Forslag til ændring af valgform ved valg til provstiudvalg og
stiftsråd
14. december 2020
Demokratisering af folkekirkens økonomi
Landsforeningen af Menighedsråd ønsker at styrke demokratiet i styringen af folkekir-
kens økonomi. Dette indebærer bl.a. en ændring af valgformen til provstiudvalgs- og
stiftsrådsvalg.
Valg til provstiudvalg og stiftsråd
I dag vælges medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd formelt ved afstemningsvalg. I
praksis sker valgene dog de fleste steder på samlede orienterings- og opstillingsmø-
der, fordi der i disse tilfælde ikke indleveres andre kandidatlister efterfølgende.
Den demokratiske legitimitet for valg til provstiudvalg og stiftsråd vil kunne styrkes ved
at ændre valgformen. Landsforeningen foreslår derfor, at
valgforsamlingsmodellen
–
som i dag bruges ved menighedsrådsvalg
–
også indføres til provstiudvalgs- og stifts-
rådsvalg. At ændre valgformen til provstiudvalgs- og stiftsrådsvalg kan gennemføres
uden en lovændring.
Forslag:
Valgforsamlingsmodellen vil ved valg til provstiudvalg og stiftsråd tage sig ud på føl-
gende måde:
Valg til provstiudvalg
På en valgforsamling for fødte og valgte menighedsrådsmedlemmer i provstiet vælges
menighedsrepræsentanter og en præst. Menighedsrådsmedlemmer (læge medlem-
mer og præster) vælger læge kandidater til provstiudvalget. Præsterne vælger en
præst til provstiudvalget. Der skal kunne udløses afstemningsvalg som ved menig-
hedsrådsvalg. I så fald skal listerne have stillere. Stillerne udpeger stedfortrædere.
Valg til stiftsråd
Provstiets menighedsrepræsentant vælges på nævnte valgforsamling. Menigheds-
rådsmedlemmer (læge medlemmer og præster) vælger et lægt medlem til stiftsrådet.
Der skal kunne udløses afstemningsvalg som ved menighedsrådsvalg. I så fald skal
listerne have stillere. Stillerne udpeger stedfortrædere.
Vedlagte bilag er Landsforeningens beskrivelse af nuværende praksis og forslag til
ændringer af valgformen.