Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 107
Offentligt
2337695_0001.png
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0825
Offentligt
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.12.2020
COM(2020) 825 final
2020/0361 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring
af direktiv 2000/31/EF
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2020) 432 final} - {SWD(2020) 348 final} - {SWD(2020) 349 final}
DA
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Siden vedtagelsen af direktiv 2000/31/EF ("direktivet om elektronisk handel")
1
er der
fremkommet nye og innovative (digitale) informationssamfundstjenester, som ændrer EU-
borgernes dagligdag og former og ændrer den måde, hvorpå de kommunikerer, tager kontakt,
forbruger og gør forretninger. Disse tjenester har bidraget kraftigt til samfundsmæssige og
økonomiske forandringer i Unionen og i hele verden. Samtidig er brugen af disse tjenester
også blevet en kilde til nye risici og udfordringer, både for samfundet som helhed og for den
enkelte, der bruger sådanne tjenester. Digitale tjenester kan fremme opnåelsen af målene for
bæredygtig udvikling ved at bidrage til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.
Coronakrisen har vist betydningen af digitale teknologier i alle aspekter af det moderne liv.
Den har klart vist vores økonomis og samfunds afhængighed af digitale tjenester og
understreget både fordelene og risiciene ved de nuværende rammer for digitale tjenesters
funktion.
I meddelelsen om Europas digitale fremtid i støbeskeen"
2
forpligtede Kommissionen sig til at
ajourføre de horisontale regler, der definerer ansvarsområder og forpligtelser for udbydere af
digitale tjenester og onlineplatforme i særdeleshed.
Kommissionen har i denne forbindelse taget hensyn til de aspekter, der er identificeret i
Europa-Parlamentets initiativbetænkninger, og analyseret forslagene deri. Europa-Parlamentet
har vedtaget to beslutninger på grundlag af artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) om retsakten om digitale tjenester
—
forbedring af det indre markeds
funktionsmåde
3
og om retsakten om digitale tjenester: tilpasning af handels- og civilretlige
regler til kommercielle enheder, der opererer online"
4
. Europa-Parlamentet har også vedtaget
en beslutning efter den ikkelovgivningsmæssige procedure om retsakten om digitale tjenester
og de dermed forbundne spørgsmål om grundlæggende rettigheder
5
. I det væsentlige
supplerer beslutningerne i mange henseender hinanden. De indeholder en kraftig opfordring
til at fastholde kerneprincipperne i direktivet om elektronisk handel og til at beskytte de
grundlæggende rettigheder i onlinemiljøet samt anonymitet online, når det er teknisk muligt.
Parlamentet opfordrer til gennemsigtighed, oplysningspligt og ansvarlighed for udbydere af
digitale tjenester og slår til lyd for effektive forpligtelser til at bekæmpe ulovligt
onlineindhold. Parlamentet slår også til lyd for offentligt tilsyn på EU-plan og nationalt plan
og for samarbejde mellem kompetente myndigheder på tværs af jurisdiktioner om
håndhævelse af lovgivningen, navnlig i forbindelse med håndtering af grænseoverskridende
spørgsmål.
1
2
3
4
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk
handel)
(EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0067&from=DA.
Europa-Parlamentets beslutning om forbedring af det indre markeds funktionsmåde (2020/2018(INL)).
Europa-Parlamentets beslutning om tilpasning af handels- og civilretlige regler til kommercielle enheder, der
opererer online (2020/2019(INL)).
Europa-Parlamentets beslutning om retsakten om digitale tjenester og de dermed forbundne spørgsmål om
grundlæggende rettigheder (2020/2022(INI)).
DA
1
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0003.png
I beslutningen om "retsakten om digitale tjenester
—
forbedring af det indre markeds
funktion" opfordrer Parlamentet til en ambitiøs reform af EU's eksisterende retlige ramme for
e-handel, samtidig med at de centrale principper i dens ansvarsordning, forbuddet mod
generel overvågning og klausulen om det indre marked, som stadig anses for at være
gældende i dag, opretholdes. I beslutningen bekræfter Parlamentet målene i direktivet om
elektronisk handel og opfordrer til indførelsen af foranstaltninger, der har
forbrugerbeskyttelse i centrum, ved at medtage en detaljeret afdeling om
onlinemarkedspladser, som sikrer forbrugernes tillid til den digitale økonomi, samtidig med at
brugernes grundlæggende rettigheder respekteres. I beslutningen slås der også til lyd for
regler, som kan understøtte et konkurrencedygtigt digitalt miljø i Europa, og det anføres, at
retsakten om digitale tjenester kan sætte standarder på globalt plan.
I beslutningen om "retsakten om digitale tjenester: tilpasning af handels- og civilretlige regler
til kommercielle enheder, der opererer online" opfordrer Parlamentet til større rimelighed,
gennemsigtighed og ansvarlighed for digitale tjenesters indholdsmoderation, samtidig med at
grundlæggende rettigheder respekteres, og at der sikres uafhængig domstolsprøvelse.
Beslutningen indeholder også en henstilling om en detaljeret "anmeldelses- og
fjernelsesmekanisme" vedrørende ulovligt indhold, omfattende regler om onlinereklame,
herunder målrettede reklamer, og fastsættelse af betingelser for udvikling og anvendelse af
intelligente kontrakter.
I den ikkelovgivningsmæssige beslutning om "retsakten om digitale tjenester og de dermed
forbundne spørgsmål om grundlæggende rettigheder" fremhæves behovet for juridisk klarhed
for platforme og brugere og for respekt for de grundlæggende rettigheder i betragtning af den
hastige teknologiske udvikling. Der slås til lyd for harmoniserede regler for bekæmpelse af
ulovligt onlineindhold og for ansvarsfritagelser og indholdsmoderation. I beslutningen slås
ligeledes til lyd for klare rapporterings- og gennemsigtighedsforpligtelser for platforme og
myndigheder. Rådet hilste i sine konklusioner
6
også Kommissionens meddelelse om en
retsakt om digitale tjenester velkommen og påpegede "behovet for klare og harmoniserede
evidensbaserede regler om ansvarsområder og ansvarliggørelse for digitale tjenester, som vil
garantere internetformidlere et passende retssikkerhedsniveau", og understregede "behovet for
at øge de europæiske kapaciteter og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, idet det
indre markeds grundlæggende principper bevares og styrkes, og behovet for at øge borgernes
sikkerhed og beskytte deres rettigheder på det digitale område i hele det indre marked".
Denne opfordring til handling blev gentaget i Rådets konklusioner af 2. oktober 2020
7
.
Med udgangspunkt i de centrale principper i direktivet om elektronisk handel, som fortsat er
gældende i dag, har dette forslag til formål at sikre de bedste betingelser for levering af
innovative digitale tjenester i det indre marked, at bidrage til onlinesikkerhed og beskyttelse
af grundlæggende rettigheder og at etablere en solid og holdbar forvaltningsstruktur for
effektivt tilsyn med udbydere af formidlingstjenester.
I forslaget fastsættes klare ansvarsområder og ansvarlighed for udbydere af
formidlingstjenester, navnlig onlineplatforme såsom sociale medier og markedspladser. Ved
at fastsætte klare due diligence-forpligtelser for visse formidlingstjenester, herunder
anmeldelses- og fjernelsesprocedurer for ulovligt indhold og muligheden for at anfægte
platformenes afgørelser om indholdsmoderation, har forslaget til formål at forbedre brugernes
6
7
Rådets konklusioner om Europas digitale fremtid i støbeskeen, 8711/20
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8711-2020-INIT/da/pdf.
https://www.consilium.europa.eu/media/45914/021020-euco-final-conclusions-da.pdf.
af
9.
juni
2020,
DA
2
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
sikkerhed på internettet i hele Unionen og forbedre beskyttelsen af deres grundlæggende
rettigheder. Desuden vil en forpligtelse for visse onlineplatforme til at modtage, lagre og
delvist kontrollere og offentliggøre oplysninger om erhvervsdrivende, der benytter deres
tjenester, sikre et sikrere og mere gennemsigtigt onlinemiljø for forbrugerne. I erkendelse af
den særlige indvirkning, som meget store onlineplatforme har på vores økonomi og samfund,
fastsættes der i forslaget en højere standard for gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse
med, hvordan udbyderne af sådanne platforme modererer indhold, for reklamer og for
algoritmiske processer. De pålægges forpligtelser til at vurdere risiciene ved deres systemer,
til at udvikle passende risikostyringsværktøjer og til at beskytte deres tjenesters integritet mod
brug af manipulerende teknikker. Den operationelle tærskel for tjenesteydere, der er underlagt
disse forpligtelser, omfatter onlineplatforme med en betydelig rækkevidde i Unionen, som i
øjeblikket anslås at betjene mere end 45 mio. modtagere. Denne tærskel står i rimeligt forhold
til de risici, der er forbundet med platformenes rækkevidde i Unionen. Befolkningstallet i
Unionen ændrer sig løbende med en vis procentdel, og Kommissionen vil derfor justere
antallet af modtagere, der indgår i tærsklen, således at antallet altid svarer til 10 % af
Unionens befolkning. Desuden vil der i retsakten om digitale tjenester blive fastlagt en
samreguleringsordning i form af en bagstopper, herunder på grundlag af eksisterende
frivillige initiativer.
I forslaget fastholdes de regler om formidleransvar for tjenesteydere, der er fastsat i direktivet
om elektronisk handel, som i dag danner grundlag for den digitale økonomi og er afgørende
for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder online. Disse regler er blevet fortolket af Den
Europæiske Unions Domstol og giver således værdifulde præciseringer og værdifuld
vejledning. For at sikre en effektiv harmonisering i hele Unionen og undgå retlig
fragmentering er det ikke desto mindre nødvendigt at medtage disse regler i en forordning.
Det er også hensigtsmæssigt at præcisere visse aspekter af disse regler for at fjerne de
eksisterende hindringer for de frivillige undersøgelser på eget initiativ, der foretages af
udbydere af formidlingstjenester for at garantere deres brugeres sikkerhed og for at præcisere
deres rolle i forhold til forbrugerne i visse situationer. Disse præciseringer bør hjælpe mindre,
innovative udbydere med at ekspandere og vokse, da retssikkerheden øges.
Et dybere og grænseløst indre marked for digitale tjenester forudsætter øget samarbejde
mellem medlemsstaterne for at sikre effektivt tilsyn med og håndhævelse af de nye regler, der
er fastsat i forslaget til forordning. I forslaget fastsættes klare ansvarsområder for den
medlemsstat, der fører tilsyn med, at tjenesteydere etableret på dens område overholder de
forpligtelser, der er fastsat i forslaget til forordning. Dette sikrer den hurtigste og mest
effektive håndhævelse af reglerne og beskytter alle EU-borgere. Det har til formål at
tilvejebringe enkle og klare procedurer, der gør det lettere for både borgerne og
tjenesteudbyderne at samarbejde med tilsynsmyndighederne. Forslaget til forordning
indeholder bestemmelser om tilsyn og håndhævelse på EU-plan i tilfælde af systemiske risici i
hele Unionen.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
EU's nuværende retlige ramme for digitale tjenester understøttes først og fremmest af
direktivet om elektronisk handel. Dette forslag til forordning berører ikke direktivet om
elektronisk handel og bygger på dets bestemmelser, navnlig på princippet om det indre
marked i artikel 3. Forslaget til forordning indfører en samarbejds- og
koordineringsmekanisme til overvågning af de forpligtelser, der pålægges. For så vidt angår
den horisontale ramme for ansvarsfritagelserne for udbydere af formidlingstjenester, ophæver
denne forordning artikel 12-15 i direktivet om elektronisk handel og optager dem i
DA
3
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0005.png
forordningen, og sådanne udbyderes ansvarsfritagelser opretholdes således som fortolket af
Den Europæiske Unions Domstol.
Afhængigt af den enkelte medlemsstats retssystem og det pågældende retsområde kan de
nationale retslige eller administrative myndigheder påbyde udbydere af formidlingstjenester at
gribe ind over for specifikt ulovligt indhold. Sådanne påbud, navnlig når de pålægger
udbyderen at forhindre, at ulovligt indhold dukker op igen, skal udstedes i overensstemmelse
med EU-retten, navnlig med forbuddet mod generelle overvågningsforpligtelser som fortolket
af Den Europæiske Unions Domstol
8
. Dette forslag, navnlig artikel 8, berører ikke denne
retspraksis. Dette forslag bør være det rette grundlag for udvikling af robuste teknologier til at
forhindre, at ulovlig information dukker op igen, ledsaget af stærke garantier for at undgå, at
lovligt indhold fjernes fejlagtigt. Sådanne værktøjer bør udarbejdes ved frivillige aftaler
mellem alle berørte parter og fremmes af medlemsstaterne, og alle de parter, som deltager i
levering af formidlingstjenester, har interesse i at vedtage og anvende sådanne procedurer.
Ansvarsbestemmelserne i denne forordning bør ikke være til hinder for, at de forskellige
berørte parter udvikler og faktisk gennemfører tekniske systemer til beskyttelse og
identifikation og til automatisk genkendelse, som er muliggjort af den digitale teknik, inden
for de grænser, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget til forordning indfører en horisontal ramme for alle kategorier af indhold, produkter,
tjenester og aktiviteter forbundet med formidlingstjenester. Den ulovlige karakter af sådant
indhold eller sådanne produkter og tjenester er ikke defineret i denne forordning, men følger
af EU-retten eller national ret i overensstemmelse med EU-retten.
Sektorspecifikke retsakter dækker ikke alle de huller i lovgivningen, der er dokumenteret i
konsekvensanalysen. De indeholder ikke fuldt udbyggede regler om de proceduremæssige
forpligtelser i forbindelse med ulovligt indhold, og de omfatter kun grundlæggende regler om
gennemsigtighed og ansvarlighed for tjenesteydere og begrænsede tilsynsmekanismer.
Desuden dækker sektorspecifikke love situationer, hvor der er behov for tilpassede tilgange.
For så vidt angår anvendelsesområdet, er det begrænset ud fra to synsvinkler. For det første
anvendes de sektorspecifikke indgreb kun på nogle få områder (f.eks. krænkelser af
ophavsretten, terrorrelateret indhold, materiale om seksuelt misbrug af børn, ulovlig hadefuld
tale, visse ulovlige produkter). For det andet kan de kun anvendes i forbindelse med
udbredelsen af sådant indhold på visse former for tjenester (f.eks. undergruppe af
onlineplatforme for krænkelser af ophavsretten, kun videodelingsplatforme og kun med
hensyn til audiovisuelt terrorrelateret indhold eller hadefuld tale). Det er imidlertid vigtigt, at
forholdet mellem det nye forslag til forordning og de sektorspecifikke retsakter præciseres.
Forslaget til forordning supplerer eksisterende sektorspecifik lovgivning og berører ikke
anvendelsen af eksisterende EU-lovgivning, som regulerer visse aspekter af leveringen af
informationssamfundstjenester, der finder anvendelse som
lex specialis.
Eksempelvis vil
forpligtelserne i direktiv 2010/13/EF som ændret ved direktiv (EU) 2018/1808 ("direktivet om
audiovisuelle medietjenester") for udbydere af videodelingsplatforme fortsat finde anvendelse
i forbindelse med audiovisuelt indhold og audiovisuel kommerciel kommunikation. Denne
forordning finder imidlertid anvendelse på disse udbydere, i det omfang direktivet om
audiovisuelle medietjenester eller andre EU-retsakter såsom forslaget til forordning om
8
F.eks. dom af 3. oktober 2019, Glawischnig-Piesczek (C-18/18).
DA
4
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0006.png
forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold ikke indeholder mere specifikke
bestemmelser, der finder anvendelse på dem.
Den ramme, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1150 om fremme af retfærdighed og
gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester for at sikre, at erhvervsbrugere af
sådanne tjenester og virksomhedswebstedsbrugere i forbindelse med onlinesøgemaskiner
gives passende gennemsigtighed, retfærdighed og effektive klagemuligheder, finder
anvendelse som lex specialis.
Desuden vil reglerne i dette forslag supplere gældende lovgivning om forbrugerbeskyttelse,
især direktiv (EU) 2019/2161 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og direktiv 98/6/EF,
2005/29/EF og 2011/83/EU, som fastsætter specifikke regler for at øge gennemsigtigheden af
visse funktioner, der udbydes af visse informationssamfundstjenester.
Dette forslag berører ikke forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om
databeskyttelse) og andre EU-regler om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred i
forbindelse med kommunikation. Foranstaltningerne vedrørende reklamer på onlineplatforme
supplerer, men ændrer f.eks. ikke de eksisterende regler om samtykke og retten til at gøre
indsigelse mod behandling af personoplysninger. De pålægger brugerne af onlineplatforme
gennemsigtighedsforpligtelser, og disse oplysninger vil også gøre det muligt for dem at gøre
brug af deres rettigheder som registrerede. De gør det også muligt for myndighederne og
kontrolunderlagte forskere at undersøge, hvordan reklamer vises, og hvordan de målrettes.
Dette forslag vil blive suppleret af yderligere tiltag inden for rammerne af handlingsplanen for
europæisk demokrati (COM(2020) 790), der skal styrke borgerne og opbygge mere
modstandsdygtige demokratier i hele Unionen. Reglerne om adfærdskodekser i denne
forordning kan navnlig anvendes som grundlag, og de kan suppleres af en revideret og styrket
adfærdskodeks om desinformation baseret på Kommissionens retningslinjer.
Forslaget er også fuldt ud sammenhængende og understøtter yderligere de
ligestillingsstrategier, som Kommissionen har vedtaget inden for rammerne af et EU med
ligestilling. Forslaget berører ikke Kommissionens initiativ, der tager sigte på at forbedre
arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via digitale platforme.
Endelig bygger forslaget til forordning på henstillingen om ulovligt indhold fra 2018
9
. Der
tages hensyn til de erfaringer, der er gjort med selvregulerende foranstaltninger understøttet af
Kommissionen, f.eks. hensigtserklæringen om produktsikkerhed ("Product Safety Pledge")
10
,
aftalememorandummet om salg af forfalskede varer på internettet ("Memorandum of
Understanding on the sale of counterfeit goods on the internet")
11
, adfærdskodeksen for
bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet ("Code of Conduct on countering illegal
hate speech online")
12
og EU's internetforum om terrorrelateret indhold.
Kommissionens henstilling af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på
nettet (C(2018) 1177 final).
10
https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/product-safety-and-requirements/product-safety/product-
safety-pledge_da.
11
https://ec.europa.eu/growth/industry/policy/intellectual-property/enforcement/memorandum-understanding-
sale-counterfeit-goods-internet_da.
12
https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/combatting-discrimination/racism-and-
xenophobia/eu-code-conduct-countering-illegal-hate-speech-online_da.
9
DA
5
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Forslagets retsgrundlag er artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
ifølge hvilken der kan træffes foranstaltninger for at sikre et velfungerende indre marked.
Hovedformålet med dette forslag er at sikre et velfungerende indre marked, navnlig i
forbindelse med levering af grænseoverskridende digitale tjenester (mere specifikt
formidlingstjenester). I overensstemmelse med dette mål har forslaget til formål at sikre
harmoniserede betingelser for udvikling af innovative grænseoverskridende tjenester i
Unionen ved at imødegå og forebygge hindringer for en sådan økonomisk aktivitet som følge
af den forskellige udvikling i nationale love under hensyntagen til, at en række medlemsstater
allerede har lovgivet eller har til hensigt at lovgive om aspekter såsom fjernelse af ulovligt
onlineindhold, due diligence, anmeldelses- og fjernelsesprocedurer og gennemsigtighed.
Samtidig indeholder forslaget bestemmelser om passende tilsyn med digitale tjenester og
samarbejde mellem myndigheder på EU-plan, og det fremmer således tillid, innovation og
vækst i det indre marked.
•
Nærhedsprincippet
Da internettet i sagens natur er grænseoverskridende, hæmmer ovennævnte lovgivningstiltag
på nationalt plan udbuddet og modtagelsen af tjenester i hele Unionen, og de er ineffektive
med hensyn til at garantere sikkerheden og en ensartet beskyttelse af EU-borgernes og -
virksomhedernes rettigheder online. Målet om at harmonisere betingelserne for udvikling af
innovative grænseoverskridende digitale tjenester i Unionen og samtidig bevare et sikkert
onlinemiljø kan kun nås på EU-plan.
Handling på EU-plan giver forudsigelighed og retssikkerhed og reducerer
overholdelsesomkostningerne i hele Unionen. Samtidig fremmer handling på EU-plan en lige
beskyttelse af alle EU-borgere ved at sikre, at udbydere af formidlingstjenesters tiltag over for
ulovligt onlineindhold er konsekvente, uanset hvor udbyderne er etableret. Et velkoordineret
tilsynssystem, der styrkes på EU-plan, sikrer også, at udbydere af formidlingstjenester, der
opererer i alle medlemsstater, anvender en sammenhængende tilgang.
For at beskytte brugerne effektivt online og undgå, at EU-baserede udbydere af digitale
tjenester stilles ringere i konkurrencen, er det også nødvendigt at omfatte relevante
tjenesteudbydere, der er etableret uden for Unionen og opererer i det indre marked.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget har til formål at fremme en ansvarlig og påpasselig adfærd hos udbydere af
formidlingstjenester for at sikre et sikkert onlinemiljø, der giver EU-borgere og andre parter
mulighed for frit at udøve deres grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og
informationsfriheden. De vigtigste elementer i forslaget begrænser forordningen til, hvad der
er strengt nødvendigt for at nå disse mål.
I forslaget fastsættes navnlig asymmetriske due diligence-forpligtelser for forskellige typer
udbydere af digitale tjenester afhængigt af arten af deres tjenester og deres størrelse for at
sikre, at deres tjenester ikke misbruges til ulovlige aktiviteter, og at udbyderne opererer
ansvarligt. I denne tilgang er der kun fokus på visse identificerede problemer dér, hvor de
opstår, uden at overbebyrde tjenesteydere, der ikke er berørt af disse problemer. Visse
materielle forpligtelser er begrænset til meget store onlineplatforme, som på grund af deres
rækkevidde har fået en central rolle med hensyn til at fremme den offentlige debat og
økonomiske transaktioner. Meget små udbydere er helt fritaget for forpligtelserne.
DA
6
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Udbydere af digitale tjenester, der er etableret uden for Unionen og udbyder tjenester i
Unionen, skal i henhold til forordningen udpege en retlig repræsentant i Unionen for at sikre
et effektivt tilsyn og om nødvendigt en effektiv håndhævelse.
Afhængigt af forpligtelsernes omfang og under hensyntagen til de digitale tjenesters
grænseoverskridende karakter indfører forslaget en samarbejdsmekanisme mellem
medlemsstaterne med øget tilsyn på EU-plan med meget store onlineplatforme. Derudover
ændrer forslaget ikke sektorspecifik lovgivning eller de håndhævelses- og
forvaltningsmekanismer, der er fastsat heri, men etablerer en horisontal ramme for aspekter,
der rækker ud over specifikt indhold eller underkategorier af tjenester, som er reguleret i
sektorspecifikke retsakter.
Gennem etablering af en klar ramme, samarbejde mellem og med medlemsstaterne og
selvregulering har dette forslag til formål at øge retssikkerheden og skabe større tillid og
samtidig fortsat være relevant og effektivt på lang sigt på grund af samarbejdsrammens
fleksibilitet.
•
Valg af retsakt
Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver lovgiveren mulighed
for at vedtage forordninger og direktiver.
Kommissionen har besluttet at fremsætte et forslag til forordning for at sikre et ensartet
beskyttelsesniveau i hele Unionen og for at forhindre forskelle, der hæmmer fri udveksling af
relevante tjenesteydelser i det indre marked, samt sikre en ensartet beskyttelse af rettigheder
og ensartede forpligtelser for virksomheder og forbrugere i hele det indre marked. Dette er
nødvendigt for at skabe retssikkerhed og gennemsigtighed for både erhvervsdrivende og
forbrugere. Forslaget til forordning sikrer også en konsekvent overvågning af rettigheder og
forpligtelser og ensartede sanktioner i alle medlemsstater samt et effektivt samarbejde mellem
tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater og på EU-plan.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Dette forslag bygger på evalueringen af direktivet om elektronisk handel, der blev gennemført
som en back-to-back-evaluering sammen med den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget.
De specifikke mål i direktivet om elektronisk handel var at sikre i) et velfungerende indre
marked for digitale tjenester, ii) effektiv fjernelse af ulovligt onlineindhold under fuld
overholdelse af grundlæggende rettigheder og iii) et tilstrækkeligt niveau af information og
gennemsigtighed for forbrugerne.
Med hensyn til
virkningen
af direktivet om elektronisk handel viser evalueringen, at selv om
direktivet har været et vigtigt incitament til vækst i det indre marked for digitale tjenester og
muliggjort adgang til og opskalering af nye udbydere af sådanne tjenester, er de oprindelige
mål ikke nået fuldt ud.
Den dynamiske vækst i den digitale økonomi og fremkomsten af nye typer tjenesteydere
skaber visse nye udfordringer, som håndteres forskelligt af medlemsstaterne, og de
oprindelige mål skal præciseres. Desuden lægger denne udvikling et yderligere pres på med
hensyn til at opfylde allerede eksisterende mål, hvilket den øgede retlige fragmentering vidner
om.
DA
7
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0009.png
Evalueringen viste også, at en række nye reguleringsinstrumenter
—
selv om de yder
værdifulde bidrag til opfyldelsen af nogle af de politiske mål, der er fastsat i direktivet om
elektronisk handel
—
kun tilvejebringer sektorspecifikke løsninger på nogle af de
underliggende problemer (f.eks. i forbindelse med håndteringen af udbredelsen af specifikke
typer ulovlige aktiviteter). De har derfor ikke en konsekvent tilgang til sådanne problemer i
hele det digitale økosystem, da de er begrænset til visse typer tjenester eller visse former for
ulovligt indhold. Selv om selvreguleringsinitiativer generelt har givet positive resultater, kan
de ikke håndhæves juridisk, og de omfatter heller ikke alle deltagere i den digitale økonomi.
Med hensyn til
effektiviteten
af direktivet om elektronisk handel indebar direktivet kun
begrænsede ekstraomkostninger for medlemsstaternes myndigheder og udbydere af
informationssamfundstjenester. Evalueringen har ikke afsløret særligt høje eller
uforholdsmæssige omkostninger, og der er ikke givet udtryk for alvorlige betænkeligheder
over indvirkningen på små og mellemstore virksomheder. Den største bekymring i denne
forbindelse er den manglende klarhed i samarbejdsmekanismen mellem medlemsstaterne, der
skaber byrder og dobbeltomkostninger til trods for, at formålet med direktivet er det modsatte,
navnlig i forbindelse med tilsyn med onlineplatforme. Dette har i bund og grund mindsket
dets effektivitet med hensyn til at opretholde det indre markeds funktion.
Med hensyn til den fortsatte
relevans
af målene i direktivet om elektronisk handel viser
evalueringen, at målene i direktivet fortsat er gyldige, men at der samtidig er en række nye
udviklingstendenser, som ikke er tilstrækkelig afspejlet i de eksisterende mål for den
offentlige politik.
For det første bekræfter den åbne offentlige høring, målrettede bidrag fra interessenter,
betænkninger fra Europa-Parlamentet
13
samt Rådets konklusioner
14
, at de eksisterende
principper og mål i direktivet om elektronisk handel fortsat er gyldige i dag. Der er imidlertid
opstået nye informationsasymmetrier og risici siden direktivets ikrafttræden, navnlig som
følge af fremkomsten af onlineplatforme, navnlig meget store platforme, og omfanget af den
digitale omstilling. Dette er f.eks. tilfældet inden for algoritmisk beslutningstagning (med en
indvirkning
på,
hvordan
informationsstrømme
formidles
online)
eller
i
onlinereklamesystemer.
Evalueringen viste, at direktivet om elektronisk handel er
sammenhængende
i forhold til
andre EU-foranstaltninger, der er truffet siden dets vedtagelse. Evalueringen identificerede
heller ikke nogen intern manglende sammenhæng i direktivet om elektronisk handel.
Endelig kunne i hvert fald dele af de faktiske fordele ved direktivet om elektronisk handel
identificeret ved evalueringen betragtes som en
EU-merværdi.
Det er sandsynligt, at
medlemsstaterne fortsat ville have anvendt deres egne reguleringssystemer uden et fælles sæt
principper, og at nogle medlemsstater fortsat ikke ville have indført horisontale regler. I
mangel af solid dokumentation er det imidlertid ikke muligt at drage endelige konklusioner
om omfanget af denne EU-merværdi.
•
Høringer af interesserede parter
I løbet af de seneste fem år har Kommissionen hørt en lang række forskellige interesserede
parter, herunder udbydere af digitale tjenester såsom onlineplatforme og andre
formidlingstjenester, virksomheder, der handler online, medieudgivere, varemærkeejere og
13
14
Europa-Parlamentet, ibidem.
Europas digitale fremtid i støbeskeen, tilgængelig på:
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8711-
2020-INIT/da/pdf.
DA
8
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
andre virksomheder, arbejdsmarkedets parter, brugere af digitale tjenester,
civilsamfundsorganisationer, nationale myndigheder, den akademiske verden, det tekniske
samfund, internationale organisationer og den brede offentlighed. I en række målrettede
høringsfaser er interessenternes holdninger til forskellige aspekter af digitale tjenester og
platforme blevet indsamlet gennem de seneste år.
Den offentlige høring om retsakten om digitale tjenester var åben i 14 uger mellem den 2. juni
og den 8. juni, og der indkom 2 863 svar og ca. 300 positionspapirer fra en bred gruppe af
interessenter. Størstedelen af tilbagemeldingerne kom fra den brede offentlighed (66 % fra
EU-borgere, 8 % fra ikke-EU-borgere), virksomheder/erhvervsorganisationer (7,4 %),
erhvervssammenslutninger (6 %) og NGO'er (5,6 %). Derefter kom offentlige myndigheder
(2,2 %), akademiske institutioner/forskningsinstitutioner (1,2 %), fagforeninger (0,9 %) og
forbruger- og miljøorganisationer (0,4 %).
Der var generelt bred enighed blandt interessenterne om, at der er behov for handling, både
inden for onlinesikkerhed og videreudvikling af det indre marked for digitale tjenester.
Interessenterne er enige om, at hovedprincipperne i direktivet om elektronisk handel fortsat er
relevante, og at de bør opretholdes, herunder princippet om det indre marked for tilsyn med
digitale tjenester, ansvarsordningen og forbuddet mod generelle overvågningsforpligtelser.
Interessenterne er også generelt enige i, at det er nødvendigt at opgradere rammen i lyset af de
aktuelle udfordringer ved at pålægge tjenesteydere klare forpligtelser, der er harmoniseret i
hele EU. Et flertal af respondenterne fra alle kategorier anførte, at de var stødt på både
skadeligt og ulovligt indhold og skadelige og ulovlige varer eller tjenester online, og
bemærkede specifikt en alarmerende stigning under covid-19-pandemien. En stor del af de
respondenter, der siger, at de har anmeldt ulovligt indhold eller ulovlige varer til udbydere af
digitale tjenester, gav udtryk for deres utilfredshed med svaret og de ineffektive
anmeldelsesmekanismer. Brugerne mener desuden, at der er et misforhold mellem udbydernes
erklærede politikker og deres konkrete handlinger.
Der er bred enighed, herunder blandt de tjenesteudbydere, der deltog i høringen, om behovet
for enkle, standardiserede, gennemsigtige forpligtelser til at anmelde og fjerne indhold, der er
harmoniseret i hele det indre marked. Dette anses for at være afgørende for at kunne gribe
hurtigt ind over for ulovligt indhold og øge retssikkerheden for brugere af platforme og for
små platforme, der ønsker at ekspandere i det indre marked. Respondenterne er også enige om
betydningen af klagemekanismer.
Med hensyn til onlinemarkedspladser påpegede flere interessenter behovet for mere
målrettede foranstaltninger såsom identifikation af sælgere.
Respondenterne er også generelt enige om, at det territoriale anvendelsesområde for disse
forpligtelser bør omfatte alle aktører, der udbyder varer, information eller tjenester i Unionen,
uanset hvor de er etableret. En stor del af respondenterne understregede også betydningen af
disse spørgsmål, navnlig for så vidt angår store platforme.
Der er generel enighed blandt interessenterne om, at "skadeligt" (men ikke, eller i det mindste
ikke nødvendigvis, ulovligt) indhold ikke bør defineres i retsakten om digitale tjenester og
ikke bør omfattes af forpligtelser til fjernelse, da dette er et følsomt område med alvorlige
konsekvenser for beskyttelsen af ytringsfriheden.
Den måde, hvorpå algoritmiske systemer danner informationsstrømme online, er imidlertid et
område, der vækker bekymring blandt en bred kategori af interessenter. Flere interessenter,
navnlig civilsamfundet og akademikere, påpegede behovet for algoritmisk ansvarlighed og
kontrol af gennemsigtigheden, navnlig med hensyn til den måde, hvorpå information
prioriteres og målrettes. Hvad angår onlinereklame, understregede interessenterne ligeledes
DA
9
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0011.png
den brede bekymring over den manglende brugerindflydelse og den manglende relevante
overvågning og håndhævelse.
Med hensyn til håndhævelse er der en generel forståelse blandt interessenterne af, at
samarbejdet mellem myndighederne bør forbedres både på tværs af grænserne og i de enkelte
medlemsstater. EU's tilsyn anses for at være afgørende, og de fleste respondenter synes at gå
ind for en fælles tilsynsenhed.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
De forberedende skridt til forslaget hviler på en række undersøgelser og ekspertrådgivning,
herunder en række bestilte juridiske undersøgelser med fokus på gennemførelsen af direktivet
om elektronisk handel og retlig fragmentering
15
, undersøgelser vedrørende algoritmisk
gennemsigtighed og ansvarlighed
16
samt interne undersøgelser vedrørende omkostningerne
ved indholdsmoderation, ansvarsordninger for formidlere og omkostninger ved ikke at
virkeliggøre Unionen med støtte fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. For at
indsamle den brede offentligheds synspunkter og holdninger gennemførte Kommissionen i
2018 en Eurobarometer-undersøgelse med deltagelse af en repræsentativ stikprøve på over
33 000 respondenter fra alle medlemsstater
17
.
Den juridiske analyse bygger også på omfattende retspraksis, navnlig Den Europæiske Unions
Domstols retspraksis, en række bestemmelser i direktivet om elektronisk handel og tilknyttede
retsakter
såsom
bestemmelser
vedrørende
fortolkningen
af
begrebet
18
"informationssamfundstjenester" eller bestemmelser om formidleransvar for tjenesteydere
19
.
Kommissionen indhentede også ekspertbistand og synspunkter gennem målrettede høringer
og inddragelsesaktiviteter, herunder en række workshopper, konferencer, indhentelse af
udtalelser fra sagkyndige og dommere, høringer af ekspertgruppen om e-handel samt talrige
bilaterale møder og analyser af ad hoc-positions- og forskningspapirer fra organisationer,
repræsentanter for erhvervslivet, civilsamfundet og den akademiske verden.
Endelig bygger analysen på yderligere litteraturgennemgang, undersøgelser og
forskningsdokumenter fremlagt af akademikere i den åbne offentlige høring og andre
uafhængige undersøgelser, herunder indsamling af undersøgelser udført for Europa-
Parlamentet
20
.
Van Hoboken J. et al (2018),
Hosting Intermediary Services and Illegal Content Online,
og Schwemer, S.,
Mahler, T. & Styri, H. (2020).
Legal analysis of the intermediary service providers of non-hosting nature,
ICF,
Grimaldi,
The Liability Regime and Notice-and-Action Procedures,
SMART 2016/0039.
16
Optimity Advisors, SMART 2017/ 0055
Algorithmic Awareness building
—
State of the art report
and LNE,
Governance and Accountability Mechanisms for Algorithmic Systems
(udgives snart), SMART 2018/37.
17
Eurobarometer TNS (2018, juli).
Flash Eurobarometer 469: Illegal content online.
18
F.eks. sag C-108/09, Ker-Optika, ECLI:EU:C:2010:725, sag C-291/13, Papasavvas, ECLI:EU:C:2014:2209,
sag C-484/14, Tobias McFadden mod Sony Music, ECLI:EU:C:2016:689, sag C-434/15, Asociación
Profesional Élite Taxi, ECLI:EU:C:2017:981, eller sag C-390/18, Airbnb Ireland UC, ECLI:EU:C:2019:1112.
19
Forenede sager C-236/08
—
C-238/08, Google France og Google mod Vuitton, ECLI:EU:C:2010:159, sag C-
324/09, eBay, ECLI:EU:C:2011:474, sag C-70/10, Scarlet, ECLI:EU:C:2011:771; sag C-360/10, Netlog,
ECLI:EU:C:2012:85, sag C-314/12, UPC Telekabel Wien, EU:C:2014:192, sag C-484/14, Tobias McFadden
mod Sony Music, ECLI:EU:C:2016:689, eller sag C‑ 18/18, Glawischnig, ECLI:EU:C:2019:821.
20
Retsakt om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde, tilgængelig på:
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0272_DA.html. Retsakt om digitale tjenester:
forbedring
af
det
indre
markeds
funktionsmåde,
tilgængelig
på:
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0273_DA.html. Retsakt om digitale tjenester og
de
dermed
forbundne
spørgsmål
om
grundlæggende
rettigheder,
tilgængelig
på:
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0274_DA.html.
