KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 98
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

2. december 2020

Uformel videokonference for EU’s energiministre den 14.

december

2020

Dagsorden

Sektorintegration

–

grøn omstilling og ny lovgivning

Udveksling af synspunkter

Side

Rådskonklusioner om havvind

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådskonklusioner om et europæisk brintmarked

Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 1/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

1. Sektorintegration

–

grøn omstilling og ny lovgivning

KOM(2020) 299.

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 8. juli 2020 en meddelelse om en sektor-

integrationsstrategi for det europæiske energisystem. Strategien er et oplæg til, hvor-

dan energisektoren kan blive klimaneutralt i 2050 samt bidrage til at realisere Kom-

missionens opjusterede 2030-klimamål. Strategien sigter mod at fremme et integre-

ret energisystem, der fungerer som en helhed på tværs af energityper, infrastruktur

og sektorer.

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

Regeringen støtter Kommissionens sektorintegrationsstrategi og deler Kommissio-

nens analyse af elektrificering som den mest omkostningseffektive måde at integrere

vedvarende energi på, hvorfor det vil spille en central rolle i den grønne omstilling.

Regeringen støtter ligeledes Kommissionens vurdering af, at grønne gasser og brint

bør anvendes der, hvor elektrificering ikke er en omkostningseffektiv løsning. Rege-

ringen arbejder desuden for, at infrastrukturinvesteringer bidrager til grøn omstilling,

samt en effektiv og accelereret integration af havvind og grønne gasser i det euro-

pæiske energisystem. Kommissionens prioriteter stemmer godt overens med rege-

ringens dagsorden inden for energi, klima og forsyningsområdet, herunder målet om

en reduktion af drivhusgasudledninger på 70 pct.

Det tyske formandskab forventes at sætte strategien for sektorintegration på dags-

ordenen for den uformelle

videokonference for EU’s energiministre den

14. decem-

ber 2020 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 8. juli 2020 en meddelelse om en europæisk sek-

torintegrationsstrategi, KOM (2020) 299, der skal lægge sporene for Kommissionens

ambitioner på området samt beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skal

levere på strategiens målsætninger.

Sektorintegrationsstrategien er fremsat parallelt med Kommissionens brintstrategi,

KOM (2020) 301, og begge er en del af Kommissionens europæiske grønne pagt,

KOM (2019) 640, som blev offentliggjort i december 2019.

Kommissionen har efter strategiens offentliggørelse fulgt op med en række andre

supplerende strategier, herunder renoveringsbølgen og havvindstrategien. Revisio-

ner af TEN-E forordningen og direktiverne om hhv. vedvarende energi og energief-

fektivitet forventes desuden offentliggjort hhv. ultimo 2020 og i første semester 2021

som led i strategien

og Kommissionens kommende ”fit-for-55-pakke”.

Side 2/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

Det tyske formandskab har sat sektorintegrationsstrategien på dagsordenen for den

uformelle

videokonference for EU’s energiministre den 14. december 2020. På dags-

ordenen er der lagt op til en politisk drøftelse af sektorintegrationsstrategien, even-

tuelt med afsæt i dens bidrag til realiseringen af det opjusterede klimamål.

3. Formål og indhold

Sektorintegrationsstrategien udgør Kommissionens køreplan for, hvordan det euro-

pæiske energisystem bør omstilles, så strategien understøtter ambitionerne i den

grønne pagt, målet om klimaneutralitet i 2050 og Kommissionens genopretningsplan

på en omkostningseffektiv måde og i overensstemmelse med Parisaftalen og FN’s

2030 dagsorden for bæredygtig udvikling.

Strategien sigter mod at fremme et integreret energisystem, der fungerer som en

helhed på tværs af energityper, infrastruktur og sektorer. Det nuværende europæiske

energisystem er præget af en søjleopdeling imellem de forskellige energiformer. En

højere grad af integration mellem energiformer indebærer, at planlægning og drift af

energisystemet tænkes som en helhed frem for separate enheder. Et eksempel på

en integration af energisektorer er en øget kobling mellem el- og varmesektoren, som

vi bl.a. kender fra kraftvarme i Danmark.

