KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 97
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

2. december 2020

Rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Dagsorden

Forslag til en forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet

(”den europæiske klimalov”)

Generel indstilling

Side

EU’s opdaterede NDC

Vedtagelse

Rådskonklusioner om digitalisering til gavn for miljøet

Vedtagelse

Side 1/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

1. Forslag til en forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet

(”den europæiske klimalov”)

KOM (2020) 80

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den. 4. marts 2020 fremsat forslag til Europa-Parlamentet

og Rådet om en forordning, der skal etablere rammerne for at nå målet om klima-

neutralitet

–

den europæiske klimalov (KOM (2020) 80). I forslaget fremsættes et

kollektivt mål for EU om klimaneutralitet i 2050, ligesom der henvises til, at

EU’s

2030-mål skal revideres senest i september 2020, og til at Kommissionen i 2021 skal

overveje at revidere den implementerende lovgivning for 2030-målet i lyset af et hø-

jere mål og målet om klimaneutralitet samt overveje yderligere tiltag. Forslaget giver

desuden Kommissionen beføjelser til at fastlægge og opdatere en EU-sti

(’trajectory’)

mod klimaneutralitet via delegerede retsakter og lægger op til, at medlemsstaterne

skal udvikle og implementere klimatilpasningsstrategier og

–planer,

samt at Kommis-

sionen løbende skal vurdere EU og medlemsstaternes samlede indsats for at sikre,

at EU er på rette kurs og fremlægge nye tiltag eller henstillinger, hvis ikke det er

tilfældet.

Kommissionen har den 17. september fremsat et ændringsforslag, der omhandler

indsættelse af et 2030-mål på mindst 55 pct. i den europæiske klimalov.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at kunne

have statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det er dog ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af selve ud-

møntningen af målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Regeringen støtter forslaget til en europæisk klimalov og finder, at den skal bidrage

til at sætte en ramme for EU’s grønne omstilling og gøre målet om klimaneutralitet

senest i 2050 juridisk bindende for både EU og medlemsstaterne. Regeringen vil

samtidig arbejde for, at EU efter 2050 vil bestræbe sig på at nå netto-negative ud-

ledninger af drivhusgasser, at et øget 2030-mål skal indgå i klimaloven, og udmøntes

på den mest omkostningseffektive måde, at klimaloven fastsætter en proces for ved-

tagelsen af fremtidige delmål mod klimaneutralitet, der er kompatibel med Parisafta-

len, og at en EU-sti ikke vedtages via delegerede retsakter.

Sagen forventes at blive sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december

2020 til generel indstilling. Der blev i oktober 2020 opnået en delvis generel indstilling

for de dele af klimaloven, som ikke omhandler EU’s klimamål for 2030.

Side 2/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

2. Baggrund

Kommissionen har den 4. marts 2020 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og

Rådet om en forordning, der skal etablere rammerne for at nå målet om klimaneu-

tralitet

og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (”den

europæiske klimalov”),

KOM (2020) 80. Forslaget er oversendt til Rådet den 4. marts 2020 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 191-193 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Kommissionen annoncerede intentionen om at fremsætte forslaget til en europæisk

klimalov, bl.a. i relation til udnævnelsen af den ledende næstformand Frans Timmer-

mans, samt senest i relation til Kommissionens europæiske grønne pagt, der blev

offentliggjort i december 2019.

Ifølge Kommissionen bekræfter den europæiske grønne pagt Kommissionens ambi-

tion om, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050. Kommissio-

nen understreger, at konsekvenserne af klimaforandringerne allerede mærkes, og i

stigende grad forventes at få alvorlige konsekvenser for jordens økosystemer, biodi-

versiteten samt sundhed og fødevarer. Dertil henvises til, at FN’s klimapanel bekræf-

ter, at konsekvenserne af klimaforandringerne stiger markant med globale tempera-

turstigninger. FN’s klimapanel vurderer desuden, at for at holde kursen mod en be-

grænsning af temperaturstigningerne til 1,5 grader, må netto-nuludledningen af CO

nås på globalt plan omkring 2050 og neutralitet for andre drivhusgasser umiddelbart

efter. I forlængelse heraf henvises til, at EU må øge indsatsen og vise globalt leder-

skab

ved at blive klimaneutral senest i 2050, som beskrevet i Kommissionens ’

clean Planet for all

–

European strategic long-term vision for a prosperous, modern,

competitive and climate neutral economy’

og bekræftet i den grønne pagt.

Kommis-

sionen har efter lancering af forslaget om en europæisk klimalov desuden præsen-

teret yderligere initiativer, der støtter op om målet med klimaloven, heriblandt en in-

dustristrategi og en handlingsplan for cirkulær økonomi.

Kommissionen har den 17. september fremsat et ændringsforslag til forslaget til for-

ordningen om en europæisk klimalov, jf. KOM (2020) 563. I ændringsforslaget fore-

slår Kommissionen at øge EU’s 2030-mål

til mindst 55 pct. ift. 1990, og at dette med-

tages i klimalovens betragtning 17 og artikel 2 (3), hvor der i det oprindelige forslag

var en henvisning til, at Kommissionen senest i september 2020 ville fremlægge en

plan for at øge EU’s reduktionsmål i 2030 til mindst 50-55

pct. ift. 1990, og at Kom-

missionen i den forbindelse ville fremsætte et nyt forslag til ændring af forordningen

om en europæisk klimalov. Med henblik på at sikre overensstemmelse forslås end-

videre ændringer til artikel 1 og 3, således at det nye 2030-mål indgår i klimalovens

anvendelsesområde, og at den fælles EU-sti vil tage udgangspunkt i det nye mål.

Dertil henvises i betragtning 17 og artikel 2 til, at Kommissionen senest i juni 2021 vil

revidere den implementerende lovgivning på baggrund af forslaget til et revideret

2030-mål. For yderligere beskrivelse af Kommissionens forslag til et nyt 2030-mål

Side 3/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

henvises til notatet vedr. Kommissionens meddelelse om styrkelse af EU’s klimaam-

bitioner for 2030.

Både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd har endosseret målet om klima-

neutralitet. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning til forslaget om en europæisk

klimalov den 7. oktober 2020.

På miljørådsmødet den 23. oktober 2020 vedtog rådet en delvis generel indstilling

for de dele af loven, der ikke vedrører 2030-målet. Sagen forventes at blive sat på

miljørådsmødet den 17. december til generel indstilling med henblik på at opnå enig-

hed om hele klimaloven, inkl. indsættelse af et øget klimamål for 2030.

3. Formål og indhold

Ifølge Europa-Kommissionen er formålet med forslaget at sætte en klar retning mod

målet om klimaneutralitet og at indarbejde målet i EU’s lovgivning for at

øge forudsi-

geligheden og tilliden til EU’s klimaforpligtelse blandt virksomheder, borgere, inve-

storer og forbrugere, samt at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed og dermed fast-

holde velstand og arbejdspladser. Med det for øje tager forslaget sigte på at lovfast-

sætte målet om klimaneutralitet i 2050 på linje med videnskabelige resultater fra

FN’s

klimapanel, IPCC, og den mellemstatslige Videnspolitik-platform vedrørende Biodi-

versitet og Økosystemydelser, IPBES, og at bidrage til implementeringen af Parisaf-

talen og FN’s verdensmål. Endvidere

indeholder forslaget bestemmelser om betin-

gelserne for fastlæggelsen af en sti

(’trajectory’)

mod klimaneutralitet i 2050, for den

regelmæssige vurdering af fremskridtene mod klimaneutralitet og ambitionsniveauet

for den fastlagte sti fra 2030-2050 samt for de mekanismer, der skal til, hvis indsatsen

er utilstrækkelig eller inkonsekvent med målet om klimaneutralitet. Derudover henvi-

ses til behovet for en mere ambitiøs indsats vedrørende klimatilpasning, hvor en styr-

kelse af indsatsen vedrørende klimasikring, opbygning af modstandsdygtig, forebyg-

gelse og beredskab fremhæves som værende essentiel, ligesom indsatsen for at

sikre en retfærdig omstilling også fremhæves. Det fremgår endvidere, at medlems-

staterne og EU bør maksimere sidegevinsterne i samspil med anden miljøpolitik og

-lovgivning.

Af forslaget fremgår, at der med forordningen etableres en ramme for en irreversibel

og gradvis reduktion af drivhusgasser og forøgelse af naturlig eller andre former for

optag/dræn i EU. Med forslaget fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i EU

senest i 2050 med henvisning til Parisaftalens målsætning for de globale tempera-

turstigninger (art. 2), og der fastsættes en ramme for at opnå fremskridt i bestræbel-

serne for at nå det globale klimatilpasningsmål i Parisaftalen (art. 7). Endvidere frem-

går, at forordningen gælder alle menneskeskabte drivhusgasser og optag listet i for-

ordningen om energiunionens forvaltningssystem del 2, anneks V, samt at målet om

klimaneutralitet omfatter alt udledning og optag af drivhusgasser, der reguleres gen-

nem EU-lovgivning.

Målet om klimaneutralitet

Side 4/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

I forslaget fremsættes et kollektivt mål for EU om, at der skal opnås en balance mel-

lem udledninger af drivhusgasser og optag senest i 2050. Det fremgår, at EU-insti-

tutionerne og medlemsstaterne skal tage de nødvendige tiltag i brug på EU- og med-

lemsstatsniveau for kollektivt at nå målsætningen om klimaneutralitet, samtidig med

at der tages højde for vigtigheden af at fremme retfærdighed og solidaritet mellem

medlemsstater.

I det oprindelige forslag blev der refereret til, at Kommissionen senest i september

2020 skulle

vurdere EU’s

reduktionsmål for 2030 i lyset af målet om klimaneutralitet

og undersøge mulighederne for et nyt mål mellem 50 til 55 pct. reduktioner i forhold

til 1990-niveauet, og i fald Kommissionen fandt et nyt mål nødvendigt, fremsætte et

forslag til revision af klimaloven med det nye mål. Kommissionen har den 17. sep-

tember som opfølgning herpå fremsat et ændringsforslag, der omhandler indsæt-

telse af et 2030-mål på mindst 55 pct. i den europæiske klimalov.

