Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 72
Offentligt
2279810_0001.png
Udkast
side [1]
Fremsat den DD.MM. 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og
forskellige andre love
1)
(Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra
vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra
elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for
gasdetailmarkedet m.v.)
§1
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i
lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020 [og], foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om gasforsyning«.
2.
Overalt i loven, bortset fra § 60, ændres »transmissionsnet« til: »transmissionssystem« og
»transmissionsnettet« til: »transmissionssystemet«.
3.
Overalt i loven ændres »distributionsnet« til: »distributionssystem« og »distributionsnettet« til:
»distributionssystemet«.
4.
Overalt i loven ændres »naturgas« til: »gas«.
5.
Overalt i loven bortset fra §§ 2, stk. 4, og 10 a, ændres »naturgasforsyningsnettet« til:
»distributionssystemerne eller transmissionssystemet«.
6.
Overalt i loven ændres »transmissions- og distributionsnet« til: »transmissionssystemer og
distributionssystemer«.
7.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »naturgasforsyning« til: »gasforsyning«.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13.
juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende
2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om
fælles regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-
Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [2]
8.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»Loven finder anvendelse på transmission, distribution, oplagring og håndtering af flydende gas
(LNG) i gassystemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres og
transporteres i gassystemet. «
9.
§ 2, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Loven finder også anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse
kundeforhold. Loven finder endvidere også anvendelse for opstrømsanlæg og visse forhold
vedrørende bygasnet.«
10.
I
§ 2, stk. 4,
ændres »naturgasforsyningsnet« til: »gassystem«.
11.
I
§ 2, stk. 6,
ændres »naturgasmarked« til: »gasmarked«.
12.
§ 5
affattes således:
Ȥ 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade, at en eller flere kommuner, eller et
kommunalt selskab deltager i opgradering af biogas.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at tilladelse efter stk. 1, gives på en
række nærmere angivne vilkår, herunder forrentning af kapital, garantistillelse,
modregningsforhold, regnskabsmæssige forhold, selskabsform, sikkerhedsstillelse for sløjfning af
anlæg og varighed af tilladelsen.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende tilladelser og vilkår
efter stk. 1 og 2.«
13.
I
§ 6, nr. 1,
ændres »naturgasrørledning« til: »gasrørledning«.
14.
§ 6, nr. 2,
affattes således
»2) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk«.
15.
§ 6, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
16.
§ 6, nr. 4,
der bliver nr. 3, affattes således:
»3) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution, der er
ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering af ny og ændring af
eksisterende infrastruktur for at sikre distributionssystemerne på lang sigt kan tilfredsstille en
rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.«
17.
I
§ 6
indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 3, som nyt nummer:
»4) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas
med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [3]
18.
§ 6, nr. 7,
ophæves.
19.
I
§ 6
indsættes efter nr. 7, som nye numre:
»8) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning.
9) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner:
produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som
er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med
disse funktioner, men ikke er forbruger.«
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.
20.
I
§ 6
indsættes efter nr. 8, der bliver nr. 10, som nyt nummer:
»11) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til eget eller hovedsageligt til eget
husholdningsforbrug.«
Nr. 11-17 bliver herefter nr. 12-19.
21.
I
§ 6, nr. 10,
der bliver nr. 13, ændres »naturgasselskab« til: »gasselskab«.
22.
I
§ 6, nr. 13,
der bliver nr. 16, udgår »(flydende naturgas)«.
23.
§ 6, nr. 15, 16,
og
17,
der bliver nr. 18, 19 og 20, ophæves.
24.
I
§ 6, nr. 22,
indsættes som 2. pkt.:
»De enkelte delelementer af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner
og sammenkoblingspunkter.«
25.
I
§ 6 indsættes efter nr. 22,
som nyt nummer:
»23) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det
overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv
udnyttelse af et sammenhængende system«.
Nr. 23 og 24 bliver herefter nr. 24 og 25.
26.
§ 6, nr. 24,
der bliver nr. 25, ophæves.
27.
I
§ 6, nr. 25,
ændres »net« til: »tramsmissionssystemer«, og »opstrømsrørledningsnet og« til:
»opstrømrørledningsnet, opstrømsanlæg og«.
28.
§ 6, nr. 26,
ophæves.
Nr. 27 og 28 bliver herefter nr. 26 og 27.
29.
§ 6, nr. 27,
der bliver nr. 26, affattes således:
»26) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission, er
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [4]
ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets
infrastruktur for at sikre transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel
efter transmission af gas«.
30.
I
§ 6, indsættes efter nr. 27,
der bliver nr. 26,
som nyt nummer:
»27) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af
gas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsrørledningsanlæg.«
31.
Overskriften
til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Forbrugernes stilling«.
32.
§ 7
affattes således:
Ȥ
7.
En gasforbruger kan frit vælge gasleverandør og gasprodukt. Ved skift af gasleverandør må
gasforbrugeren ikke opkræves gebyr. Levering af gas til en gasforbruger forudsætter, at
gasforbrugeren og gasleverandøren har indgået en aftale om levering af gas.«
33.
Efter
§ 7 b
indsættes:
Ȥ
7 c.
En gasleverandør skal på anmodning og mod betaling levere ethvert produkt, som
gasleverandøren udbyder, til husholdningsforbrugere, jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2.
En gasleverandør kan kræve, at husholdningsforbrugeren stiller sikkerhed som vilkår for at
indgå en aftale om levering af gas eller for at fortsætte leveringen af gas, hvis der er særlig grund til
at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos husholdningsforbrugeren.
Sikkerhedens størrelse må ikke overstige gasleverandørens risiko i det konkrete tilfælde og kan
højst udgøre 5 måneders betaling. Gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden
gasleverandøren påbegynder eller fortsætter leveringen af gas.
Stk. 3.
En gasleverandør kan ikke hæve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger eller
foranstalte afbrydelse af gasforsyningen på grund af manglende betaling for gas, som allerede er
leveret.
Stk. 4.
En gasleverandør kan efter rimeligt varsel hæve aftalen om levering af gas til en
husholdningsforbruger, såfremt gasleverandøren har stillet krav om sikkerhed efter stk. 2, og
sikkerheden ikke er stillet inden for den frist, som gasleverandøren har fastsat. Leveringsaftalen kan
ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale, som sikrer den fremtidige betaling.
Stk. 5.
En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering af gas fra en gasleverandør, der i medfør
af stk. 4 har hævet sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt
det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder for gas, som er leveret.
Stk. 6.
En gasleverandør kan foranstalte afbrydelse af gasforsyningen til husholdningsforbrugeren,
når leverandøren ophæver aftalen efter stk. 4. Forsyningen kan ikke afbrydes, hvis
husholdningsforbrugeren modtager levering af gas fra en anden gasleverandør.
Stk. 7.
Husholdningsforbrugeren afholder omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [5]
Stk. 8.
En gasleverandørs afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger
kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i
lov om forbrugerklager.
Stk. 9.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandører overholder leveringspligten efter stk.
1-8.
Stk. 10.
Klima, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af
stk. 2, 4 og 6.
Stk. 11.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelser til
leveringspligten efter stk. 1.
§ 7 d.
Ejeren af en ejendom skal betale for levering af gas til et aftagenummer, der forsyner
ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-7. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke, hvis
ejeren selv eller en anden gasforbruger har indgået en aftale om levering af gas til aftagenummeret i
medfør af § 7.
Stk. 2.
Opsiger en gasforbruger sin aftale om levering af gas med en gasleverandør, og er der ikke
indgået en ny aftale om levering af gas til aftagenummeret, skal gasleverandøren uden ugrundet
ophold sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.
Stk. 3.
Meddelelsen efter stk. 2 skal som minimum indeholde en frist på mindst 5 hverdage til at
ejeren kan sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af gas. Meddelelsen skal endvidere
indeholde en aftale om levering af gas til aftagenummeret, og det skal fremgå, at ejeren bliver
bundet af denne aftale, hvis der ikke inden udløbet af fristen er indgået en anden aftale om levering
af gas fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Meddelelsen skal herudover indeholde
oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af den fremsendte aftale. Tidspunktet kan
tidligst fastsættes til tidspunktet for udløbet af fristen, medmindre andet er aftalt.
Stk. 4.
Ejeren bliver dog ikke bundet af aftalen, hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens
anmodning er blevet afbrudt inden udløbet af fristen efter § 3, stk. 1. Hvis ejeren anmoder
gasleverandøren om at afbryde gasforsyningen, skal gasleverandøren straks videresende
anmodningen til distributionsselskabet.
Stk. 5.
Vilkårene for aftalen, herunder prisen, skal svare til vilkårene for et gasprodukt, som
gasleverandøren markedsfører. Ejeren skal til enhver tid kunne opsige denne aftale med højst 1
måneds varsel til udgangen af en måned.
Stk. 6.
Ejeren skal betale for levering af gas til aftagenummeret til den pris, som er fastsat efter § 39
d, fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, og indtil der sker levering i henhold til aftalen
indeholdt i meddelelsen efter stk. 2en anden aftale, eller indtil forsyningen er afbrudt.
Stk. 7.
Gasleverandøren kan ikke anmode distributionsselskabet om at afbryde forsyningen til
aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre gasleverandøren ikke har været i stand til at få
kontakt til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.«
34.
§ 8
affattes således:
Ȥ
8.
Bevillingspligtige selskaber og Energinet skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne
på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.«
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [6]
35.
I
§ 9, stk. 1, nr. 1, og nr. 2,
ændres »naturgassikkerhed« til: »gassikkerhed«.
36.
I
§ 10 a,
ændres »naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter« til: »systemet«.
37.
Overskriften
til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Systemet, opstrømsrørledningsnet, opstrømsanlæg og bygasnet«.
38.
I
§ 11, stk. 1,
ændres »net« til: »systemer«.
39.
I
§ 11, stk. 1, nr. 1,
ændres »nettet« til: »systemet, jf. dog § 12, stk. 1, nr. 7 og 6 og § 14, stk. 1,
nr. 6 og 7«.
40.
I
§ 11, stk. 1, nr. 3,
ændres »nettet« til: »systemet«.
41.
I
§ 11, stk. 1, nr. 4,
ændres »forsyne brugerne af nettet« til: »oplyse systembrugerne og
sammenkoblede selskaber«, og »nettet« til: » systemet.«
42.
Efter
§ 11 c
indsættes:
Ȥ
11 d.
Distributionsselskaber skal uden ugrundet ophold efterkomme en anmodning fra en
gasleverandør til et aftagenummer om at afbryde gasforsyningen til aftagenummeret. Når
afbrydelsen er gennemført, skal distributionsselskabet oplyse gasleverandøren herom.
Stk. 2. Gasleverandører indberetter en gang om året alle gennemførte gasafbrydelser og
begrundelserne for afbrydelserne i anonymiseret form til Forsyningstilsynet i medfør af regler
fastsat i henhold til § 42 e, stk. 2.«
43.
I
§ 12, stk. 1, nr. 1,
ændres » til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg)« til:
»(opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2,«, og »samt« ændres til: »og«.
44.
I
§ 12, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »sikre«: »og måle«, og efter »fra« indsættes: »eller til«.
45.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) sikre den sikkerhedsmæssige fysiske forsvarlige balance i selskabets transmissionssystem,«
Nr. 6-7 bliver herefter nr. 7-8.
46.
I
§ 12, stk. 1, nr. 6,
der bliver nr. 7, affattes således:
»7) sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i
selskabets transmissionssystem uden nødvendige indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a «
47.
I
§ 12, stk. 1, nr. 7,
der bliver nr. 8, indsættes efter »den«: »nødvendige«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [7]
48.
§ 12 a,
affattes således:
Ȥ
12 A.
Den systemansvarlige virksomhed skal:
1) ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab bidrage til at sikre, at der skabes de
bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2, og
2) ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab bidrage til at sikre, at der skabes de
bedst mulige betingelser for forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2.
Den systemansvarlige virksomhed kan ud over det i stk. 1 nævnte tage andre initiativer med
henblik på at fremme konkurrencen på markeder for gas.
Stk. 3.
Den systemansvarlige virksomhed ud over det i stk. 1 og 2 nævnte kan, hvis nødvendigt og
rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende og helhedsorienterede koordinering eller
opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter §§ 10 a, 15 a, stk. 1, 20, stk. 1, 35 a, stk. 2
og 36 a, stk. 1.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den
systemansvarlige virksomheds forpligtelser efter stk. 1, 2 og 3, herunder om forholdet til andre
juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.«
49.
I
§ 13, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »nettet« til »transmissionssystemet«.
50.
I
§ 14, stk. 1, nr. 1,
ændres »forbrugere og anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet
(opgraderingsanlæg) til distributionsnettet« til: »anlæg til opgradering af biogas, jf. § 35 a, stk. 2
(opgraderingsanlæg) og forbrugere«.
51.
I
§ 14, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »sikre«: »og måle«, og »opgraderede biogas« ændres til
»gas«, og »injiceres i« ændres til »leveres til og fra«.
52.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) bistå transmissionsselskaber med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden,
4) samarbejde med transmissionsselskaber, herunder andre infrastrukturselskaber, i Danmark med
henblik på en effektiv udveksling af gas,
5) udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, som
offentliggøres, indsendes til klima- energi- og forsyningsministerens til udtalelse og stilles til
rådighed for transmissionsselskaber i Danmark,
6) i samarbejde med transmissionsselskaber, herunder den systemansvarlige virksomhed, sikre den
sikkerhedsmæssige fysisk forsvarlige balance i selskabets distributionssystem,
7) sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomiske
incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets distributionssystem uden
nødvendige indgreb efter nr. 6,«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 8 og 9.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [8]
53.
I
§ 14, stk. 1, nr. 3,
der bliver nr. 8, ændres »naturgasbesparelser« til: »gasbesparelser«,
»naturgasforbruger« ændres til: »forbruger«, og to steder ændres »naturgasforbrug« til:
»gasforbrug«.
54.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ
14 a.
Etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående
distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kan kun
foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan
kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for etableringen eller
ændringen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og
drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.
Stk. 2.
Hvis en ansøgning efter stk. 1 omfatter, påvirker, indebærer eller på anden måde berører
forhold omfattet af § 13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet, skal dette fremgå i ansøgningen.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om regler om gennemførelsen af
bestemmelserne i stk. 1 og 2.«
55.
I
§ 15, stk. 1, nr. 2,
ændres »forsyne brugerne af lageret med« til: »oplyse relevante
systembrugere og sammenkoblede selskaber om«.
56.
I
§ 15 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »naturgasforsyningsvirksomhed« til: »gasvirksomhed«, og
»naturgasforsyningen« til: »gasforsyningen«.
57.
I
§ 15 a, stk. 1, 2. pkt.
ændres »et tilstødende naturgasforsyningssystem« til:
»opstrømsrørledningsnet, opstrømsanlæg og bygasnet«.
58.
I
§ 15 b, stk. 1,
ændres »naturgasforsyningsvirksomhed« til: »gasvirksomhed«, og
»naturgasforsyningen« ændres til: »gasforsyningen«.
59.
I
§ 15 b, stk. 4,
ændres »naturgassystemet« til: »gassystemet«.
60.
Overskriften
før § 18 affattes således:
»Tredjepartsadgang«.
61.
I
§ 18, stk. 1,
ændres »benytte« til: »at få adgang til«, »transmissionsnet, distributionsnet og
LNG-faciliteter, samt,« ændres til: »gassystemet, og «, og »(systemet)« udgår.
62.
I
§ 18, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »benyttelse af systemet« til: »adgang efter stk. 1«, og
»transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet« til:
»relevante selskab inden for gassystemet«.
63.
I
§ 18, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »kriterier«: », jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [9]
64.
I
§ 20, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »naturgassen« til: »gassen«.
65.
I
§ 22,
ændres »naturgasselskab« til: »gasselskab«.
66.
Kapitel 4
ophæves.
67.
I
§ 27, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Prisen for produktet kan dog tillægges gasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til
Energistyrelsen som fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, som følge
af betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 5 og som følge af betalinger til Ankenævnet
på Energiområdet efter § 53 a for Ankenævnets eventuelt udspecificerede beløb for
myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen.«
68.
I
§ 28 c, stk. 4,
ændres
»naturgasdistributionsselskaber« til: »distributionsselskaber«.
69.
I
§ 29, stk. 1 og 2,
ændres »naturgasselskaber« til: »gasselskaber«.
70.
I
§ 29, stk. 3,
ændres »Naturgasselskaber« til: »Gasselskaber«.
71.
I
§ 30, stk. 1,
ændres »lov om naturgasforsyning « til: »lov om gasforsyning«.
72.
I
§ 34, stk. 1,
ændres »net« til: »systemet«.
73.
§ 34, stk. 3, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6,
ophæves.
74.
§ 35
ophæves.
75.
Overskriften
til kapitel 6 a affattes således:
»Kapitel 6 a
Levering af opgraderet biogas til systemet og renset biogas til bygasnet«.
76.
I
§ 35 a, stk. 1,
ændres »naturgaskvalitet« til: »behørig kvalitet.
77.
I
§ 35 a, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »net« til: »system«.
78.
I
§ 35 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres » netforstærkning og netudbygning « til: »etablering og
ændringer«.
79.
I
§ 35 a, stk. 5, nr. 3,
ændres »nettilslutningen« til: »tilslutningen«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0010.png
Udkast
side [10]
80.
I
§ 35 a, stk. 7,
ændres »nettilslutning« til »tilslutning«.
81.
Overskriften
før § 35 d affattes således:
»Pristillæg
til anvendelse af biogas
Administration af pristillæg«.
82.
Før § 35 g indsættes som ny overskrift:
»Pristillæg«.
83.
I
§ 35 g, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »naturgasprisen« til: »gasprisen«.
84.
Efter § 35 i indsættes som ny overskrift:
»Udbud af pristillæg«.
85.
§ 35 j
ophæves.
86.
Efter § 35 i indsættes før kapitel 6 b:
Ȥ 35 k.
Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder, der leveres til gassystemet.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.«
87.
Efter overskriften i kapitel 6 b indsættes:
Ȥ 35 l.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler og træffe beslutning om
fravigelse af frister og andre betingelser, som påhviler virksomheder i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf, og som har betydning for retten til at opnå pristillæg for opgraderet
biogas, som leveres til et sammenkoblet system, og for renset biogas, der leveres til et bygasnet, jf.
§§ 35 d-i, når det som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19-epidemien må anses for
umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for de pågældende virksomheder at opfylde disse frister
eller betingelser.«
88.
Overskriften
til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Priser og betingelser for gas«.
89.
Overskriften
før § 36 affattes således:
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [11]
»Gasselskabernes priser og betingelser«.
90.
I
§ 36 a,
indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3 og 4:
»Stk.
3.
Priserne for ydelser fra en kollektiv gasvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag,
der erlægges ved overdragelse af virksomheder.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold, der muliggør
differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.«
91
I
§ 37, stk. 1,
udgår »og forsyningspligtige selskaber«.
92.
§ 37, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
93.
I
§ 37, stk. 2,
indsættes efter »objektive«: », gennemsigtige«.
94.
§ 37, stk. 3 og 4,
ophæves
95.
§ 37 a
affattes således
Ȥ
37 a.
Priser for ydelser fra distributionsselskaberne fastsættes i overensstemmelse med en
indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årlige indtægtsrammer for distributionsselskaber med
henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af kapital.
Stk. 2.
Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved
indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en
reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en
forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3 og 6, og justeres
efter stk. 4, nr. 4 og 5.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af
indtægtsrammen for distributionsselskabernes regning.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen
og om længden af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme
dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre
selskaber
2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om fremadrettede omkostninger,
opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet, jf. § 14, nr. 5, og om
frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af
forrentningsgrundlag om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om
justering samt konsekvens af fristoverskridelse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for distributionsselskaber
5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge
af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr.
6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [12]
6) Opgørelse og afvikling af differencer.
7) Indregning af indtægter og omkostninger knyttet til distributionsselskabernes
energispareindsats.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er
nødvendigt for, at selskaberne kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i loven, i bestemmelser
fastsat i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har
pålagt Energinet.
Stk. 6.
Distributionsselskaber skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber
for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør
reguleringsregnskaberne.
Stk. 7.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 6,
herunder om indhold, opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendelsen skal ske
elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system og frist for indsendelse samt
konsekvens af fristoverskridelse.«
96.
I
§ 37 b, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Til prisen for naturgas kan herudover medregnes naturgasleverandørernes omkostninger som følge
af betalinger til Energistyrelsen som fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24,
stk. 3, som følge af betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 5 og som følge af betalinger
til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a for Ankenævnets eventuelt udspecificerede beløb for
myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen.«
97.
I
§ 37 b, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt.:
»og eventuelt medregnede omkostninger efter stk. 3, 3. pkt. «
98.
§ 37 b
ophæves.
99.
Efter
§ 39
indsættes:
Ȥ
39 a.
En gasleverandør skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om
markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes
rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 7 c.
Stk. 2.
En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om
alle gasleverandørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside.
Gasleverandøren skal tillige indberette disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.
Stk. 3.
En gasleverandør skal behandle klager fra gasleverandørens forbrugere.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3.
Forsyningstilsynet kan meddele påbud om omgående berigtigelse af forholdet til en gasleverandør,
som ikke overholder stk. 1-3.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af
bestemmelserne i stk. 1-3.
§ 39 b.
Afbryder distributionsselskabet eller transmissionsselskabet sin ydelse til en gasleverandør,
på grund af manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser for anvendelse af
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [13]
transmissions- eller distributionssystemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne
gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.
Stk. 2.
