Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. oktober 2020
J nr.
2020-3134
Orientering om udstedelse af ændringsbekendtgørelse til erhvervspuljebe-
kendtgørelsen
Til udvalgets orientering fremsendes bekendtgørelse om Erhvervspuljen, som ud-
stedes til ikrafttrædelse 1. oktober 2020.
Erhvervspuljen åbnede den 1. oktober 2020 med ikrafttrædelse af Bekendtgørelse
om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder
(erhvervspuljebekendtgørelsen), som udstedtes som led i udmøntningen af initiati-
ver i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 indgået d. 22. juni mellem regerin-
gen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Kon-
servative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Tilskudsordningen er tilført
flere midler, og ligeledes er der blevet truffet politisk beslutning om at fremrykke
ordningerne til 2020.
Energistyrelsen er imidlertid efter 1. oktober 2020 blevet opmærksom på en fejl i er-
hvervspuljebekendtgørelsen i form af en bestemmelse, hvorefter Energistyrelsen vil
kunne give tilskud til etablering af energiproducerende anlæg, som ikke er tilkoblet
nettet, og som begrænser behovet for tilførsel af energi til den konkrete virksom-
hed. Det har ikke været hensigten, at Erhvervspuljen skulle give tilskud til energi-
producerende anlæg, bl.a. fordi der ikke sker en besparelse i virksomhedens
egentlige energiforbrug.
Fjernelsen af § 8, stk. 2, nr. 3 vurderes således at være båret af afgørende hensyn,
da hjemmelslovens grundformål bl.a. er at sikre reelle energibesparelser i den en-
kelte virksomhed, og tilskud til virksomheder, der ikke lever op til dette, kan hindre
andre projekter, der kan levere reelle energibesparelser i at opnå tilskud, hvis de
udkonkurrerer dem med en lavere projektpris. Herudover kan formålet for ordnin-
gen forspildes, hvis store ansøgninger om sådanne energibesparende projekter
måtte rydde store dele af puljen.
Det bemærkes i øvrigt, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt bestemmelsen er i for-
enelig med EU´s statsstøtteregler.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2