01-02-2021
Har Folketinget og Folkekirken en god andel i nedgangen af FOLKEKIRKENS medlemstal,
især blandt unge?
På
baggrund af rapporten ”FOLKEKIRKENS POTENTIALER OG BARRIERER BLANDT UNGE VOKSNE”
som er beskrevet i:
Analyse og tal_Folkekirkens potentialer og barrierer blandt unge voksne_Rapport.pdf,
og
Analyse og tal_folkekirkens potentialer og barrierer blandt unge voksne_Litteraturstudie.pdf,
samt
Haderslev Stift_GDPR corona konfirmandundervisning online - Kopi med fremhævninger.pdf,
må man spørge
sig selv om Folketinget og Folkekirken har en god andel i nedgangen af FOLKEKIRKENS medlemstal især
blandt unge.
(Folketinget medregnes fordi Folkekirken betragtes som statskirke/AHN).
Folketingets venstrepartier, ved Radikale Venstre (i særlig grad), enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og i
nogen grad Socialdemokratiet, har i årevis ført en slap og landsforræderisk kulturpolitik, hvilket
venstrepolitikeren, Inger Støjberg, på det seneste har prøvet at dæmme op overfor. Nu skal hun bøde for at
stå vagt om vores kultur, (læs
kristne kultur).
I
Analyse og tal_Folkekirkens potentialer og barrierer blandt unge voksne_Rapport.pdf,
uddrag på side 86/130,
spørges om:
”KAN
FOLKEKIRKEN FACILITERE FLERE SAMTALER?
Hvis folkekirken ønsker at tilbyde unge voksne et sted til at udforske tro, spiritualitet og religion, så peger
indeværende analyse på, at det vil være afgørende at arrangementer er let tilgængelige, inkluderende og
rummelige. Netop et sådan rum virker til at kunne skabe værdi for en stor gruppe af unge voksne, der er
nysgerrige og gerne vil samtalen, men som ikke kan finde rum til det”.
(På side 4/130 står om undersøgelsens opdragsgiver: ”Opdragsgiver til analysen er Vesterbro
sogn og uKirke på
Vesterbro, med økonomisk støtte fra kirkeministeriet”, og videre om uKirkes beskrivelse af sig selv/AHN).
Et svar til
”KAN
FOLKEKIRKEN FACILITERE FLERE SAMTALER” kunne være:
SKAL FOLKEKIRKEN FACILITERE FLERE SAMTALER UD FRA UKIRKES PRÆMISSER?
I
Analyse og tal_folkekirkens potentialer og barrierer blandt unge voksne_Litteraturstudie.pdf, side 10 af 14,
fremgår det i kapitlet om KIRKE OG SPIRITUALITET (opdelt uddrag/AHN):
Unges brug af folkekirken er mindre traditionsbunden end andre aldersgrupper
Der har i mange år været en lille, men nogenlunde konstant nedgang i procentdelen af danskernes,
der er medlemmer af folkekirken (ibid.).
Undersøgelsen viser også at unge i lavere grad end andre aldersgrupper knytter danskhed og
værdier til kirken.
23% af de unge erklærer sig enige eller meget enige i udsagnet ”Medlemskab
af folkekirken er en del
af det at være dansk”,
mens 34% er enige på tværs af befolkningen (Yougov 2014(2): q2).
Samtidig er signifikant
færre unge enige i,
”Folkekirken
styrker de gode værdier i samfundet”
–
31%
mod 42% i befolkningen generelt (Yougov2: q2). I disse spørgsmål er det særligt de ældste
aldersgrupper, der erklærer sig enige (ibid.).
Med henvisning til ovenstående: hvorledes takler Folkekirken nedgangen af dets medlemstal?
Personfølsomme oplysninger skal man være varsom med, men hører det, at skulle konfirmeres, gå til præst,
under denne kategori? Skal det være flovt at give Konfirmationen til kende. Har det noget med
Beskæftigelsesministeriet og Indenrigsministeriet at gøre i
ligestillingens navn?
1