EU-sti

(’trajectory’) mod klimaneutralitet

I forslaget lægges op til, at Kommissionen

får beføjelser til at fastlægge en sti (’tra-

jectory’)

mod klimaneutralitet som supplement til forordningen

ved delegerede rets-

akter. Endvidere foreslås, at Kommissionen får beføjelser til at revidere stien hvert

femte år, senest seks måneder efter de globale statusopgørelser (’global

stocktake’)

under Parisaftalen. Stien vil tage afsæt i det reviderede 2030-mål. Fastlæggelse af

stien vil basere sig på en række principper, bl.a. omkostningseffektivitet, konkurren-

ceevne, bedst tilgængelige teknologi, energieffektivitet og -sikkerhed, forsyningssik-

kerhed, retfærdighed og solidaritet, investeringsbehov og -muligheder, miljøpåvirk-

ning

(”environmental effectiveness”)

og progression, retfærdig og social balanceret

omstilling, den internationale udvikling i forhold til Parisaftalen samt bedst tilgænge-

lige videnskabelige resultater.

Klimatilpasning

I forslaget henvises til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne skal sikre fremgang

i forhold til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtighed og mindske sårbar-

hed over for klimaforandringer i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 7. Dertil

fremgår, at medlemsstaterne skal udvikle og implementere tilpasningsstrategier- og

planer, som skal omfatte rammer for risikohåndtering, der bygger på robuste klima-

og sårbarhedsreferencescenarier og fremskridtsvurderinger.

Vurdering af Unionens fremskridt og foranstaltninger

Der lægges op til, at Kommissionen får beføjelser til at vurdere medlemsstaternes

samlede indsats i forhold til at nå målsætningen om klimaneutralitet, som udtrykt i

EU-stien, samt målsætningen om klimatilpasning. Kommissionen skal foretage

denne vurdering i sammenhæng med evalueringen under forvaltningssystemet for

energiunionen fra september 2023 og herefter hvert femte år. Kommissionen skal

fremlægge resultaterne sammen med den årlige rapport om status for energiunio-

nen.

Side 5/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

Der lægges op til, at vurderingen af den nationale klimatilpasning bl.a. vil ske via

rapporteringen under forvaltningssystemet for energiunionen, hvor nye rapporte-

ringskrav pt. forhandles, og hvor Kommissionen bl.a. har lagt op til, at rapporteringen

bl.a. skal indeholde nye og mere detaljerede krav til afrapportering fra lokale og re-

gionale indsatser.

I fald Kommissionen finder tiltagene inkonsekvente eller utilstrækkelige, får Kommis-

sionen beføjelse til at tage de nødvendige tiltag i henhold til traktaterne samtidig med

revisionen af EU-stien mod klimaneutralitet. Endvidere lægges op til, at Kommissio-

nen får beføjelser til at vurdere nye tiltag og lovgivning i lyset af målet om klimaneu-

tralitet, som udtrykt i EU-stien mod klimaneutralitet, og inkludere dette i Kommissio-

nens konsekvensanalyser af tiltag og lovgivning.

Vurdering af medlemsstaterne nationale foranstaltninger

Det foreslås, at Kommissionen får beføjelser til at vurdere medlemsstaternes natio-

nale tiltag med udgangspunkt i forvaltningssystemet for energiunionen. Senest i sep-

tember 2023 og herefter hvert femte år skal Kommissionen vurdere, om medlems-

staternes tiltag er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet, som udtrykt i

EU-stien mod klimaneutraltiet. Dertil skal Kommissionen vurdere, hvorvidt de natio-

nale tiltag er tilstrækkelige til at sikre fremgang i forhold til målsætningen om klima-

tilpasning. Vurderingen foretages med udgangspunkt i de nationale energi- og klima-

planer eller de toårige rapporter om status for gennemførelsen af de nationale energi

–

og klimaplaner, og resultaterne fremlægges sammen med den efterfølgende årlige

rapport om status for energiunionen.

I fald Kommissionen finder medlemsstaternes tiltag er inkonsekvente med EU-stien

mod klimaneutralitet og utilstrækkelige i forhold til målsætningen om klimatilpasning,

skal Kommissionen fremsætte henstillinger til den pågældende medlemsstat. Med-

lemsstaterne skal tage behørig hensyn til henstillingen og i de nationale energi- og

klimaplaner redegøre for, hvordan der er taget højde herfor, eller begrunde over for

Kommissionen, hvorfor man ikke har gjort det, hvis det er tilfældet. Henstillingerne

vil udgøre et supplement til de landespecifikke anbefalinger under det europæiske

semester.

Fælles bestemmelser for Kommissionens vurdering

Der lægges op til, at Kommissionen i tillæg til overstående skal basere vurderingerne

på information indgivet under forvaltningssystemet for energiunionen og klimaindsat-

sen, rapporter fra det europæiske miljøagentur, europæiske statistikker, den bedste

tilgængelige videnskabelige dokumentation,

herunder FN’s klimapanel, samt infor-

mation vedrørende bæredygtige investeringer, heriblandt fra forordningen om takso-

nomi for bæredygtige investeringer. Dertil fremgår, at det Europæiske Miljøagentur

bistår Kommissionen i udarbejdelsen af overstående vurderinger.

Offentlig deltagelse

Side 6/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

Det foreslås, at Kommissionen skal sikre offentlig inddragelse med henblik på at mu-

liggøre og bemyndige offentligheden til at tage handling for at nå målsætningerne

vedrørende klimaneutralitet og klimatilpasning. Kommissionen vil blandt andet facili-

tere en proces for at udveksle erfaringer og tiltag, der bidrager til at nå forslagets

målsætninger. Dertil kan Kommissionen trække på de klima- og energidialoger, der

er igangsat af medlemsstaterne under forvaltningssystemet for energiunionen og kli-

maindsatsen.

Udøvelse af delegerede beføjelser

Af forslaget fremgår betingelserne for, at Kommissionen kan vedtage og revidere

EU-stien mod klimaneutralitet ved delegerede retsakter, herunder blandt andet at

Rådet og Europa-Parlamentet kan tilbagekalde delegationsbeføjelsen, at Kommissi-

onen skal konsultere nationale eksperter, og at retsakten kun træder i kraft, hvis der

ikke er indsigelser fra Rådet eller Europa-Parlamentet inden for en given periode.

Forordningen om et forvaltningssystem for energiunionen og klimaindsatsen

Af forslaget fremgår også forslag til ændringer af forordningen om et forvaltningssy-

stem for energiunionen og klimaindsatsen (2018/1999), hvor målsætningen om kli-

maneutralitet indskrives i forordningen.

Dertil lægges op til, at fremskrivninger (’pro-

jections’)

vedr. drivhusgasudledning

samt optag baseres på seks fremtidige år, som

ender på 0 eller 5 (dvs. ved rapportering i 2021 fremskrivninger for 2025, 2030, 2035,

2045 og 2050) samt en tilføjelse om, at medlemsstaterne fremadrettet også skal rap-

portere om, hvordan eksisterende politikker og tiltag bidrager til målet om klimaneu-

tralitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver.

Europa-Parlamentet vedtog sin holdning vedr. klimaloven den 7. oktober 2020.

Blandt de væsentligste elementer er, at EU og medlemsstaterne skal være klima-

neutrale senest i 2050 og gå i netto-negativ

herefter, at EU’s 2030-reduktionsmål

skal øges til 60 pct., at Kommissionen skal foreslå et delmål for 2040 og en fælles

indikativ EU-sti frem mod klimaneutralitet, som skal vedtages af Rådet og Parlamen-

tet og revideres efter hvert globale stocktake under Parisaftalen, samt at Kommissi-

onen og medlemsstaterne skal vedtage klimatilpasningsstrategier hver femte år.

Dertil forslås bl.a., at der etableres et uafhængigt videnskabeligt rådgivende organ

(et ’europæisk klimaråd’), et karbonbudget, at der sikres tilstrækkelig finansiering, at

al direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler udfases, og at der inkluderes en

general revisionsklausul samt sektorspecifikke strategier.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderin-

gen heraf henviser Kommissionen bl.a. til, at effekterne af klimaforandringerne er

Side 7/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

grænseoverskridende og ofte ikke kan løses alene på nationalt eller lokalt plan. Ko-

ordineret handling i EU kan effektivt komplementere national og lokal handling og

øge klimahandling. Koordination af klimahandling er nødvendig på EU-niveau

–

hvor muligt globalt niveau

–

og EU-handling er derfor berettiget som følge af nær-

hedsprincippet.

Dertil henvises til, at EU siden 1992 har arbejdet for at udvikle fælles løsninger og

sikre fremdrift i den globale håndtering af klimaforandringerne. Mere konkret skal EU-

handling sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de langsigtede klimamålsætnin-

ger, samtidig med at retfærdighed og miljømæssig integritet sikres. Dertil anføres, at

etableringen af et robust rammeværk for EU’s 2050 mål om klimaneutralitet vil hjælpe

til at sikre, at EU bliver på rette kurs mod opfyldelsen af målet. Endvidere henvises

til, at handling på EU-niveau for så vidt angår klimatilpasning kan bidrage til integra-

tionen af tilpasningspolitikker og tiltag i centrale sektorer, på forvaltningsniveauer og

inden for EU-politikker.

Regeringen finder, at klimaforandringerne er grænseoverskridende og kan tilslutte

sig Kommissionens vurdering og anser således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Dansk lovgivning indeholder på nuværende tidspunkt ikke tilsvarende bestemmelser.

Det bemærkes dog, at lov om klima blev vedtaget i juni 2020.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da der er tale om udstedelse af en forordning, er denne umiddelbart gældende i EU.

