionens forslag, som man finder er et
vigtigt skridt i retning af at skabe større tryghed og sikkerhed for forbru-
gere, som handler på digitale markedspladser, søger information og kom-
munikerer på søgemaskiner og sociale platforme. Forbrugerrådet Tænk har
længe fundet det udbredte salg af ulovlige produkter på onlineplatforme
problematisk. Disse kan udgøre en fare for forbrugere, ligesom tilbageven-
dende falske annoncer/scam kan medføre økonomiske tab og databrud og
falske anmeldelser vildlede forbrugerne. Det er positivt, at der nu iværk-
sættes et system, som øger sikkerheden gennem notice og action, øget in-
formation, håndhævelse og klageadgang. Forbrugerrådet Tænk mener, det
bør overvejes om reglerne i visse tilfælde skal være endnu mere ambitiøse
i forhold til pålægge platforme-indehavere et større ansvar.
IDA bakker op om forslaget. IDA har i regi af foreningens nedsatte kom-
mission, Siri-Kommissionen, arbejdet i krydsfeltet mellem kunstig intelli-
gens, demokrati og medier. Siri-Kommissionen kommer med en række an-
befalinger til, hvordan der sikres demokratisk legitimitet, når sociale me-
dier fjerner indhold fra de digitale platforme. For at kunne sikre balancen
mellem et fravær af eksponering af skadeligt/hadefuldt indehold på den ene
side og ytringsfriheden på den anden side, så er transparens i platformenes
algoritmer altafgørende for at sikre de demokratiske principper i fremtiden.
IDA mener, at det er vigtigt at øget transparens vægtes højt i forslaget. Det
skal være nemmere for forbrugere at gennemskue, hvorfor de eksponeres
for specifikke varer og produkter, og det skal være nemmere at vurdere,
hvorfor man møder én type af nyheder frem for andre typer af nyheder.
Forslaget stiller ikke krav til, at de algoritmer der benyttes, skal fremlæg-
ges, men at de skal forklares/redegøres for. Området er reguleret i Databe-
skyttelsesforordningen, men IDA mener, at det bør gøres endnu lettere for
brugerne at få viden om, hvilke oplysninger platformen behandler om en,
og hvordan oplysningerne bruges.
IDA mener desuden, at platformstjenesteyderne bør pålægges at teste al-
goritmerne for utilsigtede konsekvenser og resultater, der strider imod det
26
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0027.png
oprindelige formål, herunder konsekvenser af hård favorisering af følelses-
ladede ytringer. Det er uhensigtsmæssigt, at stærke følelsesbetonede ud-
meldinger favoriseres, frem for argumenter af mere faglig og teknisk ka-
rakter. Denne type af udmeldinger er hverken ulovlige eller skadelige, og
indgår derfor ikke i Kommissionens nuværende forslag. IDA mener, at der
i forslaget derfor sættes krav til øget neutralitet i algoritmerne.
For Kreativitet & Kommunikation handler den grundlæggende baggrund
for flere af de for dem relevante artikler i forordningen om transparens.
Kreativitet & Kommunikation stiller sig derfor positiv over for, at man med
forordningen foreslår at indføre nogle overordnede krav til de tjenester og
platforme, som mange virksomheder er afhængige af i en digital virke-
lighed, men som i mange sammenhænge også har frie tøjler.
Kreativitet & Kommunikation mener, at det er afgørende, at forslaget fo-
kuserer på den ulovlige og utilsigtede markedsføring/annoncering og dem
der står bag denne. Kreativitet og Kommunikation påpeger, at forordnin-
gen omtaler annoncering/markedsføring ofte i samme kontekst som den
ulovlige annoncering/markedsføring. Kreativitet og Kommunikation fin-
der det positivt, at den ulovlige markedsføring kommes til livs, men er kri-
tiske overfor, at forordningen skære alt over en kam og dermed pålægges
den lovlig markedsføring nogle ikke proportionelle restriktioner og utilsig-
tede byrder på ellers lovlige aktiviteter.
