Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 78
Offentligt
2283158_0001.png
Årsberetning
2019
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
2
Indhold
1
Forord
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
5
7
11
11
13
14
17
17
18
19
20
22
22
26
26
27
27
29
29
30
31
32
33
2
Forsyningstilsynets profil
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
Flytning og solidt indhug i sagspukkel
4
Tilsyn
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.1
Større tilpasning af tilsyn med energispareomkostninger
4.2
Lyspunkt i årets kontrol af fjernvarmeselskaber
4.3
Udsigt til et nyt mere brugervenligt Elpris.dk
5
Økonomisk regulering
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.1
Forbedrede investeringsincitamenter i ny fem-årig indtægtsramme
5.2
Ny benchmarkingmodel skærper krav om omkostningseffektivitet
5.3
Styrket incitament til effektiv drift af Energinet
. . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.4
Dialog med fjernvarmesektoren om økonomisk regulering
6
Godkendelser
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6.1
Sagspukkel på varmeområdet reduceret fra 62 til 5
7
Analyse og overvågning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7.1
Konkurrenceforvridning på det danske elmarked
7.2
Åben dialog på årets energiting
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7.3
Aftalemodeller kan inddrage forbrugernes ønsker
8
Internationalt samarbejde
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8.1
Styrkede nordiske relationer i det europæiske samarbejde
8.2
Stabile rammer for elforbindelse til Holland
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8.3
Muligheder for yderligere åbning til det svenske elnet
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8.4
Lokal biogas har fået adgang til den danske gasmotorvej
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8.5
Vigtige skridt mod et mere velfungerende indre marked for gas
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsyningstilsynet
Torvegade 10, 3300 Frederiksværk ∙ Tlf. 41 71 54 00 ∙ [email protected] ∙ www.forsyningstilsynet.dk
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0003.png
Årsberetning
2019
3
1
Forord
Da Forsyningstilsynet blev etableret som en ny, styrket og uafhængig myn-
dighed på energiområdet den 1 juli 2018, skete det med klar besked om at
fungere som forbrugernes stærke og effektive regulator overfor energisek-
torens naturlige monopolvirksomheder. Regeringens og Folketingets krav
til os var, at vi skulle sikre en ny fokuseret indsats til fordel for høj effekti-
vitet, lavest mulige forbrugerpriser, en sikker og stabil forsyning, samt en
omkostningseffektiv teknologiudvikling og grøn omstilling.
Efter opstarten i Valby og en flytning af hele vores organisationen til Frede-
riksværk i december, er det med denne årsberetning for 2019 blevet tid til
at gøre status for vores første hele år i drift. Med bl.a. et massivt indhug i
en pukkel af komplekse sager på varmeområdet er det lykkes os at sikre
et effektivt tilsyn af de regulerede virksomheder på vegne af energiforbru-
gerne. Det til trods for en stor udskiftning af medarbejdere, videnstab og
andre forstyrrelser, der naturligt opstår med en flytning.
2019 blev det første år med udmøntning af vores samlede strategi for Forsyningstilsynet, som vi har kaldt
for ”Et stærkt og effektivt tilsyn”. Med en mission om at skabe rammer for en effektiv og innovativ energi-
forsyning, og en vision for en energiforsyning, der møder samfundets behov til de laveste priser, satte vi
ind på fem strategiske indsatsområder. Vores arbejde skal have en stor effekt for samfundet, vi skal stå
for en åben og klar kommunikation, vores opgaveløsning skal være smart, vi skal styrke vores udvikling af
faglig ekspertise, og så skal Forsyningstilsynets medarbejdere opleve, at de har et godt arbejdsliv.
En af vores større årligt tilbagevendende opgaver er gennemførelsen af et kontrolprojekt med fokus på
omkostningerne i de danske fjernvarmevirksomheder. I søgelyset for projektet i 2019 var især forholdet
mellem virksomhedernes afskrivninger og deres efterfølgende dokumentation for samme i de anmeldte
varmepriser. Vores undersøgelse påviste, at godt halvdelen af de i alt 62 undersøgte virksomheder havde
handlet i strid med lovgivningen med deraf følgende usikkerhed om de priser, som kunderne havde betalt
for deres varmeforsyning. Men der var også lyspunkter, herunder et eksempel på et varmeværk, som gen-
nem aflevering af tre budgetter gennem året kom med korrekte og præcise oplysninger om baggrunden
for en række ændringer i værkets varmepriser. Til vores indsats på varmesiden skal så også lægges vores
massive indhug i en pukkel af komplekse sager om såkaldt forrentning af indskudskapital fra 62 til 5.
Når vi i Forsyningstilsynet skal løfte opgaven med at føre et stærkt og effektivt tilsyn, handler det ikke bare
om at varetage den regulering, som gælder i dag. Vi har også fået til opgave at pege på mulige forbedrin-
ger af reguleringen. Noget vi gør for navnlig at sikre forbrugernes interesser. I 2019 leverede vi her bl.a. tre
bidrag til en større analyse af koncernforbundne netselskabers betydning for konkurrencen på elmarke-
det, som blev indledt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i 2018. En af vores konklusioner var, at
de eksisterende habilitetskrav til netselskaberne kun i begrænset omfang sikrer vandtætte skotter mellem
monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter i koncerner, der ejer forsyningsvirksomheder.
Udmøntningen af vores stretegi, kontrolprojektet i varmesektoren og vores input til konkurrenceanalysen
udgør bare et par eksempler på nogle af de mange forskellige aktiviteter, som har præget vores arbejde i
2019. I nærværende årsberetning vil man også kunne læse om f.eks. et veloverstået formandskab for den
nordiske organisation for regulatorer NordReg, hvordan vi har fået has på en større pukkel af sager om
godkendelse af varmevirksomhedernes forrentning og meget meget mere.
God læselyst!
Carsten Smidt / Direktør
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0004.png
I 2019 begyndte vi
udmøntningen af vores
strategi for at skabe rammer
for en effektiv og innovativ
energiforsyning, der møder
samfundets behov til de
laveste priser.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0005.png
Årsberetning
2019
5
2
Forsyningstilsynets profil
Forsyningstilsynet er regulator på el-, gas- og fjernvarmeområdet. Vores grundlæggende opgave er at
sikre, at energisektoren udviser høj effektivitet, sikker og stabil forsyning til lavest mulige priser samt en
omkostningseffektiv teknologiudvikling og grøn omstilling til gavn for forbrugerne.
Vi ledes af en direktør, der er udpeget af klima-, energi-, og forsyningsministeren for en periode af fem
år ad gangen. Vores nuværende direktør, Carsten Smidt, blev udpeget 1. juli 2018. Tilsynets direktør og
medarbejdere er uafhængige og kan dermed ikke modtage eller søge instruktion udefra. Direktøren har
det fulde ansvar for den daglige ledelse af hele tilsynsorganisationen, for at træffe afgørelser i sager og for
medarbejdernes varetagelse af andre opgaver og beføjelser, som lovgivningen giver Forsyningstilsynet.
Vores tilsyn på el- og gasområdet er finansieret gennem en kombination af grundgebyrer, lovfikserede gebyr
og timebaserede gebyrer, som virksomhederne der er omfattet af vores tilsyn betaler. På varme- og ener-
gibesparelsesområdet betaler virksomhederne kun grundgebyrer og/eller lovfikserede gebyrer. De fleste
opgaver og dermed den største del af Forsyningstilsynets finansiering kommer fra elsektoren, jfr. figur 1.
Figur 1
Størstedelen af vores indtægter kommer fra elsektoren
Gebyrindtægt fordelt på forsyningsområder
Mio. kr.
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
El
Grundgebyr
Naturgas
Lovfikseret gebyr
Varme
Energibesparelser
Timebaseret gebyr
Kilde: Forsyningstilsynet
Note: Opkrævningen af grundgebyr dækker bl.a. opgaver som tilsyn, klagesagsbehandling, analyser, internationalt arbejde og registrering
på prisportaler. Beløbet beregnes ud fra leverede mængde til forbrug i Danmark.
Opkrævning af lovfikserede gebyr fremgår af direkte af forsyningslovene. Beløbet fordeles forholdsmæssigt efter mængder.
Opkrævning af timebaseret gebyr dækker bl.a. opgaver i forbindelse med indtægtsrammeregulering, benchmark og metodegodkendel-
se. Beløbet beregnes ud fra timer baseret ud fra tidsregistreringen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0006.png
Årsberetning
2019
6
Vores opgaver
Tilsyn
Internationalt
samarbejde
Økonomisk
regulering
Analyser og
overvågning
Godkendelser
Lovgrundlaget for vores opgavevaretagelse fremgår af
- Lov om Forsyningstilsynet
- Lov om elforsyning
- Lov om naturgasforsyning
- Lov om varmeforsyning
- Lov om fremme af vedvarende energi
- Lov om fremme af besparelser i energiforbruget
- EU’s regulering på de pågældende områder
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0007.png
Årsberetning
2019
7
3
Flytning og solidt indhug i sagspukkel
En mindre stigning i sagsbehandlingstiden, men også et solidt indhug i en større pukkel af komplekse
sager på især varmeområdet. Det er billedet, man står med efter et kig på vores organisatoriske nøgletal
for 2019. Udviklingen i sagsbehandlingstiderne bør især ses i lyset af, at 2019 var året for vores flytning
fra Valby i København til Frederiksværk i Halsnæs, med høj personaleudskiftning, videnstab og et stort
fokus på at få uddannet og integreret nye medarbejdere. Hertil skal lægges organiseringen af det nye
tilsyns prioriteringer og flere ekstra opgaver, som bl.a. har omfattet udvikling af metoder og retningslinjer
for gennemførelse af et skærpet og mere effektivt tilsyn med varmevirksomhedernes omkostninger, samt
indførsel af nye rammer for indtægtsrammeregulering og benchmarking for Elforsyningsvirksomhederne.
Tungere sager prioriteret
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgjorte sager i 2019 var 6,6 måneder, hvilket var en mindre
stigning i forhold til 2018, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var på 6,2 måneder. Det svarer til
en stigning på ca. 7 pct. i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 2018 til 2019. Sagsbehandlingsti-
derne er dermed steget for tredje år i træk. Ud over udflytning og personaleudskiftning, skal den mindre
stigning i den generelle sagsbehandlingstid bl.a. også ses i lyset af en voksende sagsmængde og en be-
slutning om at prioritere afviklingen af en sagspukkel præget af stor kompleksitet på varmeområdet. Flest
kræfter er i denne forbindelse blevet sat ind på at få behandlet 60 ansøgninger fra fjernvarmeselskaber
om forrentning af deres indskudskapital.
Tabel 1
Antallet af sager og sagsbehandlingstider er steget
2016
Sagsbehandlingstid
Antal af sager i alt
Afgjorte sager
4,54
1590
729
2017
6,00
1942
756
2018
6,23
1994
704
2019
6,64
2272
881
Kilde: Forsyningstilsynet
Note: Opgørelsesmetoden for afgjorte sager omfatter alene sager, der fremstår som afgørelser i snævert forstand. Dvs., en udtalelse,
hvorved myndigheden i forhold til en bestemt adressat eller afgrænset kreds af adressater ensidigt, hvad der er eller skal være ret i et
konkret foreliggende tilfælde.