15
DA
10
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0012.png
•
Konsekvensanalyse
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med forbehold om
konsekvensanalysen og fremsatte forskellige forbedringsforslag
21
. Konsekvensanalysen blev
revideret yderligere i overensstemmelse hermed, navnlig ved at præcisere de indbyrdes
forbindelser mellem retsakten om digitale tjenester og den bredere lovgivningsmæssige
ramme, ved at redegøre nærmere for de politiske løsningsmodeller og ved at foretage en mere
detaljeret analyse af den underliggende dokumentation, der behandles i den reviderede
konsekvensanalyse.
Digitale tjenesters betydning for vores økonomi og samfund, men også de risici, der er
forbundet med dem, vil fortsat stige. I referencescenariet vil Kommissionen fortsat håndhæve
de eksisterende regler, herunder om sektorspecifikke aspekter, og støtte den nuværende
selvregulering. I lyset af de nye problemstillinger under udvikling vil medlemsstaterne
imidlertid fortsat vedtage deres egen lovgivning uafhængigt. Som følge af den retlige
fragmentering med det deraf følgende kludetæppe af nationale foranstaltninger vil det ikke
blot være umuligt at gribe effektivt ind over for ulovlige aktiviteter og beskytte borgernes
grundlæggende rettigheder i hele EU, idet fragmenteringen også vil være til hinder for
opskaleringen af nye innovative tjenester i det indre marked, og de få aktører, der kan betale
de ekstra overholdelsesomkostninger, får således cementeret deres position. Fastsættelsen og
håndhævelsen af reglerne overlades således primært til meget store private virksomheder,
hvilket resulterer i en stadig større informationsasymmetri mellem onlinetjenester, deres
brugere og offentlige myndigheder.
Ud over referencescenariet blev tre løsningsmodeller vurderet. Løsningsmodel 1 vil kodificere
henstillingen fra 2018, idet onlineplatforme pålægges en række proceduremæssige
forpligtelser til at bekæmpe deres brugeres ulovlige aktiviteter. Forpligtelserne vil også
omfatte de nødvendige garantier for at beskytte brugernes grundlæggende rettigheder og sikre
gennemsigtighed. Den vil også styrke mekanismerne for administrativt samarbejde, således at
myndighederne kan løse grænseoverskridende problemer gennem et digitalt clearinginstitut,
der letter informationsstrømmene. Løsningsmodel 2 vil ud over foranstaltningerne i
løsningsmodel 1 fjerne hindringerne for tjenesteydernes iværksættelse af frivillige
foranstaltninger mod ulovligt indhold og indføre foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden
i anbefalingssystemer og reklame. Håndhævelses- og samarbejdsmekanismen vil blive styrket
med udpegelsen af en central koordinator i hver medlemsstat. Løsningsmodel 3, som bygger
på de foranstaltninger, der er skitseret i de foregående løsningsmodeller, omfatter målrettede,
asymmetriske foranstaltninger med stærkere forpligtelser for meget store onlineplatforme,
som udgør den største risiko for EU's økonomi og samfund, samt visse begrænsede
præciseringer af formidleransvarsordningen for tjenesteydere og et EU-forvaltningssystem
med styrkede tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser.
Vurderingen af de identificerede økonomiske og sociale virkninger og sammenligningen af
modellernes virkning, effektivitet, sammenhæng og proportionalitet viste, at løsningsmodel 3
mest effektivt vil opfylde målene for interventionen ved at etablere en forholdsmæssig og
fleksibel ramme, der kan tilpasses nye udfordringer i den dynamiske digitale verden. De
komponenter, der indgår i løsningsmodel 3, støttes også bredt af interessenterne, herunder i
udtalelser fra Europa-Parlamentet og medlemsstaterne.
Den foretrukne løsningsmodel vil støtte adgangen til det indre marked for EU-udbydere af
formidlingstjenester og deres muligheder for at ekspandere ved at reducere omkostningerne
21
Links til resuméet og den positive udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol vil blive medtaget efter
offentliggørelsen.
DA
11
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
forbundet med retlig fragmentering. Selv om der forventes omkostninger i forbindelse med
overholdelse af due diligence-forpligtelser, skønnes det, at dette opvejes ved at mindske den
nuværende fragmentering gennem harmonisering. Modellen forventes at have en positiv
indvirkning på konkurrenceevnen, innovation og investeringer i digitale tjenester, navnlig for
nystartede
virksomheder
og
vækstvirksomheder
i
EU,
der
tilbyder
platformsforretningsmodeller, men også i forskelligt omfang i sektorer, der understøttes og
forstærkes af den digitale handel.
Med den foretrukne løsningsmodel vil der blive fastsat en passende ansvarsfordeling mellem
formidlingstjenester og deres modtagere og myndighederne i relation til bekæmpelsen af
ulovligt onlineindhold. Med henblik herpå indføres en asymmetrisk tilgang til de due
diligence-forpligtelser, der pålægges meget store onlineplatforme. Dette er en overvåget
risikostyringstilgang, hvor forvaltningssystemet spiller en vigtig rolle for håndhævelsen. De
asymmetriske forpligtelser pålægges kun meget store onlineplatforme, der ifølge aktuelle
oplysninger ikke blot har den største rækkevidde, men også er store virksomheder med en
betydelig omsætning. De målrettede foranstaltninger er derfor mere restriktive end for andre
virksomheder, men står i et rimeligt forhold til virksomhedernes evne til at overholde
reglerne.
For offentlige myndigheder vil den foreslåede løsningsmodel mindske omkostningerne som
følge af ineffektivitet og overlapninger i den eksisterende struktur for samarbejdet mellem
myndigheder. Medlemsstaterne skal afholde omkostningerne forbundet med udpegning af en
ny eller eksisterende kompetent myndighed, men effektivitetsgevinsterne forventes at opveje
disse omkostninger. For de enkelte myndigheder kan dette ske gennem deling af ressourcer,
bedre informationsstrømme og enkle processer for samarbejde med deres modparter i hele det
indre marked og med tjenesteudbyderne.
•
Målrettet regulering og forenkling
I den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, identificeres den eneste merværdi af
Unionens indsats til afhjælpning af risikoen for retlig fragmentering som følge af forskellige
regulerings- og tilsynsmetoder (dvs. uden at tage højde for den øgede sikkerhed af og tillid til
digitale tjenester) som en mulig stigning i den grænseoverskridende digitale handel på 1-
1,8 %, hvilket svarer til en stigning i omsætningen på tværs af grænserne fra 8,6 mia. EUR op
til 15,5 mia. EUR.
Med hensyn til merværdien i forbindelse med håndhævelse af foranstaltninger skaber
initiativet betydelige effektivitetsgevinster i samarbejdet mellem medlemsstaterne og med
hensyn til deling ressourcer til teknisk bistand på EU-plan til inspektion og revision af
indholdsmoderationssystemer, anbefalingssystemer og onlinereklame på meget store
onlineplatforme. Håndhævelses- og tilsynsforanstaltningerne bliver således mere effektive,
mens det nuværende system i vid udstrækning afhænger af den begrænsede tilsynskapacitet i
et lille antal medlemsstater.
•
Grundlæggende rettigheder
EU-borgere og andre borgere udsættes for stadig større risici og skader online
—
lige fra
spredning af ulovligt indhold og ulovlige aktiviteter til begrænsninger af ytringsfriheden og
andre samfundsmæssige skader. De planlagte politiske foranstaltninger i dette
lovgivningsforslag vil i væsentlig grad forbedre denne situation ved at tilvejebringe en
moderne, fremtidssikret forvaltningsramme, der effektivt sikrer alle involverede parters,
navnlig EU-borgeres, rettigheder og legitime interesser. Forslaget indfører vigtige garantier,
der giver borgerne mulighed for at udtrykke sig frit, og styrker samtidig brugerne i
onlinemiljøet og udøvelsen af andre grundlæggende rettigheder såsom adgang til effektive
DA
12
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
retsmidler, ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder samt beskyttelse af personoplysninger
og privatlivets fred online.
Forslaget til forordning vil mindske risikoen for fejlagtig eller uberettiget blokering af tale,
afhjælpe de afdæmpende virkninger på ytringsfriheden, fremme friheden til at modtage
oplysninger og meningsfriheden samt styrke brugernes klagemuligheder. Særlige grupper
eller personer kan være sårbare eller dårligt stillede i deres brug af onlinetjenester på grund af
deres køn, race eller etniske oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle
orientering. De kan blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af restriktioner og
fjernelsesforanstaltninger som følge af (ubevidste eller bevidste) fordomme, som potentielt
kan være indbygget i anmeldelsessystemerne af brugere og tredjeparter og i de automatiserede
indholdsmoderationsværktøjer, der anvendes af platforme. Forslaget vil mindske risiciene for
forskelsbehandling, navnlig for disse grupper eller personer, og vil bidrage til beskyttelsen af
børns rettigheder og retten til menneskelig værdighed på internettet. I forslaget stilles der kun
krav om fjernelse af ulovligt indhold, og der er indført obligatoriske garantier, når brugernes
information fjernes, herunder om angivelse af en begrundelse til brugeren, klagemekanismer,
der understøttes af tjenesteudbyderne, og eksterne udenretslige tvistbilæggelsesordninger.
Desuden sikrer forslaget, at EU-borgerne også beskyttes, når de benytter tjenester, der leveres
af udbydere, som ikke er etableret i Unionen, men er aktive i det indre marked, da disse
udbydere også er omfattet.
Hvad angår tjenesteyderes frihed til at oprette og drive egen virksomhed, opvejes
omkostningerne for virksomhederne ved at fragmenteringen i hele det indre marked
mindskes. Forslaget indfører garantier, der skal lette tjenesteydernes byrde, herunder
foranstaltninger mod gentagne uberettigede anmeldelser og offentlige myndigheders
forudgående kontrol af pålidelige indberettere. Desuden er visse forpligtelser rettet mod
meget store onlineplatforme, hvor de alvorligste risici ofte opstår, og som har kapacitet til at
bære den ekstra byrde.
I lovgivningsforslaget opretholdes forbuddet mod generelle overvågningsforpligtelser i
direktivet om elektronisk handel, hvilket i sig selv er afgørende for den nødvendige rimelige
balance med hensyn til de grundlæggende rettigheder i onlineverdenen. Den nye forordning
forbyder generelle overvågningsforpligtelser, da de i uforholdsmæssig grad kan begrænse
brugernes ytringsfrihed og frihed til at modtage oplysninger og kan udgøre en urimelig byrde
for tjenesteydere og dermed gribe unødigt ind i deres frihed til at oprette og drive egen
virksomhed. Forbuddet begrænser også incitamenterne til onlineovervågning og har positive
virkninger for beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred.
Alle foranstaltninger i forslaget er fuldt ud i overensstemmelse med og tilpasset den høje
standard for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred i forbindelse med
kommunikation, der er fastsat i EU-lovgivningen.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslagets budgetmæssige virkninger vil blive dækket af de bevillinger, der er afsat i FFR
2021-27 under finansieringsrammen for programmet for et digitalt Europa og programmet for
det indre marked som nærmere beskrevet i den finansieringsoversigt, der ledsager dette
forslag til forordning. Disse virkninger kræver også omprogrammering af udgiftsområde 7 i
de finansielle overslag.
Finansieringsoversigten, der er knyttet som bilag til dette forslag til forordning, dækker
forordningens budgetmæssige virkninger.
DA
13
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil etablere en omfattende ramme for løbende overvågning af output,
resultater og virkninger af denne retsakt på datoen for dens anvendelse. Ifølge det fastlagte
overvågningsprogram skal retsakten evalueres senest fem år efter dens ikrafttræden.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kapitel I indeholder generelle bestemmelser, herunder om forordningens genstand og
anvendelsesområde (artikel 1) og definitionerne af de vigtigste begreber, der anvendes i
forordningen (artikel 2).
Kapitel II indeholder bestemmelser om fritagelse for formidleransvar for tjenesteydere. Det
omfatter nærmere bestemt de betingelser, hvorunder tjenesteydere, der leverer ren
videreformidling ("mere conduit") (artikel 3), cachingtjenester (artikel 4) og hostingtjenester
(artikel 5), er fritaget for ansvar for de tredjepartsoplysninger, de transmitterer og oplagrer.
Det fastsætter ligeledes, at ansvarsfritagelserne bør anvendes, når udbydere af
formidlingstjenester foretager frivillige undersøgelser på eget initiativ eller overholder loven
(artikel 6), og at disse udbydere ikke må pålægges generelle forpligtelser til at overvåge eller
aktivt undersøge forhold (artikel 7). Endelig pålægger forordningen udbydere af
formidlingstjenester at overholde nationale retslige eller administrative myndigheders påbud
om at gribe ind over for ulovligt indhold (artikel 8) og om at give oplysninger (artikel 9).
I kapitel III fastsættes due diligence-forpligtelserne for et gennemsigtigt og sikkert
onlinemiljø i fem forskellige afdelinger.
I
afdeling 1
fastsættes forpligtelserne for alle udbydere af formidlingstjenester, navnlig:
forpligtelsen til at oprette et fælles kontaktpunkt for at lette den direkte kommunikation med
medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og rådet for digitale tjenester (artikel 10)
forpligtelsen til at udpege en retlig repræsentant i Unionen for tjenesteydere, der ikke er
etableret i en medlemsstat, men som udbyder deres tjenester i Unionen (artikel 11)
forpligtelsen til at fastsætte de begrænsninger, som de måtte pålægge brugen af deres
tjenester, i deres vilkår og betingelser og til at handle ansvarligt i forbindelse med
anvendelsen
og
håndhævelsen
af
disse
begrænsninger
(artikel 12)
og
rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed i forbindelse med fjernelse og
hindring af adgang til information, der betragtes som ulovligt indhold eller som i strid med
udbydernes vilkår og betingelser (artikel 13).
I
afdeling 2
fastsættes en række forpligtelser, som finder anvendelse på udbydere af
hostingtjenester ud over forpligtelserne i afdeling 1. I denne afdeling forpligtes disse udbydere
navnlig til at indføre mekanismer, der gør det muligt for tredjeparter at anmelde
tilstedeværelsen af påstået ulovligt indhold (artikel 14). Hvis en sådan tjenesteyder beslutter at
fjerne eller hindre adgangen til specifik information fra en tjenestemodtager, pålægges
tjenesteyderen desuden en forpligtelse til at give den pågældende tjenestemodtager en
begrundelse (artikel 15).
I
afdeling 3
fastsættes en række forpligtelser, som finder anvendelse på alle onlineplatforme
ud over forpligtelserne i afdeling 1 og 2. Det præciseres i denne afdeling, at de ikke finder
anvendelse på onlineplatforme, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som
defineret i bilaget til henstilling 2003/361/EF (artikel 16). I denne afdeling pålægges
DA
14
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
onlineplatforme en forpligtelse til at indføre et internt system til behandling af klager over
afgørelser vedrørende påstået ulovligt indhold eller ulovlig information, der er i strid med
deres vilkår og betingelser (artikel 17). Onlineplatforme forpligtes også til at samarbejde med
certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer for at bilægge tvister med brugere af deres
tjenester (artikel 18). Onlineplatforme forpligtes ligeledes til at sikre, at behandlingen af
anmeldelser indgivet af enheder, der har fået status som pålidelige indberettere, prioriteres
(artikel 19), og de foranstaltninger, som onlineplatforme skal træffe mod misbrug, fastsættes
(artikel 20). I denne afdeling stilles der endvidere et krav til onlineplatforme om at underrette
de kompetente håndhævelsesmyndigheder, hvis de får kendskab til oplysninger, der giver
anledning til mistanke om alvorlige strafbare handlinger, som indebærer en trussel mod
menneskers liv eller sikkerhed (artikel 21). Denne afdeling forpligter også onlineplatforme til
at modtage, lagre og gøre en rimelig indsats for at vurdere pålideligheden af og offentliggøre
specifikke oplysninger om de erhvervsdrivende, der benytter deres tjenester, når disse
onlineplatforme giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler vedrørende fjernsalg med
disse erhvervsdrivende (artikel 22). Disse onlineplatforme er også forpligtet til at organisere
deres grænseflade på en måde, der gør det muligt for erhvervsdrivende at overholde EU's
forbruger- og produktsikkerhedslovgivning (artikel 22a). Onlineplatforme er også forpligtet til
at offentliggøre rapporter om deres aktiviteter vedrørende fjernelse og hindring af adgang til
information, der betragtes som ulovligt indhold eller som uforenelig med deres vilkår og
betingelser (artikel 23). Denne afdeling indeholder også gennemsigtighedsforpligtelser for
onlineplatforme vedrørende onlinereklame (artikel 24).
I
afdeling 4
fastsættes de supplerende forpligtelser for meget store onlineplatforme (som
defineret i artikel 25) vedrørende styring af systemiske risici ud over forpligtelserne i afdeling
1-3. Meget store onlineplatforme er forpligtet til at foretage risikovurderinger af de
systemiske risici, der følger af eller er forbundet med deres tjenester og brugen heraf
(artikel 26), og til at træffe rimelige og effektive foranstaltninger til at afbøde disse risici
(artikel 27). De er ligeledes underlagt eksterne og uafhængige revisioner (artikel 28). I denne
afdeling pålægges meget store onlineplatforme, der anvender anbefalingssystemer (artikel 29)
eller viser onlinereklamer på deres onlinegrænseflade (artikel 30), ligeledes en specifik
forpligtelse. Endvidere fastsættes betingelserne for, hvornår meget store onlineplatforme giver
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen og
kontrolunderlagte forskere adgang til oplysninger (artikel 31), forpligtelsen til at udpege en
eller flere overvågningsansvarlige til at sikre overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i
forordningen (artikel 32), og specifikke, supplerende rapporteringsforpligtelser vedrørende
gennemsigtighed (artikel 33).
Afdeling 5
indeholder tværgående bestemmelser om due diligence-forpligtelser, nemlig de
processer, for hvilke Kommissionen vil støtte og fremme udviklingen og gennemførelsen af
harmoniserede europæiske standarder (artikel 34), rammerne for udarbejdelse af
adfærdskodekser (artikel 35) og rammerne for udvikling af specifikke adfærdskodekser for
onlinereklame (artikel 36). Der er også en bestemmelse om kriseprotokoller til håndtering af
ekstraordinære omstændigheder, der påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden
(artikel 37).
Kapitel IV
indeholder bestemmelserne om gennemførelse og håndhævelse af denne
forordning.
Afdeling 1
indeholder bestemmelser vedrørende nationale kompetente myndigheder,
herunder koordinatorer for digitale tjenester, som er de primære nationale myndigheder, der er
udpeget af medlemsstaterne med henblik på en ensartet anvendelse af denne forordning
DA
15
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(artikel 38). Koordinatorerne for digitale tjenester er ligesom andre udpegede kompetente
myndigheder uafhængige og udfører deres opgaver upartisk, gennemsigtigt og rettidigt
(artikel 39). Den medlemsstat, hvor tjenesteudbyderen har sit hovedforretningssted, har
kompetence til at håndhæve denne forordning (artikel 40). Koordinatorerne for digitale
tjenester tildeles specifikke beføjelser (artikel 41). Medlemsstaterne skal fastsætte regler om
de sanktioner, der pålægges udbydere af formidlingstjenester, som ikke overholder deres
forpligtelser i henhold til denne forordning (artikel 42). Koordinatorerne for digitale tjenester
kan modtage klager over udbydere af formidlingstjenester for manglende overholdelse af de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning (artikel 43). Koordinatorerne for digitale
tjenester skal offentliggøre årlige rapporter om deres aktiviteter (artikel 44) og samarbejde
med koordinatorerne for digitale tjenester i andre medlemsstater (artikel 45). Koordinatorerne
for digitale tjenester kan også deltage i fælles undersøgelser af spørgsmål, der er omfattet af
forordningen (artikel 46).
Afdeling 2
indeholder bestemmelser om Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester, der er en
uafhængig rådgivende gruppe af koordinatorer for digitale tjenester (artikel 47), og om rådets
struktur (artikel 48) og opgaver (artikel 49).
Afdeling 3
vedrører tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning af meget store
onlineplatforme. Den indeholder bestemmelser om øget tilsyn med platforme, der overtræder
bestemmelserne i kapitel III, afdeling 4 (artikel 50). Den indeholder også bestemmelser, der
giver Kommissionen mulighed for at gribe ind over for meget store onlineplatforme, hvis
overtrædelserne fortsætter (artikel 51). I disse tilfælde kan Kommissionen foretage
undersøgelser, herunder gennem anmodninger om oplysninger (artikel 52), indhentelse af
udtalelser (artikel 53) og kontrolbesøg på stedet (artikel 54), vedtage foreløbige forholdsregler
(artikel 55) og gøre tilsagn afgivet af meget store onlineplatforme bindende (artikel 56) og
overvåge deres overholdelse af forordningen (artikel 57). I tilfælde af manglende overholdelse
kan Kommissionen vedtage afgørelser om manglende overholdelse (artikel 58) og pålægge
bøder (artikel 59) og tvangsbøder (artikel 60) for meget store onlineplatformes overtrædelser
af forordningen og for afgivelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger i
forbindelse med undersøgelsen. Forordningen fastsætter også en forældelsesfrist for
pålæggelse af sanktioner (artikel 61) og for fuldbyrdelse heraf (artikel 62). Endelig fastsætter
forordningen de processuelle garantier i forhold til Kommissionen, navnlig retten til at blive
hørt og retten til aktindsigt (artikel 63) og offentliggørelse af afgørelser (artikel 64).
Afdelingen indeholder også bestemmelser om Kommissionens samarbejde med de nationale
domstole (artikel 65) og om vedtagelse af gennemførelsesretsakter om den praktiske ordning
for proceduren (artikel 66).
Afdeling 4
indeholder de fælles bestemmelser om håndhævelse. Indledningsvis fastsættes
regler om et informationsudvekslingssystem, der understøtter kommunikationen mellem
koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet for digitale tjenester
(artikel 67). Afdelingen indeholder også bestemmelser om modtagere af formidlingstjenesters
ret til at bemyndige et organ, en organisation og en sammenslutning til at udøve deres
rettigheder på deres vegne (artikel 68).
Afdeling 5
vedrører vedtagelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i
overensstemmelse med henholdsvis artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (artikel 69 og 70).
Endelig indeholder
kapitel V
de afsluttende bestemmelser i denne forordning, som vedrører
ophævelsen af artikel 12-15 i direktivet om elektronisk handel, da de er blevet indarbejdet i
DA
16
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
forordningen (artikel 71), ændringer af direktiv 2020/XX/EF (artikel 72), evaluering af
forordningen (artikel 73) og dens ikrafttræden og anvendelse (artikel 74).
DA
17
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0019.png
2020/0361 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring
af direktiv 2000/31/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
22
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
23
,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
24
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Informationssamfundstjenester og navnlig formidlingstjenester er blevet en vigtig del
af Unionens økonomi og EU-borgernes dagligdag. 20 år efter vedtagelsen af den
eksisterende retlige ramme for sådanne tjenester, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/31/EF
25
, har nye og innovative forretningsmodeller og
tjenester såsom sociale netværk og markedspladser på internettet givet
erhvervsbrugere og forbrugere mulighed for at give og få adgang til oplysninger og
indgå i transaktioner på nye måder. Et flertal af EU-borgerne bruger nu disse tjenester
dagligt. Den digitale omstilling og den øgede brug af disse tjenester har imidlertid
også medført nye risici og udfordringer, både for de enkelte brugere og for samfundet
som helhed.
Medlemsstaterne indfører eller overvejer i stigende grad at indføre nationale love på
de områder, der er omfattet af denne forordning, og pålægger navnlig udbydere af
formidlingstjenester at udvise omhu. Disse divergerende nationale love har en negativ
indvirkning på det indre marked, som i henhold til traktatens artikel 26 indebærer et
område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og
etableringsfrihed, da internettet, som normalt anvendes til at levere disse
tjenesteydelser, i sagens natur er grænseoverskridende. Betingelserne for levering af
(2)
22
23
EUT C , , s. .
EUT C , , s. .
24
EUT C , , s. .
25
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk
handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
DA
18
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0020.png
formidlingstjenester i hele det indre marked bør harmoniseres for at give
virksomhederne adgang til nye markeder og muligheder for at udnytte fordelene ved
det indre marked, samtidig med at forbrugerne og andre tjenestemodtagere får flere
valgmuligheder.
(3)
Udbydere af formidlingstjenester bør udvise ansvarlig og påpasselig adfærd, hvilket er
afgørende for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø og for, at EU-borgere
og andre personer har mulighed for at udøve deres grundlæggende rettigheder
garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
("chartret"), navnlig ytrings- og informationsfriheden og friheden til at oprette og drive
egen virksomhed og retten til ikkeforskelsbehandling.
For at sikre og forbedre det indre markeds funktion bør der derfor fastsættes et sæt
målrettede ensartede, effektive og forholdsmæssige ufravigelige regler på EU-plan.
Denne forordning fastsætter betingelserne for udvikling og opskalering af nye
innovative digitale tjenester i det indre marked. Der skal ske en indbyrdes tilnærmelse
af nationale reguleringsforanstaltninger på EU-plan vedrørende krav til udbydere af
formidlingstjenester for at undgå og sætte en stopper for fragmenteringen af det indre
marked og for at sikre retssikkerheden og dermed mindske usikkerheden for udviklere
og fremme interoperabilitet. Ved at stille teknologineutrale krav bør innovation ikke
blive hæmmet, men i stedet stimuleret.
Denne
forordning
bør
finde
anvendelse
på
udbydere
af
visse
informationssamfundstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/1535
26
, dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som
teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.
Denne forordning bør specifikt finde anvendelse på udbydere af formidlingstjenester,
navnlig formidlingstjenester i form af ren videreformidling ("mere conduit") og
caching- og hostingtjenester, da den eksponentielle vækst i anvendelsen af disse
tjenester, hovedsagelig til legitime og samfundsnyttige formål af enhver art, også har
givet dem en større rolle i formidlingen og udbredelsen af ulovlige eller på anden
måde skadelige oplysninger og aktiviteter.
I praksis formidler visse udbydere af formidlingstjenester tjenester, der kan formidles
ad elektronisk vej eller på anden vis, f.eks. IT-fjerntjenester og transport-,
indkvarterings- eller leveringstjenester. Denne forordning bør kun finde anvendelse på
formidlingstjenester og ikke berøre krav i EU-retten eller national ret vedrørende
produkter eller tjenester, der formidles gennem formidlingstjenester, herunder i
situationer, hvor formidlingstjenesten udgør en integrerende del af en anden tjeneste,
som ikke er en formidlingstjeneste som fastsat i Den Europæiske Unions Domstols
retspraksis.
For at sikre, at de regler, der er fastsat i denne forordning, er effektive, og for at sikre
lige vilkår i det indre marked bør disse regler finde anvendelse på udbydere af
formidlingstjenester, uanset etableringssted eller bopæl, for så vidt som de leverer
tjenesteydelser i Unionen, hvis de har en væsentlig tilknytning til Unionen.
En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en
tjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvis dette ikke er tilfældet, hvis
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
26
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af
17.9.2015, s. 1).
DA
19
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0021.png
udbyderen har et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater eller retter sin
virksomhed mod en eller flere medlemsstater. Målretning af virksomheden mod en
eller flere medlemsstater kan fastslås på grundlag af alle relevante omstændigheder,
herunder faktorer såsom anvendelsen af et sprog eller en valuta, der almindeligvis
anvendes i en medlemsstat, eller muligheden for at bestille produkter eller tjenester
eller bruge et nationalt topdomæne. Målretningen af virksomheden mod en
medlemsstat kan ligeledes udledes af tilgængeligheden af en applikation i den
relevante nationale appbutik, af lokal annoncering eller annoncering på det sprog, der
anvendes i den pågældende medlemsstat, eller håndteringen af kunderelationer, f.eks.
ved at yde kundeservice på det sprog, der normalt anvendes i den pågældende
medlemsstat. Det må endvidere antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis
tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater, jf. artikel
17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012
27
.
På den anden side kan den blotte tekniske adgang til et websted fra Unionen ikke i sig
selv anses for at skabe en væsentlig tilknytning til Unionen.
(9)
Denne forordning bør supplere, men ikke berøre anvendelsen af reglerne i andre EU-
retsakter, der regulerer visse aspekter af leveringen af formidlingstjenester, navnlig
direktiv 2000/31/EF, med undtagelse af de ændringer, der indføres ved denne
forordning, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU som ændret
28
og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...
29
—
forslag til forordning om
terrorrelateret onlineindhold. Denne forordning berører derfor ikke disse andre
retsakter, der skal betragtes som lex specialis i forhold til den generelle ramme, der er
fastsat i denne forordning. Reglerne i denne forordning finder imidlertid anvendelse på
spørgsmål, der ikke eller ikke fuldt ud behandles i disse andre retsakter, samt på
spørgsmål, hvor disse andre retsakter giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage
visse foranstaltninger på nationalt plan.
Af klarhedshensyn bør det også præciseres, at denne forordning ikke berører Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148
30
og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/1150
31
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF
32
og forordning [.../...] om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i
direktiv 2002/58/EF
33
samt EU-retten om forbrugerbeskyttelse, navnlig Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF
34
, Europa-Parlamentets og Rådets
(10)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence
og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af
20.12.2012, s. 1).
28
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om
audiovisuelle medietjenester) (EØS-relevant tekst) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
29
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../...
—
forslag til forordning om terrorrelateret onlineindhold.
30
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 om markedsføring og anvendelse af
udgangsstoffer til eksplosivstoffer, om ændring af bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 1).
31
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og
gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).
32
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for
elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
33
Forordning [.../...] om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF.
34
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige
handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og
27
DA
20
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0022.png
direktiv 2011/83/EU
35
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 93/13/EØF
36
som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161
37
, og om
beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/679
38
. Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger er udelukkende reguleret af EU-rettens bestemmelser på dette
område, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Denne forordning
berører heller ikke EU-rettens bestemmelser om arbejdsvilkår.
(11)
Det bør præciseres, at denne forordning ikke berører EU-retten om ophavsret og
beslægtede rettigheder, som fastsætter specifikke regler og procedurer, som ikke bør
berøres.
For at nå målet om at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø bør
begrebet "ulovligt indhold" med henblik på denne forordning defineres bredt og også
omfatte information om ulovligt indhold og ulovlige produkter, tjenester og aktiviteter.
Dette begreb bør navnlig forstås som en henvisning til information, uanset form, der i
henhold til gældende ret enten i sig selv er ulovlig, f.eks. ulovlig hadefuld tale eller
terrorrelateret indhold og ulovligt diskriminerende indhold, eller som vedrører ulovlige
aktiviteter, f.eks. deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, ulovlig deling
af private billeder uden samtykke, onlinestalking, salg af ulovlige eller forfalskede
produkter, ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale eller aktiviteter, der
involverer overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. I denne henseende er
det uden betydning, om informationens eller aktivitetens ulovlighed følger af EU-
retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og lovgivningens
art eller særlige genstand er ligeledes uden betydning.
I betragtning af de pågældende tjenesters særlige karakteristika og det tilsvarende
behov for at pålægge udbydere heraf visse specifikke forpligtelser er det nødvendigt at
skelne mellem den bredere kategori af udbydere af hostingtjenester som defineret i
denne forordning og underkategorien af onlineplatforme. Onlineplatforme såsom
sociale netværk eller onlinemarkedspladser bør defineres som udbydere af
hostingtjenester, der ikke blot lagrer information fra tjenestemodtagerne på deres
anmodning, men som også formidler denne information til offentligheden, igen på
deres anmodning. For at undgå at pålægge alt for brede forpligtelser bør udbydere af
hostingtjenester imidlertid ikke betragtes som onlineplatforme, hvis formidlingen til
offentligheden blot udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet til en
anden tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den
primære tjeneste, og hvis integration i den primære tjeneste ikke er et middel til at
omgå anvendelsen af de regler i denne forordning, der finder anvendelse på
onlineplatforme. F.eks. kan kommentarsektionen i en onlineavis udgøre en sådan
(12)
(13)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).
35
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring
af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af
Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF.
36
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.
37
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv
93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår
bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
38
Europa-Parlamentets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
DA
21
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0023.png
funktion, hvor det er klart, at den er accessorisk i forhold til den primære tjeneste,
nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar.
(14)
Begrebet "formidling til offentligheden" i denne forordning bør forstås således, at
information stilles til rådighed for et potentielt ubegrænset antal personer, dvs. at
informationen gøres let tilgængelig for brugerne generelt, uden at den
tjenestemodtager, der leverer informationen, skal foretage sig andet, uanset om disse
personer rent faktisk har adgang til den pågældende information. Muligheden for at
oprette grupper af brugere af en given tjeneste bør ikke i sig selv forstås således, at den
information, der formidles på denne måde, ikke formidles til offentligheden. Begrebet
bør dog udelukke formidling af information inden for lukkede grupper bestående af et
afgrænset
antal
på
forhånd
udvalgte
personer.
Interpersonelle
kommunikationstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/1972
39
, f.eks. e-mail eller private beskedtjenester, falder uden for denne
forordnings anvendelsesområde. Information bør kun anses for at blive formidlet til
offentligheden i henhold til denne forordning, hvis dette sker efter direkte anmodning
fra den tjenestemodtager, der leverer informationen.
Hvis nogle af de tjenester, der leveres af en tjenesteyder, er omfattet af denne
forordning, mens andre ikke er omfattet, eller hvis de tjenester, der leveres af en
tjenesteyder, er omfattet af forskellige afdelinger i denne forordning, bør de relevante
bestemmelser i denne forordning kun finde anvendelse på de tjenester, der falder ind
under deres anvendelsesområde.
Den retssikkerhed, som den horisontale ramme for tjenesteyderes betingede fritagelse
for formidleransvar fastsat i direktiv 2000/31/EF giver, har gjort det muligt at udvikle
og opskalere mange nye tjenester i hele det indre marked. Denne ramme bør derfor
opretholdes. I betragtning af den forskellige gennemførelse og anvendelse af de
relevante regler på nationalt plan og af hensyn til klarheden og sammenhængen bør
denne ramme imidlertid indarbejdes i denne forordning. Det er også nødvendigt at
præcisere visse elementer i denne ramme under hensyntagen til Den Europæiske
Unions Domstols retspraksis.
I de relevante regler i kapitel II bør det kun fastsættes, hvornår den berørte udbyder af
formidlingstjenester ikke kan drages til ansvar for ulovligt indhold, der leveres af
tjenestemodtagerne. Disse regler bør ikke forstås som et positivt grundlag for at
fastslå, hvornår en tjenesteyder kan drages til ansvar, idet dette henhører under
gældende EU-ret eller national ret. Desuden bør de ansvarsfritagelser, der er fastsat i
denne forordning, finde anvendelse på enhver form for ansvar for enhver form for
ulovligt indhold, uanset lovgivningens art eller særlige genstand.
De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke finde anvendelse, hvis
udbyderen af formidlingstjenester i stedet for at begrænse sig til at levere tjenesterne
neutralt ved en udelukkende teknisk og automatisk behandling af den information, der
leveres af tjenestemodtageren, spiller en aktiv rolle på en måde, der giver udbyderen
viden om eller kontrol over denne information. Disse fritagelser bør derfor ikke
indrømmes for ansvar for information, der ikke leveres af tjenestemodtageren, men af
udbyderen af formidlingstjenester selv, herunder når informationen er blevet udviklet
under denne udbyders redaktionelle ansvar.
(15)
(16)
(17)
(18)
39
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk
kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
DA
22
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(19)
I betragtning af den forskellige karakter af ren videreformidling ("mere conduit") og
caching- og hostingaktiviteter og de pågældende tjenesteyderes forskellige position og
muligheder er det nødvendigt at sondre mellem de regler, der finder anvendelse på
disse aktiviteter, for så vidt de er underlagt forskellige krav og betingelser i denne
forordning og deres anvendelsesområde er forskelligt som fortolket af Den
Europæiske Unions Domstol.
En udbyder af formidlingstjenester, der bevidst samarbejder med en tjenestemodtager
om at begå ulovlige handlinger, leverer ikke sin tjeneste neutralt og bør derfor ikke
kunne omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning.
En tjenesteyder bør kunne fritages for ansvar for ren videreformidling ("mere
conduit") og for cachingtjenester, hvis tjenesteyderen på ingen måde er involveret i de
informationer, der transmitteres. Dette kræver bl.a., at tjenesteyderen ikke ændrer de
informationer, den pågældende transmitterer. Dette krav bør dog ikke fortolkes
således, at det omfatter tekniske manipulationer, der finder sted i løbet af
transmissionen, da disse manipulationer ikke ændrer de transmitterede informationers
integritet.
For at blive omfattet af ansvarsfritagelsen for hostingtjenester bør tjenesteyderen, når
denne har fået konkret kendskab til ulovligt indhold, straks tage skridt til at fjerne det
pågældende indhold eller hindre adgangen hertil. Fjernelse af informationen eller
hindringen af adgangen hertil bør ske under overholdelse af ytringsfriheden.
Tjenesteyderen kan navnlig få dette konkrete kendskab gennem undersøgelser på eget
initiativ eller anmeldelser indgivet til tjenesteyderen af enkeltpersoner eller enheder i
overensstemmelse med denne forordning, for så vidt disse anmeldelser er tilstrækkelig
præcise og underbyggede til, at en påpasselig erhvervsdrivende med rimelighed kan
identificere, vurdere og i givet fald gribe ind over for det påståede ulovlige indhold.
