Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 90
Offentligt
2291364_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27. november 2020
J nr.
2020
4308
Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder
Til udvalgets orientering fremsendes hermed bekendtgørelse om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Bekendtgørelsen træder i
kraft den 1. januar 2021.
Formålet med bekendtgørelsesændringen er at sikre overensstemmelse mellem
Energispareaftalen og bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen).
Energispareaftalen 2016 fastsætter de overordnede mål og rammer for
forsyningsselskabernes realisering af energibesparelser i perioden 2017-2020.
Som supplement til aftalen har klima-, energi- og forsyningsministeren fastsat
nærmere regler om gennemførelsen af forsyningsvirksomhedernes
energibesparelser i energisparebekendtgørelsen.
Høring om ændring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen) er nu afsluttet. Høringen
vedrørte primært
En ændring af § 17, stk. 4, om underkendelse af omkostninger
til energispareprojekter, som Energistyrelsen har truffet afgørelse om at
underkende,
En ændring af § 18 om ophævelse af kravet om at føre et selvstændigt
energispareregnskab, hvis net- og distributionsvirksomhederne kun
afholder administrationsomkostninger til energispareordningen.
En ændring af § 29 om fastsættelse af gebyrer, så gebyrerne tilpasses de
resterende tilsynsopgaver.
Der er desuden foretaget mindre rettelser af ikke-væsentlig karakter og sproglige
præciseringer.
Udkast til bekendtgørelse har været i høring fra d. 2.-30. oktober 2020. Der er
modtaget høringssvar om de tre ændringer. Endvidere er der modtaget høringssvar
til andre bestemmelser, der ikke er foreslået ændret med bekendtgørelsen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder
På baggrund af høringen er der:
Sket en præcisering af § 18, hvorefter der ikke skal føres et selvstændigt
regnskab for omkostninger relateret energispareordningen efter
Energispareaftalens udløb.
Sket en ophævelse af hjemlen til at udstede påbud for manglende
informationsindsats om energispareordningen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2