Siden udmeldingen om flytningen i januar 2018 har der været en
mærkbar stigning i personaleomsætningshastigheden.
Stor personaleudskiftning
Der var pr. 1. januar 2019 ansat 87,8 årsværk i Forsyningstilsynet og ved udgangen af 2019 var antallet
steget til 93,8 årsværk. Det gennemsnitlige antal årsværk i 2019 var på 92,2 årsværk, hvilket er lidt lavere
end antallet af årsværk angivet i Finansloven på i alt 95 årsværk. Differencen i det gennemsnitlige antal
årsværk skyldes bl.a., at tildelingen af årsværk sker for hele regnskabsåret, hvorimod det realiserede antal
årsværk bliver opgjort ud fra antallet af ansatte på månedsbasis. Midlertidige vakancer reducerer det
gennemsnitlige antal årsværk.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0008.png
Årsberetning
2019
8
Efter udmeldingen om flytningen til Frederiksværk har det vist sig at være udfordrende at få besat såvel
nye stillinger som genbesat fratrædelserne, hvilket har medført lidt længere vakancer. Forsyningstilsynet
flyttede til Frederiksværk i december 2019. Siden udmeldingen om flytningen i januar 2018 har der været
en mærkbar stigning i personaleomsætningshastigheden. Før udmeldingen var omsætningen på 14,7 pct.
Den steg til 19,5 pct. i 2018 og til 26,2 pct. i 2019, jfr tabel 2. I sammenligning med staten som helhed
havde Forsyningstilsynet tidligere en lidt højere omsætning. Efter udmeldingen om flytningen ligger perso-
naleomsætningen i 2019 nu 97 pct. over det gennemsnitlige for staten.
Tabel 2
Flytning har øget pesonaleomsætningen
4.kvartal 2016 til
4. kvartal 2017
Forsyningstilsynet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Staten
14,7
23,7
13,2
4.kvartal 2017 til
4. kvartal 2018
19,5
13,1
13,0
4.kvartal 2018 til
4. kvartal 2019
26,2
13,9
13,3
Kilde: ISOLA
Note: Personaleomsætningsprocenten beregnes som årsværkssummen for afgåede medarbejdere i forhold til det gennemsnitslige antal
årsværk.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0009.png
Årsberetning
2019
9
Budgetoverskud på 4,7 mio. kr.
Regnskabsresultatet for 2019 på gebyrområdet viste et samlet overskud på 4,7 mio. kr. jf. tabel 3.
Tabel 3
Overskud på gebyrregnskabet i 2019
Energi-
besparelser
11,9
15,7
12,1
3,6
15,5
Mio. kr.
Beholdning ultimo 2018
Gebyrindtægter 2019
Omkostninger 2019
Regnskabsresultat 2019
Beholdning ultimo 2019
El
11,5
48,0
43,7
4,3
15,8
Gas
13,3
7,5
7,1
0,4
13,7
Varme
18,5
16,1
19,7
-3,6
14,9
I alt
55,2
87,3
82,6
4,7
59,8
Kilde: Forsyningstilsynet
En overdækning føres tilbage til de regulerede virksomheder gennem lavere gebyrsatser det efterfølgende år.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0010.png
Tilsyn
Vi fører tilsyn med at energisektorens
forsyningsvirksomheder overholder
el-, gas- og varmelovgivningen.
4.1 Større tilpasning af tilsyn med energispareomkostninger
4.2 Lyspunkt i årets kontrol af fjernvarmeselskaber
4.3 Udsigt til et nyt mere brugervenligt Elpris.dk
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0011.png
Årsberetning
2019
Tilsyn / 11
4
Tilsyn
Vi fører tilsyn med, at energisektorens forsyningsvirksomheder overholder el-, gas- og varmelovgivningen.
Finder vi tegn på eller bevis for, at en lovgivning er overtrådt, griber vi ind i form af enten en indskærpelse
(tegn på overtrædelse, men ingen beviser), påtale (bevis på et lovbrug, der ikke længere består) eller på-
bud (beviser for en bestående lovstridig adfærd). Tilsynet omfatter blandt meget andet løbende kontroller
af, at elhandelsvirksomheder oplyser korrekte priser på hjemmesiden Elpris.dk, at forsyningsvirksomhe-
dernes indkøb af energispareydelser og handler internt i koncerner sker på markedsmæssige vilkår og at
fastsættelsen af fjernvarmepriser sker på de korrekte grundlag. Vi gennemfører som regel vores tilsyn ved
hjælp af stikprøveundersøgelser og gennem løbende dialog med de regulerede virksomheder. Vi behand-
ler også klagesager bl.a. om tredjepartsadgang til nettet.
Figur 2
Uoverenstemmelser mellem oplysninger på hjemmeside og indberetning til Elpris.dk
Antal virksomheder
25
20
15
10
5
0
2018
Uoverenstemmelser
2019
Korrekte oplysninger
Kilde: Forsyningstilsynets opgørelser over uoverensstemmelser 2018/19
Note: Påbud blev udsendt i de tilfælde, hvor elhandelsvirksomhederne ikke havde indberettet deres elprodukter korrekt til elpris.dk,
virksomhederne havde udbudt produkter, som ikke fremgik af deres hjemmeside, eller hvis der var uoverensstemmelser i de angivne
kWh-priser på elpris.dk og på virksomhedernes hjemmesiden.
4.1
Større tilpasning af tilsyn med energispareomkostninger
Vi fik i Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) i 2017 ansvar for at opbygge et helt nyt tilsyn med
forsyningsvirksomhedernes omkostninger til energispareaktiviteter. Forud var gået en kritisk rapport fra
Rigsrevisionen. Det nye omkostningstilsyn blev operationelt i 2018. I 2019 opstod der imidlertid behov for
en større tilpasning af vores grundlæggende tilsynsmodel på området, før vi kunne igangsætte flere stik-
prøvekontroller. Erfaringerne fra den nye kontrol på energispareområdet kommer til at indgå i vores videre
udvikling af et tilsyn med energisektorens omkostninger generelt.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Tilsyn / 12
Statsrevisorernes rapport
Baggrunden for indførelsen af et nyt tilsyn med virksomhedernes energispareomkostninger var en
beretning fra statsrevisorerne i 2017 om statens energispareordning. Statsrevisorerne fandt det meget
utilfredsstillende, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke havde sikret, at de indberettede ener-
gibesparelser levede op til ordningens regler. Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at mini-
steriet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at energibesparelserne var blevet realiseret til færrest mulige
omkostninger. Ministeren tog beretningen til efterretning og overdrog ansvaret for gennemførelsen af et
styrket tilsyn med virksomhedernes energispareaktiviteter til Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet).
To spor i det nye tilsyn
En stor del af indsatsen siden da er gået til at få tilrettelagt det helt nye tilsyn fra bunden med fokus på to
centrale områder. For det første undersøger vi, om de omkostninger til realisering af energibesparelser,
som forsyningsvirksomhederne har opkrævet hos el-, gas og varmeforbrugerne, er opgjort korrekt og er
dækningsberettigede. For det andet fører vi tilsyn med, om forsyningsvirksomhedernes aftaler er indgået
til priser og på vilkår, der er markedsmæssige. Markedsmæssig skal her forstås på den måde, at priserne
og vilkårene svarer til, hvad der kan opnås mellem uafhængige parter på markedet. Dette tilsyn er især
vigtigt, når aftaler er koncerninterne. Altså at køberen (forsyningsvirksomheden) og sælgeren (leverandø-
ren af energispareydelsen) er en del af samme koncern. Tilsynene med omkostningerne og markedsmæs-
sigheden sker i form af tilrettelagte stikprøvekontroller eller enkelte tilsyn, som vi tager op af egen drift
eller på baggrund af en henvendelse fra borgere, virksomheder eller organisationer.
Større tilpasning af tilsynsmodellen
Arbejdet med udviklingen af det nye tilsyn indebar både i 2018 og 2019 rekruttering og optræning af spe-
cialister og udvikling af strategi. I 2019 opstod der endvidere behov for at gennemføre en større tilpasning
af grundlaget for vores omkostningstilsyn og tilrettelæggelsen af vores stikprøvekontroller som følge af
ændringer i den bagvedliggende bekendtgørelse. I foråret 2019 udsendte vi ligeledes en vejledning om,
hvordan vores tilsyn kommer til at spille sig ud i forbindelse med, at energispareordningen lukker ned den
31. december 2020. Vi bidrog samtidig også i forbindelse med udstedelsen af en ny bekendtgørelse om
markedsmæssighed, ligesom vi hen over sommeren leverede bidrag til ændring af den eksisterende ener-
gisparebekendtgørelse. I efteråret havde vi desuden en dialog med branchen og enkelte virksomheder
om udarbejdelsen af endnu en vejledning om, hvordan omkostninger til energibesparelser skal behandles
regnskabsmæssigt i reguleringsåret 2020. Den blev offentliggjort primo 2020.
Nedsættelse af aftalens pris
Efter opbygningen af det nye tilsyn og opstarten af de første stikprøver kunne vi i 2019 afslutte 22 sager
om markedsmæssighed, hvoraf to sager indebar påtaler for tilsidesættelse af skriftlighedskrav samt
krav om aftalebilag mens én sag resulterede i en nedsættelse af aftalens pris. Vi afsluttede samtidig 14
omkostningstilsyn, hvoraf 1 sag blev afsluttet med en indskærpelse over for selskabet og fem sager blev
afsluttet med påtale af selskabets mangelfulde indberetning. Vi har endelig truffet 14 afgørelser i 1. kvartal
2020, hvor 6 selskaber fik påtale for mangelfuld indberetning, mens vi i to sager foruden påtalen traf afgø-
relse om selskabets mulighed for at få dækning af en omkostning. I 2019 udtog vi desuden 49 selskaber
som led i en ny stikprøvekontrol af virksomhedernes energispareomkostninger for 2017 og 2018. Vi udtog
herudover 10 selskaber til endnu en stikprøvekontrol som en del af markedsmæssighedstilsynet.
Styrket omkostningstilsyn i fremtiden
Vores praktiske erfaringer fra opbygningen af et effektivt tilsyn med energivirksomhedernes omkostninger
til energibesparelser og markedsmæssigheden af handler indgår i vores videre arbejde med identifikation
af tiltag, der kan styrke tilsynet med energisektorens omkostninger generelt. Tiltag som kan understøtte
konkurrencen og adskillelsen af monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter i energisektoren.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0013.png
Årsberetning
2019
Tilsyn / 13
4.2
Lyspunkt i årets kontrol af fjernvarmeselskaber
Tre forskellige budgetter på bare et år. Alle med korrekte og præcise oplysninger om baggrunden for
varmeværkets ændringer i varmepriserne. Vi beretter her om et klart lyspunkt fra vores årlige kontrol med
de danske fjernvarmevirksomheders regnskaber. Som regel ændres varmevirksomhedernes økonomi-
ske forhold sig ikke så meget, at det er nødvendigt at indberette tre budgetter på ét år. Men når det nu
alligevel var tilfældet, var det befordrende for vores sagsbehandlere at opleve, hvordan perioderne i den
pågældende virksomheds budget var præcist angivet og samtlige ændringer i grundlaget for beregningen
af virksomhedens varmepriser var tydeligt og logisk begrundede. Alt sammen på en måde, der klart an-
skueliggjorde, at virksomhedens kunder har betalt for hverken mere eller mindre end præcis de nødvendi-
ge omkostninger til produktionen og leveringen af den forbrugte varme.