For at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugere, der indgår i formidlede kommercielle
transaktioner på internettet, bør visse udbydere af hostingtjenester, nemlig
onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med
erhvervsdrivende, ikke kunne nyde godt af den ansvarsfritagelse for udbydere af
hostingtjenester, der er fastsat i denne forordning, for så vidt som disse
onlineplatforme præsenterer den relevante information vedrørende de pågældende
transaktioner på en sådan måde, at forbrugerne får den opfattelse, at informationen
blev leveret af disse onlineplatforme selv eller af tjenestemodtagere, der handler under
deres myndighed eller kontrol, og at disse onlineplatforme derfor har kendskab til eller
kontrol over informationen, selv om det i realiteten ikke altid er tilfældet. I denne
forbindelse bør det på grundlag af alle relevante omstændigheder objektivt bestemmes,
om præsentationen kunne få en rimelig velunderrettet gennemsnitsforbruger til at tro
dette.
De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke berøre muligheden for
udstedelse af påbud af forskellig art til udbydere af formidlingstjenester, selv om de
opfylder de betingelser, der er fastsat for disse fritagelser. Sådanne påbud kunne
navnlig bestå i påbud fra domstole eller administrative myndigheder, hvori det kræves,
at eventuelle overtrædelser bringes til ophør eller forhindres, herunder at ulovligt
indhold præciseret i sådanne påbud, der er udstedt i overensstemmelse med EU-retten,
fjernes, eller at adgangen hertil hindres.
For at skabe retssikkerhed og undgå at hæmme aktiviteter, der har til formål at opdage,
identificere og bekæmpe ulovligt indhold, som udbydere af formidlingstjenester kan
udføre på frivillig basis, bør det præciseres, at den blotte omstændighed, at udbydere
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
DA
23
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
udfører sådanne aktiviteter, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af de
ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, forudsat at disse aktiviteter
udføres i god tro og omhyggeligt. Det bør desuden præciseres, at den blotte
omstændighed, at disse udbydere i god tro træffer foranstaltninger for at opfylde
kravene i EU-retten, herunder kravene i denne forordning vedrørende gennemførelse
af deres vilkår og betingelser, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af disse
ansvarsfritagelser. Derfor bør sådanne aktiviteter og foranstaltninger, som en given
udbyder måtte have gennemført, ikke tages i betragtning ved afgørelsen af, om
udbyderen kan indrømmes ansvarsfritagelse, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om,
hvorvidt udbyderen leverer sin tjeneste neutralt og derfor kan omfattes af
anvendelsesområdet for den relevante bestemmelse, om end denne regel ikke betyder,
at udbyderen nødvendigvis indrømmes ansvarsfritagelse.
(26)
Selv om der i reglerne i kapitel II i denne forordning er fokus på ansvarsfritagelse for
udbydere af formidlingstjenester, er det vigtigt at minde om, at problemet med ulovligt
indhold og ulovlige aktiviteter på internettet på trods af disse udbyderes generelt
vigtige rolle ikke bør løses ved udelukkende at fokusere på deres forpligtelser og
ansvar. Tredjeparter, som berøres af ulovligt indhold, der transmitteres eller lagres
online, bør så vidt muligt forsøge at løse konflikter vedrørende sådant indhold uden at
inddrage de berørte udbydere af formidlingstjenester. Tjenestemodtagere bør drages til
ansvar for det ulovlige indhold, som de leverer, og som de kan sprede gennem
formidlingstjenester, hvor dette er foreskrevet i gældende EU-regler og nationale
regler på dette område. Andre aktører såsom gruppemoderatorer i lukkede
onlinemiljøer, navnlig i tilfælde af store grupper, bør i givet fald også bidrage til at
undgå spredningen af ulovligt indhold på internettet i overensstemmelse med
gældende ret. Når det er nødvendigt at inddrage udbydere af
informationssamfundstjenester, herunder udbydere af formidlingstjenester, bør
anmodninger eller påbud om en sådan inddragelse desuden som hovedregel rettes til
den aktør, der har den tekniske og operationelle kapacitet til at gribe ind over for
specifikt ulovligt indhold, med henblik på at forhindre og minimere eventuelle
negative virkninger for tilgængeligheden af og adgangen til information, der ikke er
ulovligt indhold.
Siden 2000 er der fremkommet nye teknologier, som forbedrer tilgængeligheden,
effektiviteten, hastigheden, pålideligheden, kapaciteten og sikkerheden af systemer til
overførsel og lagring af data online, hvilket fører til et stadig mere komplekst
onlineøkosystem. I denne forbindelse bør det erindres, at de tjenesteydere, der
etablerer og fremmer internettets underliggende logiske arkitektur og korrekte
funktion, herunder tekniske hjælpefunktioner, også kan omfattes af de
ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, i det omfang deres tjenester kan
betegnes som ren videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller
hostingtjenester. Sådanne tjenester omfatter alt efter omstændighederne trådløse
lokalnet, DNS-tjenester, topdomæneadministratorer, certificeringsmyndigheder, der
udsteder digitale certifikater, eller netværk til levering af indhold, der muliggør eller
forbedrer andre udbydere af formidlingstjenesters funktioner. På samme måde har de
tjenester, der anvendes til kommunikationsformål, og de tekniske midler til leveringen
heraf også udviklet sig betydeligt, hvilket har givet anledning til onlinetjenester som
f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester, hvor
kommunikationen leveres via en internetadgangstjeneste. Disse tjenester kan også
omfattes af ansvarsfritagelserne, i det omfang de kan betragtes som ren
videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller hostingtjenester.
(27)
DA
24
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(28)
Udbydere af formidlingstjenester bør ikke være underlagt generelle
overvågningsforpligtelser. Dette vedrører ikke overvågningsforpligtelser i et konkret
tilfælde og berører navnlig ikke de nationale myndigheders påbud i henhold til
national ret i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i denne forordning.
Intet i denne forordning bør fortolkes som generelle forpligtelser til at overvåge eller
aktivt undersøge forhold eller som en generel forpligtelse for udbyderne til at træffe
proaktive foranstaltninger vedrørende ulovligt indhold.
Afhængigt af den enkelte medlemsstats retssystem og det pågældende retsområde kan
de nationale retslige eller administrative myndigheder pålægge udbydere af
formidlingstjenester at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold eller give visse
specifikke oplysninger. Der er stor forskel på de nationale love, som ligger til grund
for udstedelsen af sådanne påbud, og påbuddene anvendes i stigende grad i
grænseoverskridende situationer. For at sikre, at disse påbud kan efterkommes på en
effektiv måde uden at krænke tredjemands rettigheder og legitime interesser unødigt,
således at de berørte offentlige myndigheder kan udføre deres opgaver og udbyderne
ikke pålægges uforholdsmæssige byrder, er det nødvendigt at fastsætte visse
betingelser, som disse påbud skal opfylde, og visse supplerende krav vedrørende
behandlingen af disse påbud.
Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller om at give oplysninger bør
udstedes i overensstemmelse med EU-retten, navnlig forordning (EU) 2016/679 og
forbuddet mod generelle forpligtelser til at overvåge information eller aktivt at
undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed, som fastsat
i denne forordning. De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, og som
finder anvendelse på påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, berører ikke
andre EU-retsakter med bestemmelser om tilsvarende systemer til bekæmpelse af
specifikke former for ulovligt indhold, f.eks. forordning (EU).../.... [forslag til
forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold] eller
forordning (EU) 2017/2394, der tillægger medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder på forbrugerområdet specifikke beføjelser til at udstede påbud om at give
oplysninger, selv om de betingelser og krav, der gælder for påbud om at give
oplysninger, ikke berører andre EU-retsakter med tilsvarende relevante regler for
specifikke sektorer. Disse betingelser og krav bør ikke berøre reglerne om datalagring
i gældende national ret i overensstemmelse med EU-retten og de retshåndhævende
myndigheders anmodninger om fortrolig behandling i forbindelse med afslag på
aktindsigt.
Det territoriale anvendelsesområde for sådanne påbud om at gribe ind over for ulovligt
indhold bør fastsættes klart på grundlag af gældende EU-ret eller national ret om
udstedelse af påbud og bør ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå
dets mål. I denne henseende bør den nationale retslige eller administrative myndighed,
der udsteder påbuddet, afveje det mål, som det pågældende påbud søger at opfylde i
overensstemmelse med retsgrundlaget for udstedelse heraf, med alle potentielt berørte
tredjeparters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende
rettigheder i henhold til chartret. Hvis påbuddet vedrørende den specifikke information
kan have virkninger uden for den berørte myndigheds medlemsstats område, bør
myndigheden desuden vurdere, om det er sandsynligt, at den pågældende information
vil udgøre ulovligt indhold i andre berørte medlemsstater, og, hvor det er relevant, tage
hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten eller folkeretten og til venskabelig
international sameksistens.
(29)
(30)
(31)
DA
25
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(32)
De påbud om at give oplysninger, der reguleres i denne forordning, vedrører
specifikke oplysninger om individuelle modtagere af den pågældende
formidlingstjeneste, som angives i disse påbud, med henblik på at fastslå, om
tjenestemodtagerne overholder gældende EU-regler eller nationale regler. Påbud om
oplysninger om en gruppe af tjenestemodtagere, som ikke er specifikt identificeret,
herunder påbud om at levere sammenfattede oplysninger til statistiske formål eller
evidensbaseret politikudformning, bør derfor ikke berøres af bestemmelserne i denne
forordning om tilvejebringelse af oplysninger.
Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og give oplysninger er omfattet af de
regler, der fastsætter kompetencen i den medlemsstat, hvor den berørte tjenesteyder er
etableret, med mulighed for fravigelser fra denne kompetence i visse tilfælde, jf.
artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, hvis betingelserne i nævnte artikel er opfyldt. Da de
pågældende påbud vedrører specifikt ulovligt indhold og specifik ulovlig information,
begrænser disse påbud udstedt til udbydere af formidlingstjenester, som er etableret i
en anden medlemsstat, i princippet ikke disse udbyderes frihed til at levere deres
tjenester på tværs af grænserne. Derfor finder bestemmelserne i artikel 3 i direktiv
2000/31/EF, herunder bestemmelserne om at begrunde foranstaltninger, der fraviger
kompetencen i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, med henvisning til
visse specifikke grunde, og om meddelelse af sådanne foranstaltninger, ikke
anvendelse på disse påbud.
For at nå målene i denne forordning og navnlig for at forbedre det indre markeds
funktion og sikre et sikkert og gennemsigtigt onlinemiljø er det nødvendigt at fastsætte
et klart og afbalanceret sæt harmoniserede due diligence-forpligtelser for udbydere af
formidlingstjenester. Disse forpligtelser bør navnlig have til formål at sikre forskellige
offentlige politiske mål såsom at skabe sikkerhed og tillid blandt tjenestemodtagerne,
herunder mindreårige og sårbare brugere, at beskytte de relevante grundlæggende
rettigheder nedfældet i chartret, at sikre, at tjenesteudbyderne er reelt ansvarlige, og at
styrke tjenestemodtagerne og andre berørte parter og samtidig lette de kompetente
myndigheders nødvendige tilsyn.
I denne forbindelse er det vigtigt, at due diligence-forpligtelserne tilpasses typen og
arten af den pågældende formidlingstjeneste. I denne forordning fastsættes derfor
grundlæggende forpligtelser for alle udbydere af formidlingstjenester og yderligere
forpligtelser for udbydere af hostingtjenester og mere specifikt onlineplatforme og
meget store onlineplatforme. Udbydere af formidlingstjenester, der henhører under
disse forskellige kategorier som følge af arten af deres tjenester og deres størrelse, bør
opfylde alle de tilsvarende forpligtelser i denne forordning. Disse harmoniserede due
diligence-forpligtelser, som bør være rimelige og ikke-vilkårlige, er nødvendige for at
nå de identificerede offentlige politiske mål såsom beskyttelse af tjenestemodtagernes
legitime interesser, bekæmpelse af ulovlig praksis og beskyttelse af grundlæggende
rettigheder online.
For at fremme en gnidningsløs og effektiv kommunikation vedrørende spørgsmål, der
er omfattet af denne forordning, bør udbydere af formidlingstjenester pålægges at
oprette et fælles kontaktpunkt og offentliggøre relevante oplysninger om deres
kontaktpunkt, herunder om de sprog, der skal anvendes i denne kommunikation.
Kontaktpunktet kan også anvendes af pålidelige indberettere og af professionelle
enheder, som har en særlig tilknytning til udbyderen af formidlingstjenester. I
modsætning til den retlige repræsentant bør kontaktpunktet tjene operationelle formål
og bør ikke nødvendigvis være fysisk placeret et bestemt sted.
(33)
(34)
(35)
(36)
DA
26
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0028.png
(37)
Udbydere af formidlingstjenester, der er etableret i et tredjeland, og som udbyder
tjenester i Unionen, bør udpege en tilstrækkelig bemyndiget retlig repræsentant i
Unionen og give oplysninger om deres retlige repræsentanter for at muliggøre et
effektivt tilsyn med og om nødvendigt en effektiv håndhævelse af denne forordning i
forhold til disse udbydere. Den retlige repræsentant bør også kunne fungere som
kontaktpunkt, forudsat at de relevante krav i denne forordning er opfyldt.
Selv om aftalefriheden for udbydere af formidlingstjenester i princippet bør
respekteres, er det hensigtsmæssigt at fastsætte visse regler for indholdet, anvendelsen
og håndhævelsen af disse udbyderes vilkår og betingelser af hensyn til
gennemsigtigheden og beskyttelsen af tjenestemodtagere og for at undgå urimelige
eller vilkårlige resultater.
For at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ansvarlighed bør udbydere af
formidlingstjenester i overensstemmelse med de harmoniserede krav i denne
forordning hvert år rapportere om deres indholdsmoderation, herunder om de trufne
foranstaltninger som følge af anvendelsen og håndhævelsen af deres vilkår og
betingelser. For at undgå uforholdsmæssige byrder bør disse rapporteringsforpligtelser
vedrørende gennemsigtighed dog ikke gælde for udbydere, der er mikrovirksomheder
eller små virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF
40
.
Udbydere af hostingtjenester spiller en særlig vigtig rolle i bekæmpelsen af ulovligt
indhold på internettet, da de lagrer oplysninger, der leveres af tjenestemodtagerne og
på disses anmodning, og typisk giver andre brugere adgang hertil, nogle gange i stor
skala. Det er vigtigt, at alle udbydere af hostingtjenester, uanset deres størrelse,
indfører brugervenlige anmeldelses- og fjernelsesmekanismer, der gør det lettere at
anmelde specifik information, som anmelderen anser for at være ulovligt indhold, til
den berørte udbyder af hostingtjenester (anmeldelse), som derefter afgør, om
vedkommende er enig i denne vurdering og vil fjerne det pågældende indhold eller
hindre adgangen hertil (indgreb). Forudsat at kravene til anmeldelser er opfyldt, bør
det være muligt for enkeltpersoner eller enheder at anmelde flere specifikke eksempler
på påstået ulovligt indhold i en enkelt anmeldelse. Forpligtelsen til at indføre
anmeldelses- og fjernelsesmekanismer bør f.eks. gælde for fillagrings- og
delingstjenester, webhostingtjenester, reklameservere og pastebins, hvis de er
udbydere af hostingtjenester og omfattet af denne forordning.
Reglerne om disse anmeldelses- og fjernelsesmekanismer bør harmoniseres på EU-
plan for at sikre rettidig, omhyggelig og objektiv behandling af anmeldelser på
grundlag af ensartede, gennemsigtige og klare regler, der giver solide garantier for
beskyttelse af alle berørte parters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres
grundlæggende rettigheder garanteret i chartret, uanset i hvilken medlemsstat disse
parter er etableret eller har bopæl, og uanset det pågældende retsområde. De
grundlæggende rettigheder omfatter, alt efter omstændighederne, retten til ytrings- og
informationsfrihed, retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af
personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling og retten til effektive retsmidler
for tjenestemodtagerne, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, herunder
aftalefrihed, for tjenesteudbyderne, såvel som retten til menneskelig værdighed, børns
rettigheder, retten til beskyttelse af ejendom, herunder intellektuel ejendomsret, og
retten til ikkeforskelsbehandling for parter, der er berørt af ulovligt indhold.
(38)
(39)
(40)
(41)
40
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
DA
27
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0029.png
(42)
Hvis en udbyder af hostingtjenester beslutter at fjerne eller hindre adgangen til
information fra en tjenestemodtager, f.eks. efter modtagelse af en anmeldelse eller på
eget initiativ, herunder ved anvendelse af automatiserede metoder, bør denne udbyder
underrette modtageren om sin afgørelse og om begrundelsen herfor og om de
tilgængelige muligheder for at klage over afgørelsen i betragtning af de negative
konsekvenser, som sådanne afgørelser kan have for modtageren, herunder for så vidt
angår udøvelsen af dennes grundlæggende ret til ytringsfrihed. Denne forpligtelse bør
gælde uanset begrundelsen for afgørelsen, navnlig uanset om der er truffet
foranstaltninger, fordi den anmeldte information anses for at være ulovligt indhold
eller i strid med de gældende vilkår og betingelser. Tilgængelige retsmidler til
anfægtelse af hostingtjenesteyderens afgørelse bør altid omfatte domstolsprøvelse.
For at undgå uforholdsmæssigt store byrder bør de yderligere forpligtelser, der
pålægges onlineplatforme i henhold til denne forordning, ikke gælde for
mikrovirksomheder og små virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling
2003/361/EF
41
, medmindre deres rækkevidde og betydning er så stor, at de opfylder
kriterierne for at blive betragtet som meget store onlineplatforme i henhold til denne
forordning. Konsolideringsreglerne i nævnte henstilling bidrager til at sikre, at enhver
omgåelse af disse yderligere forpligtelser hindres. Mikrovirksomheders og små
virksomheders fritagelse fra disse yderligere forpligtelser bør ikke forstås således, at
den påvirker deres mulighed for på frivillig basis at etablere et system, der opfylder en
eller flere af disse forpligtelser.
Tjenestemodtagerne bør have let og effektiv adgang til at anfægte visse afgørelser
truffet af onlineplatforme, som påvirker dem negativt. Derfor bør onlineplatforme
forpligtes til at indføre interne klagebehandlingssystemer, som opfylder visse
betingelser, der skal sikre, at systemerne er let tilgængelige og fører til hurtige og
retfærdige resultater. Desuden bør der være mulighed for udenretslig bilæggelse af
tvister, herunder af tvister, der ikke kan løses på tilfredsstillende vis gennem de interne
klagebehandlingssystemer, forestået af certificerede organer, der har den nødvendige
uafhængighed og midlerne og ekspertisen til at udføre deres aktiviteter på en
retfærdig, hurtig og omkostningseffektiv måde. Disse nye muligheder for at anfægte
afgørelser truffet af onlineplatforme bør dog kun supplere og på ingen måde berøre
muligheden for domstolsprøvelse i overensstemmelse med lovgivningen i den
pågældende medlemsstat.
I forbindelse med aftaleretlige tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende om køb
af varer eller tjenesteydelser sikrer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/11/EU
42
, at EU-forbrugere og EU-virksomheder har adgang til
kvalitetscertificerede alternative tvistbilæggelsesinstanser. I denne forbindelse bør det
præciseres, at denne forordnings bestemmelser om udenretslig bilæggelse af tvister
ikke berører nævnte direktiv, herunder forbrugernes ret i henhold til nævnte direktiv til
at trække sig ud af proceduren på ethvert trin, hvis de er utilfredse med den måde,
proceduren foregår eller udføres på.
Der kan gribes hurtigere og mere pålideligt ind over for ulovligt indhold, hvis
onlineplatforme træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at behandlingen af
(43)
(44)
(45)
(46)
41
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
42
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i
forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv
2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).
DA
28
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0030.png
anmeldelser indgivet af pålidelige indberettere gennem de anmeldelses- og
fjernelsesmekanismer, der foreskrives i denne forordning, prioriteres, uden at dette
berører kravet om at behandle og træffe afgørelse om alle anmeldelser indgivet
gennem disse mekanismer rettidigt, omhyggeligt og objektivt. En sådan status som
pålidelig indberetter bør kun tildeles enheder og ikke enkeltpersoner, der bl.a. har
påvist, at de har særlig ekspertise og kompetence til at bekæmpe ulovligt indhold, at de
repræsenterer kollektive interesser, og at de arbejder omhyggeligt og objektivt.
Sådanne enheder kan være offentlige, f.eks. for så vidt angår terrorrelateret indhold,
nationale retshåndhævende myndigheders enheder for internetindberetning eller Den
Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde ("Europol"), eller de
kan være ikkestatslige organisationer og halvoffentlige organer såsom de
organisationer, der indgår i INHOPE-netværket af hotlines til indberetning af
materiale med seksuelt misbrug af børn, og organisationer, der anmelder ulovlige,
racistiske og fremmedfjendske tilkendegivelser online. For intellektuelle
ejendomsrettigheder kan brancheorganisationer og rettighedshavere få tildelt status
som pålidelige indberettere, hvis de har godtgjort, at de opfylder de gældende
betingelser. Reglerne i denne forordning om pålidelige indberettere bør ikke forstås
således, at de forhindrer onlineplatforme i at behandle anmeldelser indgivet af enheder
eller enkeltpersoner, der ikke er blevet tildelt status som pålidelige indberettere i
henhold til denne forordning, på samme måde og i at samarbejde med andre enheder
på anden vis i overensstemmelse med gældende ret, herunder denne forordning og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794
43
.
(47)
Misbrug af onlineplatformes tjenester ved hyppigt at levere åbenbart ulovligt indhold
eller ved hyppigt at indgive åbenbart grundløse anmeldelser eller klager inden for
rammerne af de respektive mekanismer og systemer oprettet i henhold til denne
forordning underminerer tilliden og skader de berørte parters rettigheder og legitime
interesser. Der er derfor behov for at indføre passende og forholdsmæssige
forholdsregler mod et sådant misbrug. Information bør betragtes som åbenbart ulovligt
indhold, og anmeldelser eller klager bør betragtes som åbenbart grundløse, hvis det er
indlysende for en lægmand uden nogen materiel analyse, at indholdet er ulovligt, eller
at anmeldelserne eller klagerne er grundløse. Under visse omstændigheder bør
onlineplatforme midlertidigt suspendere de pågældende aktiviteter relateret til den
person, der er involveret i misbrug. Dette berører ikke onlineplatformes frihed til at
fastsætte deres vilkår og betingelser og indføre strengere foranstaltninger i tilfælde af
åbenbart ulovligt indhold i forbindelse med grov kriminalitet. Af hensyn til
gennemsigtigheden bør denne mulighed fastsættes klart og tilstrækkelig detaljeret i
onlineplatformenes vilkår og betingelser. Der bør altid være mulighed for at klage
over de afgørelser, der træffes af onlineplatforme i denne henseende, og de bør være
underlagt den kompetente koordinator for digitale tjenesters tilsyn. Reglerne i denne
forordning om misbrug bør ikke forhindre onlineplatforme i at træffe andre
foranstaltninger til at håndtere ulovligt indhold fra modtagere af deres tjeneste eller
andre former for misbrug af deres tjenester i overensstemmelse med gældende EU-ret
og national ret. Disse regler berører ikke muligheden for at holde de personer, der er
involveret i misbrug, ansvarlige, herunder for skadeserstatning, i henhold til EU-retten
eller national ret.
43
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions
Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse
2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s.
53).
DA
29
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0031.png
(48)
En onlineplatform kan i visse tilfælde, f.eks. gennem en anmeldelse fra en anmeldende
part eller gennem sine egne frivillige foranstaltninger, få kendskab til oplysninger om
visse aktiviteter, der udføres af en tjenestemodtager, såsom levering af visse former for
ulovligt indhold, der under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, som
onlineplatformen er bekendt med, med rimelighed kan begrunde mistanken om, at
modtageren kan have begået, begår eller sandsynligvis vil begå en alvorlig strafbar
handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, såsom de
lovovertrædelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/93/EU
44
. I sådanne tilfælde bør onlineplatformen straks underrette de
kompetente retshåndhævende myndigheder om en sådan mistanke og give alle
relevante oplysninger, den har adgang til, herunder, hvis det er relevant, det
pågældende indhold og en begrundelse for sin mistanke. Denne forordning udgør ikke
retsgrundlaget for profilering af modtagere af tjenesteydelser med henblik på
onlineplatformes mulige identifikation af strafbare handlinger. Onlineplatforme bør
også overholde andre gældende EU-regler eller national ret til beskyttelse af
enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, når de underretter de
retshåndhævende myndigheder.
For at bidrage til et sikkert, pålideligt og gennemsigtigt onlinemiljø for forbrugerne og
for andre berørte parter såsom konkurrerende erhvervsdrivende og indehavere af
intellektuelle ejendomsrettigheder og for at afskrække erhvervsdrivende fra at sælge
produkter eller tjenester i strid med de gældende regler bør onlineplatforme, der giver
forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, sikre, at
sådanne erhvervsdrivende er sporbare. Den erhvervsdrivende bør derfor forpligtes til
at give visse væsentlige oplysninger til onlineplatformen, herunder med henblik på at
fremme budskaber om eller udbyde produkter. Dette krav bør også gælde for
erhvervsdrivende, der fremmer budskaber om produkter eller tjenester på vegne af
varemærker på grundlag af underliggende aftaler. Disse onlineplatforme bør lagre alle
oplysninger på en sikker måde i en rimelig periode, der ikke er længere end
nødvendig, således at offentlige myndigheder og private parter med en legitim
interesse kan få adgang hertil i overensstemmelse med gældende ret, herunder om
beskyttelse af personoplysninger, f.eks. gennem de påbud om at give oplysninger, der
er omhandlet i denne forordning.
For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af denne forpligtelse, uden at
der pålægges uforholdsmæssige byrder, bør de omfattede onlineplatforme gøre en
rimelig indsats for at kontrollere pålideligheden af de oplysninger, som de pågældende
erhvervsdrivende fremlægger, navnlig ved at anvende frit tilgængelige officielle
onlinedatabaser og onlinegrænseflader såsom nationale handelsregistre og
momsinformationsudvekslingssystemet
45
, eller ved at anmode de pågældende
erhvervsdrivende om at fremlægge troværdig dokumentation såsom kopier af
identitetsdokumenter,
bekræftede
kontoudtog,
virksomhedscertifikater
og
handelsregistercertifikater. De kan også anvende andre fjernkilder, som giver en
tilsvarende grad af pålidelighed med henblik på at opfylde denne forpligtelse. De
omfattede onlineplatforme bør dog ikke være forpligtet til at foretage
uforholdsmæssigt store eller omkostningstunge onlineundersøgelser eller kontrol på
(49)
(50)
44
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt
misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse
2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).
45
https://ec.europa.eu/taxation_customs/vies/vieshome.do?selectedLanguage=da.
DA
30
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0032.png
stedet. Det bør heller ikke forstås således, at onlineplatforme, der har gjort en rimelig
indsats som krævet i denne forordning, garanterer for pålideligheden af oplysningerne
over for forbrugerne eller andre interesserede parter. Sådanne onlineplatforme bør
også udforme og organisere deres onlinegrænseflade på en måde, der giver
erhvervsdrivende mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten,
navnlig kravene i artikel 6 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/83/EU
46
, artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF
47
og
artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF
48
.
(51)
I betragtning af onlineplatformenes særlige ansvar og forpligtelser bør de være
underlagt en række rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed, der
anvendes i tillæg til de rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed, der
gælder for alle udbydere af formidlingstjenester i henhold til denne forordning. Med
henblik på at fastslå, om onlineplatforme er meget store onlineplatforme, der er
underlagt visse yderligere forpligtelser i henhold til denne forordning, bør
onlineplatformenes rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed omfatte
visse forpligtelser vedrørende offentliggørelse og meddelelse af oplysninger om
antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen i gennemsnit pr. måned.
Onlinereklamer spiller en vigtig rolle i onlinemiljøet, herunder i forbindelse med
levering af onlineplatformes tjenester. Onlinereklamer kan imidlertid indebære
betydelige risici, lige fra reklamer, der i sig selv er ulovligt indhold, til finansielle
incitamenter til offentliggørelse eller udbredelse af ulovligt eller på anden vis skadeligt
indhold og aktiviteter på internettet eller diskriminerende visning af reklamer med
indvirkning på lige muligheder for og ligebehandlingen af borgerne. Ud over kravene i
artikel 6 i direktiv 2000/31/EF bør onlineplatforme derfor være forpligtet til at sikre, at
tjenestemodtagerne har visse individualiserede oplysninger, der er nødvendige for, at
de kan forstå, hvornår og på hvis vegne reklamen vises. Desuden bør
tjenestemodtagerne have oplysninger om de vigtigste parametre, der anvendes til at
bestemme, at specifikke reklamer skal vises til dem, med en meningsfuld forklaring af
logikken heri, herunder når den er baseret på profilering. Kravene i denne forordning
om tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med reklame berører ikke anvendelsen
af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, navnlig bestemmelserne om
retten til at gøre indsigelse, automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering,
og specifikt kravet om at indhente den registreredes samtykke forud for behandlingen
af personoplysninger med henblik på målrettet reklame. De berører heller ikke
bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF, navnlig bestemmelserne om lagring af
oplysninger i terminaludstyr og adgang til oplysninger, som er lagret på dette udstyr.
I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge af deres
rækkevidde, navnlig som udtrykt i antallet af tjenestemodtagere, med hensyn til at
fremme den offentlige debat, økonomiske transaktioner og formidlingen af
oplysninger, holdninger og idéer og med hensyn til at påvirke måden, hvorpå
(52)
(53)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring
af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af
Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF.
47
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige
handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).
48
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med
angivelse af priser på forbrugsvarer.
46
DA
31
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
modtagerne indhenter og videregiver oplysninger online, er det nødvendigt at pålægge
disse platforme specifikke forpligtelser ud over de forpligtelser, der gælder for alle
onlineplatforme. Disse yderligere forpligtelser for meget store onlineplatforme er
nødvendige for at imødekomme disse offentlige hensyn, da der ikke findes alternative
og mindre restriktive foranstaltninger, som effektivt vil kunne opnå det samme
resultat.
(54)
Meget store onlineplatforme kan indebære samfundsmæssige risici, der er forskellige
med hensyn til omfang og virkninger fra risiciene forbundet med mindre platforme.
Når antallet af modtagere på en platform når op på en betydelig del af EU's
befolkning, har de systemiske risici forbundet med platformen en uforholdsmæssig
negativ indvirkning i Unionen. En sådan betydelig rækkevidde bør anses for at
eksistere, hvis antallet af modtagere overstiger en operationel tærskel på 45 mio., dvs.
et antal svarende til 10 % af Unionens befolkning. Den operationelle tærskel bør
ajourføres gennem ændringer, der i givet fald vedtages ved delegerede retsakter.
Sådanne meget store onlineplatforme bør derfor have den højeste standard for due
diligence-forpligtelser, der står i rimeligt forhold til deres samfundsmæssige betydning
og midler.
I lyset af de netværkseffekter, der karakteriserer platformsøkonomien, kan en
onlineplatforms brugerbase vokse hurtigt og blive til en meget stor onlineplatform
med de deraf følgende virkninger i det indre marked, f.eks. i tilfælde af eksponentiel
vækst i korte perioder eller en stor global tilstedeværelse og omsætning, der gør det
muligt for onlineplatformen at udnytte netværkseffekter og stordriftsfordele og
synergieffekter. En høj årlig omsætning eller markedskapitalisering kan navnlig være
et tegn på hurtig skalerbarhed med hensyn til brugerrækkevidde. I disse tilfælde bør
koordinatoren for digitale tjenester kunne anmode om hyppigere rapportering fra
platformen om brugerbasen for rettidigt at kunne identificere det tidspunkt, hvor
platformen bør udpeges som en meget stor onlineplatform med henblik på denne
forordning.
Meget store onlineplatforme anvendes på en måde, der i høj grad påvirker
onlinesikkerheden, udformningen af den offentlige meningsdannelse og debat samt
onlinehandelen. Den måde, hvorpå de udformer deres tjenester, optimeres generelt til
gavn for deres ofte reklamedrevne forretningsmodeller og kan give anledning til
samfundsmæssige betænkeligheder. Uden en effektiv regulering og håndhævelse kan
de fastsætte spillereglerne uden at afdække og afbøde risiciene og deres potentielle
samfundsmæssige og økonomiske skade effektivt. Meget store onlineplatforme bør
derfor vurdere de systemiske risici, der er forbundet med deres tjenester og brugen
heraf, herunder tjenestemodtagernes potentielle misbrug, og træffe passende
afbødende foranstaltninger i henhold til denne forordning.
Tre kategorier af systemiske risici bør vurderes indgående. Den første kategori
vedrører de risici, der er forbundet med misbrug af platformenes tjenester gennem
udbredelse af ulovligt indhold, f.eks. udbredelse af materiale om seksuelt misbrug af
børn eller ulovlig hadefuld tale, og ulovlige aktiviteter, f.eks. salg af produkter eller
tjenester, der er forbudt i henhold til EU-retten eller national ret, herunder forfalskede
produkter. Uden at det berører det personlige ansvar, som tjenestemodtageren på
meget store onlineplatforme har for, at vedkommendes aktivitet i henhold til gældende
ret kan være ulovlig, kan en sådan udbredelse eller sådanne aktiviteter f.eks. udgøre en
betydelig systematisk risiko, hvis adgangen til sådant indhold kan øges gennem konti
med særlig stor rækkevidde. Den anden kategori vedrører tjenestens indvirkning på
udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som er beskyttet af chartret om
(55)
(56)
(57)
DA
32
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og informationsfriheden, retten til
privatlivets fred, retten til ikkeforskelsbehandling og børns rettigheder. Sådanne risici
kan f.eks. opstå i forbindelse med udformningen af de algoritmiske systemer, der
anvendes af den meget store onlineplatform, eller misbrug af deres tjenester ved
indgivelse af urimelige anmeldelser eller andre metoder til at bringe tale til tavshed
eller hindre konkurrencen. Den tredje kategori af risici er bevidst og ofte koordineret
manipulation af platformstjenester med en forventet indvirkning på sundheden,
samfundsdebatten, valgprocesser, den offentlige sikkerhed og beskyttelsen af
mindreårige, da det er nødvendigt at opretholde den offentlige orden, beskytte
privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis. Sådanne risici
kan f.eks. opstå i forbindelse oprettelse af falske konti, brug af botter og anden
automatiseret eller delvis automatiseret adfærd, som kan føre til en hurtig og bred
udbredelse af information, der er ulovligt indhold eller i strid med en onlineplatforms
vilkår og betingelser.
(58)
Meget store onlineplatforme bør anvende de nødvendige midler til at afbøde de
systemiske risici, der er identificeret i risikovurderingen, omhyggeligt. Meget store
onlineplatforme bør som led i disse afbødende foranstaltninger f.eks. overveje at
forbedre eller på anden måde tilpasse udformningen og funktionen af deres
indholdsmoderation, algoritmiske anbefalingssystemer og onlinegrænseflader, således
at de modvirker og begrænser udbredelsen af ulovligt indhold, og at tilpasse deres
beslutningsprocesser og vilkår og betingelser. Foranstaltningerne kan også omfatte
korrigerende foranstaltninger såsom at give afkald på reklameindtægter for specifikt
indhold eller andre foranstaltninger såsom at øge synligheden af autoritative
informationskilder. Meget store onlineplatforme kan styrke deres interne processer
eller tilsynet med deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning af systemiske
risici. De kan også indlede eller øge samarbejdet med pålidelige indberettere,
tilrettelægge kurser og drøftelser med sammenslutninger af pålidelige indberettere og
samarbejde med andre tjenesteudbydere, herunder ved at tage initiativ til eller tilslutte
sig eksisterende adfærdskodekser eller træffe andre selvregulerende foranstaltninger.
De trufne foranstaltninger bør opfylde due diligence-kravene i denne forordning og
være effektive og egnede til at afbøde de identificerede specifikke risici med henblik
på at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig
og vildledende handelspraksis og bør stå i et rimeligt forhold til de meget store
onlineplatformes økonomiske kapacitet og behovet for at undgå unødvendige
begrænsninger i brugen af deres tjenester under behørig hensyntagen til potentielle
negative virkninger for tjenestemodtagernes grundlæggende rettigheder.
Meget store onlineplatforme bør i givet fald gennemføre deres risikovurderinger og
udforme deres risikobegrænsende foranstaltninger med inddragelse af repræsentanter
for tjenestemodtagerne, repræsentanter for grupper, der kan blive berørt af deres
tjenester, uafhængige eksperter og civilsamfundsorganisationer.
I betragtning af behovet for at sikre, at uafhængige eksperter foretager en kontrol, bør
meget store onlineplatforme gennem uafhængig revision være ansvarlige for deres
overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og i givet fald for
supplerende tilsagn afgivet i medfør af adfærdskodekser og kriseprotokoller. De bør
give revisoren adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udføre
revisionen korrekt. Revisorerne bør også kunne gøre brug af andre objektive
informationskilder, herunder undersøgelser foretaget af kontrolunderlagte forskere.
Revisorerne bør garantere fortroligheden, sikkerheden og integriteten af de
oplysninger, f.eks. forretningshemmeligheder, som de indhenter under udførelsen af
(59)
(60)
DA
33
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
deres opgaver, og have den nødvendige ekspertise inden for risikostyring og den
nødvendige tekniske kompetence til at revidere algoritmer. Revisorerne bør være
uafhængige, således at de kan udføre deres opgaver på en passende og troværdig
måde. Hvis deres uafhængighed ikke er uomtvistelig, bør de fratræde eller afstå fra
revisionsopgaven.
