Kirkeudvalget 2020-21
KIU Alm.del Bilag 33
Offentligt
Kirkeudvalget
Lempelser af restriktioner for kirken i påsken
Jeg er sognepræst i Mammen og Bjerring i Viborg Stift, og jeg opfordrer til, at der lempes
på Corona-restriktioner for kirkerne til påske.
Kirkerne er jo delvis åbne, men med kraftige restriktioner for antal kirkegængere og
fællessang og tid. Sådan har det været siden jul.
Det betyder, at vi i Bjerring højst kan være 17 kirkegængere til gudstjenester. Der er 110
siddepladser og kirken plejer i gennemsnit er være halv fyldt op med 55 kirkegængere. Det
er ganske vist medregnet de store gudstjenester som jul og konfirmationer, men ofte
sidder der over 40 til en almindelig gudstjeneste.
Med sidste år restriktioner blev gennemsnittet 29 kirkegængere og med nuværende
regler jo højst 17. Det er 1/3 del af hvad der normalt kommer. Vi har en del søndage holdt
3 gudstjenester - 1 i Mammen og 2 i Bjerring for at der trods alt kunne komme mere end
de 17 i kirke.
Vi er underlagt et arealkrav på 1 person pr 7,5 kvm. Så vidt vi har forstået det samme
som supermarkeder, hvor gulvarealet er halv fyldt op med hylder og kølemontre. Det har
kirkerne ikke, så der kunne sagtens være dobbelt så mange, selv om de fortsat skal sidde
med 2 meters afstand. Derfor er der brug for at arealkravet sænkes i hvert fald til 1 person
pr. 4 kvm.
Vi har også brug for kunne synge med på salmer, evt. med krav om mundbind. Det
kunne vi godt leve med i en kortere periode.
Med det skulle gerne være allerede her til påske at de nuværende Corona-restriktioner
for kirkerne bliver lempet. Vil I arbejde på det i Folketinget
Venlig hilsen Jørn A Pedersen
sognepræst Bjerring og Mammen
Jeg har også sendt dette til Søren Pape Poulsen, som før han blev borgmester i Viborg
var menighedsrådsformand i Bjerring