KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 75
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

13. november 2020

Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for reduktion af metan-

emissioner.

KOM (2020) 663

Notatet oversendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. oktober 2020 offentliggjort en meddelelse om en

EU-strategi for reduktion af metanemissioner.

Strategien

skitserer Kommissionens visioner for en reduktion af metanemissioner og

hænger tæt sammen med den europæiske grønne pagt. Strategien skal understøtte

EU’s klimamål for 2030 samt ambitionen om nulforurening og et giftfrit miljø.

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en strategi for reduktion af

metanemissioner velkommen. De fleste prioriteter hænger godt sammen med rege-

ringens egen dagsorden inden for klima og energi.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 14. oktober 2020 en meddelelse om en

europæisk strategi for at reducere metanemissioner, KOM (2020) 663. Metanstrate-

gien udgør Kommissionens køreplan for, hvordan metanemissioner kan reduceres,

så det understøtter ambitionerne i den europæiske grønne pagt, EU’s 2030-kli-

mamål, målet om klimaneutralitet i senest 2050 og EU’s ambition om nulforurening

for et giftfrit miljø. Strategien beskriver de konkrete initiativer og behov for ny regule-

ring, der kan tages i anvendelse for at opfylde strategiens målsætninger. Strategien

er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 16. oktober.

3. Formål og indhold

Strategien præsenterer en politisk ramme, der kombinerer konkrete tværsektorielle

og sektorspecifikke tiltag inden for EU, samt søger at fremme lignende tiltag interna-

tionalt. Selvom strategien på kort sigt fokuserer på frivillighed, forventes der i 2021

at blive fremlagt konkrete lovforslag, der skal understøtte EU's opjusterede klimamål

for 2030.

I EU stammer 53 pct. af de menneskeskabte metanemissioner fra landbrugssekto-

ren, mens affalds- og energisektoren står for henholdsvis 26 og 19 pct. EU bidrager

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner

ifølge strategien til 5 pct. af de globale metanemissioner. I forhold til niveauerne i

1990 er metanemissionerne fra energisektoren blevet halveret, mens emissionerne

fra affald og landbrug er faldet med henholdsvis en tredjedel og lidt over en femtedel.

Metanemissioner udgør dog fortsat en stor udfordring i alle disse sektorer.

Formålet med strategien er derfor at sætte fokus på mere effektive midler til be-

grænsning af metanemissioner i hver enkelt sektor, men også udnytte synergier på

tværs af sektorer og politikområder bedre.

Strategien er opdelt, så der beskrives udfordringer og forslag til virkemidler og poli-

tiktiltag inden for de forskellige sektorer, samt visse tværgående tiltag. Nedenfor be-

skrives tiltag opdelt i sektorer.

Rapportering og overvågning

Et af strategiens prioriterede mål er at sikre, at virksomhederne på tværs af med-

lemsstater anvender ensartede og mere nøjagtige måle- og rapporteringsmetoder

for metanemissioner, end de gør nu. Ifølge strategien vil dette bidrage til en bedre

forståelse af problemet og sikre et bedre vidensgrundlag for afbødende virkemidler.

Kommissionen mener, at både energi- og landbrugsvirksomheder og kemiske virk-

somheder skal forbedre nøjagtigheden af deres rapporteringsmetoder, men lægger

samtidig op til en vis grad af fleksibilitet for at tage højde for de forskellige udfordrin-

ger på tværs af sektorer. Kommissionen lægger derfor op til at stille strengere krav

til rapportering af metanemissioner i industri- end i landbrugssektoren.

Strategien beskriver desuden, at Kommissionen vil støtte, at der i samarbejde med

internationale partnere etableres en uafhængig international institution (”observato-

rium”) i FN-regi

til overvågning af metanudledninger med henblik på at sikre, at der

sker en indsamling, afstemning, verificering og offentliggørelse af data for menne-

skeskabt udledning af metan på globalt niveau.