(61)
Revisionsrapporten bør underbygges med henblik på at give en meningsfuld
redegørelse for de gennemførte aktiviteter og de konklusioner, der er draget. Den bør
indgå i grundlaget for og i givet fald foreslå forbedringer af de foranstaltninger, som
den meget store onlineplatform har truffet for at opfylde sine forpligtelser i henhold til
denne forordning. Rapporten bør straks fremsendes til koordinatoren for digitale
tjenester i etableringslandet og til rådet for digitale tjenester sammen med
risikovurderingen og de afbødende foranstaltninger og platformens plan for at følge op
på revisionsanbefalingerne. Rapporten bør indeholde en revisionserklæring baseret på
konklusionerne truffet på grundlag af det tilvejebragte revisionsbevis. Der bør afgives
en positiv udtalelse, hvis al dokumentation viser, at den meget store onlineplatform
opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, eller i påkommende tilfælde
tilsagn, som platformen har afgivet i medfør af en adfærdskodeks eller en
kriseprotokol, navnlig ved at identificere, evaluere og afbøde de systemiske risici
forbundet med platformens system og tjenester. En positiv udtalelse bør ledsages af
bemærkninger, hvis revisor ønsker at medtage kommentarer, der ikke har væsentlig
indflydelse på resultatet af revisionen. Der bør afgives en negativ udtalelse, hvis
revisoren mener, at den meget store onlineplatform ikke overholder denne forordning
eller de afgivne tilsagn.
En central del af en meget stor onlineplatforms virksomhed er den måde, hvorpå
information prioriteres og præsenteres på dens onlinegrænseflade for at lette og
optimere tjenestemodtagernes adgang til information. Dette sker f.eks. ved at foreslå,
rangordne og prioritere information ved at skelne gennem tekst eller andre visuelle
fremstillinger eller på anden vis kuratere informationen fra modtagerne ved brug af
algoritmer. Sådanne anbefalingssystemer kan have en betydelig indvirkning på
modtagernes muligheder for at hente og interagere med oplysninger på internettet. De
spiller også en vigtig rolle i forstærkningen af visse budskaber, den virale spredning af
information og stimuleringen af onlineadfærd. Derfor bør meget store onlineplatforme
sikre, at modtagerne informeres på passende vis, og at de har indflydelse på, hvilken
information de får vist. De bør anføre de vigtigste parametre for sådanne
anbefalingssystemer på en klar og let forståelig måde for at sikre, at modtagerne
forstår, hvordan informationen prioriteres for dem. De bør også sikre, at modtagerne
har alternative muligheder for de vigtigste parametre, herunder muligheder, der ikke er
baseret på profilering af modtageren.
Reklamesystemer, der anvendes af meget store onlineplatforme, er forbundet med
særlige risici og kræver yderligere offentligt og lovmæssigt tilsyn på grund af deres
omfang og evne til at fokusere på og nå ud til tjenestemodtagerne på grundlag af deres
adfærd inden for og uden for platformens onlinegrænseflade. Meget store
onlineplatforme bør sikre offentlig adgang til databaser med reklamer vist på deres
onlinegrænseflader for at lette tilsynet med og forskningen i nye risici som følge af
udbredelsen af reklamer på internettet, f.eks. i forbindelse med ulovlige reklamer eller
manipulerende teknikker og desinformation med en reel og forventet negativ
indvirkning på folkesundheden, den offentlige sikkerhed, samfundsdebatten, den
politiske deltagelse og ligestillingen. Databaserne bør omfatte indholdet af reklamer
(62)
(63)
DA
34
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
og relaterede oplysninger om annoncøren og leveringen af reklamen, navnlig når der
er tale om målrettet reklame.
(64)
For at kunne føre passende tilsyn med, at meget store onlineplatforme overholder de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet eller Kommissionen kræve adgang til eller rapportering af specifikke
oplysninger. Et sådant krav kan f.eks. omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at
vurdere risiciene og de mulige skader forbundet med platformens systemer,
oplysninger om nøjagtigheden, funktionen og testningen af algoritmiske systemer til
indholdsmoderation, anbefalingssystemer eller reklamesystemer eller oplysninger om
processer og output af indholdsmoderation eller interne klagebehandlingssystemer
som omhandlet i denne forordning. Forskernes undersøgelser af udviklingen og
alvoren af systemiske risici på internettet er især vigtige for at afbøde
informationsasymmetrier
og
etablere
et
modstandsdygtigt
system
til
risikobegrænsning og informere onlineplatforme, koordinatorer for digitale tjenester,
andre kompetente myndigheder, Kommissionen og offentligheden. Denne forordning
udgør derfor en ramme, der giver kontrolunderlagte forskere bred adgang til
oplysninger fra meget store onlineplatforme. Alle krav om adgang til oplysninger
inden for denne ramme bør være forholdsmæssige og på passende vis beskytte
platformens og eventuelle andre berørte parters, herunder tjenestemodtageres,
rettigheder og legitime interesser, herunder forretningshemmeligheder og andre
fortrolige oplysninger.
I betragtning af kompleksiteten af de indførte systemer og de systemiske risici, de
udgør for samfundet, bør meget store onlineplatforme udpege overvågningsansvarlige,
som bør have de nødvendige kvalifikationer til at gennemføre foranstaltninger og
overvåge overholdelsen af denne forordning i platformens organisation. Meget store
onlineplatforme bør sikre, at den overvågningsansvarlige inddrages tilstrækkeligt og
rettidigt i alle spørgsmål vedrørende denne forordning. I betragtning af de yderligere
risici forbundet med deres aktiviteter og deres yderligere forpligtelser i henhold til
denne forordning bør de øvrige gennemsigtighedskrav i denne forordning suppleres
med yderligere gennemsigtighedskrav, der specifikt gælder for meget store
onlineplatforme, navnlig vedrørende rapportering om gennemførte risikovurderinger
og efterfølgende foranstaltninger truffet i henhold til denne forordning.
For at lette en effektiv og konsekvent anvendelse af de i forordningen fastsatte
forpligtelser, der kan kræve gennemførelse ad elektronisk vej, er det vigtigt at fremme
frivillige industristandarder for visse tekniske procedurer, hvor industrien kan bidrage
til udviklingen af standardiserede metoder til overholdelse af denne forordning, f.eks.
mulighed
for
indgivelse
af
anmeldelser,
herunder
via
applikationsprogrammeringsgrænseflader, eller interoperable reklamedatabaser.
Sådanne standarder kan navnlig være nyttige for relativt små udbydere af
formidlingstjenester. I standarderne kunne der i givet fald skelnes mellem forskellige
former for ulovligt indhold eller forskellige typer formidlingstjenester.
Kommissionen og rådet for digitale tjenester bør tilskynde til udarbejdelse af
adfærdskodekser, der skal bidrage til anvendelsen af denne forordning. Selv om
gennemførelsen af adfærdskodekser bør kunne måles og være underlagt offentligt
tilsyn, bør dette ikke ændre ved sådanne kodeksers frivillige karakter og de berørte
parters mulighed for frit at afgøre, om de vil tilslutte sig. Under visse omstændigheder
er det vigtigt, at meget store onlineplatforme samarbejder om at udarbejde og
overholde specifikke adfærdskodekser. Intet i denne forordning er til hinder for, at
andre tjenesteydere overholder de samme standarder for due diligence, vedtager bedste
(65)
(66)
(67)
DA
35
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
praksis og får gavn af Kommissionens og rådet for digitale tjenesters retningslinjer ved
at tilslutte sig de samme adfærdskodekser.
(68)
Forordningen bør udpege visse områder, hvor det kan overvejes at indføre sådanne
adfærdskodekser. Risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende specifikke former
for ulovligt indhold bør navnlig undersøges gennem aftaler om selvregulering og
samregulering. Et andet område, der bør overvejes, er de mulige negative virkninger af
systemiske risici for samfundet og demokratiet såsom desinformation eller
manipulerende og misbrugende aktiviteter. Dette omfatter koordinerede operationer,
der har til formål at forstærke information, herunder desinformation, såsom brug af
botter eller falske konti til at frembringe falske eller vildledende oplysninger,
undertiden med henblik på at opnå en økonomisk gevinst, som er særlig skadelige for
sårbare modtagere af tjenesten såsom børn. På disse områder kan en meget stor
onlineplatforms tilslutning til og overholdelse af en bestemt adfærdskodeks betragtes
som en passende risikobegrænsende foranstaltning. Hvis en onlineplatform nægter at
følge Kommissionens opfordring til at deltage i anvendelsen af en sådan
adfærdskodeks uden behørig forklaring, kan der i påkommende tilfælde tages hensyn
hertil ved vurderingen af, om onlineplatformen har overtrådt de forpligtelser, der er
fastsat i denne forordning.
Reglerne om adfærdskodekser i denne forordning kan danne grundlag for allerede
etablerede selvregulerende foranstaltninger på EU-plan, herunder hensigtserklæringen
om produktsikkerhed ("Product Safety Pledge"), aftalememorandummet om salg af
forfalskede varer på internettet ("Memorandum of Understanding on the sale of
counterfeit goods on the internet"), adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig
hadefuld tale på internettet ("Code of Conduct on countering illegal hate speech
online") og adfærdskodeksen om desinformation ("EU Code of Practice on
Disinformation"). Navnlig for sidstnævnte vil Kommissionen udstede retningslinjer til
styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation som bebudet i handlingsplanen for
europæisk demokrati.
Onlinereklame involverer generelt en række aktører, herunder formidlingstjenester,
der forbinder annonceudgivere og annoncører. Adfærdskodekser bør understøtte og
supplere de gennemsigtighedsforpligtelser vedrørende reklame for onlineplatforme og
meget store onlineplatforme, der er fastsat i denne forordning, for at tilvejebringe
fleksible og effektive mekanismer til at lette og øge overholdelsen af disse
forpligtelser, navnlig for så vidt angår de nærmere bestemmelser for videregivelse af
de relevante oplysninger. Inddragelsen af en bred vifte af interessenter bør sikre, at
disse adfærdskodekser støttes bredt, er teknisk velfunderede og effektive og har den
højeste grad af brugervenlighed for at sikre, at gennemsigtighedsforpligtelserne
opfylder deres mål.
Under ekstraordinære omstændigheder, der påvirker den offentlige sikkerhed eller
folkesundheden, kan Kommissionen tage initiativ til udarbejdelsen af kriseprotokoller
for at koordinere en hurtig, kollektiv og grænseoverskridende indsats i onlinemiljøet.
Ekstraordinære omstændigheder kan være uforudseelige begivenheder såsom
jordskælv, orkaner, pandemier og andre alvorlige grænseoverskridende trusler mod
folkesundheden, krig og terrorhandlinger, hvor f.eks. onlineplatforme kan misbruges
til hurtig spredning af ulovligt indhold eller desinformation, eller hvor der er behov for
hurtig formidling af pålidelig information. I lyset af den vigtige rolle, som meget store
onlineplatforme spiller i formidling af information i vores samfund og på tværs af
grænserne, bør sådanne platforme tilskyndes til at udarbejde og anvende specifikke
kriseprotokoller. Sådanne kriseprotokoller bør kun aktiveres i en begrænset periode,
(69)
(70)
(71)
DA
36
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
og de trufne foranstaltninger bør også begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for
at håndtere de ekstraordinære omstændigheder. Disse foranstaltninger bør være i
overensstemmelse med denne forordning og bør ikke udgøre en generel forpligtelse
for de deltagende meget store onlineplatforme til at overvåge den information, de
fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder,
der tyder på ulovligt indhold.
(72)
Opgaven med at sikre passende tilsyn med og håndhævelse af de forpligtelser, der er
fastsat i denne forordning, bør i princippet overdrages til medlemsstaterne. Med
henblik herpå bør de udpege mindst én myndighed, der skal have til opgave at
anvende og håndhæve denne forordning. Medlemsstaterne bør dog kunne overdrage
specifikke tilsyns- eller håndhævelsesopgaver og kompetencer vedrørende
anvendelsen af denne forordning til mere end én kompetent myndighed, f.eks. for
specifikke sektorer såsom tilsynsmyndigheder for elektronisk kommunikation,
mediemyndigheder eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, i overensstemmelse med
deres nationale forfatningsmæssige, organisatoriske og administrative struktur.
I betragtning af de pågældende tjenesters grænseoverskridende karakter og den
horisontale karakter af de forpligtelser, der indføres med denne forordning, bør den
myndighed, der er udpeget til at føre tilsyn med anvendelsen af forordningen og om
nødvendigt til at håndhæve forordningen, også udpeges som koordinator for digitale
tjenester i hver medlemsstat. Hvis mere end én kompetent myndighed udpeges til at
anvende og håndhæve denne forordning, bør der kun udpeges én myndighed i den
pågældende medlemsstat som koordinator for digitale tjenester. Koordinatoren for
digitale tjenester bør fungere som fælles kontaktpunkt i alle spørgsmål vedrørende
anvendelsen af denne forordning for Kommissionen, rådet for digitale tjenester,
koordinatorerne for digitale tjenester i andre medlemsstater og for andre kompetente
myndigheder i den pågældende medlemsstat. Koordinatoren for digitale tjenester bør
navnlig, hvis flere kompetente myndigheder har fået overdraget opgaver i henhold til
denne forordning i en bestemt medlemsstat, koordinere og samarbejde med disse
myndigheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning, der fastsætter deres
respektive opgaver, og bør sikre en effektiv inddragelse af alle relevante myndigheder
i tilsynet og håndhævelsen på EU-plan.
Koordinatoren for digitale tjenester og andre kompetente myndigheder, der er udpeget
i henhold til denne forordning, spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre
effektiviteten af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og for
opfyldelsen af dens mål. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse myndigheder
handler helt uafhængigt af private og offentlige organer uden forpligtelse til eller
mulighed for at søge eller modtage instrukser, herunder fra regeringen, og uden at det
berører de specifikke forpligtelser til at samarbejde med andre kompetente
myndigheder, koordinatorerne for digitale tjenester, rådet for digitale tjenester og
Kommissionen. På den anden side bør disse myndigheders uafhængighed ikke betyde,
at de ikke kan underkastes kontrol- eller tilsynsmekanismer, hvad angår deres
finansielle udgifter, eller domstolskontrol, eller at de ikke bør have mulighed for at
rådføre sig med andre nationale myndigheder, herunder retshåndhævende
myndigheder eller krisestyringsmyndigheder, hvis det er relevant, i overensstemmelse
med deres nationale forfatning og uden at bringe opfyldelsen af denne forordnings mål
i fare.
Medlemsstaterne kan udpege en eksisterende national myndighed som koordinator for
digitale tjenester eller med specifikke opgaver til at anvende og håndhæve denne
forordning, forudsat at en sådan udpeget myndighed opfylder kravene i denne
(73)
(74)
(75)
DA
37
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
forordning, f.eks. med hensyn til dens uafhængighed. Desuden er medlemsstaterne i
princippet ikke afskåret fra at sammenlægge funktioner i en eksisterende myndighed i
overensstemmelse med EU-retten. Foranstaltningerne i denne henseende kan bl.a.
indebære, at det ikke er muligt at afskedige formanden for eller et medlem af
bestyrelsen i et kollegialt organ i en eksisterende myndighed inden udløbet af deres
embedsperiode alene med den begrundelse, at der er gennemført en institutionel
reform, som indebærer sammenlægning af forskellige funktioner i én myndighed, hvis
der ikke er indført regler, som sikrer, at sådanne afskedigelser ikke bringer disse
medlemmers uafhængighed og upartiskhed i fare.
(76)
Da der ikke er et generelt krav om, at udbydere af formidlingstjenester skal sikre en
fysisk tilstedeværelse på en af medlemsstaternes område, er der behov for at sikre
klarhed over, under hvilken medlemsstats jurisdiktion disse tjenesteydere henhører,
således at de nationale kompetente myndigheder kan håndhæve reglerne i kapitel III
og IV. En tjenesteyder bør være underlagt jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor dens
hovedforretningssted er beliggende, dvs. hvor tjenesteyderen har sit hovedkontor eller
vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de vigtigste økonomiske funktioner og den
operationelle kontrol udøves. For så vidt angår tjenesteydere, der ikke er etableret i
Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen og derfor er omfattet af denne
forordnings anvendelsesområde, bør den medlemsstat, hvori disse tjenesteydere har
udpeget deres retlige repræsentant, have kompetence under hensyntagen til de retlige
repræsentanters funktion i henhold til denne forordning. Med henblik på en effektiv
anvendelse af denne forordning bør alle medlemsstater dog have jurisdiktion, for så
vidt angår tjenesteydere, der ikke har udpeget en retlig repræsentant, forudsat at
ne bis
in idem-princippet
overholdes. Med henblik herpå bør hver medlemsstat, der udøver
jurisdiktion over sådanne tjenesteydere, uden unødig forsinkelse underrette alle andre
medlemsstater om de foranstaltninger, de har truffet under udøvelsen af denne
jurisdiktion.
Medlemsstaterne bør give koordinatoren for digitale tjenester og enhver anden
kompetent myndighed, der er udpeget i henhold til denne forordning, tilstrækkelige
beføjelser og midler til at sikre en effektiv undersøgelse og håndhævelse.
Koordinatorer for digitale tjenester bør navnlig kunne søge efter og indhente
oplysninger, der befinder sig på deres område, herunder i forbindelse med fælles
undersøgelser,
under
behørig
hensyntagen
til,
at
tilsyns-
og
håndhævelsesforanstaltninger vedrørende en tjenesteyder, der er underlagt en anden
medlemsstats jurisdiktion, bør træffes af koordinatoren for digitale tjenester i denne
anden medlemsstat, i givet fald i overensstemmelse med procedurerne for
grænseoverskridende samarbejde.
Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med EU-retten og navnlig denne forordning
og chartret fastsætte de nærmere betingelser og begrænsninger for koordinatorerne for
digitale tjenesters og i givet fald andre kompetente myndigheders udøvelse af deres
undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i henhold til denne forordning i national ret.
I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser bør de kompetente myndigheder
overholde de gældende nationale regler vedrørende procedurer og spørgsmål såsom
kravet om forudgående tilladelse fra en domstol til at få adgang til visse lokaler og
retten til fortrolighed mellem advokat og klient. Disse bestemmelser bør navnlig sikre
overholdelsen af de grundlæggende rettigheder til effektive retsmidler og til en
upartisk domstol, herunder retten til et forsvar, og retten til respekt for privatlivet. I
denne forbindelse kunne de garantier, der er fastsat i forbindelse med Kommissionens
procedure i henhold til denne forordning, være et passende referencegrundlag. En
(77)
(78)
(79)
DA
38
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
forudgående, retfærdig og upartisk procedure bør garanteres, inden der træffes endelig
afgørelse, herunder de berørte personers ret til at blive hørt, og retten til aktindsigt,
samtidig med at fortroligheden og tavshedspligten og forretningshemmeligheden samt
forpligtelsen til at give en meningsfuld begrundelse for afgørelserne overholdes. Dette
bør dog ikke være til hinder for, at der træffes foranstaltninger i behørigt begrundede
hastetilfælde og med forbehold af passende betingelser og proceduremæssige
ordninger. Udøvelsen af beføjelser bør bl.a. også stå i et rimeligt i forhold til
karakteren og den samlede faktiske eller potentielle skade, som overtrædelsen eller
den formodede overtrædelse har forvoldt. De kompetente myndigheder bør i
princippet tage højde for alle sagens forhold og omstændigheder, herunder
oplysninger, der er indsamlet af kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
(80)
Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af de forpligtelser, der er fastsat i denne
forordning, kan sanktioneres på en måde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og har afskrækkende virkning, under hensyntagen til overtrædelsens art,
grovhed, gentagne karakter og varighed i lyset af den offentlige interesse, der
forfølges, omfanget og arten af de aktiviteter, der udføres, samt den krænkende parts
økonomiske formåen. Sanktionerne bør navnlig fastsættes under hensyntagen til, om
den berørte udbyder af formidlingstjenester systematisk eller gentagne gange undlader
at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og i givet fald om
udbyderen er aktiv i flere medlemsstater.
For at sikre en effektiv håndhævelse af denne forordning bør enkeltpersoner eller
repræsentative organisationer kunne indgive klager over overholdelsen af denne
forordning til koordinatoren for digitale tjenester på det område, hvor de modtog
tjenesten, uden at dette berører kompetencereglerne i denne forordning. Klager bør
give et retvisende overblik over problemstillinger vedrørende en bestemt formidlers
overholdelse af sine forpligtelser, og de kunne også anvendes af koordinatoren for
digitale tjenester i forbindelse med mere tværgående spørgsmål. Koordinatoren for
digitale tjenester bør inddrage andre nationale kompetente myndigheder samt
koordinatoren for digitale tjenester i en anden medlemsstat og navnlig koordinatoren i
den medlemsstat, hvor den berørte udbyder af formidlingstjenester er etableret, hvis
spørgsmålet kræver grænseoverskridende samarbejde.
Medlemsstaterne bør sikre, at koordinatorer for digitale tjenester kan træffe
foranstaltninger, der er effektive til at håndtere og står i rimeligt forhold til visse særlig
alvorlige og vedvarende overtrædelser. Når disse foranstaltninger kan påvirke
tredjeparters rettigheder og interesser, hvilket især kan være tilfældet, når adgangen til
onlinegrænseflader er begrænset, er det navnlig hensigtsmæssigt at kræve, at
foranstaltningerne pålægges af en kompetent retslig myndighed efter anmodning fra
koordinatorerne for digitale tjenester og omfattes af yderligere garantier. Tredjeparter,
der potentielt kan blive berørt, bør navnlig have mulighed for at blive hørt, og sådanne
påbud bør kun udstedes, når beføjelser til at træffe sådanne foranstaltninger som
fastsat i andre EU-retsakter eller national ret, f.eks. for at beskytte forbrugernes
kollektive interesser, for at sikre øjeblikkelige fjernelse af websider, der indeholder
eller udbreder børnepornografi, eller for at hindre adgangen til tjenester, som en
tredjepart bruger til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ikke er rimeligt
tilgængelige.
Et sådan påbud bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dets mål. Med
henblik herpå bør det være midlertidigt og i princippet udstedes til udbyderne af
formidlingstjenester såsom de berørte udbydere af hostingtjenester, internetudbydere
(81)
(82)
(83)
DA
39
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
eller domæneregistre eller domæneregistratorer, der har rimelige forudsætninger for at
nå dette mål uden at begrænse adgangen til lovlig information unødigt.
(84)
Koordinatoren for digitale tjenester bør regelmæssigt offentliggøre en rapport om de
aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne forordning. Da koordinatoren for
digitale tjenester også får meddelelse om påbud om at gribe ind over for ulovligt
indhold eller levere oplysninger, der er omfattet af denne forordning, gennem det
fælles informationsudvekslingssystem, bør koordinatoren for digitale tjenester i sin
årlige rapport anføre antallet og kategorierne af disse påbud til udbydere af
formidlingstjenester, der er udstedt af de retslige eller administrative myndigheder i
koordinatorens medlemsstat.
Hvis en koordinator for digitale tjenester anmoder en anden koordinator for digitale
tjenester om at træffe foranstaltninger, bør den anmodende koordinator for digitale
tjenester
—
eller rådet for digitale tjenester, hvis det har fremsat en henstilling om
vurdering af spørgsmål, der involverer mere end tre medlemsstater
—
kunne henvise
spørgsmålet til Kommissionen, hvis der er uenighed om vurderingen eller de trufne
eller foreslåede foranstaltninger, eller hvis der ikke er truffet nogen foranstaltninger.
Kommissionen bør derfor på grundlag af de oplysninger, som de berørte myndigheder
har stillet til rådighed, kunne anmode den kompetente koordinator for digitale tjenester
om at revurdere sagen og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre
overholdelsen inden for en fastsat tidsfrist. Denne mulighed berører ikke
Kommissionens generelle forpligtelse til at overvåge anvendelsen af og om
nødvendigt håndhæve EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol i
overensstemmelse med traktaterne. Hvis koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet undlader at træffe foranstaltninger på grundlag af en sådan
anmodning, kan Kommissionen gribe ind i henhold til kapitel IV, afdeling 3, i denne
forordning, hvis den formodede krænkende part er en meget stor onlineplatform.
For at lette grænseoverskridende tilsyn og undersøgelser, der involverer flere
medlemsstater, bør koordinatorerne for digitale tjenester på permanent eller
midlertidig basis have mulighed for deltage i fælles tilsyns- og
undersøgelsesaktiviteter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.
Disse aktiviteter kan omfatte andre kompetente myndigheder og en lang række
forskellige spørgsmål, lige fra koordinerede dataindsamlinger til anmodninger om
oplysninger eller inspektioner af lokaler inden for rammerne af de enkelte deltagende
myndigheders beføjelser. rådet for digitale tjenester kan anmodes om at yde
rådgivning i forbindelse med disse aktiviteter, f.eks. ved at foreslå køreplaner og
tidsplaner for aktiviteter eller ad hoc-taskforcer med deltagelse af de involverede
myndigheder.
I betragtning af de særlige udfordringer, der kan opstå ved vurderingen og sikringen af
en meget stor onlineplatforms overholdelse, f.eks. vedrørende omfanget eller
kompleksiteten af en formodet overtrædelse eller behovet for særlig ekspertise eller
kapacitet på EU-plan, bør koordinatorer for digitale tjenester have mulighed for på
frivillig basis at anmode Kommissionen om at gribe ind og udøve sine undersøgelses-
og håndhævelsesbeføjelser i henhold til denne forordning.
For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der nedsættes en
uafhængig rådgivende gruppe på EU-plan, som skal støtte Kommissionen og hjælpe
med at koordinere de foranstaltninger, der træffes af koordinatorerne for digitale
tjenester. Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester bør sammensættes af
koordinatorerne for digitale tjenester, som dog bør have mulighed for indbyde eller
(85)
(86)
(87)
(88)
DA
40
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre kompetente myndigheder, der har
fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne forordning, hvis dette er
påkrævet i henhold til deres nationale fordeling af opgaver og kompetencer. Hvis der
er flere deltagere fra én medlemsstat, bør stemmeretten fortsat være begrænset til én
repræsentant pr. medlemsstat.
(89)
Rådet bør bidrage til at sikre et fælles EU-perspektiv for en konsekvent anvendelse af
denne forordning og til samarbejdet mellem kompetente myndigheder, herunder ved at
rådgive Kommissionen og koordinatorerne for digitale tjenester om hensigtsmæssige
undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger, navnlig over for meget store
onlineplatforme. Rådet bør også bidrage til udarbejdelsen af relevante skabeloner og
adfærdskodekser og analysere nye generelle tendenser i udviklingen af digitale
tjenester i Unionen.
Med henblik herpå bør rådet kunne vedtage udtalelser og fremsætte anmodninger og
henstillinger til koordinatorerne for digitale tjenester eller andre kompetente nationale
myndigheder. Beslutningen om at afvige herfra bør, selv om den ikke er juridisk
bindende, forklares behørigt og kan tages i betragtning af Kommissionen ved
vurderingen af, om den pågældende medlemsstat overholder denne forordning.
Rådet bør bringe repræsentanterne for koordinatorerne for digitale tjenester og
eventuelle andre kompetente myndigheder sammen under Kommissionens
formandskab med henblik på at sikre en vurdering af spørgsmål forelagt rådet med en
fuldt ud europæisk dimension. I lyset af eventuelle tværgående elementer, der kan
være relevante for andre lovgivningsmæssige rammer på EU-plan, bør rådet have
mulighed for at samarbejde med andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og
rådgivende grupper med ansvar på områder som lighed, herunder ligestilling mellem
kvinder og mænd, og ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse, elektronisk
kommunikation, audiovisuelle tjenester, afsløring og undersøgelser af toldsvig rettet
mod EU-budgettet eller forbrugerbeskyttelse, i det omfang det er nødvendigt for
udførelsen af rådets opgaver.
Kommissionen bør gennem formanden deltage i rådets møder uden stemmeret.
Kommissionen bør gennem formanden sikre, at dagsordenen for møderne fastsættes i
overensstemmelse med anmodningerne fra rådets medlemmer som fastsat i
forretningsordenen og i overensstemmelse med rådets opgaver i henhold til denne
forordning.
I lyset af behovet for at sikre støtte til rådets aktiviteter bør rådet kunne trække på
Kommissionens og de kompetente nationale myndigheders ekspertise og
menneskelige ressourcer. De specifikke operationelle ordninger for rådets interne
arbejdsgange bør præciseres yderligere i rådets forretningsorden.
I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge af deres
rækkevidde og indvirkning kan deres manglende overholdelse af deres specifikke
forpligtelser påvirke et betydeligt antal tjenestemodtagere i forskellige medlemsstater
og forvolde store samfundsmæssige skader, og det kan samtidig også være meget
kompliceret at identificere og håndtere denne manglende overholdelse.
For at imødekomme disse offentlige hensyn er det derfor nødvendigt at indføre et
fælles system for øget tilsyn og håndhævelse på EU-plan. Når der er konstateret en
overtrædelse af en af de bestemmelser, som udelukkende finder anvendelse på meget
store onlineplatforme, f.eks. i forbindelse med individuelle eller fælles undersøgelser,
revisioner eller klager, bør koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet på
(90)
(91)
(92)
(93)
(94)
(95)
DA
41
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
eget initiativ eller efter henstilling fra rådet overvåge alle efterfølgende
foranstaltninger, der træffes af den berørte meget store onlineplatform som fastsat i
dens handlingsplan. Koordinatoren for digitale tjenester bør, hvor det er relevant,
kunne anmode om, at der på frivillig basis foretages en yderligere specifik revision for
at fastslå, om disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at afhjælpe overtrædelsen. Ved
afslutningen af denne procedure bør koordinatoren meddele rådet, Kommissionen og
den pågældende platform sin holdning til, hvorvidt platformen har afhjulpet
overtrædelsen eller ej, og navnlig redegøre for den pågældende adfærd og i givet fald
for sin vurdering af trufne foranstaltninger. Koordinatoren for digitale tjenester bør
udføre sin rolle inden for rammerne af dette fælles system rettidigt og under størst
mulig hensyntagen til rådets udtalelser og anden rådgivning.
(96)
Hvis overtrædelsen af den bestemmelse, der udelukkende finder anvendelse på meget
store onlineplatforme, ikke afhjælpes effektivt af den berørte platform i henhold til
handlingsplanen, er det kun Kommissionen, der på eget initiativ eller efter henstilling
fra rådet kan beslutte at foretage en nærmere undersøgelse af den pågældende
overtrædelse og de foranstaltninger, som platformen efterfølgende har truffet, uden
inddragelse af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet. Efter
gennemførelsen af de nødvendige undersøgelser bør Kommissionen kunne udstede
afgørelser, hvori det fastslås, at der er begået en overtrædelse, og pålægges sanktioner
over for meget store onlineplatforme, hvor dette er berettiget. Kommissionen bør også
have mulighed for at gribe ind i grænseoverskridende situationer, hvor koordinatoren
for digitale tjenester i etableringslandet ikke har truffet foranstaltninger på trods af
Kommissionens anmodning, eller i situationer, hvor koordinatoren selv har anmodet
Kommissionen om at gribe ind
—
over for en overtrædelse af enhver anden
bestemmelse i denne forordning begået af en meget stor onlineplatform.
Kommissionen bør fortsat frit kunne beslutte, om den ønsker at gribe ind i de
situationer, hvor den har beføjelse hertil i henhold til denne forordning. Når
Kommissionen har indledt proceduren, bør de berørte koordinatorer for digitale
tjenester i etableringslandet udelukkes fra at udøve deres undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser i forbindelse med den berørte meget store onlineplatforms
relevante adfærd for at undgå overlapning, uoverensstemmelser og risici set ud fra ne
bis in idem-princippet. Af effektivitetshensyn bør disse koordinatorer for digitale
tjenester dog ikke forhindres i at udøve deres beføjelser til enten at bistå
Kommissionen på dennes anmodning i udførelsen af dens tilsynsopgaver eller i
forbindelse med anden adfærd, herunder adfærd udvist af den meget store
onlineplatform, som formodes at være en ny overtrædelse. Disse koordinatorer for
digitale tjenester samt i givet fald rådet og andre koordinatorer for digitale tjenester
bør give Kommissionen alle de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for, at
Kommissionen kan udføre sine opgaver effektivt, og Kommissionen bør omvendt
holde dem underrettet om udøvelsen af sine beføjelser, hvor det er relevant. I denne
forbindelse bør Kommissionen i givet fald tage hensyn til relevante vurderinger
foretaget af rådet eller de berørte digitale tjenestekoordinatorer og til alt relevant
bevismateriale og alle relevante data, som de har indsamlet, uden at dette berører
Kommissionens beføjelser til og ansvar for at foretage yderligere undersøgelser efter
behov.
I betragtning af de særlige udfordringer, der kan opstå i bestræbelserne på at sikre, at
meget store onlineplatforme overholder reglerne, og betydningen af at gøre dette
effektivt i betragtning af deres størrelse og indvirkning og de skader, de kan forvolde,
bør Kommissionen have stærke undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, således at
(97)
(98)
DA
42
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
den kan undersøge, håndhæve og overvåge visse regler fastsat i denne forordning
under fuld overholdelse af proportionalitetsprincippet og de berørte parters rettigheder
og interesser.
(99)
Kommissionen bør navnlig have adgang til alle relevante dokumenter, data og
oplysninger, der er nødvendige for at indlede og gennemføre undersøgelser og for at
overvåge overholdelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning, uanset hvem
der er i besiddelse af de pågældende dokumenter, data eller oplysninger, og uanset
deres form eller format, deres lagringsmedium eller det nøjagtige sted, hvor de er
lagret. Kommissionen bør direkte kunne kræve, at den berørte meget store
onlineplatform eller berørte tredjeparter eller enkeltpersoner, tilvejebringer alt relevant
bevismateriale og alle relevante data og oplysninger. Desuden bør Kommissionen
kunne anmode om alle relevante oplysninger fra alle offentlige myndigheder, organer
eller agenturer i medlemsstaten eller fra alle fysiske eller juridiske personer med
henblik på denne forordning. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at kræve
adgang til og forklaringer vedrørende relevante personers databaser og algoritmer og
til med deres samtykke at indhente udtalelse fra enhver person, der kan tænkes at være
i besiddelse af nyttige oplysninger, og til at registrere den pågældende persons
udtalelse. Kommissionen bør også have beføjelse til at foretage de inspektioner, der er
nødvendige for at håndhæve de relevante bestemmelser i denne forordning. Disse
undersøgelsesbeføjelser skal supplere Kommissionens mulighed for at anmode
koordinatorerne for digitale tjenester og andre medlemsstaters myndigheder om
bistand, f.eks. ved at levere oplysninger eller i forbindelse med udøvelsen af disse
beføjelser.
(100) Håndhævelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning bør kunne sikres ved
hjælp af bøder og tvangsbøder. Med henblik herpå bør der også fastsættes passende
niveauer for bøder og tvangsbøder i tilfælde af manglende overholdelse af
forpligtelserne og brud på procedurereglerne med passende forældelsesfrister.
(101) De berørte meget store onlineplatforme og andre personer, der er omfattet af
Kommissionens beføjelser, og hvis interesser kan blive påvirket af en afgørelse, bør
have lejlighed til at fremsætte bemærkninger på forhånd, og de vedtagne afgørelser bør
offentliggøres bredt. Samtidig med at de deltagende parters ret til forsvar, og især
retten til aktindsigt sikres, er det nødvendigt at beskytte fortrolige oplysninger.
Endvidere bør Kommissionen, samtidig med at den respekterer oplysningernes
fortrolighed, sikre, at alle oplysninger, der ligger til grund for dens afgørelse,
videregives i et omfang, der gør det muligt for afgørelsens adressat at forstå de forhold
og betragtninger, der førte til afgørelsen.
(102) For at sikre, at forordningen er virkningsfuld og effektiv, bør Kommissionen ud over
den generelle evaluering af forordningen, der skal foretages senest fem år efter dens
ikrafttræden, efter den indledende opstartsfase og på grundlag af denne forordnings
første tre anvendelsesår, også foretage en evaluering af rådet for digitale tjenesters
aktiviteter og struktur.
(103) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
DA
43
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0045.png
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/2011
49
.
(104) For at opfylde målene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i
overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik
på at supplere denne forordning. Der bør navnlig vedtages delegerede retsakter om
kriterier for identifikation af meget store onlineplatforme og om tekniske
specifikationer for anmodninger om adgang. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse
med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april
2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager
Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som
medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i
Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede
retsakter.
(105) I denne forordning respekteres de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i
chartret, og de grundlæggende rettigheder, der udgør EU-rettens almindelige
principper. Denne forordning bør derfor fortolkes og anvendes i overensstemmelse
med disse grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytrings- og
informationsfrihed og principperne om mediefrihed og mediernes pluralisme. Ved
udøvelsen af de beføjelser, der er fastsat i denne forordning, bør alle involverede
offentlige myndigheder i tilfælde, hvor der er konflikt mellem de relevante
grundlæggende rettigheder, finde en rimelig balance mellem de pågældende
rettigheder i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
(106) Målet for denne forordning, nemlig at sikre et velfungerende indre marked og et
sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor de grundlæggende rettigheder, der
er nedfældet i chartret, er behørigt beskyttet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, fordi de ikke kan sikre den nødvendige harmonisering og det
nødvendige samarbejde ved at handle alene, men målet kan på grund af forordningens
territoriale og personelle anvendelsesområde bedre nås på EU-plan. Unionen kan
derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel
5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at opfylde dette mål
—
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
—
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1.