En vedtagelse af forslaget har derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Det er dog ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af

selve udmøntningen af målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Som det fremgår af aftalen om en danske klimalov har Danmark selv et mål om kli-

maneutralitet senest i 2050, og et EU-mål kan derfor potentielt bidrage til opfyldelsen

heraf på en omkostningseffektiv måde og til at reducere karbonlækage.

Samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er dog

ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af selve udmøntningen af

målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, men

vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er dog ikke muligt

Side 8/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af selve udmøntningen af målet om

klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og bi-

drage til opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger

og FN’s verdensmål.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik

med frist den 13. marts 2020. Der er afgivet høringssvar fra i alt 14 organisationer.

DANVA støtter det bindende mål om klimaneutralitet i EU senest i 2050 i bestræbel-

serne på at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastsat i Parisaftalen samt

regeringen ønske om, at der hurtigst muligt fremlægges en plan for at hæve EU's

reduktionsmål fra de 40 % til mindst 55 % inden FN-klimatopmødet i Glasgow.

DANVA opfordrer ligeledes regeringen til at støtte forslagene om at gøre Kommissi-

onen til en effektiv, upolitisk vagthund, der kan fremme reel målopfyldelse.

DANVA ønsker ud fra danske erfaringer på vandområdet og under hensyn til såvel

hurtig implementering som de finansielle omkostninger at bidrage med tre betragt-

ninger til inspiration/forslag: 1) Krav om udformning af nationale planer, hvori der er

såvel et implementeringsspor som et udviklingsspor, 2) evaluering af Kommissio-

nens brug af delegerede retsakter, og 3) nationale/regionale/lokale planer, hvor an-

svarsfordelingen, reel koordinering af aktiviteter og ønsker samt finansiering er klart

beskrevet.

EjendomDanmark (ED) kan tilslutte sig forordningens formål og ser positivt på Eu-

ropa-Kommissionens arbejde med at få defineret et klart klimamål for EU, da dette

anses som en nødvendig forudsætning for evaluering og evt. tilpasning af lovgivning

i lyset af den politiske prioritering af kampen mod klimatilpasninger.

ED påpeger, at der er et behov for en politisk afklaring af klimamålene. Ifølge ED har

forordningen til formål at skabe rammerne for at opnå målet om klimaneutralitet i

2050 samt et foreløbigt 2030-mål om en reduktion af udslippet af drivhusgasser. ED

understreger, at dette 2030-mål dog ikke defineres nærmere i forordningen. ED be-

mærker, at denne uklarhed er problematisk, idet store dele af forordningen drejer sig

om tiltag, der skal tages for at opnå denne uspecificerede målsætning. Fx får Europa-

Kommissionen meget svært ved at evaluere klimatiltag, hvis den ikke har en mål-

sætning at evaluere op mod. Yderligere finder ED, at det bliver svært for Kommissi-

onen at fastlægge en vej for opnåelse af dette mål, når målet ikke er klart.

ED bemærker, at en afklaring af dette politiske mål derfor synes at være en nødven-

dig forudsætning for en egentlig klimalov på europæisk niveau og anbefaler, at den

danske regering prioriterer, at der kan findes et kompromis om et sådan 2030-mål,

så forordningen ikke vedtages, før et sådant kompromis er fundet.

Side 9/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

ED påpeger, at Kommissionen gives beføjelser til at definere vejen mod 2030-målet,

men delegationsbestemmelserne i forordningen ikke synes klare og anbefaler derfor,

at disse præciseres og uddybes.

ED vurderer, at formuleringen i art. 2, stk. 1 er uklar, idet man skriver "by that date"

uden at uddybe, om der er tale om den 1. januar 2050 eller den 31. december 2050

og anbefaler, at man skriver en specifik dato ind.

ED bemærker, at det forslås, at Kommissionen i lyset af den overordnede målsæt-

ning om klimaneutralitet senest i september 2020 skal have sat et nyt 2030-mål for

reduktion af udledning af drivhusgasser og understreger, at det er uheldigt, at man

foreslår lovgivning på baggrund af en udefineret politisk målsætning og anbefaler, at

dette mål konkretiseres, inden forordningen vedtages, samt at dette er vigtigt i forhold

til forordningens art. 2, stk. 4, der slår fast, at Kommissionen inden 30. juni 2021 skal

vurdere, hvordan relevant lovgivning skal ændres i lyset af 2030-målsætningen. Her-

til bemærker ED, at der kan være betydelige forskelle på de ændringer og tiltag, der

skal til for at nå en målsætning om 50 hhv. 55 procents reduktion af udslip af driv-

husgasser i 2030 sammenlignet med 1990, hvorfor der er behov for hurtigt at få fo-

retaget en politisk afklaring om målsætningens omfang.

ED understreger, at Kommissionen foreslår, at Kommissionen får beføjelser til at ud-

stede delegerede retsakter (jf. art. 290 TEUF) til at supplere forordningen til at defi-

nere vejen frem ("trajectory") mod 2030-målsætningen, som beskrevet i forordnin-

gens art. 2. ED vurderer, at artiklen understreger behovet for, at der skabes politisk

klarhed om 2030-målsætningen. Dertil fremhæver ED, at artiklen giver potentielt

Kommissionen for vide beføjelser, og anbefaler derfor, at delegationsbestemmelsen

præciseres i forhold til forslagets ordlyd.

ED påpeger, at det foreslås, at Kommissionen fra 2023 og hvert femte år skal vurdere

både unionens og medlemsstaternes status, hvad angår reduktion af drivhusgasud-

slip, og konsistensen og tilstrækkeligheden af eksisterende EU-tiltag for at nå de

opstillede mål og for at følge den bane, som Kommissionen har lagt ud herfor. ED

vurderer, at det er positivt, at Kommissionen forpligtes til løbende at følge udviklin-

gen.

ED bemærker, at Kommissionen foreslår, at den - hvis den i sine femårlige vurderin-

ger finder, at konsistensen og tilstrækkeligheden af eksisterende EU-tiltag er for lav

–

forpligtes til at tage de nødvendige forholdsregler og iværksætte de nødvendige

tiltag. ED vurderer, at denne bestemmelse - sammen med delegationsbestemmelsen

i art. 3 - giver Kommissionen vide rammer til at foreslå ny lovgivning, idet Kommissi-

onen både selv skal fastlægge vejen frem mod 2030-målet og selv vurdere, om ek-

sisterende tiltag er i overensstemmelse med denne vej og derefter selv foreslå nye

eller ændrede tiltag for at komme tilbage på den vej. ED foreslår derfor, at bestem-

melsen i art. 5, stk. 3 kvalificeres yderligere, således at Kommissionen først efter fx

Side 10/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

efter drøftelse med Det Europæiske Råd kan foreslå nye tiltag på baggrund af sin

femårlige evaluering. ED henviser til, at det for at sikre en løbende politisk drøftelse

af både mål og midler, således at der sikres opbakning og legitimitet til de tagne

beslutninger.

ED fremhæver, at Kommissionen foreslår, at den fremover skal vurdere al ny lovgiv-

ning i forhold til målet om klimaneutralitet i 2050 og vurderer, at dette krav er et for-

nuftigt proceskrav.

ED vurderer, at det er positivt, at Kommissionen også skal evaluere medlemssta-

terne, ligesom det som udgangspunkt er positivt, at Kommissionen kan give anbefa-

linger og gode råd til medlemsstaterne. ED noterer dog, at det kan dog være uheldigt,

at denne evaluering og disse anbefalinger skal ske på baggrund af en vej, som er

defineret som følge af en temmelig bred delegationsbeføjelse, jf. forordningens art.

3. ED lægger vægt på, at man antager, at Kommissionen har større indsigt i, hvordan

de enkelte medlemslande bedst arbejder med 2030- hhv. 2050-målsætningerne.

Dertil henvise ED til, at det indskrænker det nødvendige handlingsrum for medlems-

landene, og det derfor er uheldigt, at der art. 6, stk. 3, litra b opstilles så håndfaste

krav til, hvordan en medlemsstat skal reagere på Kommissionens anbefalinger ("følg

eller forklar"-princippet). ED anbefaler derfor, at art. 6, stk. 3, litra b udgår.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fremhæver, at Danmark skal arbejde for,

at EU stiler efter den mest ambitiøse målopfyldelse af Paris-aftalen. FH bakker op

om EU’s ambition om at blive verdens første klimaneutrale blok inden 2050, der er

kernen i den europæiske grønne pagt. FH understreger vigtigheden i, at EU skrider

til handling for at gøre EU til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. FH

ser positivt på klimaloven, der udgør retsgrundlaget for EU's politiske tilsagn, og som

et vigtigt skridt på vejen til at sikre forudsigelighed og gennemsigtighed i den grønne

omstilling, til gavn for både erhvervsliv, investorer og lønmodtagere.

FH støtter Kommissionens forslag om et retligt bindende mål om drivhusgasneutra-

litet inden 2050 og forslaget om, at al EU-lovgivning skal flugte med 2050-målet og

ser i den forbindelse frem til at følge arbejdet hermed

–

både i forbindelse med præ-

sentationen af nye initiativer og revision af tidligere lovgivning.

FH påpeger, at Kommissionen bemærker, at den europæiske klimalov er et signal til

internationale partnere om, at det globale ambitionsniveau skal hæves for at nå det

fælles mål i forhold til Paris-aftalen. Derfor finder FH det beklageligt, at Kommissio-

nen med klimaloven endnu ikke har fremsat et foreløbigt mål frem mod 2030. FH

finder et sådant mål afgørende for at kunne planlægge den grønne omstilling og

undgå unødig usikkerhed for lønmodtagere, erhvervsliv, investorer og forskningsin-

stitutioner m.m., hvis bidrag og engagement er afgørende for at omstillingen kan lyk-

kes. FH havde derfor gerne set et sådant mål indskrevet i klimaloven allerede nu og

ikke først fra 2021, som Kommissionen lægger op til. FH støtter imidlertid Kommis-

sionens ønske om at hæve målet fra de nuværende 40 pct. til 50 eller 55 pct. og ser

Side 11/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

gerne, at Danmark arbejder for at hæve målet yderligere så det flugter med det dan-

ske mål om en reduktion på 70 pct.