Bliver en gasleverandør taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har
rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionsselskabet, at
gasleverandørens virksomhed videreføres, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne
gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c. Rekonstruktør eller
kurator skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning
meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.
§ 39 c.
Distributionsselskabet indhenter en gang årligt tilkendegivelser fra gasleverandørerne om
deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39
b, stk. 1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre og
på gasforbrugere med forbrug på op til 300.000 m
3
gas om året eller på 300.000 m
3
gas om året og
derover. Tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres
tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2,
eller der er indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.
Stk. 2.
Distributionsselskabet sikrer, at aftagenumre med et forbrug på 300.000 m
3
gas om året og
derover kan identificeres.
Stk. 3.
Ophører en gasleverandør med at levere gas som følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b,
stk. 1 eller 2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold gasleverandørens
aftagenumre og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er kommet med en
tilkendegivelse efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.
Stk. 4.
Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet ophold de gasleverandører, der skal overtage
aftagenumre, at der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.
Stk. 5.
Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de gasforbrugere,
hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysning
om navnet på gasleverandøren, en begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne
gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til regler udstedt efter § 7 a. Aftalens
bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.
Stk. 6.
Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og
gasforbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7.
Leveringsaftalen er bindende uden gasforbrugerens accept.
Stk. 7.
Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk.
3, udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.
Stk. 8.
Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er givet, foretager distributionsselskabet uden
ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde den eller de største gasleverandører
regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved
indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har
modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet.
Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af
aftagenumre, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [14]
en ligelig fordeling af aftagenumrene mellem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til
gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1.
§ 39 d.
For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 c, stk. 7, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter
Forsyningstilsynet en pris svarende til prisen på et relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes
efter stk. 3.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal for
gaspriser, der er nævnt i § 42 d.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet fastlægger senest den 1. december hvert år det gasprodukt og det tillæg,
der er nævnt i stk. 1, for det følgende kalenderår. Tillægget skal være udtryk for niveauet for de
tillæg, som anvendes på gasmarkedet i forhold til det relevante gasprodukt, jf. stk. 1.
Tillægget til det relevante gasprodukt indeholder endvidere distributionstariffer, betaling for
omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift
af naturgas og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven.«
100.
I
§ 40, stk. 1,
ændres », LNG- og forsyningspligtige selskaber« til: »og LNG-selskaber«.
101.
I
§ 40, stk. 1, nr. 2,
ændres »LNG- og forsyningspligtydelserne« til: »og LNG-ydelserne«.
102.
I
§ 42 a, stk. 4,
ændres »naturgasleverandørerne« til: »gasleverandørerne«.
103.
Efter
§ 42 c
indsættes:
Ȥ
42 d.
Forsyningstilsynet har ansvaret for at eje og drive en prisportal for priser, rabatter og vilkår
for forbrugere på det danske detailmarked for gas.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har den
fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund.
Stk. 3
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at prisportalen skal sælges, hvis
Forsyningstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om gasleverandørernes indberetninger til
prisportalen efter § 39 a, stk. 2.
§ 42 e.
Forsyningstilsynet udarbejder årligt en statistik over forsyningsafbrydelser og
begrundelserne herfor. Forsyningstilsynet offentliggør statistikken på tilsynets hjemmeside.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om gasleverandørernes indberetning af
forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter § 11 d, stk. 2.«
104.
I
§ 44, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »net« til »system«.
105.
§ 44, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
106.
I
§ 44, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 2, udgår » og stk. 2«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [15]
107.
I
§ 45, stk. 1,
og
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »naturgasleverandører« til: »gasleverandører«.
108.
I
§ 45 a, stk. 3,
ændres »naturgasleverandør« til: »gasleverandør«.
109.
§ 45 a, stk. 3,
ophæves.
110.
I
§ 45 b, stk. 1,
ændres »Naturgasleverandører« til: »Gasleverandører«.
111.
I
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Naturgasselskaber« til: »Gasselskaber«.
112.
I
§ 47, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »naturgasselskabet« til: »gasselskabet«.
113.
I
§ 47, stk. 2,
ændres »Naturgasselskaber« til: »Gasselskaber«.
114.
I
§ 47, stk. 2, nr. 2,
ændres »naturgasaktiviteter« til: »gasaktiviteter«.
115.
I
§ 47, stk. 2, nr. 4,
ændres »ikke naturgasrelaterede« til: »ikkegasrelaterede«.
116.
I
§ 47, stk. 3,
ændres »naturgasselskaber« til: »gasselskaber«.
117.
I
§ 49, stk. 1,
ophæves nr. 5.
Nr. 6-8 bliver til nr. 5-7.
118.
I
§ 53 a
ændres »el-, naturgas- og varmeforsyningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om
gasforsyning og lov om varmeforsyning«.
119.
I
§ 55, stk. 1,
ændres »naturgastransmissionsanlæg« til: »transmissionsanlæg«.
120.
I
§ 55
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Til etablering og drift af de nødvendige distributionsanlæg i henhold til § 14 a kan klima-,
energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes
ekspropriation vedrørende fast ejendom.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
121.
I
§ 55, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 3«.
123.
I
§ 56, stk. 2,
ændres »naturgasvirksomhed« til: »gasvirksomhed«.
§2
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. [XX af DD.MM.ÅÅÅÅ], som
ændret ved […], foretages følgende ændringer:
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0016.png
Udkast
side [16]
1.
I
§ 43 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt. og § 43 j, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »lov om
naturgasforsyning« til »lov om gasforsyning«.
2.
To steder i
§ 43 e, stk. 1,
ændres »naturgasprisen« til: »gasprisen«.
3.
I
§ 43 e, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »naturgas« til: »gas«.
4.
Efter § 43 j indsættes som ny overskrift:
»Udbud af støtte«.
5.
Efter § 43 j indsættes før overskriften før § 44:
Ȥ 43 k.
Denne bestemmelse omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller
produkter fra elektricitet.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022- 2030.
§3
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.
2.
I
§ 2, stk. 1,
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«
3.
I
§ 2
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ved naturgas forstås i denne lov gas, som omfattet af § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4.
I
§ 2 c, stk. 3,
ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 6,«.
5.
I § 2 d, stk. 5,
ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 6,«.
6.
I
§ 16, stk. 1,
ændres »naturgasforsyning« til »gasforsyning«.
7.
I
§ 27 a, 1. pkt.,
ændres »el-, naturgas- og varmeforsyningslovene« til: »lov om elforsyning, lov
om gasforsyning og lov om varmeforsyning«.
§4
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. [1100 af 1. juli 2020], som
ændret ved
[…],
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 2,
ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0017.png
Udkast
side [17]
§5
I lov om elforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. [XX af DD.MM.ÅÅÅÅ], som ændret ved […],
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.
2.
I
§ 20 b, stk. 3,
ændres »naturgasdistributionsvirksomhed« til: »gasdistributionsvirksomhed«.
3.
§ 58 c, stk. 1,
ændres »naturgas« til: »gas«.
4.
I
§ 91 a, 1. pkt.,
ændres » el-, naturgas- og varmeforsyningslovene « til »lov om elforsyning, lov
om gasforsyning og lov om varmeforsyning«.
§6
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. [XX af DD.MM.ÅÅÅÅ], som ændret ved [Lov
om
ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af
formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og
fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)],
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.
2.
I
§ 12, stk. 1, nr. 1,
ændres »naturgasrelaterede« til: »gasrelaterede«.
3.
I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »naturgasrelaterede« til: »gasrelaterede«.
4.
I
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »naturgasdistributionsvirksomhed« til:
»gasdistributionsvirksomhed«.
§7
I lov om Forsyningstilsynet, jf. lovbekendtgørelse nr. [XX af DD.MM.ÅÅÅÅ], som ændret ved
[…],
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
og i
§ 11, stk. 1,
ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om
gasforsyning«.
§8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 54, nr. 117 og nr. 118 træder i kraft den 30. juni 2021.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 86
og § 2, nr. 5.
Stk. 4.
§ 6, nr. 7, § 6, nr. 11, § 7, §§ 7 c-d, § 8, § 11 d, kapitel 4, § 37, stk. 1, § 37 b, §§ 39 b-d, §
40, stk. 1, § 40, stk. 1, nr. 2, §§ 42 e og § 45 a, stk. 3, i lov om gasforsyning som affattet ved denne
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [18]
lovs § 1, nr. 18, 20, 32, 33, 34, 42, 66, 91, 98, 99, 100, 101, 103 og 109 finder anvendelse fra den 1.
april 2023.
Stk. 5.
De hidtil gældende regler i
§ 37, stk. 3, § 37 a, stk. 2 og 6, og § 50, stk. 1, i lov om
naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, finder anvendelse
for så vidt
angår de gældende indtægtsrammer og reguleringsregnskaber indtil den 31. december 2023.
Stk. 6.Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 5.
Stk. 7.
Lovens § 1, nr. 105 træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 8.
Lovens § 1, nr. 74, nr. 106 og nr. 117 træder i kraft den 1. januar 2023.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0019.png
Udkast
side [19]
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1.
Indpasning af gas fra vedvarende energikilder
3.1.1.
Lov om naturgasforsynings titel og begrebet naturgas
3.1.1.1 Gældende ret
3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.1.2.
EU-direktiv om blandt andet gasser fra vedvarende energikilder
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.1.3.
Tilbageføring af opgraderet biogas fra distributionssystemer til
transmissionssystemet, snitflader og systemansvar
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.1.4
Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder
3.1.4.1 Gældende ret
3.1.4.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.1.5
Udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra
elektricitet (Power-to-X)
3.1.5.1 Gældende ret
3.1.5.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.1.6.
Kommunale selskaber i gassektoren
3.1.6.1. Gældende ret
3.1.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.2.
Justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber
3.2.1.
Gældende ret
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0020.png
Udkast
side [20]
3.2.2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.3.
Justering af reglerne for detailmarkedet for gas m.v.
3.3.1.
Afskaffelse af forsyningspligt og indførelse af leveringspligt
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.3.2
Håndtering af dårlige betalere
3.3.2.1 Gældende ret
3.3.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.3.3.
En gasforbrugers flytning til ny adresse
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.3.4.
Sikring af gasforbrugere ved konkurs eller lignende
3.3.4.1. Gældende ret
3.3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.3.5.
Prisportal for gasprodukter
3.3.5.1 Gældende ret
3.3.5.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Omkostninger som følge af betaling for myndighedsbehandling som en del
af prisen for prisregulerede gasprodukter
3.4.1.
Gældende ret
3.4.2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.5.
Ordensmæssige ændringer
3.5.1.
Lov om naturgasforsynings anvendelsesområde
3.5.1.1. Gældende ret
3.5.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede
ordning
3.5.2.
Begrebsforenkling og systematisering
3.5.2.1. Gældende ret
3.5.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede
ordning
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
3.4.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0021.png
Udkast
side [21]
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre indpasning af gas fra vedvarende energikilder, at få en effektiv
regulering af danske gasdistributionsselskaber og at justere i markedsdesignet for det danske
detailmarked for gas. Den danske gassektor står over for en markant omstilling til et grønt
gassystem med indpasning af gas fra vedvarende energikilder og forventning om et faldende
gasforbrug og udfasning af anvendelsen af naturgas. Det kræver, at naturgasforsyningsloven
tilpasses, så den i højere grad understøtter den grønne omstilling.
Lovforslaget udmønter endvidere dele af Klimaaftale for energi og industri indgået den 22. juni
2020 mellem den nuværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet.
Det foreslås for det første, at loven i højere grad tilpasses den grønne omstilling. Lovens nuværende
fokus på fossil gas foreslås ændret, da gassektoren
–
både i Danmark og i resten af EU står over for
en markant transition fra forsyning af fossil naturgas til gasser fra vedvarende energikilder. Allerede
i dag regulerer loven en stigende procentdel andre gasser fra vedvarende energikilder, hvilket der
skal tages højde for. Samtidig opnås en ensretning med andre forsyningslove som lov om
elforsyning og lov om varmeforsyning. Herudover foreslås en række bestemmelser om og ansvar
for henholdsvis distributionsselskaber og transmissionsselskaber præciseret. Hermed gøres det
klarere, at der allerede nu er stigende mængder biogas, der skal transporteres fra de lokale
distributionsområder til transmissionssystemet. Lovforslaget vil præcisere, at
transmissionsselskabet er ansvarlig for at løse kapacitetsudfordringen. Som konsekvens heraf
foreslås en række ændringer i lovens terminologi, herunder at lovens titel ændres fra »lov om
naturgasforsyning« til »lov om gasforsyning«, og at gastransmissionssystemet og
gasdistributionssystemer sammen med gaslager og LNG-terminaler udgør gassystemet, mens øvrig
gasinfrastruktur betegnes som net, herunder opstrømsrørledningsnet og bygasnet.
Det foreslås for det andet, at lovforslaget, som et element i omstillingen til et grønt gassystem,
sikrer, at der kan afholdes udbud for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder
i perioden 2022-2030, og at der kan afholdes udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer
eller produkter fra elektricitet (Power-to-X) i perioden 2022-2030. Udbuddene for opgraderet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [22]
biogas
foreslås for det tredje, at de
energikilder vil
rammer
til at
den økonomiske regulering af
Det
og andre gasser fra vedvarende
overordnede
bidrage
for
sikre regeringens målsætning
om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.
gasdistributionsselskaber justeres som opfølgning på den gennemførte konsolidering af
gasdistributionssektoren. Den 1. juni 2017 indgik den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en
stemmeaftale om konsolidering af naturgasdistributionssektoren. I forlængelse af stemmeaftalen
blev de to fælleskommunale gasdistributionsselskaber købt af Energinet. Sammen med det tidligere
DONG gasdistributionsselskab, der blev købt af Energinet i 2017, er de tre selskaber samlet under
det fælles moderselskab, Evida. Gasdistributionsselskaberne er således blevet samlet i et statsligt
selskab. Den nærmere regulering af distributionsselskaberne skal derfor justeres, herunder for at
sikre det rette fremtidige behov for distributionskapacitet, og dette skal bl.a. ske ved at indføre et
fremadrettet element i den økonomisk regulering, som vil kunne understøtte den grønne omstilling.
Den foreslåede økonomiske regulering skal skabe øget gennemsigtighed om økonomien samt styrke
incitamenterne til effektiv drift og hensigtsmæssige investeringer, herunder en effektiv afvejning
mellem investeringer i infrastruktur og markedsbaserede løsninger, der både på kort og langt sigte
kan sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn omstilling. Der foreslås samtidigt en
justering af en række konkrete forhold i den økonomiske regulering, blandt andet for at justere
metoden, som skal anvendes ved beregning af selskabernes effektiviseringspotentiale. Efter
inspiration fra aftalen om fremtidig økonomisk regulering af Energinet fra 2018 foreslås det
endvidere, at den nærmere regulering fastsættes af Forsyningstilsynet, og at indtægtsrammen
fastsættes af Forsyningstilsynet på baggrund af både de faktiske og de forventede omkostninger.
Det foreslås for det fjerde at ændre i markedsdesignet for detailmarkedet for gas til gavn for
forbrugerne og konkurrencen og for at harmonisere gasmarkedet med elmarkedet, hvor det er
muligt og hensigtsmæssigt. Det foreslås derfor, at der indføres en leveringspligt i stedet for den
nuværende forsyningspligtregulering, hvor visse forbrugere stadig modtager et prisreguleret
gasprodukt. Dette er allerede sket på elområdet. Det foreslås også at give Forsyningstilsynet
ansvaret for at eje og drive prisportalen for det danske detailmarked for gas. Forsyningstilsynet har
allerede ansvaret for prisportalen for elmarkedet, Elpris.dk.
Det foreslås for det femte, at der tages højde for, at gasleverandørerne har omkostninger til
gebyrbetaling til Forsyningstilsynet i forbindelse med, at gasleverandørernes skal levere det
forsyningspligtige gasprodukt. Ændringen vil gælde indtil forsyningspligten ophæves, hvilket efter
lovforslaget vil ske, når den nuværende forsyningspligt-bevilling udløber den 31. marts 2023.
Endelig vil lovforslaget indeholde en række tekniske justeringer.
2. Baggrund
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [23]
På baggrund af regeringens målsætning af 70 pct. reduktion af CO2-udledningen foreslås ændringer
til bedre sikring af indfasningen af gas fra vedvarende energikilder i det eksisterende gassystem.
Som opfølgning på konsolideringen af gasdistributionen foreslås det endvidere at justere såvel den
økonomiske regulering af distributionen som reguleringen af detailmarkedet.
Indfrielsen af Danmarks klimamål indebærer, at det danske gassystems rolle vil blive markant
ændret de kommende år. Energistyrelsens analyseforudsætningerne (AF20) angiver et sandsynligt
udviklingsforløb for det danske el- og gassystem frem mod 2040. Frem mod 2040 anslås det, at der
vil komme betydeligt mere grøn gas i gassystemet, og at den grønne gas vil udgøre en markant
stigende andel af det danske gasforbrug. Der estimeres en markant stigning af grøn gas i systemet.
Sammenholdt med et faldende gasforbrug betyder det, at grøn gas udgør ca. 65% af det danske
gasforbrug i 2030. I 2040 antages det, at hele det danske gasforbrug dækkes af grøn gas.
Den 1. juni 2017 indgik den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti »Stemmeaftale om
konsolidering af naturgasdistributionssektoren«. Med stemmeaftalen skal gasdistributionssystemet
forblive i offentligt eje, og der skal arbejdes for dannelsen af et statsligt selskab.
Konsolideringen af gasdistributionen har medført ændringer i gassektorens grundvilkår, og sammen
med klimamålene tilskynder det til en opdatering af eksisterende lovgivning for at sikre en
omkostningseffektiv omstilling af distributionen under hensyntagen til både den langsigtede grønne
omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling, konkurrenceevne, sunde offentlige finanser og
beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.
Som opfølgning på den tværministerielle arbejdsgruppes rapport »En effektiv gassektor« fra februar
2016, hvori det bl.a. anbefales at justere lovgivningen på detailmarkedet for gas med udgangspunkt
i anbefalingerne fra Elreguleringsudvalget (december 2014), er der behov for at tage stilling til en
justering af markedsdesignet for detailmarkedet for gas til gavn for forbrugerne og konkurrencen.
En ændring af loven kan samtidig bidrage til at skabe større ensartethed mellem detailmarkedet for
el og detailmarkedet for gas, hvilket også blev anbefalet i rapporten fra 2016. Dette kan forventes,
at dette vil kunne bidrage til at skabe bedre vilkår for innovative løsninger i markedet, som i højere
grad omfatter både elmarkedet og gasmarkedet, herunder gennem multiforsyning.
Endvidere vil lovforslaget blive udarbejdet som rammelovgivning, så der er fleksibilitet til løbende
justeringer inden for rammerne.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indpasning af gas fra vedvarende energikilder
3.1.1. Lov om naturgasforsynings titel og begrebet naturgas
3.1.1.1. Gældende ret
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [24]
Titlen på lov om naturgasforsyning tager afsæt i fossil gas. Afsættet i fossil gas har betydning for
lovens udgangspunkt for anvendelsesområdet, der er beskrevet i § 2, stk. 1.
Det fremgår § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og
oplagring af naturgas, herunder flydende naturgas (LNG), og at loven desuden finder anvendelse på
tilstødende naturgasforsyningssystemer.
Det fremgår dog af lovens § 2, stk. 2, at lovens regler også finder anvendelse på andre gasser såsom
biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan
injiceres og transporteres gennem naturgassystemet. Loven regulerer med andre ord de gasser, der
teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet
–
uanset om de er fra fossile eller fra vedvarende
energikilder.
Bestemmelser om kvaliteten af den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres
gennem gasinfrastruktur, fremgår af lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og
gasmateriel (gassikkerhedsloven). Det fremgår af § 5, i gassikkerhedsloven, at Erhvervsministeren
kan fastsætte regler om blandt andet gaskvalitet inden for gassikkerhedslovens anvendelsesområde.
Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte bekendtgørelse nr. 230 af 21. marts 2018 om gaskvalitet,
der blandt andet omfatter brint og biogas, som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres
gennem naturgassystemet som omtalt i lov om naturgasforsynings § 2, stk. 2. Dermed kan andre
typer gas end fossil naturgas allerede i dag teknisk og sikkert injiceres og transporteres, men navnlig
gælder det i dag biogas, der opgraderes til behørig kvalitet (opgraderet biogas).
3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Hovedformålet med lov om naturgasforsyning har oprindeligt været at sikre en regulering af
naturgassen som energikilde og dens tilhørende nødvendige overordnede infrastruktur. Det er sket
ved at fastsætte en række grundlæggende principper for gasinfrastrukturen, som betragtes som et
naturligt monopol.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den eksplicitte omtale af naturgas i
loven ikke længere stemmer overens med den faktiske virkelighed, der gælder i dag. Dels finder
loven allerede i dag anvendelse på andre typer gas end alene fossil gas, jf. lovens § 2, stk. 2. Dels
finder loven ikke alene anvendelse på andre typer gas, men sikrer også ret til, at opgraderet biogas
kan blive injiceret og transporteret i gassystemet, jf. lov om naturgasforsynings § 35 a, stk. 1.