I denne forordning fastsættes harmoniserede regler
formidlingstjenester i det indre marked. Der fastsættes navnlig:
(a)
for
levering
af
en ramme for tjenesteyderes betingede fritagelse for formidleransvar
49
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper
for,
hvordan
medlemsstaterne
skal
kontrollere
Kommissionens
udøvelse
af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA
44
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(b)
(c)
2.
regler om specifikke due diligence-forpligtelser, der er skræddersyet til visse
specifikke kategorier af udbydere af formidlingstjenester
regler om gennemførelse og håndhævelse af denne forordning, herunder
vedrørende samarbejde og koordinering mellem de kompetente myndigheder.
at bidrage til et velfungerende indre marked for formidlingstjenester
at fastsætte ensartede regler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt
onlinemiljø, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, er
effektivt beskyttet.
Målene med denne forordning er:
(a)
(b)
3.
Denne forordning finder anvendelse på formidlingstjenester, der leveres til
tjenestemodtagere, som er etableret eller har bopæl i Unionen, uanset hvor udbyderne
af disse tjenester er etableret.
Denne forordning finder ikke anvendelse på tjenester, der ikke er
formidlingstjenester, eller på krav til sådanne tjenester, uanset om tjenesterne leveres
via en formidlingstjeneste.
Denne forordning finder anvendelse med forbehold af reglerne fastsat i følgende
lovgivning:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
direktiv 2000/31/EF
direktiv 2010/13/EF
EU-ret om ophavsret og beslægtede rettigheder
forordning (EU).../... om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret
onlineindhold
forordning (EU).../... om europæiske editions- og sikringskendelser om
elektronisk bevismateriale i straffesager og direktiv (EU).../... om
harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på
indsamling af bevismateriale i straffesager
forordning (EU) 2019/1148
forordning (EU) 2019/1150
EU-ret om forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, herunder forordning
(EU) 2017/2394
EU-ret om beskyttelse af personoplysninger, navnlig forordning (EU)
2016/679 og direktiv 2002/58/EF.
Artikel 2
Definitioner
4.
5.
(f)
(g)
(h)
(i)
I denne forordning forstås ved:
(a)
(b)
(c)
"informationssamfundstjenester": tjenester som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), i
direktiv (EU) 2015/1535
"tjenestemodtager": enhver fysisk eller juridisk person, som anvender den
pågældende formidlingstjeneste
"forbruger": en fysisk person, der ikke handler som led i sin handelsmæssige eller
erhvervsmæssige virksomhed
DA
45
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(d)
"at udbyde tjenester i Unionen": at gøre det muligt for juridiske eller fysiske personer
i en eller flere medlemsstater at anvende tjenester fra en udbyder af
informationssamfundstjenester, som har en væsentlig tilknytning til Unionen. En
sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis udbyderen er etableret i
Unionen. Hvis udbyderen ikke er etableret i Unionen, baseres vurderingen af den
væsentlige tilknytning på specifikke faktuelle kriterier såsom:
–
–
et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater eller
målretning af virksomheden mod en eller flere medlemsstater
(e)
"erhvervsdrivende": enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om der
er tale om offentligt eller privat ejerskab, der handler som led i sin handel, sin
industri, sit håndværk eller sit liberale erhverv, herunder via en anden person, der
optræder i vedkommendes navn eller på vedkommendes vegne
"formidlingstjeneste": en af følgende tjenester:
–
"ren videreformidling" ("mere conduit"), der består i transmission på et
kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, eller
levering af adgang til et kommunikationsnet
"caching", der består i transmission på et kommunikationsnet af information,
som leveres af en tjenestemodtager, der involverer automatisk, mellemliggende
og midlertidig oplagring af denne information alene med det formål at gøre
senere transmission af informationen til andre modtagere efter disses
anmodning mere effektiv.
"hosting", der består i oplagring af information leveret af en tjenestemodtager
på dennes anmodning
(f)
–
–
(g)
"ulovligt indhold": enhver form for information, som i sig selv eller i kraft af sin
henvisning til en aktivitet, herunder salg af produkter eller levering af tjenester, ikke
er i overensstemmelse med EU-retten eller en medlemsstats lovgivning, uanset
lovgivningens art eller særlige genstand
"onlineplatform": en udbyder af en hostingtjeneste, som på anmodning af en
tjenestemodtager lagrer og formidler information til offentligheden, medmindre
denne aktivitet udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet til en
anden tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden denne
anden tjeneste, og hvis integration i den anden tjeneste ikke er et middel til at omgå
anvendelsen af denne forordning.
"formidling til offentligheden": at stille information til rådighed for et potentielt
ubegrænset antal tredjeparter efter anmodning fra den tjenestemodtager, der har
leveret informationen
"aftale om fjernsalg": en aftale som defineret i artikel 2, stk. 7, i direktiv 2011/83/EU
"onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted eller en del af et
websted, og applikationer, herunder mobilapplikationer
"koordinator for digitale tjenester i etableringslandet": koordinatoren for digitale
tjenester i den medlemsstat, hvor udbyderen af en formidlingstjeneste er etableret,
eller hvor dennes retlige repræsentant er bosiddende eller etableret
"koordinator for digitale tjenester i destinationslandet": koordinatoren for digitale
tjenester i den medlemsstat, hvor formidlingstjenesten leveres
(h)
(i)
(j)
(k)
(l)
(m)
DA
46
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(n)
"reklame": information, der har til formål at fremme en juridisk eller fysisk persons
budskab, uanset om det sker med kommercielle eller ikkekommercielle formål, og
som vises af en onlineplatform på dennes onlinegrænseflade mod betaling for
specifikt at fremme denne information
"anbefalingssystem": et helt eller delvist automatiseret system, der anvendes af en
onlineplatform til at henvise tjenestemodtagerne til specifik information i sin
onlinegrænseflade, herunder som følge af en søgning, der er indledt af modtageren,
eller som på anden måde bestemmer den relative rækkefølge eller fremtrædende
placering af den viste information
"indholdsmoderation": aktiviteter, der udføres af udbydere af formidlingstjenester
med henblik på at opdage, identificere og håndtere ulovligt indhold eller ulovlig
information leveret af tjenestemodtagere, som er i strid med deres vilkår og
betingelser, herunder foranstaltninger, der berører tilgængeligheden og synligheden
af og adgangen til det pågældende ulovlige indhold eller den pågældende ulovlige
information, f.eks. degradering, hindring af adgang til eller fjernelse heraf, eller
modtagernes mulighed for at levere den pågældende information, f.eks. lukning eller
suspension af en tjenestemodtagers konto
"vilkår og betingelser": alle de vilkår og betingelser eller specifikationer, uanset
deres betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem en udbyder af
formidlingstjenester og tjenestemodtagerne.
(o)
(p)
(q)
Kapitel II
—
Formidleransvar for tjenesteydere
Artikel 3
Ren videreformidling ("mere conduit")
1.
Ved levering af en informationssamfundstjeneste i form af transmission på et
kommunikationsnet af information, der leveres af en tjenestemodtager, eller levering
af adgang til et kommunikationsnet er tjenesteyderen ikke ansvarlig for den
transmitterede information, forudsat at tjenesteyderen:
(a)
(b)
(c)
2.
ikke selv iværksætter transmissionen
ikke udvælger modtageren af transmissionen
ikke udvælger og ikke ændrer den transmitterede information.
Den i stk. 1 omhandlede transmission og levering af adgang omfatter automatisk,
mellemliggende og kortvarig oplagring af transmitteret information, forudsat at
denne oplagring udelukkende tjener til udførelse af transmission på
kommunikationsnettet, og dens varighed ikke overstiger den tid, der med rimelighed
kan antages at være nødvendig til transmissionen.
Denne artikel berører ikke en domstols eller en administrativ myndigheds
muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en
tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
Artikel 4
Caching
3.
1.
I tilfælde af levering af en informationssamfundstjeneste, der består i transmission på
et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, pådrager
tjenesteyderen sig ikke ansvar for automatisk, mellemliggende og midlertidig
DA
47
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
oplagring af denne information foretaget alene med det formål at gøre senere
transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter disses anmodning
mere effektiv, forudsat at tjenesteyderen:
(a)
(b)
(c)
(d)
ikke ændrer informationen
overholder betingelserne for adgang til informationen
overholder reglerne om ajourføring af informationen, angivet på en måde, der
er almindelig anerkendt og anvendt af branchen
ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er almindelig
anerkendt og anvendt i branchen, med det formål at skaffe sig data om
anvendelsen af informationen
straks tager skridt til at fjerne den information, tjenesteyderen har oplagret,
eller til at hindre adgangen til den, når tjenesteyderen får konkret kendskab til,
at informationen er blevet fjernet fra nettet eller adgangen til den hindret, eller
at en domstol eller en administrativ myndighed har krævet informationen
fjernet eller adgangen til den hindret.
(e)
2.
Denne artikel berører ikke en domstols eller en administrativ myndigheds
muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en
tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
Artikel 5
Hosting
1.
I tilfælde af levering af en informationssamfundstjeneste, som består i oplagring af
information leveret af en tjenestemodtager, pådrager tjenesteyderen sig ikke ansvar
for information oplagret på anmodning af en tjenestemodtager, forudsat at
tjenesteyderen:
(a)
ikke har konkret kendskab til den ulovlige aktivitet eller det ulovlige indhold
og, for så vidt angår erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold eller
omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller det ulovlige indhold
fremgår, eller
fra det øjeblik, hvor tjenesteyderen får et sådant kendskab, straks tager skridt til
at fjerne det ulovlige indhold eller hindre adgangen hertil.
(b)
2.
3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor tjenestemodtageren handler under tjenesteyderens
myndighed eller kontrol.
Stk.
1
finder
ikke
anvendelse
på
ansvar
i
henhold
til
forbrugerbeskyttelseslovgivningen for onlineplatforme, der giver forbrugere
mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, hvis en sådan
onlineplatform præsenterer den specifikke information eller på anden måde muliggør
den pågældende specifikke transaktion på en måde, der ville få en rimelig
velunderrettet gennemsnitsforbruger til at tro, at den information eller det produkt
eller den tjeneste, der er genstand for transaktionen, enten leveres af
onlineplatformen selv eller af en tjenestemodtager, der handler under platformens
myndighed eller kontrol.
Denne artikel berører ikke en domstols eller en administrativ myndigheds
muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en
tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
4.
DA
48
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 6
Frivillige undersøgelser på eget initiativ og overholdelse af lovgivningen
Udbydere af formidlingstjenester anses ikke for at være udelukket fra de ansvarsfritagelser,
der er omhandlet i artikel 3, 4 og 5, udelukkende fordi de gennemfører frivillige undersøgelser
på eget initiativ eller andre aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og fjerne eller
hindre adgangen til ulovligt indhold eller træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde
kravene i EU-retten, herunder kravene i denne forordning.
Artikel 7
Ingen generelle forpligtelser til at overvåge eller aktivt undersøge forhold
Udbydere af formidlingstjenester må ikke pålægges en generel forpligtelse til at overvåge den
information, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller
omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed.
Artikel 8
Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold
1.
Ved modtagelsen af et påbud om at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, der
er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på
grundlag af gældende EU-ret eller national ret, underretter udbydere af
formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den
myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets virkninger med nærmere angivelse af
de trufne foranstaltninger og tidspunktet herfor.
Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede påbud opfylder følgende
betingelser:
(a)
påbuddene indeholder følgende elementer:
–
en begrundelse for, hvorfor informationen er ulovligt indhold, med
henvisning til den specifikke bestemmelse i EU-retten eller national ret,
der er overtrådt
information om en eller URL'er (Uniform Resource Locators) og om
nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det
pågældende ulovlige indhold
information om klagemuligheder for
tjenestemodtager, der leverede indholdet
tjenesteyderen
og
den
2.
–
–
(b)
påbuddets territoriale anvendelsesområde i henhold til gældende regler i EU-
retten og national ret, herunder chartret, og i påkommende tilfælde generelle
folkeretlige principper, går ikke videre, end hvad der er strengt nødvendigt for
at nå dets mål
påbuddet affattes på det sprog, som tjenesteyderen har angivet, og sendes til det
kontaktpunkt, som tjenesteyderen har udpeget i overensstemmelse med
artikel 10.
(c)
3.
Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor den retslige eller
administrative myndighed, der har udstedt påbuddet, er beliggende, fremsender uden
unødig forsinkelse en kopi af det i stk. 1 omhandlede påbud til alle andre digitale
tjenestekoordinatorer via det system, der er oprettet i henhold til artikel 67.
DA
49
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
4.
De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke krav i henhold til
nationale strafferetlige retsplejeregler, der er i overensstemmelse med EU-retten.
Artikel 9
Påbud om at give oplysninger
1.
Ved modtagelsen af et påbud om at give en specifik oplysning om en eller flere
specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er udstedt af de relevante nationale
retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller
national ret, underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med
EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets
modtagelse og virkninger.
Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede påbud opfylder følgende
betingelser:
(a)
påbuddene indeholder følgende elementer:
–
en begrundelse for det formål, som oplysningerne er nødvendige til, og
for, hvorfor kravet om at give oplysningerne er nødvendigt og
forholdsmæssigt for at fastslå, om modtagerne af formidlingstjenesterne
overholder gældende EU-regler eller nationale regler, medmindre en
sådan begrundelse ikke kan gives af hensyn til forebyggelse,
efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger
information om klagemuligheder for tjenesteyderen og for modtagerne af
den pågældende tjeneste
2.
–
(b)
påbuddet forpligter kun tjenesteyderen til at give oplysninger, der allerede er
indsamlet med henblik på levering af tjenesteydelsen, og som er under
tjenesteyderens kontrol
påbuddet affattes på det sprog, som tjenesteyderen har angivet, og sendes til det
kontaktpunkt, som tjenesteyderen har udpeget i overensstemmelse med
artikel 10.
(c)
3.
Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor den nationale retslige
eller administrative myndighed, der har udstedt påbuddet, er beliggende, fremsender
uden unødig forsinkelse en kopi af det i stk. 1 omhandlede påbud til alle digitale
tjenestekoordinatorer via det system, der er oprettet i henhold til artikel 67.
De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke krav i henhold til
nationale strafferetlige retsplejeregler, der er i overensstemmelse med EU-retten.
4.
DA
50
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Kapitel III
Due diligence-forpligtelser for et gennemsigtigt og sikkert
onlinemiljø
A
FDELING
1
B
ESTEMMELSER
,
SOM FINDER ANVENDELSE PÅ ALLE UDBYDERE AF
FORMIDLINGSTJENESTER
Artikel 10
Kontaktpunkter
1.
Udbydere af formidlingstjenester opretter et fælles kontaktpunkt, der giver mulighed
for direkte elektronisk kommunikation med medlemsstaternes myndigheder,
Kommissionen og det i artikel 47 omhandlede råd for digitale tjenester, med henblik
på anvendelsen af denne forordning.
Udbydere af formidlingstjenester offentliggør de oplysninger, der er nødvendige for
at identificere og kommunikere med deres fælles kontaktpunkter på en nem måde.
Udbydere af formidlingstjenester angiver i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2,
det eller de officielle EU-sprog, som kan anvendes i kommunikationen med deres
kontaktpunkter, og det skal omfatte mindst ét af de officielle sprog i den
medlemsstat, hvor udbyderen af formidlingstjenester har sit hovedforretningssted,
eller hvor dennes retlige repræsentant er bosiddende eller etableret.
Artikel 11
Retlige repræsentanter
1.
Udbydere af formidlingstjenester, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder
tjenester i Unionen, udpeger skriftligt en juridisk eller fysisk person som deres retlige
repræsentant i en af de medlemsstater, hvor de udbyder deres tjenester.
Udbydere af formidlingstjenester bemyndiger deres retlige repræsentanter til at
modtage henvendelser ud over eller i stedet for udbyderen fra medlemsstaternes
myndigheder, Kommissionen og rådet for digitale tjenester i forbindelse med alle
spørgsmål, der er nødvendige for modtagelsen, overholdelsen og håndhævelsen af
afgørelser, som er udstedt i forbindelse med denne forordning. Udbydere af
formidlingstjenester giver deres retlige repræsentant de nødvendige beføjelser og
ressourcer til at samarbejde med medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og
rådet for digitale tjenester og efterlever disse afgørelser.
Den udpegede retlige repræsentant kan drages til ansvar for manglende overholdelse
af forpligtelserne i henhold til denne forordning, uden at det berører udbyderen af
formidlingstjenesters ansvar og de søgsmål, der vil kunne anlægges over for denne.
Udbydere af formidlingstjenester meddeler navn, adresse, e-mailadresse og
telefonnummer på deres retlige repræsentant til koordinatoren for digitale tjenester i
den medlemsstat, hvor denne retlige repræsentant er bosiddende eller etableret. De
påser, at disse oplysninger er ajourførte.
Udpegningen af en retlig repræsentant i Unionen i henhold til stk. 1 udgør ikke en
etablering i Unionen.
2.
3.
2.
3.
4.
5.
DA
51
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 12
Vilkår og betingelser
1.
Udbydere af formidlingstjenester medtager oplysninger om de begrænsninger, som
de måtte pålægge brugen af deres tjenester med hensyn til information leveret af
tjenestemodtagerne, i deres vilkår og betingelser. Disse oplysninger skal omfatte
oplysninger om politikker, procedurer, foranstaltninger og værktøjer, der anvendes
med henblik på indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstagning og
menneskelig gennemgang. De skal affattes i et klart og utvetydigt sprog og være
offentligt tilgængelige i et lettilgængeligt format.
Udbydere af formidlingstjenester handler med omhu og på en objektiv og
forholdsmæssigt afpasset måde ved anvendelsen og håndhævelsen af de
begrænsninger, der er omhandlet i stk. 1, under behørig hensyntagen til alle
involverede parters rettigheder og legitime interesser, herunder tjenestemodtagernes
relevante grundlæggende rettigheder som nedfældet i chartret.
2.
Artikel 13
Rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed for udbydere af formidlingstjenester
1.
Udbydere af formidlingstjenester offentliggør mindst én gang om året klare, let
forståelige og detaljerede rapporter om enhver indholdsmoderation, de har foretaget i
den pågældende periode. Disse rapporter skal navnlig indeholde oplysninger om
følgende, alt efter hvad der er relevant:
(a)
antal påbud modtaget fra medlemsstaternes myndigheder, kategoriseret efter
den pågældende form for ulovligt indhold, herunder påbud udstedt i
overensstemmelse med artikel 8 og 9, og den gennemsnitlige tid, det tog at
træffe de påbudte foranstaltninger
antal anmeldelser indgivet i overensstemmelse med artikel 14, kategoriseret
efter den pågældende form for påstået ulovligt indhold og efter foranstaltninger
truffet på baggrund af anmeldelserne, hvor der sondres mellem, om
foranstaltningerne blev truffet på grundlag af lovgivningen eller de vilkår og
betingelser, der gælder for udbyderen, og den gennemsnitlige tid, det tog at
træffe foranstaltningerne
indholdsmoderation på tjenesteyderens eget initiativ, herunder antallet og typen
af trufne foranstaltninger, der påvirker tilgængeligheden og synligheden af og
adgangen til information leveret af tjenestemodtagerne, og tjenestemodtagernes
mulighed for at levere information, kategoriseret efter begrundelsen og
grundlaget for at træffe disse foranstaltninger
antal klager modtaget gennem det interne klagebehandlingssystem, der er
omhandlet i artikel 17, grundlaget for disse klager, afgørelser truffet
vedrørende disse klager, den gennemsnitlige tid, det tog at træffe disse
afgørelser, og antal gange, disse afgørelser blev omstødt.
(b)
(c)
(d)
2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, der er
mikrovirksomheder eller små virksomheder som omhandlet i bilaget til henstilling
2003/361/EF.
DA
52
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
A
FDELING
2
S
UPPLERENDE BESTEMMELSER
,
SOM FINDER ANVENDELSE PÅ UDBYDERE AF
HOSTINGTJENESTER
,
HERUNDER ONLINEPLATFORME
Artikel 14
Anmeldelses- og fjernelsesmekanismer
1.
Udbydere af hostingtjenester indfører mekanismer, der gør det muligt for enhver
enkeltperson eller enhed at underrette dem om tilstedeværelsen på deres tjeneste af
specifik information, som den pågældende person eller enhed anser for at være
ulovligt indhold. Disse ordninger skal være let tilgængelige og brugervenlige og
udelukkende give mulighed for anmeldelse ad elektronisk vej.
De mekanismer, der er omhandlet i stk. 1, skal gøre det lettere at indgive
tilstrækkelig præcise og underbyggede anmeldelser, på grundlag af hvilke en
påpasselig erhvervsdrivende kan identificere det pågældende indholds ulovlighed.
Med henblik herpå træffer tjenesteyderne de nødvendige foranstaltninger til at
muliggøre og lette indgivelsen af anmeldelser, der skal indeholde alle følgende
elementer:
(a)
(b)
en begrundelse for, hvorfor den pågældende person eller enhed anser den
pågældende information for at være ulovligt indhold
en klar angivelse af den elektroniske adresse for den pågældende information,
navnlig den eller de nøjagtige URL'er, og om nødvendigt yderligere
oplysninger, der gør det muligt at identificere det ulovlige indhold
navn og e-mailadresse på den person eller enhed, der indgiver anmeldelsen,
medmindre der er tale om information, som anses for at involvere en af de
lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7 i direktiv 2011/93/EU
en erklæring, hvori den person eller enhed, der indgiver anmeldelsen,
bekræfter, at den pågældende i god tro mener, at oplysningerne og påstandene
deri er nøjagtige og fuldstændige.
2.
(c)
(d)
3.
Anmeldelser, der indeholder de i stk. 2 omhandlede oplysninger, anses for at
tilvejebringe konkret kendskab med henblik på artikel 5 til den pågældende
specifikke information.
Hvis anmeldelsen indeholder navn og e-mailadresse på den person eller enhed, der
har indgivet den, sender udbyderen af hostingtjenester straks en bekræftelse på
modtagelsen af anmeldelsen til den pågældende person eller enhed.
Udbyderen giver også uden unødig forsinkelse den pågældende person eller enhed
meddelelse om sin afgørelse vedrørende den information, som anmeldelsen vedrører,
og informerer om mulighederne for at klage over den pågældende afgørelse.
Udbydere af hostingtjenester behandler alle anmeldelser, som de modtager gennem
de i stk. 1 omhandlede mekanismer, og træffer deres afgørelser om den information,
som anmeldelserne vedrører, rettidigt, omhyggeligt og objektivt. Hvis de anvender
automatiserede metoder til denne behandling eller beslutningstagning, medtager de
oplysninger om en sådan anvendelse i den i stk. 4 omhandlede bekræftelse.
4.
5.
6.
DA
53
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 15
Begrundelse
1.
Når en udbyder af hostingtjenester beslutter at fjerne eller hindre adgangen til
specifik information leveret af tjenestemodtagerne, underretter udbyderen, uanset
hvilke midler der anvendes til at opdage, identificere eller fjerne eller hindre
adgangen til denne information, og uanset begrundelsen for afgørelsen, senest på
tidspunktet for fjernelsen eller hindringen af adgang modtageren om afgørelsen med
en klar og specifik begrundelse for den pågældende afgørelse.
Den i stk. 1 omhandlede begrundelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:
(a)
oplysninger om, hvorvidt afgørelsen indebærer enten fjernelse eller hindring af
adgang til informationen, og i givet fald oplysninger om det territoriale
anvendelsesområde for hindringen af adgang
oplysninger om de forhold og omstændigheder, der ligger til grund for
afgørelsen, herunder i påkommende tilfælde om afgørelsen blev truffet i
henhold til en anmeldelse indgivet i overensstemmelse med artikel 14
hvis det er relevant, oplysninger om anvendelsen af automatiserede metoder til
at træffe afgørelsen, herunder om det indhold, der blev truffet afgørelse om, var
blevet opdaget eller identificeret ved anvendelse af automatiserede metoder
hvis afgørelsen vedrører påstået ulovligt indhold, en henvisning til det
påberåbte retsgrundlag og en forklaring på, hvorfor informationen anses for at
være ulovligt indhold
hvis afgørelsen er baseret på informationens påståede uforenelighed med
udbyderens vilkår og betingelser, en henvisning til det påberåbte aftalegrundlag
og en forklaring på, hvorfor informationen anses for at være i strid med dette
grundlag
oplysninger om de muligheder, som tjenestemodtageren har for at klage over
afgørelsen, navnlig gennem interne klagebehandlingsmekanismer, udenretslig
tvistbilæggelse og domstolsprøvelse.
2.
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
3.
De oplysninger, som udbyderne af hostingtjenester giver i overensstemmelse med
denne artikel, skal være klare og let forståelige og så præcise og specifikke som
muligt under de givne omstændigheder. Oplysningerne skal navnlig være af en sådan
art, at den pågældende tjenesteyder kan udnytte de i stk. 2, litra f), omhandlede
klagemuligheder effektivt.
Udbydere af hostingtjenester offentliggør de i stk. 1 omhandlede afgørelser og
begrundelser i en offentligt tilgængelig database, der forvaltes af Kommissionen.
Disse oplysninger må ikke indeholde personoplysninger.
4.
A
FDELING
3
S
UPPLERENDE BESTEMMELSER
,
SOM FINDER ANVENDELSE PÅ
ONLINEPLATFORME
Artikel 16
Fritagelse mikrovirksomheder og små virksomheder
Denne afdeling finder ikke anvendelse på onlineplatforme, der er mikrovirksomheder eller
små virksomheder som defineret i bilaget til henstilling 2003/361/EF.
DA
54
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 17
Internt klagebehandlingssystem
1.
Onlineplatforme giver i en periode på mindst seks måneder efter den i dette stykke
omhandlede afgørelse tjenestemodtagerne adgang til et effektivt internt
klagebehandlingssystem, som gør det muligt at indgive klager elektronisk og gratis
over følgende afgørelser truffet af onlineplatformen med den begrundelse, at
informationen leveret af modtagerne er ulovligt indhold eller i strid med platformens
vilkår og betingelser:
(a)
(b)
(c)
2.
afgørelser om at fjerne eller hindre adgangen til information
afgørelser om helt eller delvis at suspendere eller ophøre med at levere
tjenesten til modtagerne
afgørelser om at suspendere eller lukke modtagernes konto.
Onlineplatforme sikrer, at deres interne klagebehandlingssystemer er let
tilgængelige, brugervenlige og giver mulighed for og letter indgivelsen af
tilstrækkelig præcise og underbyggede klager.
Onlineplatforme
behandler
klager
indgivet
gennem
deres
interne
klagebehandlingssystem rettidigt, omhyggeligt og objektivt. Hvis en klage
indeholder tilstrækkelige grunde til, at onlineplatformen kan antage, at den
information, klagen vedrører, ikke er ulovlig og ikke er i strid med platformens vilkår
og betingelser eller indeholder information, der tyder på, at klagerens adfærd ikke
berettiger til suspension eller ophør af tjenesten eller kontoen, ændrer platformen
uden unødig forsinkelse sin i stk. 1 omhandlede afgørelse.
Onlineplatforme underretter uden unødig forsinkelse klagerne om deres afgørelse om
den information, klagen vedrører, og om muligheden for udenretslig bilæggelse af
tvister, jf. artikel 18, og andre tilgængelige klagemuligheder.
Onlineplatforme påser, at de afgørelser, der er omhandlet i stk. 4, ikke udelukkende
træffes på grundlag af automatiserede metoder.
Artikel 18
Udenretslig bilæggelse af tvister
3.
4.
5.
1.
Tjenestemodtagere, til hvem de i artikel 17, stk. 1, omhandlede afgørelser er
adresseret, kan vælge ethvert udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, der er certificeret i
overensstemmelse med stk. 2, med henblik på at bilægge tvister vedrørende disse
afgørelser, herunder klager, som ikke kan løses ved hjælp af det i nævnte artikel
omhandlede interne klagebehandlingssystem. Onlineplatforme samarbejder i god tro
med det udvalgte organ om bilæggelsen af tvisten og er bundet af den afgørelse, der
træffes af organet.
Første afsnit berører ikke den pågældende modtagers ret til at indbringe afgørelsen
for en domstol i overensstemmelse med gældende ret.
2.
Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor det udenretslige
tvistbilæggelsesorgan er etableret, certificerer organet efter anmodning fra det
pågældende organ, hvis organet har godtgjort, at det opfylder alle følgende
betingelser:
(a)
organet er upartisk og uafhængigt af onlineplatforme og modtagere af den
tjeneste, der leveres af onlineplatformene
DA
55
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(b)
organet har den nødvendige ekspertise, for så vidt angår de spørgsmål, der
opstår på et eller flere særlige områder i tilknytning til ulovligt indhold, eller
for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af vilkår og betingelser for en
eller flere typer onlineplatforme, hvilket giver organet mulighed for at bidrage
effektivt til bilæggelsen af en tvist
tvistbilæggelsen
er
let
kommunikationsteknologi
tilgængelig
ved
brug
af
elektronisk
(c)
(d)
(e)
organet kan bilægge tvister hurtigt, effektivt og omkostningseffektivt og på
mindst ét af Unionens officielle sprog
tvistbilæggelsen finder sted i overensstemmelse med klare og retfærdige
procedureregler.
Koordinatoren for digitale tjenester anfører i påkommende tilfælde i certifikatet
organets særlige ekspertiseområder og det eller de officielle EU-sprog, som organet
kan bilægge tvister på, jf. første afsnit, litra b) og d).
3.
Hvis organet træffer afgørelse om tvisten til fordel for tjenestemodtageren, godtgør
onlineplatformen modtageren alle gebyrer og andre rimelige udgifter, som
modtageren har betalt eller skal betale i forbindelse med tvistbilæggelsen. Hvis
organet afgør tvisten til fordel for onlineplatformen, skal modtageren ikke godtgøre
gebyrer eller andre udgifter, som onlineplatformen har betalt eller skal betale i
forbindelse med tvistbilæggelsen.
De gebyrer, som organet opkræver for tvistbilæggelsen, skal være rimelige og må
under ingen omstændigheder overstige omkostningerne herved.
Certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer skal oplyse de berørte
tjenestemodtagere og den berørte onlineplatform om gebyrerne eller de mekanismer,
der anvendes til at fastsætte gebyrerne, inden de indleder i tvistbilæggelsen.
4.
Medlemsstaterne kan oprette udenretslige tvistbilæggelsesorganer med henblik på
stk. 1 eller støtte aktiviteterne i en række af eller i alle de udenretslige
tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret i overensstemmelse med stk. 2.
Medlemsstaterne sikrer, at ingen af deres aktiviteter udført i henhold til første afsnit
påvirker deres koordinatorer for digitale tjenesters mulighed for at certificere de
pågældende organer i overensstemmelse med stk. 2.
5.
Koordinatorerne for digitale tjenester underretter Kommissionen om de udenretslige
tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret i overensstemmelse med stk. 2,
herunder i givet fald om de specifikationer, der er omhandlet i nævnte stykkes andet
afsnit. Kommissionen offentliggør en liste over disse organer, herunder over disse
specifikationer, på et særligt websted og holder den ajour.
Denne artikel berører ikke direktiv 2013/11/EU og procedurer for alternativ
tvistbilæggelse og instanser for forbrugere, der er etableret i henhold til nævnte
direktiv.
Artikel 19
Pålidelige indberettere
1.
Onlineplatforme træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger
for at sikre, at behandlingen af anmeldelser, der indgives af pålidelige indberettere
6.
DA
56
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
gennem de mekanismer, der er omhandlet i artikel 14, prioriteres, og at der træffes en
hurtig afgørelse.
2.
Status som pålidelig indberetter i henhold til denne forordning tildeles på grundlag af
en ansøgning fra de enkelte enheder af koordinatoren for digitale tjenester i den
medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, hvis ansøgeren har godtgjort at opfylde alle
følgende betingelser:
(a)
(b)
(c)
3.
ansøger har særlig ekspertise og kompetence til at afsløre, identificere og
anmelde ulovligt indhold
ansøger repræsenterer kollektive interesser og er uafhængig af enhver
onlineplatform
ansøger udfører sine aktiviteter med henblik på indgivelse af anmeldelser på
en rettidig, omhyggelig og objektiv måde.
Koordinatorerne for digitale tjenester meddeler Kommissionen og rådet for digitale
tjenester navne, adresser og e-mailadresser på de enheder, som de har tildelt status
som pålidelige indberettere i overensstemmelse med stk. 2.
Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, i en offentligt
tilgængelig database og ajourfører databasen.
Hvis en onlineplatform har oplysninger, der viser, at en pålidelig indberetter har
indgivet et betydeligt antal anmeldelser, der ikke er tilstrækkelig præcise eller
underbyggede, gennem de i artikel 14 omhandlede mekanismer, herunder
oplysninger indsamlet i forbindelse med behandlingen af klager gennem de i
artikel 17, stk. 3, omhandlede interne klagebehandlingssystemer, videregiver
platformen disse oplysninger til koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte den
pågældende enhed status som pålidelig indberetter, med de nødvendige forklaringer
og støttedokumenter.
Koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte enheden status som pålidelig
indberetter, tilbagekalder denne status, hvis koordinatoren efter en undersøgelse
enten på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger modtaget af tredjeparter,
herunder oplysninger fra en onlineplatform i henhold til stk. 5, fastslår, at enheden
ikke længere opfylder betingelserne i stk. 2. Inden tilbagekaldelsen af den
pågældende status giver koordinatoren for digitale tjenester enheden mulighed for at
reagere på resultaterne af dens undersøgelse og dens hensigt om at tilbagekalde
enhedens status som pålidelig indberetter
Kommissionen kan efter høring af rådet for digitale tjenester udstede retningslinjer
for at bistå onlineplatforme og koordinatorer af digitale tjenester i anvendelsen af stk.
5 og 6.
Artikel 20
Foranstaltninger og beskyttelse mod misbrug
4.
5.
6.
7.
1.
Onlineplatforme suspenderer i en rimelig periode og efter udstedelse af en
forudgående advarsel leveringen af deres tjenester til tjenestemodtagere, der ofte
leverer åbenbart ulovligt indhold.
Onlineplatforme suspenderer i en rimelig periode og efter udstedelse af en
forudgående advarsel behandlingen af anmeldelser og klager indgivet gennem de i
artikel 14 og 17 omhandlede anmeldelses- og fjernelsesmekanismer og interne
2.
DA
57
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
klagebehandlingssystemer af enkeltpersoner eller enheder eller af klagere, som ofte
indgiver anmeldelser eller klager, der er åbenbart grundløse.
3.
Onlineplatforme vurderer fra sag til sag rettidigt, omhyggeligt og objektivt, om en
modtager, en enkeltperson, en enhed eller en klager er involveret i misbrug som
omhandlet i stk. 1 og 2, under hensyntagen til alle relevante forhold og
omstændigheder, der fremgår tydeligt af de oplysninger, som er tilgængelige for
onlineplatformen. Disse omstændigheder skal mindst omfatte:
(a)
(b)
(c)
(d)
4.
det samlede antal eksempler på åbenbart ulovligt indhold eller åbenbart
grundløse anmeldelser eller klager indgivet i det forløbne år
den relative andel heraf i forhold til det samlede antal leverede informationer
eller indgivne anmeldelser i det forløbne år
grovheden af misbrugen og konsekvenserne heraf
modtagerens, enkeltpersonens, enhedens eller klagerens hensigt.
Onlineplatforme fastsætter på en klar og detaljeret måde deres politik med hensyn til
misbrug som omhandlet i stk. 1 og 2 i deres vilkår og betingelser, herunder med
hensyn til de forhold og omstændigheder, som de tager hensyn til ved vurderingen af,
om en bestemt adfærd udgør misbrug, og af suspensionens varighed.
Artikel 21
Anmeldelse af mistanke om strafbare handlinger
1.
Hvis en onlineplatform får kendskab til oplysninger, der giver anledning til mistanke
om, at der er begået, bliver begået eller sandsynligvis vil blive begået en alvorlig
strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed,
underretter den straks de retshåndhævende eller retslige myndigheder i den eller de
berørte medlemsstater om sin mistanke og giver alle tilgængelige relevante
oplysninger.
Hvis onlineplatformen ikke med rimelig sikkerhed kan identificere den berørte
medlemsstat, underretter den de retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat,
hvor platformen er etableret eller har sin retlige repræsentant, eller Europol.
Med henblik på anvendelsen af denne artikel er den berørte medlemsstat den
medlemsstat, hvori den formodede lovovertrædelse har fundet sted, finder sted og
sandsynligvis vil finde sted, eller den medlemsstat, hvori den formodede
lovovertræder er bosiddende eller etableret, eller den medlemsstat, hvori offeret for
den formodede lovovertrædelse er bosiddende eller etableret.
Artikel 22
Erhvervsdrivendes sporbarhed
2.
1.
En onlineplatform, der giver forbrugerne mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med
erhvervsdrivende, sikrer, at de erhvervsdrivende kun kan anvende dens tjenester til at
fremme budskaber om eller udbyde produkter eller tjenester til forbrugere, som
befinder sig i Unionen, hvis onlineplatformen forud for anvendelsen af dens tjenester
har indhentet følgende oplysninger:
(a)
navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende
DA
58
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0060.png
(b)
en kopi af den erhvervsdrivendes identifikationsdokument eller enhver anden
form for elektronisk identifikation som defineret i artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014
50
den erhvervsdrivendes bankkontooplysninger, hvis den erhvervsdrivende er en
fysisk person
navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende som
defineret i artikel 3, nr. 13), og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/1020
51
eller enhver relevant EU-retsakt
hvis den erhvervsdrivende er optaget i et handelsregister eller et lignende
offentligt register, det handelsregister, hvori den erhvervsdrivende er
registreret, og vedkommendes registreringsnummer eller tilsvarende
identifikationsmidler i dette register
en selvcertificering fra den erhvervsdrivende, der forpligter sig til kun at
udbyde produkter eller tjenester, der er i overensstemmelse med de gældende
regler i EU-retten.