FH støtter målsætningen om at sikre et klimaneutralt EU i 2050, men understreger

samtidig, at et mål til enhver tid skal følges op af konkrete politiker og finansiering.

Derfor lægger FH særligt stor vægt på, at midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling

og den tilhørende medfinansiering bliver additionelle, dvs. at der er tale om nye mid-

ler og ikke blot en omfordeling af allerede afsatte midler. FH er i den forbindelse

bekymret over, at der i finansieringen af fonden for retfærdig omstilling er lagt op til

at overføre midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling og den Europæi-

ske Socialfond Plus til at sikre opfyldelsen af klimamålene. FH påpeger, at det kan

indebære, at den grønne omstilling sker på bekostning af andre indsatser målrettet

beskæftigelse, opkvalificering og fattigdomsbekæmpelse. Det er derfor afgørende for

FH, at der i forbindelse med en bindende europæisk klimalov også sikres en velfi-

nansieret retfærdig omstilling, der leverer kvalitetsjob, omskoling og videreuddan-

nelse. FH støtter og vægter derfor også artikel 3(h) ”the need to ensure just and

socially transition”

særligt højt.

For FH er det vigtigt, at arbejdstagere og fagforeninger inddrages på alle tænkelige

niveauer i forbindelse med den grønne omstilling, da en sådan inddragelse er afgø-

rende for, at sikre en fair fordeling af omkostninger og gevinster i forbindelse med

omstillingen.

FH ser yderst positivt på artikel 10, stk. 5, hvor det fremhæves, at hver medlemsstat

skal sikre rammer for en dialog med inddragelse af alle relevante interessenter. Dog

finder FH det vigtigt, at lønmodtagere og/eller fagbevægelse nævnes eksplicit og på

linje med fx ”business community” og ”investors”. FH understreger, at det samme

gør sig gældende i artikel 8, hvori der angives, at Kommissionen skal fremme en

inkluderende og tilgængelig proces på alle niveauer (nationalt, regionalt og lokalt).

FH fremfører, at, jf. artikel 9, får Kommissionen udvidet ret til at skærpe delmålene

igennem delegerede retsakter og henviser til, at det er usikkert, hvilke lovgivnings-

mæssige konsekvenser det har, at Kommissionen får en udvidet ret til at skærpe

delmålene gennem delegerede retsakter og hvilken tidshorisont, der er tale om.

TEKNIQ Arbejdsgiverne (TA) bemærker, at Kommissionens udspil indeholder

mange positive elementer, men savner nogle mere håndfaste virkemidler, end dem

der præsenteres. TA betoner, at der i Danmark er blevet vedtaget en klimalov, som

pålægger den siddende regering at fastlægge bindende delmål og løbende evaluere

opfyldelsen af disse mål. TA fremhæver, at dette er et fornuftigt styringsprincip, som

bidrager til at skabe forudsigelige og langsigtede rammebetingelser for landets virk-

somheder. Derfor anbefaler TA, at regeringen vil arbejde for, at de øvrige lande ud-

arbejder klimaplaner på tilsvarende vis med delmål og løbende evalueringer.

Side 12/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

TA understreger, at der bør være klare retningslinjer for evaluering af landenes op-

fyldelse af klimamål, og evalueringerne bør så vidt som muligt være kvantitative frem

for kvalitative. Dette gælder også for andre tiltag, som medlemslandene er pålagt at

gennemføre i regi af fx bygningsdirektivet. Her er det muligt at påvise efterlevelse

vha. ækvivalensrapporter, som træder i stedet for de konkrete tiltag. TA anfører, at

man kan nøjes med at påvise en indsats ud fra en kvalitativ beskrivelse af eksiste-

rende tiltag, og ikke en kvantitativ evaluering af hvorvidt direktivet er opfyldt. TA frem-

hæver, at det ses bl.a. i forbindelse med eftersynsordningerne for eftersyn af kedel

og ventilationsanlæg.

TA påpeger desuden, at der er behov for, at virksomhederne i EU konkurrerer på lige

vilkår. På klimaområdet kan det imidlertid betyde, at virksomhederne i nogle lande

opnår uforholdsmæssigt store konkurrencefordele ved at landene ikke efterlever de

aftalte klimamål. TA mener, at dette er uacceptabelt og kan blive gensidigt forstær-

kende medlemsstaterne imellem og anfører, at der bør arbejdes for, at det med den

europæiske klimalov bliver muligt at pålægge markante sanktioner, som sikrer at

medlemsstater efterlever de aftalte klimamål.

TA mener, at et vigtigt element i den europæiske klimalov er at sikre klare retnings-

linjer for overholdelse af proportionalitetsprincippet i de tiltag, som de enkelte med-

lemslande ønsker at gennemføre for at opfylde aftalte klimamål. TA understreger, at

det bør bl.a. være muligt for landene særtilfælde at indføre deciderede forbud mod

klimabelastende produkter (fx oliefyr), også selv om andre tiltag som fx informations-

kampagner og tilskudsordninger kan synes mere proportionale.

Greenpeace (GP) mener, at Kommissionens udspil til en EU klimalov er et dybt skuf-

fende udspil, der vil for lidt og for sent og, at det svigter eklatant ved ikke at lægge

op til markante reduktioner i udledningerne allerede i det næste årti. GP påpeger, at

Klimavidenskaben fortæller entydigt, at klimaindsatsen frem mod 2030 bliver afgø-

rende for at bremse klimakrisen. GP mener, at man risikerer at miste mulighederne

for at gøre nok de næste ti år, hvis EU's nye klimalov bliver for vag. GP er bekymrede

for, at vi risikerer at tabe et helt årtis klimahandling, samt at man med en for svag og

vag klimalov mister muligheden for at være dem, der skubber på for at man får en

god aftale på COP26 i november 2020.

GP understreger, at Kommissionens udkast til en EU klimalov ikke sætter rammen

for, at EU lever op til Parisaftalen og opfordrer kraftigt til, at den danske regering

arbejder målrettet og initiativrigt på at stille ændringsforslag til Kommissionens ud-

kast, og derefter forhandler udspillet så det bliver væsentligt mere ambitiøst i trilog-

forhandlingerne.

GP påpeger, at Kommissionens forslag til en ny klimalov kun indeholder ét bindende

mål om netto-nuludledninger i 2050. GP finder det positivt at få et netto-nul mål skre-

vet i en egentlig lov, men anfører, at netto-nul-målet er for uambitiøst, og at målet

bør fremrykkes til 2040 og i højere grad binde de enkelte lande.

Side 13/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

Dertil henleder GP opmærksomheden på, at EU er ansvarlig for 22 procent af de

historiske drivhusgasudledninger og dermed som region bærer et særligt ansvar.

GP opfordrer regeringen til at arbejde for reel klimahandling frem mod 2030 nu og

påpeger desuden at et mål på 50-55 procent, som Kommissionen foreslår, er util-

strækkeligt og dybt uansvarligt.

GP bemærker, at ifølge FN havde man haft en vis sandsynlighed for at nå at stoppe

den globale opvarmning inden 1,5 grader med årlige globale reduktioner på 3,3 pro-

cent, hvis man altså var gået seriøst i gang for ti år siden. GP understreger, at det

gjorde man ikke, og derfor kan man nu ikke "nøjes" med reduktioner på 3,3 procent

om året, men skal i stedet globalt reducere med 7,6 procent årligt. GP påpeger, at

det betyder

–

helt uden at tage højde for, at nogle lande og regioner er mere ansvar-

lige for klimakrisen end andre - at EU skal nå i hvert fald en reduktion på 65 procent

i 2030. Derfor mener GP, at det også er en stor fejl, når Kommissionen lægger op

til, at man først i september vil foreslå et egentligt 2030-mål, da det så blive meget

svært for EU at nå at beslutte noget inden den vigtige COP26 i Glasgow i november.

GP bemærker, at Kommissionens forslag til en tidsplan for at få vedtaget nogle kli-

mamål er uforenelig med det skub for global handling, der er har brug for i år. Hvis

ikke EU får et godt nok 2030-mål i god nok tid, kan det betyde, at vi ikke får et godt

resultat på COP26. Derfor vil GP gerne anerkende klimaminister Dan Jørgensens

indsats for at presse Kommissionen for en hurtigere beslutning på 2030-målet, end

der lægges op til i klimaloven, men fremhæver, at der er mindst ligeså meget brug

for, at Danmark viser lederskab og rent faktisk foreslår et tilstrækkeligt 2030-mål.

Vedvarende Energi tilslutter sig de ovestående kommentarer, som Greenpeace Dan-

mark har givet til forslaget om en europæisk klimalov.

Our Fish (OF) giver fuld opbakning til de ovenstående kommentarer fra Greenpeace

men tilskynder yderligere til, at havets rolle bliver fremhævet. OF tilskynder således

Danmark til at sørge for, at havets rolle i klimakrisen anerkendes også i EU's klima-

politik og huskes i de efterfølgende handlingsplaner og fremhæver: 1) et stop for

overfiskeri, 2) en nedbringelse af den europæiske fiskeflådes overkapacitet, og 3) en

udskiftning af fiskeredskaber mv. for de fartøjer der fisker med særligt destruktivt og

CO2-intensivt udstyr til mere selektive og bæredygtige metoder vil være hurtigtvir-

kende, konkrete og effektive klimakrisehandlinger, fordi de ville beskytte havet og

styrke dets modstandskraft og evne til at opsuge CO2.

Danske Rederier (DR) hilser Europa-Kommissionens forslag til en europæisk klima-

lov velkommen og fremhæver, at det fremsætter Kommissionens forslag om, at am-

bitionen om klimaneutralitet bliver en del af europæisk lovgivning. DR og Danske

Færgerederier har selv en ambition om at være klimaneutrale i 2050 og ser derfor

positivt på, at Kommissionens har en tilsvarende ambition for EU.

