Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del Bilag 105
Offentligt
2337508_0001.png
Aktstykke nr.
164
Folketinget 2020-21
164
Kulturministeriet.
København, den 16. februar 2021.
a.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner som led i en
forlængelse af den generelle lønkompensationsordning og indførsel af en omstillingsperiode i den
målrettede lønkompensationsordning for virksomheder/institutioner, hvor offentligt tilskud til drift
udgør halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter samt kommunale institutioner
mv. omfattet af forbud mod at holde åbent:
– De allerede afsatte midler på § 15.11.74. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 samt
§ 17.41.13. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 kan anvendes til udbetaling af
kompensation for perioden fra og med 8. februar 2021 til og med 28. februar 2021 samt en
efterfølgende omstillingsperiode på 7 kalenderdage.
– Der tilføres 30,0 mio. kr. til § 21.11.69. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 til
udbetaling af kompensation for perioden fra og med 8. februar 2021 til og med 28. februar 2021
samt en efterfølgende omstillingsperiode på 7 kalenderdage.
– Der tilføres 1,0 mio. kr. til § 21.11.11. Slots- og Kulturstyrelsen til administration af ordningen
(driftsbev.).
– Der anmodes om bevillingsmæssig hjemmel til at indføre en omstillingsperiode på 7 kalenderdage
i den målrettede lønkompensationsordning for virksomheder/institutioner omfattet af forbuddet
mod at holde åbent. Merudgifterne til kompensation i forbindelse med omstillingsperioden
afholdes inden for de eksisterende bevillinger på hhv. § 21.11.69. Kompensationsordninger
som følge af COVID-19, § 15.11.74. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 samt
§ 17.41.13. Kompensationsordninger som følge af COVID-19.
b.
Lønkompensationsordningen for institutioner mv., hvor offentligt tilskud til drift udgør halvdelen
eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter, blev etableret med akt. 179 af 20. maj 2020 på
Kulturministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Social- og Indenrigsministeriets (nu Social- og Æl‐
dreministeriet) område og er senest justeret med akt. 145 af 21. januar 2021. Ordningen gælder også
for kommunale institutioner med driftstilskud fra Kulturministeriet samt seks navngivne kommunale
koncert- og kulturhuse i Danmark og er etableret med akt. 181. af 20. maj 2020.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 14. januar
Aftale om forlængelse af trepartsafta‐
len om genindførsel af lønkompensation og genindførsel af krav om afholdelse af feriedage m.v.
AK001695
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 105: Aktstykke 164 fra Kulturministeriet om forlængelse af den generelle lønkompensationsordning
2337508_0002.png
2
Som følge af aftalen blev den midlertidige
generelle
lønkompensationsordning for virksomhe‐
der/institutioner forlænget med det formål at undgå afskedigelser af medarbejdere samt hjælpe berør‐
te virksomheder/institutioner. Den generelle lønkompensationsordning er aftalt forlænget indtil ophø‐
ret af de skærpede restriktioner, hvorefter der træder en omstillingsperiode i kraft, hvor virksomhe‐
der/institutioner kan modtage kompensation i syv kalenderdage, når restriktionerne ophører. Den
bevillingsmæssige hjemmel til afholdelse af udgifter i de 7 kalenderdage i omstillingsperioden for
den generelle lønkompensationsordning findes i akt. 145 af 21. januar 2021. Med akt. 145 af 21.
januar 2021 blev der også givet bevillingsmæssig hjemmel til at forlænge kompensationsperioden,
udskyde omstillingsperioden og afholde kompensationsudgifter, hvis de skærpede restriktioner blev
forlænget.
Den
målrettede
lønkompensationsordning for virksomheder/institutioner, som har forbud mod at
holde åbent, fortsætter frem til, at forbuddet mod at holde åbent ophæves. Dette blev indført med
akt. 258 af 25. juni 2020 for selvejende institutioner mv., hvor offentligt tilskud til drift udgør
halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter, og for kommunale institutioner med
driftstilskud fra Kulturministeriet samt seks navngivne kommunale koncert- og kulturhuse i Danmark
med akt. 261 af 25. juni 2020, og er efterfølgende hjemlet på finansloven for 2021.
Det er aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, at der skal indføres en omstillingsperi‐
ode på 7 kalenderdage i den
målrettede
lønkompensationsordning for virksomheder/institutioner om‐
fattet af forbuddet mod at holde åbent. Virksomheder/institutioner, der benytter sig af denne ordning,
kan herefter modtage lønkompensation i en omstillingsperiode på 7 kalenderdage efter ophøret af
forbuddet mod at holde åbent. Virksomheder/institutioner i den generelle og den målrettede ordning
vil således være berettiget til lønkompensation i en omstillingsperiode på 7 kalenderdage. Den
bevillingsmæssige hjemmel til afholdelse af udgifter i omstillingsperioden for den målrettede løn‐
kompensationsordning tilvejebringes med nærværende aktstykke.
Bevilling til afholdelse af udgifter til kompensation
Forlængelsen af den generelle lønkompensationsordning skønnes på Kulturministeriets område at
indebære merudgifter på 30,0 mio. kr. om måneden. Skønnet er behæftet med usikkerhed. Hertil
afsættes administrationsudgifter på 1,0 mio. kr.