Kommissionen finder det centralt, at et integreret energisystem vil gøre omstillingen

til klimaneutralitet senest i 2050 billigere for forbrugerne og skabe nye muligheder

for, at husstande kan få lavere energiudgifter.

Strategien definerer tre bærende principper for sektorintegration: (a) et mere cirku-

lært energisystem centreret omkring energieffektivitet, b) en større direkte elektrifi-

cering af slutbrugersektorerne og c) anvendelse af vedvarende og kulstoffattige

brændstoffer, hvor direkte elektrificering ikke er mulig. Principperne understøttes af

en række forskellige prioriterede områder, der bl.a. fokuserer på følgende:

1. Et mere cirkulært energisystem

baseret på ”energieffektivitet først-princippet”

Kommissionen understreger behovet for at

anvende ”energieffektivisering først”-prin-

cippet på tværs af sektorer, hvilket indebærer at prioritere løsninger på efterspørg-

selssiden, når det er mere omkostningseffektivt end at investere i infrastruktur. Derfor

vil Kommissionen senest i 2021 udstede en ny vejledning til medlemsstaterne om

anvendelsen af ”energieffektivisering først”-princippet

og fremme princippet i alle

kommende relevante metodologier og lovændringer.

Kommissionen vil i juni 2021 ligeledes fremsætte et forslag til revision af direktiverne

for vedvarende energi og energieffektivisering, hvor Kommissionen vil fokusere på

at styrke brugen af overskudsvarme fra industri og datacentre. Forslaget vil desuden

omfatte en revision af

den såkaldte ”primærenergifaktor” (PEF)

i energieffektivise-

ringsdirektivet.

Kommissionen henviser i strategien til, at deres renoveringsbølgeinitiativ også vil in-

deholde konkrete aktiviteter for energi- og ressourceeffektive tiltag, herunder brug af

vedvarende energi i bygninger.

Side 3/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

2. Øget elektrificering af efterspørgslen via et system baseret på vedvarende energi

Kommissionen påpeger, at efterspørgslen på elektricitet forventes at stige betydeligt

i forbindelse med opnåelsen af målet om klimaneutralitet, da elektrificering muliggør

en betydelig reduktion af CO

-udledninger, når der anvendes elektricitet fra vedva-

rende kilder. Kommissionen fremlagde derfor i forlængelse af sektorintegrationsstra-

tegien den 19. november 2020 en strategi for havvind (KOM (2020) 741) med henblik

på at sikre en omkostningseffektiv planlægning og udbygning af vedvarende energi.

Derudover vil Kommissionen i 2021 som en del af revisionen af direktivet for vedva-

rende energi afsøge mulighederne for at indføre grønne standarder ved offentlige

indkøb og mål for vedvarende elektricitet. Derudover vil revisionen omfatte anven-

delse af vedvarende energi inden for transport, opvarmning og køling af bygninger

samt industrien.

3. Fremme vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, herunder brint, i sektorer

som er vanskelige at dekarbonisere

Grøn gas og brint kan bidrage til CO

-reduktion i sektorer, som ikke kan elektrificeres,

eller i tilfælde hvor lagring og transport af el ikke er en effektiv løsning. Dette kan

f.eks. være ved brug af grøn brint i industrielle processer med høje varmekrav eller

til tung godstransport, hvor den tilgængelige teknologi ikke muliggør en omstilling til

brug af el som energikilde.

Kommissionen vil som en del af revisionen af direktivet for vedvarende energi i 2021

fremsætte et forslag om en terminologi og et certifikationssystem for vedvarende og

kulstoffattige brændstoffer med henblik på at gøre CO

-aftrykket for de forskellige

energiformer mere gennemsigtigt. Kommissionen vil desuden understøtte udvikling

og efterspørgsel på vedvarende og kulstoffattige brændstoffer ved at undersøge mu-

ligheden for at fastsætte minimumsiblandingskrav for specifikke sektorer. Kommissi-

onen ser i særdeleshed et stort potentiale i udvidet brug af brint produceret på ved-

varende energi. Brintstrategien, som er lanceret parallelt med sektorintegrationsstra-

tegien, adresserer dette potentiale.