Efter injicering blandes den grønne opgraderede biogas med den gas, der er i gasinfrastrukturen på
tidspunktet for injiceringen. Injiceringen sker løbende, og der er derfor tale om en kontinuerlig
sammenblanding af gasser med forskellig oprindelse
–
forudsat, at gasserne lever op til de tekniske
normer, der stilles for gas i den pågældende del af gasinfrastrukturen, hvor de injiceres
–
det vil sige
har behørig kvalitet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [25]
Gassen i gasinfrastrukturen i dag er derfor hverken 100 pct. fossil naturgas eller 100 pct. gasser fra
vedvarende energikilder, da der er tale om et blandingsprodukt, der blandt andet afhænger af de
lokale produktionsmængder af gasser fra vedvarende energikilder. Det bemærkes, at undertiden
anvendes betegnelsen
naturgas
som begreb for den sammensætning af gasser med blandet ophav,
der er at finde i gasinfrastrukturen.
Det må forudses, at der i de kommende år også kan blive tale om injicering af yderligere typer
gasser fra vedvarende energikilder såsom brint. Navnlig fremhæves, at selvom reglerne i
gassikkerhedsloven ikke nødvendigvis giver adgang til injicering og transport af brint i
gasinfrastrukturen i dag, er reglerne dog forberedt til at kunne give en sådan adgang.
Under forudsætning af, at sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i
gassystemet, bør lov om naturgasforsyning netop også på en gennemsigtig måde regulere sådanne
gasser, når eller hvis de injiceres og transporteres i gassystemet. Der tages fat på dette arbejde med
lovforslaget.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der samlet set er en umiddelbar
manglende sammenhæng mellem lovens titel og lovens faktiske anvendelsesområde. Brugen af
betegnelsen naturgas relaterer sig som nævnt til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse,
og afspejler ikke den gældende blanding af gas fra fossile kilder og gasser fra vedvarende
energikilder i gassystemet.
Uoverensstemmelsen afspejles eksempelvis med den gældende opbygning af bestemmelsen om
anvendelsesområdet i lovens § 2. Lovens klare udgangspunkt gives i § 2, stk. 1, der har et tydeligt
fokus på naturgas, som opfattes som ren fossil energi. I lovens § 2, stk. 2, er der imidlertid en
betragtelig og væsentlig undtagelse til lovens udgangspunkt. Lovens § 2, stk. 2, sikrer navnlig, at
loven også finder anvendeles for biogas og andre typer gas (eventuelt brint), der teknisk og sikkert
injiceres og transporteres i gassystemet. Det betyder rent lovteknisk og formidlingsteknisk, at fokus
vil være fossil naturgas.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at dette ikke længere er retvisende, idet
gasser fra vedvarende energikilder i dag udgør ca. 18 pct. af de leverede mængder.
Med lovforslaget foreslås det at ændre brugen af betegnelsen naturgas overalt i lov om
naturgasforsyning, for at sikre et mere tidssvarende terminologi i loven. Ændringen vil præcisere, at
loven generelt finder anvendelse på alle typer gasser, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Enkelte steder lader begrebet naturgas sig dog ikke ændre med overalt-ændringerne. I
sådanne tilfælde vil ændringerne fremgå enkeltvis.
Som en konsekvens af, at betegnelsen naturgas foreslås ændret, foreslås ligeledes en række
konsekvensændringer i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 2.
februar 2020, og i andre love, der henviser til lov om naturgasforsyning.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [26]
Det bemærkes særligt om konsekvensændringen i lov om varmeforsyning, at anvendelsesområdet for lov om
varmeforsyning er kollektive varmeforsyningsanlæg. Kollektive varmeforsyningsanlæg omfatter efter lovens
§ 2, stk. 1, bl.a. anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas.
Lov om varmeforsyning indeholder ikke en definition af naturgas, men opererer med en sondring
mellem naturgas og andre brændbare gasarter. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at afspejle den
terminologiske ændringen i lov om naturgasforsyning ved en tilsvarende ændret ordbrug i lov om
varmeforsyning. Det skyldes, at lov om varmeforsyning, som nævnt ovenfor, skelner mellem flere
typer af gas. Det vil derfor ikke være meningsfuldt blot at ændre betegnelsen »naturgas« til blot
»gas«. I stedet defineres naturgas som den gas, hvor lov om naturgasforsyning finder anvendelse.
3.1.2. EU-direktiv om blandt andet gasser fra vedvarende energikilder
3.1.2.1. Gældende ret
Det fremgår af art. 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11.
december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (herefter VE2-
direktivet), at medlemsstaterne vurderer, når det er relevant, behovet for udvidelse af den bestående
gasnetinfrastruktur (red. gasinfrastruktur) for at lette inddragelsen af gas fra vedvarende
energikilder.
Om udvidelser og ændringer på det overordnede transmissionsniveau fremgår det af § 13 i lov om
naturgasforsyning, og § 4, stk. 1, jf. stk. 3, i lov om Energinet, at etablering af nye transmissionsnet
og væsentlige ændringer i bestående transmissionsnet kun kan ske, hvis der dels er tilstrækkeligt
behov for udbygningen/ændringen, og der gives tilladelse til udbygningen/ændringen af klima-,
energi- og forsyningsministeren. Proceduren i § 4 i lov om Energinet finder endvidere også
anvendelse på den anden del af det overordnede gasinfrastruktursniveau, opstrøm, jf. § 4, stk. 8, i
lov om Energinet.
Det fremgår endvidere af § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at i områder, som er forsynet fra
det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber efter anmodning fra
ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet
(opgraderingsanlæg) til naturgasforsyningsnettet.
Det fremgår herudover af § 55, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at der til etablering og drift af de
nødvendige naturgastransmissionsanlæg kan gives tilladelse til at iværksætte ekspropriation
vedrørende fast ejendom, når almenvellet kræver det. Tilsvarende kan der også i henhold til § 55,
stk. 3, for udvidelser af transmissionssystemet i forbindelse med retten til tilslutning af et
opgraderingsanlæg for biogas efter lovens § 35 a, stk. 1, gives tilladelse til at iværksætte
ekspropriation vedrørende fast ejendom, når almenvellet kræver det.
Endelig fremgår det af § 55, stk. 4, at ekspropriation i henhold til stk. 1 og 2 finder sted efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [27]
Om udvidelser og ændringer på de lokale distributionsniveauer fremgår det af § 2, stk. 3, i lov om
varmeforsyning, at i lovens kapitel 2 og 3 omfatter begrebet
kollektive varmeforsyningsanlæg
tillige
distributionsnet til fremføring af naturgas. Efter lovens § 3, stk. 1, påhviler det
kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaberne og andre berørte parter at udføre en
planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen skal godkende projekter for etablering af nye varmeforsyningsanlæg eller
udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.
Det fremgår endvidere af § 16, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at der for etableringen af et
godkendt kollektivt varmeforsyningsanlægs nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og
de til en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas
til andre formål end rumopvarmning, kan der ved ekspropriation 1) erhverves ejendomsret til
arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger samt tilbehør hertil,
2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at
udøve en særlig råden over fast ejendom, og 3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller
ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre
rettigheder over fast ejendom.
Det fremgår herudover i § 16, jf. § 17, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at beslutningen om
ekspropriation træffes af kommunalbestyrelsen. Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 2, i lov om
varmeforsyning medfører, at bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 99-102 finder tilsvarende
anvendelse ved ekspropriationens gennemførelse. Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 3, i lov
om varmeforsyning medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan, hvis der for samme
anlæg skal ske ekspropriation i flere kommuner, bestemme, at ekspropriationen skal ske efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.
Endelig fremgår det af lov om naturgasforsynings § 55, stk. 3, at kommunalbestyrelsen også for
udvidelser af distributionssystemerne kan, når der er opnået ret til tilslutning af et
opgraderingsanlæg efter lov om naturgasforsynings § 35 a, stk. 1, give tilladelse til at iværksætte
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Kommunalbestyrelsens gennemførelse af ekspropriationsforretningerne for sådanne tilslutninger af
opgraderingsanlæg finder sted efter reglerne i lov om varmeforsyning, jf. lov om naturgasforsynings
§ 55, stk. 5.
3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Godkendelse af ny gasinfrastruktur er delt mellem forskellige love i dag. Den overordnede
gasinfrastruktur
–
transmission og opstrøm
–
følger lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.
Godkendelse af behovet for ny lokal gasinfrastruktur
–
distribution
–
følger af lov om
varmeforsyning.
Det følger således af lov om varmeforsyning, at regler om gasdistributionsinfrastruktur i
udgangspunktet findes her. Bestemmelserne i lov om varmeforsyning har dog sit udgangspunkt i
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [28]
lovens formål
–
varmeforsyning
–
men med nødvendige praktiske, konkrete udvidelser til andet end
varmeforsyning i et vist omfang.
Reglerne i lov om varmeforsyning er netop udformet sådan, at de eksisterende
gasdistributionsområder indeholder blandede formål til både opvarmning, men også industriformål -
såkaldt procesformål i lov om varmeforsynings terminologi. Det betyder umiddelbart, at hvis et nyt
industriområde i relation til et eksisterende gasdistributionsområde har haft behov for
naturgasforsyning, er et sådan infrastrukturprojekt om udvidelse af gasdistributionsområdet til
industriområdet både godkendt efter projektbekendtgørelsen og ekspropriationerne er gennemført
efter reglerne i lov om varmeforsyning.
Det bemærkes om lov om varmeforsyning, at naturgasanlæg udgik af lovens anvendelsesområde
ved lov nr. 451 af 31. maj 2000. I det samtidige forslag om en ny lov om naturgasforsyning indgik
bl.a. bestemmelser om regulering af priser for naturgas. I konsekvens heraf udgik bestemmelserne
om naturgasforsyning af varmeforsyningsloven. På grund af den nære sammenhæng med
varmeforsyningslovens planlægningsbestemmelser, jf. varmeforsyningslovens kapitel 2, blev det
dog fundet hensigtsmæssigt at lade projektforslag om distributionsnet til fremføring af naturgas
være omfattet af bestemmelserne og i forlængelse heraf varmeforsyningslovens
ekspropriationsbestemmelser i lovens kapitel 3. Anlæg til produktion eller fremføring af andre
gasarter end naturgas, reguleres ikke i naturgasforsyningsloven, og er derfor, i det omfang
gasarterne anvendes til rumopvarmningsformål, i det hele omfattet af varmeforsyningslovens
bestemmelser.
Således vurderes art. 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11.
december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning),
grundlæggende at være gennemført i lov om varmeforsynings regler for så vidt angår
gasdistributionsinfrastruktur.
Det vurderes imidlertid, at der er risiko for, at gasdistributionsprojekter kan falde mellem to stole
reguleringsmæssigt. I henhold til klimaaftale af 22. juni 2020 for energi og industri m.v. 2020, skal
brugen af olie og naturgas ud af varmesystemet. Dermed vil det være vanskeligt at forestille sig et
gasinfrastrukturprojekt, der indeholder nye områder udlagt til såkaldt individuel
naturgasopvarmning i lov om varmeforsynings terminologi, og i gasdistributionsområder i lov om
naturgasforsynings terminologi.
Det betyder konkret, at for nye gasdistributionsområder uden for de eksisterende, vil der ikke være
bestemmelser, der til fulde sikrer, at projekterne myndighedsbehandles energifagligt i forhold til
behovsvurderingen.
Det vil afhænge af de konkrete projekters udformning, om de måtte falde uden for de eksisterende
regler, men som eksempel kan projekter som gas til Lolland og Falster nævnes. Her vil der i givet
fald være tale om gasinfrastruktur til en landsdel, der ikke tidligere har haft gasinfrastruktur.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [29]
Projektet vil bestå af både en del, der er transmissionsinfrastruktur og siden en del, der er
distributionsinfrastruktur, men der er ikke noget varmeformål. For et sådan projekt kan
gasdistributionsdelen ikke myndighedsbehandles efter de gældende regler om gasdistribution i lov
om varmeforsyning.
Årsagen til formuleringerne i lov om varmeforsyning om, at i lovens kapitel 2 og 3 omfatter
kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til fremføring af naturgas, er, at et
gasdistributionssystemerne typisk dækker et geografisk stort område, som kan have mange
underinddelinger og blandede formål. Til eksempel kan et industriområde have behov for gas til
procesformål (ikkeopvarmning), og området kan ligge i forlængelse af et boligkvarter med
opvarmningsformål. Industriområdet kan derfor isoleret set risikere ikke have et varmeformål. Det
overordnede formål med gasdistributionsområderne er dermed blandede, hvorfor det ikke har givet
mening at lade en ændring af et sådan gasdistributionsområde til såkaldte procesformål placere i
andre love.
Det betyder dog også, at såfremt et gasdistributionsområde ønskes etableret uden nogen forbindelse
eller nær tilknytning til andre gasdistributionsområder, og hvis det gasdistributionsområde dermed
ikke har et blandet formål, herunder varmeformål, findes der ikke energifaglige regler om
behovsvurdering og ekspropriation i dag. Der ville være tale om et gasdistributionsområde, som
alene har såkaldt procesformål, og som derfor ikke ville kunne falde inden for lov om
varmeforsynings anvendelsesområde.
Samtidig er Danmark som nævnt forpligtet af bestemmelsen i artikel 20, stk. 1, i VE2-direktivet,
om at sikre muligheden for, hvis relevant, at udvide gasinfrastrukturen til indpasning af energi fra
vedvarende energi (blandt andet biogas). Hvis ikke der sikres hjemmel til at behandle projekter,
som måtte falde uden for lov om varmeforsyning, vil Danmark ikke have gennemført VE2-
direktivet korrekt.
Derfor foreslås indsat en ny bestemmelse i lov om naturgasforsyning, der kan gribe projekter, som
måtte falde uden for lov om varmeforsyning, men som kan være hensigtsmæssige at gennemføre
blandt andet af hensyn til landets industri, arbejdspladser, miljøgevinster med videre.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 a vil medføre, at der for sådanne gasdistributionsområder, der
falder uden for lov om varmeforsyning, kan ske en sædvanlig energifaglig vurdering og
godkendelse af behovet for projektet.
Godkendelse af gasinfrastruktur
–
enten på lokalt eller overordnet niveau
–
følges som hovedregel
op med en ansøgning fra bygherre om tilladelse til at iværksætte ekspropriation, jf. de gennemgåede
regler om ekspropriation i både lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [30]
For sådanne afgrænsede gasdistributionsprojekter som omfattet af den foreslåede nye § 14 a vil
bestemmelserne om ekspropriation i lov om varmeforsyning navnlig ej heller kunne finde
anvendelse.
Derfor foreslås også indsat et nyt stk. 3 om ekspropriation i § 55 i lov om naturgasforsyning. Den
nye bestemmelse vil supplere den nye foreslåede § 14 a.
Med den nye § 14 a og den nye § 55, stk. 3, sikres en overholdelse af VE2-direktivets krav i art. 20,
stk. 1.
Det foreslås endvidere, at sådanne projekter vil følge reglerne om statslig ekspropriation, da
myndighedsgodkendelsen efter den foreslåede nye bestemmelse § 14 a netop også vil være statslig.
Der vil dermed være tale om parallelitet mellem statsligt contra kommunalt niveau for energifaglig
godkendelse af behovet for infrastrukturen og tilladelsen til at iværksætte ekspropriation. Om
ekspropriationens omfang og yderligere om statsligt over for kommunalt niveau se bemærkningerne
til afsnit 2.3. om ekspropriation for gasinfrastruktur, jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L17 som
fremsat, side 7-10.
3.1.3. Tilbageføring af opgraderet biogas fra distributionssystemer til transmissionssystemet
snitflader og systemansvar
3.1.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 6, nr. 3 og nr. 26, i lov om naturgasforsyning, at der sondres mellem de lokale
distributionssystemer og det overordnede transmissionssystem. Sondringen udtrykkes ved at skelne
mellem lavtryks- og højtryksområder. Sondringen er udtryk for gennemførelse af blandt andet
artikel 2, nr. 3 og nr. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om
fælles regler for det indre marked for naturgas (herefter gasdirektivet), der hvor sondringen mellem
distribution og transmission er udtrykt ved højtryk over for lavtryk. Sondringen er i Danmark fastsat
i bevillingerne til transmissionsvirksomhed og distributionsvirksomhed som et designtryk på 55 bar.
Det fremgår om distributionsnet (distributionssystemer) i § 6, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at
distributionsnet består af lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet.
Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med definitionen af distributionsaktiviteten, hvor
det fremgår af § 6, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at distribution forstås som transport af
naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering til kunder.
Bestemmelsen skal endelig ses i sammenhæng med definitionen af et distributionsselskab, hvor det
fremgår af § 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at der er tale om enhver fysisk eller juridisk
person, der varetager distributionsfunktionen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [31]
Det fremgår tilsvarende om transmissionsnet (transmissionssystemer) i § 6, nr. 26, i lov om
naturgasforsyning, at transmissionsnet forstås som andre former for naturgashøjtryksrørledningsnet
end opstrømsrørledningsnet.
Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med definitionen af transmissionsaktiviteten, hvor
det fremgår af § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, at transmission forstås som transport af
naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra
opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i
forbindelse med lokal distribution af naturgas med henblik på levering af naturgas til kunder, men
ikke forsyning.
Bestemmelsen skal endelig ses i sammenhæng med definitionen af et transmissionsselskab, hvor det
fremgår af § 6, nr. 27, i lov om naturgasforsyning, at der er tale om enhver fysisk eller juridisk
person, der varetager transmissionsfunktionen.
Både distributionssystemerne, det overordnede transmissionssystem og de danske gaslagre indgår
som en sammenkoblet del af det danske gassystem, der defineres ved begrebet system i § 6, nr. 22, i
lov om naturgasforsyning. Det fremgår af § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, at system
(gassystemet) defineres som alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter eller
lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder linepack og selskabets eller
tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at
give adgang til transmission, distribution og LNG.
Sondringen mellem lavt tryk og højt tryk tjener med andre ord til at holde nogle delelementer af
gassystemet regulatorisk adskilt fra hinanden, mens andre dele regulatorisk holdes adskilt på anden
vis (transmissionssystemet over for gaslagre m.v.)
Det fremgår endvidere af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber
og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende
ydelser i egne net, herunder stille fornøden transportkapacitet til rådighed. Forpligtelsen kan
eksempelvis opfyldes ved, at der konstateres et behov for mere transportkapacitet, som det relevante
infrastrukturselskab herefter søger om tilladelse til etablering af. Bestemmelsen gennemfører delvist
art. 2, nr. 6, og art. 25 i gasdirektivet.
Det fremgår af § 12, stk. 1, nr. 1, og § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at både
transmissionsselskaber og distributionsselskaber i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til
opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg), forbrugere samt særligt for
transmissionsselskabets vedkommende også distributionssystemer. Bestemmelsen gennemfører
delvist art. 2, nr. 6, og art. 25 i gasdirektivet.
Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at en ejer af et opgraderingsanlæg til
biogas har ret til at blive tilsluttet naturgasforsyningsnettet. Indholdsmæssigt dækker
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0032.png
Udkast
side [32]
naturgasforsyningsnettet her over tilslutning til enten distributionssystemer eller
transmissionssystemet, se bemærkningerne til afsnit 3.5.2. Afgørelse om tilslutningspunkt træffes
efter en konkret koordineret privatretlig afgørelse af det relevante infrastrukturselskab i henhold til
lovens § 35 a, stk. 2.
Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab ved udførelsen
af sine opgaver skal bidrage til at sikre, at der skabes bedst mulige betingelser for konkurrence på
markeder for handel med naturgas, jf. § 1, stk. 2.
Det fremgår af § 12 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab ud over det i
stk. 1 nævnte kan tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for
naturgas.
Det fremgår af § 12 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om transmissionsselskabernes forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, herunder om selskabernes
forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om Energinet, at Energinets formål er at sikre en effektiv drift og
udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang
for alle brugere af nettene. Energinet skal endelig efter reglerne i lov om Energinet og blandt andet
lov om naturgasforsyning varetage opgaverne som gastransmissionsvirksomhed med baggrund i en
sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, jf. § 2, stk. 2, i lov om Energinet. Energinet
Gas TSO A/S er landets eneste gastransmissionsselskab.
3.1.3.1. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Sondringen mellem distribution og transmission gennemfører dels gasdirektivets systematik om
forskel på højtryk over for lavtryk. Den afspejler dog også, hvordan den danske gassektor så ud på
tidspunktet for gennemførelsen af det første gasdirektiv anno 1998. Det regionale og lokale niveau
hørte til hos kommunerne og det overordnede niveau hos staten.
Statens transmissionsselskab, før DONG, nu Energinet, har anlagt, ejet, drevet og vedligeholdt den
del af gasinfrastrukturen som med det første gasdirektiv i 1998 blev udskilt som
transmissionssystemet. Se i denne forbindelse de almindelige bemærkningernes punkt 2.3.1.1., jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L17 om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om Energinet
som fremsat, side 7-8.
Det bemærkes, at transmissionssystemet som al anden gasinfrastruktur ikke alene består af rør, men
indbefatter tekniske nødvendige anlæg til blandt andet tryksænkning. Tryksænkningen sker blandt
andet, når gassen leveres til landets distributionssystemer.
Da gas transporteres ved netop brug af tryk bemærkes det, at der internt i transmissionssystemerne
og internt i distributionssystemerne er placeret nødvendige tekniske anlæg (kompressorstationer
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [33]
m.v.), der kan øge eller sænke trykket afhængigt af det konkrete behov. Sådanne tekniske
nødvendige anlæg har undertiden flere ikkeregulerede, men i praksis anvendte betegnelser -
eksempelvis måle- og regulérstationer (MR-stationer) eller linjeventilstationer.
Det driftsmæssige behov for trykændringer betyder dog også, at der mellem transmissionssystemet
og de lokale distributionssystemer har været, og fortsat er, behov for at sænke trykket fra
transmissionsniveau (højtryk) til distributionsniveau (lavtryk). I den forbindelse tilsættes i øvrigt
også lugtstof i henhold til sikkerhedsbestemmelserne for gas på distributionsniveau.