Kommissionen vil desuden styrke satellitbaseret påvisning og overvågning af udled-

ninger af metan gennem EU's Copernicus-program med henblik på at bidrage til, at

der etableres en EU-koordineret kapacitet til at opdage og overvåge globale supe-

rudledere.

Revision af klima- og energiregulering

Kommissionen har til hensigt i 2021 at revidere relevant klima- og energiregulering

for at indfri et opjusteret 2030-klimamål. I strategien henvises der til, at Kommissio-

nen bl.a. vil revidere aftalen om fordeling af indsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer

og vurdere, om industriemissionsdirektivets rolle kan styrkes og udvides med hensyn

til at inkludere forebyggelse og kontrol af metanemissioner.

Det fremgår desuden, at Kommissionen vil overveje at inkludere metanemissioner i

arbejdet med de kommende planer ”Zero Pollution Action Plan” i 2021 og ”EU Clean

Side 2/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner

Air Outlook” i 2022.

I forbindelse med den planlagte evaluering af NEC-direktivet i

2025 lægges der ligeledes op til at se på inklusion af metan. Samtidig vil Kommissi-

onen yde målrettet støtte til at fremskynde udviklingen af markedet for biogas fra

bæredygtige kilder som husdyrgødning, organisk affald og restprodukter.

Energi- og industrisektoren

Strategien nævner, at der i energisektoren sker udledning af metan fra anlæg, der

producerer fossile brændstoffer, og transmissionssystemer, skibe og distributionssy-

stemer til disse brændstoffer, og at de mest omkostningseffektive emissionsbespa-

relser for metan kan opnås i energisektoren. I forbindelse med opstrøms olie- og

gasaktiviteter findes der generelt en række muligheder for afbødning, som ikke har

nogen nettoomkostninger eller næsten ingen omkostninger.

Der lægges i strategien op til, at Kommissionen både vil at støtte frivillige initiativer

og samtidig udarbejde lovgivning, som kan bygge videre på og konsolidere de frem-

skridt, der opnås gennem frivillige tiltag. Kommissionen vil således i 2021 fremlægge

et lovgivningsforslag om obligatorisk måling, rapportering og verifikation af alle ener-

girelaterede metanemissioner. En sådan lovgivning skal bl.a. indeholde en forplig-

telse til at forbedre muligheden for at opdage og reparere lækager (forkortet: LDAR)

i infrastruktur til fossil gas. Kommissionen vil bl.a. basere fremtidige regler for virk-

somheders måling, rapportering og verifikation (MRV) for alle energirelaterede me-

tan-emissioner på metoder udviklet af

”Oil

and Gas

Methane Partnership”

(OGMP

2.0). OMGP er bl.a. forankret i FN og medlemmerne tæller mange af de største ak-

tører i oliebranchen, her iblandt Total, som opererer i størstedelen af de danske off-

shore faciliteter. Kommissionen lægger desuden op til at undersøge mulighederne

for at etablere mål eller standarder for reduktion af metanemissioner eller andre in-

citamenter for fossil energi, der forbruges i og importeres til EU. Kommissionen vil

tillige arbejde for nationale tilsynsmyndigheders anerkendelse af LDAR og investe-

ringer i reduktion af metanemissioner som tilladte omkostninger for regulerede en-

heder.

Strategien fremhæver, at mulighederne for at foreslå lovgivning om ophør af rutine-

mæssig

direkte udledning af metan til atmosfæren (”venting”)

og bevidst afbrænding

af naturgas

(”flaring”)

i energisektoren vil blive undersøgt. Kommissionen vil gøre det

til en prioritet at arbejde på en mere præcis standard for effektiviteten af flaring for

yderligere at reducere metanemissionerne.