4. Tilpasning af energimarkederne til dekarbonisering

Ifølge Kommissionen nødvendiggør energisystemintegration en mere ensartet brug

af skatter og afgifter på tværs af energiformer for at gøre dem sammenlignelige.

Kommissionen vil i den forbindelse bl.a. fremsætte forslag om en revision af energi-

beskatningsdirektivet senest i 2021. Ydermere vil Kommissionen i 2021 undersøge

muligheden for at udvide brugen af det europæiske CO

-kvotesystem (ETS) til flere

sektorer for bl.a. at skabe klarere prissignaler og for at gøre det nemmere at sam-

menligne priser på de forskellige energiformer, som i fremtiden skal kunne supplere

hinanden.

Mens brændsler i gasform fortsat forventes at spille en vigtig rolle i Europa, vil gas-

markedet i særdelshed være udsat for omstruktureringer som følge af den teknolo-

giske udvikling inden for vedvarende gasser. Kommissionen vil adressere dette i en

revision af de juridiske rammer for gassektoren i 2021.

5. En mere integreret energiinfrastruktur

Side 4/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

Kommissionen vil i 2020 og 2021 revidere de juridiske rammer for hhv. energi- og

transportinfrastruktur (TEN-E og TEN-T forordningerne) for at skabe større integra-

tion og sammentænkning mellem energityperne såsom gas og elektricitet. I denne

proces vil Kommissionen også indtænke potentielle synergier og andre initiativer

som f.eks. de nationale energi- og klimaplaner og 10-års planerne for netværksud-

vikling (TYNDP). Der skal ligeledes investeres i intelligente, effektive netværk for

fjernvarme og -køling baseret på vedvarende energi. Kommissionen lægger i revisi-

onen af TEN-E forordningen afgørende vægt på, at projekter af fælleseuropæisk in-

teresse (PCI), der med ophæng i TEN-E forordningen kan støttes med Connecting

Europe Facility (CEF) midler, fremover skal

være i fuld overensstemmelse med EU’s

mål om klimaneutralitet i 2050 og understøtte omkostningseffektiv integration af

energisystemer såvel som integration med transport og det digitale.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen af strategien har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af strategien har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen af strategien skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til, hvilke fokusområder i strategien og hvilke holdninger hertil

andre medlemsstater vil fokusere på i forhold til det uformelle videokonferencemøde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har i EU-regi arbejdet for et større fokus på sektorintegration og grønne

gasser, der begge er vigtige elementer i en dekarboniseringen af det europæiske

energisystem. Derfor ser regeringen positivt på, at det tyske formandskab har valgt

sektorintegrationsstrategien som ramme om en drøftelse af energisektorens bidrag

til et højere EU klimamål i 2030.

Side 5/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

Kommissionens prioriteter i strategien hænger godt sammen med regeringens egen

dagsorden inden for klima og energi, herunder regeringens nationale mål om 70 pct.

reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 samt

EU’s fælles

mål om klimaneutra-

litet i senest 2050.

Strategien hænger i overvejende grad sammen med regeringens prioritering om et

fuldt dekaboniseret europæisk energisystem, herunder øget elektrificering samt ud-

vikling, udbygning og integration af grønne gasser og teknologier. Regeringen er

enig i Kommissionens vurdering af, at den grønne omstilling af Europa kræver sti-

gende elektrificering, som bl.a. indebærer en markant udbygning med havvindmøller.

Aftalen om energi og industri indeholder etablering af to energiøer, der vil være et

vigtigt bidrag hertil. Det er desuden en prioritet for regeringen, at udviklingen af ved-

varende brint og brintbaserede produkter ved hjælp af elektrolyse prioriteres som en

del af det europæiske energisystem.