(c)
(d)
(e)
(f)
2.
Efter modtagelsen af disse oplysninger gør onlineplatformen en rimelig indsats for at
vurdere, om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), d) og e), er pålidelige,
ved brug af frit tilgængelige officielle onlinedatabaser eller onlinegrænseflader, der
stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen, eller gennem anmodninger til
den erhvervsdrivende om at fremlægge dokumentation fra pålidelige kilder.
Hvis onlineplatformen får mistanke om, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger fra
den pågældende erhvervsdrivende er unøjagtige eller ufuldstændige, anmoder den
pågældende platform den erhvervsdrivende om at rette oplysningerne straks eller
inden for den frist, der er fastsat i EU-retten og national ret, i det omfang det er
nødvendigt for at sikre, at alle oplysninger er nøjagtige og fuldstændige.
Hvis den erhvervsdrivende undlader at rette eller supplere disse oplysninger,
suspenderer onlineplatformen leveringen af sin tjeneste til den erhvervsdrivende,
indtil anmodningen er efterkommet.
3.
4.
Onlineplatformen lagrer de oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 1 og 2, på
en sikker måde, så længe kontraktforholdet med den pågældende erhvervsdrivende
består. Den sletter efterfølgende oplysningerne.
Med forbehold af stk. 2 videregiver platformen kun oplysningerne til tredjeparter,
hvis dette kræves i henhold til gældende ret, herunder i forbindelse med de i artikel 9
omhandlede påbud og eventuelle påbud udstedt af medlemsstaternes kompetente
myndigheder eller Kommissionen med henblik på udførelsen af deres opgaver i
henhold til denne forordning.
Onlineplatformen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), d), e) og f),
til rådighed for tjenestemodtagerne på en klar, lettilgængelig og forståelig måde.
5.
6.
50
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og
tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv
1999/93/EF.
51
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr.
305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
DA
59
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
7.
Onlineplatformen udformer og organiserer sin onlinegrænseflade på en måde, der
giver erhvervsdrivende mulighed for at opfylde deres forpligtelser med hensyn til
oplysninger forud for aftaleindgåelsen og oplysninger om produktsikkerhed i
henhold til gældende EU-ret.
Artikel 23
Rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed for udbydere af onlineplatforme
1.
Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, skal onlineplatforme medtage
oplysninger om følgende i de rapporter, der er omhandlet i nævnte artikel:
(a)
antal tvister indbragt for de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, der er
omhandlet i artikel 18, udfaldet af tvistbilæggelsen og den gennemsnitlige tid,
det tog at afslutte tvistbilæggelsesprocedurerne
antal suspensioner i henhold til artikel 20, idet der skelnes mellem suspensioner
som følge af levering af åbenbart ulovligt indhold, indgivelse af åbenbart
grundløse anmeldelser og indgivelse af åbenbart grundløse klager
enhver anvendelse af automatiske metoder med henblik på
indholdsmoderation, herunder nærmere angivelse af de præcise formål,
indikatorer for nøjagtigheden af de automatiske metoder med hensyn til at
opfylde disse formål og eventuelle garantier.
(b)
(c)
2.
Onlineplatforme offentliggør mindst én gang hver sjette måned oplysninger om
antallet af aktive tjenestemodtagere i gennemsnit pr. måned i hver medlemsstat
beregnet som et gennemsnit over de seneste seks måneder i overensstemmelse med
den metode, der er fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 25,
stk. 2.
Onlineplatforme meddeler koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet på
dennes anmodning de i stk. 2 omhandlede oplysninger, som ajourføres frem til
tidspunktet for en sådan anmodning. Koordinatoren for digitale tjenester kan kræve,
at onlineplatformen giver yderligere oplysninger om den beregning, der er omhandlet
i nævnte stykke, herunder forklaringer og dokumentation for de anvendte data. Disse
oplysninger må ikke indeholde personoplysninger.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge
skabeloner for form og indhold og andre enkeltheder i de rapporter, der udarbejdes i
henhold til stk. 1.
Artikel 24
Gennemsigtighed i onlinereklamer
3.
4.
Onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, sikrer, at
tjenestemodtagerne for hver specifik reklame, der vises til hver enkelt modtager, på en klar og
utvetydig måde og i realtid kan identificere:
(a)
(b)
(c)
at den viste information er en reklame
den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne reklamen vises
relevante oplysninger om de vigtigste parametre, der anvendes til at bestemme den
modtager, som reklamen er rettet til.
DA
60
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
A
FDELING
4
S
UPPLERENDE FORPLIGTELSER FOR MEGET STORE ONLINEPLATFORME
VEDRØRENDE STYRING AF SYSTEMISKE RISICI
Artikel 25
Meget store onlineplatforme
1.
Denne afdeling finder anvendelse på onlineplatforme, der leverer deres tjenester til et
gennemsnitligt antal aktive modtagere af tjenesten i Unionen på 45 mio. EUR eller
derover pr. måned beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i de i
stk. 3 omhandlede delegerede retsakter.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 med
henblik på at justere det gennemsnitlige antal modtagere af tjenesten i Unionen pr.
måned som omhandlet i stk. 1, hvis befolkningstallet i Unionen stiger eller falder
med mindst 5 % i forhold til befolkningstallet i 2020 eller
—
efter justeringen ved
hjælp af en delegeret retsakt
—
befolkningstallet i det år, hvor den seneste
delegerede retsakt blev vedtaget. I så fald justerer Kommissionen antallet, således at
det svarer til 10 % af Unionens befolkning det år, hvor den vedtager den delegerede
retsakt, rundet op eller ned, således at antallet kan udtrykkes i millioner.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 efter
høring af rådet for digitale tjenester med henblik på at fastsætte en specifik metode til
beregning af antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen i gennemsnit pr.
måned med henblik på stk. 1. Metoden fastsætter navnlig, hvordan befolkningstallet i
Unionen skal beregnes, og kriterierne for beregning af antallet af aktive modtagere af
tjenesten i Unionen i gennemsnit pr. måned under hensyntagen til forskellige
tilgængelighedsfunktioner.
Koordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet kontrollerer mindst hver
sjette måned, om antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen på
onlineplatforme under deres jurisdiktion svarer til eller højere end det antal, der er
omhandlet i stk. 1. På grundlag af denne kontrol træffer koordinatoren afgørelse om
at udpege onlineplatformen som en meget stor onlineplatform med henblik på denne
forordning eller om at bringe udpegelsen til ophør og underretter uden unødig
forsinkelse den berørte onlineplatform og Kommissionen om denne afgørelse.
Kommissionen sikrer, at listen over udpegede meget store onlineplatforme
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, og ajourfører listen.
Forpligtelserne i denne afdeling finder anvendelse eller ophører med at finde
anvendelse på de berørte meget store onlineplatforme fire måneder efter denne
offentliggørelse.
Artikel 26
Risikovurdering
1.
Meget store onlineplatforme identificerer, analyserer og vurderer mindst én gang om
året fra anvendelsesdatoen som fastsat i artikel 25, stk. 4, andet afsnit, eventuelle
væsentlige systemiske risici forbundet med deres tjenester og brugen heraf i
Unionen. Denne risikovurdering er specifik for deres tjenester og omfatter følgende
systemiske risici:
(a)
udbredelse af ulovligt indhold gennem deres tjenester
2.
3.
4.
DA
61
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(b)
negativ indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder til respekt
for privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfrihed, forbuddet mod
forskelsbehandling og børns rettigheder som nedfældet i artikel 7, 11, 21 og 24
i chartret
bevidst manipulation af deres tjeneste, herunder ved ikkeautentisk brug eller
automatiseret udnyttelse af tjenesten, med en reel eller forventet negativ
indvirkning på beskyttelsen af folkesundheden, mindreårige, samfundsdebatten
eller reelle eller forventede virkninger for valgprocesser og den offentlige
sikkerhed.
(c)
2.
Ved risikovurderingen tager meget store onlineplatforme navnlig hensyn til, hvordan
deres indholdsmoderationssystemer, anbefalingssystemer og systemer til udvælgelse
og visning af reklamer påvirker de i stk. 1 omhandlede systemiske risici, herunder
den potentielt hurtige og brede udbredelse af ulovligt indhold og af information, der
er i strid med deres vilkår og betingelser.
Artikel 27
Risikobegrænsning
1.
Meget store onlineplatforme indfører rimelige, forholdsmæssige og effektive
afbødende foranstaltninger, som er skræddersyet til de specifikke systemiske risici,
der er identificeret i henhold til artikel 26. Sådanne foranstaltninger kan, hvor det er
relevant, omfatte:
(a)
tilpasning af indholdsmoderations- eller -anbefalingssystemer, deres
beslutningsprocesser, deres tjenesters funktionaliteter eller funktion eller deres
vilkår og betingelser
målrettede foranstaltninger, der har til formål at begrænse visningen af
reklamer i forbindelse med den tjeneste, de leverer
styrkelse af de interne processer eller tilsynet med deres aktiviteter, navnlig
med hensyn til afdækning af systemiske risici
indledning eller tilpasning af samarbejdet med pålidelige indberettere i
overensstemmelse med artikel 19
indledning eller tilpasning af samarbejdet med andre onlineplatforme gennem
de adfærdskodekser og krisemodeller, der er omhandlet i henholdsvis artikel 35
og 37.
(b)
(c)
(d)
(e)
2.
rådet for digitale tjenester offentliggør i samarbejde med Kommissionen én gang om
året omfattende rapporter, som skal indeholde følgende:
(a)
identifikation og vurdering af de mest fremtrædende og tilbagevendende
systemiske risici indberettet af meget store onlineplatforme eller identificeret
gennem andre informationskilder, navnlig de kilder, der er omhandlet i
artikel 31 og 33
meget store onlineplatformes bedste praksis for afbødning af de identificerede
systemiske risici.
(b)
3.
Kommissionen kan i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjenester udstede
generelle retningslinjer for anvendelsen af stk. 1 i forbindelse med specifikke risici,
navnlig med henblik på at præsentere bedste praksis og anbefale mulige
foranstaltninger under behørig hensyntagen til de mulige konsekvenser af
DA
62
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
foranstaltningerne for alle berørte parters grundlæggende rettigheder som nedfældet i
chartret. I forbindelse med udarbejdelsen af disse retningslinjer afholder
Kommissionen offentlige høringer.
Artikel 28
Uafhængig revision
1.
Meget store onlineplatforme underlægges revisioner for egen regning mindst én gang
om året med henblik på vurdering af overholdelsen af følgende:
(a)
(b)
2.
forpligtelserne i kapitel III
eventuelle tilsagn afgivet i medfør af de adfærdskodekser, der er omhandlet i
artikel 35 og 36, og de kriseprotokoller, der er omhandlet i artikel 37.
er uafhængige af den berørte meget store onlineplatform
har dokumenteret ekspertise inden for risikostyring, teknisk kompetence og
kapacitet
udviser objektivitet og overholder fagetiske standarder, navnlig dokumenteret
ved overholdelse af adfærdskodekser eller passende standarder.
Revisioner, der udføres i henhold til stk. 1, udføres af organisationer, som:
(a)
(b)
(c)
3.
De organisationer, der udfører revisionerne, udarbejder en revisionsrapport for hver
revision. Rapporten skal være skriftlig og som minimum indeholde følgende:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
navn, adresse på og kontaktpunkt for den reviderede meget store
onlineplatform og den omfattede periode
navn og adresse på den organisation, der udfører revisionen
en beskrivelse af de specifikke reviderede elementer og den anvendte metode
en beskrivelse af de vigtigste revisionsresultater
en revisionserklæring
—
enten positiv, positiv med bemærkninger eller negativ
—
om, hvorvidt den reviderede meget store onlineplatform har opfyldt sine
forpligtelser og de i stk. 1 omhandlede tilsagn
hvis revisionserklæringen ikke er positiv, operationelle anbefalinger om
specifikke foranstaltninger til at sikre overholdelse.
(f)
4.
Meget store onlineplatforme, der modtager en revisionsrapport, som ikke er positiv,
tager behørigt hensyn til eventuelle operationelle anbefalinger til dem, således at de
kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre dem. De vedtager senest
en måned efter modtagelsen af disse anbefalinger en revisionsrapport om
gennemførelsen, hvori der redegøres for disse foranstaltninger. Hvis de ikke
gennemfører de operationelle anbefalinger, begrunder de dette i revisionsrapporten
om gennemførelsen og redegør for alternative foranstaltninger, som de måtte have
truffet for at afhjælpe identificerede tilfælde af manglende overholdelse.
Artikel 29
Anbefalingssystemer
1.
Meget store onlineplatforme, der anvender anbefalingssystemer, fastsætter i deres
vilkår og betingelser på en klar, tilgængelig og letforståelig måde de vigtigste
parametre, der anvendes i deres anbefalingssystemer, samt i givet fald
DA
63
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
tjenestemodtagernes muligheder for at ændre eller påvirke de vigtigste parametre,
som de måtte have gjort tilgængelige, herunder mindst én mulighed, som ikke er
baseret på profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679.
2.
Hvis der er flere muligheder i henhold til stk. 1, tilvejebringer meget store
onlineplatforme en let tilgængelig funktionalitet på deres onlinegrænseflade, som gør
det muligt for tjenestemodtageren til enhver tid at vælge og ændre sin foretrukne
mulighed for de enkelte anbefalingssystemer, der bestemmer den relative rækkefølge
af den information, de får vist.
Artikel 30
Yderligere gennemsigtighed i onlinereklamer
1.
Meget store onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, opretter
en database med de i stk. 2 omhandlede oplysninger, som gøres tilgængelig på deres
applikationsprogrammeringsgrænseflader i et år efter, at reklamen blev vist for sidste
gang på deres onlinegrænseflader. De sikrer, at databasen ikke indeholder
personoplysninger om de tjenestemodtagere, som reklamen blev eller kan have været
vist til.
Databasen skal mindst indeholde følgende oplysninger:
(a)
(b)
(c)
(d)
reklamens indhold
den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne reklamen vises
det tidsrum, hvori reklamen blev vist
om det var hensigten, at reklamen skulle vises specifikt til en eller flere
bestemte grupper af tjenestemodtagere, og i givet fald de vigtigste parametre
anvendt til dette formål
samlet antal tjenestemodtagere og i givet fald samlet antal for den eller de
grupper af modtagere, som reklamen specifikt var rettet mod.
Artikel 31
Adgang til oplysninger og kontrol
1.
Meget store onlineplatforme giver koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet eller Kommissionen adgang til de oplysninger, der er nødvendige
for at overvåge og vurdere overholdelsen af denne forordning, efter deres
begrundede anmodning og inden for en rimelig frist som angivet i anmodningen.
Koordinatoren for digitale tjenester og Kommissionen anvender kun de pågældende
oplysninger til disse formål.
Efter begrundet anmodning fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet
eller Kommissionen giver meget store onlineplatforme inden for en rimelig frist som
angivet i anmodningen kontrolunderlagte forskere, der opfylder kravene i denne
artikels stk. 4, adgang til oplysninger alene med henblik på forskning, der bidrager til
at identificere og afklare de i artikel 26, stk. 1, nævnte systemiske risici.
Meget store onlineplatforme giver adgang til oplysninger i henhold til stk. 1 og 2 via
onlinedatabaser eller applikationsprogrammeringsgrænseflader, alt efter hvad der er
relevant.
Kontrolunderlagte forskere skal være tilknyttet akademiske institutioner, være
uafhængige af kommercielle interesser, have dokumenteret ekspertise på de områder,
2.
(e)
2.
3.
4.
DA
64
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
der er knyttet til de undersøgte risici eller relaterede forskningsmetoder, og skal
forpligte sig og være i stand til at opfylde de specifikke krav til datasikkerhed og
fortrolighed, der er knyttet til den enkelte anmodning.
5.
Kommissionen vedtager efter høring af rådet for digitale tjenester delegerede
retsakter, der fastsætter de tekniske betingelser for, hvornår meget store
onlineplatforme skal dele oplysninger i henhold til stk. 1 og 2, og de formål, hvortil
oplysningerne kan anvendes. Disse delegerede retsakter fastsætter de specifikke
betingelser, hvorunder en sådan deling af oplysninger med kontrolunderlagte
forskere kan finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, under
hensyntagen til de berørte meget store onlineplatformes og tjenestemodtageres
rettigheder og interesser, herunder beskyttelsen af fortrolige oplysninger, navnlig
forretningshemmeligheder, og opretholdelse af sikkerheden i deres tjeneste.
Senest 15 dage efter modtagelsen af en anmodning som omhandlet i stk. 1 og 2 kan
den meget store onlineplatform anmode koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet eller Kommissionen, alt efter hvad der er relevant, om at ændre
anmodningen, hvis den finder, at den ikke kan give adgang til de ønskede
oplysninger af en af følgende to årsager:
(a)
(b)
den har ikke adgang til oplysningerne
hvis der gives adgang til oplysningerne, vil det medføre væsentlige sårbarheder
for tjenestens sikkerhed eller for beskyttelsen af fortrolige oplysninger, navnlig
forretningshemmeligheder.
6.
7.
Anmodninger om ændring i henhold til stk. 6, litra b), skal indeholde forslag til en
eller flere alternative måder, hvorpå der kan gives adgang til de ønskede oplysninger
eller andre oplysninger, som er relevante og tilstrækkelige til formålet med
anmodningen.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen træffer
afgørelse om anmodningen om ændring inden for 15 dage og meddeler den meget
store onlineplatform sin afgørelse og i påkommende tilfælde den ændrede
anmodning og den nye frist til at efterkomme anmodningen.
Artikel 32
Overvågningsansvarlige
1.
2.
Meget store onlineplatforme udpeger en eller flere overvågningsansvarlige, der er
ansvarlige for at overvåge deres overholdelse af denne forordning.
Meget store onlineplatforme udpeger kun personer, der har de nødvendige faglige
kvalifikationer og den nødvendige viden, erfaring og evne til at udføre de opgaver,
der er omhandlet i stk. 3, som overvågningsansvarlige. Overvågningsansvarlige kan
enten være ansat på eller udføre disse opgaver på grundlag af en kontrakt med den
berørte meget store onlineplatform.
Overvågningsansvarlige har følgende opgaver:
(a)
(b)
samarbejde med koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og
Kommissionen med henblik på denne forordning
tilrettelægge og føre tilsyn med den meget store onlineplatforms aktiviteter i
forbindelse med den uafhængige revision i henhold til artikel 28
3.
DA
65
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(c)
(d)
4.
5.
informere og rådgive ledelsen og medarbejderne på den meget store
onlineplatform om relevante forpligtelser i henhold til denne forordning
overvåge, om den meget store onlineplatform overholder sine forpligtelser i
henhold til denne forordning.
Meget store onlineplatforme træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de
overvågningsansvarlige kan udføre deres opgaver uafhængigt.
Meget store onlineplatforme meddeler navn og kontaktoplysninger på den
overvågningsansvarlige til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og
Kommissionen.
Meget store onlineplatforme støtter de overvågningsansvarlige i udførelsen af deres
opgaver og giver de overvågningsansvarlige de ressourcer, der er nødvendige for, at
de kan udføre disse opgaver på passende vis. Den overvågningsansvarlige
rapporterer direkte til platformens øverste ledelsesniveau.
Artikel 33
Rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed for meget store onlineplatforme
6.
1.
Meget store onlineplatforme offentliggør de i artikel 13 omhandlede rapporter senest
seks måneder efter anvendelsesdatoen som fastsat i artikel 25, stk. 4, og derefter hver
sjette måned.
Ud over de i artikel 13 omhandlede rapporter offentliggør og fremsender meget store
onlineplatforme mindst én gang om året og senest 30 dage efter vedtagelsen af den
revisionsrapport om gennemførelsen, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4, følgende
til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og Kommissionen:
(a)
(b)
(c)
(d)
en rapport med resultaterne af risikovurderingen i henhold til artikel 26
oplysninger om de relaterede risikobegrænsende foranstaltninger, der er
identificeret og gennemført i henhold til artikel 27
den revisionsrapport, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3
den revisionsrapport om gennemførelsen, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4.
2.
3.
Hvis en meget stor onlineplatform mener, at offentliggørelsen af oplysninger i
henhold til stk. 2 kan resultere i videregivelse af platformens eller
tjenestemodtagernes fortrolige oplysninger, medføre væsentlige sårbarheder for
tjenestens sikkerhed, underminere den offentlige sikkerhed eller skade modtagerne,
kan platformen fjerne sådanne oplysninger fra rapporterne. I så fald fremsender
platformen de fuldstændige rapporter til koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet og til Kommissionen, ledsaget af en begrundelse for at fjerne
oplysningerne fra de offentlige rapporter.
A
FDELING
5
A
NDRE BESTEMMELSER VEDRØRENDE DUE DILIGENCE
-
FORPLIGTELSER
Artikel 34
Standarder
1.
Kommissionen støtter og fremmer udviklingen og gennemførelsen af frivillige
industristandarder fastsat
af relevante
europæiske og internationale
standardiseringsorganer, herunder som minimum standarder for:
DA
66
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
2.
elektronisk indgivelse af anmeldelser i henhold til artikel 14
pålidelige indberetteres elektroniske indgivelse af anmeldelser i henhold til
artikel 19, herunder via applikationsprogrammeringsgrænseflader
specifikke grænseflader, herunder applikationsprogrammeringsgrænseflader,
for at lette overholdelsen af forpligtelserne i artikel 30 og 31
revision af meget store onlineplatforme i henhold til artikel 28
interoperabilitet af de i artikel 30, stk. 2, omhandlede reklamedatabaser
overførsel
af
data
mellem
reklameformidlere
til
støtte
gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til artikel 24, litra b) og c).
for
Kommissionen støtter ajourføringen af standarderne under hensyntagen til den
teknologiske udvikling og de pågældende tjenestemodtageres adfærd.
Artikel 35
Adfærdskodekser
1.
Kommissionen og rådet for digitale tjenester tilskynder til og letter udarbejdelsen af
adfærdskodekser på EU-plan, som skal bidrage til en korrekt anvendelse af denne
forordning, navnlig under hensyntagen til de specifikke udfordringer i forbindelse
med håndteringen af forskellige former for ulovligt indhold og systemiske risici i
overensstemmelse med EU-retten, navnlig om konkurrence og beskyttelse af
personoplysninger.
Hvis der opstår en væsentlig systemisk risiko som omhandlet i artikel 26, stk. 1, der
vedrører flere meget store onlineplatforme, kan Kommissionen opfordre de berørte
meget store onlineplatforme, andre meget store onlineplatforme, andre
onlineplatforme og andre udbydere af formidlingstjenester, alt efter hvad der er
relevant, såvel som civilsamfundsorganisationer og andre interesserede parter til at
deltage i udarbejdelsen af adfærdskodekser, herunder ved at fastsætte tilsagn om at
træffe specifikke risikobegrænsende foranstaltninger og en ramme for regelmæssig
rapportering om trufne foranstaltninger og resultaterne heraf.
Ved gennemførelsen af stk. 1 og 2 tilstræber Kommissionen og rådet for digitale
tjenester at sikre, at adfærdskodeksernes formål fastsættes klart heri, og at de
indeholder centrale resultatindikatorer til måling af opfyldelsen af disse formål, og at
der tages behørigt hensyn til alle interesserede parters, herunder borgernes, behov og
interesser på EU-plan. Kommissionen og rådet for digitale tjenester tilstræber også at
sikre, at deltagerne regelmæssigt aflægger rapport til Kommissionen og deres
respektive koordinatorer for digitale tjenester i etableringslandet om alle trufne
foranstaltninger og deres resultater målt i forhold til de centrale resultatindikatorer,
som de indeholder.
Kommissionen og rådet for digitale tjenester vurderer, om adfærdskodekserne
opfylder målene i stk. 1 og 3, og overvåger og evaluerer regelmæssigt opfyldelsen af
formålene. De offentliggør deres konklusioner.
Rådet for digitale tjenester overvåger og evaluerer regelmæssigt opfyldelsen af
adfærdskodeksernes formål under hensyntagen til de centrale resultatindikatorer, som
de måtte indeholde.
2.
3.
4.
5.
DA
67
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 36
Adfærdskodekser for onlinereklamer
1.
Kommissionen tilskynder til og letter udarbejdelsen af adfærdskodekser på EU-plan
blandt onlineplatforme og andre relevante tjenesteudbydere såsom udbydere af
onlinereklameformidlingstjenester
eller
organisationer,
der
repræsenterer
tjenestemodtagere og civilsamfundsorganisationer, eller relevante myndigheder for at
bidrage til yderligere gennemsigtighed i onlinereklamer ud over kravene i artikel 24
og 30.
Kommissionen påser, at der i adfærdskodekserne tilstræbes en effektiv videregivelse
af oplysninger under fuld overholdelse af alle involverede parters rettigheder og
interesser og et konkurrencepræget, gennemsigtigt og retfærdigt miljø for
onlinereklamer i overensstemmelse med EU-retten og national ret, navnlig om
konkurrence og beskyttelse af personoplysninger. Kommissionen bestræber sig på at
sikre, at adfærdskodekserne som minimum omfatter:
(a)
videregivelse
af
oplysninger,
som
udbydere
af
onlinereklameformidlingstjenester er i besiddelse af, til tjenestemodtagerne
vedrørende kravene i artikel 24, litra b) og c)
videregivelse
af
oplysninger,
som
udbydere
af
onlinereklameformidlingstjenester er i besiddelse af, til databaser i henhold til
artikel 30.
2.
(b)
3.
Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser senest et år efter
datoen for anvendelsen af denne forordning og til deres anvendelse senest seks
måneder efter denne dato.
Artikel 37
Kriseprotokoller
1.
Rådet for digitale tjenester kan anbefale, at Kommissionen i overensstemmelse med
stk. 2, 3 og 4 iværksætter udarbejdelsen af krisemodeller til håndtering af
krisesituationer, der er strengt begrænset til ekstraordinære omstændigheder, som
påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.
Kommissionen tilskynder til og letter deltagelsen af meget store onlineplatforme og,
hvor det er relevant, andre onlineplatforme med inddragelse af Kommissionen i
udarbejdelsen, afprøvningen og anvendelsen af disse kriseprotokoller, som omfatter
en eller flere af følgende foranstaltninger:
(a)
(b)
(c)
visning af vigtig information om krisesituationen leveret af medlemsstaternes
myndigheder eller på EU-plan
sikring af, at det kontaktpunkt, der er omhandlet i artikel 10, har ansvaret for
krisestyring
hvor det er relevant, tilpasning af de ressourcer, der er afsat til overholdelse af
forpligtelserne i artikel 14, 17, 19, 20 og 27, til de behov, der er opstået som
følge af krisesituationen.
2.
3.
Kommissionen kan, hvor det er relevant, inddrage medlemsstaternes myndigheder og
EU-organer, -kontorer og -agenturer i udarbejdelsen, afprøvningen og overvågningen
af anvendelsen af kriseløsningsprotokollerne. Kommissionen kan, hvor det er
DA
68
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
nødvendigt og relevant, også inddrage civilsamfundsorganisationer eller andre
relevante organisationer i udarbejdelsen af kriseprotokollerne.
4.
Kommissionen bestræber sig på at sikre, at følgende er klart fastsat i
kriseprotokollerne:
(a)
de specifikke parametre til bestemmelse af, hvad der udgør den specifikke
ekstraordinære omstændighed, som kriseprotokollen har til formål at afhjælpe,
og de mål, den forfølger
de enkelte deltageres rolle og de foranstaltninger, de skal iværksætte under
forberedelsen, og når kriseprotokollen er blevet aktiveret
en klar procedure for bestemmelse af, hvornår kriseprotokollen skal aktiveres
en klar procedure for bestemmelse af den periode, hvori de foranstaltninger,
der skal træffes, når kriseprotokollen er blevet aktiveret, skal træffes, der skal
være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at håndtere de
pågældende specifikke ekstraordinære omstændigheder
garantier til imødegåelse af eventuelle negative virkninger for udøvelsen af de
grundlæggende rettigheder nedfældet i chartret, navnlig ytrings- og
informationsfriheden og retten til ikkeforskelsbehandling
en procedure for offentlig rapportering om alle trufne foranstaltninger og deres
varighed og resultater, når krisen er ovre.
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
5.
Hvis Kommissionen finder, at en kriseprotokol ikke effektivt afhjælper
krisesituationen eller sikrer udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, jf. stk. 4,
litra e), kan den anmode deltagerne om at revidere kriseprotokollen, herunder ved at
træffe yderligere foranstaltninger.
Kapitel IV
Gennemførelse, samarbejde, sanktioner og håndhævelse
A
FDELING
1
K
OMPETENTE MYNDIGHEDER OG NATIONALE KOORDINATORER FOR DIGITALE
TJENESTER
Artikel 38
Kompetente myndigheder og koordinatorer for digitale tjenester
1.
2.
Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder som ansvarlige for
anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning ("kompetente myndigheder").
Medlemsstaterne udpeger en af de kompetente myndigheder som deres koordinator
for digitale tjenester. Koordinatoren for digitale tjenester er ansvarlig for alle
spørgsmål vedrørende anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning i denne
medlemsstat, medmindre den pågældende medlemsstat har overdraget bestemte
specifikke opgaver eller sektorer til andre kompetente myndigheder. Koordinatoren
for digitale tjenester er under alle omstændigheder ansvarlig for at sikre
koordineringen på nationalt plan af disse spørgsmål og for at bidrage til en effektiv
og konsekvent anvendelse og håndhævelse af denne forordning i hele Unionen.
Med henblik herpå samarbejder koordinatorerne for digitale tjenester med hinanden,
andre kompetente nationale myndigheder, rådet for digitale tjenester og
DA
69
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Kommissionen, uden at dette berører medlemsstaternes mulighed for at sikre en
løbende udveksling af synspunkter med andre myndigheder, når det er relevant for
udførelsen af disse andre myndigheders og koordinatoren for digitale tjenesters
opgaver.
Hvis en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed ud over
koordinatoren for digitale tjenester, sikrer den, at disse myndigheders og
koordinatoren for digitale tjenesters respektive opgaver er klart defineret, og at de
samarbejder tæt og effektivt under udførelsen af deres opgaver. Den berørte
medlemsstat oplyser Kommissionen og rådet for digitale tjenester om navnet på de
andre kompetente myndigheder og om deres respektive opgaver.
3.
Medlemsstaterne udpeger koordinatorerne for digitale tjenester senest to måneder
efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Medlemsstaterne offentliggør og meddeler Kommissionen og rådet for digitale
tjenester navnet på og kontaktoplysninger for deres kompetente myndighed, som er
udpeget som koordinator for digitale tjenester.
4.
Kravene i artikel 39, 40 og 41 til koordinatorer for digitale tjenester gælder også for
alle andre kompetente myndigheder, som medlemsstaterne udpeger i henhold til stk.
1.
Artikel 39
Krav til koordinatorer for digitale tjenester
1.
Medlemsstaterne sikrer, at deres koordinatorer for digitale tjenester udfører deres
opgaver i henhold til denne forordning upartisk, gennemsigtigt og rettidigt.
Medlemsstaterne sikrer, at deres koordinatorer for digitale tjenester har tilstrækkelige
tekniske og økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt personale til at udføre deres
opgaver.
Koordinatorerne for digitale tjenester handler i fuld uafhængighed under udførelsen
af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser i overensstemmelse med denne
forordning. De skal være frie for udefrakommende indflydelse, det være sig direkte
eller indirekte, og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen anden
offentlig myndighed eller nogen privat part.
Stk. 2 berører ikke de opgaver, der påhviler koordinatorerne for digitale tjenester i
overvågnings- og håndhævelsessystemet som omhandlet i denne forordning, og
samarbejdet med andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 38,
stk. 2, og er ikke til hinder for, at de pågældende myndigheder kan føre tilsyn i
overensstemmelse med nationale forfatningsretlige bestemmelser.
Artikel 40
Jurisdiktion
1.
Den medlemsstat, hvor udbyderen af formidlingstjenester har sit
hovedforretningssted, har jurisdiktion med henblik på kapitel III og IV i denne
forordning.
En udbyder af formidlingstjenester, der ikke er etableret i Unionen, men udbyder
tjenester i Unionen, anses med henblik på kapitel III og IV for at henhøre under
jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor dennes retlige repræsentant er bosiddende
eller etableret.
2.
3.
2.
DA
70
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
3.
Hvis en udbyder af formidlingstjenester ikke udpeger en retlig repræsentant i
overensstemmelse med artikel 11, har alle medlemsstater jurisdiktion med henblik på
kapitel III og IV. Hvis en medlemsstat beslutter at udøve jurisdiktion i henhold til
dette stykke, underretter den alle andre medlemsstater og sikrer, at ne bis in idem-
princippet overholdes.
Stk. 1, 2 og 3 berører ikke artikel 50, stk. 4, andet afsnit, og artikel 51, stk. 2, andet
afsnit, og Kommissionens opgaver og beføjelser i henhold til afdeling 3.
Artikel 41
Koordinatorer for digitale tjenesters beføjelser
4.
1.
Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, skal koordinatorer for digitale
tjenester som minimum have følgende undersøgelsesbeføjelser, for så vidt angår den
adfærd, der udvises af udbydere af formidlingstjenester under deres medlemsstats
jurisdiktion:
(a)
beføjelse til at kræve, at disse tjenesteydere og alle andre personer, der handler
som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, og som med
rimelighed kan have kendskab til oplysninger om en formodet overtrædelse af
denne forordning, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er
omhandlet i artikel 28 og artikel 50, stk. 3, fremlægger sådanne oplysninger
inden for en rimelig frist
beføjelse til at foretage kontrolbesøg på stedet i alle lokaler, som disse
tjenesteydere eller personer anvender som led i deres erhverv, forretning,
håndværk eller profession, eller til at anmode andre offentlige myndigheder om
at gøre dette med henblik på at undersøge, beslaglægge, tage eller få kopier af
oplysninger om en formodet overtrædelse i enhver form, uanset lagringsmediet
beføjelse til at anmode enhver repræsentant for eller ethvert medlem af
personalet hos disse tjenesteydere eller personer om at redegøre for eventuelle
oplysninger om en formodet overtrædelse og til at registrere svarene.
(b)
(c)
2.
Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, skal koordinatorer for digitale
tjenester som minimum have følgende håndhævelsesbeføjelser i forhold til udbydere
af formidlingstjenester under deres medlemsstats jurisdiktion:
(a)
(b)
beføjelse til at acceptere de tilsagn, som disse udbydere har afgivet om at
overholde denne forordning, og til at gøre disse tilsagn bindende
beføjelse til at kræve overtrædelser bragt til ophør og, hvor det er relevant, til at
pålægge sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som er
nødvendige for effektivt at bringe overtrædelsen til ophør
beføjelse til at pålægge bøder i overensstemmelse med artikel 42 i tilfælde af
manglende overholdelse af denne forordning, herunder ethvert påbud udstedt i
henhold til stk. 1
beføjelse til at pålægge tvangsbøder i overensstemmelse med artikel 42 for at
sikre, at en overtrædelse bringes til ophør i overensstemmelse med et påbud
udstedt i henhold til nærværende stykkes litra b), eller i tilfælde af manglende
overholdelse af ethvert påbud udstedt i henhold til stk. 1
beføjelse til at træffe foreløbige forholdsregler med henblik på at undgå
risikoen for alvorlig skade.
(c)
(d)
(e)
DA
71
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
For så vidt angår første afsnit, litra c) og d), har koordinatorer for digitale tjenester
også de håndhævelsesbeføjelser, der er fastsat i disse litraer, i forhold til de andre
personer, der er omhandlet i stk. 1, i tilfælde af manglende overholdelse af et af de
påbud, der er udstedt til dem i henhold til nævnte stykke. De udøver kun disse
håndhævelsesbeføjelser efter rettidigt at have givet disse andre personer alle
relevante oplysninger vedrørende sådanne påbud, herunder om den gældende
tidsperiode, de bøder eller tvangsbøder, der kan pålægges for manglende
overholdelse, og klagemuligheder.
3.
Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, har koordinatorer for digitale
tjenester i forhold til udbydere af formidlingstjenester under deres medlemsstaters
jurisdiktion, hvis alle andre beføjelser i henhold til denne artikel til at bringe en
overtrædelse til ophør er udtømt, og overtrædelsen fortsætter og forvolder alvorlig
skade, der ikke kan undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til EU-
retten eller national ret, beføjelse til at træffe følgende foranstaltninger:
(a)
kræve, at udbyderens ledelsesorgan inden for en rimelig frist undersøger
situationen, vedtager og forelægger en handlingsplan med de nødvendige
foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til ophør, sikrer, at udbyderen
træffer disse foranstaltninger, og aflægger rapport om de trufne foranstaltninger
hvis koordinatoren for digitale tjenester mener, at udbyderen ikke har opfyldt
kravene i første led i tilstrækkelig grad, at overtrædelsen fortsætter og forvolder
alvorlig skade, og at overtrædelsen er en alvorlig strafbar handling, der
indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed
—
anmode den
kompetente retslige myndighed i den pågældende medlemsstat om at påbyde
en midlertidig begrænsning af adgangen for tjenestemodtagere, der er berørt af
overtrædelsen, eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, af adgangen til
udbyderens onlinegrænseflade, hvorpå overtrædelsen finder sted.
