Kirkeudvalget 2020-21
KIU Alm.del Bilag 35
Offentligt
2364950_0001.png
Landsforeningen af Menighedsråd
Damvej 17-19
8471 Sabro
Folketingets Kirkeudvalg
Tlf.: 8732 2133
CVR: 1393 7516
www.menighedsraad.dk
[email protected]
30. marts 2021
Fortsat uklare regler for deltagelse i menighedsrådsmøder
Der er fortsat behov for afklaring af mulighederne for at menighedsrådene om nødvendigt kan mødes
fysisk uden at komme i konflikt med forsamlingsforbuddet efter epidemiloven.
I et svar til Kirkeudvalget af 28. marts 2021 gør kirkeministeren gældende, at menighedsrådsmøder
ikke er undtaget fra forsamlingsforbuddet, fordi møderne ikke er religiøse handlinger. Det er der heller
ikke nogen, der har hævdet.
Dernæst kommer ministersvaret ind på forsamlingsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 4 om, at forsam-
lingsforbuddet ikke gælder for almindeligt ophold og færden på en arbejdsplads.
Men her opdeles menighedsrådet i to grupper: En gruppe, som kan betragtes som ansatte på arbejds-
pladsen og derfor ikke tæller med i opgørelsen af antal forsamlede. Og en anden gruppe menigheds-
rådsmedlemmer, som ikke er i ansættelsesforhold og ikke modtager vederlag for det udførte arbejde.
Vi finder det yderst problematisk, at et kollegialt organ på denne måde opdeles. Et menighedsråd er et
kollegialt forvaltningsorgan på lige fod med en kommunalbestyrelse. Forskellen er alene, at det læge
menighedsrådsmedlem ikke modtager fast vederlag for varetagelsen af hvervet, medmindre det på-
gældende medlem varetager en af de enkeltposter, hvortil der er mulighed for at yde et honorar, og
faktisk modtager et sådant. En opdeling af menighedsrådet efter et kriterie om ansættelsesmæssig
tilknytning eller honorering er ikke en farbar vej for et kollegialt organ.
Også praktisk er det et problem, at nogle menighedsrådsmedlemmer henvises til ikke at deltage i mø-
derne i rådet
eller at deltage virtuelt uanset om de har mulighed herfor. Hertil kommer udfordringen
med at træffe beslutning om, hvem der betragtes omfattet af den ene og den anden gruppe.
Menighedsrådene er i grundloven sidestillet med kommunalbestyrelserne, og den fortsat uafklarede
situation er efter vores opfattelse problematisk og særdeles uværdig for medlemmerne af menigheds-
rådene, som er politisk valgt til at styre de kirkelige og administrative anliggender i sognet,
Menighedsrådene må ligestilles med kommunalbestyrelserne
For at afslutte den nuværende uklarhed og potentielle forskelsbehandling af valgte menighedsråds-
medlemmer opfordrer vi stærkt til, at menighedsrådene indenfor de gældende bestemmelser i epide-
miloven og tilhørende bekendtgørelser anerkendes som ligestillede med kommunalbestyrelserne og
undtages tilsvarende fra forsamlingsforbuddet.
Menighedsrådene er valgt efter regler fastsat i lovgivningen og varetager et politisk hverv, som er fuldt
sammenligneligt med kommunalbestyrelserne. Spørgsmålet om honorering er sekundært i forhold til
grundlovens sidestilling af menighedsrådene med kommunalbestyrelserne.
KIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 35: Henvendelse af 30/3-21 fra Landsforeningen af Menighedsråd om afholdelse af menighedsrådsmøder
2364950_0002.png
Fakta
Et menighedsråd består af mellem 5 og 15 valgte medlemmer, en eller flere præster og en medarbej-
derrepræsentant. Især i bysogne deltager ofte f.eks. en kordegn i møderne som rådets sekretær. Lov-
givningen giver mulighed for at yde honorar til visse poster i menighedsrådet men ikke til alle medlem-
mer. Muligheden for honorering af visse poster benyttes i forskellig grad afhængigt af lokal tradition og
økonomisk mulighed.
I grundlovens § 86 om valgretsalder omtales de kommunale råd og menighedsrådene på lige fod. Me-
nighedsrådenes virksomhed er ligesom kommunalbestyrelsernes fuldt ud reguleret af den offentligret-
lige lovgivning.
Med venlig hilsen
Søren Abildgaard
Formand
2/2