I forhold til systemintegration på elmarkedet ønsker regeringen et stærkere fokus på

et effektivt marked bl.a. med korrekte prissignaler til forbrugere og producenter, der

afspejler de reelle omkostninger ved at benytte elnettet herunder transport af el og

net- og systembegrænsninger. Initiativer herom er allerede igangsat som opfølgning

på Energiaftale 2018 og Klimaaftale for energi og industri fra 2020.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at revidering af TEN-E forordningen kan

bidrage til omkostningseffektivt at understøtte den grønne omstilling i EU og øge

integration af energimarkeder.

Regeringen arbejder for, at der skabes klarhed over, hvordan optag og lagring af

drivhusgasser

kan integreres i EU’s klimaindsats frem mod klimaneutralitet, herunder

hvordan der skabes en tilstrækkelig ramme herfor, der kan sikre incitament til fjer-

nelse af CO

fra atmosfæren.

Regeringen støtter overordnet set strategiens fokus på at få integreret de forskellige

energi- og forsyningssektorer bedre og udnytte synergier, fx mellem el, gas og fjern-

varme herunder overskudsvarme og fjernvarmens muligheder for fleksibilitet og lag-

ring.

Regeringen vil arbejde for, at der i udmøntningen af strategien bliver fokus på at

binde svært elektrificerbare sektorer såsom landbrug, industri og transport sammen

–

eksempelvis gennem øget produktion og anvendelse af biogas og brintbaserede

e-brændsler fra Power-to-X processer. Det er væsentligt, at energisystemintegration

ses bredere end blot energisektorernes sammenkobling, men tænkes fuldt ud ift.

EU’s omstilling til et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Regeringen kan give sin overordnede støtte til, at EU’s energieffektiviseringsindsats

i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først fokuseres på opnåel-

sen af de mest rentable energibesparelser og desuden fokuseres, hvor CO2-effekten

Side 6/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

er størst. I den sammenhæng ser regeringen frem til Kommissionens vejledning ved-

rørende anvendelse af princippet om energieffektivisering først. Endvidere ser rege-

ringen frem til Kommissionens evalueringen af primærenergifaktoren.

Regeringen opfordrer Kommissionen til at sikre medlemsstaterne større fleksibilitet

ift. at udfase fossile brændsler i opvarmningen af boliger.

Regeringen ser frem til fremlæggelsen af forslag om en revision af direktiverne om

vedvarende energi og energieffektivitet og arbejder for, at revisionerne understøtter

en omkostningseffektiv opnåelse af et opjusteret klimamål for 2030 og klimaneutra-

litet senest i 2050.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat om strategien for sektorintegration blev fremsendt den 7. september

2020.

Side 7/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

2. Rådskonklusioner om havvind

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det tyske formandskab har udarbejdet rådskonklusioner om havvindens rolle i den

europæiske energisektor. Rådskonklusionerne fremhæver havvind som en hjørne-

sten i Europas grønne omstilling og adresserer tre primære udfordringer, der skal

løses for at indfri havvindens potentiale. Det gælder særligt elmarkedsregler for hy-

bridprojekter, fordeling af indkomst og omkostninger blandt medlemsstaterne, samt

sameksistens med andre interesser til havs, herunder biodiversitet.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske eller lovgivningsmæssige kon-

sekvenser for Danmark.

Regeringen støtter udarbejdelse af rådskonklusioner om havvindens rolle og har lagt

vægt på at få reflekteret, at de etablerede markedsprincipper for handel med strøm

skal anvendes til havs med henblik på at fremme en omkostningseffektiv grøn om-

stilling. Det gælder særligt regler, der underbygger et frit indre marked, hvor grøn

strøm kan handles på tværs af EU.

Rådskonklusionerne forventes formelt vedtaget i en skriftlig procedure efter den ufor-

melle videokonference for EU’s energiministre den 14. december.

