Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for udviklingssamarbejde
26. august 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KEF alm. del
Spørgsmål 496
I svar på KEF alm. del – spørgsmål 250 (2020-21) oplyser ministeren, at Danmark mobili-
serer klimafinansiering på 3-4 mia. kr. gennem bl.a. Investeringsfonden for Udviklingslan-
de (IFU) og udviklingsbankerne. Vil ministeren redegøre i detaljer for, hvordan han er
nået frem til dette beløb, herunder hvilke institutioner, der bidrager med hvor meget i
klimabistand, samt hvordan Danmarks andel er opgjort? Ministeren bedes endvidere for
hver institution oplyse:
• Hvilke programmer eller projekter der er regnet med som dansk klimabistand?
• Hvor stor en del af klimabistanden der går til henholdsvis reduktion af udslip/mitigation
og klimatilpasning/adaptation?
• Om der er tale om lån eller gaver, og om lån er medregnet til face value eller grant
eqvivalent?
• Om der i forhold til eventuelt privat mobiliserede midler er medregnet midler, hvor der
forventes et almindeligt markedsmæssigt afkast, og i givet fald, hvorfor disse er medreg-
net?
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden besvarelse af KEF alm. del - sam-
rådsspørgsmål V.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Rasmus Helveg Petersen
formand
1/1