Landbrugssektoren

Ifølge Kommissionen findes det største potentiale til reduktioner af metanemissioner

inden for landbrugssektoren i anvendelsen af nye fodertilsætningsstoffer og fodrings-

teknikker. Samtidig findes et reduktionspotentiale i håndteringen af husdyrgødning,

hvor der peges på afgasning i biogasanlæg samt for andre lande i dyrkningen af

rismarker.

Side 3/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner

Det fremgår af strategien, at Kommissionen inden udgangen af 2021 vil udarbejde

en fortegnelse over ”Best Practice”

og tilgængelige teknologier for at fremme en bre-

dere anvendelse af innovative tiltag

–

f.eks. i form af øget anvendelse af kulstoflag-

rende dyrkning.

Kommissionen støtter, at der i første halvdel af 2021 nedsættes en ekspertgruppe,

som skal analysere livscyklusparametrene for metanemissioner. Gruppen skal bl.a.

se på husdyropdræt, håndtering af husdyrgødning og foder, herunder betydning af

importeret foder, samt nye teknologier og metoder. Gruppen vil også arbejde på at

udarbejde en livscyklusbaseret metode i forhold til beregning af emissionerne fra

husdyr. For at bidrage til dataindsamling og -måling vil Kommissionen desuden se-

nest i 2022 stille forslag om en model for en digital "CO

-navigator" og tilskynde til

udvikling og anvendelse af sådanne skabeloner på bedriftsplan.

Kommissionen vil desuden tilskynde medlemsstaterne til at medtage ordninger til

reduktion af metanemissioner i deres strategiske planer for den fælles landbrugspo-

litik såsom initiativer til kulstoflagrende dyrkning. ifølge strategien kan de bidrage til

at udvikle en ny grøn forretningsmodel ved at belønne landbrugere for at anvende

landbrugsmetoder, der fjerner CO

fra atmosfæren og bidrager til målet om klima-

neutralitet (herunder i husdyrsektoren).

Forskning og udvikling

Strategien henviser til, at Kommissionen i relation til Horizon Europe’s strategiske

plan for 2021-2024 vil overveje at foreslå målrettet forskning i de forskellige faktorer,

der reelt fører til reduktioner i metanemissionerne, med fokus på teknologi- og natur-

baserede løsninger samt på faktorer, der fører til et skift i menneskers kostvaner.

Strategien lægger desuden op til, at Kommissionen og medlemsstaterne deltager

aktivt i forskellige internationale fora for reduktion af emissioner fra landbrugssekto-

ren:



EU vil intensivere samarbejdet med lande uden for EU inden for rammerne af

Koronivia Joint Work on Agriculture (KJWA) under De Forenede Nationers ram-

mekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Rammen omfatter en række ind-

byrdes forbundne emner som f.eks. jordbunds-, husdyr-, næringsstof- og vand-

forvaltning samt klimaændringernes socioøkonomiske virkninger på tværs af

landbruget.

EU's internationale forsknings- og samarbejdspartnerskaber vil fortsat støtte kli-

maindsatsen gennem landbrugsrelaterede projekter om bl.a. husdyropdræt,

forvaltning af græsningsarealer og skovbrug.

Som hovedpartner i landbrugsinitiativet under Koalitionen for klima og ren luft

(CCAC) vil Kommissionen fortsætte med at hjælpe lande uden for EU med at

reducere emissioner fra husdyr og risproduktion ved hjælp af deling af ”Best

Practices” og

etablering af pilotprojekter.



Side 4/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner

Biogassektoren

Strategien fokuserer også på biomasse, der er blevet til affald og derfor ikke kan

anvendes til foder eller fødevarer, men som kan genanvendes ved biologiske, termi-

ske og mekaniske processer, herunder biogas. I strategien fremhæves det, at

den afgassede biomasse kan genbruges som gødning, der reducerer behovet for

kunstgødning af fossil oprindelse, hvorimod biogas baseret på afgrøder og biomasse

med foder- eller fødevarepotentiale kan underminere biogassens klimaeffekt. Derfor

understreger Kommissionen i sin strategi, at biogassektoren skal udvikles i retning

af at omsætte rest- og affaldsprodukter frem for biomasse med foder- eller fødeva-

repotentiale.