2. Baggrund

Det tyske formandskab har havvind som én af deres prioriteter på energiområdet og

lægger derfor op til, at der skal vedtages rådskonklusioner om emnet. Rådskonklu-

sionerne forventes formelt vedtaget i en skriftlig procedure efter den uformelle video-

konference for EU’s energiministre den

14. december.

Europa-Kommissionen har i den europæiske grønne pagt også fremhævet vedva-

rende energi på havet som et prioriteret indsatsområde for den grønne omstilling.

Kommissionen har som led heri den 19. november 2020 offentliggjort en meddelelse

om en EU-strategi for vedvarende energi på havet, KOM(2020) 741, hvori der bl.a.

peges på, at Europas havvindskapacitet skal 20-dobles for at opnå europæisk klima-

neutralitet senest i 2050.

3. Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fokuserer dels på havvindens store po-

tentiale, dels på de udfordringer, der skal løses for at indfri potentialet. Det gælder

bl.a. samarbejde om og investeringer i det europæiske el-net, herunder vigtigheden

af regional koordinering særligt fsva. grænseoverskridende projekter som energiøer.

Side 8/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

På baggrund heraf fokuserer rådskonklusionerne på tre centrale elementer i det re-

gionale samarbejde: 1) Fælleseuropæiske elmarkedsregler, 2) en rimelig fordeling

af indkomst og risici ved hybridprojekter og 3) et regionalt fokus på biodiversitet.

I rådskonklusionerne om havvind udpeges en række prioriteter:



At havvind spiller en central rolle for Europas grønne omstilling og muligheden

for at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050.



At havvind er en motor for vækst og arbejdspladser i Europa.



At den store udbygning af havvind både skal omfatte flydende og regulære hav-

vindmøller.



At der er behov for en massiv udbygning af det europæiske el-net for at trans-

portere elektriciteten fra havet til forbrugere på land.



At medlemslandene og deres transmissionssystemoperatører skal arbejde sam-

men regionalt for at koordinere udbygningen af transmissionsnettet.



At der skal investeres massivt i forskning og udvikling for at drive omkostningerne

ned og dermed gøre havvind endnu mere konkurrencedygtigt.



At de europæiske elmarkedsregler skal justeres for at understøtte en større ud-

rulning af havvind i Europa, herunder at indkomst og risici fordeles rimeligt mel-

lem transmissionssystemoperatører og udviklere af havvindmølleparker.



At det analyseres nærmere hvordan de europæiske elmarkedsregler kan appli-

ceres for at understøtte regionale havvindprojekter (hybridprojekter) som ener-

giøer.



At inkorporere hensyn til biodiversitet i udbygningen af havvind med fokus på

sameksistens.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at berøre be-

skyttelsesniveauet i Danmark.

Side 9/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne. Drøftel-

serne har blandt andet omhandlet, hvorvidt reglerne for det europæiske elmarked

skal justeres eller revideres mere grundlæggende, særligt i forhold til at begrænse

medlemsstaternes forpligtelse til at handle med strøm på tværs af grænser, herunder

grøn strøm. Det er dog forventningen, at rådskonklusionerne kan vedtages i skriftlig

procedure.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, da de sætter en ambitiøs retning for Eu-

ropas grønne omstilling og fremhæver havvind som et vigtigt værktøj til at løse kli-

makrisen i hele Europa. Dermed afspejler rådskonklusionerne Kommissionens stra-

tegi for vedvarende energi på havet, der anslår

at EU’s havvindkapacitet skal

forøges

med en faktor på mere end 20 til i alt 300 GW i 2050 for at overholde Parisaftalen og

opnå klimaneutralitet.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at rådskonklusionerne tager højde for hybrid-

projekter (som de danske energiøer) og dermed sætter en retning for fremtidig regu-

lering. Det gælder særligt i relation til opnåelse af en rimelig fordeling af indkomst og

risici mellem transmissionssystemoperatører og udviklere af havvindmølleparker, så

der dermed kan gives de rette incitamenter til de relevante aktører.

