Siden regeringen i marts besluttede at lukke Danmark ned, har dansk livemusik, deriblandt artister og
agenter, været under massivt pres. Med få undtagelser har det i snart 12 måneder ikke været muligt at
udføre vores erhverv og selvom der er kommet flere gode hjælpepakker til siden, er der fortsat grene af
vores industri som ikke dækkes. Flere aktører står derfor på fallittens rand, uden mulighed for tilstrækkelig
kompensation, under de nuværende hjælpepakker.
Problemets kerne:
De nuværende ordninger og hjælpepakker tilgodeser ikke de mere etablerede artister, ej heller de
agenter og produktionspersonale der planlægger deres koncerter
Agenterne har alene indtægter fra de koncerter som artisterne afholder (pt. ingen = ingen indtægt)
Agenterne har adgang til lønkompensation, men kan ikke sende medarbejdere hjem (gr. stort
arbejdstryk med at genoprette det tabte)
Arrangørpakkerne tilgodeser som udgangspunkt alene arrangøren og ikke de som producerer
indholdet til koncerter og festivaler (på trods af at de to er 100% afhængige af hinanden)
Siden nedlukningen har vi derfor været i dialog med Kulturministeriet og Ministeren, for at finde løsninger
der tilgodeser alle dele af vores industri. Det til trods, har det ikke været muligt at finde en løsning for alle
og hårdest går det udover Indholdsproducenterne (artist, agent og management), og især de mere
etablerede artister, for hvem Kunststøtteordningen (og Selvstændige ordningen) ikke er tilstrækkelig.
Begge ordninger fungerer utvivlsomt godt for en række mindre artister og musikere, og er blevet klart
forbedret efter man fjernede dokumentationskravet i Kunststøtteordningen, samt hævede loftet i
Selvstændige ordningen, men ordningerne tilgodeser desværre ikke de mere etablerede artister eller
agenterne som planlægger deres koncerter.
Artistens indtægter og udgifter er forskudte, derfor rammer ingen hjælpepakker plet
Udfordringen er for artisterne, at de behandles som lønmodtagere der kan benytte hele summen af den
tildelte kompensation til egen løn, men sådan er etablerede artisters forretning ikke skruet sammen.
Samtidig fungerer disse heller ikke som mange andre selvstændige, da man ikke har fastansatte, men
udelukkende benytter sig af konsulenter og provisionslønnede. Ydermere, skal de udover løn til sig selv og
provision til agent og management, over en længere periode afholde udgifter til leje af udstyr og øvelokale,
indspilning af plade, forsikringer, juridisk bistand og markedsføring. Så artister på dette niveau kan i højere
grad sammenlignes med produktionsselskaber og arrangører.
Økonomien bag de større artister er altså skruet sammen på en måde, der til forveksling ligner de
arrangører - eks. musikfestivaler - der produceres indhold til gennem artistens virke. En festival bruger eks.
et år på at bygge den op, hvor indtægten så ligger koncentreret på afviklingen af selve festivalen. På samme
måde bruger artisten også år på at bygge indholdet til en tour, hvor indtægten ligger koncentreret når
touren afvikles. Går artisten glip af den indtægt, er det ikke kun den ene måneds udgifter der er på spil,
men alt det arbejde og hele den investering der har været, i månederne eller årene op til, af både dem og
deres samarbejdspartnere, herunder agenter og managers, der har sine egne udfordringer. Se endvidere
vedhæftede plancher der viser en artists forretnings- og økosystem.
Agenten har alene indtægter fra artistens koncerter, dem er der pt. ingen af
Udfordringen for agenten ligger i at de udelukkende har indtægter fra de koncerter som artisterne er
engageret til. Så efter et år uden indtægter derfra, og udsigten til mange flere måneder med fortsat
nedlukning, ser det meget dystert ud. Agenturerne har ligesom arrangørerne arbejdet konstant, siden