Forholdet mellem anmeldelser og priseftervisning
Det succesfulde eksempel sprang os i øjnene under gennemførelsen af vores årlige kontrolprojekt hos
fjernvarmevirksomhederne. Fokus i 2019 var særligt forholdet mellem virksomhedernes anmeldelse af
afskrivninger i budgettet og i den såkaldte priseftervisning, som er virksomhedens dokumentation for,
hvordan de anmeldte varmepriser forholder sig til de faktiske omkostninger. Udtaget var i alt 62 selska-
bers anmeldelser for perioden 2016 til 2018 på baggrund af et risikobaseret kriterium, som var at afskriv-
ningerne i deres første budget afveg mere end 10 pct. fra dem i priseftervisningen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0014.png
Årsberetning
2019
Tilsyn / 14
Mange regelbrydere
På baggrund af de omfattede virksomhedernes redegørelser måtte vi desværre konstatere, at 29 selska-
ber havde handlet i strid med varmeforsyningslovens regler for så vidt angår ændringer i afskrivningerne
fra budget til priseftervisning. Omvendt gav 33 virksomheder rimelige grunde for afvigelserne. Blandt
dem fandt vi så også det ovenfor beskrevne gode eksempel, der i løbet af et enkelt år havde anmeldt tre
forskellige budgetter, som følge af bl.a. ændringer i afskrivningsgrundlaget.
Figur 3
Mange regelbrydere i årets kontrolprojekt på varmeområdet
35
30
25
20
15
10
5
0
Handlet i strid med regler
Gav rimelige grunde for afvigelser
Anm. Udtaget var 62 selskaber for perioden 2016 til 2018, baseret på at afskrivningerne i deres første budget afveg mere end 10 pct fra
dem i priseftervisningen.
Et gentagende problem
Retter vi fokus på de 29 virksomheder, som har handlet i strid med varmeforsyningslovens regler, lå et
ofte forekommende problem i mangelfulde oversigter over anlæg, herunder anskaffelsessummer og
afskrivningsgrundlag. I flere tilfælde var der tale om data, som var direkte forsvundet i forbindelse med
personaleudskiftninger eller revisorskift. Det mangelfulde grundlag har ikke bare givet anledning til res-
sourcekrævende tovtrækkerier mellem os og virksomhederne, men også en basal usikkerhed om grund-
laget for de priser, som gennem årene har været opkrævet hos forbrugerne til dækning af afskrivningerne.
Vi savnede anlægskartoteker, hvor der holdes systematisk styr på anskaffelsessummer i de enkelte år og
på de afskrivninger, der løbende sker for hvert enkelt anlægsinvestering.
Økonomisk regulering
Udover konkrete påtaler til 29 selskaber om at få bragt deres budgetter i overensstemmelse med lovgiv-
ningen, indgår resultaterne fra årets kontrolprojekt i vores videre arbejde med at udvikle en ny økonomisk
regulering af fjernvarmesektoren, baseret på indtægtsrammer og effektivitetskrav.
4.3
Udsigt til et nyt mere brugervenligt Elpris.dk
I Danmark har vi et liberaliseret elmarked, med fri konkurrence mellem de elhandelsvirksomheder som
ønsker at tjene penge på at sælge elektricitet til forbrugerne. Vigtigt for at det frie marked fungerer er, at
forbrugerne har mulighed for let at sammenligne de bedst tilgængelige data om virksomhedernes priser
og vilkår. Det sker på portalen Elpris.dk, som vi i Forsyningstilsynet har ansvaret for at drive. Ud over den
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Tilsyn / 15
daglige drift af portalen har 2019 især været præget af to store begivenheder. For det første blev driften
og videreudviklingen af Elpris.dk sendt i udbud med henblik på at gøre den mere transparent og bruger-
venlig. For det andet gav nogle nedslående resultater fra årets kontrol med elhandelsvirksomhedernes
indberettede prisoplysninger anledning til en skærpet tilsynskurs.
Mere transparent og brugervenligt Elpris.dk
Vi har i Forsyningstilsynet samarbejdet med Forbrugerpolitisk Center i Konkurrence og Forbrugerstyrelsen
og en ekstern konsulent om at udvikle en funktionsbeskrivelse af en mere transparent og brugervenlig
brugergrænseflade for Elpris.dk. Udover at give forbrugeren mulighed for at hente egne forbrugsdata
direkte fra det centrale og uafhængige it-system under Energinet, DATAHUB, skal fladen bl.a. også kunne
vise forskellige nye forbrugervenlige produkter til fleksibel afregning i forhold til de tidspunkter på dagen,
hvor strømmen er billigst (flexafregning) på en overskuelig og transparent måde. Alt sammen for yderlige-
re at understøtte den aktive forbruger på det frie marked for køb og salg af el. Den nye funktionsbeskrivel-
se indgik i det genudbud af driften og videreudviklingen af Elpris.dk, som blev sat i gang i efteråret. Vores
forventning nu er, at kunne præsentere et bedre og mere brugervenligt Elpris.dk i løbet af 2020/2021.
Skærpet kurs over for elhandelsvirksomheder
Vi gennemfører i Forsyningstilsynet hvert år en kontrol af, om elhandelsvirksomhederne har relevante og
korrekte oplysninger om bl.a. priser og vilkår for deres produkter på deres hjemmesider, og at de samtidig
indberetter disse oplysninger korrekt til Elpris.dk. Ved vores første omfattende kontrol i 2018 konstaterede
vi uoverensstemmelser mellem hjemmesider og Elpris.dk hos 14 ud af de 33 elhandelsvirksomheder. Da
nogenlunde samme nedslående billede viste sig ved kontrollen i 2019 med uoverensstemmelser hos 16
ud 38 virksomheder, besluttede vi at skærpe kursen. Hvor vi tidligere havde en dialogbaseret tilgang gik
vi over til en aktiv brug af alle de sanktionsmuligheder, som lovgivningen giver os. I praksis betød det, at
hvor vi før vurderede, at dialog med og vejledning af virksomhederne ville have en præventiv effekt, valgte
vi i 2019 at udstede påbud.
Det blev gjort i de tilfælde, hvor elhandelsvirksomhederne
1
2
3
ikke havde indberettet deres elprodukter korrekt til elpris.dk
havde udbudt produkter, som ikke fremgik af deres hjemmeside eller
hvis der var uoverensstemmelser i de angivne kWh-priser på Elpris.dk og på virksomhedernes
hjemmeside.
Fortsat skærpet tilsyn
På baggrund af erfaringerne fra kontrollen i 2018 og 2019 vil vi også i 2020 prioritere et fuldt tilsyn med en
kontrol af samtlige elhandelsvirksomheders oplysninger om produkter på deres hjemmesider og Elpris.dk.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0016.png
Økonomisk
regulering
Vi sikrer at energisektorens
monopolaktiviteter sker under
så konkurrencelignende
vilkår som muligt.
5.1 Forbedrede investeringsincitamenter i ny fem-årig indtægtsramme
5.2 Ny benchmarkingmodel skærper krav om omkostningseffektivitet
5.3 Styrket incitament til effektiv drift af Energinet
5.4 Dialog med fjernvarmesektoren om økonomisk regulering
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Økonomisk regulering / 17
5
Økonomisk regulering
Vi arbejder for, at el- og gasvirksomhedernes monopolaktiviteter udføres så effektivt som muligt. Det sker
ved, at vi fastsætter indtægtsrammer for forsyningsvirksomhederne, der sætter loft over, hvor meget de
må opkræve hos forbrugerne. Vi fastlægger herudover generelle og individuelle effektivitetskrav baseret
på benchmarkinganalyser af virksomhedernes omkostningseffektivitet. Ud over administrationen af den
gældende økonomiske regulering bidrager vi også til dens videreudvikling i form af bl.a. metoder for ben-
chmarking og input til ny økonomisk regulering af bl.a. Energinet og fjernvarmesektoren.
5.1
Forbedrede investeringsincitamenter i ny fem-årig indtægtsramme
Folketinget vedtog den 2. juni 2017 en ny elforsyningslov med ændrede rammer for den økonomiske
regulering af elforsyningsvirksomhederne, som blev udmøntet i en indtægtsrammebekendtgørelse. Med
henblik på at sikre større regulatorisk sikkerhed for virksomhederne, blev der med den nye lov indført
5-årige reguleringsperioder. De indebærer konkret, at vi i Forsyningstilsynet fastsætter nogle overordnede
omkostnings- og forrentningsrammer for perioden. Vi udmelder herudover årligt de konkrete indtægts-
rammer for de enkelte virksomheder justeret i forhold til løbende krav om effektivisering, virksomhedens
investeringer der understøtter i f.eks. grøn omstilling, ændrede aktivitetsniveauer mv.
Formålet var at gentænke reguleringen, så den bl.a. understøttede grøn
omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse
og omstillingen til et elsystem baseret på grøn energi.
El-reguleringsudvalget
Den nye elforsyningslov og indtægtsrammebekendtgørelsen blev bl.a. baseret på anbefalinger fra et
lovforberedende udvalg nedsat af regeringen i 2012 (El-reguleringsudvalget). Formålet var at gentænke
reguleringen, så den bl.a. understøttede grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbru-
gerbeskyttelse og omstillingen til et elsystem baseret på grøn energi samtidig med, at den fastholdt en
høj elforsyningssikkerhed og en omkostningseffektiv elsektor til gavn for forbrugere og virksomheder. I
december 2014 udgav udvalget deres samlede rapport og den nye indtægtsrammebekendtgørelse trådte
i kraft i 2017. Det betød, at 2018 blev det første år med de nye fem-årige rammer, og at vi modtog de i alt
44 virksomheders reguleringsregnskaber for 2018 i juni 2019.
Øget incitament for løbende produktivitetsforbedringer
Baseret på bl.a. Elreguleringsudvalgets anbefalinger fastsætter vi de fem-årige rammer ud fra virksom-
hedernes gennemsnitlige, historiske og samlede driftsomkostninger, samt afskrivninger i den foregående
5-årige periode. Den første reguleringsperiode går fra 2018-23 og blev som del af overgangen til den nye
regulering undtagelsesvis fastsat ud fra en kortere forudgående periode fra 2012-14. Formålet med at
sætte den nye ramme ud fra den forudgående periode er at sikre tæt sammenhæng mellem virksomhe-
dernes faktiske historisk afholdte omkostninger og de indtægter, som de fremadrettet har lov at opkræve
på elforbrugernes elregning i form af den såkaldte nettarif. Med den forlængede fem-årige reguleringspe-
riode fik virksomhederne et nyt incitament til fordel for gennemførelse af forbedringer af produktiviteten,
da overskuddet her fra ikke medfører tilsvarende reduktioner i den fem-årige ramme.