Sådanne anlæg mellem transmissionsniveau og distributionsniveau har været, og er, ejet af statens
transmissionsselskab og betegnes også i lov om naturgasforsynings terminologi som nødvendige
tekniske anlæg.
Selvom den danske gassektor nu er samlet hos staten som følge af implementering af stemmeaftalen
indgået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution, ændrer dette ikke på, at
gassystemet oprindeligt er designet til at føre gas ind fra forsyningskilderne i den danske Nordsø
eller udlandet til distributionssystemerne.
Ejerskabsgrænserne mellem kommuner og stat på tidspunktet for den oprindelige lov om
naturgasforsyning (år 2000), kommer desværre til implicit udtryk ved bestemmelser som den
gældende § 11, stk. 1, om distributions- og transmissionsselskabers forpligtelser inden for egne net
(red. egne systemer). Forståelsen af forpligtelsernes rækkevidde (inden for egne net) hviler på en
implicit forståelse af, hvortil de enkelte dele af gasinfrastrukturen går, og hvornår de fysisk
sammenkobles
–
og hvortil de nødvendige tekniske anlæg, der sikrer sammenkoblingen henregnes.
Det kan dermed ikke i sig selv udledes af bestemmelsen eller lovens andre bestemmelser i øvrigt, at
de nødvendige tekniske anlæg, der sikrer sammenkoblingen af transmissionssystemet og
distributionssystemerne, skal henregnes som en del af transmissionssystemet. Dermed giver loven
ikke en klar forståelse af, at transmissionssystemet netop også indbefatter disse tekniske nødvendige
anlæg til eksempelvis tryksænkning for at kunne levere gas til distributionssystemerne.
Når lov om naturgasforsyning i § 11, stk. 1, nr. 2, derfor fastlægger, at både transmissionsselskaber
og distributionsselskaber har forpligtelser til at sikre den fornødne transportkapacitet inden for egne
net (red. egne systemer), skal bestemmelsen derfor forstås ud fra den historiske sondring mellem det
statslige og kommunale niveau. Det vil sige en sondring, hvor transmissionssystemet netop omfatter
nødvendige tekniske anlæg til brug for at sænke trykket fra transmissionsniveau til
distributionsniveau samt tilsætte det nødvendige lugtstof.
I de senere år er gasstrømmen begyndt at vende i forhold til gassystemets oprindelige design. Dette
sker som følge af de stadigt stigende mængder opgraderet biogas - blandt andet på grund af
energiaftalen 2012 af den 22. marts 2012. Der er med andre ord begyndt at komme så meget
decentral biogasproduktion, at der er brug for at infrastrukturselskaberne handler aktivt for at løse
kapacitetsudfordringerne.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [34]
Ejeren af opgraderingsanlæg har ret til tilslutning, jf. lov om naturgasforsynings § 35 a, stk. 1, mens
det fysiske tilslutningspunkt afgøres af distributions- og transmissionsselskaber i samarbejde, jf. lov
om naturgasforsynings § 35 a, stk. 2. Den opgraderede biogas tilføres derfor i praksis typisk på
lokalt distributionsniveau, mens det medfører behov for tilpasninger i det resterende gassystem. Det
skaber til tider udfordring med tilstrækkelig kapacitet, når de lokale distributionssystemer så at sige
fyldes op med opgraderet biogas, uden der kan ske viderefordeling af mængderne på grund af
manglende kapacitet. Udfordringen opstår oftest i sommerperioden, hvor lokalforbruget generelt
kan være lavere, samtidig med at biogasproduktionen er nogenlunde konstant hen over året. Det kan
derfor hænde, at det på grund af manglende kapacitet ikke er muligt at tilføre mere opgraderet
biogas, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en grøn omstilling.
Til afhjælpning af kapacitetsudfordringerne kan infrastrukturselskaberne iværksætte en række
afhjælpningstiltag. Nogle tiltag er fysiske såsom sammenkobling af lokale, nærliggende
distributionssystemer (lokal fordeling af gas), nogle indbefatter kapacitetsudvidelser i
distributionssystemerne (flere kunder og flere rør), mens andre igen indbefatter kapacitetsudvidelse
af transmissionssystemet ved at etablere såkaldte tilbageførelsesanlæg fra distributionssystemet til
transmissionssystemet. Andre tiltag kan igen være ikkefysiske, men markedsbaserede løsninger.
Tilbageførelsesanlæg har i overvejende grad den samme funktion som de historiske nødvendige
tekniske anlæg mellem transmissionssystemet og distributionssystemerne, som beskrevet ovenfor.
Forskellen består blot i, at gasstrømmen i stedet for at flyde fra transmissionsniveau til
distributionsniveau, nu med de såkaldte tilbageførelsesanlæg flyder fra distributionsniveau til
transmissionsniveau.
Lov om naturgasforsyning har ikke været skrevet ud fra en sådan praktisk virkelighed, hvor gassen
strømmer fra distributionsniveau mod transmissionsniveau. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har derfor kunnet konstatere, at den implicitte opfattelse af, hvortil
nødvendige tekniske anlæg til at sikre sammenkoblingen af de forskellige infrastrukturtyper skal
henregnes, har givet anledning til tvivl om, hvilke infrastrukturselskaber der er ansvarlige for de
såkaldte tilbageførelsesanlæg.
De såkaldte tilbageførelsesanlæg skal dog henregnes som en del af transmissionssystemet på samme
måde som de historiske nødvendige tekniske anlæg mellem transmissions- og distributionsniveau
har været en indforstået og implicit del af transmissionssystemet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan konstatere, at tvivlen blandt andet kan opstå, fordi lov
om naturgasforsyning er uklar i forhold til sondringen mellem bestemte enkeltdele af den danske
gasinfrastruktur. Det vil sige spørgsmålet om klarheden af snitfladerne i loven.
Det giver anledning til en række justeringer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [35]
I gasdirektivet er alene distributionsaktiviteten og distributionsselskabet
(distributionssystemsoperatør) defineret.
I lov om naturgasforsyning er der yderligere fundet behov for at definere, hvad der forstås ved et
distributionsnet.
Det følger implicit af gasdirektivet, at distributionsaktiviteten for distributionsselskabet navnlig
relaterer sig til infrastruktur, som selskabet er ansvarlig for.
Både i gasdirektivets definitioner af distributionsaktiviteten og distributionsselskabet og i de
tilhørende danske gennemførelser med definitionerne i § 6, nr. 2, i lov om naturgasforsyning af
distribution (distributionsfunktionen), § 6, nr. 3, i lov om naturgasforsyning om distributionsnet og
§ 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning om distributionsselskab, fremgår dog ordlydsmæssigt
regionale eller lokale ledninger. Det bemærkes, at betoningen af regional eller lokale ledninger i lov
om naturgasforsyning ikke er afgørende for, om der er tale om distribution modsat transmission.
Det afgørende er trykgrænsen.
Det foreslås derfor, at definitionen af distributionsinfrastruktur tilpasses, sådan at lovteksten
forenkles på dette punkt.
Samtidig foreslås flere andre justeringer, jf. nedenfor.
Bestemmelserne om distributions eksplicitte fokus på levering til kunder er ikke retvisende, da det
ville indebære, at der ikke kan leveres gas til kunder fra transmissionssystemet.
Det bemærkes om gasdirektivet og lov om naturgasforsyning, at det er klart, at den lokale
distribution, modsat transmission, indbefatter transport af gas til langt de fleste kunder. Det betyder
dog ikke, at der på transmissionsniveau ikke kan være tale om tilsluttede kunder. Dette følger
allerede af gasdirektivets art. 23.
Den foreslåede nyaffattelse af begrebet distributionssystem i forslaget vil tydeliggøre, at
distributionssystemer som hidtil består af lavtrykssystemer afgrænset over for andre dele af
gassystemet (transmission, lager eller LNG), eller afgrænset over for andre net, som ikke er en del
af det juridiske betegnelse
system
- gassystemet modsat anden gasinfrastruktur som bygasnet,
opstrømsrørledningsnet og opstrømsrørledningsanlæg.
Det foreslåede om nyaffattelse af definitionen af distributionssystem skal ses i sammenhæng med
forslaget om nyaffattelse af såvel distributionsselskab og distribution(funktionen). Begge
nyaffattelser har sammenholdt med det foreslåede om distributionssystemer til formål at klarlægge
snitfladerne mellem distributionsinfrastrukturen og anden gasinfrastruktur, samt har til formål at
tydeliggøre en række almindeligt gældende forpligtelser for infrastrukturselskaber. Herved søges
for så vidt muligt ensretning med de tilsvarende bestemmelser for transmission.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [36]
Den foreslåede nyaffattelse af begrebet transmissionssystem i forslaget vil medføre, at definitionen
af transmissionssystemer har en tilsvarende opbygning og systematik som ved ændringerne til
definitionen af distributionssystemer. Herved søges ensartethed og konsistens for så vidt muligt
sikret.
Det bemærkes om den foreslåede nyaffattelse af definitionen af et transmissionssystem ligeledes for
så vidt muligt vil sikre ensartethed mellem bestemmelserne om transmission og distribution.
Endvidere bemærkes om snitfladerne mellem infrastruktur, at lov om naturgasforsyning ikke i sig
selv behandler snitfladerne til grænseoverskridende gassystemer. Spørgsmålet om sammenkobling
af grænseoverskridende gassystemer er reguleret i EU-retten i kraft af en række Kommissions-
forordninger. I medfør af disse EU-retlige principper er grænseoverskridende gassystemer
afgrænset over for hinanden ved at definere et konkret sammenkoblingspunkt - enten fysisk eller
virtuelt. Det vil sige en ændret afgrænsning af hvor snitfladerne og dermed også ansvaret for
infrastrukturen går i forhold til typisk ejergrænser.
Det lægges til grund, at transmissionsselskaber i dag benytter sig parallelt af dette princip for
snitflader over for såvel de (indre) dele af gassystemet som distribution og lager, men også over for
gasinfrastruktur som ikke er en del af gassystemet (opstrøm og bygasnet). Dette også selvom
sådanne sammenkoblingspunkter, i driftøjemed mellem infrastrukturselskaberne måtte blive omtalt
på anden teknisk vis.
Det lægges således til grund, at fast praksis i gasbranchen er, at sammenkoblingspunkterne ikke
alene kan være fysiske, men også kan aftales som et virtuelt sammenkoblingspunkt.
Ved virtuelle sammenkoblingspunkter forstås der eksempelvis, at for en delstrækning af
infrastrukturen, hvor ansvaret ellers naturligt er hjemmehørende hos ejerselskabet af infrastrukturen,
konkret kan aftales overladt til et andet selskab. Dette således, der for en delstrækning vil være en
operatør, som er en anden end ejeren (operatørmodel).
Denne praksis er som nævnt kodificeret for grænseoverskridende forhold mellem
transmissionsselskaber i art. 3, nr. 2 af Europa-Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16.
marts 2017 om fastsættelse af en netregel (red. systemregel) om kapacitetstildelingsmekanismer i
gastransmissionssystemer og ophævelse af forordning 2013/984/EU.
Brugen af fysiske sammenkoblingspunkter og/eller virtuelle sammenkoblingspunkter finder dog i
gasbranchen også anvendelse mellem forskellige infrastrukturtyper hos forskellige selskaber, og
også for tilfælde som ikke er grænseoverskridende.
Det vil sige, at for danske forhold følger grænsen mellem distributionssystemerne og
transmissionssystemet fortsat i udgangspunktet et designtryk på 55 bar i henhold til praksis
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [37]
(bevillingerne). I henhold gældende ret i lov om naturgasforsynings § 30, stk. 2, og i henhold til fast
praksis (bevillingerne) skal infrastrukturen endvidere ejes og drives af bevillingshaveren. Grænsen
på de 55 bar betyder dog ikke, at der ikke eksempelvis i enderne af transmissionssystemet kan være
tale om lavere tryk. Det afgørende er i den forbindelse, om der er tale om væsentlige ændringer i
form af permanente tryksænkninger eller tilbagevendende tryksænkninger, som afviger fra hvad der
er sædvanligt for almindelig trykstyring af et, her, transmissionssystem.
Bestemmelsen og praksis kan således i enkelte tilfælde være en umiddelbar barriere for den mest
helhedsorienteret og sammenhængende drift af det danske gassystem, der står over for forandringer
i de kommende år med blandt andet mere og mere decentral produktion. Nogle forandringer
vurderes navnlig at have karaktér af væsentlige ændringer.
Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor det giver driftsøkonomisk bedre mening virtuelt at
udlægge en transmissionsledning til distributionsledning
–
uden ejerskabet herved skifter. Det
betyder i praksis, at en del af transmissionssystemet kan blive udlejet til distributionsselskabet på
nærmere fastsatte vilkår (operatørmodel). Sådanne aftaler kan alene udformes, hvis der foreligger
klare aftaler mellem selskaberne om ansvar og pligter. Sådanne aftaler vil derfor gøre brug af
begreber som sammenkoblingspunkter
–
eller andre tilsvarende uregulerede aftaleretlige begreber,
men med samme juridiske formål om at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret drift.
Lov om naturgasforsyning hjemler ikke i dag aktivt mulighed for sådanne konstruktioner eller
aftaler mellem de forskellige relevante infrastrukturselskaber.
Det foreslås derfor, at loven på dette punkt fremadrettet vil rumme en friere mulighed for, at
branchens infrastrukturselskaber kan indrette sig på bedst mulig vis, under forudsætning af lovens
øvrige bestemmelser overholdes, og at der i øvrigt opnås de nødvendige tilladelser. Her lægges
særlig vægt på, at såvel etablering, som
væsentlige ændringer
skal myndighedsbehandles efter de
energifaglige regler herom i blandt andet lov om Energinet.
Det foreslås derfor at kodificere og lade lov om naturgasforsyning anvende det gældende teknisk
anvendte princip om muligheden for såvel fysisk som virtuel afgrænsning
–
dette vel at mærke til
andet og mere end blot mellem grænseoverskridende transmission.
Det vurderes, at ved særlige forhold som udlægning af virtuelle sammenkoblingspunkter i stedet for
fysiske, og dermed brug af operatørmodeller, kan kravet om at eje og drive gasinfrastrukturen netop
fraviges med hjemmel i lov om naturgasforsynings § 30, stk. 3.
Det foreslås derfor, at der i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, tilføjes et 2. pkt., som klargør, at
de enkelte dele af gassystemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og
sammenkoblingspunkter.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [38]
Den foreslåede tilføjelse til § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, vil sikre, at snitfladerne mellem
infrastrukturdelene fremadrettet i loven benævnes sammenkoblingspunkter, og at der arbejdes med
balanceringszoner, der enten er overlappende mellem flere infrastrukturtyper, eller enkeltvis for den
enkelte infrastruktur.
Ved spørgsmålet om virtuel afgrænsning af sammenkoblingspunkter ændres der dog ikke ved den
grundlæggende danske sondring ved 55 bar mellem lavt tryk (distribution) over for højt tryk
(transmission). Den virtuelle afgrænsning åbner dog op for konkrete forhold og situationer, hvor en
fast tryksondring mellem lavt tryk og højt tryk giver anledning til uhensigtsmæssigheder eller
eksempelvis underoptimering af driften af gassystemet.
Endelig opstår spørgsmålet om, hvordan en sammenhængende og helhedsorienteret drift og
planlægning af den danske gasinfrastruktur sikres. Det drejer sig eksempelvis om spørgsmålet om,
hvorvidt andre tiltag som markedsbaserede løsninger kan træde i stedet for fysisk infrastruktur
(tilbageførelsesanlæg) ved kapacitetsudfordringer. Med infrastrukturselskabernes egenforpligtelser
og ansvar for egen infrastruktur er der risiko for den sammenhængende og helhedsorienterede drift
og planlægning af den danske gasinfrastruktur ikke iagttages.
Derfor hviler der også allerede i dag mere eller mindre implicit en række forpligtelser til
transmissionsselskaber i lov om naturgasforsyning til at varetage mere generelle og overordnede
samfundsmæssige hensyn, som rækker uden for deres egen infrastruktur. Eksempelvis forpligtelser
til at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, og
forpligtelsen til at skabe konkurrence på naturgasmarkedet, jf. § 12 a, stk. 1 og 2.
Da lov om naturgasforsyning på enkelte områder er konstateret for implicit, foreslås det ovenfor
generelt at præcisere lov om naturgasforsyning og snitfladerne mellem de enkelte dele af
gassystemet. Det foreslås dog også at formalisere opgaven om systemansvarlig virksomhed for det
samlede gassystem. Det vil sige opgaver for en juridisk person, som rækker uden for sin egen
infrastruktur, som det eksempelvis fremgår af de gældende bestemmelser i § 12, stk. 1, nr. 3 og §
12, stk. 1, og 2.
Først og fremmest vil den foreslåede formalisering af opgaven om systemansvarlig virksomhed
skabe bedre overensstemmelse og gennemsigtighed mellem de opgaver transmissionsselskaber i
dag varetager som følge af pålagte opgaver i loven. Det bemærkes dog også, at opgaven om
systemansvarlig virksomhed navnlig som i dag indbefatter opgaver vedrørende
gasmarkedsudvikling. Der lægges herved vægt på, at gassektoren står over for en væsentlig
omstilling, som kan kræve stærke koordinerende egenskaber og udvikling. Det foreslås derfor, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opgavevaretagelsen, herunder
omfanget af opgaver som systemansvarlig virksomhed.
Foruden eksplicitte opgaver, der rækker ud over egen infrastruktur, foreslås også indsat en
bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om at samle
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [39]
opgavevaretagelsen hos den systemansvarlige juridiske person for en række forhold, som principielt
i dag skal varetages af det enkelte infrastrukturselskab selv.
Det bemærkes, at der ikke stilles krav til den retlige form eller organisering, hvori den
systemansvarlige virksomhed varetages i gassektoren, andet end hvad følger af de gældende
principper.
Med lovforslaget vil der blive skabt bedre overensstemmelse mellem lov om naturgasforsyning og
den tekniske virkelighed infrastrukturselskaberne arbejder og virker i dag. Herved påtænkes dermed
også, at der sikres bedre og mere klare rammer for yderligere indpasning af gas fra vedvarende
energikilder fremadrettet.
3.1.4. Udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder
3.1.4.1 Gældende ret
Lov om naturgasforsyning indeholder ikke hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan afholde udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har som følge heraf ikke bemyndigelse til at afholde udbud
i perioden 2022-2030.
3.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
Der er med klimaaftalen af 22. juni 2020 mellem den nuværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgået aftale om, at der afsættes midler
til udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden
2022-2030.
Formålet med udbuddene for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder er at
lade aktørerne i biogasbranchen og andre producenter af gas fra vedvarende energikilder konkurrere
imod hinanden for at sikre, at Danmark får mest vedvarende energi for pengene. På den måde bliver
udbygningen af opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder fremmet via
markedsbaseret regulering, hvilket har til formål at skabe en omkostningseffektiv grøn omstilling af
gassystemet.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om naturgasforsynings § 35 k,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at afholde udbud af pristillæg for
opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, såfremt
ministeren afholder udbud i perioden, fastsætter betingelser for pristillægget i udbudsmateriale,
indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg
i overensstemmelse med disse.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [40]
Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder udgør
statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Udbuddene forventes som følge heraf at blive
tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, EU-Tidende, C 200, 28. juni 2014, s. 1 (herefter
»retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020« eller »retningslinjerne«), og
udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan
afholde udbud. Europa-Kommissionen har forlænget retningslinjernes gyldighedsperiode indtil
udgangen af 2021. Når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene, vil
bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft. Afholdelse af udbud, kontrakter med de
vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal ske i overensstemmelse med de til
enhver tid gældende betingelser,
der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse.
Informationer om udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover vil der blive udsendt en
nyhed vedrørende udbuddene. Selve proceduren for tildelingen af pristillæg skal være
gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet
lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.
De betingelser, som stilles i udbuddene for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder, vil have en overordnet hensigt om at opnå det lavest mulige pristillæg og en vis
sikkerhed for realisering inden for en defineret tidsperiode af de projekter, der vinder udbuddene.
Projekter, der deltager i udbuddene, må bl.a. ikke være påbegyndt. Dvs. arbejdet på
investeringsprojektet ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om
køb af udstyr, som gør investeringen irreversibel, inden der er indgået kontrakt om pristillæg.
Som følge af at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter lov om
naturgasforsyning er delegeret til Energistyrelsen jf. denne lovs § 54, vil Energistyrelsen derfor
afholde udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder,
herunder evaluere de indkomne udbud på baggrund af udbudsmaterialet og indgå kontrakter med de
vindende tilbudsgivere. Opgaven med at administrere de indkomne kontrakter, der indgås med de
vindende tilbudsgivere, herunder udbetaling af pristillæg, vil desuden blive varetaget af
Energistyrelsen.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v., vil fremgå af det udbudsmateriale, som
offentliggøres forud for afholdelse af udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra
vedvarende energikilder.
3.1.5 Udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet
(Power-to-X)
3.1.5.1 Gældende ret
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [41]
VE-loven indeholder ikke hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde
udbud af støtte til produktion kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X).
Klima-, energi- og forsyningsministeren har som følge heraf ikke bemyndigelse til at afholde udbud
i perioden 2022-2030.
3.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
Der er med klimaaftalen af 22. juni 2020 mellem den nuværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgået aftale om, at der kan afsættes
mindst 750 mio. kr. (2020-priser) til udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller
produkter fra elektricitet (Power-to-X).