Med strategien ønsker Kommissionen at fremme mere bæredygtig udnyttelse af me-

tan og bl.a. sætte fokus på at overvåge og dokumentere udledninger af metan samt

gennemgå EU-lovgivning som f.eks. direktivet for industrielle emissioner

og “Euro-

pean Pollutant Release and Transfer Register”.

Desuden vil Kommissionen yde mål-

rettet støtte til at styrke markedet for biogas, der er produceret af affalds- og restpro-

dukter.

Affalds- og spildevandssektoren

Strategien fremhæver desuden ukontrollerede emissioner af lossepladsgas fra de-

poneringsanlæg som en vigtig kilde til metanudslip.

Ændringer af EU’s affaldslovgivning i 2018 har dels medført en særskilt forpligtelse

til indsamling af bionedbrydeligt affald inden 2024 og dels et nyt mål om maksimalt

10% deponering af affald inden 2035, hvilket forventes at reducere metaemissioner

fra lossepladser. I den fremlagte strategi henstilles der til, at medlemsstaterne er

mere strikse til at håndhæve eksisterende juridiske krav for yderligere nedbringelse

af metan fra affald, og at Kommissionen vil bidrage med teknisk assistance - og fort-

sætte kampen mod ulovlig deponeringsanlæg.

Af andre initiativer nævnes desuden den påtænkt revision af deponeringsdirektivet i

2024, hvor der er overvejelser om en forbedret håndteringen af deponigas, hvordan

man kan minimere dens skadelige klimaeffekter og udnytte metans potentielle ener-

gigevinst. Derudover lægges der op til, at Kommissionen i den strategiske plan 2021-

2024 for ”Horizon Europe”

vil foreslå målrettet forskning i affald til biometan-teknolo-

gier.

I strategien noteres desuden i forhold til spildevand, at byspildevandsdirektivet gen-

nem mange år, via krav til rensning af spildevand på centrale anlæg, har medført

betydelige reduktioner af emissioner af metan. Byspildevandsdirektivet er netop ble-

vet evalueret, og der er fokus på energi- og klimaeffekter af spildevandsrensning.

Kommissionen lægger i strategien op til at ville gennemføre studier for evaluering af

direktivet om spildevandsslam og muligheder for yderligere nedbringelse af emissi-

oner af metan og andre drivhusgasser fra sildevandsslam.

Side 5/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner

International indsats

Strategien lægger desuden op til, at EU på det internationale plan forsøger at hånd-

tere udfordringerne med metanudledninger i samarbejde med partnerlande og inter-

nationale aktører, især fordi EU som verdens største olie- og gasimportør har et godt

afsæt til at drive globale reduktioner i energirelaterede metanudledninger.

Estimater viser, at karbon- og metanudledninger, som udledes i forbindelse med pro-

duktionen af fossilt gas, som importeres til EU, er 3-8 gange større end de udlednin-

ger, der sker i sammenhæng med selve forbruget af fossilt gas indenfor EU’s græn-

ser. Kommissionen ønsker derfor at mobilisere en koalition af nøgleimportørlande

for at koordinere indsatsen omkring energisektorens metanudledninger.

Det fremgår desuden af strategien, at Kommissionen vil støtte international data- og

videndeling om metanudledninger og stille EU satellitdata til rådighed for globale

partnere og herigennem gå forrest, når det kommer til internationalt samarbejde om

videndeling på området.

I tillæg nævner meddelelsen en række specifikke indsatser, som vil blive iværksat.