Øget incitament for løbende investeringer i bl.a. grøn omstilling
El-reguleringsudvalget anbefalede også, at der blev indført mulighed for en såkaldt markedsmæssig for-
rentning som et element i både den fem-årige og i den årlige indtægtsramme. Udvalget vurderede, at en
markedsmæssig forrentning af nye investeringer ville give netvirksomhederne incitament til at foretage de
investeringer i nettet, der er nødvendige i forhold til bl.a. den grønne omstilling og nettets funktion, herun-
der opretholdelse af leveringskvaliteten. Der blev også åbnet op for opjusteringer af indtægtsrammen på
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Økonomisk regulering / 18
baggrund af ændret aktivitetsniveau, opgaver, pristalsudvikling og nettab. Alt sammen eksogene forhold,
som virksomhederne ikke kontrollerer, men som påvirker deres omkostninger væsentligt.
Forsinket sagsbehandling
De eventuelle opjusteringer i de årlige indtægtsrammer i forhold til den fem-årige omkostnings- og
forrentningsramme sker på baggrund af ansøgninger fra virksomhederne. På den baggrund modtog
vi i 2019 i alt 136 ansøgninger for 2018 sammen med de 44 regulerede virksomhederes regnskaber. Vi
forventede ved årets udgang at sende afgørelser om disse sager i partshøring hos virksomhederne senest
april 2020. En af årsagerne til det forholdsvis sene tidspunkt var behovet for at få behandlet en sagspuk-
kel af tidligere ansøgninger fra perioden før den nye indtægtsrammebekendtgørelse trådt i kraft. Med til
at trække sagsbehandlingen yderligere ud var endvidere et betydeligt antal ansøgninger om forhøjelse af
indtægtsrammen, som vedrørte forhold før 2018 og vores (og Energitilsynets) nye omkostningstilsyn med
energibesparelser og markedsmæssighed af køb af nettab.
5.2
Ny benchmarkingmodel skærper krav om omkostningseffektivitet
De regulerede elnetvirksomheder skal effektivisere for i alt 52 mio. kr. i år 2020. Det fremgik af en afgørel-
se, som vi traf i december 2019 på baggrund af beregninger foretaget med en ny såkaldt totaløkonomisk
metode til benchmarking af de enkelte virksomheders omkostningseffektivitet. Det var anden gang, at vi
traf afgørelse på baggrund af den nye metode. Første gang var i december 2018. Her lød summen på de
individuelle effektiviseringskrav som afgørelserne indeholder på i alt 55 mio. kr.
Den nye benchmarkanalyse og effektiviseringskravene har til formål at forbedre
tilskyndelsen til øget effektivitet hos elforsyningsvirksomhederne.
Øget effektivitet
Den nye benchmarkanalyse og effektiviseringskravene har til formål at forbedre tilskyndelsen til øget
effektivitet hos elforsyningsvirksomhederne. Elforsyningsvirksomheder er naturlige monopoler. Dermed er
de ikke udsat for den konkurrence, som der er på et velfungerende marked og som normalt fører til mere
effektiv drift, lavere priser og bedre kvalitet for forbrugerne. Analysen og kravene skal derfor fungere som
et alternativ til incitamenterne fra et velfungerende marked. Effektiviseringskravene bliver fratrukket virk-
somhedernes årlige indtægtsrammer, som er det beløb, vi i Forsyningstilsynet afgør, at virksomhederne
må opkræve hos forbrugerne via deres nettariffer.
Årlig analyse
Lovgrundlaget for den nye benchmarkinganalyse og effektiviseringskravene blev vedtaget i 2018. Forsy-
ningstilsynet fik ved denne lejlighed bl.a. til opgave at udvikle metoden for den nye analyse. I forbindelse
med reglernes videre udmøntning blev det vedtaget, at vi skulle foretage analysen en gang om året i
perioden fra 2018 til 2022. På den måde kunne erfaringer fra tidligere års benchmarkinganalyse få hurtig
indvirkning på det kommende års effektiviseringskrav. Efter de første fem års tilpasning og udvikling er
det politisk bestemt, at benchmarkinganalysen og effektiviseringskravene ligesom de generelle indtægts-
rammer i øvrigt skal gælde for fulde femårige reguleringsperioder.
Elreguleringsudvalgets overvejelser
Udgangspunktet for metodeudviklingen blev taget i anbefalinger fra en benchmarkingekspertgruppe i
2017, der igen byggede på overvejelser og anbefalinger fra regeringens såkaldte elreguleringsudvalg fra
2014. Her blev der bl.a. lagt vægt på, at effektiviseringskravene skal føre til reelle reduktioner i netvirk-
somhedernes omkostninger og i forbrugerpriserne. Kravene skal sikre, at priserne kun dækker virksomhe-
dernes omkostninger ved en omkostningseffektiv drift og et markedsmæssigt, risikojusteret afkast.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Økonomisk regulering / 19
Der blev også lagt vægt på, at benchmarkingmodellen skal være solid, robust og baseret på fagligt aner-
kendte metoder.
På baggrund af dialogen med branchen og den faglige udvikling har vi
vurderet, at benchmarkmetoden på robust vis kan anvendes til at udmønte
de individuelle effektiviseringskrav for de enkelte netvirksomheder.
Inddragelse af branchen
Benchmarkingmetoden blev udviklet i 2018 ved en åben proces med inddragelse af interessenter og eks-
perter i 2018. Vi har siden været i løbende dialog med bl.a. Dansk Energi i forbindelse med gennemførel-
sen af den første og siden den anden benchmarkinganalyse. Vi har ligeledes været i løbende dialog med
de enkelte elforsyningsvirksomheder om individuelle forhold. På baggrund af dialogen med branchen og
den faglige udvikling har vi vurderet, at benchmarkmetoden på robust vis kan anvendes til at udmønte de
individuelle effektiviseringskrav for de enkelte netvirksomheder. Alt sammen til fordel for effektiviteten og
dermed lavere priser og bedre kvalitet for forbrugerne.
5.3
Styrket incitament til effektiv drift af Energinet
Den 8. maj 2018 indgik et flertal i Folketinget en aftale om at gennemføre en fremtidssikret økonomisk
regulering af den offentlige netoperatør Energinet. Reguleringen skal ifølge aftalen skabe øget transparens
om Energinets forretning og investeringer, og skal styrke incitamenterne til effektiv drift og investeringer.
Energinet fungerer som et naturligt monopol
Energinet har til formål at sikre effektiv drift og udbygning af det danske el- og gastransmissionsnet og en
åben og lige adgang for alle netbrugere. Ved opfyldelsen af dette formål fungerer Energinet som et såkaldt
naturligt monopol, der i modsætning til private virksomheder ikke agerer på et konkurrenceudsat marked.
Reguleringsmæssigt har Energinet siden grundlæggelsen i 2005 været underlagt en såkaldt hvi-
le-i-sig-selv-regulering, som indebærer, at selskabet både får dækket nødvendige omkostninger og får
en forrentning, der sikrer realværdien af egenkapitalen. Hvile-i-sig-selv reguleringen giver ikke i sig selv
begrænsede incitamenter for effektivisering. For bedre at tilskynde til effektiviseringer og deraf følgende
lavere priser for forbrugerne var der behov for en ny og fremtidssikret økonomisk regulering, som sikrer
nogle mere konkurrencelignende tilstande. Den nye økonomiske regulering vil konkret indebære, at Ener-
ginets datterselskaber Energinet Eltransmission A/S, Energinet Elsystemansvar A/S, Energinet Gas TSO
A/S og Energinet DataHub A/S alle blive underlagt en regulering med indtægtsrammer.
Der blev derfor identificeret et behov for en regulering, som kan skabe konkurrencelignende
tilstande og derigennem tilskynde effektivisering og lave priser for forbrugeren.
Inddraget i udviklingen af reguleringen
Siden 2018 har vi i Forsyningstilsynet været inddraget i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets udvik-
ling af rammerne for den nye regulering af Energinet. Vi har fulgt arbejdet tæt både gennem dialog og
kommentering af notater og udkast til lovforslag. Vi har samtidig udarbejdet notater bl.a. om fordele af
ulemper ved forskellige metoder til fastsættelse af den såkaldte åbningsbalance, som er en opgørelse af
den regulatoriske værdi af selskabets aktiver. Vi har også lavet et notat om effekten af investeringer under
en indtægtsrammeregulering.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Økonomisk regulering / 20
Vi undersøgte her betydningen af om et investeringsniveau er konstant, hvilket vil sige at investeringer-
ne er af samme størrelse hvert år, eller om det er cyklisk, hvilket vil sige at investeringerne over en given
tidsperiode er koncentreret over en kortere årrække.
5.4
Dialog med fjernvarmesektoren om økonomisk regulering
Folketingets partier har gennem de senere år drøftet mulige modeller for en styrket økonomisk regulering
af fjernvarmesektoren. Vi har i denne forbindelse løbende været inddraget som faglige eksperter i forbin-
delse med de politiske drøftelser, hvilket i høj grad også var tilfældet i 2019.
Domineret af monopolvirksomheder
Behovet for økonomisk regulering opstår som følge af, at fjernvarmesektoren er domineret af mono-
polvirksomhed. Transporten af varme giver alene mening at gennemføre via én lokal infrastruktur, samtidig
med at konkurrenceintensiteten inden for varmeproduktionen er minimal. Det manglende konkurrence-
pres giver et fravær af de incitamenter for effektivisering, som almindelige konkurrenceudsatte virksom-
heder har. En effektfuld måde at sikre sådanne incitamenter på er gennem indførsel af en hensigtsmæssig
økonomisk regulering baseret på forskellige regulatoriske incitamentssystemer.
I 2019 har der været fokus på udviklingen af en robust benchmarkingmodel,
der ved sammenligning på tværs af sektoren kan anvendes til at
vurdere fjernvarmevirksomhedernes økonomiske effektivitet.
Robust benchmarkingmodel
I Forsyningstilsynet har vi arbejdet med bidrag til den nye regulering i dialog med Dansk Fjernvarme, an-
dre brancheaktører og de enkelte fjernvarmevirksomheder. I 2019 var der fokus på udvikling af en robust
såkaldt benchmarkingmodel, der ved sammenligning på tværs af sektoren kan anvendes til at vurdere
fjernvarmevirksomhedernes økonomiske effektivitet. Selskaberne skulle i denne forbindelse i 2019 for
første gang opdele alle deres omkostninger i segmenterne distribution, transmission og produktion på
baggrund af nye anmeldelseskrav fra Forsyningstilsynet.
