København 19. maj 2021
Til
Kirkeudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Nedvurdering af de folkekirkelige organisationers betydning?
I et langt historisk perspektiv og i det daglige virke har staten og folkekirken altid anerkendt de fol-
kekirkelige organisationers virke som et nødvendigt og vigtigt supplement til det arbejde, der udføres
indenfor den officielle del af den folkekirkelige struktur. På samme måde har det anerkendende lydt,
at disse organisationer påtager sig arbejde, der i særlig grad må anses at være fælles opgaver for hele
samfundet.
Skåltaler og samskabelse
De positive holdninger til de folkekirkelige organisationers betydning er blevet gentaget i skåltaler
ved talrige organisationers jubilæer. Og i de senere års tale om samskabelse bliver de folkekirkelige
organisationer også helt naturligt inviteret med – f.eks. til en drøftelse af hvordan kommune, folke-
kirke og organisationer ”kan
samarbejde om at løfte et fælles ansvar for blandt andet udsatte, ældre
og ensomme borgere.”
Et ændret kirkesyn?
Men noget tyder på en radikal holdningsændring i ministerier og blandt politikere i og med, at rege-
ringen på baggrund af indstilling fra Kirkeministeriet, Skatteministeriet, Finansministeriet og Be-
skæftigelsesministeriet har besluttet at nedlægge Pensionskassen af 1950, som giver mulighed for at
præster kan bevæge sig frem og tilbage mellem folkekirken og de folkekirkelige organisationer uden
at miste pensionsanciennitet. Vi oplever det som et udtryk for en nedvurdering af værdien af arbejdet
i de folkekirkelige organisationer; som et brud på en lang historisk tradition og som ændring af et
kirkesyn, hvor de folkekirkelige organisationers virke altid er blevet set som en naturlig del af den
samlede folkekirke.
Mangfoldighed og vekselvirkning
De folkekirkelige organisationer er med til at sikre den store mangfoldighed i folkekirken, idet de når
bredt ud og hele tiden kan forny sig og tage nye tiltag i den fælles centrale opgave – at forkynde
evangeliet om Jesus Kristus som verdens frelser – i både ord og handling, som det blev beskrevet i
betænkning 1544 om folkekirkens styre.
Ordningen med Pensionskassen af 1950 betyder, at der sker en værdifuld erfaringsudveksling mel-
lem de folkekirkelige organisationer og folkekirken, fordi nyuddannede teologer trygt kan begynde
deres arbejdsliv i en af de folkekirkelige organisationer – eller sognepræster forlade deres præstejob
for at arbejde i organisationerne i en kortere eller længere årrække – i en kontinuerlighed som også
gælder pensionsforhold. Denne bevægelighed betyder, at præster tilfører organisationerne indsigt om
og fra folkekirken, og efterfølgende kan tage erfaringer og kompetencer fra organisationsverdenen
med ind i folkekirken - f.eks. om inddragelse af frivillige.
For at fastholde det gode og naturlige samvirke mellem de folkekirkelige organisationer og den offi-
cielle folkekirke opfordrer vi derfor på det kraftigste til, at regeringen besinder sig og ikke nedlægger
Pensionskassen 1950 som indstillet af embedsmænd i de fire førnævnte ministerier. For eksistensen