Kreativitet & Kommunikation finder det også problematisk både ift. et pro-
portionalitetsprincip og formålet med forordningen, at forordningen giver
offentlig adgang til data og markedsføring, der har været vist på de omfat-
tede digitale tjenester og stiller spørgsmålstegn ved hvorfor det er nødven-
digt, at der er tale om en offentlig adgang. Det afgørende må være, at man
som kompetent myndighed kan få adgang til det, og at brugerne sidelø-
bende kan få adgang til informationen om, hvorfor man bliver eksponeret
for en konkret annoncering. Hvis der med forordningen ikke er ment en
direkte offentlig adgang, mener Kreativitet & Kommunikation man bør
indskærpe dette i ordlyden.
Det er Kreativitet & Kommunikations bekymring, at den praktiske udfol-
delse af forordningens regler kan være svær at forudse og derfor svær at
tage højde for og ikke mindst give en skævvridning. Der er ingen tvivl om,
at de store aktører, der er omfattet af forordningen, vil sende hele eller dele
af byrden videre til de erhvervsdrivende der udnytter deres værktøjer, tje-
nester, etc. Og med den store magt aktørerne har, så tillader de sig ofte at
gå langt i den sammenhæng.
27
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0028.png
Kreativitet & Kommunikation ser som udgangspunkt positivt på, at der
både er omtalt adfærdskodekser og udarbejdelse af standarder, så der ska-
bes en ensartethed og en tilgængelighed for både små og store virksomhe-
der hos tjenesteyderne af de digitale tjenester.
Kreativitet & Kommunikation henviser herudover til Dansk Erhvervs hø-
ringssvar.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der kan på baggrund af de positionspapirer, som der er modtaget og de drøf-
telser, der er gået forud for retsakten, forventes generel opbakning til Kom-
missionens forslag blandt medlemsstaterne. En lang række lande forventes at
støtte harmoniserede krav om nedtagning af indhold og rapporteringskrav, og
flere lande forventes at ville fastholde den generelle ansvarsfritagelse for plat-
forme.
En lang række lande adresserer udfordringerne i forhold til, at sælgere fra
tredjelande ikke overholder
EU’s forbrugerbeskyttende
og produktsikker-
hedsregler, hvorfor flere lande har udtrykt sig positivt over for at indføre prin-
cippet om, at platformene skal have kendskab til identiteten bag sælgerne på
platformene.
Ydermere ønsker enkelte lande, at forordningens anvendelsesområde ikke
kun omfatter ulovligt indhold, men også skadeligt indhold.
Endelig forventes størstedelen af landene at støtte et styrket håndhævelses-
samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævelsesmyndigheder, mens
nogle lande er positive overfor, at både nationale myndigheder og Kommis-
sionen får yderligere beføjelser.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved,
at digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens
etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst.
Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi i Europa generelt kende-
tegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed, samt en stærk digital konkur-
renceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale ramme-
vilkår, uden unødige byrder og barrierer.
Regeringen støtter derfor op om Kommissionens intention om at skabe en
mere ansvarlig platformsøkonomi. Digitaliseringen har medført mange posi-
tive muligheder for både forbrugere og virksomheder, men giver også udfor-
dringer. Det er helt centralt for regeringen, at den digitale omstilling sker på
ansvarlig vis, og derfor er der behov for skærpede krav over for de digitale
28
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
platforme. Der skal ikke være ulovligt indhold, der får lov at florere på inter-
nettet i længere tid, fordi digitale platforme ikke fjerner det, særligt når de er
blevet gjort opmærksomme på det.
For regeringen er det centralt, at forordningen sikrer et indre marked med
sammenhængende regler, hvor der er juridisk klarhed over samspillet mellem
forordningsforslaget og øvrig relevant EU-regulering. Derfor ser regeringen
også gerne, at det gøres mere klart, hvornår en tjeneste kan betragtes som en
online platform og dermed omfattes af forslaget til forordningen for digitale
tjenester, så det står klart hvilke regelsæt, den enkelte platform skal efterleve.