Driftsomkostninger og anlægsinvesteringer
Ved udviklingen af benchmarkingmodellen arbejdede vi bl.a. på at få afdækket og opgjort virksomheder-
nes driftsomkostninger, der er de omkostninger, der løbende går til produktion og transport af fjernvarmen
ud til slutbrugerne. Vi inviterede i denne forbindelse branchen til at deltage i en arbejdsgruppe for at be-
lyse de praktiske forhold, som er gældende i varmeforsyningernes drift. Skal der tages højde for virksom-
hedernes totale økonomi er det lige så vigtigt at opgøre virksomhedernes anlægsinvesteringer. Til dette
formål startede Energistyrelsen i 2017 udviklingen af et samlet pris- og levetidskatalog, der skal gøre det
muligt at opgøre standardiserede afskrivninger på fjernvarmeanlæg. Der er tale om et omfattende arbejde,
som vi overtog ansvaret for i 2018. Vi færdiggjorde vores første samlede bud på det nye katalog i 2019.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0021.png
Godkendelser
Vi godkender
forsyningsvirksomhedernes
beregningsmetoder
og betingelser
6.1 Sagspukkel på varmeområdet reduceret fra 62 til 5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0022.png
Årsberetning
2019
Godkendelser / 22
6
Godkendelser
Vi godkender forsyningsvirksomhedernes beregningsmetoder og betingelser. Det omfatter metoder til
fastsættelse af tariffer for brug af nettene, samt den statslige system- og transmissionsvirksomheds
Energinets betingelser og vilkår for f.eks. markedsaktørernes netadgang og for leverandørskift. Med hører
også Energinets metoder for køb af systemydelser til opretholdelse af balance i nettene og for indsamling
og bearbejdning af oplysninger om kunder, forbrug og priser gennem det centrale it-system Datahub. Vi
godkender også selskabers forrentning af indskudskapital på varmeområdet.
6.1
Sagspukkel på varmeområdet reduceret fra 62 til 5
Varmeforsyningsvirksomheder har mulighed for at indregne forrentning af indskudskapital i de priser,
som de opkræver hos deres kunder. Det er Forsyningstilsynets rolle at afgøre størrelsen af forrentningen
på baggrund af ansøgninger fra de enkelte virksomheder. Med udviklingen af en ny beregningsmetode
og godkendelsespraksis sidst i nullerne blev der tale om potentielt store forrentningsbeløb med vidtræk-
kende konsekvenser for både virksomhederne og forbrugerne. Antallet af ansøgninger steg markant,
og kravene til tilsynets arbejde voksede med behov for stillingtagen til en række komplicerede juridiske
spørgsmål og udvikling af nye komplekse opgørelsesmetoder. Alt sammen komplikationer og udfordringer
der vanskeliggjorde sagsbehandlingen, og som medvirkede til ophobningen af en større sagspukkel.
Sagspukkel væsentligt nedbragt
1. januar 2017 manglede vi at afslutte i alt 62 sager om forrentning af indskudskapital. Forud var der i
forbindelse med sagsbehandlingen gået et stort arbejde med at få afklaret administrationsgrundlaget.
Afklaringen lagde grunden for, at mange sager endelig kunne afsluttes i 2017-19 (10 sager i 2019). Status
ved udgangen af 2019 var, at der fortsat mangler afgørelser i 5 af de vanskeligste sager, jf. figur 4.
Figur 4
Selskaber med uafsluttet sag om forrentning af indskudskapital
Antal sager
70
60
50
40
30
20
10
0
Primo januar 2017
Udgangen af 2019
Anm.: Der tales her om en forrentningssag per selskab, selvom der for nogle få selskaber kan være tale om forskellige ansøgninger for
forskellige varmeværker i samme selskab og/eller forskellige delperioder. Der er tale om sager efter de forrentningsregler, der var gælden-
de indtil maj 2017.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0023.png
Årsberetning
2019
Godkendelser / 23
Kompliceret sagsbehandling
Sagerne er generelt vanskelige og meget tids- og ressourcekrævende at løse. De kræver som regel, at
virksomhederne fremskaffer dokumentation for f.eks. regnskaber og transaktioner, der kan række flere
årtier bagud. De kræver også tit detaljerede beregninger af aktivers nedskrevne genanskaffelsesværdier i
1981, der hvor forrentningsreglerne trådte i kraft. Dokumentation omfatter f.eks. varmeledninger og kedler
opdelt på antal, type, alder. Virksomhedernes dokumentation har ofte været mangelfuld og fejlbehæftet
og har medført omfattende korrespondance mellem os og virksomhederne.
Nye regler har sparet forbrugerne for 156 mio. kr.
Reglerne om forrentning af indskudskapital blev ændret i 2017. Ændringen indebar, at virksomhederne i
dag alene kan få godkendt forrentning af den del af indskudskapitalen, der anvendes til virksomhedens
drift eller anlægsinvesteringer, også kaldet anvendt indskudskapital. Det betyder som udgangspunkt, at
den forrentning, virksomhederne får godkendt og kan opkræve hos forbrugerne, bliver mindre end før.
Effekten af regelændringen varierer imidlertid betydeligt og afhænger bl.a. af, hvilket grundlag virksomhe-
derne før har ansøgt om forrentning på, samt finansieringen af virksomhedens drift og anlægsinvesterin-
ger, herunder afskrivninger. Siden regelændringen og frem til og med august 2020 har 20 virksomheder
fået afgjort ansøgninger om forrentning efter de nye regler for perioden 2017-2020. Kun syv virksomheder
har fået godkendt forrentning for alle de ansøgte år. Otte virksomheder har fået godkendt forrentning men
kun for nogle af de ansøgte år. Endelig har fem virksomheder slet ikke fået godkendt forrentning enten
pga. negativ anvendt indskudskapital eller pga. for sen ansøgning. Den samlede besparelse for forbru-
gerne i de 20 virksomheder som følge af regelændringen i 2017 kan opgøres til mere end 156 mio. kr. eller
89 pct., som det fremgår af tabel 4 på næste side.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0024.png
Årsberetning
2019
Godkendelser / 24
Tabel 4
Nye regler har sparet forbrugerne for ca 156 mio. kr.
Virksomhed
ARC
Assens Fjernvarme - Fyn
CTR
Fjernvarme Fyn Distribution
FORS Varme Roskilde
Forsyning Helsingør Varme
Frederiksberg Fjernvarme
Frederikshavn Varme
HOFOR Fjernvarme
Kjellerup Fjernvarme
Lyngby Kraftvarmeværk
(tidl. DC Generation) (DTU
Kraftvarmeværk)
Nordjyllandsværket
RenoNord
Ringsted Fjernvarme
SK Varme
Struer Forsyning Fjernvar-
me
Tarm Varmeværk
VEKS
Viborg Fjernvarme
Aalborg Varme
I alt
Godkendte
forrentningsbeløb efter
nye regler i kr.
0
849.286
233.565
0
369.088
1.034.842
0
1.331.576
10.670.296
87.015
23.238
1.859.677
0
125.230
1.707.005
47.875
367.207
13.307
1.478.218
0
20.197.425
Beregnede
forrentningsbeløb efter
gamle regler i kr.
15.217.000
3.610.000
3.600.000
23.039.000
5.440.000
5.100.000
10.560.000
6.400.000
39.600.000
159.000
39.600
33.607.000
246.000
4.000.000
7.700.000
2.156.000
453.000
661.000
2.000.000
12.140.000
175.727.600
Besparelse i kr.
Godkendte
ansøgningsår
0
2
1
0
1
2
0
2
1
2
2
3
0
2
1
3
4
1
3
0
155.530.175
Kilde: Forsyningstilsynet
Note: Forrentning af indskudskapital efter nye regler i 20 fjernvarmevirksomheder for perioden 2017-2020 sammenlignet med forrent-
ningsbeløb efter de gamle regler, hvis reglerne ikke var blevet ændret.
Note: Forrentningsbeløbet efter de gamle regler, er beregnet som det laveste af 1) forrentningsbeløbet for det seneste ansøgningsår efter
de gamle regler og 2) forrentningsbeløbet beregnet efter de gamle regler i det første ansøgningsår med de nye regler.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0025.png
Analyser og
overvågning
Vi analyserer og overvåger en
række forhold på energimarkedet
7.1 Konkurrenceforvridning på det danske elmarked
7.2 Åben dialog på årets energiting
7.3 Aftalemodeller kan inddrage forbrugernes ønsker
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Analyser og overvågning / 26
7
Analyse og overvågning
Vi overvåger og analyserer en række forhold på energimarkedet. Vi analyserer specifikke markedsforhold
og udgiver årlige statistikker over el- og gaspriserne. Vi holder også øje med forholdene på energibørser-
ne, leverandørskifter og forsyningsafbrydelser mv. Overvågningen sker løbende for at kunne identificere
og håndtere nye forhold i forsyningssektoren, og for at skabe markedstransparens for forbrugere, virk-
somheder og politiske beslutningstagere. Herudover bidrager vi med analyser og anbefalinger til udviklin-
gen af reguleringen på forsyningsområdet.
7.1
Konkurrenceforvridning på det danske elmarked
De eksisterende habilitetskrav til netselskaberne sikrer kun i begrænset omfang vandtætte skotter mellem
monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter i koncerner, der indeholder forsyningsvirksomheder. Det
var konklusionen på en registerundersøgelse, som vi offentliggjorde oktober 2019. Undersøgelsen blev
gennemført som led i en større analyse af koncernforbundne netselskabers betydning for konkurrencen
på elmarkedet, som blev påbegyndt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i 2018 i samarbejde med
Energistyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og os i Forsyningstilsynet. Vores bidrag omfattede
ligeledes en analyse af forskellen i en række regnskabsmæssige nøgletal for rentabilitet og økonomisk
performance for henholdsvis koncernforbundne og ikke koncernforbundne elhandelsselskaber, samt en
analyse af konkurrencen på energimarkedet, som blev gennemført af Implement Consulting Group.
Vandtætte skotter
Baggrunden for ministeriets analyse var en række anbefalinger fra et lovforberedende udvalg ved navn
El-reguleringsudvalget, samt et princip om konkurrenceudsættelse af ikke-monopolopgaver i den da-
værende regerings forsyningsstrategi. Vores registerundersøgelse havde nærmere bestemt til formål at
undersøge eventuelle personsammenfald mellem direktioner og bestyrelser i net- og elhandelsvirksom-
heder, samt i selskaber, der direkte eller indirekte ejer elhandelsvirksomheder. Dette for at afdække, om
netselskaberne levede op til gældende krav i lovgivningen om habilitet og om at sikre vandtætte skotter
mellem energikoncerners monopolaktiviteter og konkurrenceudsatte aktiviteter.
Ingen tegn på lovbrud
Vores undersøgelse viste ingen tegn på, at energikoncerner havde overtrådt de gældende krav til habilitet.
Men det var imidlertid vores vurdering, at de eksisterende habilitetskrav til netselskaberne kun i begræn-
set omfang sikrer vandtætte skotter mellem koncernernes monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter.
Med til at underbygge vores vurdering var, at der var omfattende personsammenfald på ledelsesposterne
i de virksomheder med under 100.000 forbrugere, som er undtaget særlige habilitetsregler. Samtidig fand-
tes der mange såkaldte ”koncerninterne forbindelser” i syv af de otte netvirksomheder med over 100.000
forbrugere, der er omfattet af habilitetsreglerne.
Regulering sikrer ikke neutralitet og uafhængig adfærd
Sideløbende med vores egen undersøgelse af personsammenfald, stod vi i forbindelse med den overord-
nede konkurrenceanalyse også for at få udført en analyse af konkurrencen på energimarkedet.
