Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Spørgsmål 426
Offentligt
2409438_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
3. juni 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KEF alm. del
Spørgsmål 426
I klimaaftalen for energi og industri m.v. af 22. juni 2020 besluttede aftalepartierne, at der
er behov for en yderligere fremme af udnyttelse af overskudsvarme, hvor der skal bygges
oven på aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019. Klimaaftalen
fastlagde, at regeringen ville komme med et oplæg til en administrativ simpel regulering.
Ifølge regeringens lovprogram fra oktober 2020 skulle der være fundet en løsning på
dette i februar 2021. Der er dog stadig intet kommet fra regeringen. I en anden grøn
aftale – aftale om en grøn skattereform af 8. december 2020 – kan man imidlertid på
side 4 læse, at en nedsat ekspertgruppe skal fremlægge en delrapport senest ultimo
2021, der skal ”indeholde en analyse af betydningen af loftet over fjernvarmeprisen, fx
vedrørende overskudsvarme fra overskudsvarmeleverandører, samt rumvarmeafgift på
individuel og kollektiv rumvarme”. På den baggrund bedes ministeren besvare følgende:
a) Hvad er grunden til, at vi snart et år efter klimaftalen for energi og industri stadig ikke
har set et oplæg fra regeringen på området?
b) Hænger det sammen med, (1) at spørgsmålet om overskudsvarme er blevet en del
af den grønne skattereform og ekspertgruppearbejdet, eller (2) kan vi stadig forvente et
særskilt oplæg fra regeringen?
c) I tilfælde af, at det forholder sig som anført i spørgsmål b (1), vil ministeren da
redegøre for, hvorfor oplægget om en ny aftale for fremme af overskudsvarme pludselig
er blevet gjort til en del af grøn skattereformarbejdet, når nu klimaaftalen af 22. juni 2020
udtrykkeligt foreskrev, at regeringen ville komme med et specifikt oplæg?
d) Hvornår kan man forvente, at et oplæg – i den ene eller anden form – ligger klar?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Rasmus Helveg Petersen
formand
1/1