Regeringen mener, at der bør stilles krav til digitale tjenester, som stemmer
overens med den rolle, de spiller i værdikæden. På den baggrund stiller rege-
ringen sig positiv over for Kommissionens differentierede tilgang, hvor for-
skellige kategorier af tjenesteydere har forskelligt ansvar også ift. deres rolle
i værdikæden i den digitale økonomi. Regeringen finder det vigtigt, at der
stilles effektive, afbalancerede og proportionale krav, der f.eks. fordrer en
større indsats på de områder, hvor de potentielle skadevirkninger af en tjene-
stes virke er størst, og som tager højde for tjenesternes ressourcer og organi-
satoriske formåen. Regeringen er derfor også positiv overfor, at forslaget in-
deholder en undtagelsesbestemmelse for mindre digitale tjenester, da det er
helt centralt for regeringen, at det indre marked muliggør vækst for iværksæt-
tervirksomheder og små virksomheder uden for mange krav og byrder. I den
forbindelse bør det undersøges, om Kommissionens definition af mikro-,
hhv. små og mellemstore virksomheder på passende vis kan omfavne de om-
fattede digitale tjenester, eller om der ud over en vurdering baseret på antal
medarbejdere og omsætning f.eks. også skal ses på antallet af brugere af tje-
nesterne.
For regeringen er det vigtigt, at forbrugerne og brugerne kan have tillid til de
digitale platforme. Derfor stiller regeringen sig også positiv over for Kom-
missionens forslag om krav om rettidig omhu vedrørende nedtagning af ind-
hold, transparensrapportering, kontrol af sælgeridentitet og klageadgang.
Dog ser regeringen gerne, at særligt de største platforme også pålægges krav
om
proaktivt
at identificere og fjerne ulovligt indhold, som de største plat-
forme med rimelighed må forventes at kunne finde, dog uden at der indføres
en generel overvågningsforpligtelse for platformene. Det gælder eksempelvis
produkter, som ikke overholder de gældende regler for produktsikkerhed. Det
er vigtigt
både for forbrugersikkerheden og for at sikre fair konkurrencevil-
kår
at en global platform ikke må kunne tjene penge på at sælge eller for-
midle salg af ulovlige produkter, særligt fra lande uden for EU, til danske
forbrugere uden, at nogen kan holdes ansvarlig for det. Regeringen ser også
gerne, at forordningen kommer til at indeholde krav om, at særligt de største
platforme pålægges krav om at sikre, at nedtaget indhold, der allerede er vur-
deret ulovligt, forbliver nedtaget.
29
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
Regeringen støtter harmoniserede procedurer for varsel og nedtagning af
ulovligt indhold. For regeringen er det dog som udgangspunkt vigtigt, at det
klargøres, hvad der menes med rettidig nedtagning og vil arbejde for, at dette
bliver klargjort, f.eks. i form af klart definerede tidsrammer for nedtagning af
ulovligt indhold, herunder evt. i form af en differentieret tidsfrist, således at
ulovligt indhold med stor skadevirkning nedtages hurtigere end andet ulov-
ligt indhold. Regeringen anerkender formålet med at pålægge digitale tjene-
ster at give brugere en begrundelse for nedtagning af brugergenereret ind-
hold, der vurderes ulovligt, idet der i den konkrete udformning heraf bør tages
hensyn til de administrative byrder. I samme henseende vil regeringen ar-
bejde for, at krav om nedtagning af erhvervsdrivendes indhold følger nedtag-
ningsproceduren i P2B-forordningen.
Når brugergenereret indhold fjernes, mener regeringen også, at det er nød-
vendigt, at brugerne kan udfordre platformenes begrundelse for nedtagning.
Derfor stiller regeringen sig positiv over for forslaget om klageadgang for
brugerne af online platforme.
En ansvarlig platformsøkonomi betyder også, at danske og europæiske for-
brugere skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler
online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger eller
en sælger uden for Europa. Derfor er regeringen også positiv over for Kom-
missionens forslag om, at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten
af sælgerne på deres platforme, og at internetmellemmænd, der er etableret i
tredjelande, men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget. Re-
geringen forholder sig i udgangspunktet positiv over for forslaget om kravet
om juridisk repræsentant, hvis en platform ikke er etableret i EU.