Analysen blev udført af Implement Consulting Group for Forsyningstilsynet og blev gennemført som en
spørgeskemaundersøgelse blandt alle markedsaktører.
Konklusionen blev
1
2
3
at de nuværende regler ikke sikrer adskillelse mellem monopolaktiviteter og konkurrenceudsatte
aktiviteter i koncernforbundne netselskaber
at reglerne ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer og dokumenterer åbenhed og transparens om
koncernforbundne selskabers aktiviteter og
at der derfor er risiko for konkurrenceforvridning i snitfladen mellem net- og handelsselskaber.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Analyser og overvågning / 27
Ingen eller få ansatte i netselskaber
Implement Consulting Groups analyse viste bl.a.
1
2
3
4
at der typisk er ingen eller meget få ansatte i koncernernes netselskaber
at deres medarbejdere ofte arbejder med kommercielle aktiviteter i koncernen
at netselskaberne er underlagt uklare såkaldte governancekrav, og endelig
at der er en række udfordringer for netselskaberne med at redegøre for prissætningen af
koncerninternt købte ydelser. Det giver en betydelig risiko for at forvride konkurrence på
detailmarkedet for el.
Betydelige dataproblemer
Vi skulle endelig lave en analyse af forskellen i en række regnskabsmæssige nøgletal for rentabilitet og
økonomisk performance for henholdsvis koncernforbundne og ikke koncernforbundne elhandelsselska-
ber. Formålet her var at belyse betydningen af koncernforbundne netselskaber på detailmarkedet for el.
Der viste sig imidlertid at være så betydelige dataproblemer og mangel på gennemsigtighed, at det ikke
var muligt at lave en dækkende og retvisende analyse. En dækkende og retvisende analyse ville således
kræve, at alle elhandelsselskaber regnskabsmæssigt får adskilt elhandelsaktiviteten fra den øvrige økono-
miske aktivitet. Men det var ikke muligt i forbindelse med undersøgelsen, da der generelt ikke forelå eller
kunne fremskaffes dækkende og særskilte regnskabsdata for selskabernes elhandelsaktivitet.
7.2
Åben dialog på årets energiting
I september 2019 stillede Forsyningstilsynets direktør Carsten Smidt op til en åben debat med energi-
branchen, pressen og offentligheden om tilsynets kontrol med selskabernes overholdelse af reglerne
for bl.a. forbrugeroplysning og gennemførelse af Danmarks grønne energisparemål. Hvordan spiller det
nye tilsyns muskler i praksis, og hvad har resultaterne af indsatsen indtil videre været? Sådan lød nogen
af spørgsmålene som blev drøftet mellem Carsten Smidt, Vicedirektør i Dansk Energi Anders Stouge,
Direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, Adm. Direktør for De Frie Energiselskaber, Jette Miller og
Cheføkonom i Forbrugerrådet, Martin Salamon.
7.3
Aftalemodeller kan inddrage forbrugernes ønsker
Nye aftalebaserede modeller for regulering af monopolselskaber kan give ydelser, der stemmer bedre
overens med forbrugerønsker. Men risikoen er højere energipriser. Det var konklusionen på et analysepa-
pir, som vi i Forsyningstilsynet offentliggjorde i november 2019.
Overblik fra et dansk perspektiv
Analysen gav os et overblik fra et dansk perspektiv over fordelene og ulemperne ved at introducere mere
aftalebaserede modeller, som vi bl.a. kender dem fra Storbritannien, lød det fra direktør i Forsyningstilsy-
net, Carsten Smidt.
Mange modeller for regulering
Forsyningstilsynet har som kerneopgave at regulere energisektorens monopoler, så der ikke kræves for
høje forbrugerpriser for deres ydelser. Der findes mange modeller for regulering af energisektorens mono-
poler, og ønsker om mere aftalebaserede modeller er noget man ofte hører i energidebatten. I analysepa-
piret beskrev vi, hvordan de aftalebaserede modeller kan give ydelser, der stemmer bedre overens med
forbrugernes ønsker. Men også hvordan risikoen er højere energipriser.
Risiko for stigende forbrugerpriser
Analysen viste, at aftalemodellerne har nogle klare fordele i forhold til forbruger- og interessentinddragel-
se, herunder en bedre koordination mellem forsyningsselskabernes beslutninger og forbrugernes ønsker.
Men den pegede altså også på en risiko for stigende forbrugerpriser, med deraf følgende negative konse-
kvenser for samfundsøkonomien.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
2283158_0028.png
Internationalt
samarbejde
Vi deltager som national regulator
i europæisk, nordisk og andet
internationalt samarbejde
8.1 Styrkede nordiske relationer i det europæiske samarbejde
8.2 Stabile rammer for elforbindelse til Holland
8.3 Muligheder for yderligere åbning til det svenske elnet
8.4 Lokal biogas har fået adgang til den danske gasmotorvej
8.5 Vigtige skridt mod et mere velfungerende indre marked for gas
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Internationalt samarbejde / 29
8
Internationalt samarbejde
Vi deltager som national regulator i europæisk og internationalt samarbejde. Det sker primært gennem
EU-organisationerne ACER og CEER og den nordiske organisation Nordreg, hvor fokus er på udvikling
af effektive engros- og detailmarkeder for transmission af el og gas på tværs af de nationale grænser. Vi
overvåger den grænseoverskridende udveksling af el og gas for at sikre, at fælles regler bliver overholdt
og for at skride ind over for markedsmanipulation og insiderhandler. Vi bakker op om et stærkt og velfun-
gerende ACER og NordReg og om CEER som en positiv ramme for vidensdeling
8.1
Styrkede nordiske relationer i det europæiske samarbejde
Forsyningstilsynet sad i 2019 for bordenden som formand for NordREG, som er den nordiske organisation
for samarbejde mellem nationale energiregulatorer fra Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island. Cen-
tralt på dagsordenen for det danske formandskab var implementeringen af EU’s nyligt vedtagne ”clean
energy package” (CEP). CEP er en fælles europæisk lovpakke, der skal sikre bedre EU-rammer for omstil-
ling fra fossil til renere energi og opfyldelsen af EU’s forpligtelser i den globale klimaaftale fra Paris i 2015.
Arbejdet med CEP betød sammen med gennemførelsen af en række højniveaubesøg fra de to europæi-
ske organisationer for nationale energimyndigheder, ACER og CEER, at vi efter det danske formandskab
kunne notere os en styrkelse af de nordiske samarbejdsrelationer i forhold til det videre arbejde i EU.
Gavn af nordisk EU-koordination
Fokus for NordREG efter vedtagelsen af CEP var først og fremmest at få identificeret de områder, hvor
det vil være til størst gavn at sikre en nordisk koordination i implementeringen af de nye fælles EU-krav.
Særligt tre områder stak i den forbindelse ud. Det ene handlede om bestemmelser relateret til detailmar-
kedet for el, f.eks. i form af nye krav til markedsføringen af forbrugervenlige produkter til fleksibel afreg-
ning i forhold til de tidspunkter på dagen, hvor strømmen er billigst (flexafregning). Det andet vedrørte nye
krav om sikring af adgang for såkaldte aggregatorer på elmarkedet. Aggregatorer er en ny type markeds-
aktør, som samler flere kunders elforbrug eller -produktion og sælger det videre på elektricitetsmarkedet.
På den måde flytter aggregatorerne elforbrug fra og til forskellige tidspunkter på døgnet til fordel for både
den økonomiske aktivitet og den grønne omstilling. En koordineret nordisk tilgang til de nye aggregator-
krav vil gøre vores marked mere interessant for investorer og nye forretningsmodeller, samtidig med at
det forbedrer konkurrencen. Som det tredje skal nævnes krav om oprettelse af en række nye såkaldte
regionale koordinationscentre (Regional Coordination Centers RCC), der har til formål at optimere driften
af de regionale elnet gennem forbedret koordination mellem landenes myndigheder og systemansvarlige
organisationer. Det sker bl.a. gennem udarbejdelse og udveksling af kapacitetsberegninger.
Nyt koordinationscenter i København
De nye RCC’ere bliver i praksis indført som en omorganisering og styrkelse af funktionerne i nogle eksi-
sterende regionale enheder (Regional Security Coordinators RSC) som blev etableret for at sikre koordi-
nation mellem landenes transmissions- og systemansvarlige virksomheder (TSO) (i Danmark Energinet).
En af de vigtigste ændringer med den nye RCC bliver, at vi sammen med de øvrige landes tilsynsmyndig-
heder fremover skal føre et fælles tilsyn med TSO’ernes koordinationsarbejde. Den eksisterende RSC for
den nordiske region ligger i dag i København, og det har været en medvirkende årsag til TSO’ernes be-
slutning om, at den nye RCC skal ligge samme sted. Placeringen alene kommer til at give os i det danske
tilsyn en særlig rolle i forbindelse med koordinationen af den nye fælles nordiske tilsynsindsats.
Høj-niveaubesøg fra ACER og CEER
Med til at styrke de nordiske relationer i det europæiske samarbejde var også en række høj-niveaubesøg
fra de europæiske organisationer ACER og CEER. Formålet med besøgene var bl.a. at orientere om det
nordiske samarbejde, præsentere NordREGs arbejdsgange og drøfte de vigtigste nuværende problemstil-
linger på energiområdet. Alt sammen med henblik på at fremme de europæiske organisationers forståelse
for de nordiske markeder for elektricitet. Blandt de mest markante besøgende skal her nævnes Christian
Pilgaard Zinglersen, der på tidspunktet for mødet i marts var chef for Clean Energy Ministerial sekretaria-
tet i det Internationale Energi Agentur (IEA), men som har været ACERs direktør siden januar i år.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Internationalt samarbejde / 30
I juni deltog CEERs præsident, Annegret Groebel, i et NordREG Board møde. I september var det Clara
Poletti, som er ACERs Board of Regulators’ formand, som besøgte direktørerne i NordREG.
Nordiske møder med TSO’erne
Et vigtigt emne for vores løbende drøftelser mellem de nordiske tilsynsmyndigheder og TSO’ere vedrører
implementeringen af den såkaldte nye nordiske balanceringsmodel. Modellen er en samlet betegnelse
for de transmissions- og systemansvarliges udvikling og gennemførsel af nogle omfattende ændringer af
det nordiske balancemarked og den måde det nordiske elsystem drives på, bl.a. med henblik på at sikre
integrationen af stigende mængder vedvarende energi. Vi har i Danmark et særligt ansvar for udviklingen
af rammerne for den nye balanceringsmodel, i kraft af vores formandskab for en særlig NordREG Task
Force for elektricitetsbalancering. Som formand for hele NordReg i 2019 arrangerede vi herudover et
første høj-niveaumøde i København mellem NordREG Board og TSO’ernes ledelser. Her blev aspekter
af den nye balanceringsmodel også drøftet, herunder implementeringen af en ny mere objektiv såkaldt
flowbaseret metode til beregning af kapacitet. På dagsordenen for mødet var også placeringen af den nye
RCC i København. Det blev endelig besluttet at gentage det nye høj-niveaumøde årligt.
