Til
Statsminister Mette Frederiksen
Udenrigsminister Jeppe Kofod
Justitsminister Nick Hækkerup
Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye
Kirkeminister Joy Mogensen
cc. politisk ordfører Jesper Petersen
I forbindelse med forslaget til Lov om prædikener på andre sprog end dansk
tillader vi os hermed at give udtryk for en stærk bekymring for, hvad dette
lovforslag i givet fald vil betyde for såvel religionsfriheden som forholdet mellem
dansktalende menigheder i dette land og de menigheder, der betjener sig af deres
oprindelige modersmål.
Baggrund:
Danmark er en del af et rigsfællesskab, som i sig selv omfatter tre sprog,
grønlandsk, færøsk og dansk. Respekten for mindretallenes sprog i Sønderjylland
og Sydslesvig, som fastslået i København-Bonn-erklæringerne, medfører bl.a. en
naturlig anerkendelse af tysk som gudstjenestesprog. Men også udover disse
konstituerende forhold og endda før Grundlovens religionsfrihed har staten hidtil
anerkendt, at der findes fremmedsprogede menigheder af forskellig kristen eller
anden religiøs observans. Det har været respekteret, at mennesker skal kunne høre
evangeliet
–
eller den religiøse forkyndelse - på deres hjertesprog, og dette har på
ingen måde skabt forhindringer for en positiv sameksistens.
Bekymring:
Vi ser derfor med stor bekymring på udsigten til, at den danske stat nu vil fravige
denne frihedstradition. Såvel vores fælles kirkeliv som det religiøse liv generelt vil
blive ramt af den planlagte lovgivning. Hvis det pålægges de ikke-dansktalende
menigheder og præster, at alle prædikener skal oversættes og gøres tilgængelige på
dansk, pålægger man dem en stor byrde, såvel økonomisk som praktisk.
Det bekymrer os, at man med denne lovgivning synes at ville lovgive på en måde,
så der lægges særlige byrder på det religiøse område. Et krav om tilgængelighed på
dansk gøres ikke gældende på det politiske område eller i civilsamfundet i øvrigt