Side 14/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

DR mener, at det er glædeligt, at Kommissionen understreger, at EU er en del af et

globalt fællesskab, og at EU spiller en vigtig rolle i at lede den internationale indsats

mod klimaforandringerne.

I relation til skibsfarten DR fremhæver, at FN’s søfartsor-

ganisation, IMO, er det rette sted at regulere den internationale skibsfarts udledning

af drivhusgasser. Derfor opfordrer DR Kommissionen til aktivt at støtte det igangvæ-

rende arbejde i IMO, for på den måde at sikre reduktioner i udledningen fra skibsfar-

ten globalt samtidig med at ens internationale konkurrencevilkår opretholdes.

DR fremhæver, at målsætningen for den europæiske union om klimaneutralitet i

2050 og et mål for 2030 vil imidlertid omfatte den nationale skibsfart, dvs. skibsfarten

mellem to havne i samme medlemsland og, at det eksempelvis gælder færgefarten,

der spiller en vigtig rolle for den social- og samfundsmæssige sammenhængskraft

både i Danmark og i andre medlemsstater.

Landbrug & Fødevarer (LF) hilser en ny europæisk klimalov velkommen og støtter

et klimaneutralt EU senest i 2050. L&F fremhæver, at Danmark allerede har et mål

om klima-neutralitet i 2050, hvorfor det er vigtigt, at EU sætter samme ambitiøse mål

for at sikre lige konkurrencevilkår. LF påpeger, at hvis klimaforandringerne skal

bremses, er det nødvendigt, at EU går forrest og inspirerer resten af verden til at

reducere klimagasudledningerne samtidig med at styrke samfundsøkonomien, kon-

kurrenceevnen og beskæftigelsen. LF finder det vigtigt, at en europæisk klimalov

understøtter en omkostningseffektiv grøn omstilling af europæiske virksomheder og

sektorer, så konkurrenceevnen bevares.

LF bemærker, at den europæiske klimalov er vigtig i forhold til EU’s

implementering

af Paris-aftalens forpligtelser. LF hilser det derfor velkommen, at Kommissionen i den

europæiske klimalov laver en specifik reference til Paris-aftalens artikel 2.1b (be-

tragtning 4, fodnote 24), der blandt andet omhandler, at den vedtagne klimapolitik

ikke må true fødevareproduktionen. LF finder, at betragtning 4 med fordel kan være

genstand for ændringsforslag med en tilføjelse, således at der citeres fra hele artikel

1b: ”adapt to the adverse impacts of climate change

and foster climate resilience

and low greenhouse gas emissions development, in a manner that does not threaten

food production.”

LF finder, at det er nødvendigt ikke blot at nævne behovet for at

tilpasse sig til klimaforandringerne, men også at nævne behovet for at fremme mod-

standskraft mod klimaforandringer (fx gennem nye planteforædlingsteknikker og ge-

netik), samt udvikling af klimaeffektiv landbrugsproduktion (fx gennem landbrugsråd-

givning, foderoptimering, præcisionslandbrug, gødningsregnskaber), som kan være

medvirkende til at begrænse udledningerne af klimagasser fra landbruget i EU, alt

sammen under hensyntagen til ikke at true fødevareproduktionen.

LF opfordrer derudover til med henblik på at strømline EU’s klimahandlinger på tværs

af forskellige Green Deal initiativer,

at som en del af klimaloven, tilføjes et ’princip om

politisk kohærens’, der skal sikre, at foranstaltninger inden for alle Green Deal initia-

tidver ikke går ind og modarbejder artikel 2.1b i Paris-aftalen i form af vidtrækkende

indirekte negative ændringer i arealanvendelsen (ILUC) uden for EU.

Side 15/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

LF præsenterede i marts 2019 en vision om et klimaneutralt dansk fødevareerhverv

i 2050. Det er LF’s ønske, at EU vedtager samme ambitiøse målsætning, da tæt

samarbejde mellem EU’s medlemslande er vigtig i

forhold til at lykkes med at vise

resten af verden, at der findes en økonomisk bæredygtig måde, hvorpå en klimaneu-

tral fødevareproduktion kan nås. LF vil vise, at det er muligt at producere mere mad

med mindre udledning, også selvom, at man i landbrugssektoren står over for biolo-

giske processer, hvor udledninger aldrig kan fjernes helt. LF påpeger, at dansk land-

brug har allerede reduceret klimagasudledningerne med 17 pct. siden 1990, og at

reducere yderligere er en udfordring. LF finder det derfor afgørende, at Kommissio-

nen afsætter flere midler til forskning og udvikling, så fremtidens klimaløsninger i

landbrugssektoren kan findes og bakker desuden op om, at teknologier til fjernelse

af CO2 som fx CO2-opsamling og

–lagring

samt CO2-opsamling og -anvendelse gø-

res omkostningseffektive og udbredes.

LF opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for, at etablere et særligt

handelssystem for negative ’lagringskreditter’ i forbindelse med revisionen af ETS.

LF påpeger, at i det nuværende handelssystem, hvor LULUCF lagringskreditter del-

vist indgår, skelnes der ikke mellem ’et ton CO2 sparet og et ton CO2 fjernet’. LF

mener, at det giver mening at skelne mellem CO2-reduktioner og negative udlednin-

ger og fremhæver, at et separat handelssystem for negative ’lagringskreditter’ kan

potentielt muliggøre forskellig prisdannelse mellem de to slags kreditter, hvilket kan

være med til at øge rentabiliteten i carbon farming initiativer. LF foreslår endvidere,

at man før 2030 introducerer en pilot ’CO2-kreditordning’ for

klima afbødningsindsats

i husdyr- og landbrugsproduktionen samt kulstofbinding i arealanvendelsen. LF op-

fordrer også Kommissionen til at overveje flere forskellige scenarier for en fælles EU

klimapolitik for landbrugets rolle i den fremtidige EU klimaarkitektur post 2030

–

hvor

LF foreslår en landsektorsøjle med et fælles reduktionsmål for landbruget.

LF støtter Kommissionens plan om at øge EU’s 2030-klimamål

til mindst 50 pct. og

op til 55 pct. men er bekymrede for, at den nuværende arkitektur for EU’s

klimapolitik

frem mod 2030 (byrdefordelingsaftalen), fortsætter efter 2030. LF påpeger, at en

fortsættelse af det nuværende byrdefordelingsregime vil betyde, at en række af EU’s

frontløber medlemslande vil stå overfor markant højere klima reduktionsmål, mens

medlemslande, der er mindre klimaambitiøse, vil fortsætte med at få rabat på deres

reduktionskrav. LF påpeger, at ved sådan en udvikling risikeres det, at der bliver

mindre støtte til klimahandling blandt medlemmer og landmænd i andre medlems-

lande, der allerede har leveret markante klimagasreduktioner. LF anfører, at man i

Danmark i dag har et 39 pct. reduktionsmål i ikke-kvotesektoren og med en sand-

synlig forøgelse, bliver en reform af den nuværende EU-klimaarkitektur inden for

ikke-kvotesektoren, afgørende. LF bemærker, at såfremt EU's klimaarkitektur ikke

ændres efter 2030, er man nervøse for, at landbrugsproduktionen vil flytte til andre

medlemslande med lavere reduktionsmål, samtidig med at den samlede omkostning

for klimahandling i EU's landbrugssektor øges i fravær af et fælles EU reduktionsmål

for landbruget.

Side 16/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

Dansk Industri (DI) fremhæver, at det er tilfredsstillende at se et forslag til en euro-

pæisk klimalov så relativt kort tid efter den politiske aftale om en dansk klimalov. ID

understreger, at dedikerede og fokuserede klimalovgivninger i EU og Danmark er en

nøgle til at sikre en robust og helhedsorienteret klima-indsats frem mod de politisk

besluttede klimambitioner, og at DI’s bemærkninger til den europæiske klimalov der-

for har det samme

sigte som DI’s tilgang til den danske klimalov.

DI påpeger, at der stiles mod EU klimaneutralitet senest i 2050, og at der ikke indgår

et 2030 mål som i den danske klimalov, om end Kommissionens forventede analyse

i juni om muligheder for at gøre EU 2030 klimamål til 50/55 pct. DI opfordrer regerin-

gen til

–

og støtte op om

–

at der indarbejdes et 2030 mål i den europæiske klimalov

snarest muligt og om et EU 2030 klimamål på mindst 55 pct.

DI fremhæver, at der er en række principper for EU’s klimaindsats som bl.a. omfatter

omkostnings-effektivitet, konkurrencehensyn og en social balance, og at disse ele-

menter svarer omtrent til de vejledende principper i den danske klimalov. DI bemær-

ker, at sigtet om at sikre konkurrencehensyn og undgå CO2-lækage i dette tilfælde

ud af EU er det som i danske klimalovsaftale. Det er helt afgørende for DI, at sikre

disse balancerede hensyn.

DI betoner derudover forslaget om at delegere fastlæggelse af CO2e-reduktionsstien

frem til 2050 til Kommissionen, og at det er et supplement til Kommissionens mulig-

hed for at følge op på medlemslandenes bidrag til den kollektive målopfyldes fast-

sættes. Ifølge DI er denne opfølgningsmulighed vigtig og skal ske i en samlet ba-

lance, der også tillader medlemslandene at tilrettelægge en omtrentlig fleksibel ind-

sats under hensyn til teknologiudvikling og den tilrettelæggelsen af de konkrete nati-

onale reguleringstiltag.

DI fremhæver dertil strukturen for opfølgning på indsatserne med 5-årige evaluerin-

ger og handlepligten for Kommissionen til at tage nye initiativer, såfremt indsatsen

halter bagefter. DI mener, at det omtrent svarer til handlepligten i klimaloven, omend

der ikke er et europæisk uafhængigt klimaråd. DI fremhæver, at opfølgningsmodellen

involverer de nationale energi-

og klimaplaner i EU’s governance-forordning,

hvilket

DI mener, sikrer en fornuftig sammenhæng til de direktiver og initiativer der er be-

sluttet og under national implementering.