Formålet med udbuddene er at fremme produktionen af Power-to-X på effektiv vis. På den måde
fremmes anvendelsen af el baseret på vedvarende energi til produktion af grønne produkter, der kan
anvendes i sektorer og til formål, der ellers vanskeligt kan elektrificeres.
Der kan produceres en bred vifte af kemiske brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet.
Det kan fx være brint ved elektrolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter som
ammoniak, metanol, flybrændstof eller kunstgødning, og ministeren bemyndiges til at etablere en
støtteordning til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet.
Støtten kan ydes som eksempelvis et pristillæg til produktion af brint eller andre produkter.
Endvidere kan støtten ydes som et anlægsstøtte til etableringen af anlæg, der producerer kemiske
brændstoffer eller produkter produceret ved elektricitet.
Det foreslås derfor, at der indsætte en ny bestemmelse i VE-lovens § 43 k, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren bemyndiges til at afholde udbud af støtte til produktion af Power-to-X i
perioden 2022-2030.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, såfremt
ministeren afholder udbud, fastsætter betingelser for ydelse af støtte i udbudsmateriale, indgår
kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og udbetaler støtte i
overensstemmelse med disse. Udformningen af, og de betingelser, som stilles i udbuddene for
produktion af Power-to-X, afventer at den konkrete udmøntning af udbuddet aftales mellem
partierne bag Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 på baggrund af oplæg fra regeringen.
Støtte til produktion af Power-to-X udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1.
Udbuddene skal som følge heraf tilrettelægges i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, og
udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan
afholde udbud. Når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene, vil
bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft. Afholdelse af udbud, kontrakter med de
vindende udbudsgivere og udbetaling af støtte m.v. skal ske i overensstemmelse med de til enhver
tid gældende betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse.
Informationer af udbuddene af støtte til produktion af Power-to-X vil fremgå af Energistyrelsens
hjemmeside, og derudover vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Selve proceduren
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [42]
for tildelingen af støtte skal være gennemsigtigt, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle
tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.
Projekter, der deltager i udbuddene, må bl.a. ikke være påbegyndt. Dvs. arbejdet på
investeringsprojektet ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om
køb af udstyr, som gør investeringen irreversibel, inden der er indgået kontrakt om støtte.
Som følge af at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret
til Energistyrelsen jf. VE-lovens § 70, vil Energistyrelsen derfor afholde udbud af støtte for
produktion af kemiske brændstoffer eller produkter produceret ved elektricitet, herunder evaluere de
indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og indgå kontrakter med de vindende
tilbudsgivere. Opgaven med at administrere de indkomne kontrakter, der indgås med de vindende
tilbudsgivere, herunder udbetaling af støtte, vil desuden blive varetaget af Energistyrelsen.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v., vil fremgår af det udbudsmateriale, som
offentliggøres forud for afholdelse af udbud af støtte til produktion af Power-to-X.
3.1.6. Kommunale selskaber i gassektoren
3.1.6.1. Gældende ret
Lov om naturgasforsyning indeholder en række bestemmelser om kommuners deltagelse i
gassektoren.
Den grundlæggende hjemmel fremgår af § 5, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, hvorefter
kommuner kan deltage i virksomhed omfattet af § 2. Herefter følger en række bestemmelser, som
har til formål at angive på hvilke vilkår, kommunernes deltagelse i gassektoren efter § 5, stk. 1, skal
foregå.
Det fremgår således af § 5, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at distributionsvirksomhed kan
udøves i kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar. Anden virksomhed omfattet af § 2 skal udøves i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade, at en
kommune varetager distributionsvirksomhed, eller at distributionsvirksomheden udøves i anden
organisationsform.
Det fremgår af endvidere af § 5, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at en kommune kan deltage i
anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, som kommunen
varetager eller deltager i, eller som er begrundet i særlige forhold vedrørende udbredelsen af
naturgas. Tilsvarende gælder for Energinet. En kommune kan endvidere deltage i produktion af
biogas gennem et fælleskommunalt naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj 2012.
Det fremgår herudover om anden virksomhed efter stk. 3, af § 5, stk. 4, i lov om naturgasforsyning,
at virksomhed omfattet af stk. 3 skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset
ansvar.
Det fremgår også af § 5 stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 3, herunder om de
aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [43]
Endelig fremgår det af § 5, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan godkende et samarbejde mellem to eller flere kommunale fællesskaber,
som udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en fælles og samtidig afvikling af den
gæld, som ved lovens ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder at de kommunale
fællesskaber bidrager til hinandens gældsafvikling.
Til sikring af offentligt ejerskab over gasinfrastrukturen, fremgår også bestemmelser om
overdragelse i kapitel 6 i lov om naturgasforsyning.
Det fremgår af § 34, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at et distributionsnet, som ejes af
bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net (distributionsandele),
udelukkende kan afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne
bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom til Energinet.
Det fremgår endvidere i § 34 stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et selskab, der ejer
distributionsandele (ejerselskabet), har pligt til at afstå samtlige sine distributionsandele til staten
ved ejerskifte i ejerselskabet. Ved ejerskifte efter denne bestemmelse forstås, 1) at 50 pct. af
ejerandelene i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i
ejerselskabet, har skiftet ejer, 2) at ejere af ejerandele i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte
eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening
med andre har opnået bestemmende indflydelse i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller
indirekte ejer andele i ejerselskabet, eller 3) at ejere af ejerandele i ejerselskabet eller i et selskab,
der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, har mistet bestemmende indflydelse i
ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet.
Det fremgår herudover af § 34, stk. stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at stk. 1 og 2 ikke finder
anvendelse på indtræden eller udtræden af en interessent i et fælleskommunalt regionalt
distributionsselskab.
Endelig fremgår det af § 34, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, bestemmelser om selskabsmæssig
omstruktureringer. Således fremgår det af § 34, stk. 5, 2. pkt., at en selskabsmæssig
omstrukturering, som indebærer, at en ejer opnår bestemmende indflydelse i et selskab, der består
efter omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende ejer på tidspunktet for
omstruktureringen besad bestemmende indflydelse i et selskab, som indgik i omstruktureringen, og
som den 19. april 2006 direkte eller indirekte besad distributionsandele.
De kommunale aktiver i gassektoren er tilvejebragt ved brug af historiske statslige lån, hvorfor det
også fremgår af kapitel 6, at der gælder en række bestemmelser om modregningsregler for så vidt
angår kommunernes overdragelser, afståelser, uddelinger og vederlag af og vedrørende ejerandele.
Det fremgår om modregning i § 35, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at en kommune skal i
forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i
naturgasselskaber, der er eller i perioden efter den 11. april 2007 har været omfattet af § 2, eller
selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007 har ejet andele i
sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og
nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0044.png
Udkast
side [44]
Der følger endvidere en række bestemmelser for konkrete omstruktureringer af selskaberne,
opgørelse af uddelinger og vederlag, afståelse af ejerandele til en fond eller selvejende institution,
samt en række andre bestemmelser i forhold til Forsyningstilsynets opgaver og kommunernes
statstilskud i henhold til lov om kommunal udligning.
Det fremgår således af § 35, stk. 2, at selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1,
når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af den
selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller
indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den
selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet
af stk. 1.
Det fremgår af § 35 stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at opgørelsen efter stk. 1 skal indsendes til
Forsyningstilsynet efter regler fastsat af tilsynet. Opgørelsen skal omfatte den dato, hvor uddelingen
eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen). Opgørelsen skal endvidere omfatte
dokumentation for størrelsen af kommunens indskudskapital i selskabet eller selskaberne og
nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen samt dokumentation for rådighedsdatoen.
Kommunen skal endvidere godtgøre, at selskabet eller selskaberne ikke er omfattet af stk. 11.
Det fremgår af § 35, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at ved afståelse af ejerandele omfattet af stk.
1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter
stk. 3, og nettoprovenuet beregnes på baggrund af et vederlag, som mindst svarer til
markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Det fremgår af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes. Kan Forsyningstilsynet ikke godkende
disse, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i
selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf.
stk. 1 og 4.
Det fremgår af § 35, 2tk. 6, i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet giver senest den 1.
maj hvert år Social- og Indenrigsministeriet 3) meddelelse om størrelsen af det beløb, som en
kommune, jf. stk. 5, har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen samt
rådighedsdatoen.
Det fremgår af § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, at Social- og Indenrigsministeriet reducerer
herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner med forrentning som nævnt i stk. 8.
Det fremgår af § 35, stk. 8, i lov om naturgasforsyning, at Social- og Indenrigsministeriet beregner
en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får rådighed over uddelingen eller
vederlaget ved afståelse, og indtil det år, hvor reduktionen af statstilskuddet til kommunen sker.
Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som
nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det eller de år, for
hvilke forrentningen skal beregnes.
Det fremgår af § 35, stk. 9, i lov om naturgasforsyning, at en kommune må ikke uden tilladelse fra
klima-, energi- og forsyningsministeren bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [45]
eller § 5, stk. 3, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som disse
direkte eller indirekte ejer andele i. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for
meddelelse af tilladelse, herunder om, at midler anvendt til sådanne aktiviteter skal betragtes som
uddelinger efter stk. 1. Hvis der måtte være påbegyndt aktiviteter, som klima-, energi- og
forsyningsministeren ikke kan give tilladelse til, skal kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre
snarest muligt. Hvis det selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke ønsker at ophøre med aktiviteten,
skal kommunen snarest muligt bringe ejerskabet af selskabet til ophør. Et eventuelt tab forårsaget af
den pågældende aktivitet betragtes som en uddeling efter stk. 1 med rådighedsdato fra den 1. juli i
det år, hvor aktiviteten er påbegyndt. Kommunen fremsender dokumentation til Forsyningstilsynet
for aktiviteternes økonomiske virkning for kommunen. Dokumentationen skal være bilagt en
opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der måtte være lidt et tab.
Det fremgår af § 35, stk. 10, i lov om naturgasforsyning, at ved indsendelse af opgørelse efter stk. 3
kan en kommune ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som
i medfør af stk. 9, 2. pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
henhold til stk. 6-8.
Det fremgår af § 35, stk. 11, i lov om naturgasforsyning, at stk. 1-10 finder ikke anvendelse, når der
ikke er eller har været udøvet distributionsvirksomhed i selskabet eller selskaberne omfattet af stk. 1
og selskabet eller selskaberne er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i lov om
varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Endelig fremgår det af § 35, stk. 12, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation, jf. stk. 3, herunder om, at der
skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.
3.1.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af den danske gassektor nu er samlet hos staten som følge af implementering af
stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution, er
bestemmelserne kommunal hjemmel til deltagelse i gassektoren, bestemmelserne om overdragelse
af de hidtidige kommunale gasdistributionsselskaber og modregningsbestemmelserne ikke aktuelle
længere.
Samlet set er de kommunale bestemmelser i lov om naturgasforsyning derfor ikke længere
relevante, og bør grundlæggende ophæves.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at der allerede i dag i kraft af andre sektorer produceres biogas
til direkte anvendelse uden om gassystemet. Det drejer sig eksempelvis om biogas til kommunal
fjernvarmeproduktion eller kraftvarmeproduktion. Sådanne forhold, hvor biogassen ikke
opgraderes, og dermed ikke injiceres i det danske gassystem, er dermed grundlæggende reguleret i
de relevante sektorlove, herunder i henhold til disse sektorloves bestemmelser om kommunernes
hjemmelsgrundlag, modregning m.v.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [46]
De gældende regler i lov om naturgasforsyning om kommunernes deltagelse i gassektoren giver
ikke hjemmel til, at kommunale selskaber kan deltage i opgradering af biogas med henblik på
teknisk og sikker injicering og transport i gassystemet.
Ifølge de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.4, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L182 som
fremsat, side 9-10, giver de gældende regler i lov om naturgasforsyning i forhold til biogas alene
hjemmel til, at de fælleskommunalt ejede naturgasselskaber (distributionsselskaberne), der
eksisterede den 2. maj 2012, kunne deltage i produktion af biogas.
De kommunale bestemmelser i lov om naturgasforsyning relaterer sig dermed til de historiske
kommunale gasdistributionsselskaber. I forlængelse af stemmeaftalen blev de to fælleskommunale
gasdistributionsselskaber købt af Energinet. Sammen med det tidligere DONG
gasdistributionsselskab, der blev købt af Energinet i 2017, er de tre selskaber samlet under det
fælles moderselskab, Evida, som ikke har nogen kommunal relevans længere.
Henset blandt andet til regeringens klimaaftale om energi og industri, hvor naturgas ikke bør
anvendes til opvarmning, vurderes det at kunne medføre behov for, at biogas, der i dag produceres
og anvendes direkte, i stedet kan opgraderes og blive injiceret i gassystemet. Ikkeopgraderet biogas
(rå biogas) lever ikke op til den gaskvalitet, som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i
gassystemet.
Der findes dog som nævnt ikke hjemmel til et sådant engagement for landets kommuner eller de
kommunale selskaber i opgradering og injicering af biogas i gassystemet. De gældende
bestemmelser i lov om naturgasforsyning om blandt andet modregningsforhold vurderes endvidere
at kunne være en hindring, selv hvis der blev etableret umiddelbar hjemmel i lov om
naturgasforsyning til opgradering.
Det foreslås derfor, at såfremt landets kommuner og deres selskaber måtte finde det nødvendigt at
konvertere brugen af ikkeopgraderet biogas til opgradering med henblik på injicering i gassystemet,
bør de kunne søge om tilladelse og opnå hjemmel til dette hos klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vurderes lovteknisk uhensigtsmæssigt og uforholdsmæssigt
dels at ensrette de relevante sektorloves bestemmelser om kommunale bestemmelser om
biogasproduktion, og dels vurderes det til ikke at være tilpas agilt i forhold den konkrete
kommunale selskabsretlige virkelighed.
Det foreslås derfor, at § 5 i lov om naturgasforsyning nyaffattes således, at »klima-, energi- og
forsyningsministeren kan tillade at en eller flere kommuner, eller et kommunalt selskab deltager i
opgradering af biogas.«
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [47]
Til sikring af, at tilladelsen efter stk. 1 gives på en række vilkår, som på betryggende vis indrammer
og omfavner de kommunale aktiviteter vedrørende opgradering af biogas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet, foreslås endvidere i stk. 2, at »klima-, energi- og forsyningsministeren kan
bestemme, at tilladelse efter stk. 1, gives på en række nærmere angivne vilkår, herunder forrentning
af kapital, garantistillelse, modregningsforhold, regnskabsmæssige forhold, selskabsform,
sikkerhedsstillelse for sløjfning af anlæg og varighed af tilladelsen.«
Endelige foreslås, at »klima-, energi- og forsyningsministeren i § 5, stk. 3, bemyndiges til at kunne
fastsætte regler vedrørende tilladelser og vilkår efter stk. 1 og 2.«
Det er hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med behandling af
ansøgning efter den foreslåede nye § 5, stk. 1, netop kan fastsætte vilkår, der eksempelvis kan
indeholde vilkår, som vedrører spørgsmål om forrentning af kapital, garantistillelse,
modregningsforhold, regnskabsmæssige forhold, selskabsform, sikkerhedsstillelse for sløjfning af
anlæg og varighed af tilladelsen. Formålet med de angivne vilkår er, at tilladelsen til engagement i
opgradering af biogas ikke skal kunne anvendes til utilsigtet udvidelse af hjemlen, der alene vil
angå opgradering af biogas, eller til anderledes forrentning af kapital end som dét den oprindelige
biogasproduktion er underlagt. Muligheden for at stille krav om bestemte selskabsformer skal også
sikre, at der tages højde for den oprindelige selskabsform for biogasproduktionen, og så den nye
aktivitet i form af opgradering af biogas. Tilsvarende skal også muligheden for at stille krav om
regnskabsmæssige forhold sikre, at der så vidt muligt sikres gennemsigtighed og klarhed over
aktiviteterne som følge af en tilladelse til nye aktiviteter i form af opgradering af biogas. Endelig
bemærkes, at muligheden for at stille vilkår også kan anvendes til sikring af eventuel sløjfning samt
varigheden af tilladelsen, der kan fornys, men som ikke i sig selv er ubegrænset i tid.
Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren finder det relevant, vil den foreslåede
bemyndigelse i § 5, stk. 3, kunne udnyttes til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om såvel
selve ansøgningsproceduren, krav til oplysninger i forbindelse med ansøgning, krav om
dokumentation, krav om overholdelse af bestemte forhold og tilladelsens varighed.
For så vidt gældende bestemmelser i § 34 om overdragelse af de tidligere kommunale selskaber og
aktiver, som i dag netop allerede er overdraget til staten, foreslås de relevante kommunale
bestemmelser i § 34 ophævet.
Det bemærkes om § 34, at bestemmelsen generelt angår sikring af statens ret til ejerskab over
gasdistributionsinfrastrukturen, der følger af Reformopfølgningsaftalen, 2000 (aftale mellem den
daværende S-R-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum
Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), hvor gasdistributionsinfrastrukturen skal forblive i
offentligt eje, som senest genbekræftet i stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig
organisering af gasdistribution.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [48]
Baggrunden for ophævelsen af dele af bestemmelsen er, at den danske gassektor nu er samlet hos
staten som følge af implementering af stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig
organisering af gasdistribution, er bestemmelserne om overdragelse af de hidtidige kommunale
gasdistributionsselskaber ikke aktuelle længere. Derfor er formålet med det foreslåede, at ophæve
overflødige bestemmelser.
Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår bestemmelserne i § 35 om modregning i forbindelse
med kommunernes uddelinger og vederlag.
3.2. Justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber
3.2.1. Gældende ret
Gasdistributionen er i dag underlagt en indtægtsrammeregulering i henhold til bekendtgørelse nr.
768 af 23. juni 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160 af 27. oktober 2020 og
bekendtgørelse nr.
1481 af 12. december 2017
om indtægtsrammer og åbningsbalancer for
naturgasdistributionsselskaber (indtægtsrammebekendtgørelsen). Bekendtgørelsen udstedes af
Energistyrelsen efter delegation.
Indtægtsrammereguleringen sker
primært med hjemmel i
bekendtgørelsens § 37, stk. 3 og § 37 a.
Indtægtsrammen er et loft for, hvor mange indtægter et distributionsselskab må indkræve via tariffer
(og andre indtægter) og afspejler distributionsselskabernes samlede omkostninger, fratrukket
effektiviseringskrav og tilladt forrentning. Rammen fastsættes under hensyn til omkostninger til
indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre
driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.
Ifølge indtægtsrammebekendtgørelsen udmeldes indtægtsrammen (foreløbigt) for en fireårig
periode (reguleringsperioden), og for hvert kalenderår i reguleringsperioden fastsættes en årlig
indtægtsramme.
Indeværende reguleringsperiode løber fra 2018 til 2021. Omkostningsgrundlaget beregnes på
baggrund af de faktiske omkostninger i det sidste år af den forrige reguleringsperiode (dvs. 2013),
og de 3 første år af den sidste periode (det vil sige 2014-2016).
Forsyningstilsynet udmelder indtægtsrammen med hjemmel i indtægtsrammebekendtgørelse og
træffer afgørelse om de fem elementer i indtægtsrammen: Omkostningsramme, forrentning af den
regulatoriske nettogæld, forrentning af nyinvesteringer, § 13-omkostninger (omkostninger til
myndighedskrav og nettab) samt omkostninger til energispareaktiviteter.
Det første element, omkostningsrammen, omfatter driftsomkostninger, afskrivninger og
effektiviseringskrav og sætter et loft over et selskabs omkostninger til drift. Rammen korrigeres i
forbindelse med fastsættelse af den endelige, korrigerede indtægtsramme, såfremt afskrivningerne i
omkostningsrammen afviger fra distributionsselskabets indsendte budget, som er anvendt i
forbindelse med fastsættelse af den foreløbige indtægtsramme. Dermed er det alene
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [49]
driftsomkostningerne i omkostningsrammen, der er underlagt en økonomisk ramme, mens
omkostningerne til afskrivningerne dækkes 1:1 i den endeligt korrigerede indtægtsramme. I
omkostningsrammens driftsomkostninger fraregnes årligt et effektiviseringskrav, som består af et
generelt effektiviseringskrav og et selskabsspecifikt effektiviseringskrav, se nærmere herom
nedenfor.
Det andet element
er et beløb til forrentning og afdrag af nettogæld samt forrentning og
regenerering af indskudskapital pr. den 31. december 2004.
Det tredje element er et
beløb til forrentning af aktiver idriftsat fra og med den 1. januar 2005, som
anvendes ved aktiviteter omfattet af selskabets distributionsbevilling.
Det fjerde element, omkostninger til håndtering af pålagte myndighedsopgaver samt omkostninger
til sikkerhedsforanstaltninger, dækker over 1) myndighedsbetjening, 2) omkostninger til
lov om
gasinstallationer og
vand- og afløbsledninger og 3) nettab. De faktiske omkostninger til disse
aktiviteter dækkes 1:1, og de er således ikke underlagt effektiviseringskrav.
Det femte element, omkostninger ved energispareaktiviteter, dækker distributionsselskabernes
omkostninger til energispareaktiviteter og skal med energiaftalen 2012 indregnes særskilt i
selskabernes indtægtsrammer. Aftalen fra 2012 bestemmer, at selskaberne i perioden 2013-2020 får
dækket deres faktiske omkostninger til opfyldelse af pålagte energispareaktiviteter. De korrigerede
indtægtsrammer indeholder således selskabernes faktiske omkostninger forbundet med
energispareaktiviteter, hvormed energibesparelser bliver betalt af gasforbrugerne. Der er ikke noget
loft over omkostningerne. Ordningen udfases i 2020, hvorefter energispareaktiviteter fremover vil
blive finansieret over finansloven.