Det drejer sig bl.a. om:



en outreach kampagne til en række producentlande, hvor der vil blive tilskyndet

til deltagelse i

Oil and Gas Methane Partnership

samt advokeret for behovet for

tilstrækkelig rapportering af metanudledninger på globalt niveau samt reduktion

heraf.



undersøgelse af mulighederne for at tilbyde teknisk assistance til partnerlande,

så olie- og gasproducerende lande kan styrke deres regulatoriske rammer på

metanområdet samt deres kapacitet til at monitorere, rapportere og verificere

metanudledninger.



at EU vil række ud til Kina, Sydkorea og Japan (der sammen med EU står for

mere end 75 pct. af den globale handel med fossilt gas) for at bygge en koalition

af importører, der kan skabe en ambitiøs, international monitorerings- rappor-

terings- og verificeringsstandard, som kan bidrage til udbredelsen af teknologier

til at reducere metanudledningerne.



at arbejde for, at det Internationale Observatorium for Metanudledning indsam-

ler

og offentliggør et ”methane-supply index” på EU og internationalt niveau, der

skal give bedre viden om brændslers metan-fodaftryk. Med henblik på at styrke

incitamenterne for korrekt monitorering, rapportering og verificering, vil EU ind-

føre minimumværdier for salg af fossile gasser (naturgas) fra steder, som ikke

har tilstrækkelige MRV-standarder på plads.



håndtering af metan-udfordringen i samarbejde med centrale producentlande

og importører samt internationale organisationer, herunder bygge videre på

eksisterende partnerskaber i regi af Arktisk Råd, Climate and Clean Air Coali-

tion og ASEAN.



støtte samarbejdet med en række internationale partnere,

herunder ”Global

Methane Initiative”, Verdensbankens ”Global Gas Flaring Reduction Iniatiative”

Side 6/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner



og ”Zero Routine Flaring by 2030”,

det Internationale Energiagentur,

FN’s Mil-

jøprogram og Climate and Clean Air Coalition samt bidrage til en række inter-

nationale events på området som optakt til FN’s Generalforsamling i september

2021.

fremme en global kapacitetsopbygning angående udpegning og overvågning af

super-udledere bl.a. baseret på satellitdata, hvor EU er førende igennem Ko-

pernikus-programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige

initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes i sig selv ikke at berøre forbrugerbeskyttelsesniveauet i Dan-

mark. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil

det skulle vurderes, om det vil medføre konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller

have andre konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 19. oktober 2020 sendt i høring i specialudvalget for

Klima-, Energi- og Forsyningspolitik og EU Miljøspecialudvalget med frist den 23.

oktober 2020. Der er modtaget høringssvar fra følgende:

Landbrug og Fødevarer (LF) hilser en fælles EU-strategi for at reducere metanud-

ledning velkommen, da Danmark kan og skal bidrage til at minimere klimaaftrykket.

LF henviser til, at det er en indsats, som fødevareerhvervet allerede bidrager til.

Side 7/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner

LF støtter fokus på udvikling af metanreducerende virkemidler og teknologier, hvilket

er altafgørende for at kunne nedbringe landbrugets metanudledning. I udarbejdelsen

af metanreducerende virkemidler og teknologier er det meget vigtigt at tage hensyn

til de biologiske processer i landbruget, da en stor del af landbrugets metanudledning

stammer fra biologiske processer.

LF savner generelt adresseringen af vækst, udvikling, arbejdspladser og konkurren-

ceforhold i strategien, hvilket er væsentligt at have in mente i udarbejdelsen af driv-

husgasreducerende tiltag på tværs af medlemslandene. LF finder, at strategien bør

sætte en retning for indsatsen for at reducere metan og sikre synergi mellem de

forskellige konkrete indsatser, så der ikke laves dobbeltarbejde og genereres nye

administrative byrder for erhvervslivet. De administrative byrder og krav til indrappor-

tering bør ifølge LF holdes så fleksible og minimale som muligt af hensyn til erhver-

vets agilitet og konkurrenceevne. LF er endvidere enig i behovet for et mere ensartet

og fagligt funderet datagrundlag for opgørelse af metanemissioner.