DI betoner, at Kommissionen skal sikre dialog regionalt og nationalt med relevante

parter, og at medlemslandene pålægges at sikre en national dialog med alle rele-

vante parter. DI mener, at det er en entydig styrkelse af de bestemmelser om løbende

involvering af bl.a. erhvervslivet,

som DI støtter op om, og som i DI’s optik skal for-

valtes i samme ånd af det nye danske Klimaråd.

DI mener ikke, at det er klart beskrevet i loven, hvordan man kan indregne klimaef-

fekter, herunder om anvendelsen af de eksisterende fleksible mekanismer mv. kan

Side 17/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

indregnes. DI fremhæver, at disse ting kan fremme samarbejde på tværs af med-

lemslande og regeringen bør arbejde konstruktivt for at få afklaret de elementer i

loven.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) støtter, at EU gennemfører fælles klimamål via lov-

givning, og at det sker via en forordning, som kan vedtages med kvalificeret flertal.

Derimod finder RGO, at Kommissions forslag om 50-55% reduktion i 2030 og netto-

0 udledning i 2050 er uambitiøst. RGO mener, at EU's klimamål bør være mindst

60% reduktion i 2030 og netto-0 udledninger i 2045 eller senest i 2050. RGO be-

mærker, at de accepterer en skævdeling af målene blandt EU-landene. 60% reduk-

tion på EU-plan i 2030 svarer mindst til 70% reduktion i Danmark. Tilsvarende går

RGO ind for netto-0 udledninger i Danmark i 2040, men påpeger at dette er næppe

realistisk i EU. Derfor mener RGO, at man bør skrive senest i 2050, idet man bør

tilstræbe 2045.

RGO påpeger desuden, at afsnittet om implikationer for budgettet bør skærpes og at

for at målene kan nås, bør mindst 50% af EU's budget, herunder landbrugsstøtte

(CAP), støtte til infrastruktur og regionaludvikling, underlægges krav om, at støtten

skal fremme klimaformål

–

i samspil med hensyn til miljø og biodiversitet.

RGO støtter Kommissionens forslag om, at EU's reduktionssti revurderes hvert femte

år med henblik på at sikre at slutmålet nås og bemærker, at det bør tilføjes, at evt.

manglende målopfyldelse i en given 5-års periode skal følges af, at det forsømte

indhentes i den følgende 5-års periode.

RGO fremhæver, at det er vigtigt, at EU's mål meldes ud i god tid inden COP 26 i

Glasgow med henblik på, at EU kan spille en aktiv og progressiv rolle her og nå at

opbygge alliancer med andre lande inden COP’en.

RGO bemærker, at Kommissio-

nen selv skriver, at EU-lederskab i den globale klimaproces er mere nødvendigt nu

end nogensinde og understreger derfor, at det er alt for sent, når Kommissionen vil

fremlægge forslag i september.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) roser, at EU, omsider, indfører fælles lov-

bundne klimamål. DN finder dog, at en reduktion på 50-55 % i 2030 er fuldstændig

utilstrækkelig i forhold til den udfordring, man står overfor, i forhold til at EU som en

sammenslutning af forholdsvis rige lande, bør gå forrest i den grønne omstilling, og

i forhold til at komme ”in line” med de mål fra Paris vi alle kender så godt. DN tilføjer,

at det samme kan man sige om netto-nul i 2050.

DN bemærker, at flere lande, herunder Danmark, har allerede har mere ambitiøse

mål, og det er kun rimeligt at de rigeste europæiske lande skal løfte en proportionelt

større del af byrden, men for at komme på niveau med Paris aftale bør 1) det euro-

pæiske mål hæves til minimum 60 %, og at 2) EU bør tilstræbe netto-nul senest i

2045. DN påpeger, at det er absolut nødvendigt, at EU hæver målene, for ikke at

efterlade et behov for uforholdsmæssigt store, og meget dyre, reduktioner efter 2050

Side 18/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

til de næste generationer. DN påpeger, at EU i øvrigt bør tilstræbe at konvertere

målet målt i procent til et kulstofbudgetmål mål i ton CO2 (og svarende til 1.5 grader)

ved først kommende lejlighed

–

fx ved den revurdering kommissionen lægger op til i

2025. DN finder, at det således kan sikres, at omstillingen følger en rimelig kadence,

at man rent faktisk er på linje med parisaftalen, og at man ikke skyder omstillingen til

sidste øjeblik. DN anslår, at hvis man fastholder et mål i procent, bør man som mini-

mum løbende fremlægge udviklingen i forhold til et budgetmål (målt i ton CO2) og

sikre, at der rettes ind, og målene hæves, hvis omstillingen går for langsomt.

DN støtter også Rådet for Grøn Omstillings forslag om at mindst 50 % af EU's bud-

get, herunder landbrugsstøtten (CAP’en) samt støtte til infrastruktur og regional ud-

vikling, underlægges krav om, at skulle fremme og understøtte både klima- og biodi-

versitetsdagsordenerne.

Endeligt bemærker DN, at kommissionen forventer at fremlægge forslag i september

2020, og betoner, at det er åbenlyst, at EU-lederskab i den globale klimaproces er

mere nødvendigt nu end nogensinde før, og derfor er det naturligvis alt for sent at

fremlægge forslag sidst på året. DN finder, at man bør tilstræbe en ambitiøs udmel-

ding i god tid inden COP26 i Glasgow, således at EU kan demonstrere klimaleder-

skab og være med til at trække resten af verden i den rigtige retning.

Kommunernes Landsforening (KL) finder det positivt, at EU får en bindende klimalov,

reguleret via en forordning, der skal være med til at sikre klimaneutralitet i 2050 for

alle medlemslandene i EU, ved at stadfæste målet om CO2-netralitet i 2050. Et mål,

som Danmark allerede har forpligtet sig til gennem ratificering af Parisaftalen. KL

finder det positivt, at Kommissionen senest i september 2020 vil evaluere EU’s 2030-

mål og undersøge mulighederne for at gå fra 40 pct. til 50-55 pct. CO2-reduktion.

KL bemærker, at Kommissionen ikke har mange værktøjer til at sørge for, at EU og

medlemslandene holder kursen i forhold til at opnå CO2-neutralitet i 2050. Derfor er

KL af den opfattelse, at den danske regering bør støtte op om Kommissionens mu-

lighed for at lave delegerede retsakter, til at supplere de eksisterende instrumenter,

herunder det europæiske semester og de nationale energi- og klimaplaner, hvis det

skulle vise sig nødvendigt. KL bifalder normalt ikke delegerede retsakter, men hen-

viser til, at denne delegerede retsakt er betinget af, at Kommissionen skal konsultere

nationale eksperter, samt af at Kommissionens ret til at lave delegerede retsakter til

enhver tid kan tilbagekaldes af EU-Parlamentet og det Europæiske Råd.

KL er enig i vigtigheden af, at EU og medlemsstaterne skal sikre kontinuerlige frem-

skridt med at forbedre tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske

sårbarheden over for klimaændringer. KL fremhæver, at KL og kommunerne i høj

grad bør involveres, når medlemsstaterne udvikler og implementerer tilpasningsstra-

tegier og -planer.

Side 19/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

KL bemærker, at Kommissionen kun foretager en mere dybdegående evaluering

hvert 5. år ift. EU’s og medlemsstaternes fremskridt på klimaområdet,

gennem de

nationale klima- og energiplaner og fremhæver, at dette kan forekomme utilstrække-

ligt, hvis delmålet i 2030 stiger fra 40 pct. til 50-55 pct. Endelig fremhæver KL, at det

formodes, at Kommissionen også løbende benytter sig af det europæiske semester

til at evaluere og sikre fremskridt på klimaområdet i medlemsstaterne.

Danske Maritime (DM) kan overordnet støtte forslaget til en europæisk klimalov. DM

lægger imidlertid stor vægt på, at den følgelovgivning Europa-Kommissionen måtte

indføre i medfør af klimaloven for at opnå 2050-målet om klimaneutralitet i Europa

skal være i overensstemmelse de beslutninger, der fremadrettet træffes i FN’s sø-

fartsorganisation (IMO) for at nedbringe skibsfartens CO2-udledning. IMO vedtog i

april 2018 en strategi, der skal sikre, at skibsfarten bidrager til at opfylde Parisaftalen,

og IMO forventes i den kommende tid at fremsætte yderligere tiltag for at reducere

skibsfartens CO2-udledninger. Artikel 3 (i) i Europa-Kommissionens forslag til euro-

pæisk klimalov kan i Danske Maritimes optik forstås således, at Kommissionen netop

i sine delegerede retsakter skal tage højde for IMO-tiltag for at nedbringe skibsfartens

CO2-udslip, hvilket DM støtter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På miljørådsmødet den 23. oktober 2020 vedtog Rådet en delvis generel indstilling

om forslaget til den europæiske klimalov. Indstillingen er delvis, idet den ikke omfatter

EU’s klimamål for

2030, der indgår som et delmål i loven.

En opjustering af EU’s klimamål

blev drøftet første gang på mødet i Det Europæiske

Råd den 15.-16. oktober, hvor mere end halvdelen af landene tilkendegav en form

for opbakning til et mål på mindst 55 pct. Det er hensigten, at der vil blive forsøgt at

opnå enighed om en opjustering

af EU’s klimamål på mødet i Det Europæiske Råd

den 10.-11. december 2020.

De væsentligste ændringer i Rådets delvise generelle indstilling i forhold til Kommis-

sionens forslag inkluderer bl.a., at der etableres en proces for et delmål, at den fælles

EU-sti gøres indikativ og vedtages via almindelig beslutningsprocedure. Samtidig er

overensstemmelsen med Parisaftalens og dennes femårige ambitionscyklus styrket,

og der indgår en generel revisionsklausul, der skal sikre, at loven revideres hvert

femte år og holdes opdateret i forhold til den aktuelle udvikling. Dertil er princippet

om omkostningseffektivitet tilføjet som et af de bærende principper.