(b)
Medmindre koordinatoren for digitale tjenester handler på Kommissionens
anmodning, jf. artikel 65, opfordrer koordinatoren forud for fremsendelsen af den i
første afsnit, litra b), omhandlede anmodning interesserede parter til at fremsætte
skriftlige bemærkninger inden for en frist på mindst to uger og redegør i denne
forbindelse for de foranstaltninger, koordinatoren har til hensigt at anmode om med
angivelse af den eller de tiltænkte adressater. Udbyderen, den eller de tiltænkte
adressater og enhver anden tredjepart, der godtgør en legitim interesse, har ret til at
deltage i proceduren ved den kompetente retslige myndighed. Enhver påbudt
foranstaltning skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsens art, grovhed, gentagne
karakter og varighed uden at begrænse de berørte tjenestemodtageres adgang til
lovlig information unødigt.
Begrænsningen gælder for en periode på fire uger, men de kompetente retslige
myndigheder kan i påbuddet give koordinatoren for digitale tjenester mulighed for at
forlænge denne periode med yderligere perioder af samme længde, idet det
maksimale antal forlængelser fastsættes af den pågældende retslige myndighed.
Koordinatoren for digitale tjenester forlænger kun perioden, hvis koordinatoren
under hensyntagen til alle berørte parters rettigheder og interesser og alle relevante
omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger fra udbyderen, adressaten eller
adressaterne og enhver anden tredjepart, der har godtgjort en legitim interesse,
finder, at begge følgende betingelser er opfyldt:
(a)
udbyderen har ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til at bringe
overtrædelsen til ophør
DA
72
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(b)
den midlertidige begrænsning begrænser ikke tjenestemodtagernes adgang til
lovlig information unødigt, henset til antallet af berørte modtagere og
tilstedeværelsen af egnede og lettilgængelige alternativer.
Hvis koordinatoren for digitale tjenester mener, at disse to betingelser er opfyldt,
men ikke kan forlænge perioden yderligere i henhold til tredje afsnit, indgiver
koordinatoren en ny anmodning til den kompetente retslige myndighed, jf. første
afsnit, litra b).
4.
5.
De i stk. 1, 2 og 3 nævnte beføjelser berører ikke afdeling 3.
De foranstaltninger, som koordinatorerne for digitale tjenester træffer som led i
udøvelsen af deres beføjelser som anført i stk. 1, 2 og 3, skal være effektive, have
afskrækkende virkning og især stå i et rimeligt forhold til arten, grovheden, den
gentagne karakter og varigheden af den overtrædelse eller formodede overtrædelse,
som disse foranstaltninger vedrører, og i påkommende tilfælde til den pågældende
formidlers økonomiske, tekniske og operationelle kapacitet.
Medlemsstaterne sikrer, at enhver udøvelse af beføjelserne i henhold til stk. 1, 2 og 3
er omfattet af tilstrækkelige garantier i gældende national ret i overensstemmelse
med chartret og EU-rettens almindelige principper. Disse foranstaltninger må navnlig
kun træffes under hensyntagen til retten til respekt for privatliv og retten til forsvar,
herunder retten til at blive hørt og retten til aktindsigt, og med forbehold af alle
berørte parters ret til adgang til effektive retsmidler.
Artikel 42
Sanktioner
1.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelser af denne
forordning begået af udbydere af formidlingstjenester under deres jurisdiktion og
træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres i
overensstemmelse med artikel 41.
Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og
foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for sanktioner, der pålægges for
manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, ikke
overstiger 6 % af den pågældende formidlers årlige indkomst eller omsætning.
Sanktioner for afgivelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger,
manglende svar eller berigtigelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende
oplysninger og manglende vilje til at underkaste sig et kontrolbesøg på stedet må
ikke overstige 1 % af den pågældende formidlers årlige indkomst eller omsætning.
Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for daglige tvangsbøder ikke
overstiger 5 % af den pågældende formidlers gennemsnitlige daglige omsætning i det
foregående regnskabsår fra det i den pågældende afgørelse fastsatte tidspunkt.
Artikel 43
Klageadgang
Tjenestemodtagere har ret til at indgive en klage over udbydere af formidlingstjenester med
påstand om overtrædelse af denne forordning til koordinatoren for digitale tjenester i den
medlemsstat, hvor modtageren er bosiddende eller etableret. Koordinatoren for digitale
6.
2.
3.
4.
DA
73
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
tjenester vurderer klagen og sender den til koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet, hvis det er relevant. Hvis klagen henhører under en anden kompetent
myndigheds ansvarsområde i koordinatorens medlemsstat, videresender den koordinator for
digitale tjenester, der modtog klagen, klagen til den pågældende myndighed.
Artikel 44
Aktivitetsrapporter
1.
Koordinatorerne for digitale tjenester udarbejder en årlig rapport om deres aktiviteter
i henhold til denne forordning. De offentliggør de årlige rapporter og fremsender
dem til Kommissionen og rådet for digitale tjenester.
Den årlige rapport skal mindst omfatte følgende oplysninger:
(a)
antallet af og genstanden for påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og
påbud om at give oplysninger udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9 af
en national retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, hvor
koordinatoren for digitale tjenester er beliggende
virkningerne af disse påbud som meddelt koordinatoren for digitale tjenester i
henhold til artikel 8 og 9.
2.
(b)
3.
Hvis en medlemsstat har udpeget flere kompetente myndigheder i henhold til
artikel 38, sikrer den, at koordinatoren for digitale tjenester udarbejder en enkelt
rapport, der dækker alle kompetente myndigheders aktiviteter, og at koordinatoren
for digitale tjenester modtager alle relevante oplysninger og den nødvendige støtte
fra de andre berørte kompetente myndigheder.
Artikel 45
Grænseoverskridende samarbejde mellem koordinatorer for digitale tjenester
1.
Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en udbyder
af en formidlingstjeneste, der ikke henhører under den pågældende medlemsstats
jurisdiktion, har overtrådt denne forordning, anmoder den pågældende koordinator
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at vurdere sagen og træffe
de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne
forordning overholdes.
Hvis rådet for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en udbyder af
formidlingstjenester har overtrådt denne forordning på en måde, der involverer
mindst tre medlemsstater, kan den anbefale, at koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet vurderer sagen og træffer de nødvendige undersøgelses- og
håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.
2.
En anmodning eller henstilling i henhold til stk. 1 skal som minimum indeholde
følgende oplysninger:
(a)
(b)
oplysninger om det i artikel 10 omhandlede kontaktpunkt for den berørte
udbyder af formidlingstjenester
en beskrivelse af de relevante forhold, de relevante bestemmelser i denne
forordning og baggrunden for, at den anmodende koordinator for digitale
tjenester eller rådet for digitale tjenester har mistanke om, at udbyderen har
overtrådt denne forordning
DA
74
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(c)
alle andre oplysninger, som den anmodende koordinator for digitale tjenester
eller rådet for digitale tjenester anser for relevante, herunder i givet fald
oplysninger indsamlet på eget initiativ eller forslag til specifikke
undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, herunder foreløbige
forholdsregler.
3.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet tager videst muligt hensyn til
anmodningen eller henstillingen i henhold til stk. 1. Hvis koordinatoren ikke mener,
at den har tilstrækkelige oplysninger til at følge op på anmodningen eller
henstillingen, og har grund til at mene, at den anmodende koordinator for digitale
tjenester eller rådet for digitale tjenester kan give yderligere oplysninger, kan
koordinatoren anmode om sådanne oplysninger. Den i stk. 4 fastsatte tidsfrist
suspenderes, indtil disse yderligere oplysninger er blevet forelagt.
Koordinatoren for digitale tjenester giver uden unødig forsinkelse og under alle
omstændigheder senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen eller
henstillingen den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet for digitale
tjenester meddelelse om sin vurdering af den formodede overtrædelse eller i
påkommende tilfælde om en anden kompetent myndigheds vurdering i henhold til
national ret og om eventuelle undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, der
er truffet eller påtænkes i forbindelse hermed for at sikre, at denne forordning
overholdes.
Hvis den anmodende koordinator for digitale tjenester eller i givet fald rådet for
digitale tjenester ikke har modtaget et svar inden for den frist, der er fastsat i stk. 4,
eller hvis koordinatoren ikke er enig i vurderingen fra koordinatoren for digitale
tjenester i etableringslandet, kan koordinatoren henvise sagen til Kommissionen med
alle relevante oplysninger. Disse oplysninger skal som minimum omfatte den
anmodning eller henstilling, der er fremsendt til koordinatorerne for digitale tjenester
i etableringslandet, eventuelle yderligere oplysninger i henhold til stk. 3 og den
meddelelse, der er omhandlet i stk. 4.
Kommissionen vurderer sagen senest tre måneder efter henvisningen af sagen i
henhold til stk. 5 efter høring af koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet og, medmindre det selv har henvist sagen, rådet for digitale
tjenester.
Hvis Kommissionen i henhold til stk. 6 konkluderer, at vurderingen eller de
undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes i
henhold til stk. 4, er i strid med denne forordning, anmoder den koordinatoren for
digitale tjenester i etableringslandet om at vurdere sagen nærmere og træffe de
nødvendige undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne
forordning overholdes, og underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der er
truffet, senest to måneder efter anmodningen.
Artikel 46
Fælles undersøgelser og anmodninger om Kommissionens intervention
4.
5.
6.
7.
1.
Koordinatorerne for digitale tjenester kan deltage i fælles undersøgelser af spørgsmål
omfattet af denne forordning vedrørende udbydere af formidlingstjenester, som
opererer i flere medlemsstater, og undersøgelserne kan koordineres med støtte fra
rådet for digitale tjenester.
DA
75
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Sådanne fælles undersøgelser berører ikke de deltagende koordinatorer for digitale
tjenesters opgaver og beføjelser og de krav til udførelsen af disse opgaver og
udøvelsen af disse beføjelser, der er fastsat i denne forordning. De deltagende
koordinatorer for digitale tjenester stiller resultaterne af de fælles undersøgelser til
rådighed for andre koordinatorer for digitale tjenester, Kommissionen og rådet for
digitale tjenester via det system, der er omhandlet i artikel 67, med henblik på
udførelsen af deres respektive opgaver i henhold til denne forordning.
2.
Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en meget
stor onlineplatform har overtrådt denne forordning, kan den anmode Kommissionen
om at træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at
sikre, at denne forordning overholdes, i overensstemmelse med afdeling 3. En sådan
anmodning skal indeholde alle de oplysninger, der er anført i artikel 45, stk. 2, og
begrundelsen for, at Kommissionen anmodes om at gribe ind.
A
FDELING
2
D
ET
E
UROPÆISKE
R
ÅD FOR
D
IGITALE
T
JENESTER
Artikel 47
Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester
1.
Der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe af koordinatorer for digitale tjenester
til at føre tilsyn med udbydere af formidlingstjenester, kaldet "Det Europæiske Råd
for Digitale Tjenester" ("rådet for digitale tjenester" eller "rådet").
Rådet yder rådgivning til koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen i
overensstemmelse med denne forordning med henblik på at nå følgende mål:
(a)
bidrage til en konsekvent anvendelse af denne forordning og et effektivt
samarbejde mellem koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen
vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning
koordinere og bidrage til Kommissionens, koordinatorerne for digitale
tjenesters og andre kompetente myndigheders retningslinjer om og analyse af
nye problemstillinger i hele det indre marked vedrørende spørgsmål, der er
omfattet af denne forordning
bistå koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen i tilsynet med
meget store onlineplatforme.
Artikel 48
Rådets struktur
1.
Rådet sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, som repræsenteres af
højtstående embedsmænd. Hvis det er foreskrevet i national ret, deltager andre
kompetente myndigheder, der har fået overdraget et specifikt operationelt ansvar for
anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning sammen med koordinatoren for
digitale tjenester, i rådet. Andre nationale myndigheder kan indbydes til møderne,
hvis de drøftede spørgsmål er relevante for dem.
Hver medlemsstat har én stemme. Kommissionen har ikke stemmeret.
Rådet vedtager sine afgørelser med simpelt flertal.
2.
(b)
(c)
2.
DA
76
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
3.
Rådets formandskab varetages af Kommissionen. Kommissionen indkalder til
møderne og udarbejder dagsordenen i overensstemmelse med rådets opgaver i
henhold til denne forordning og dets forretningsorden.
Kommissionen yder administrativ og analytisk støtte til rådets aktiviteter i henhold til
denne forordning.
Rådet kan indbyde eksperter og observatører til at deltage i møderne og kan
samarbejde med andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper og
med eksterne eksperter, hvor dette er relevant. Rådet offentliggør resultaterne af dette
samarbejde.
Rådet vedtager sin forretningsorden med Kommissionens samtykke.
Artikel 49
Rådets opgaver
4.
5.
6.
1.
Hvis det er nødvendigt for at nå de mål, der er fastsat i artikel 47, stk. 2, skal rådet
navnlig:
(a)
(b)
støtte koordineringen af fælles undersøgelser
støtte de kompetente myndigheder i analysen af rapporter og resultater af
revisioner af meget store onlineplatforme, der skal fremsendes i henhold til
denne forordning
afgive udtalelser, fremsætte henstillinger eller yde rådgivning til
koordinatorerne for digitale tjenester i overensstemmelse med denne
forordning
opfordre Kommissionen til at træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i
artikel 51, og på Kommissionens anmodning afgive udtalelser om
Kommissionens forslag til foranstaltninger vedrørende meget store
onlineplatforme i overensstemmelse med denne forordning
støtte og fremme udviklingen og gennemførelsen af europæiske standarder,
retningslinjer, rapporter, skabeloner og adfærdskodekser i overensstemmelse
med denne forordning og afdækningen af nye problemstillinger vedrørende
spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.
(c)
(d)
(e)
2.
Koordinatorer for digitale tjenester og andre nationale kompetente myndigheder, som
ikke følger de udtalelser, anmodninger eller henstillinger, som rådet har rettet til
dem, skal begrunde dette valg i forbindelse med rapporteringen i henhold til denne
forordning eller i forbindelse med vedtagelsen af de pågældende afgørelser, alt efter
hvad der er relevant.
A
FDELING
3
T
ILSYN
,
UNDERSØGELSE
,
HÅNDHÆVELSE OG OVERVÅGNING I FORBINDELSE
MED MEGET STORE ONLINEPLATFORME
Artikel 50
Øget tilsyn med meget store onlineplatforme
1.
Hvis koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet træffer en afgørelse om,
at en meget stor onlineplatform har overtrådt en eller flere af bestemmelserne i
kapitel III, afdeling 4, anvender koordinatoren det i nærværende artikel omhandlede
DA
77
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
system for øget tilsyn. Koordinatoren tager videst muligt hensyn til enhver udtalelse
og henstilling fra Kommissionen og rådet for digitale tjenester i henhold til denne
artikel.
Kommissionen, der handler på eget initiativ, eller rådet for digitale tjenester, der
handler på eget initiativ eller efter anmodning fra mindst tre koordinatorer for
digitale tjenester i destinationslandet, kan, hvis de har begrundet mistanke om, at en
meget stor onlineplatform har overtrådt en eller flere af disse bestemmelser, opfordre
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet til at undersøge den formodede
overtrædelse med henblik på, at den pågældende koordinator for digitale tjenester
træffer en sådan afgørelse inden for en rimelig frist.
2.
I forbindelse med meddelelsen af den i stk. 1, første afsnit, omhandlede afgørelse til
den berørte meget store onlineplatform anmoder koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet platformen om at udarbejde en handlingsplan med angivelse af,
hvordan platformen agter bringe overtrædelsen til ophør eller afhjælpe den, og
fremsende den til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet,
Kommissionen og rådet for digitale tjenester senest en måned efter den pågældende
afgørelse. Foranstaltningerne i handlingsplanen kan, hvor det er relevant, omfatte
deltagelse i en adfærdskodeks som omhandlet i artikel 35.
Senest en måned efter modtagelsen af handlingsplanen sender rådet for digitale
tjenester sin udtalelse om handlingsplanen til koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet. Senest en måned efter modtagelsen af udtalelsen træffer
koordinatoren for digitale tjenester afgørelse om, hvorvidt handlingsplanen er
hensigtsmæssig til at bringe overtrædelsen til ophør eller afhjælpe den.
Hvis koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet har betænkeligheder med
hensyn til foranstaltningernes egnethed til at bringe overtrædelsen til ophør eller
afhjælpe den, kan koordinatoren anmode den berørte meget store onlineplatform om
at underkaste sig en yderligere uafhængig revision for at vurdere effektiviteten af
disse foranstaltninger med hensyn til at bringe overtrædelsen til ophør eller afhjælpe
den. I så fald sender platformen revisionsrapporten til den pågældende koordinator
for digitale tjenester, Kommissionen og rådet for digitale tjenester senest fire
måneder efter den i første afsnit omhandlede afgørelse. I forbindelse med
anmodningen om en sådan yderligere revision kan koordinatoren for digitale
tjenester anføre et bestemt revisionsorgan, som skal udføre revisionen for den
pågældende platforms regning, udvalgt på grundlag af kriterierne i artikel 28, stk. 2.
4.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet meddeler Kommissionen,
rådet for digitale tjenester og den berørte meget store onlineplatform sin holdning til,
hvorvidt den meget store onlineplatform har bragt overtrædelsen til ophør eller
afhjulpet den, med en begrundelse. Dette skal ske inden for følgende frister, alt efter
hvad der er relevant:
(a)
(b)
(c)
senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 3, andet afsnit, omhandlede
revisionsrapport, hvis en sådan revision er udført
senest tre måneder efter afgørelsen om den handlingsplan, der er omhandlet i
stk. 3, første afsnit, hvis der ikke er udført en sådan revision
straks efter udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 2, hvis platformen ikke har
fremsendt handlingsplanen inden for denne frist.
3.
Efter denne meddelelse har koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet
ikke længere ret til at træffe undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger
DA
78
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
vedrørende den berørte meget store onlineplatforms relevante adfærd, jf. dog
artikel 66 eller andre foranstaltninger, som denne måtte træffe efter anmodning fra
Kommissionen.
Artikel 51
Kommissionens intervention og indledning af procedurer
1.
Kommissionen kan, enten efter henstilling fra rådet for digitale tjenester eller på eget
initiativ efter høring af rådet, indlede en procedure med henblik på vedtagelse af
afgørelser i henhold til artikel 58 og 59 vedrørende den pågældende adfærd udvist af
den meget store onlineplatform, som:
(a)
mistænkes for at have overtrådt en eller flere af bestemmelserne i denne
forordning, og hvor koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet har
ikke truffet nogen undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger efter
anmodning fra Kommissionen, jf. artikel 45, stk. 7, efter udløbet af fristen i
denne anmodning
mistænkes for at have overtrådt en eller flere af bestemmelserne i denne
forordning, og hvor koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet har
anmodet Kommissionen om at gribe ind i overensstemmelse med artikel 46,
stk. 2, efter modtagelsen af denne anmodning
er fundet skyldig i overtrædelse af en eller flere af bestemmelserne i kapitel III,
afdeling 4, efter udløbet af den relevante frist for den meddelelse, der er
omhandlet i artikel 50, stk. 4.
(b)
(c)
2.
Hvis Kommissionen beslutter at indlede en procedure i henhold til stk. 1, underretter
den alle koordinatorerne for digitale tjenester, rådet for digitale tjenester og den
berørte meget store onlineplatform.
For så vidt angår stk. 1, litra a) og b), har den pågældende koordinator for digitale
tjenester i etableringslandet efter denne meddelelse ikke længere ret til at træffe
undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger vedrørende den berørte meget
store onlineplatforms relevante adfærd, jf. dog artikel 66 eller andre foranstaltninger,
som denne måtte træffe efter anmodning fra Kommissionen.
3.
Koordinatoren for digitale tjenester som omhandlet i artikel 45, stk. 7, artikel 46, stk.
2, og 50, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, fremsender uden unødig forsinkelse
efter at være blevet underrettet følgende til Kommissionen:
(a)
alle oplysninger, som koordinatoren for digitale tjenester har udvekslet
vedrørende overtrædelsen eller den formodede overtrædelse, alt efter hvad der
er relevant, med rådet for digitale tjenester og med den berørte meget store
onlineplatform
den pågældende koordinator for digitale tjenesters sagsakter vedrørende
overtrædelsen eller den formodede overtrædelse, alt efter hvad der er relevant
alle andre oplysninger, som koordinatoren for digitale tjenester er i besiddelse
af, der kan være relevante for den procedure, Kommissionen har indledt.
(b)
(c)
4.
Rådet for digitale tjenester og de koordinatorer for digitale tjenester, der fremsætter
den i artikel 45, stk. 1, omhandlede anmodning, fremsender uden unødig forsinkelse
efter at være blevet underrettet alle de oplysninger, som de er i besiddelse af, der kan
være relevante for den procedure, Kommissionen har indledt, til Kommissionen.
DA
79
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 52
Anmodninger om oplysninger
1.
For at kunne løse sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen på
simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at de berørte meget store
onlineplatforme og alle andre personer, der handler som led i deres erhverv,
forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan have kendskab til
oplysninger om den formodede overtrædelse eller overtrædelsen, alt efter hvad der er
relevant, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er omhandlet i
artikel 28 og artikel 50, stk. 3, tilvejebringer sådanne oplysninger inden for en
rimelig frist.
Ved fremsendelsen af en simpel anmodning om oplysninger til den berørte meget
store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, angiver
Kommissionen retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, præciserer hvilke
oplysninger der ønskes, og fastsætter fristen for udlevering af oplysningerne og de i
artikel 59 omhandlede sanktioner for udlevering af urigtige eller vildledende
oplysninger.
Når Kommissionen ved afgørelse pålægger den berørte meget store onlineplatform
eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, at udlevere oplysninger,
angiver den retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, præciserer, hvilke
oplysninger der ønskes, og fastsætter fristen for udlevering af oplysningerne. Den
henviser også til de sanktioner, der er omhandlet i artikel 59, og henviser til eller
pålægger de tvangsbøder, der er omhandlet i artikel 60. Den henviser desuden til
retten til at lade afgørelsen prøve ved Den Europæiske Unions Domstol.
Indehaverne af den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som
omhandlet i artikel 52, stk. 1, eller disses repræsentanter, og hvad angår juridiske
personer og selskaber, eller hvis de ikke har status som juridisk person, de personer,
der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, skal give de
ønskede oplysninger på vegne af den berørte meget store onlineplatform eller en
anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1. Behørigt befuldmægtigede
advokater kan give de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Sidstnævnte
bærer det fulde ansvar, såfremt de fremlagte oplysninger er ufuldstændige, urigtige
eller vildledende.
På anmodning af Kommissionen forelægger koordinatorerne for digitale tjenester og
andre kompetente myndigheder Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige
for, at den kan løse sine opgaver i henhold til denne afdeling.
Artikel 53
Beføjelse til at indhente udtalelser
For at kunne løse sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen indhente
udtalelser fra alle fysiske eller juridiske personer, der indvilliger i at afgive udtalelse med
henblik på indsamling af oplysninger om genstanden for en undersøgelse vedrørende den
formodede overtrædelse eller overtrædelsen, alt efter hvad der er relevant.
2.
3.
4.
5.
DA
80
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 54
Beføjelse til at foretage kontrolbesøg på stedet
1.
For at kunne løse sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen
foretage kontrolbesøg på stedet i lokalerne hos den berørte meget store
onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1.
Kontrolbesøg på stedet kan også foretages med bistand fra revisorer eller eksperter
udpeget af Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2.
Under kontrolbesøg på stedet kan Kommissionen og de revisorer eller eksperter, som
Kommissionen har udpeget, anmode den berørte meget store onlineplatform eller en
anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, om at redegøre for dens
organisation, funktion, IT-system, algoritmer, databehandling og forretningsskik.
Kommissionen og de revisorer eller eksperter, som Kommissionen har udpeget, kan
stille spørgsmål til nøglemedarbejdere hos den berørte meget store onlineplatform
eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1.
Den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i
artikel 52, stk. 1, er forpligtet til at underkaste sig et kontrolbesøg på stedet, som
Kommissionen har påbudt ved afgørelse. I afgørelsen angives besøgets genstand og
formål med fastsættelse af tidspunktet for dets påbegyndelse og med oplysning om
de i artikel 59 og 60 fastsatte sanktioner og om adgangen til at indbringe afgørelsen
for Den Europæiske Unions Domstol.
Artikel 55
Foreløbige forholdsregler
1.
I forbindelse med en procedure, der kan føre til vedtagelse af en afgørelse om
manglende overholdelse i henhold til artikel 58, stk. 1, kan Kommissionen i
hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig skade på tjenestemodtagerne, træffe
afgørelse om at pålægge den berørte meget store onlineplatform foreløbige
forholdsregler på grundlag af en umiddelbar konstatering af en overtrædelse.
En afgørelse i henhold til stk. 1 gælder i et nærmere fastsat tidsrum og kan forlænges,
i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
Artikel 56
Tilsagn
1.
Hvis den berørte meget store onlineplatform under proceduren i denne afdeling
afgiver tilsagn om at sikre, at de relevante bestemmelser i denne forordning
overholdes, kan Kommissionen ved afgørelse gøre disse tilsagn bindende for den
meget store onlineplatform og fastslå, at der ikke er yderligere grund til at gribe ind.
Kommissionen kan efter anmodning eller på eget initiativ genåbne proceduren:
(a)
(b)
(c)
hvis de faktiske forhold ændrer sig med hensyn til et punkt, der var væsentligt
for afgørelsen
hvis den berørte meget store onlineplatform handler i strid med sine tilsagn
eller
hvis afgørelsen var baseret på ufuldstændige, urigtige eller vildledende
oplysninger fra den berørte meget store onlineplatform eller en anden person
som omhandlet i artikel 52, stk. 1.
2.
3.
4.
2.
2.
DA
81
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
3.
Hvis Kommissionen finder, at de tilsagn, som den meget store onlineplatform har
afgivet, ikke kan sikre en effektiv overholdelse af de relevante bestemmelser i denne
forordning, afviser den disse tilsagn i en begrundet afgørelse i forbindelse med
afslutningen af proceduren.
Artikel 57
Overvågningsforanstaltninger
1.
For at kunne løse sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen træffe
de nødvendige foranstaltninger for at overvåge, at den meget store onlineplatform
gennemfører og overholder denne forordning effektivt. Kommissionen kan også
pålægge denne platform at give adgang til og redegøre for dens databaser og
algoritmer.
Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan omfatte udnævnelse af uafhængige
eksterne eksperter og revisorer, der skal bistå Kommissionen med at overvåge
overholdelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning og stille særlig
ekspertise eller viden til rådighed for Kommissionen.
Artikel 58
Manglende overholdelse
2.
1.
Kommissionen vedtager en afgørelse om manglende overholdelse, hvis den finder, at
den berørte meget store onlineplatform ikke overholder et eller flere af følgende
punkter:
(a)
(b)
(c)
relevante bestemmelser i denne forordning
foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 55
tilsagn, der er gjort bindende i henhold til artikel 56.
2.
Inden vedtagelsen af afgørelsen i henhold til stk. 1 underretter Kommissionen den
berørte meget store onlineplatform om sine foreløbige konklusioner. I de foreløbige
konklusioner redegør Kommissionen for de foranstaltninger, den overvejer at træffe,
eller som den mener, at den meget store onlineplatform bør træffe, med henblik på at
følge effektivt op på de foreløbige konklusioner.
I afgørelsen vedtaget i henhold til stk. 1 pålægger Kommissionen den meget store
onlineplatform at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af
afgørelsen i henhold til stk. 1 inden for en rimelig frist og fremlægge oplysninger om
de foranstaltninger, som platformen agter at træffe for at efterkomme afgørelsen.
Den meget store onlineplatform skal fremsende en redegørelse til Kommissionen for
de foranstaltninger, den har truffet for at sikre overholdelse af afgørelsen i henhold til
stk. 1, når de er gennemført.
Konstaterer Kommissionen, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, afslutter den
undersøgelsen ved en afgørelse.
Artikel 59
Bøder
3.
4.
5.
1.
Ved afgørelse i henhold til artikel 58 kan Kommissionen pålægge den meget store
onlineplatform bøder på op til 6 % af dens samlede omsætning i det foregående
regnskabsår, hvis den finder, at platformen forsætligt eller uagtsomt:
DA
82
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
(a)
(b)
(c)
2.
overtræder de relevante bestemmelser i denne forordning
ikke efterkommer en afgørelse om foreløbige forholdsregler i henhold til
artikel 55 eller
undlader at efterkomme en frivillig foranstaltning, der er gjort bindende ved
afgørelse i henhold til artikel 56.
Kommissionen kan ved afgørelse pålægge den berørte meget store onlineplatform
eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, bøder på op til 1 % af den
samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller uagtsomt:
(a)
afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en
anmodning i henhold til artikel 52 eller undlader at besvare anmodningen inden
for den fastsatte frist, hvis der anmodes om oplysningerne ved afgørelse
undlader inden for den af Kommissionen fastsatte frist at berigtige urigtige,
ufuldstændige eller vildledende oplysninger afgivet af en ansat eller undlader
eller nægter at give fuldstændige oplysninger
nægter at underkaste sig et kontrolbesøg på stedet i medfør af artikel 54.
(b)
(c)
3.
Inden vedtagelsen af afgørelsen i henhold til stk. 2 underretter Kommissionen den
berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52,
stk. 1, om sine foreløbige konklusioner.
Ved fastsættelse af bødens størrelse tager Kommissionen hensyn til overtrædelsens
art, grovhed, varighed og gentagne karakter og for bøder, der pålægges i henhold til
stk. 2, til den forsinkede procedure.
Artikel 60
Tvangsbøder
4.
1.
Kommissionen kan ved afgørelse pålægge den berørte meget store onlineplatform
eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, alt efter hvad der er relevant,
daglige tvangsbøder på op til 5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det
foregående regnskabsår fra det i afgørelsen fastsatte tidspunkt for at tvinge dem til:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
at give rigtige og fuldstændige oplysninger i henhold til en afgørelse om
udlevering af oplysninger i medfør af artikel 52
at underkaste sig et kontrolbesøg på stedet, som Kommissionen har påbudt ved
en afgørelse i henhold til artikel 54
at efterkomme en afgørelse om foreløbige forholdsregler i henhold til artikel
55, stk. 1
at efterkomme tilsagn, der er gjort bindende ved afgørelse i henhold til artikel
56, stk. 1
at efterkomme en afgørelse i henhold til artikel 58, stk. 1.
2.
Når den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i
artikel 52, stk. 1, har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsbøden er
pålagt, kan Kommissionen fastsætte tvangsbødens endelige størrelse til et mindre
beløb end det, den oprindelige afgørelse ville føre til.
DA
83
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 61
Forældelsesfrist for pålæggelse af sanktioner
1.
2.
De beføjelser, som Kommissionen har i henhold til artikel 59 og 60, forældes efter
fem år.
Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor overtrædelsen er begået. Ved vedvarende
eller gentagne overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor overtrædelsen
er ophørt.
Enhver foranstaltning, som Kommissionen eller koordinatoren for digitale tjenester
træffer med henblik på undersøgelsen eller proceduren i forbindelse med en
overtrædelse, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse af bøder og dagbøder.
Forældelsesfristen afbrydes bl.a. af følgende skridt:
(a)
(b)
(c)
4.
anmodninger om oplysninger fra Kommissionen eller en koordinator for
digitale tjenester
kontrolbesøg på stedet
Kommissionens indledning af en procedure som omhandlet i artikel 51, stk. 2.
3.
Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse. Forældelsesfristen for
pålæggelse af bøder eller tvangsbøder udløber dog senest den dag, hvor der er
forløbet en periode svarende til den dobbelte forældelsesfrist, uden at Kommissionen
har pålagt en bøde eller tvangsbøde. Denne periode forlænges med den tid, hvor
forældelsesfristen har været suspenderet i henhold til stk. 5.
Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder suspenderes, så længe
Kommissionens afgørelse verserer for Den Europæiske Unions Domstol.
Artikel 62
Forældelsesfrist for tvangsfuldbyrdelse
5.
1.
2.
3.
Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde afgørelser, der er vedtaget i henhold
til artikel 59 og 60, forældes efter fem år.
Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor afgørelsen blev endelig.
Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse afbrydes:
(a)
(b)
ved meddelelse af en afgørelse om ændring af bødens eller tvangsbødens
oprindelige størrelse eller om afvisning af en anmodning om en sådan ændring
ved ethvert skridt, der tages af Kommissionen eller af en medlemsstat på
Kommissionens anmodning med henblik på tvangsinddrivelse af bøden eller
tvangsbøden.
4.
5.
Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse.
Forældelsen for tvangsfuldbyrdelse afbrydes:
(a)
(b)
så længe der indrømmes en betalingsordning
så længe tvangsinddrivelsen er suspenderet i henhold til en afgørelse fra Den
Europæiske Unions Domstol.
DA
84
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 63
Retten til at blive hørt og retten til aktindsigt
1.
Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 58, stk. 1, eller
artikel 59 eller 60, giver Kommissionen den berørte meget store onlineplatform eller
en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, mulighed for at blive hørt om:
(a)
(b)
2.
Kommissionens foreløbige konklusioner, herunder ethvert spørgsmål, som
Kommissionen har gjort indsigelse imod
foranstaltninger, som Kommissionen måtte have til hensigt at træffe på
baggrund af de i litra a) omhandlede foreløbige konklusioner.
Den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i
artikel 52, stk. 1, kan fremsætte deres bemærkninger til Kommissionens foreløbige
konklusioner inden for en rimelig frist, som Kommissionen fastsætter i sine
foreløbige konklusioner, og som ikke må være kortere end 14 dage.
Kommissionen lægger kun de klagepunkter til grund for sine afgørelser, som de
deltagende parter har haft lejlighed til at udtale sig om.
De berørte parters ret til forsvar respekteres fuldt ud i procedureforløbet. De har ret
til aktindsigt i Kommissionens sagsakter på grundlag af aftalt aktindsigt dog under
hensyntagen til den legitime interesse, som den berørte meget store onlineplatform
eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, har i beskyttelsen af sine
forretningshemmeligheder. Aktindsigten omfatter ikke Kommissionens eller de
nationale myndigheders fortrolige oplysninger og interne dokumenter. Retten til
aktindsigt omfatter navnlig ikke korrespondance mellem Kommissionen og disse
myndigheder. Dette stykke er ikke til hinder for, at Kommissionen videregiver eller
anvender oplysninger, som er nødvendige for at bevise en overtrædelse.
De oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 52, 53 og 54, må kun anvendes i
forbindelse med denne forordning.
Med forbehold af den i artikel 51, stk. 3, og artikel 52, stk. 5, omhandlede udveksling
og anvendelse af oplysninger må Kommissionen, rådet for digitale tjenester,
medlemsstaternes myndigheder og deres embedsmænd, øvrige ansatte og andre
personer, der arbejder under deres tilsyn, og enhver anden involveret fysisk eller
juridisk person, herunder revisorer og eksperter udpeget i henhold til artikel 57, stk.
2, ikke videregive de oplysninger, de har indhentet eller udvekslet i henhold til denne
afdeling, og som ifølge deres natur er undergivet tavshedspligt.
Artikel 64
Offentliggørelse af afgørelser
3.
4.
5.
6.
1.
Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den vedtager i henhold til artikel 55,
stk. 1, artikel 56, stk. 1, og artikel 58, 59 og 60. Ved offentliggørelsen angives
parternes navne og afgørelsernes hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner.
Ved offentliggørelsen tages hensyn til de rettigheder og legitime interesser, som den
berørte meget store onlineplatform, enhver anden person som omhandlet i artikel 52,
stk. 1, og tredjeparter har i beskyttelsen af deres fortrolige oplysninger.
2.
DA
85
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 65
Anmodninger om begrænsninger i adgangen og samarbejde med nationale domstole
1.
Hvis alle beføjelser i henhold til denne artikel til at bringe en overtrædelse af denne
forordning til ophør er udtømt, og overtrædelsen fortsætter og forvolder alvorlig
skade, der ikke kan undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til EU-
retten eller national ret, kan Kommissionen anmode koordinatoren for digitale
tjenester i etableringslandet for den berørte meget store onlineplatform om at træffe
foranstaltninger i henhold til artikel 41, stk. 3.
Inden Kommissionen fremsender en sådan anmodning til koordinatoren for digitale
tjenester, opfordrer Kommissionen interesserede parter til at fremsætte skriftlige
bemærkninger inden for en frist på mindst to uger og redegør i denne forbindelse for
de foranstaltninger, Kommissionen har til hensigt at anmode om med angivelse af
den eller de tiltænkte adressater.
2.
Når det er nødvendigt af hensyn til en ensartet anvendelse af denne forordning, kan
Kommissionen på eget initiativ fremsætte skriftlige bemærkninger til den
kompetente retslige myndighed, der er omhandlet i artikel 41, stk. 3. Med tilladelse
fra den pågældende retslige myndighed kan den også fremsætte mundtlige
bemærkninger.
Kommissionen kan udelukkende med henblik på udarbejdelsen af sine indlæg
anmode denne retslige myndighed om at sende Kommissionen alle dokumenter, der
er nødvendige for vurderingen af sagen, eller sikre at de fremsendes.
Artikel 66
Gennemførelsesretsakter vedrørende Kommissionens intervention
1.
I forbindelse med Kommissionens intervention i henhold til denne afdeling kan
Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de praktiske ordninger
for:
(c)
(a)
(b)
2.
proceduren i henhold til artikel 54 og 57
de i artikel 63 omhandlede høringer
den i artikel 63 omhandlede aftalte aktindsigt.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 70.