I forbindelse med metanstrategiens forslag om udvikling af et værktøj til livscyklus-

analyser, henviser og bakker LF op om det arbejde, der allerede pågår i forbindelse

med Kommissionens arbejde med Product Environmental Footprint og Organisation

Environmental Footprint.

LF opfordrer desuden i forbindelse med en revision af byrdefordelingsaftalen til, at

strategien sikrer, at der tages højde for foregangslande som Danmark, der allerede

har reduceret drivhusgasudledninger markant sammenlignet med andre EU-lande.

Af samme årsag er det nødvendigt at have for øje, at metanudledninger fra affalds-

og energisektoren i Danmark er på et absolut minimum, hvilket ikke må komme land-

brugssektoren til last i form af en ekstra høj reduktionsforpligtelse i landbrugssekto-

ren.

LF glæder sig over, at der er fokus på biogas i metanstrategien, idet restprodukter

fra eksempelvis landbruget med fordel kan udnyttes til afgasning, hvormed der både

produceres grøn energi, reduceres metanudslip samtidig med, at udviklingen og

væksten i erhvervet styrkes. I forhold til monitorering af metanudslip fra biogasanlæg

henviser LF til det frivillige, danske måleprogram, der blev indført i 2016, og opfordrer

til, at der skeles hertil.

LF bemærker, at strategien er bygget op over tre sektorer; energi, landbrug og affald,

hvorfor dermed fordel kunne fokuseres mere på synergieffekter ved at sammen-

tænke disse. LF finder det vigtigt, at CAP og metanstrategien sammentænkes, da

CAP er et vigtigt redskab til at udvikle erhvervet og samtidig reducere emissioner, og

at anbefalingerne ikke bliver bindende, men at medlemslandene fortsat har autonomi

til selv at prioritere CAP-midlerne.

DAKOFO er meget enige med Kommissionen i, at der med metan er tale om et me-

get kompliceret område, hvor man bliver nødt til at tackle de forskellige trade off, der

kan være ved forskellige virkemidler mod metanemission.

Side 8/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner

DAKOFO henviser til, at der på fodersiden sker meget for at optimere foderudnyttel-

sen i husdyrproduktionen, som er en hjørnesten i muligheden for at reducere bran-

chens udledninger., at foderbranchen i mange år har arbejdet med bæredygtighed,

at udnyttelsen af sidestrømme har været en fast del af branchens DNA, at branchen

nu arbejder på at implementere et værktøj (PEFCR), som er godkendt af -Kommis-

sionen til at kunne udregne, hvilken miljøeffekt (inkl. klimagasser) som de forskellige

fodermidler og -blandinger har. DAKOFO nævner, at fodring og fodringsstrategier

også er et vigtigt redskab til at reducere methanudledning, hvorfor udviklingen og

forskning i præcisionsfodring og brugen af nye innovative fodertilsætningsstoffer bli-

ver et meget vigtigt indsatsområde.

Dansk Industri (DI) finder overordnet set, at EU-Kommissionens udspil er fornuftigt.

DI er enige i opfordringen til at accelerere investeringerne i biogas som nævnt i stra-

tegien, og der er et vigtigt link til Kommissionens strategi for sektorintegration, som

DI gerne ser, at der er mere fokus på. DI er enig i, at se på tværs af energi, affald og

landbrug for at høste synergierne og optimere potentialerne for eksempelvis produk-

tion af grøn gas til energisektoren. DI henviser desuden til Kommissionens referen-

cer til relevansen af IE direktivet, sikring af et bæredygtigt biogasmarked, opmærk-

somheden på den historisk betingede metan emission fra lossepladser samt referen-

cer til revision af byspildevandsdirektivet og vigtigheden af god sammenhæng til

slamdirektivet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være opbakning til strategien blandt medlemsstaterne i er-

kendelse af, at metan er en kraftig drivhusgas. Det er særligt medlemsstater med et

ønske om at fremme anvendelse af biogas, som har udtalt sig positivt om strategien,

og som har koblet strategien sammen med at forbedre vilkårene for biogas i den

kommende revidering af lovrammen for gas.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissions nye metanemissionsstrategi velkommen.