Klimaloven forventes sat på dagsorden til generel indstilling på miljørådsmødet den

17. december ud fra forventningen om, at der er opnået enighed om et nyt 2030-mål

forinden.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget til en europæisk klimalov velkommen.

Side 20/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

Med den danske klimalov af den 18. juni 2020 har Danmark fået en bindende klima-

lov med et mål om 70 procent-reduktioner af drivhusgasudledningen i 2030 i forhold

til 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 med Parisaftalens 1,5

graders målsætning for øje. Loven forpligter den til enhver tid siddende regering til

at arbejde for virkeliggørelsen af målene og sikre en løbende opfølgning på klima-

indsatsen.

Af energiaftalen fra 2018 var der endvidere enighed om, at man fra dansk side vil

arbejde mod netto-nuludledninger i overensstemmelse med Parisaftalen og for et

mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050.

Regeringen finder det derfor også vigtigt, at EU får en tilsvarende klimalov, der både

fastsætter ambitiøse målsætninger, der er juridisk bindende, og fastlægger en pro-

ces, der sikrer, at de opnås.

Regeringen støtter Kommissionens forslag til en europæisk klimalov, herunder bl.a.

at nye EU-tiltag skal vurderes i forhold til målet om klimaneutralitet, og der arbejdes

for, at forslaget vedtages så hurtigt som muligt for at sikre, at EU’s globale klimale-

derskab fastholdes.

Regeringen finder, at en europæisk klimalov skal bidrage til at sætte en ramme for

EU’s grønne omstilling og gøre målet om klimaneutralitet senest i 2050 juridisk bin-

dende for både EU og medlemsstaterne. Regeringen arbejder for at sikre en ambitiøs

og langsigtet klimaindsats på tværs af EU, og dette indbefatter, at målet om klima-

neutralitet skal være juridisk bindende for både EU og alle medlemsstater og ikke

alene kollektivt for EU.

For at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader skal

verden ifølge FN’s klima-

panel i store træk ikke længere have menneskeskabte CO

-udledninger omkring

2050, andre drivhusgasser skal reduceres markant, og efter 2050 vil der højst sand-

synligt være behov for negative udledninger. Regeringen arbejder derfor for, at EU

efter 2050 vil bestræbe sig på at nå netto-negative udledninger af drivhusgasser.

Regeringen finder, at EU bør lede ved eksemplets magt. Derfor bør EU gå foran og

øge bidraget til Parisaftalen i form af et opjusteret 2030-mål i for dermed at lægge

mest muligt pres på de andre store udledere til også at øge deres ambitionsniveau.

Regeringen arbejder derfor for, at et øget 2030-mål skal indgå i klimaloven

–

samt at

indfrielsen af et øget mål sker så omkostningseffektivt som muligt.

Konkret lægger

regeringen stor vægt på, at EU’s klimamål –

i lighed med en række

andre ambitiøse lande

–

opjusteres til

mindst

55 pct. i 2030 i forhold til 1990, og at

det dækker udledninger og optag af drivhusgasser.

Regeringen er også villig til at gå videre og lægger stor vægt på, at klimamålet kan

øges til 65 pct. Det er dog vigtigt i den sammenhæng at være opmærksom på, at

Side 21/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

EU’s klimamål ikke fordeles ligeligt på medlemsstaterne. Regeringen lægger derfor

afgørende vægt på, at udmøntningen af den ekstra reduktionsforpligtelse fra 55 pct.

til 65 pct. ikke medfører øgede reduktionsforpligtelser ud over det, der følger af det

danske 70 pct.-reduktionsmål, samt ikke forpligter medlemsstaterne yderligere i ikke-

kvotesektoren.

Regeringen lægger desuden stor vægt på, at målet udmøntes så omkostningseffek-

tivt som muligt. Ved omkostningseffektivitet forstår regeringen et styrket kvotehan-

delssystem, der leverer en væsentligt større andel af EU's samlede reduktionsind-

sats og sikrer incitament til fjernelse af CO

fra atmosfæren og en mere ensartet CO

prissætning på tværs af sektorer som opvarmning af bygninger og vejtransport, her-

under gennem en udvidelse af EU’s kvotehandelssystem. For så vidt angår landbru-

get og LULUCF forstås der etablering af en særskilt landsektorsøjle med fælleseu-

ropæisk reduktionsforpligtelse og regulering af landbruget samt optag og udlednin-

ger fra jorder, og at en eventuel yderligere national reduktionsforpligtelse i de ikke-

kvotebelagte sektorer minimeres. Regeringen arbejder sideløbende for robuste op-

gørelsesregler for udledninger og optag fra skove og jorder.

Regeringen støtter, at den europæiske klimalov skal etablere et rammeværk, der

holder EU på kursen mod klimaneutralitet og skaber klarhed over vejen mod klima-

neutralitet. Derfor arbejder regeringen for, at der i klimaloven fastsættes en klar pro-

ces for vedtagelsen af fremtidige delmål mod klimaneutralitet, der er kompatibel med

Parisaftalens ambitionsmekanisme. Formålet vil således være at klarlægge kaden-

cen for, hvornår man i EU skal tage beslutning om de fremtidige klimamål (delmål)

frem mod klimaneutralitet samtidig med, at processen skal være i overensstemmelse

med Parisaftalens femårige cyklus og de fælles tidsrammer for

NDC’erne. De frem-

tidige klimamål vil skulle fastsættes i den almindelige beslutningsprocedure.

Kommissionens forslag om at fastsætte en EU-sti mod klimaneutralitet gennem en

delegeret retsakt vurderes at udgøre en potentielt væsentlig udvidelse af Kommissi-

onens beføjelser. Derfor arbejder man fra dansk side først og fremmest for, at den

europæiske klimalov fastlægger en proces for vedtagelse af EU’s fremtidige kli-

mamål. Regeringen kan dog acceptere fastlæggelsen af en sti til at vurdere EU’s

indsats i forhold hertil, men lægger stor vægt på, at den ikke vedtages via delegerede

retsakter.

Regeringen finder, at klimaloven holdes opdateret i forhold til den faktiske udvikling

af drivhusgaser og den teknologiske udvikling, og derfor ser regeringen gerne, at

forslaget indeholder en form for revisionsklausul, der sikrer, at retsakten holdes lø-

bende opdateret.

Derudover arbejder regeringen for, at grundlaget for Kommissionens vurderinger af

de nationale klimatilpasningsindsatser via forvaltningssystemet for Energiunionen er

i overensstemmelse med dansk praksis og ikke pålægger nationale myndigheder

nye omkostninger

Side 22/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

Dertil støtter regeringen, at klimaloven skal indeholde en række principper, der kan

guide omstillingen mod klimaneutralitet, heriblandt at al lovgivning og politik skal

være konsistent med og bidrage til målet om klimaneutralitet og Parisaftalen, at alle

sektorer skal gøre sit, at EU viser, at omstillingen til klimaneutralitet kan ske på en

social balanceret måde, der skaber velstand, sikrer konkurrenceevne og arbejds-

pladser, og at omstillingen skal gennemføres så omkostningseffektiv som muligt.

Derfor arbejder regeringen for, at omkostningseffektivitet bliver et bærende princip

for indsatsen mod klimaneutralitet. Derudover arbejder regeringen for, at loven inde-

holder et overordnet princip om ’no-backsliding’, der skal sikre fremgang, som i den

danske klimalov og Parisaftalen. Endvidere skal omstillingen ske på en måde, som

bedst muligt imødegår,

at EU’s produktion og drivhusgasudledning

flyttes til tredje-

lande eller bevirker en stigning i den globale udledning af drivhusgasser.

Endelig arbejder regeringen for, at der skabes klarhed over, hvordan optag og lagring

af drivhusgasser kan integreres

i EU’s klimaindsats frem mod klimaneutralitet, her-

under hvordan der skabes en tilstrækkelig ramme herfor.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 19.

juni 2020 og senest været forelagt til orientering den 7. oktober 2020. Der blev over-

sendt grund- og nærhedsnotat den 1. april 2020.

En opjustering af EU’s klimamål for

2030 blev forelagt separat til forhandlingsoplæg den 7. oktober 2020.

Side 23/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

EU’s opdaterede NDC

Intet KOM-nr.

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Under Parisaftalen fra 2015 er alle parter forpligtede til løbende at indsende såkaldte

klimabidrag (Nationally Determined Contributions

– NDC’er). I 2018 i forbindelse med

den 24. partskonference under FN’s klimakonvention (COP24) blev der vedtaget en

række retningslinjer for at øge klarhed, gennemsigtighed og forståelse af parternes

ofte forskelligartede NDC’er (benævnt ”information

to facilitate clarity,transparency

and understanding” eller ICTU).

I henhold til disse nye retningslinjer har det tyske EU-formandskab udarbejdet et ud-

kast til en teknisk opdatering af EU’s nuværende klimabidrag (mindst 40 pct. reduk-

tion i 2030), således at den indeholdte information bringes på linje med de nye ICTU-

retningslinjer. I udkastet tages der ikke stilling til den igangværende politiske drøf-

telse om den mulige opjustering af

EU’s klimamål for

2030. Udkastet beskriver alene

omfanget af det nuværende klimabidrag samt angiver den eksisterende regulering,

der skal sikre, at EU samlet når målet. Udkastet indeholder en række pladsholdere

og kantede parenteser, som vil skulle udfyldes, når der foreligger en politisk aftale

om et opjusteret klimamål for 2030.

Udkastet medfører i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervs-

økonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Regeringen hilser udkastet velkomment. Regeringen ønsker, at EU skal indlevere et

opdateret

–

og opjusteret

–

klimabidrag til UNFCCC i 2020 på linje med de nye ret-

ningslinjer.

Sagen forventes at blive sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december

2020 til vedtagelse.

2. Baggrund

Det blev i forbindelse med den 24. partskonference under FN’s klimakonvention

(COP24) i 2018 vedtaget en række retningslinjer for at øge klarhed, gennemsigtig-

hed og forståelse af parternes ofte forskelligartede NDC’er (Nationally Determined

Contributions). Retningslinjerne benævnes ”information to facilitate clarity,transpa-

rency and understanding” eller ICTU.