For hhv. Social- og Ældreministeriets og Beskæftigelsesministeriets område kan forlængelsen
afholdes inden for de allerede afsatte bevillinger.
Såfremt restriktionerne forlænges til efter d. 28. februar 2021, vil Finansudvalget i marts 2021 blive
forelagt aktstykke om tilførsel af yderligere midler i 2021 til afholdelse af udgifter til udbetaling af
kompensation.
Øvrige forhold
I lyset af den særlige situation som COVID-19 har påført dansk økonomi, lægges der op til at
forhøje udgiftsbevillingerne med 31,0 mio. kr. uden modgående reduktion på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2021. Eventuelle uforbrugte midler skal tilfalde statskassen og nedskrives på
forslag til lov om tillægsbevilling for 2021.
Der gives adgang til på § 15.11.74. Kompensationsordninger som følge af COVID-19, §
17.41.13.10. Kompensationsordninger som følge af COVID-19, § 21.11.69.60. Støtte til faste
omkostninger og løn og § 21.11.69.70. Kompensation til kommunale kulturinstitutioner og visse
kommunale spillesteder og kulturhuse til at optage merudgifter direkte på forslag til lov om tillægs‐
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 105: Aktstykke 164 fra Kulturministeriet om forlængelse af den generelle lønkompensationsordning
2337508_0003.png
3
bevilling for 2021 svarende til de faktiske udgifter i 2021 til kompensationsperioden fra og med den
8. februar til og med den 28. februar 2021 samt omstillingsperioden på syv kalenderdage.
På linje med akt. 145 af 21. januar 2021 gives der adgang til, at der ved intern statslig overførsel
kan anvendes op til 3 pct. af bevillingen fra § 15.11.74. Kompensationsordninger som følge af
COVID-19 til administration hos § 15.11.30. Socialstyrelsen
(driftsbev.)
og fra § 17.41.13.10. Kom‐
pensationsordninger som følge af COVID-19 til administration hos § 17.41.01. Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked
(driftsbev.),
heraf 2/3 som lønsum, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter, jf.
BV 2.10.5.
Det bemærkes, at der med akt 145 af 21. januar 2021 er givet hjemmel til at foretage den endelige
afregning af kompensationen i 2022, hvilket kan indebære op- eller nedregulering af det i 2021
udbetalte beløb. Dette skyldes, at modtagerne får udbetalt kompensation umiddelbart efter, at der
er ansøgt herom, og ansøgningen er godkendt, mens den endelige afregning først vil finde sted
ved den efterfølgende afrapportering og kontrol. Der vil på finansloven for 2022 blive søgt optaget
hjemmel til at afholde udgifter og oppebære indtægter som følge af den endelige afregning for
lønkompensationsordningerne.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021 specificeres således:
§ 21.11.11. Slots- og Kulturstyrelsen
(Drifts‐
bev.)
10. Almindelig virksomhed
18. Lønomkostninger
22. Andre ordinære omkostninger
§21.11.69. Kompensationsordninger som følge
af COVID-19
(Anden bev.)
60. Støtte til faste omkostninger og
løn
45. Tilskud til erhverv
70. Støtte til faste omkostninger og
løn til kommunale institutioner mv
45. Tilskud til erhverv
Udgift
0,7 mio. kr.
0,3 mio. kr.
27,0 mio. kr.
3,0 mio. kr.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at kunne påbegynde sagsbehandling og
udbetaling af kompensation snarest muligt.
Der tages forbehold for EU’s statsstøtteregler.
Under henvisning til ovenstående anmoder Kulturministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at
der tilføres yderligere midler til udbetaling af kompensation fra og med 8. februar 2021 til og med
28. februar 2021 i den
generelle
lønkompensationsordning samt en efterfølgende omstillingsperiode
på 7 kalenderdage for virksomheder/institutioner, hvor offentligt tilskud til drift udgør halvdelen eller
mere af institutionens ordinære driftsudgifter samt kommunale institutioner mv. omfattet af forbud
d.
e.
KUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 105: Aktstykke 164 fra Kulturministeriet om forlængelse af den generelle lønkompensationsordning
2337508_0004.png
4
mod at holde åbent. Udgifterne håndteres ved en direkte opskrivning af Kulturministeriets område
uden modgående finansiering.
Mio. kr.
§ 21.11.11.
§ 21.11.69.
Slots- og Kulturstyrelsen (driftsbev.)
Kompensationsordninger som følge af CO‐
VID-19
Udgift
1,0
30,0
Der anmodes endvidere om bevillingsmæssig hjemmel til at indføre en omstillingsperiode på 7 ka‐
lenderdage i den målrettede lønkompensationsordning for virksomheder/institutioner, hvor offentligt
tilskud til drift udgør halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter samt kommunale
institutioner mv. omfattet af forbud mod at holde åbent. Merudgifterne til kompensation i forbindel‐
se med omstillingsperioden afholdes inden for de eksisterende bevillinger på § 15.11.74. Kompen‐
sationsordninger som følge af COVID-19, § 17.41.13.10. Kompensationsordninger som følge af
COVID-19, § 21.11.69.60. Støtte til faste omkostninger og løn og § 21.11.69.70. Kompensation til
kommunale kulturinstitutioner.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 16. februar 2021
Joy Mogensen
/ Sune Thvilum-Kannegaard
Til Finansudvalget.