Regeringen stiller sig ligeledes positiv over for det foreslåede krav om rap-
portering angående de digitale platformes indholdsredigering. Det vil både
give brugerne af platformene og håndhævelsesmyndighederne mulighed for
at se, hvilke og hvor mange tiltag platformene tager for at bekæmpe ulovligt
indhold. Regeringen ser dog gerne, at transparenskravene for platforme, der
nedtager ulovlige produkter, for så vidt muligt stemmer overens med trans-
parenskravene i P2B-forordningen, så disse platforme ikke skal leve op til
forskellige krav med unødige byrder til følge.
Det er centralt for regeringen, at DSA'en fastsætter regler om nedtagning af
ulovligt indhold og ikke skadeligt indhold. Det er vigtigt, at der ikke skabes
incitament til at fjerne lovligt indhold, hvilket
især i forhold til de sociale
medieplatforme
kan give anledning til udfordringer i forhold til ytringsfri-
heden.
Regeringen mener, at forordningen kan behandle skadeligt indhold i helt
særlige tilfælde, eksempelvis transparenskrav for desinformation i forlæn-
gelse af arbejdet med Den Europæiske Demokratihandlingsplan (EDAP).
30
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
Regeringen ser derfor også positivt på Kommissionens krav til de største
platforme, der skal foretage risikovurderinger ved systemiske trusler, der
er forårsaget af brugen af deres tjenester. Regeringen ser gerne, at de stør-
ste platforme underlægges strengere krav, bl.a. i form af styrket samarbejde
med myndighederne og en forpligtelse til at prioritere indsatsen for ind-
holdsredigering og nedtagning af systemiske trusler, når det er nødvendigt.
Hvis platformsøkonomien i realiteten skal udvikle sig ansvarligt, er det
nødvendigt med effektiv håndhævelse af reglerne. Regeringen bakker der-
for op om forslagets øgede fokus på samarbejde på tværs af medlemslan-
dene, der skal sikre effektiv og konsistent håndhævelse af de nye regler i
forordningen. Regeringen er endvidere positivt stemt over for forslaget om
en koordinator for digitale tjenester, da et effektivt håndhævelsessamar-
bejde på tværs af grænser beror på én indgang til de håndhævende natio-
nale myndigheder. Regeringen støtter generelt op om det foreslåede bøde-
niveau. Det vil dog skulle afklares nærmere, om forslaget om at den Digi-
tale Service Koordinator skal kunne pålægge bøder vil indebære et krav
om anvendelse af administrative bøder, idet administrative bøder giver an-
ledning til forfatningsmæssige betænkeligheder i forhold til grundlovens §
3 om magtfordelingen.
Det er vigtigt, at platformene samarbejder med relevante myndigheder og
organisationer om at identificere og fjerne ulovligt indhold. Regeringen ser
derfor positivt på forslaget om formelle krav til samarbejde med myndig-
heder og pålidelige indberettere.
Regeringen bakker ligeledes op om, at Kommissionen fremover får en ak-
tiv og central rolle i efterforskningen af lovovertrædelser fra de største plat-
forme, da det i dag er udfordrende for de nationale håndhævelsesmyndig-
heder at sikre en effektiv håndhævelse af de forbrugerbeskyttende regler
overfor særligt de største online platforme.
Regeringen mener, at der ved krav om adgang til digitale tjenesters data
bør tages hensyn til beskyttelsen af fortrolig information, hvormed der
f.eks. ikke må stilles krav om offentliggørelse af forretningshemmelighe-
der eller offentliggørelse af oplysninger, herunder algoritmer, der kan kom-
promittere tjenesternes sikkerhed. Regeringen er som udgangspunkt posi-
tiv overfor, at de håndhævende myndigheder skal have adgang til de største
platformes algoritmer og regeringen er dertil positiv over for, at der gives
bedre rammer for forskeres adgang til data.
Derudover ser regeringen positivt på, at Kommissionen foreslår mere gen-
nemsigtighed i forhold til online reklamer, så brugeren hjælpes til at iden-
tificere reklame og forstå, hvorfor denne reklame er udvalgt særligt til
denne bruger.
31
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat om digitale tjenesteydelser
2340644_0032.png
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
32