Indtægtsrammen fastsættes med de gældende bestemmelser endeligt for hele perioden på fire år for
driftsomkostninger, effektiviseringskrav, forrentning og afdrag på den regulatoriske nettogæld og
forrentningssats for investeringer fra og med 1. januar 2005. Disse elementer i indtægtsrammen
korrigeres ikke i løbet af perioden, når de endelige, korrigerede indtægtsrammer udmeldes.
De øvrige elementer i indtægtsrammen, der er baseret på selskabernes budgetterede omkostninger,
korrigeres hvert år i reguleringsperioden i forbindelse med den endelige, korrigerede
indtægtsramme. Korrektionen baseres på faktiske omkostninger og faktisk udvikling i pris- og
lønindeks.
Reguleringsregnskaber indsendes til Forsyningstilsynet året efter kalenderåret, og tilsynet udmelder
herefter en endelig (bagudrettet), korrigeret indtægtsramme ifølge indtægtsrammebekendtgørelsens
§ 21, og omfatter visse korrektioner for året, herunder korrektion som følge af ændringer i
afskrivningsgrundlaget og forrentningsgrundlaget m.m.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0050.png
Udkast
side [50]
Selskabernes nettoomkostninger til opfyldelse af deres forpligtelser til energispareaktiviteter udgør
et særskilt element i indtægtsrammen.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I lov om naturgasforsynings gældende § 37 d om indtægtsrammeregulering af Energinet, [jf. L xx af
xx 2020] (Ændring af den økonomiske regulering af Energinet og ny planlægnings- og
investeringsgodkendelsesproces for Energinet) fremgår, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om den nye økonomiske regulering, hvor Forsyningstilsynet vil være
ansvarlig for at udforme og fastsætte de detaljerede dele af reguleringen inden for den ramme, der
fastsættes i loven.
Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at en lignende model vil være
hensigtsmæssig ved udmøntningen af den økonomiske regulering af distributionen. Det foreslås
derfor, at den nærmere indtægtsrammeregulering af distributionen fremover skal udstedes af
Forsyningstilsynet i en ny indtægtsrammebekendtgørelse.
Den nye indtægtsrammebekendtgørelse vil som den hidtidige skulle omfatte beregning og justering
af indtægtsrammen og fastsættelse af den periode, som indtægtsrammen skal gælde for, kaldet
reguleringsperioden. Indtægtsrammen vil fortsat skulle være et loft for, hvor mange indtægter et
distributionsselskab må opkræve via tariffer (og andre indtægter). Indtægtsrammen vil fortsat skulle
afspejle distributionsselskabernes samlede omkostninger og tilladte forrentning og blive fastsat
under hensyn til omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration,
vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.
Den nuværende indtægtsrammeregulering baserer sig som udgangspunkt på historiske
omkostninger og mangler efter klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering et fremadrettet
perspektiv fastsat for reguleringsperioden, der giver mulighed for at tage hensyn til udviklingen i
gassektoren. Med Klimaaftalen om energi og industri vil der ske en udfasning af individuelle
gasfyr, og der ventes en øget produktion af anden gas fra vedvarende energikilder, som systemet
skal kunne håndtere. Biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder skal supplere den grønne
el og bidrage til den grønne omstilling af processer, der umiddelbart ikke forventes at kunne
elektrificeres. Skal en del af gasdistributionsnettet afvikles som følge af faldende efterspørgsel på
gas og samtidig udvides som følge af anden gas fra vedvarende energikilder, skal indtægtsrammen
kunne tage højde for selskabets ændrede totalomkostninger.
Indtægtsrammen indeholder i dag et delvist hvile-i-sig-selv element, idet der alene er loft på
driftsomkostningerne via omkostningsrammen, men ikke på afskrivningerne, der løbende
korrigeres, såfremt afskrivningerne viser sig at afvige fra distributionsselskabets indsendte budget
herfor. Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport fra 2016 »En effektiv gassektor« anbefaler, at
udvide omkostningsrammen til at omfatte alle driftsomkostninger og afskrivninger på
anlægsaktiver, herunder netaktiver.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [51]
Det foreslås på den baggrund, at indtægtsrammen vil skulle udvides fra at omfatte
driftsomkostninger (OPEX) til at omfatte hele omkostningsbasen (TOTEX). Hermed tilstræbes, at
selskaberne får størst muligt fokus på den samlede omkostningsbase, og derved incitament til at
vælge den mest effektive løsning, når der træffes en investeringsbeslutning.
For at skabe de rette incitamenter og vilkår foreslås det endvidere, at distributionsselskabers
omkostningsramme vil kunne justeres i både op- og nedgående retning mellem reguleringsperioder.
Hermed vil distributionsselskaberne få mulighed for at substituere frit mellem drifts- og
kapitaltunge løsninger (investeringer) og vil ikke være bundet af et historisk loft på
driftsomkostningerne, der ellers kan medføre, at hensigtsmæssige driftsinvesteringer fravælges, hvis
omkostninger overstiger det historiske loft. Det giver bedre mulighed for tilpasning til den
fremadrettede udvikling i gassektoren og samtidig undgås, at grønne investeringer eller tilpasninger
bremses af bagudskuende og historiske indtægtsrammer.
Der forventes et ændret totalt omkostningsniveau som følge af den ventede fremrykkede indfasning
af gas fra vedvarende energikilder og som følge af en påvirkning af indtægtsrammen som følge af
udfasningen af husholdningskunders gasforbrug. For at understøtte de ændrede omkostnings- og
indtægtsvilkår, er det klima-, energi- og forsyningsministeriets vurdering, at omkostningsrammen
må tilpasses ikke blot med udgangspunkt i de historiske omkostninger, men tillige under
hensyntagen til de fremadrettede omkostninger og formindskede indtægter. Derfor foreslås, på linje
med den gældende regulering af Energinets indtægtsrammer og udviklingsplaner, at
distributionsselskaber løbende vil skulle udarbejde en plan for det fremtidige behov for
distributionskapacitet for gassystemet og for systemudvikling, som samtidig skal give et samlet
overblik over de forventede indtægter og de planlagte investeringer i systemet på kort sigt og
fremadrettet som minimum for reguleringsperioden. Planen skal både understøtte transmissionens
planlægning og samtidig lægges til grund for fastsættelse af omkostningsrammen fremadrettet. For
at minimere den administrative byrde, foreslås det, at planen udarbejdes af distributionsselskabet i
samarbejde med Energinet og med brugerne af systemet. Planen vil herefter skulle indsendes til
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet til udtalelse. Derefter vil Forsyningstilsynet kunne tage
højde for planen, når tilsynet fastsætter indtægtsrammen for den kommende reguleringsperiode. Der
vil fortsat være mulighed for tillægsforhøjelser i en reguleringsperiode, hvis der opstår uforudsete
og væsentlige omkostninger som følge af et myndighedspåbud eller lignende.
Som følge af konsolideringen af distributionsselskaberne vil der fremover kun være et
distributionsselskab, hvorfor den eksisterende benchmarkingmodel, der hidtil har været anvendt til
at fastsætte en del af det samlede effektiviseringskrav, efter Klima-, Energi og
Forsyningsministeriets vurdering må erstattes af en ny metode. Forsyningstilsynet vil som hidtil
fastsætte metoden for beregning af effektiviseringskrav, som forventes at indeholde såvel et
generelt som et individuelt effektiviseringskrav.
I den nuværende regulering er incitamentet til at indhente ekstraordinære effektiviseringer
begrænset af, at distributionsselskabet ikke har mulighed for at beholde hele gevinsten i
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [52]
reguleringsperioden, der i stedet skal deles 50:50 mellem distributionsselskabet og forbrugerne.
Denne fordeling foreslås fjernet for at skabe større incitament til drive systemet effektivt. Hermed
vil selskabet kunne beholde hele den ekstraordinære effektiviseringsgevinst i reguleringsperioden,
hvorefter det forventes at komme forbrugerne til gode på lang sigt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 95 samt bemærkningerne hertil.
3.3. Justering af reglerne for detailmarkedet for gas m.v.
3.3.1 Afskaffelse af forsyningspligt og indførelse af leveringspligt
3.3.1.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at enhver
gasforbruger frit kan vælge naturgasleverandør. Efter § 7, stk. 2, har enhver i områder udlagt til
naturgasforsyning ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas gennem levering fra en
virksomhed med forsyningspligt. Gasforbrugernes kan således frit vælge, om de ønsker at modtage
gas leveret på markedsmæssige vilkår, eller om de vil modtage et forsyningspligtprodukt.
Det følger endvidere af § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at de forsyningspligtige
virksomheder i deres bevillingsområder mod betaling skal levere naturgas til naturgasforbrugere,
som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis
leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.
I praksis betyder ordningen, at gasforbrugerne automatisk bliver forsynet med gas fra deres
forsyningspligtige virksomhed, hvis de ikke foretager et valg om at blive forsynet på andre måder.
Ligeledes betyder ordningen, at en forsyningspligtig virksomhed skal forsyne gasforbrugerne, som
ikke finder en gasleverandør, der vil indgå en aftale med dem, eksempelvis fordi de formodes at
være dårlige betalere. En forsyningspligtig virksomhed kan således ikke nægte at overtage
forsyningen til en forbruger, der ikke modtager gas fra en anden gasleverandør.
Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling. Bevillingen meddeles af klima-,
energi- og bygningsministeren for et nærmere afgrænset område og en periode på op til 5 år, jf. §
24, stk. 2, i lov om naturgasforsyning. Landet er inddelt i bevillingsområder, således at der kun
findes en forsyningspligtig gasleverandør i hvert område. Den nuværende bevilling er givet for hele
Danmark som ét bevillingsområde, og bevillingen løber frem til 31. marts 2023.
Ved lov nr. 1352 af 21. december 2012 blev reglerne om udstedelse af forsyningspligtbevillinger og
prisregulering af forsyningspligtprodukterne ændret. Efter den 1. januar 2013, hvor lovændringen
trådte i kraft, udstedes forsyningspligtbevillinger kun efter udbud, jf. § 27, stk. 1, i lov om
naturgasforsyning.
En bevilling til forsyningspligtlevering bliver tildelt den, der tilbyder at levere naturgas i
bevillingsperioden til den laveste pris, jf. § 27, stk. 1, i lov om naturgasforsyning. Den laveste pris
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [53]
opgøres som det tillæg, der blev tilbudt til den månedlige gaspris, og prisen for transmission i
Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder omkostninger til transmission
uden for Danmark og avance, jf. § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, og Forsyningstilsynet
fører løbende tilsyn med, at bevillingshaveren ikke fastsætter priser, der er højere end selskabets
tilbud, jf. § 37 b, stk. 5, i lov om naturgasforsyning.
Forbrugere af et forsyningspligtprodukt, der efter udløb af en forsyningspligtbevilling ikke aktivt
vælger et andet produkt, overføres af deres hidtidige gasleverandør (bevillingshaver) til et produkt,
hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige
forsyningspligtprodukt. Dette efterfølgende produkt kaldes normalt »tilbagefaldsproduktet«.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene til tilbagefaldsproduktet overholdes, jf. § 27, stk. 4, i
lov om naturgasforsyning. Den hidtidige gasleverandør skal tilbyde dette produkt til forbrugerne,
når bevillingen udløber.
3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anbefaler, at den nuværende forsyningspligt afskaffes og
erstattes med en leveringspligt. Forsyningspligten er udtryk for regulerede gaspriser på
detailmarkedet, mens leveringspligt betyder, at alle gasleverandører som udgangspunkt skal stille
alle deres gasprodukter til rådighed for markedet som kommercielle produkter. Lovforslaget
indebærer således, at alle forbrugere som udgangspunkt selv vil skulle foretage et valg og vil kunne
købe et hvilket som helst gasprodukt på markedet, hvor priserne fastsættes på markedsvilkår.
Forslaget har til formål at bidrage til en fortsat øget konkurrence på det danske gasmarked, og det
forventes at kunne bidrage til at skærpe konkurrencen på gasmarkedet. En skærpet konkurrence kan
give bedre priser for forbrugerne og bidrage til at gøre forbrugerne mere aktive i gasmarkedet. Der
vil ikke længere være et særligt, reguleret forsyningspligtprodukt, hvor prisen er reguleret og
kontrolleret af Forsyningstilsynet.
Forslaget har samtidig til formål fortsat at sikre alle husholdningsforbrugere en lovreguleret adgang
til gasforsyning. Det vil ikke længere være muligt for en gasleverandør at skubbe
husholdningsforbrugere, som de ikke ønsker at have som kunder, over til en forsyningspligtig
virksomhed. Begrebet »husholdningsforbruger« findes ikke i den gældende lov om
naturgasforsyning, og der foreslås derfor, at der indføres en definition på »husholdningsforbruger«
med dette lovforslag. Begrebet »husholdningsforbruger« er allerede indført i elforsyningsloven i
forbindelse med indførelsen af leveringspligten på elområdet, og formålet med den nye definition er
således også at harmonisere forbrugerbegrebet for el og gas i forhold til leveringspligten.
Baggrunden er, at begrebet »forbruger« både omfatter fysiske og juridiske personer, men den
foreslåede leveringspligt vil kun skulle gælde for de forbrugere, som køber gas til deres eget
husholdningsforbrug (beboelsesformål)
–
eller hovedsageligt til eget husholdningsforbrug. I visse
tilfælde kan et gasforbrug til erhvervsmæssig virksomhed dog ikke meningsfuldt adskilles fra
gasforbrug til beboelsesformål. Der tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjemme,
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [54]
hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed. Hvis der er tale om egentlig produktion i hjemmet,
herunder landbrugsvirksomhed, vil gasforbruget til erhvervsmæssig virksomhed almindeligvis være
så omfattende, at det vil kunne adskilles fra gasforbruget til beboelsesformål. Hvis gasforbruget i
sådanne tilfælde ikke er adskilt fra gasforbruget til beboelsesformål, må hele gasforbruget falde
uden for definitionen af husholdningsforbrug.
En leveringspligt på gasområdet vil være i tråd med anbefalingerne i analysen »En effektiv
gassektor« fra 2016, som en tværministeriel arbejdsgruppe udarbejdede med støtte og input fra en
referencegruppe med centrale aktører fra hele gasbranchen. Og det er i tråd med det generelle mål
om at harmonisere lovgivningen på tværs af forsyningsområderne hvor det er muligt.
Forsyningspligten på elmarkedet ophørte den 1. april 2016, hvor den blev erstattet af en tilsvarende
leveringspligt.
Udviklingen på det danske detailmarked for gas indikerer også, at gasmarkedet er modent til at
fjerne regulerede forbrugerpriser, som forsyningspligten er udtryk for. Forsyningstilsynets analyse
»produktfordelingen på det danske detailmarked for naturgas i 2017«, som Forsyningstilsynet
offentliggjorde i november 2018, viser således, at 94 pct. af gaskunderne modtog et handelsprodukt
i 2017, 3 pct. modtog tilbagefaldsproduktet, og kun 3 pct. modtog et forsyningspligtprodukt.
Tilbagefaldsprodukterne overgik til at være handelsprodukter i forbindelse med den anden
udbudsrunde af forsyningspligten i 2016. Antallet af kunder, som modtager et handelsprodukt, er
dermed mere end fire gange så stort som i 2012. Analysen viser desuden, at 97 pct. af den samlede
gasvolumen i 2017 blev solgt som handelsprodukter, og at antallet af gaskunder har været ca.
400.000 siden 2012.
Den foreslåede leveringspligt vil indebære, at alle gasleverandører har pligt til at levere gas mod
betaling til alle husholdningsforbrugere, som anmoder om det. Forpligtelsen vil ikke gældeover for
erhvervskunder. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke er
hensigtsmæssigt også at udstrække leveringspligten til leverandører, der udelukkende tilbyder
levering af gas til erhvervskunder. Erhvervsdrivende, også små erhvervsdrivende, har ikke samme
brug for en leveringsgaranti som husholdningsforbrugere. Det må som udgangspunkt antages, at
gasleverandørerne altid ønsker at sælge gas til en virksomhed, der typisk har et meget større forbrug
end en husholdningsforbruger. Desuden har gasleverandører ikke incitament til ikke at forsyne små
virksomheder, idet gasleverandørerne kan kræve forudbetaling, som giver dem sikkerhed for at få
betaling for deres ydelser. Virksomheder, også små virksomheder, må desuden kunne forventes at
have kompetencer til at begå sig på gasmarkedet uden at have behov for den særlige
forsyningssikkerhed, der ligger i leveringspligten. Endelig tages der med begrænsningen af
leveringspligten til husholdningsforbrugere højde for praktiske, administrative hensyn, idet det vil
være enkelt for gasleverandørerne at vurdere, om en kunde er husholdningsforbruger eller
erhvervsdrivende, hvorimod det ville være mere administrativt ressourcekrævende for
gasleverandørerne at vurdere, om en virksomhed er stor eller lille.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [55]
Leveringspligten vil som udgangspunkt omfatte alle de produkter, som en gasleverandør
markedsfører til husholdningsforbrugere inden for et distributionsområde. Forslaget vil også
indebære, at en naturgasleverandør vil kunne begrænse risikoen for tab ved manglende betaling fra
deres husholdningsforbrugere ved at stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis leverandøren har en
særlig grund til at forvente, at husholdningsforbrugeren ikke kan eller vil betale for sin gaslevering.
Som konsekvens af den foreslåede leveringspligt foreslås alle bestemmelser i lov om
naturgasforsyning, der vedrører forsyningspligten, ophævet, herunder reglerne om bevilling,
prisregulering og det såkaldte tilbagefaldsprodukt. Det skal dog understreges, at den nuværende
forsyningspligtbevilling, der er tildelt efter udbud for perioden fra den 1. april 2020 indtil den 31.
marts 2023 fortsætter indtil bevillingen udløber. Det foreslås således, at reglerne om leveringspligt
får virkning fra den 1. april 2023.
Leveringspligten vil omfatte alle husholdningsforbrugere i det distributionsområde, hvor
naturgasleverandøren markedsfører sine produkter. En gasleverandør vil således ikke kunne vælge
at begrænse sin virksomhed til udelukkende at levere gas til husholdningsforbrugere i en begrænset
del af et distributionsområde. Dette forhindrer, at gasleverandører vil kunne nægte at levere gas til
husholdningsforbrugere i fjernere områder, herunder små øer, medmindre de samtidig undlader at
levere gas til hele det relevante distributionsområde.
Det foreslås, at en husholdningsforbruger vil kunne indbringe klager for Ankenævnet på
Energiområdet, hvis en gasleverandør nægter at påtage sig leveringspligten over for
husholdningsforbrugeren. Det bemærkes, at forbrugeren har ret til klagebehandling af god standard
hos gasleverandøren, og leverandøren skal informere forbrugeren om muligheden for at påklage
leverandørens afgørelse til Ankenævnet på Energiområdet, hvis forbrugerens klage ikke
imødekommes fuldt ud, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af
naturgas (bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014).
Med lovforslaget vil leveringspligten omfatte alle gasprodukter, som en gasleverandør sælger til
husholdningsforbrugere i et distributionsområde. Formålet hermed er at sikre, at der ikke sker
prisdiskrimination af husholdningsforbrugere. Med den foreslåede udformning af leveringspligten
sikres det, at en gasleverandør ikke kan tvinge økonomisk svage husholdningsforbrugere til at købe
et gasprodukt, som koster mere end leverandørens øvrige gasprodukter.
Det har i det lovforberedende arbejde været overvejet, hvorvidt det ville være tilstrækkeligt at
begrænse gasleverandørens leveringspligt til et bestemt produkt. Det er imidlertid Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at denne tilgang vil indebære en risiko for, at bestemte kunder
- typisk økonomisk svage kunder - vil kunne henvises til et gasprodukt med højere priser end
leverandørens øvrige gasprodukter. Det anses ikke for hensigtsmæssigt at fastholde en
prisregulering for særskilte produkter under leveringspligten.
Imidlertid kan der i fremtiden opstå et behov for at undtage visse produkttyper fra den generelle
leveringspligten. Der kan f.eks. blive tale om kombinerede el- og gasprodukter eller produkter, som
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [56]
bliver produceret og forbrugt lokalt i et begrænset system som f.eks. lokale biogassystemer.
Muligheden for at gøre undtagelser fra den generelle leveringspligt er således medtaget i dette
lovforslag for at give mulighed for, at gasmarkedet evt. kan udvikle sig i samme retning som
elområdet, hvor der nu optræder nye aktører som f.eks. borger-energifællesskaber og aggregatorer.
Det giver ikke mening at kræve af disse nye og ofte lokale aktører, at de skal være omfattet af en
pligt til at levere el til enhver, som anmoder om det. Disse nye aktører er indeholdt i
elmarkedsdirektivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om
fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU) i den
såkaldte vinterpakke fra EU , som medlemsstaterne skal implementere. Det betyder, at
leveringspligten for detailmarkedet for el er ved at blive modificeret, således at leveringspligten
ikke skal være absolut men kan være fleksibel nok til at tage højde for disse nye aktører. Forslaget
om undtagelser er derfor harmoniseret med de tilsvarende forslag til lovændringer på elområdet -
både for at give samme muligheder på gasområdet som på elområdet og for at harmonisere
detailmarkedet for gas med detailmarkedet for el, hvor det giver mening.