Ny gasarbejdesgruppe i NordREG
Traditionelt har samarbejdet i NordREG alene handlet om elektricitet. I september 2019 blev NordREGs
medlemslande imidlertid enige om, at etablere en ny ad hoc nordisk arbejdsgruppe om gas. Formålet
med den gruppen er, at sikre forberedelsen af en effektiv fælles behandling af Europa-Kommissionens
kommende forslag til nye gasregulering i EU, den såkaldte dekarboniseringspakke. Den kommer bl.a. til
at indeholde reformer af gasmarkedet, definition af grønne gasser og initiativer om sektorkobling.
8.2
Stabile rammer for elforbindelse til Holland
2019 blev året, hvor Danmarks første elforbindelse til Holland blev sat i drift. Forbindelsen, som hed-
der COBRA-kablet, er ifølge den danske systemansvarlige virksomhed Energinet 300 km lang og kan
transportere strøm svarende til ca. 700.000 husstandes elforbrug. Energinet oplyser endvidere på deres
hjemmeside, at forbindelsen vil give et samfundsøkonomisk overskud på omkring 1 milliard kroner til Dan-
mark. En gevinst, der hentes bl.a. ved at gøre det lettere for danske producenter at udveksle overskyden-
de vindenergi og ved at forbedre konkurrencen på det europæiske marked til fordel for målet om lavest
mulige forbrugerpriser. En vigtig rolle for os i Forsyningstilsynet i forbindelse med det nye kabel har været
at arbejde for så stabile internationale rammer for den nye elhandel mellem Danmark og Holland som
muligt. En sag som har fyldt særligt meget i den forbindelse har været at et åbent spørgsmål om, i hvilken
fælleseuropæisk såkaldt kapacitetsberegningsregion som det nye kabel skulle høre ind under.
Budområder og kapacitetsberegningsregioner (CCR)
EU’s åbne marked for handel med el er geografisk delt op i budområder og CCR’er. Et budområde er et
område, hvor elforbindelserne har en tilstrækkelig kapacitet til at sikre, at elforbruget et sted inden for
området som udgangspunkt altid vil kunne dækkes af elproduktion et andet sted i området. Kapaciteten i
nettet internt i et budområde antages således teknisk at være ubegrænset, og markedet antages dermed
at generere den samme gennemsnitlige elpris for alle producenter og forbrugere i budområdet. Danmark
er delt op i de to budområder øst og vest. CCR’erne kommer ind i billedet, når der handles med el mellem
budområder, og hvor der derfor vil kunne forekomme tekniske begrænsninger på transmissionskapaci-
teten. Hvor al den grænseoverskridende elhandel er underlagt samme generelle EU-regler og principper,
bliver der i hver CCR fastlagt en række vigtige konkrete vilkår, betingelser og metoder for beregning og
fordeling af den begrænsede transmissionskapacitet. Ifølge EU’s regler skal alle grænseoverskridende
el-forbindelser være placeret i en CCR og de konkrete CCR-bestemmelser bliver som udgangspunkt
forhandlet på plads og godkendt af de deltagende landes transmissionssystemoperatører (TSO, som i
Danmark er Energinet) og energitilsynsmyndigheder (i Danmark Forsyningstilsynet). I tilfælde af uenighe-
der kan den endelige beslutning blive truffet i regi af EU’s organisation for alle nationale energimyndighe-
der ACER.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Internationalt samarbejde / 31
Hollandsk forslag
Spørgsmålet om hvilken CCR som COBRA-kablet skulle placeres i, opstod på baggrund af et hollandsk
forslag om, at det blev i den såkaldte CORE-kapacitetsberegningsregion. Den omfatter Holland, Tyskland,
Belgien, Frankrig, Polen, Tjekkiet, Østrig, Slovenien, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Rumænien. Argu-
mentet fra hollandsk side lød bl.a. på, at det ville løse nogle hollandske udfordringer, hvis forbindelserne
mellem Danmark, Tyskland og Holland alle blev placeret i samme region. Fra dansk side ønskede vi
imidlertid at fastholde det eksisterende udgangspunkt, som var at få placeret kablet i den såkaldte CCR
Hansa region. Den omfatter de danske forbindelser til Tyskland, en svensk forbindelse til Polen samt på
frivillig basis en forbindelse mellem Holland og ikke-EU landet Norge. Vores argumenter pegede i denne
forbindelse bl.a. på, at en placering i Core ikke umiddelbart ville løse de Hollandske udfordringer, men
bare flytte dem til Danmark i stedet. Vores argument gik endvidere på kvaliteten af det eksisterende CCR
Hansa samarbejde bl.a. i forhold til implementeringen områdets kapacitetsberegninger og deraf følgende
effektive kapacitetsfordeling. Vi kunne også pege på en effektiv koordination mellem landenes systeman-
svarlige og tilsynsmyndigheder illustreret ved de få gange, at vi i CCR Hansa hidtil har måtte inddrage
ACER for at løse konflikter. Som formand for CCR Hansa gruppen havde vi mulighed for at organisere
drøftelsen af spørgsmålet ved både bilaterale og ACER-møder.
COBRA placeres i CCR HANSA
I sagen om placeringen af COBRA-kablet blev det i sidste ende nødvendigt at inddrage ACER, der i
april 2019 afgjorde, at COBRA-kablet mellem Danmark og Holland skal placeres i CCR Hansa. Med til at
overbevise ACER i denne forbindelser var, at placeringen i CCR Hansa havde indgået som en forudsæt-
ning i forbindelse med hele udviklingen og etableringen af COBRA-kablet. En pludselig omplacering ville
således risikere at forsinke allerede planlagt eller igangsat arbejde betydeligt.
Ny vurdering i 2020
ACERs afgørelse kom med en forpligtelse for alle TSO’erne om i 2020 at foretage en vurdering af nogle af
CCR’ernes sammensætning og om der er behov for ændringer. Vurderingen vil have særlig fokus på de
danske elnetforbindelser til Holland og Tyskland, hvorfor vi har givet den høj prioritet.
8.3
Muligheder for yderligere åbning til det svenske elnet
Sveriges systemansvarlige operatør, Svenska Kraftnät (SvK) skal på sine internationale elnetforbindelser
(samkøringslinjer) stille så meget kapacitet som muligt til rådighed for alle markedsaktører. Det skal ske
under hensyntagen til systemsikkerheden. SvK bør desuden sikre gennemsigtighed om kapaciteterne og
overveje alternativer til den nuværende drift af nettet med henblik på at stille mere kapacitet til rådighed.
Sådan lød nogle af de centrale budskaber i et høringssvar, som vi i Forsyningstilsynet sendte af sted til
den svenske tilsynsmyndighed (Energimarknadsinspektionen) i 2019. Baggrunden for det svenske tilsyns
høring var nye markedskrav indført som led i vedtagelsen af EU’s grønne lovpakke Clean Energy Package
i 2019. De nye krav har til hensigt at sikre øget åbning for den grænseoverskridende el-handel og konkur-
rence i Europa og dermed bidrage til målet om lavest mulige elpriser til forbrugerne.
Mange internationale drøftelser
Rammerne for tildeling af kapacitet i det svenske transmissionssystem og på landets grænseoverskri-
dende forbindelser til de øvrige nordiske lande har været genstand for mange internationale drøftelser.
Et startskud blev afgivet i 2006 med en klage til EU-Kommissionen fra den danske brancheorganisation
Dansk Energi, som mente, at SvK misbrugte sin dominerende stilling på det svenske transmissionsmar-
ked. EU-Kommissionen indledte på den baggrund en indledende undersøgelse af, om SvK havde handlet
i strid med EU’s konkurrenceregler. Konklusionen blev, at det kan have været tilfældet, når SvK begræn-
sede eksportkapaciteten på de svenske forbindelser til Danmark, når SvK forudså interne kapacitetsud-
fordringer. Derved kunne SvK have diskrimineret mellem forskellige netværksbrugere og segmenteret det
indre marked. SvK afgav herefter en række tilsagn, hvoraf en af de vigtigste var, at SvK ville opdele det
svenske transmissionssystem i flere budområder for bedre at kunne styre belastningen uden samtidig at
begrænse kapaciteten. SvK fik dog mulighed for stadig at begrænse netforbindelsen til Danmark, når der
var interne problemer i den såkaldte Vestkystkorridor (Strömma-Stenkullen og Horred-Kilanda).
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Internationalt samarbejde / 32
Nye kapacitetskrav fra EU
Spørgsmålet om handelskapaciteterne i det grænseoverskridende transmissionsnet er fortsat et prioriteret
område med stort fokus fra markedsdeltagerne, de transmission- og systemansvarlige organisationer, de
nationale tilsyn, ACER og EU-Kommissionen, hvor de anses som helt afgørende for et velfungerende indre
marked for el-handel og transmission. Vi har i denne forbindelse taget initiativ til en række workshops i
NordREG-regi, hvor markedsdeltagerne bl.a. har fået mulighed for at drøfte handelskapaciteterne med
SvK, og SvK har udvist villighed til at give øget kapacitet til grænserne bl.a. ved at påtage sig en række
økonomiske risici. SvK har dog samtidig understreget, at systemsikkerhed altid er SvK’s vigtigste opgave.
Clean energy package
Et nyt væsentligt skridt blev taget med EU’s vedtagelse af Clean Energy Package i 2019, som bl.a. med-
førte et nyt krav om, at alle EU-lande fra 1. januar 2020 skal stille minimum 70 pct. kapacitet til rådighed
for grænseoverskridende el-transmission. Et krav som Danmark aktivt har støttet på baggrund af bl.a.
udfordringer på den dansk-tysk grænse, og fordi det vil kunne afhjælpe situationer, som den i Sverige.
Muligheder for videre åbning
De nye EU-krav blev indført med en mulighed for, at landenes transmissionssystemoperatører kan søge
deres respektive tilsynsmyndigheder om fritagelse. Den mulighed benyttede SvK sig af i december 2019
med henvisning til systemsikkerhed og bl.a. fortsatte udfordringer med Vestkystkorridoren. I forbindelse
med den svenske tilsynsmyndighed (Energimarknadsinspektionen) høring af SvK’s ansøgning gav vi så fra
dansk side en række detaljerede bemærkninger, herunder at SvK skal forpligtes til at stille så meget kapa-
citet til rådighed som muligt, sikre gennemsigtighed og overveje alternativer til det nuværende markeds-
set-up. Siden har vi fulgt op med flere møder. Hvor SvK i denne forbindelse har meddelt de endnu engang
vil anmode om en fritagelse fra 70-pct-kravet, har systemoperatøren samtidig annonceret, at den fra 1.
oktober 2020 vil gøre brug af en ny måde at beregne de grænseoverskridende kapaciteter på, påtage sig
flere risici for at øge kapaciteten og mere aktivt se på mulighederne for bl.a. modhandel. På baggrund af
denne udvikling, det gode samarbejde mellem nordiske energitilsynsmyndigheder og månedlige bilaterale
møder med det svenske tilsyn, ser vi aktuelt positivt på mulighederne for, at der kan ske yderligere åbnin-
ger af de vigtige netforbindelser mellem Sverige og Danmark.