Kommissionens prioriteter hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden

inden for klima og energi, herunder mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudlednin-

gerne i 2030 samt mål om klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen vurderer generelt, at det vil være nyttigt at få indført regler for måling,

rapportering og verificering af metanemissioner fra Nordsøen, som der lægges op til

i strategien. Det vil ligeledes være relevant at udforske standarder for forbrændings-

effektivitet for flaring, herunder omkostningseffektiviteten herved, selv om Danmark

allerede opfylder ideerne om at fjerne rutineflaring og venting. Regeringen har des-

uden noteret sig strategiens fokus på de internationale perspektiver, herunder et EU

overvågningsprogram (”observatory”)

og global udbredelse af rapporteringsstandar-

der, da klimaeffekten potentielt kan være stor, såfremt det opnås at få super-emitters

til at begrænse udledningerne.

Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU. Regerin-

gen ser gerne, at der tages højde for, at de mest omkostningseffektive tiltag for at

Side 9/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner

reducere drivhusgasemissionerne prioriteres først. Det gælder også i forhold til at

reducere metanemissionerne. Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er

vigtigt, at det internationale samarbejde på området styrkes med henblik på at styrke

emissionsreduktionerne på globalt niveau. Regeringen finder det ligeledes positivt,

at Kommissionen lægger op til øget anvendelse af biogas som led i den grønne om-

stilling til at indfri et opjusteret klimamål for 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen arbejder for, at et 2030-klimamål kan øges til 65 pct. under forudsætning

af, at udmøntningen af den ekstra reduktionsforpligtelse fra 55 pct. til 65 pct. ikke

medfører øgede reduktionsforpligtelser end det, der følger af det danske 70 pct.-

reduktionsmål. I forhandlingerne fokuseres lige nu på et mål på mindst 55 pct. i 2030,

som regeringen også kan støtte.

Regeringen støtter og vil aktivt deltage i arbejdet med at nedsætte en ekspertgruppe

og formulere en liste over mulige teknologier til reduktion af metanemissionerne. Et

øget fokus på reduktioner af metanemissioner kan bl.a. skabe efterspørgsel efter

teknologier, hvor Danmark kan have styrkepositioner.

Regeringen mener, at strategiens fokus på biogas som reduktionstiltag for husdyr-

gødning er fornuftig, men det må ikke begrænse strategiens omkostningseffektivitet

i form af manglende fokus på andre potentielt mere omkostningseffektive løsninger.

Regeringen bemærker, at strategien omtaler livscyklusanalyser, hvilket skal ses i

forhold til, at øvrig rapportering til EU er nationalt afgrænset.

Regeringen finder, at sammensætningen og implementeringen af et digitalt regn-

skabsmodul, herunder hvordan modulets beregninger kan forventes at se ud for

dansk landbrug, bør have særlig opmærksomhed. Regeringen vil i den kommende

revision af direktivet for industrielle emissioner arbejde for, at direktivet udvides til

også at omfatte muligheden for at regulere visse drivhusgasudledninger i de ikke-

kvotebelagte sektorer, blandt andet fra husdyrsproduktioner ved fx at inkludere

kvægbrug som ny industritype.

Regeringen vil arbejde for, at industriens og husdyrbrugenes emissioner af såvel

drivhusgasser, herunder metan, som for luftforurening reduceres samt for, at direkti-

vet bliver instrumentalt i fremme af cirkulær økonomi.

Regeringen vil arbejde for, at der kommer fokus på energi- og klimaeffekter i en re-

vision af byspildevandsdirektivet, samt at der kommer fokus på drivhusgasser, når

direktivet om spildevandsslam skal evalueres den kommende tid.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10