Forslaget om leveringspligten vil give en gasleverandør med leveringspligt mulighed for at kræve,
at husholdningsforbrugeren stiller sikkerhed, hvis gasleverandøren har særlig grund til at forvente
manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en husholdningsforbruger. Gasleverandøren vil
i disse tilfælde kunne betinge leveringsaftalen og leveringen af, at husholdningsforbrugeren har
stillet sikkerhed
–
f.eks. i form af depositum, bankgaranti eller lignende. Hermed sikres
gasleverandørernes mulighed for at afdække deres risiko for tab ved at skulle levere til
husholdningsforbrugere, der forventes at have et dårligt betalingsmønster. Det bemærkes endvidere,
at en gasleverandør, der har indgået en aftale med en husholdningsforbruger, uden at der på
tidspunktet for aftalens indgåelse er blevet stillet krav om sikkerhedsstillelse, men hvor
virksomheden på et senere tidspunkt får særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller
betalingsvillighed, også på dette senere tidspunkt vil kunne kræve sikkerhed for leveringen.
Hvis husholdningsforbrugeren ikke betaler i rette tid, vil gasleverandøren efter varsel kunne ophæve
aftalen og anmode distributionsselskabet om at afbryde forsyningen til husholdningsforbrugeren.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter lovforslaget blive bemyndiges til af fastsætte
nærmere regler om sikkerhedsstillelse i en bekendtgørelse. Det bemærkes, at det ikke vil være
muligt for en leveringspligtig gasleverandør at true en husholdningsforbruger med at hæve aftalen
eller med at afbryde forsyningen som middel til at inddrive betaling for allerede afholdt forbrug.
I forhold til særligt udsatte forbrugere, som ikke formår eller forstår at betale deres gasregning,
foreslås i øvrigt ingen ændringer i den gældende retstilstand. De særlige regler for socialt udsatte i
sociallovgivningen vil fortsat gælde. Det bemærkes dog, at lovforslaget indeholder en række
elementer, der også kommer denne gruppe af forbrugere til gode. For eksempel følger det af den
foreslåede leveringspligt, at alle husholdningsforbrugere vil kunne vælge et hvilket som helst
gasprodukt, der tilbydes husholdningsforbrugere inden for det distributionsområde, som forsyner
husholdningsforbrugeren. Hermed vil de socialt udsatte også få flere valgmuligheder end i dag,
hvor denne gruppe forbrugere alene kan henvises til forsyningspligtproduktet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [57]
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33 og bemærkningerne hertil.
3.3.2 Håndtering af dårlige betalere
3.3.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan ikke-forsyningspligtige gasleverandører afvise at indgå en aftale om levering
af gas med gasforbrugere, herunder gasforbrugere, som leverandøren vurderer til at have et dårligt
betalingsmønster.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at hvis disse
forbrugere ikke finder en gasleverandør, der vil forsyne dem med gas på markedsvilkår, så forsynes
de pågældende gasforbrugere af den forsyningspligtige virksomhed i distributionsområdet.
Ligeledes kan en ikke-forsyningspligtig gasleverandør efter almindelige obligationsretlige regler
opsige et eksisterende aftaleforhold med en gasforbruger, hvis det under det løbende aftaleforhold
skulle vise sig, at gasforbrugeren har et dårligt betalingsmønster. Også i disse tilfælde overføres
gasforbrugeren til den forsyningspligtige virksomhed i området. Derimod kan en forsyningspligtig
gasleverandør som udgangspunkt ikke nægte at forsyne en gasforbruger, der ikke - eller ikke
længere - modtager gas fra en anden gasleverandør. Dog kan en forsyningspligtig gasleverandør
kræve sikkerhed for betaling for fremtidigt forbrug, hvis der er særlig grund til at forvente
manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en gasforbruger. Den forsyningspligtige
virksomhed kan tage skridt til afbrydelse af gasforsyningen, såfremt gasforbrugeren ikke stiller den
fornødne sikkerhed. Afbrydelse af gasforsyningen kan derimod ikke ske som middel til at inddrive
gæld for allerede afholdt forbrug.
3.3.2.2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at en gasleverandør, der er leveringspligtig over for en husholdningsforbruger, vil
kunne betinge indgåelse af en aftale og påbegyndelse af levering af gas til husholdningsforbrugeren
af forudgående sikkerhedsstillelse, hvis leverandøren har særlig grund til at forvente, at den
pågældende husholdningsforbruger ikke kan eller vil betale for levering. Sikkerhed vil f.eks. kunne
stilles i form af et depositum, en bankgaranti eller lignende. I de situationer, hvor gasleverandøren
først på et senere tidspunkt får særlig grund til at forvente, at husholdningsforbrugeren ikke kan
eller vil betale for den leverede gas, vil gasleverandøren ligeledes have mulighed for på dette senere
tidspunkt at kræve sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugeren i forhold til det fremtidige
forbrug.
Det foreslås endvidere, at hvis husholdningsforbrugeren ikke betaler i rette tid, vil gasleverandøren
efter varsel kunne ophæve aftalen og anmode distributionsselskabet om at afbryde forsyningen til
husholdningsforbrugeren.
Med sikkerhedsstillelsen vil gasleverandørerne få mulighed for at afdække risici for tab forbundet
med forpligtelsen til også at levere gas til en husholdningsforbruger, der af leverandøren formodes
at have et dårligt betalingsmønster. Også disse husholdningsforbrugere vil imidlertid have mulighed
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [58]
for at vælge alle produkter, der tilbydes. Det bemærkes i denne sammenhæng, at gasleverandøren
alene vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse, men ikke vil kunne kræve forudbetaling ud over
sikkerhedsstillelse fra en husholdningsforbruger, der vurderes at være »dårlig betaler«. Sammenfald
af forudbetaling og sikkerhedsstillelse kan dog forekomme, hvis den pågældende
husholdningsforbruger selv vælger et produkt, hvor forudbetaling er et standardvilkår. Klima-,
energi- og forsyningsministeren vil efter lovforslaget få hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte
nærmere regler om sikkerhedsstillelse.
Det bemærkes, at det efter de foreslåede regler ikke vil være muligt for en leveringspligtig
gasleverandør at true en husholdningsforbruger med at hæve aftalen eller at få lukket for
forsyningen som middel til at inddrive betaling for allerede afholdt forbrug. I forhold til særligt
udsatte forbrugere, som ikke formår eller forstår at betale deres elregning, foreslås den gældende
retstilstand i øvrigt ikke ændret. De særlige regler for socialt udsatte i sociallovgivningen vil fortsat
finde anvendelse. Dog bemærkes det, at lovforslaget indeholder en række elementer, der også vil
komme denne gruppe af forbrugere til gode. Eksempelvis følger det af den foreslåede
leveringspligt, at alle husholdningsforbrugere som udgangspunkt vil kunne vælge et hvilket som
helst gasprodukt, der tilbydes til husholdningsforbrugere i det område, hvor
husholdningsforbrugeren bruger gas. Hermed er også de socialt udsattes valgmuligheder udvidet i
forhold til situationen i dag, hvor denne gruppe forbrugere alene vil kunne henvises til
forsyningspligtproduktet.
I øvrigt foreslås det, at Forsyningstilsynet vil få til opgave både at føre statistik over de
forsyningsafbrydelser, som foretages, og for begrundelsen for afbrydelserne. Det foreslås som støtte
for denne opgave, at distributionsselskaber vil skulle indberette gennemførte forsyningsafbrydelser
til Forsyningstilsynet. Hermed vil der kunne skaffes det nødvendige datagrundlag for at undersøge,
i hvor høj grad forsyningsafbrydelser rammer socialt svage forbrugere. Det vil også blive muligt at
vurdere, om der er behov for at øge beskyttelsen af de socialt udsatte forbrugere på et senere
tidspunkt. I forhold til andre kunder end husholdningsforbrugere finder de almindelige
obligationsretlige regler anvendelse, dvs. at leveringsaftaler kan hæves, såfremt den ene part
væsentligt misligholder aftalen.
3.3.3.
En gasforbrugers flytning til ny adresse
3.3.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret er de situationer, hvor en gasforbruger flytter til en ny adresse, ikke direkte
reguleret i lov om naturgasforsyning. Det følger imidlertid af den gældende bestemmelse i § 26, stk.
2, i lov om naturgasforsyning, at en virksomhed med forsyningspligt i bevillingsområdet mod
betaling skal levere naturgas til gasforbrugere, som ikke gør brug af deres mulighed for at vælge en
anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en
anden leverandør er ophørt. Det følger heraf, at gasforbrugere, som flytter til en ny adresse uden at
vælge en anden leverandør eller et andet produkt, vil blive forsynet med gas af den eller de
leverandører, som har forsyningspligten. I forhold til den adresse, som en gasforbruger er flyttet fra,
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [59]
følger det ligeledes heraf, at en tilflytter, der ikke har gjort brug af muligheden for at vælge en
anden gasleverandør eller et andet produkt, vil blive forsynet af den forsyningspligtige virksomhed
på adressen.
På elmarkedet understøtter datahubben (central it-platform for el-markedets aktører)
flytningsprocesser efter Energinets forskrifter herom. På gassiden er der ikke nogen datahub, og det
er ikke meningen, at der skal udvikles en selvstændig datahub for gasområdet, idet
udviklingsomkostningerne og driftsomkostningerne ved en datahub er blevet vurderet til at være for
høje i forhold til størrelsen af gasmarkedet
–
og i lyset af, at gasmarkedet forventes at blive kraftigt
reduceret som led i udfasningen af naturgas og den øgede elektrificering.
Det lægges til grund for dette lovforslag, at det statsejede distributionsselskab, Evida, vil skulle
håndtere de processer vedrørende leveringspligten for gas, som Energinets datahub i dag håndterer
for leveringspligten på elområdet. Der er i øjeblikket ved at ske en konsolidering af den danske
gasdistribution baseret på en politisk stemmeaftale fra juni 2017, således at Evida i fremtiden bliver
det eneste distributionsselskab i Danmark, og Evida er ved at udvikle nye IT systemer til at håndtere
konsolideringen. Det vil være naturligt, hvis den nye IT-infrastruktur hos Evida bliver indrettet
således, at den samtidig kan håndtere de forskellige nye processer, som indførelsen af en
leveringspligt måtte medføre.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om
levering af naturgas, at forbrugere og naturgasleverandører skal indgå kontrakt om salg af naturgas.
For levering af naturgas til en forbruger, der modtager naturgas fra en naturgasleverandør med
forsyningspligt, jf. § 26 i lov om naturgasforsyning, skal den forsyningspligtige virksomhed
fremsende kontrakten skriftligt til forbrugeren senest 10 arbejdsdage, efter den forsyningspligtige
virksomhed har fået meddelelse om, at den har overtaget leveringen. En sådan kontrakt er gyldig
uden forbrugerens udtrykkelige accept, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om forbrugeraftaler om
levering af naturgas. Den pågældende gasforbruger, der kan være ejeren af ejendommen, hæfter
herefter for forbruget af naturgas på forbrugsadressen.
Det følger af praksis hos Ankenævnet på Energiområdet, at en gasforbruger - ved at forbruge gas -
accepterer at indgå et kundeforhold med den forsyningspligtige gasleverandør i henhold til de
anmeldte leveringsbestemmelser. Forbrugeren har derfor pligt til at betale for gasforbruget i
henhold til kontrakten. Hvis den pågældende gasforbruger, for eksempel en ejer af en
udlejningsejendom, som ikke længere er udlejet, ikke ønsker fortsat gasforsyning til
forbrugsadressen, kan denne forbruger anmode distributionsselskabet om at afbryde
gasforsyningen. Den pågældende gasforbruger kan også udnytte sin ret til frit leverandørvalg efter §
7 i lov om naturgasforsyning og indgå en aftale med en anden gasleverandør end den gasleverandør,
som har forsyningspligten.
I øvrigt bemærkes, at kontrakten mellem forbrugeren og gasleverandøren, herunder en
forsyningspligtig virksomhed, skal angive, hvilket varsel forbrugeren skal give gasleverandøren ved
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [60]
flytning. Kontrakten skal også angive, hvorvidt gasforbrugeren kan fortsætte aftaleforholdet på en
anden leveringsadresse og fristen for g udsendelse af slutafregning, hvis gasforbrugeren flytter til en
anden adresse, uden at kundeforholdet ophører, jf. § 2, stk. 1, nr. 2-4, i ovennævnte bekendtgørelse.
Det fremgår af § 13 i bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas, at en forbruger
aftaler skift af naturgasleverandør med den fremtidige leverandør, og at forbrugeren melder
tilflytning/fraflytning samt andre adresseændringer til sin naturgasleverandør. Naturgasleverandøren
meddeler forbrugerens skift af leverandør og den ønskede skiftedato eller flytning til ny adresse og
dato for flytningen til distributionsselskabet.
Det fremgår ligeledes af § 13, at forbrugeren skal modtage en slutafregning fra
naturgasleverandøren senest 6 uger efter, at et skift af leverandør har fundet sted, eller flytning er
meddelt til naturgasleverandøren.
3.3.3.2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der bør være klarere regler for håndtering af
de situationer, hvor forbrugere ikke er tilmeldt en gasleverandør. Nye forbrugssteder bør kun åbnes
og forsynes, hvis der er valgt en gasleverandør, og det vurderes, at antallet af forsyningsafbrydelser
vil kunne begrænses til et minimum med de foreslåede regler.
Det foreslås, at levering af gas vil forudsætte, at der er indgået en aftale om levering mellem
forbrugeren og gasleverandøren. Baggrunden herfor er, at der ikke længere vil være
forsyningspligtige virksomheder, der automatisk indtræder som leverandør, hvis en forbruger ikke
aktivt vælger en gasleverandør.
Som udgangspunkt vurderes det, at der ved flertallet af flytninger ligesom i dag vil være tale om en
glidende overgang mellem tilflytter og fraflytter. Ved ejerskifte vil der som regel foreligge en aftale
mellem køber og sælger om overgangen. Desuden har flere boligselskaber allerede i dag en aftale
med en gasleverandør om, at virksomheden skal stå for leveringen af gas til et lejemål, hvis en lejer
flytter, uden at der samtidig er en tilflytter. Det vil ligesom i dag kunne aftales mellem
gasleverandøren og gasforbrugeren, at aftaleforholdet skal fortsætte på en ny adresse. Der foreslås
ikke særlige regler om, hvornår en aftale ophører, f.eks. i forbindelse med fraflytninger eller
lignende.
Hvor et aftaleforhold om forsyning af en bestemt forbrugsadresse slutter, vil den gasleverandør, der
hidtil har stået for forsyningen til en bestemt forbrugsadresse, fortsat have ansvaret for at forsyne
forbrugsadressen, hvis den hidtidige gasforbruger på adressen er flyttet, og der endnu ikke er
indgået en ny aftale om gasforsyning til adressen. Det er i overensstemmelse med tilsvarende regler
på elområdet. Efter lovforslaget vil gasleverandøren skulle løfte dette ansvar ved at sende en
meddelelse til ejeren af ejendommen, som indeholder et tilbud om at indgå en aftale med
gasleverandøren om forsyning med gas til adressen. Det tilbudte produkt skal være et produkt uden
bindingsperiode, som ejeren vil kunne opsige med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [61]
Endvidere vil gasleverandøren fortsat skulle forsyne adressen med gas i en eventuel mellemperiode
efter udløbet af den hidtidige leveringsaftale og inden påbegyndelse af levering i medfør af en ny
aftale eller afbrydelse af forsyningen. Gasleverandøren kan efter lovforslaget som udgangspunkt
ikke selv bestemme, om forsyningen til adressen skal afbrydes, da ejeren må forventes at være
nærmere til at vurdere, om der er et fortsat behov for forsyning til adressen. Kun hvis det viser sig at
være umuligt at få kontakt til ejeren, vil gasleverandøren kunne anmode distributionsselskabet om
at afbryde forsyningen uden ejerens accept.
For så vidt angår omkostninger til evt. forbrug i en periode, hvor der ikke er tilmeldt en
gasforbruger på adressen, vil lovforslaget medføre, at ejeren af ejendommen hæfter for
gasforsyningen til adressen, hvis der ikke er indgået en aftale mellem en gasleverandør og en anden
gasforbruger om levering af gas til adressen. Hvis der ikke er en gasforbruger på adressen, vil ejeren
få en frist på 5 hverdage til at sørge for, at der bliver indgået en aftale om gasforsyning til adressen,
inden ejeren bliver bundet af en leveringsaftale med den hidtidige gasleverandør. Dette vil kunne
opfyldes ved at ejeren selv indgår en aftale om levering, eller ved at en lejer eller tredjemand indgår
en aftale med en gasleverandør om levering til adressen. Endvidere kan ejeren bede
gasleverandøren om at sørge for, at forsyningen til adressen bliver afbrudt. Hvis der ikke er indgået
en aftale om levering eller foretaget afbrydelse af forsyningen inden fristen på 5 hverdage, bliver
ejeren bundet af den aftale, som gasleverandøren har fremsendt. Det bemærkes, at gasleverandøren,
hvis ejeren af ejendommen er en forbruger i forbrugeraftalelovens forstand, i forbindelse med
indgåelsen af en ny aftale vil skulle iagttage oplysningspligten i lov om forbrugeraftaler, ligesom
aftalen
–
hvis der er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for den
erhvervsdrivendes forretningssted
–
vil blive omfattet af lovens 14 dages fortrydelsesret.
I de tilfælde hvor meddelelsen til ejeren sendes så sent, at der opstår en periode fra den opsagte
aftales udløb til den nye aftales indtræden, f.eks. i tilfælde hvor en lejer har opsagt sin aftale med
meget kort varsel inden fraflytning fra et lejemål, vil ejeren skulle betale gasleverandøren for den
leverede gas til en reguleret pris, indtil der er indgået en aftale om levering til aftagenummeret. Der
vil altid være tale om en ordning, som kun finder anvendelse i en meget begrænset tidsperiode, idet
ejeren bindes af den aftale, som gasleverandøren vil skulle fremsende til ejeren i disse situationer,
hvis ejeren ikke inden 5 dage aktivt vælger et andet produkt eller anmoder om afbrydelse af
forsyningen. Endvidere gør modellen det muligt, at gasleverandørerne i aftaler med deres
gasforbrugere fortsat vil kunne fastsætte et kort varsel ved flytninger, ligesom det er praksis på
markedet i dag.
Det bemærkes, at det er distributionsselskabet, som åbner og lukker for forbrugssteder. Det fremgår
af § 40 i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber skal anmelde deres priser og
betingelser til Forsyningstilsynet, og distributionsselskabets betingelser for systembrug regulerer
også åbning og lukning af forbrugssteder. Forsyningstilsynet kan i medfør af § 41, stk. 1, gribe ind,
hvis Forsyningstilsynet finder, at priser og betingelser er i strid med loven. Derfor foreslås ingen
særskilte bestemmelser om fastsættelse af luknings- og åbningsgebyrer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0062.png
Udkast
side [62]
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33 og bemærkningerne hertil.
3.3.4. Sikring af gasforbrugere ved konkurs eller lignende
3.3.4.1.
Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
forsyningspligtige virksomheder skal levere gas mod betaling i deres bevillingsområde til
forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt.
Det betyder, at forbrugere, som har en aftale om levering af gas med en anden gasleverandør end
den forsyningspligtige gasleverandør i deres område, vil blive overført til den forsyningspligtige
leverandør, hvis deres gasleverandør går konkurs eller af andre grunde ikke er i stand til at fortsætte
med at levere gas til forbrugeren, og forbrugeren ikke indgår en leveringsaftale med en ny
gasleverandør.
På elområdet blev der med indførelsen af leveringspligt (indført ved Lov om ændring af lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk, jf. lov nr. 633 af 16. juni 2014)
indført eksplicitte bestemmelser i lov om elforsyning vedrørende overførsel af en
elhandelsvirksomheds aftagenumre i datahubben til de andre elhandelsvirksomheder i bestemte
situationer. Bestemmelserne vedrører særligt de tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden ikke længere
kan levere elektricitet til sine kunder, fordi virksomheden pga. misligholdelse af sine forpligtelser
over for Energinet eller over for en netvirksomhed ikke længere modtog ydelser fra Energinet eller
netvirksomheden eller fordi elhandelsvirksomheden er taget under konkurs- eller
rekonstruktionsbehandling.
Hvis en elhandelsvirksomhed misligholder sine forpligtelser eller bliver erklæret konkurs eller taget
under rekonstruktions-behandling, så overføres denne elhandelsvirksomheds aftagenumre til andre
elhandelsvirksomheder via en ordning, som Energinet administrer gennem datahubben for
elmarkedet, jf. § 72 d, stk. 4 og 5, i lov om elforsyning. Energinet indhenter en gang årligt
(december) tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overtage et givent
antal aftagenumre ved indtræden af de nævnte hændelser, og Energinet fordeler aftagenumrene via
datahubben på de elhandelsvirksomheder, der er tilmeldt ordningen, jf. § 72 e, stk. 1 og 2, i lov om
elforsyning.
3.3.4.2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er brug for en ordning, der sikrer, at ingen
gasforbruger står uden gasleverandør i en situation, hvor gasforbrugeren mister sin hidtidige
gasleverandør
–
f.eks. hvis leverandøren går konkurs
–
og der ikke længere er en forsyningspligtig
gasleverandør, som automatisk vil kunne overtage leveringen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at ordningen med fordel kan indrettes med
udgangspunkt i den model, som anvendes på elområdet
–
også for at opnå den størst mulige grad af
harmonisering mellem el og gas - dog med den forskel, at modellen ikke bliver integreret i
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [63]
datahubben, som kun omfatter elmarkedet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer ikke,
at der er basis for at oprette en selvstændig datahub for gasmarkedet, idet det er en meget stor
opgave at udvikle en datahub. Omkostningerne til etablering af en datahub for gasmarkedet kan
være for store, henset til markedets størrelse, antallet af distributionsselskaber og de udfordringer
gassektoren i almindelighed forventes at stå overfor med faldende forbrug.