Regeringen arbejder endvidere for høje ambitioner på klimaområdet og biodiversitet.

Regeringen støtter således op om rådskonklusionernes fokus på sameksistens mel-

lem klima og biodiversitetshensyn. Regeringen finder, at der i hvert enkelt tilfælde

skal foretages en proportionalitetsmæssig afvejning mellem biodiversitet og klima

under hensyntagen til, at sikre overensstemmelse med natur- og miljølovgivningen.

Danmark støtter samtidig EU-målene om strengt beskyttede områder.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at EU fastholder fokus på en markedsbaseret

grøn omstilling, der sikrer, at de mest omkostningseffektive grønne løsninger fører

an. Dette vil sikre lavere priser på elektricitet til forbrugerne, herunder virksomheder

hvis konkurrencedygtighed afhænger af lave priser på elektricitet, samt reducerer

behov for statsstøtte på sigt. Det bemærkes, at havvind er en moden teknologi, der

kan udkonkurrere eksempelvis kulkraft, hvorfor man ikke behøver at subsidiere in-

dustrien indirekte ved at give forrang på et europæisk elmarked. Regeringen har der-

for lagt vægt på, at der i konklusionerne blev fundet den rette balance mellem hensyn

til hurtig udrulning af havvind på den ene side og hensynet til omkostningseffektivitet

på den anden side.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

3. Rådskonklusioner om et europæisk brintmarked

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det tyske formandskab har udarbejdet rådskonklusioner om et europæisk marked

for brint. Rådskonklusionerne adresserer vigtigheden af at udvikle et europæisk mar-

ked for brint med henblik på at understøtte de fælleseuropæiske klimamål.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske eller lovgivningsmæssige kon-

sekvenser for Danmark.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen har lagt vægt

på, at vedvarende brint fremhæves som en prioritet i konklusionerne, samt at brint

og brintbaserede produkter bør anvendes dér, hvor de udgør den mest energi- og

omkostningseffektive løsning.

Rådskonklusionerne forventes formelt vedtaget i en skriftlig procedure efter den ufor-

melle videokonference for EU’s energiministre den 14. december.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 8. juli 2020 en meddelelse om en euro-

pæisk brintstrategi, KOM(2020) 301, der skal lægge sporene for Kommissionens am-

bitioner på området samt beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skal le-

vere på strategiens målsætninger.

Det tyske formandskab har som opfølgning herpå udarbejdet udkast til rådskonklu-

sioner, som skal udgøre energiministrenes indspil til, hvad der er behov for at foku-

sere på i relation til etableringen af et europæisk marked for brint. Rådskonklusio-

nerne forventes formelt vedtaget i en skriftlig procedure efter den uformelle video-

konference for EU’s energiministre den 14. december.

3. Formål og indhold

I formandskabets udkast til rådskonklusioner anerkendes det bl.a., at den europæi-

ske energisektor vil spille en vigtig rolle i den økonomiske genopretning efter COVID-

19 med fokus på bæredygtighed og klimaneutralitet. Derudover understreges, at

energibesparelser og -effektivitet samt direkte anvendelse af vedvarende energi er

omkostningseffektive midler i omstillingen til klimaneutralitet. I forlængelse heraf

fremgår det af udkastet, at nogle sektorer, herunder industri og transport, er svære

at omstille uden anvendelsen af brint eller brintbaserede brændsler, hvorfor der er

behov for at understøtte et marked herfor med særligt fokus på vedvarende brint.

I rådskonklusionerne udpeges en række prioriteter for understøttelse af et europæisk

marked for brint, herunder:

Side 11/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20



At medlemsstaterne og Kommissionen bør intensivere arbejdet med særligt den

vedvarende brints relevans for dekarbonisering, genopretning og konkurrence-

evne.

Fokus på den fulde værdikæde for brint med henblik på at understøtte et globalt,

konkurrencedygtigt og bæredygtigt brintmarked.