8.4
Lokal biogas har fået adgang til den danske gasmotorvej
Lokalt produceret biogas fik i 2018 for første gang fysisk adgang til gasmarkedets ”motorvej” for trans-
port af gas på tværs af de danske regioner og til udlandet - det såkaldte transmissionssystem. Det skete
på baggrund af investeringer i to nye anlæg placeret i henholdsvis Syd- og Nordjylland foretaget af den
selvstændige statslige systemvirksomhed Energinet. Vores rolle i Forsyningstilsynet var at vurdere nød-
vendigheden af de grønne investeringer, som led i en afgørelse i 2019 om Energinets 2018-årsrapport.
Stigende mængder biogas
Som en del af den grønne omstilling af det danske energisystem, produceres der stadig mere biogas, og
en stigende del af biogassen føres samtidig ind i gassystemet. Indtil videre er biogassen primært blevet
tilført via opgraderingsanlæg til det såkaldte distributionssystem, som man til forskel fra transmissionsmo-
torvejen kan kalde for gasmarkedets ”lokalveje”. Den stigende tilførsel af biogas betyder, at der i perioder
er for meget gas i distributionssystemet. Energinet sikrer med sine nye anlæg, at overskydende gas kan
overføres til transmissionssystemet og dermed kan transporteres rundt i hele Danmark og til udlandet.
Dermed undgås at den grønne gas går til spilde, og at der ikke i perioder skal lukkes ned for gasprodukti-
onen. Alt sammen til fordel for den overordnede grønne omstilling af det danske energisystem.
En effektiv indpasning af grøn energi
I forbindelse med vurderingen af Energinets årsrapport, anså vi virksomhedens investeringer i de nye
anlæg til gasoverførsel som en nødvendig omkostning, i tråd med lovgivningen på området. En særlig
udfordring i denne forbindelse var dog, at den relevante lovgivning (Naturgasforsyningsloven og Lov om
Energinet) ikke specifikt omhandler den situation, hvor der opføres tekniske anlæg til transport af gas fra
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Internationalt samarbejde / 33
distributions- til transmissionssystemet. Det skyldes primært, at sådanne behov ikke fandtes på tidspunk-
tet for lovenes vedtagelse. I den konkrete sag fandt vi imidlertid, at der i vurderingen af Energinets spe-
cifikke udbygning var grundlag for at anlægge en såkaldt helhedsbetragtning med en bred og dynamisk
fortolkning af bestemmelserne i lovgivningen. Det indebar bl.a. inddragelse af en formålsbestemmelse i
naturgasforsyningsloven om, at loven skal fremme bæredygtig energianvendelse og en bestemmelse i Lov
om Energinet, som siger, at Energinet kan udbygge transmissionsnet for at indpasse vedvarende energi.
En nødvendig transmissionsomkostning
På det grundlag anså vi Energinets nye tekniske anlæg som en såkaldt nødvendig transmissionsomkost-
ning, der er med til at sikre samlet balance i gassystemet og en effektiv indpasning af bionaturgas som led
i den grønne omstilling. En vigtig forudsætning for at blive anset som en sådan omkostning var også, at
Energinets distributionsselskab (Evida) forinden har foretaget de nødvendige foranstaltninger for at vedlige-
holde, udbygge og balancere deres distributionsnet. På den måde sikres det nemlig, at der ikke krydssub-
sidieres mellem distributions- og transmissionsaktiviteterne, så omkostningerne placeres korrekt.
Behov for flere udbygninger
I de næste par år forventes der at blive behov for flere lignende udbygninger af gasinfrastrukturen af
hensyn til biogas og den grønne omstilling. Vi vil her lægge vægt på, at Energinet og dets underliggende
distributionsselskab Evida indgår et tæt samarbejde omkring håndteringen af biogassen i systemet og en
afklaring af investeringsbehovene i det samlede gassystem. Det tætte samarbejde vil øge sandsynlighe-
den for, at Energinet og Evida vælger de samfundsmæssige bedste løsninger - såvel teknisk som økono-
misk. Alt sammen til gavn for en effektiv drift af gassystemet og til gavn for en omkostningseffektiv grøn
omstilling. Erfaringerne med vores første afgørelse om Energinets nye anlæg vil samtidig indgå i vores
løbende arbejde med at identificere mulige behov for justeringer i reguleringen på gasområdet.
8.5
Vigtige skridt mod et mere velfungerende indre marked for gas
Et vigtigt formål med EU’s indre gasmarked er at sikre, at gasleverandører og -handlere oplever en høj
grad af ensartethed og gennemsigtighed, når EU-landenes nationale selskaber med ansvar for gastrans-
mission beregner priserne for transporten af gas. Større ensartethed og transparens gør det nemlig lettere
at transportere og handle gas på tværs af EU’s indre grænser. Det er til gavn for konkurrencen og udvik-
lingen af et mere velfungerende europæisk gasmarked, og i sidste ende målet om lavest mulige forbru-
gerpriser.
Godkendelse af ny metode
Fra dansk side blev der taget et lille men vigtigt skridt på vejen mod opfyldelse af formålet med EU’s indre
gasmarked i maj 2019. Det skete, da vi i Forsyningstilsynet kunne godkende en ny metode for det danske
transmissionsselskab Energinets beregning af tarifferne for transport i det danske transmissionssystem
i overensstemmelse med en række nye detaljerede fælles EU krav (NC TAR). I vores forudgående dialog
med Energinet og EU’s myndighed på området, ACER, var det fra dansk side vigtigt at sikre både den
nye europæiske ensartethed og transparens til fordel for det indre marked og fastholdelsen en høj grad af
enkelhed og fleksibilitet, som har kendetegnet den danske tarifmetode siden markedsåbningen i 2004.
Nedlukning af Tyra-gasfeltet
Graden af fleksibilitet i systemet havde i øvrigt ekstra betydning for forsyningssikkerheden i en periode
med forstyrrelser på grund af renovering og nedlukning af Tyra-gasfeltet i Nordsøen (2019-22). Hertil skulle
så også lægges et hensyn til den mere langsigtede robusthed af metoden i forhold til forventede effekter
af den kommende internationale gasforbindelse fra Norge, gennem Danmark til Polen (Baltic Pipeline).
Større ensartethed og gennemsigtighed
Et blandt flere vigtige elementer i reglerne for sikring af ensartet konkurrencevilkår på EU’s gasmarked er,
at tarifmetoden ikke må give anledning til væsentlig forskelsbehandling (krydssubsidiering) mellem trans-
port internt i et land (det systeminterne flow) og transit af gas gennem et land (det systemeksterne flow).
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 78: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2019
Årsberetning
2019
Internationalt samarbejde / 34
Af hensyn til transparensen skal de nationale tarifstrukturer også så vidt muligt kunne sammenlignes i EU.
Med henblik på at tage sådanne hensyn indeholder EU Kommissionens NC TAR en detaljeret og relativ
kompleks metode (CWD-metoden), som fastsætter tarifferne i systemet ud fra bl.a. geografiske afstande
og vægtet efter kapacitetsparametre. Ifølge NC TAR kan landene vælge enten at anvende CWD-metoden
direkte i deres nationale system eller alternativt bruge den som en sammenligningsreference i forbindelse
med beregningen af en nationalt tilpasset metode. NC TAR kravene indebærer endvidere, at transmis-
sionstarifferne primært skal fastsættes som kapacitetstariffer (betaling for den reserverede kapacitet i
systemet), fremfor som variable volumentariffer (betaling for de transporterede gasmængder).
En enkel og fleksibel tarifmetode
Beregningen af priserne for transporten af gas på det danske engrosmarked har siden markedsåbningen i
2004 været baseret på en relativ enkel og fleksibel tarifmetode, der som udgangspunkt adskiller sig en del
fra NC TAR’s CWD-metode. Den danske metode passer til Energinets simple entry-exit markedsmodel,
hvor der betales for at komme ind i transmissionssystemet (entry) og for at komme ud af systemet (exit).
Når gassen først er kommet ind i transmissionssystemet, kan aktørerne frit handle gas og føre gas til og
fra lager. Når gassen skal ud af transmissionssystemet igen, kan gassen transporteres ud af landet (transit)
eller ud til slutkunderne. Slutkunderne er f.eks. husholdninger og industrivirksomheder. Fleksibiliteten har
især været givet gennem en høj andel af variable volumentariffer (ca. 50 pct.). Den høje andel af volumen-
tarifering har understøttet en fleksibel adgang til systemet til gavn for konkurrencen på markedet.
Resultatet af dialogen
I arbejdet med godkendelse af Energinets nye tarifmetode har vores mål været at fastholde en høj grad af
enkelhed og fleksibilitet i den danske markedsmodel under hensyntagen til de nye fælles europæiske mar-
kedskrav. Fleksibilitet har været ekstra vigtig for forsyningssikkerheden som følge af Tyra-nedlukningen.
Resultatet af dialogen med ACER og Energinet blev en dansk tarifmetode med disse hovedelementer:
1
2
3
4
En uniform tarifmetode, dvs. ens kapacitetstariffer i alle entry/exit punkter.
Et kapacitets-/volumensplit på 70/30: Det betyder, at 70 pct. af tariferingsgrundlaget opkræves som.
kapacitetsbetaling og 30 pct. opkræves som volumenbetaling.
Ingen særskilt transporttarif ved transport af gas til lager.
En godkendelse der i første omgang gælder i en 3-årig periode.
Den nye metode bidrager især til at sikre tre vigtige forhold specifikt for det danske gasmarked:
1
2
3
at tarifferne ikke hæmmer markedet og forsyningssikkerheden i den sårbare Tyra-nedlukningsperiode.
at tarifmetoden fortsat er enkel og sikrer fleksibel adgang til transmissionssystemet.
at tarifmetoden er robust, også på den længere bane efter åbningen af Baltic Pipe line fra 2022.
Et mere velfungerende engrosmarked for gas i Danmark og i EU
Den uniforme tarifmetodes enkelhed, gennemskuelig for aktørerne og robusthed i forhold til ændringer i
gasflows bidrager generelt til et mere velfungerende gasmarked. I Danmark, men fremover også i højere
grad på EU’s indre gasmarked. Det skyldes især, at andre EU-lande, heriblandt vores vigtige nabolande
Tyskland og Sverige, ligeledes har valgt forskellige variationer af samme uniforme tarifmetode i forbindelse
med gennemførelsen af NC TAR.
Indpasning af vedvarende energi
Ser vi fremad kommer volumenandelen i vores næste tarifgodkendelse fra den 1. oktober 2022 til i højere
grad at skulle reflektere de direkte omkostninger ved at transportere gas. Det vil samtidig også være
vigtigt, at den valgte tarifmetode ikke er en barriere for udviklingen af markedet og den grønne omstilling.
Energinet vil derfor i forbindelse med den næstkommende anmeldelse skulle redegøre for, hvilken effekt
på markedets funktion det anmeldte kapacitets- og volumensplit forventes at have. Vi vil derudover lægge
vægt på, at den godkendte tarifmetode ikke bliver en barriere for indpasning af vedvarende energi (fx
biogas) og for en effektiv sektorkobling af markederne for el og gas.