Samtidig besluttede parterne at sende en kraf-

tig opfordring til, at retningslinjerne skulle anvendes i forbindelse med parternes gen-

bekræftelse, opdatering eller indsendelse af nye NDC’er i 2020.

Side 24/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

Det tyske formandskab har udarbejdet et udkast til opdatering af EU's NDC med

udgangspunkt i ICTU-retningslinjerne. Af udkastet fremgår, at opdateringen færdig-

gøres, når der foreligger

en politisk aftale om opjustering af EU’s klimamål for 2030.

EU’s NDC skal vedtages med enstemmighed i Rådet.

Sagen blev sat foreløbigt på dagsordenen for miljørådsmødet den 23. oktober 2020

til politisk drøftelse og evt. godkendelse, men blev taget af dagsorden før mødet, idet

det ikke var lykkedes at opnå enighed om et opjusteret 2030-mål forinden. Sagen

ventes på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december med henblik på ved-

tagelse.

3. Formål og indhold

Opdateringen af EU’s NDC sker

med henblik på at indsende et opdateret klimabidrag

fra EU i 2020.

Det fremsatte udkast indeholder alene en teknisk opdatering ift.

EU’s

eksisterende

klimamål for 2030 om mindst 40 pct. reduktion i udledninger ift. 1990-niveau. Udka-

stet indeholder desuden en række

placeholders

og kantede parenteser, som vil

skulle udfyldes, når der foreligger en politisk aftale om, hvorvidt

EU’s klimamål

skal

opjusteres. Denne proces kører separat.

Udkastet indeholder en teknisk beskrivelse af fastsættelsen af EU’s

klimabidrag, om-

fanget af denne, de politiske og reguleringsmæssige tiltag, der er taget siden ratifi-

ceringen af Parisaftalen, herunder fordelt på sektorer, samt en detaljeret oversigt,

der specifikt er relateret til ICTU-retningslinjerne.

Konkret omhandler udkastet følgende:



En introduktion og information om vedtagne EU-tiltag, dvs. processen for fast-

sættelse af EU’s nuværende klimabidrag samt beslutningen om EU’s klimaneu-

tralitetsmål.



Det Europæiske Råds beslutninger relateret til genopretningen efter COVID19

og fastlæggelsen af EU’s

budget for 2021-27, herunder også henvisninger til

etableringen af fonden for retfærdig omstilling, der skal fremme mulighederne

for at opnå klimaneutralitetsmålet for 2050.



At Storbritanniens udtrædelse af EU vil betyde,

at EU’s klimabidrag efter 2020

vil omfatte EU og 27 medlemsstater.



En beskrivelse af de EU-tiltag, der er taget siden ratificeringen af Parisaftalen i

2016 for at sikre, at EU lever op til sit klimabidrag, dvs. opdateringer af relevant

EU-regulering relateret til EU's kvotehandelssystem, de ikke-kvotebelagte sek-

torer, LULUCF, at flytrafikken internt i EØS er dækket via kvotehandelssyste-

met, men også af andre internationale regler under ICAO, at der er fastsat krav

til energieffektivitet og vedvarende energi, indført et forvaltningssystem for

energiunionen, fastsat krav til reduktioner af udledninger fra transportsektoren,

herunder lette og tunge køretøjer samt indført tiltag inden for affaldssektoren og

reguleringen af kølemidler (f-gasser).

Side 25/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20



Pladsholder til et nyt overordnet

mål i EU’s klimabidrag samt henvisning til,

denne opdatering erstatter EU's tidligere klimabidrag.

Information

om klarhed, gennemsigtighed og forståelse af EU’s klimabidrag.

I skemaform beskrives desuden de politiske og tekniske tiltag, som EU har foretaget

i relation til opdaterede relevante reguleringer, der skal sikre, at EU samlet når de

opstillede mål. Her beskrives omfanget af det nuværende 2030-mål i forhold til sek-

torer mv., beskrivelser af sektorvise reguleringer, tidsrammer for implementeringen

af fastsatte regler og mål, beskrivelse af processerne til at fastsætte mål, politikker

og regler samt metoder til overvågning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Udkastet har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udkastet medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet medfører i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Udkastet har i sig selv ikke betydning for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning

blandt EU’s medlemsstater

om de tekniske elementer i

det opdaterede NDC, og at EU bør indsende sin NDC inden udgangen af 2020.

Den opdaterede NDC var sat på dagsorden til miljørådsmødet den 23. oktober, men

blev taget af, idet der på daværende tidspunkt ikke var opnået enighed om et opju-

steret klimamål for 2030.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser udkastet

til EU’s

NDC velkomment. Regeringen lægger stor vægt

på, at EU indleverer et opdateret

–

og opjusteret

–

klimabidrag til UNFCCC i 2020,

Side 26/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

men lægger samtidig stor vægt på, at EU’s opjusterede klimamål for 2030 indgår i

NDC’en.

Regeringen ser gerne, at det forberedende arbejde på teknisk niveau frem-

mer en hurtig og smidig proces for færdiggørelse af opdateringen, når en politisk

beslutning om 2030-målet foreligger, således at vedtagelse af den endelige opdate-

ring samt indsendelse til UNFCCC kan ske i 2020.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 7. oktober 2020

til orientering.

Side 27/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

Rådskonklusioner om digitalisering til gavn for miljøet

Intet KOM-nr.

Nyt notat.

1. Resumé

Det tyske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om digitalisering

til gavn for miljøet.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, idet digitale teknologier har et stort

potentiale til at nå de ambitiøse miljø- og klimamål, som EU har sat sig. I den forbin-

delse finder regeringen det vigtigt, at der fokuseres på at begrænse de negative kon-

sekvenser for miljø og klima af den digitale omstilling.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december

2020 til vedtagelse.

2. Baggrund

Formandskabet har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om digitalisering til gavn

for miljøet. Rådskonklusionerne bygger videre på Det Europæiske Råds konklusio-

ner fra 2. oktober 2020 om det digitale område, Rådets konklusioner af 9. juni 2020

om ”Europas digitale fremtid i støbeskeen” og Kommissionens meddelelse om ”Den

europæiske grønne pagt”, KOM (2019) 640.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner understreger betydningen af, at mindst 20 pct. af mid-

lerne

fra EU’s genopretningsfacilitet

stilles til rådighed for den digitale omstilling for

at frigøre det fulde potentiale af digitale teknologier til at nå de ambitiøse miljø- og

klimamål, som EU har sat sig. I konklusionerne lægges der op til at understrege po-

tentialet ved at samtænke den grønne og den digitale omstilling til at skabe nye

grønne arbejdspladser, således som det er nødvendigt for at sikre den økonomiske

genopretning efter COVID-19-pandemien.

Der lægges op til, at Rådet anerkender, at digitale teknologier kan være effektive

redskaber til at fremme miljøbeskyttelse, cirkulær økonomi, bevarelse af natur og

biodiversitet samt sikre klimahandling. Det fremhæves dog også, at udbygningen af

digital infrastruktur og udskiftningen af udstyr i stigende grad forbruger værdifulde

råvarer og energi langs globale værdi- og forsyningskæder og dermed kan bidrage

til drivhusgasemissioner, forurening, nedbrydning af natur, tab af biodiversitet og af-

Side 28/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

faldsproduktion. Konklusionerne fremhæver derfor, at der er behov for en befor-

drende politisk ramme for at muliggøre udnyttelse af de positive virkninger af digita-

lisering, samtidig med at dens miljømæssige ulemper begrænses.

I udkastet understreges det, at hurtig udrulning af højhastighedsforbindelser, herun-

der 5G og fremtidige bredbåndsnet, er en forudsætning for EU's langsigtede konkur-

renceevne og bæredygtighed. Indsamling, deling og analyse af data danner grund-

laget for evidensbaseret politikudformning og gennemførelse af foranstaltninger, der

bidrager til at nå

EU’s miljø-

og klimmål og sikre Europas økonomiske genopretning

og langsigtede konkurrenceevne. Kunstig intelligens understreges yderligere som en

teknologi, der kan understøtte den grønne omstilling, og som bør udvikles og anven-

des med det formål.

I konklusionerne lægges der op til, at Rådet understreger vigtigheden af bedre mil-

jømonitorering og brugen af nye løsninger til at indsamle miljødata og påpeger i den

sammenhæng behovet for at justere og opdatere gældende monitorerings- og rap-

porteringsforpligtigelser for at imødekomme ny teknologi. Rådet opfordrer desuden

Kommissionen til at understøtte bedre vidensudveksling om monitorering blandt

medlemsstaterne og understreger samtidigt Miljøagenturets vigtige rolle i at samle

og levere pålidelig og sammenlignelig miljøinformation.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.

Side 29/30

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 17/12-20

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådsarbejdsgruppen for miljø. Der er

generel opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner om digitalisering til gavn

for miljøet.

Regeringen er enig i, at digitale teknologier har et stort potentiale til at nå de ambiti-

øse miljø- og klimamål, som EU har sat sig. Hvis potentialet skal udnyttes, er det

vigtigt, at adgangen til højhastighedsnet udbredes mest mulig. Regeringen finder vi-

dere, at kunstig intelligens samt adgang til og anvendelse af data er væsentligt for at

understøtte EU’s grønne omstilling og for at udvikle nye grønne og cirkulære

løsnin-

ger. Regeringen støtter initiativerne, der finansieres under det kommende program

for det Digitale Europa, som adresserer den grønne omstilling.

Regeringen er enig i vigtigheden af forbedret miljømonitorering, herunder behovet

for justeringer af gældende monitorering- og rapporteringsforpligtigelser for at imø-

dekomme nye teknologiske løsninger, samt i Miljøagenturets vigtige rolle i leveringen

af pålidelig miljøinformation.

Regeringen er ligeledes enig i, at der bør fokuseres på at begrænse de negative

konsekvenser for miljø og klima af den digitale omstilling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 30/30