Behovet for en hastig opskalering af et europæisk marked for brint.

Behovet for aktivt at udvikle EU-potentialet for vedvarende brint.

At skabe incitament til investeringer i brint, der understøtter målet om klimaneu-

tralitet i 2050.

At udvikle et roadmap og en strategi mhp. opnåelse af klimaneutralitet i slutbru-

gersektorer med fokus på brint.

At vurdere infrastrukturmuligheder for transport, import og lagring af brint.

Vurdere hvordan et markedsdesign for brint kan se ud med henblik på at sikre

transparents og konkurrencevene.

At fremme investeringer i forskning og udvikling på europæisk, national og regi-

onalt niveau med henblik på at høste potentialerne i brintteknologi.

At tydeliggøre forskellige gastypers drivhusgasudledning over for forbrugere

over hele livscyklussen.

I udkastet opfordres Kommissionen bl.a. til at styrke partnerskaber på forskningsom-

rådet og sikre tilstrækkelige midler hertil bl.a. igennem reviderede statsstøtteregler.

Derudover lægges der op til, at Kommissionen bør uddybe og operationalisere brint-

strategien, understøtte samarbejdet mellem medlemsstater om strategiske værdikæ-

der for brint, samt udvikle et certificering- og klassifikationssystem for gasser, herun-

der brint og brintbaserede produkter. I forlængelse heraf opfordres Kommissionen til

at udvikle en metodologi, der kan anvendes, når el anvendes til produktion af bære-

dygtige gasser, at udnytte den forestående revision af TEN-E forordningen til at un-

derstøtte udviklingen af et brintnet samt til at vurdere hvordan en karbonpris kan

fremme et marked for brint.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Side 12/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at berøre be-

skyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne. Rådskon-

klusionerne forventes derfor vedtaget ved skriftlig procedure.

Rådet har under drøftelserne af konklusionerne været delt i to lejre i forhold til brint.

På den ene side en gruppe af medlemsstater, inkl. Danmark, der foretrækker vedva-

rende brint og elektrificering, og på den anden side en gruppe af medlemsstater, der

foretrækker at fokusere på brint fra naturgas. Infrastruktur til brint har også været et

emne, der har været rejst, særligt i forbindelse med den kommende revision af TEN-

E forordningen. En gruppe af medlemsstater har givet udtryk for støtte til ny infra-

struktur til naturgas med henblik på at overgå til transport af brint på sigt, men en

anden gruppe ikke har ønsket at anvende EU-midler på fossile projekter fremover og

kun vil overveje ombygning af eksisterende naturgasinfrastruktur til transport af brint,

når det bliver relevant. Det er lykkedes formandskabet at finde en kompromistekst

for de to emner, der dog fortsat giver udtryk for en vægtning af vedvarende brint som

det langsigtede, bæredygtige valg. Fra dansk side deltager man desuden i den eu-

ropæiske industrialliance for brint med henblik på at præge den europæiske dagsor-

den i retning af at fokusere på vedvarende brint.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, og at de bliver så ambitiøse som muligt

i forhold til at have fokus på vedvarende brint.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der i EU sættes et særligt fokus på vedvarende

brint og Power-to-X teknologier. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at

vedvarende brint skal bidrage til den grønne omstilling, primært i sektorer, der ellers

er svære at omstille til vedvarende energi, og at anvendelsen af brint skal ske, hvor

der ikke findes mere energi- eller omkostningseffektive løsninger til at dekarbonisere

den pågældende sektor.

Regeringen støtter rådskonklusionernes fokus på klimaneutralitet, konkurrencedyg-

tighed samt vigtigheden af at sikre at et brintmarked understøtter dekarbonisering.

Regeringen arbejder derfor for, at rådskonklusionerne i videst muligt omfang tilken-

degiver vigtigheden af at prioritere brint fra vedvarende kilder.

Side 13/14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s energiministre den 14/12-20

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 14/14