Temadag om folkekirkens rolle i og bidrag til samfundet
På vegne af biskopper, provster, præster og menighedsråd indbyder vi hermed Kirkeudvalget til en
temadag om folkekirken
–
baseret på de gode erfaringer med temadagen i 2019 på bådkirken i Sydhavn.
Målet er en samtale om folkekirkens rolle i og bidrag til samfundet. Til at sætte samtalen i gang vil vi give
korte oplæg om folkekirkens sociale og diakonale arbejde og den rolle, som menighedsråd, præster, øvrige
ansatte og frivillige spiller i den sammenhæng.
Historisk såvel som i dag tager folkekirken et socialt medansvar i samfundet. Gennem sit diakonale og
sociale arbejde bidrager folkekirken til at støtte og hjælpe samfundets udsatte, mennesker i krise,
ensomme ældre, børn i sorg og mange flere. Aktuelt ser vi stadig flere eksempler på et fornyet samspil
mellem kommuner og folkekirken.
Det sociale og diakonale arbejde i folkekirken er et af mange eksempler på, at folkekirkens arbejde går på
tværs af geografi og grupper og er til stede i lokalmiljøerne.
Praktiske rammer
•
Tid:
Vi håber, at restriktionerne vil gøre det muligt med et fysisk 3-timers arrangement i prioriteret
rækkefølge:
o
onsdag den 21. april om eftermiddagen f.eks. kl. 13-16
o
onsdag den 5. maj om eftermiddagen f.eks. kl. 13-16
Alternativt må det blive i sensommeren
Sted:
En kirke i København.
Transport:
Bus fra Christiansborg og retur. 3-timersrammen er inkl. transport.
•
•
På baggrund af udvalgets tilbagemelding vil vi glæde os til at præsentere et program for en værdifuld og
forhåbentlig inspirerende samtale folkekirken og udvalget imellem.
Henrik Stubkjær (biskop), Per Bucholdt Andreassen (Præsteforeningen), Annette Brounbjerg Bennedsgaard
(Provsteforeningen) og Søren Abildgaard (Landsforeningen af Menighedsråd)