Inden Kommissionen vedtager foranstaltninger i medfør af stk. 1, offentliggør den et
udkast til disse og opfordrer alle interesserede parter til at fremsende deres
bemærkninger inden udløbet af den heri fastsatte frist, som skal være på mindst en
måned.
A
FDELING
4
F
ÆLLES BESTEMMELSER OM HÅNDHÆVELSE
Artikel 67
Informationsudvekslingssystem
1.
Kommissionen opretter og vedligeholder et pålideligt og sikkert
informationsudvekslingssystem, der understøtter kommunikationen mellem
koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet for digitale tjenester.
DA
86
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0088.png
2.
Koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet for digitale tjenester
anvender informationsudvekslingssystemet til al kommunikation i henhold til denne
forordning.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter praktiske og
operationelle ordninger for informationsudvekslingssystemets funktion og
interoperabilitet med andre relevante systemer. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 70.
Artikel 68
Repræsentation
3.
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/XX/EU
52
har modtagere af
formidlingstjenester ret til at bemyndige et organ, en organisation eller en sammenslutning til
at udøve de i artikel 17, 18 og 19 omhandlede rettigheder på deres vegne, forudsat at organet,
organisationen eller sammenslutningen opfylder alle følgende betingelser:
(a)
(b)
(c)
opererer uden fortjeneste for øje
er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats ret
de vedtægtsmæssige mål omfatter en legitim interesse i at sikre, at denne forordning
overholdes.
A
FDELING
5
D
ELEGEREDE RETSAKTER
Artikel 69
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, 25 og 31, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for forordningens forventede
vedtagelse].
Den i artikel 23, 25 og 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23, 25 og 31 træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
[Henvisning]
3.
4.
5.
52
DA
87
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 70
Udvalg
1.
2.
Kommissionen bistås af et udvalg for digitale tjenester. Dette udvalg er et udvalg
som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til denne artikel, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Kapitel V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 71
Ophævelse af visse bestemmelser i direktiv 2000/31/EF
1.
2.
Artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF ophæves.
Henvisninger til artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF gælder som henvisninger til
henholdsvis artikel 3, 4, 5 og 7 i denne forordning.
Artikel 72
Ændringer af direktiv 2020/XX/EF om repræsentative søgsmål til beskyttelse af forbrugernes
kollektive interesser
3.
I bilag I tilføjes følgende:
"(X) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale
tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF"
Artikel 73
Evaluering
1.
Senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden og herefter hvert femte år
foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og aflægger rapport til
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Med henblik på stk. 1 fremsender medlemsstaterne og rådet for digitale tjenester
oplysninger på Kommissionens anmodning.
I forbindelse med evalueringen, jf. stk. 1, tager Kommissionen hensyn til holdninger
og resultater fremlagt af Europa-Parlamentet, Rådet og andre relevante organer eller
kilder.
Senest tre år efter denne forordnings anvendelse foretager Kommissionen efter
høring af rådet for digitale tjenester en evaluering af rådets funktionsmåde og
aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg under hensyntagen til forordningens første anvendelsesår. På
grundlag af resultaterne og under videst mulig hensyntagen til rådets udtalelse
ledsages rapporten i givet fald af et forslag til ændring af denne forordning
vedrørende rådets struktur.
2.
3.
4.
DA
88
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
Artikel 74
Ikrafttræden og anvendelse
1.
2.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den [dato
—
tre måneder efter dens ikrafttræden].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
89
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0091.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
1.3. Forslaget/initiativet vedrører
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e)
udgiftspost(er) på budgettet
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Sammendrag af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
90
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0092.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester
(retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
53
Politikområde: Kommunikationsnet, indhold og teknologi, Det Indre Marked,
Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er
De budgetmæssige virkninger vedrører de nye opgaver, som Kommissionen har fået
overdraget, herunder de direkte tilsynsopgaver og støtten til rådet for digitale
tjenester.
Aktivitet: Europas digitale fremtid i støbeskeen
1.3.
Forslaget/initiativet vedrører:
en ny foranstaltning
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning
54
en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
en sammenlægning eller omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
ny/anden foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Forordningen bør finde direkte anvendelse [3 måneder] efter dens vedtagelse, og på
dette tidspunkt bør EU's forvaltning kunne sikre et effektivt tilsyn med digitale
tjenester på tværs af grænserne. På dette tidspunkt skal medlemsstaterne derfor have
udpeget eksisterende myndigheder og/eller oprettet nye myndigheder, der udfører de
opgaver, der påhviler koordinatorerne for digitale tjenester. Samtidig bør en
uafhængig ad hoc-rådgivningsgruppe (Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester)
nedsættes og idriftsættes, således at den kan planlægge sine foranstaltninger og
begynde at modtage og behandle oplysninger fra koordinatorerne for digitale
tjenester og Kommissionen med henblik på at yde rådgivning, afgive udtalelser og
fremsætte henstillinger for at sikre en ensartet anvendelse af forordningen. Desuden
vil Kommissionen få beføjelse til at føre direkte tilsyn med visse platforme i
overensstemmelse med de procedurer og kriterier, der er fastsat i en delegeret retsakt.
På dette tidspunkt bør den europæiske platform til støtte for udveksling af
oplysninger være fuldt operationel.
I den indledende opstartsfase og indtil den første kortsigtede revision af forordningen
bør støtten til rådet for digitale tjenester samt IT-infrastrukturen og den interne
53
54
ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
—
ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA
91
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0093.png
applikationsinfrastruktur leveres af Kommissionen, eventuelt også med bidrag
fra/inddragelse af personale fra nationale koordinatorer for digitale tjenester.
1.4.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående): For at sikre et velfungerende
indre marked omfatter interventionen bl.a. bestemmelser om passende tilsyn med
digitale tjenester og samarbejde mellem myndigheder på EU-plan, og den fremmer
således tillid, innovation og vækst i det indre marked. Dette er nødvendigt for at sikre
de bedste betingelser for, at innovative grænseoverskridende digitale tjenester kan
udvikles i EU på tværs af nationale områder, og samtidig opretholde et sikkert
onlinemiljø for alle EU-borgere, mål, som kun kan opfyldes på europæisk plan. Med
hensyn til
meget store platforme
er der desuden behov for et styrket europæisk
tilsynslag, der koordinerer og supplerer de nationale tilsynsmyndigheder, i lyset af
rækkevidden og virkningerne af reguleringen af og tilsynet med disse aktører i hele
EU.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende): I den konsekvensanalyse, der
ledsager dette forslag, identificeres den eneste merværdi af Unionens indsats til
afhjælpning af risikoen for retlig fragmentering som følge af forskellige regulerings-
og tilsynsmetoder (dvs. uden at tage højde for den øgede sikkerhed af og tillid til
digitale tjenester) som en mulig stigning i den grænseoverskridende digitale handel
på 1-1,8 %, hvilket svarer til en stigning i omsætningen på tværs af grænserne fra
8,6 mia. EUR op til 15,5 mia. EUR.
Med hensyn til merværdien i forbindelse med håndhævelse af foranstaltninger skaber
initiativet betydelige effektivitetsgevinster i samarbejdet mellem medlemsstaterne og
med hensyn til deling ressourcer til teknisk bistand på EU-plan til inspektion og
revision af indholdsmoderationssystemer, anbefalingssystemer og onlinereklame på
meget store onlineplatforme. Håndhævelses- og tilsynsforanstaltningerne bliver
således mere effektive, mens det nuværende system i vid udstrækning afhænger af
den begrænsede tilsynskapacitet i et lille antal medlemsstater.
DA
92
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0094.png
1.4.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel udgør den centrale ramme for det indre
markeds funktion og tilsynet med digitale tjenester og fastsætter en grundlæggende
struktur for en generel samarbejdsmekanisme mellem medlemsstaterne, der i
princippet omfatter alle krav, der gælder for digitale tjenester. Evalueringen af
direktivet viste, at en række aspekter i denne samarbejdsmekanisme var mangelfulde,
herunder vigtige proceduremæssige aspekter såsom manglen på klare tidsfrister for
medlemsstaternes reaktion kombineret med en generel mangel på reaktion på
anmodninger fra deres modparter. Dette har i årenes løb ført til manglende tillid
mellem medlemsstaterne, for så vidt angår løsningen af problemer med udbydere, der
udbyder digitale tjenester på tværs af grænserne, navnlig onlineplatforme.
Medlemsstaterne har i stedet reguleret uafhængigt, navnlig ved at indføre forskellige
regler om onlineplatformes og andre onlineformidleres forpligtelser i forhold til
deres brugeres ulovlige indhold og ulovlige varer eller tjenester. Denne retlige
fragmentering har alvorlige konsekvenser både for de europæiske tjenesteyderes
muligheder for at ekspandere i det indre marked og for EU-borgernes beskyttelse og
sikkerhed på internettet. Evalueringen af direktivet og konsekvensanalysen viste, at
der er behov for at fastsætte et differentieret sæt regler og krav på europæisk plan,
herunder specifikke forpligtelser for meget store platforme, hvilket vil kræve
passende og konsekvente tilsynsværktøjer og -mekanismer på europæisk plan. Derfor
vil gennemførelsen af de specifikke forpligtelser, der er fastsat i denne forordning,
kræve en specifik samarbejdsmekanisme på EU-plan med en forvaltningsstruktur,
der sikrer koordineringen af specifikke ansvarlige organer på EU-plan, og et styrket
og smidigt tilsyn på EU-plan med meget store onlineplatforme.
1.4.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
I retsakten om digitale tjenester fastsættes en ny fælles ramme for krav til visse
informationssamfundstjenester (formidlere), som rækker langt ud over den
grundlæggende ramme i direktivet om elektronisk handel. Det er derfor nødvendigt
at etablere en ny national og europæisk regulerings- og tilsynsfunktion i dette forslag.
For så vidt angår mulige synergier med den nuværende samarbejdsmodel i henhold
til direktivet om elektronisk handel, kan denne forordning skabe synergier, navnlig
på nationalt plan, hvor koordinatoren for digitale tjenester også kunne få til opgave at
behandle anmeldelser i henhold til artikel 3 i direktivet om elektronisk handel, selv
om forordningen ikke bemyndiger det.
DA
93
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0095.png
1.5.
Varighed og finansielle virkninger
begrænset varighed
–
gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–
Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
ubegrænset varighed
–
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2023 til 2026,
–
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
55
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
–
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–
i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–
offentligretlige organer
–
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
–
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
55
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
.
DA
94
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0096.png
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Forordningen vil blive revideret og evalueret regelmæssigt senest fem år efter
forordningens ikrafttræden og derefter hvert femte år. Derudover bør Kommissionen
gennemføre en række overvågningsforanstaltninger, eventuelt efter henstilling fra
rådet for digitale tjenester, som led i den løbende evaluering af foranstaltningernes
effektivitet og virkning i forbindelse med anvendelsen af foranstaltningerne,
herunder tilsyn med og analyse af nye problemstillinger.
Desuden bør Kommissionen specifikt foretage en kortsigtet evaluering for at vurdere
rådets resultater i forhold til dets mål, mandat og opgaver. Der skal ved evalueringen
navnlig ses på et eventuelt behov for at etablere et uafhængigt agentur og de
finansielle konsekvenser af en sådan ændring. Kommissionen skal aflægge rapport
om resultaterne af evalueringen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
I forordningen fastsættes en ny politik i form af harmoniserede regler for levering af
informationssamfundstjenester i det indre marked, samtidig med at sikkerheden og
troværdigheden af onlinetjenester og de grundlæggende rettigheder online sikres.
Disse nye regler kræver også, at der indføres en sammenhængsmekanisme for den
grænseoverskridende anvendelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning, at
der nedsættes en ny rådgivende gruppe, som koordinerer de nationale myndigheders
og Kommissionens aktiviteter, direkte håndhævelsesbeføjelser til Kommissionen og
oprettelse af et informationssystem, der letter informationsstrømmene mellem
koordinatorerne for digitale tjenester.
For at kunne løse disse nye opgaver er det nødvendigt at afsætte tilstrækkelige
ressourcer til Kommissionens tjenestegrene. Håndhævelsen af den nye forordning
anslås at kræve 50 FTE (15 FTE til forvaltning af de nye direkte tilsynsopgaver og -
afgørelser og 35 FTE til støtte for rådet for digitale tjenesters aktiviteter i forbindelse
med Kommissionens undersøgelser og koordinatorerne for digitale tjenesters fælles
undersøgelser).
2.2.2.
Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
For at sikre, at rådet for digitale tjenester opfylder sit mandat som fastsat i denne
forordning, er det hensigten, at rådets formand stilles til rådighed af Kommissionen,
som således får mulighed for at udarbejde dagsordenen til medlemmernes afgørelse i
overensstemmelse med de opgaver, der er fastsat i denne forordning.
For at sikre, at rådets medlemmer har mulighed for at træffe informerede
beslutninger på grundlag af faktuelle oplysninger og baggrundsanalyser, fastsættes
det desuden, at rådet understøttes af Kommissionens administrative struktur.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
DA
95
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0097.png
Kommissionens eksisterende foranstaltninger til forebyggelse af svig vil dække de
supplerende bevillinger, der er nødvendige for denne forordning.
DA
96
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0098.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e)
udgiftspost(er) på budgettet
Udgiften
Bidrag
s art
OB/IOB
56
.
fra
EFTA-
lande
57
fra
kandidatl
ande
58
fra
tredje
lande
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
Udgiftso
Budgetpost
mråde i
den
flerårige
finansiel
Nummer
Udgiftsområde 1
le
ramme
02 04 05 01
Programmet for et digitalt Europa
(DEP)
—
Udrulning, bedste brug af
den
digitale
kapacitet
og
interoperabilitet
03 02 01 01
Programmet for det indre marked
—
Det indre marked for varer og
tjenesteydelsers funktion og udvikling
1
OB
JA
NEJ
NEJ
NEJ
03 01 01 01
1
Udgifter til støttefunktioner i
IOB
forbindelse med "Programmet for
det indre marked (herunder
SMV'er)"
JA
NEJ
NEJ
NEJ
56
57
58
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
97
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0099.png
3.2.
Anslåede virkninger for udgifterne
Forslagets budgetmæssige virkninger vil blive fuldt ud dækket af de bevillinger, der er afsat i FFR 2021-27 under finansieringsrammen
for programmet for et digitalt Europa og programmet for det indre marked. Der forventes ingen udgifter i forbindelse med den
nuværende FFR.
3.2.1.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
1
Udgiftsområde 1
Efter
2027
59
I
ALT
2023-
2027
40,008
I ALT
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
Aktionsbevillinger
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
02 04 05 01
Programmet for et digitalt Europa
(DEP)
—
Udrulning, bedste brug af
den
digitale
kapacitet
og
interoperabilitet
03 02 01 01
Programmet for det indre marked
—
Det indre marked for varer og
tjenesteydelsers
funktion
og
udvikling
03 01 01 01
Udgifter til støttefunktioner i
forbindelse med programmet for det
59
Forpligtelser
(1)
4,526
6,076
9,802
9,802
9,802
9,802
49,810
Betalinger
(2)
2,525
4,526
5,075
8,800
9,000
19,584
30,226
49,810
Forpligtelser
(3)
2,600
5,400
5,400
5,400
5,400
18,800
24,200
Betalinger
(4)
2,600
5,400
5,400
5,400
5,400
18,800
24,200
Forpligtelser
= Betalinger
(5)
0,025
0,230
0,220
0,220
0,220
0,915
0,915
Alle tal i denne kolonne er vejledende og afhænger af videreførelsen af programmerne og disponible bevillinger.
DA
98
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0100.png
indre marked
Bevillinger
finansieret
over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
Forpligtelser
Betalinger
(1)+(3)+(5)
4,551
2,550
8,906
7,356
15,422
10,695
15,422
14,420
15,422
14,920
15,202
24,984
59,723
49,941
74,925
74,925
(2)+(4)+(5)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
7
"Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
2021
2022
2023
0,750
0,140
2024
3,750
0,250
2025
2026
2027
Efter
2027
60
6,295
0,325
I
ALT
(2023-2027)
23,385
1,290
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Bevillinger
I
ALT
under
(Forpligtelser i alt =
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige
betalinger i alt)
finansielle ramme
6,295
0,275
6,295
0,300
6,295
0,325
0,890
4,000
6,570
6,595
6,620
6,620
24,675
i mio. EUR (tre decimaler)
2021
2022
2023
5,441
3,440
2024
12,906
11,356
2025
2026
2027
Efter
2027
21,822
31,640
I
ALT
(2023-2027)
84,398
74,616
Bevillinger I ALT under samtlige
Forpligtelser
UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige
Betalinger
finansielle ramme
60
21,992
17,265
22,017
21,015
22,042
21,540
Alle tal i denne kolonne er vejledende og afhænger af videreførelsen af programmerne og disponible bevillinger.
DA
99
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
DA
100
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0102.png
3.2.2.
Sammendrag af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
Regnskabsår
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
0,75
3,75
6,295
6,295
6,295
23,385
0,140
0,250
0,275
0,300
0,325
1,290
0,890
4,000
6,570
6,595
6,620
24,675
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
61
of the multiannual
financial framework
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art
Subtotal
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
0,025
0,230
0,220
0,220
0,220
0,915
0,025
0,230
0,220
0,220
0,220
0,915
I ALT
0,915
4,230
6,790
6,815
6,840
25,590
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger
62
.
61
62
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
Da initiativet er af horisontal karakter og går på tværs af Kommissionens forskellige
kompetenceområder, f.eks. det indre marked, digitale tjenester, forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af
grundlæggende frihedsrettigheder online, er planen at samle ressourcer fra alle Kommissionens
generaldirektorater efter aftale med HR og berørte generaldirektorater, hvilket skal drøftes.
DA
101
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0103.png
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
Regnskabsår
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer
Delegationer
Forskning
Eksternt personale (i årsværk:
FTE)
—
KA, LA, UNE, V og JED
63
Udgiftsområde 7
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
64
Forskning
Andet (skal angives)
I ALT
6
30
50
50
50
- i hovedsædet
- i delegationer
- i hovedsædet
- i delegationer
11
18
18
18
6
19
32
32
32
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Tilsyn med den korrekte gennemførelse af de forpligtelser, der er fastsat i forordningen
for private virksomheder og medlemsstater
Forberedelse og udarbejdelse af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i
overensstemmelse med denne forordning
Gennemførelse af undersøgelser, revisioner og andre analyser, herunder dataanalyse
Forvaltning af offentlige og målrettede høringer
Indkøb og forvaltning af eksterne undersøgelser vedrørende analyse af algoritmiske
systemer, systemer til kunstig intelligens og datastyringssystemer
Administrativ støtte til rådet for digitale tjenester og tilrettelæggelse af møder,
udarbejdelse af udtalelser og anden støtte til rådet.
Eksternt personale
Gennemførelse af undersøgelser, revisioner og andre analyser
Forvaltning af offentlige og målrettede høringer
Administrativ støtte til rådet for digitale tjenester og tilrettelæggelse af møder,
63
64
KA = kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, V = vikarer, JED
= junioreksperter ved delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
102
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0104.png
udarbejdelse af udtalelser og anden støtte til rådet.
DA
103
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0105.png
3.2.3.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–
indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
Angiv
organ,
deltager
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
som
i
DA
1
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0106.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–
–
for egne indtægter
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Forslagets/initiativets virkninger
65
Indtægtspost på budgettet:
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
2021
Artikel ………….
2022
2023
2024
2025
2026
2027
BILAG
til FINANSIERINGSOVERSIGT
Forslagets/initiativets navn:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester
(1)
(2)
(3)
(a)
(b)
PERSONALEBEHOV OG PERSONALEOMKOSTNINGER
ANDRE ADMINISTRATIONSUDGIFTER
ANVENDTE METODER TIL BEREGNING AF OMKOSTNINGSOVERSLAG
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
65
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb,
hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
DA
2
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0107.png
(1)
Anslået behov for menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I ALT
Årsvær
k
Bevillinge
r
Årsvær
k
Bevillinge
r
Årsvær
k
Bevillinge
r
Årsvær
k
Bevillinge
r
Årsvær
k
Bevillinge
r
Årsvær
k
Bevillinge
r
Årsvær
k
Bevillinge
r
Årsvær
k
Bevillinge
r
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontor
er
AT
AST
AT
5
1
0,60
0,15
16
3
2,4
0,45
27
5
4,05
0,75
27
5
4,05
0,75
27
5
4,05
0,75
i EU-delegationer
AST
Eksternt personale
66
Samlet
KA
7
0,56
7
0,56
7
0,56
7
0,56
66
KA = kontraktansatte,
LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED = junioreksperter ved delegationerne.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt
suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger.
DA
3
D
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0108.png
bevillingsramme
UN
E
V
4
0,34
11
0,935
11
0,935
11
0,935
Andre budgetposter
(skal angives)
Subtotal
—
UDGIFTSOMRÅDE
7
i den flerårige
finansielle ramme
6
0,75
30
3,75
50
6,295
50
6,295
50
6,295
DA
4
D
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0109.png
(2)
Andre administrationsudgifter
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
I hovedsædet:
Udgifter til tjenesterejser og repræsentation
Udgifter til konferencer og møder
Driftsomkostninger i forbindelse med output (se
beregningsmetoder)
Andre budgetposter (angiv, hvis relevant)
I EU-delegationer
Udgifter til tjenesterejser, konferencer og repræsentation
Faglig videreuddannelse
Udgifter til køb og leje m.m.
Udstyr, møbler, forsyninger og tjenesteydelser
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
0,05
0,1
0,04
0,14
0,06
0,075
0,14
0,06
0,1
0,14
0,06
0,125
0,14
0,06
0,35
0,66
0,28
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
0,140
0,250
0,275
0,300
0,325
1,290
DA
5
D
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
DA
6
D
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0111.png
i mio. EUR (tre decimaler)
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
Udgifter til teknisk og administrativ bistand (omfatter ikke
eksternt personale) finansieret over aktionsbevillinger
(tidligere BA-poster)
- i hovedsædet
—
i EU-delegationer
Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter
Andre budgetposter (angiv, hvis relevant)
Kommunikations-/høringsaktiviteter
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
0,025
0,230
0,220
0,220
0,220
0,915
Subtotal
–
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7 og Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
0,165
0,480
0,495
0,520
0,545
2,205
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af
aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
DA
7
D
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0112.png
(3)
(a)
Anvendte metoder til beregning af omkostningsoverslag
Menneskelige ressourcer
Denne del beskriver beregningsmetoden til vurdering af de menneskelige ressourcer, der anses for at være
nødvendige (forventet arbejdsbyrde, herunder særlige job (Sysper 2 work profiles), personalekategorier og de
tilsvarende gennemsnitlige omkostninger)
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
NB: Gennemsnitlige omkostninger for hver personalekategori i hovedsædet kan ses på BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/pre/legalbasis/Pages/pre-040-020_preparation.aspx
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Under forudsætning af, at forordningen vedtages og anvendes i løbet af 2023, skal Kommissionen gradvist omfordele de
interne ressourcer, der er nødvendige for at sikre udførelsen af dens nye opgaver inden forordningens anvendelsesdato,
herunder vedtagelsen af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i henhold til forordningen. Kommissionen skal
også nedsætte en taskforce, der skal føre tilsyn med anvendelsen af forordningen for meget store platforme og støtten til
rådet for digitale tjenesters aktiviteter.
Organigrammet skal omfatte 15 TFE (13 AD + 2 AST) til varetagelse af Kommissionens yderligere opgaver i forbindelse med
retsakten om digitale tjenester (tvistbilæggelse, direkte tilsyn, gennemførelsesretsakter).
Desuden skal en samlet arbejdsstyrke på 35 FTE (14 AD/TA, 3 AST, 7 KA og 11 UNE) omplaceres internt i Kommissionen
for at yde støtte til rådet for digitale tjenester, da det vil kræve en aktiv overvågning af ca. 20/25 meget store platforme
(herunder screening af alle lovgivningsdokumenter) og inddragelse i sammenhængsmekanismen/den bilaterale mekanisme
(der blev indgivet ca. 10 anmeldelser om året i henhold til artikel 3 i direktivet om elektronisk handel i IMI, og det kan ikke
udelukkes, at der vil blive indgivet det samme eller endda et højere antal anmeldelser vedrørende de nye forpligtelser i
retsakten om digitale tjenester for alle udbydere af formidlingstjenester, der opererer i EU).
Da initiativet er af horisontal karakter og går på tværs af Kommissionens forskellige kompetenceområder, f.eks. det indre
marked, digitale tjenester, forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af grundlæggende frihedsrettigheder online, er planen at samle
ressourcer fra alle Kommissionens generaldirektorater efter aftale med HR og berørte generaldirektorater, hvilket skal
drøftes.
Eksternt personale
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
Kun stillinger finansieret over forskningsbudgettet
Eksternt personale
(b)
Andre administrationsudgifter
DA
8
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0113.png
Oplys nærmere om den beregningsmetode, der anvendes for hver budgetpost,
herunder de underliggende antagelser (f.eks. antal møder om året, gennemsnitlige omkostninger m.v.)
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
Udgifter til tjenesterejser og repræsentation
For undersøgelser på stedet af meget store onlineplatforme: der forventes ingen kontrolbesøg det første år (2023),
men det forventes, at sådanne besøg vil blive stadig mere nødvendige efter forordningens ikrafttræden: anslået til
15 i 2025, 20 i 2026 og 25 i 2027, i takt med at håndhævelsesaktiviteterne intensiveres. Gennemsnitlige
omkostninger pr. undersøgelse anslået til 0,005 mio. EUR med op til to medarbejdere på stedet og en
undersøgelsesvarighed på fem dage
Udgifter til konferencer og møder
Månedlige møder i rådet for digitale tjenester støttet af Kommissionen med et anslået beløb på 0,01 mio. EUR pr.
møde. Der forventes kun otte møder i 2023
Andre ekspertmøder: Ud fra et forsigtigt skøn vil der blive afholdt op til fire ekspertmøder om året for at indsamle
input og få rådgivning om tekniske, juridiske og samfundsmæssige spørgsmål fra førende eksperter
Driftsomkostninger i forbindelse med output
Udarbejdelse og afgivelse af udtalelser fra rådet for digitale tjenester: En udtalelse pr. møde skønnes nødvendig
og gennemførlig. Støtten til teknisk ad-hoc undersøgelse i forbindelse med en ud af to udtalelser anslås at beløbe
sig til 0,1 mio. EUR.
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme (støtte- og driftsudgifter)
Udgifter til støttefunktioner
Kommissionen og rådet for digitale tjenester skal foretage omfattende høringer om de fleste af de vigtigste
resultater. Den gennemsnitlige udgift pr. høring anslås til 0,005 mio. EUR, hvilket svarer til målrettede høringer og
fysiske møder, og det forventes, at de fleste høringer vil blive gennemført online. Fokus for høringer:
Risikovurderingsrammer (to i henholdsvis 2024 og 2025 og én i 2026), udkast til retningslinjer (to om året i 2023-
2025, der forventes at stige til tre om året derefter), høringer forud for vedtagelsen af gennemførelsesretsakter og
delegerede retsakter (tre i 2023 og to i 2024).
Det anslåede budget til støtte for løbende kommunikation, der støtter interessentengagement i alle høringsfaser,
beløber sig til 0,2 mio. EUR om året fra og med 2024.
Driftsudgifter
Undersøgelser og høringer
Kommissionen skal i forbindelse med sin støtte til rådet for digitale tjenester og sine egne direkte håndhævelsesopgaver
have mulighed for at foretage en tilbundsgående analyse af algoritmiske systemer, datastyringssystemer og systemer for
kunstig intelligens, der understøtter meget store platformes tjenester (ca. 20/25 i hele EU). Dette vil kræve anvendelse af
meget specialiseret ekspertise gennem ad hoc-undersøgelser og/eller konsulenter, der understøtter analysen, og navnlig:
Anmodninger om dataadgang med henblik på risikovurdering: udgifter til databehandling og ekstern teknisk bistand
med et gennemsnitligt skøn på 0,025 mio. EUR pr. anmodning. Antallet af anmodninger forventes at stige og
stabilisere sig på omkring to anmodninger pr. år for hver meget store tjenesteyder, der overvåges (forventet antal
tjenesteydere: 20)
—
dvs. 40 sådanne anmodninger pr. år fra 2026, med fem i 2023 og 20 i 2025
Der skal afholdes udgifter til undersøgelser og dataanalytikere for at fastsætte den metodologiske ramme og
videnbase, der er nødvendig for at identificere risici og opbygge de offentlige håndhævende myndigheders
kapacitet til at beskytte europæiske borgere og virksomheder mod manglende overholdelse af forordningen, og
standarder og metoder til afhjælpning heraf. Det er hensigten, at regelmæssige undersøgelser skal sikre og
understøtte robuste metoder og rammer for revision af en række algoritmiske systemer under udvikling,
risikovurderinger og analyser af de mest markante generelle risici i sektoren (ikke udelukkende knyttet til
individuelle platforme/håndhævelsesforanstaltninger, men også vedrørende systemer under udvikling med
kapacitet til at forme specifikke markeder og/eller informationsformidling blandt brugere i Unionen). Det anslås, at
DA
9
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0114.png
der vil blive gennemført op til 22 risikovurderinger, tekniske undersøgelser og gennemførlighedsundersøgelser
med en kompleksitet fra lav (50 000 EUR) til ramme (1 mio. EUR). Forpligtelserne vedrørende disse undersøgelser
forventes afviklet, når undersøgelserne er afsluttet, dvs. i gennemsnit i det regnskabsår, der følger efter
kontraktens underskrivelse.
Med hensyn til individuelle tekniske inspektioner og lovpligtige revisioner af meget store udbyderes algoritmiske
systemer og systemer for kunstig intelligens: forventet kompleksitet: høj (inspektion af ca. otte algoritmiske
systemer) eller mellemhøj (inspektion af ca. fem algoritmiske systemer). Omkostningsoverslag beløber sig til
0,5 mio. EUR for en revision af høj kompleksitet og 0,3 mio. EUR for en revision af lav kompleksitet med en
gennemsnitlig omkostning på 0,075 mio. EUR for inspektion af et teknisk system (som anslået for eksterne
tekniske revisioner i SMART 2018/0037) og behov for yderligere ressourcer til den samlede analyse.
Omkostningerne omfatter anvendelse af dataforskere, eksterne kontrahenter og indkøb af ekstern støtte. Der
forventes ikke nogen kontrolbesøg i 2023, men kapaciteten og behovet anslås at stige til 16 kontrolbesøg (tre af
høj kompleksitet og 13 af mellemhøj kompleksitet) i 2025. Kontrolbesøgene forventes afsluttet hurtigere end
undersøgelser, og forpligtelser afvikles i gennemsnit inden for samme regnskabsår.
Informations- og forvaltningssystemer (IT)
Et centralt element til støtte for anvendelsen af forordningen er en digital platform, der letter udvekslingen af
oplysninger mellem medlemsstaterne, rådet for digitale tjenester og Kommissionen og sikrer funktionaliteter og
interoperabilitet med andre funktioner, der er fastsat i forordningen. Udviklingsomkostningerne anslås til
4,5 mio. EUR over fire år (2 mio. EUR i 2023 til oprettelsen, 1 mio. EUR i 2024 og 2025 til fuld udvikling og
interoperabilitet og herefter 0,03 mio. EUR til at holde den opdateret og interoperabel. Udgifterne til vedligeholdelse
og brugerbistand anslås til 0,001 mio. EUR i de første to år med et mere stabilt budget på 0,002 mio. EUR om året
derefter. Betalingerne til yderligere opdateringer og udvikling anslås for det regnskabsår, der følger efter
gennemførelsen/leveringen af platformen.
I lyset af ovenstående vil driftsudgifterne uden for udgiftsområde 7 være relevante for følgende af Kommissionens
programmer:
—
Programmet for et digitalt Europa:
med hensyn til aktiviteter i forbindelse med generelle undersøgelser og dataanalyse,
der har til formål at øge de offentlige håndhævende myndigheders muligheder for at analysere, identificere og håndtere risici
i forbindelse med meget store platformes systemiske svigt inden for en fælles ramme i hele Unionen, behandle anmodninger
om og forvalte dataadgang og oprette den nødvendige platform for udveksling af IT-oplysninger, som vil muliggøre
udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og Kommissionen og interoperabilitet mellem databaser og
funktionaliteter som omhandlet i forordningen, med følgende planlagte udgifter (mio. EUR)
2023
4,526
2024
6,076
2025
9,802
2026
9,802
2027
9,802
—
Programmet for det indre marked:
de specifikke håndhævelsesaktiviteter, der skal iværksættes over for meget store
platforme, såsom individuelle tekniske inspektioner og revision samt relaterede offentlige høringer
2023
0,025
2024
2,830
2025
5,620
2026
5,620
2027
5,620
Tillæg: Detaljeret oversigt over operationelle og administrative udgifter
DA
10
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0115.png
Tillæg: Detaljeret oversigt over operationelle udgifter og personaleudgifter
202
3
202
4
202
5
202
6
202
7
I alt
Anta
l
Udgifter til
tjenesterejser
og
repræsentatio
n
Udgifter
tjenesterejser
repræsentation
(inspektioner)
til
og
Enhedsomk
ostning
I alt
Anta
l
10
Enhedsomk
ostning
0,005
I alt
Anta
l
15
Enhedsomk
ostning
0,005
I alt
Anta
l
20
Enhedsomk
ostning
0,005
I alt
Anta
l
25
Enhedsomk
ostning
0,005
I alt
0
0,05
0,07
5
0,1
0,12
5
SUBTOTAL
0
0,05
0,07
5
12
0,01
0,12
12
0,01
0,1
0,12
5
12
0,01
0,12
0,35
Udgifter til
konferencer
og møder
Møder i rådet for
digitale tjenester
8
0,01
0,0
8
12
0,01
0,12
0,12
Andre ekspertmøder
4
0,005
0,0
2
0,1
4
0,005
0,02
4
0,005
0,02
4
0,005
0,02
4
0,005
0,02
SUBTOTAL
Driftsomkost
ninger
i
forbindelse
med output
Udtalelser
8
0,005
0,14
12
0,005
0,06
12
0,005
0,14
0,06
12
0,005
0,14
0,06
12
0,005
0,14
0,06
0,66
0,0
4
SUBTOTAL
0,0
4
1
1
1
2
1
0,06
0,06
0,06
0,06
0,28
Undersøgelse
r og høringer
Undersøgelser
om
risikovurderingsram
mer
2
3
1
3
3
1
3
3
1
3
DA
11
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0116.png
Rammer for tekniske
undersøgelser
og
revision
af
algoritmer
Gennemførlighedsun
dersøgelser
vedrørende tekniske
standarder
Anmodninger
om
dataadgang
og
databehandling med
henblik
på
risikovurderinger
Årlig undersøgelse
af markante risici
Tekniske
inspektioner
revisioner
kompleksitet)
Tekniske
inspektioner
revisioner
(middelhøj
kompleksitet)
Høringer
retningslinjer
3
0,3
0,9
6
0,3
1,8
12
0,3
3,6
12
0,3
3,6
12
0,3
3,6
2
0,05
0,1
2
0,05
0,1
2
0,05
0,1
2
0,05
0,1
2
0,05
0,1
5
0,025
0,1
25
15
0,025
0,37
5
20
0,025
0,5
40
0,025
1
40
0,025
1
1
0,4
0,4
2
0,4
0,8
4
0,4
1,6
4
0,4
1,6
4
0,4
1,6
0,5
og
(høj
0
1
0,5
0,5
3
0,5
1,5
3
0,5
1,5
3
0,5
1,5
0,3
og
0
7
0,3
2,1
13
0,3
3,9
13
0,3
3,9
13
0,3
3,9
om
2
0,005
0,0
1
0
2
0,005
0,01
2
0,005
0,01
3
0,005
0,01
5
0,00
5
3
0,005
0,01
5
0,00
5
Høringer
om
risikovurderingsram
mer
Høringer
om
gennemførelsesretsa
kter og delegerede
3
0,005
2
0,005
0,01
2
0,005
0,01
1
0,005
1
0,005
0,005
0,0
15
2
0,005
0,01
0,005
0
0,005
0
0,005
0
DA
12
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
2337695_0117.png
retsakter
Støtte
til
kommunikation og
interessentengageme
nt
SUBTOTAL
0,2
0
1
0,2
0,2
1
0,2
0,2
1
0,2
0,2
1
0,2
0,2
2,5
5
1
2
2
1
7,90
5
1
1
14,4
2
1
0,5
14,9
2
0,5
0,5
14,9
2
0,5
54,71
5
Informations-
og
forvaltningss
ystemer
Udvikling af digitale
clearinghouse-
platforme
Vedligeholdelse
0,001
0,0
01
2,0
01
4,6
91
0,7
50
5,4
41
0,001
0,00
1
1,00
1
9,15
6
3,75
0
12,9
06
0,002
0,00
2
1,00
2
15,6
97
6,29
5
21,9
92
0,002
0,00
2
0,50
2
15,7
22
6,29
5
22,0
17
0,002
0,00
2
0,50
2
15,7
47
6,29
5
22,0
42
5,008
SUBTOTAL
SUBTOTAL
udgifter
HR-budgettet
61,01
3
23,38
5
84,39
8
I ALT
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved
intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen
til de budgetmæssige begrænsninger.
DA
13
DA
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Forslag til direktiv om digitale tjenesteydelser fremsat af EU-Kommissionen
DA
14
DA