Formålet med de foreslåede bestemmelser i § 39 b-d i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets §
1, nr. 99 er at sikre. at leveringen af gas kan fortsætte til de forbrugere, som pludselig mister deres
gasleverandør. Konkurser forventes at forekomme yderst sjældent. Det må forventes, at den indsatte
kurator i en given situation vil forsøge at afhænde virksomhedens værdier, der hos en gasleverandør
primært består af kundeporteføljen, til en anden gasleverandør, som kan fortsætte forsyningen.
Uanset dette er der behov for et beredskab, også for de tilfælde, hvor en gasleverandør får afbrudt
leveringen fra distributionsselskabet eller fra Energinet og som følge heraf ikke længere er i stand
til at varetage forsyningen til sine kunder.
Med de foreslåede bestemmelser tages der udgangspunkt i det samme princip, som gælder på
elområdet, idet der foreslås etableret en fordelingsordning. Forslaget lægger op til, at
distributionsselskabet vil få til opgave at fordele gasforbrugere fra en leverandør, der ikke længere
kan varetage forsyningen af disse gasforbrugere, ligeligt til andre gasleverandører ved anvendelse af
fordelingsnøgle, der fastsættes i en bekendtgørelse. Fordelingsnøglen vil skulle bruges til at fordele
de berørte gasforbrugere på andre gasleverandører. Distributionsselskabet vil herefter skulle
overføre gasforbrugerne til de berørte gasleverandører via en løsning, som er integreret i
distributionsselskabets IT-infrastruktur. Der lægges med den foreslåede ordning vægt på, at
distributionsselskabet i øvrigt vil skulle udvikle en ny IT-infrastruktur som et led i konsolideringen
af det danske distributions-sektor, hvor der i fremtiden kun skal være ét selskab.
På elområdet er fordelingsordningen integreret i datahubben (central it-platform for el-markedets
aktører) som Energinet administrerer. Det er derfor Energinet, som har ansvaret for fordelingen.
Der er ikke nogen datahub på gasområdet, og der er ikke planer om at udvikle en selvstændig
datahub for gasområdet, idet det både vil være meget ressourcekrævende og være uforholdsmæssigt
dyrt i lyset af, at antallet af gaskunder på det danske gasmarked forventes at blive væsentligt
reduceret i de kommende år. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
det ikke naturligt at lægge opgaven hos Energinet, ligesom Energinet heller ikke bør have ansvaret
for detailmarkedsopgaver i fraværet af et tværgående systemværktøj som datahubben.
Det foreslås, at gasleverandører vil kunne tilmelde sig fordelingsordningen og specificere, hvorvidt
de er indstillet på at overtage alle slags forbrugere, kun små forbrugere eller kun større forbrugere,
og hvor mange forbrugere, de i givet fald maksimalt er parat til at overtage. Dermed vil såvel små
som større gasleverandører få mulighed for at tilmelde sig fordelingsordningen og få overdraget
kunder fra en gasleverandør, der er konkursramt eller lignende.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [64]
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne pålægge yderligere
gasleverandører at overtage gasforbrugere for at tage højde for en situation, hvor der er for få
gasleverandører tilmeldt fordelingsordningen til at få fordelt alle berørte gasforbrugere.
Det vil efter det foreslåede ikke være muligt for gasleverandører, der har fået tildelt kunder, at
afvise forsyningen af alle eller enkelte af de tildelte kunder, idet kunderne har ret til at modtage
produktet i 3 måneder fra leveringens start. Gasforbrugerens ret til frit at vælge leverandør vil blive
respekteret i de situationer, hvor fordelingsordningen vil skulle anvendes. Allerede indgåede aftaler
om leverandørskift vil således blive respekteret.
Gasforbrugere, der ikke har aftalt leverandørskift inden fordelingen, vil blive bundet i en kortere
periode af aftaler fremsendt af de gasleverandører, som har fået tildelingen. Gasforbrugeren vil
kunne opsige aftalen om forsyning af produktet med et varsel på højst 1 måned til udgangen af en
måned. Aftalen vil være gyldig ved stiltiende accept.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at loven bør definere det produkt, som
gasforbrugeren overføres til, således at alle kunder, der overføres til andre gasleverandører,
behandles lige, uanset hvilken gasleverandør, de bliver overført til. Det foreslås derfor, at alle
berørte gasforbrugere vil skulle tilbydes et produkt, som er specificeret i loven, og hvor prisen vil
skulle fastsættes med udgangspunkt i prisen på et relevant gasprodukt plus et bruttotillæg.
Forsyningstilsynet fastsætter det relevante gasprodukt og tillægget årligt. Når der hermed
opretholdes en form for prisregulering sker det alene på baggrund af forbrugerbeskyttelseshensyn
–
og kun i situationer, hvor markedsmekanismerne ikke vil kunne finde anvendelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 99 og bemærkningerne hertil.
3.3.5. Prisportal for gasprodukter
3.3.5.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at
Forsyningstilsynet skal tage fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer,
rabatter og vilkår.
Bestemmelsen bemyndiger Forsyningstilsynet til at fastsætte regler om, hvordan virksomhederne
skal offentliggøre sådanne forhold. Forsyningstilsynet har med hjemmel i denne bestemmelse
udstedt bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabers offentliggørelse af priser,
tariffer, rabatter og vilkår. Bekendtgørelsen fastsætter at Energinet, distributionsselskaber og
forsyningspligt- og handelsselskaber som minimum skal offentliggøre oplysninger om gældende
priser og vilkår for deres ydelser på deres egne hjemmesider og indrapportere priserne til »den eller
de af Energitilsynet udpegede forbrugerportaler«, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3. Det
bemærkes, at Energitilsynet har ændret navn til Forsyningstilsynet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [65]
I praksis indrapporterer naturgasselskaberne deres priser til portalen »Gasprisguiden«, jf. §§ 9 og 10
i bekendtgørelse nr. 1385 af 29. november 2018 om betaling for myndighedsbehandling i
Forsyningstilsynet efter lov om naturgasforsyning.
Gasprisguiden henvender sig til både private forbrugere og virksomheder, og Gasprisguiden gør det
muligt for disse gasforbrugere at sammenligne priser på markedets forskellige gasprodukter.
3.3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet anbefaler, at Forsyningstilsynet får overdraget ansvaret for
at drive prisportalen på gasområdet, som Energinet Gas TSO har ansvaret for i dag. Det er ikke en
naturlig opgave for et transmissionsselskab at eje og drive en prisportal for et detailmarked.
Ansvaret for at drive en gasprisportal bør placeres hos en aktør, der både har tilstrækkelige
ressourcer til at udvikle portalen og tilstrækkeligt kendskab til gasmarkedet. Aktøren bør desuden
være objektiv, uafhængig og have den fornødne troværdighed og styrke til at sikre, at de
offentliggjorte produkter og priser m.m. er korrekte, fyldestgørende og lever op til kravene i
lovgivningen.
Det foreslås, at ansvaret for at eje og drive prisportalen for detailmarkedet for gas placeres hos
Forsyningstilsynet, idet Forsyningstilsynet opfylder de nævnte krav og er udpeget til at være den
nationale regulerende myndighed, dvs. den uafhængige myndighed på energiområdet. Det betyder,
at Forsyningstilsynet enten vil skulle udvikle og drive en ny prisportal for gasmarkedet eller
overtage den eksisterende prisportal fra Energinet og foretage de tilretninger, som måtte være
nødvendige for at portalen kan leve op alle lovkrav og markedets rimelige forventninger til en sådan
prisportal.
Forsyningstilsynet vil efter det foreslåede kunne udbyde opgaven med udvikling og drift af
prisportalen til en ekstern aktør. Forsyningstilsynet vil dog fortsat have ansvaret for, at prisportalen
udvikles og drives på en måde, der sikrer at portalen opfylder sin funktion, som er at sætte
forbrugerne i stand til på et oplyst grundlag at vælge et af gasprodukterne på markedet.
Forsyningstilsynet har i forvejen ansvaret for prisportalen på elområdet, Elpris.dk, og Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en prisportal for gasprodukter naturligt og med fordel
kunne drives sammen med elpris.dk. Der ville dermed blive skabt en fælles indgang og en ensartet
måde for forbrugerne til at søge efter og sammenligne priser og vilkår for deres energiydelser, hvad
enten der er tale om elprodukter, gasproduker eller kombinerede el- og gasprodukter. Der bør derfor
arbejdes på, at der på sigt kommer en fælles prisportal for elmarkedet og gasmarkedet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser i den forbindelse til, at Elreguleringsudvalget
anbefalede, at der blev lavet én fælles portal i udvalgets rapport »Statusrapport for
Elreguleringsudvalgets arbejde« fra september 2013. Og der henvises til de specielle
lovbemærkninger til den ændringslov, der indførte prisportalen for elområdet. Her blev det det
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [66]
fremhævet, at der »i første omgang« blev fokuseret på at udvikle en ny prisportal for elområdet
frem for en fælles el- og gasprisportal, fordi der med leveringspligten og engrosmodellen ville
»gælde nogle reguleringsmæssige rammer af relevans for konfigurationen af den nye prisportal, der
er forskellige fra de rammer, der gælder på gasområdet«, jf. Folketingstidende 20132-13, tillæg A,
L 180 som fremsat.
Formålet med en prisportal er at give forbrugerne mulighed for at overskue markedet og
sammenligne forskellige tilbud, således at de kan træffe et informeret energivalg. En gennemsigtig,
troværdig og velfungerende prisportal er et vigtigt redskab til at fremme et mere effektivt marked,
og det er ekstra vigtigt i et marked, hvor forbrugerne selv skal træffe et aktivt valg. Vigtigheden af
at have en velfungerende prisportal bliver således større, når forsyningspligt-reguleringen afskaffes
og erstattes med en leveringspligt, som kun omfatter kommercielle gasprodukter, hvor priser n er
fri.
Det foreslås endvidere, at alle gasleverandører vil blive forpligtet til at sørge for, at der til enhver tid
findes relevante og korrekte oplysninger om leverandørernes priser og vilkår på deres hjemmesider
og på en offentlig prisportal, som Forsyningstilsynet får ansvaret for at eje og drive.
Gasleverandørernes offentliggørelsesforpligtelser vil hermed blive præciseret og flyttet fra
bekendtgørelsen om naturgasselskabers offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår, til lov
om naturgasforsyning, idet gasleverandørernes forpligtelse til at offentliggøre og indberette korrekte
priser og vilkår for deres gasprodukter til en offentlig prisportal efter Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering er helt central i et gasmarked, som ikke er reguleret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 103 og bemærkningerne hertil.
3.4 Omkostninger som følge af betaling for myndighedsbehandling som en del af prisen for
prisregulerede gasprodukter
3.4.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at forsyningspligtige selskaber, omfattet af
lovens § 24, stk. 1, skal betale til dækning af omkostninger i forbindelse med afholdelse af udbud til
forsyningspligtvirksomhed efter lovens § 27. Kompetencen til at fastsætte regler efter § 24, stk. 3,
er delegeret til Energistyrelsen.
Energistyrelsen har med hjemmel i naturgasforsyningslovens § 24, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr.
1302 af 4. december 2019 om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Det følger af §
1, stk. 3, at selskaber omfattet af § 24, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, betaler på baggrund af det
antal timer, der er medgået til udførelsen af den enkelte opgave.
Ifølge § 44 i lov om naturgasforsyning betales Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter
loven og regler udstedt i medfør af loven af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med
efter loven. Efter bestemmelsen har Forsyningstilsynet således pligt til selv at fastsætte regler for
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [67]
betaling og opkrævning af beløb til dækning af bl.a. tilsyn med forsyningspligtprodukter og
tilbagefaldsproduktet. Forsyningstilsynet har med hjemmel i § 44, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr.
1385 af 29. november 2018 om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov
om naturgasforsyning. Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, at naturgasleverandører, der har opnået
bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter § 27 i lov om naturgasforsyning, betaler på
baggrund af det antal timer, der er medgået til udførelsen af den enkelte opgave for
Forsyningstilsynets tilsyn med priser og vilkår for tilbagefaldsproduktet, jf. § 27, stk. 5, jf. stk. 4, og
forsyningspligtprodukter, jf. § 37 b, stk. 4 og 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af naturgasforsyningslovens § 53 a fastsat
regler om betaling for og opkrævning af udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et
privat ankenævn på energiområdet, senest ved bekendtgørelse nr. 1501 af 15. december 2017 om
betaling for Ankenævnet på Energiområdet. I medfør af naturgasforsyningslovens § 53 a betales
udgifterne til driften af Ankenævnet på Energiområdet af selskaber omfattet af el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene. Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat regler om specifikation af
omkostningerne ved behandling af klager over forsyningspligtige naturgasleverandører. Det er
Ankenævnet, der afgør, hvordan opkrævningen sker. Ankenævnet på Energiområdet er et privat
klagenævn, der har sekretariat i Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen. Ankenævnet er oprettet af
energibranchen og er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.
§ 27, stk. 4 og § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, fastsætter udtømmende de elementer, der
kan indgå i prisen for forsyningspligtproduktet og tilbagefaldsproduktet, og det er efter gældende ret
ikke muligt for gasleverandører med bevilling til forsyningspligt eller leverandører af
tilbagefaldsproduktet at inkludere andre omkostninger i prisen. Det medfører, at disse
naturgasleverandører ikke kan viderefakturere deres omkostninger til betaling af omkostninger til
Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og til Ankenævnet på Energiområdet, jf. ovenfor, til de
forbrugere, der modtager disse produkter.
Andre gasleverandører kan selv fastsætte deres priser og dermed tage højde for omkostninger til
myndighedsbehandling i den måde, de fastsætter prisen på deres kommercielle gasprodukter.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I reglerne om prissætning af forsyningspligtproduktet og tilbagefaldsproduktet er der ikke taget
højde for, at gasleverandørerne har omkostninger ved at skulle betale gebyrer for myndigheds-
behandling. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke har været
hensigten ved indførelsen af lov nr. 1399 af 5. december 2017 (bl.a. om betaling for
myndighedsbehandling), at disse omkostninger ikke skulle kunne indregnes i prisen for disse
naturgasprodukter.
Det foreslås derfor, at de forbrugere, der modtager et forsyningspligtprodukt eller et
tilbagefaldsprodukt, skal kunne faktureres for de omkostninger, som den eller de forsyningspligtige
naturgasleverandører har ved at skulle betale for det tilsyn, som Energistyrelsen, Forsyningstilsynet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [68]
og Ankenævnet på Energiområdet skal føre efter § 27, stk. 5, og § 37 b, stk. 4 og 5, samt § 53 a i
lov om naturgasforsyning.
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 67, 96 og 97, der vil ændre i 27, stk. 4, og § 37
b, stk. 3 og 5, i lov om naturgasforsyning vil således medføre, at prisen for forsyningspligtproduktet
og tilbagefaldsproduktet som et ekstra element kan omfatte naturgasleverandørernes omkostninger
som følge af gebyrer for myndighedsbehandling. Bestemmelserne vil også medføre, at
Forsyningstilsynet i sit tilsyn med forsyningspligtproduktet vil skulle føre tilsyn med, at
prissætningen af omkostningerne til betalinger for myndighedsbehandling ikke overstiger de
faktiske omkostninger, som gasleverandørerne har haft.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynet allerede efter den gældende § 27, stk. 5, i lov om
naturgasforsyning kan føre tilsyn med prissætningen af omkostningerne til tilbagefaldsproduktet.
De gældende regler om anmeldelse af priser og betingelser i bekendtgørelsen om regler for
anmeldelse af priser og betingelser m.v. for naturgasforsyning, og de gældende regler om varsling
af ændrede kontraktbetingelser i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af naturgas,
finder fortsat anvendelse. Det vil medføre, at naturgasleverandører med bevilling til forsyningspligt
og naturgasleverandører, der leverer tilbagefaldsproduktet, kan anmelde og varsle en prisændring
som følge af de i lovforslaget foreslåede bestemmelser i § 3, nr. 1 og 2, i løbet af en
bevillingsperiode eller efter indgåelse af en aftale om tilbagefaldsproduktet. Det forventes, at der vil
være tale om ændringer, som ikke er væsentlige. Naturgasleverandører, der ved lovens ikrafttræden
har bevilling til forsyningspligt eller er leverandører af tilbagefaldsproduktet, vil således kunne
anmelde og varsle en prisændring i overensstemmelse hermed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 67, 96 og 97 og bemærkningerne hertil.
3.5. Ordensmæssige ændringer
3.5.1. Lov om naturgasforsynings anvendelsesområde
3.5.1.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at loven i
udgangspunktet finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas,
herunder flydende naturgas (LNG). Det følger endvidere af stk. 1, 2. pkt., at loven desuden også
finder anvendelse på tilstødende naturgasforsyningssystemer.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at loven også
finder anvendelse på biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser
teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.
Det følger imidlertid af den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren, efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg,
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [69]
fastsætter regler for adgang til opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg, herunder faciliteter, som
yder tekniske tjenester i forbindelse med sådan adgang, bortset fra de dele af sådanne net og
faciliteter, der benyttes til lokale produktionsaktiviteter ved et felt, hvor gassen produceres. På dette
isolerede område finder lov om naturgasforsyning dermed også anvendelse på noget mere end, hvad
der fremgår af bestemmelserne for lovens anvendelsesområde.
Det følger imidlertid endvidere af den gældende bestemmelse i § 35 g, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan yde et pristillæg på 82,2 kr. pr. leveret GJ renset biogas, der leveres til et
bygasnet. På dette isolerede område finder lov om naturgasforsyning dermed også anvendelse på
noget mere end, hvad der fremgår af bestemmelserne for lovens anvendelsesområde.
Det følger imidlertid endelig af den gældende bestemmelse i § 26, i lov om naturgasforsyning, at et
forsyningspligtigt selskab har i bevillingsområdet forsyningspligt over for forbrugere i områder
udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og over for andre, som er eller
bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, jf. § 7. På dette område finder lov om naturgasforsyning
dermed også anvendelse på noget mere end, hvad der fremgår af bestemmelserne for lovens
anvendelsesområde.
3.5.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
Som det fremgår af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, er
lovens udgangspunkt regulering af monopolaktiviteterne transmission, distribution, forsyning og
oplagring af naturgas.
Disse monopolaktiviteter relaterer sig til regulering af monopolinfrastrukturen som omfattet af
begrebet systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.
Som det fremgår af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 2. pkt., reguleres en række forhold dog
også vedrørende såkaldte tilstødende naturgasforsyningssystemer.
Herudover fremgår det af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, loven også finder anvendelse på
biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan
injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.
Om begrebet tilstødende naturgasforsyningssystemer, fremgår det ifølge bemærkningerne til lov nr.
520 af 7. juni 2006 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om
varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4819, er formålet med § 2, stk. 1, 2.
pkt., at give mulighed for, at tilstødende naturgasforsyningssystemer kan omfattes af
beredskabsarbejdet efter § 15 a.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [70]
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om
planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og
lov om, at baggrunden for § 2, stk. 1, 2. pkt. er, at beredskabsarbejdet for naturgassektoren sigter på
at betragte sektoren som en helhed, det vil sige fra naturgassens ilandføring frem til slutbrugeren.
Enkelte tilstødende naturgasforsyningssystemer er imidlertid ikke omfattet af
naturgasforsyningslovens bevillingssystem.
Det gælder dels DONG’s naturgasbehandlingsanlæg
ved Nybro, dels de naturgas-luft-forsyningssystemer, som afløser tidligere
bygasforsyningssystemer. Af hensyn til det samlede beredskab for naturgassektoren er det
hensigtsmæssigt, at sådanne tilstødende naturgasforsyningssystemer kan indgå i beredskabsarbejdet
efter § 15 a.
Det bemærkes hertil, dels at lovens bevillingssystem ikke er normerende for lovens
anvendelsesområde, og at begrebet tilstødende naturgasforsyningssystem ikke harmonerer
konsistent med systembegrebet, jf. § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning. Begrebet foreslås derfor
generelt ændret, jf. afsnit 3.5.2.
Om biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, der teknisk og sikkert kan injiceres og
transporteres gennem naturgassystemet er sådanne gasser også omfattet af loven, jf. § 2, stk. 2. Det
bemærkes hertil, at lovens historiske afsæt i fossil naturgas ikke er retvisende for den konkrete
gassammensætning i dag, der netop også indeholder gasser fra vedvarende energikilder, som
omfattet af den gældende § 2, stk. 2. Se bemærkninger afsnit 3.1.1.
Med den nuværende gældende opbygning og systematisk af § 2, stk. 1 og 2, fremgår det dermed
ikke entydigt, hvad lovens udgangspunkt er, fordi det ikke alene er regulering af naturgas.
Herudover bemærkes, at bestemmelserne i § 21, § 35 g og eksempelvis § 26, i lov om
naturgasforsyning endvidere regulerer en række forhold, som ikke fremgår tydeligt af den
nuværende § 2, stk. 1 og 2. Disse forhold relaterer sig ikke entydigt til monopolinfrastrukturen, som
omfattet af begrebet system, jf. § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning.
Det bemærkes, at regulering af en række af disse forhold udspringer af den bagvedliggende EU-
regulering, der netop også på en række områder er gået videre end udgangspunktet om regulering af
monopolinfrastrukturen som omfattet af betegnelsen system, jf. lovens § 6, nr. 22.
Der hvor det med andre ord er fundet hensigtsmæssigt og nødvendigt, er der i gasdirektivet også
medtaget bestemmelser om enkelte forhold vedrørende kundeforhold, enkelte forhold vedrørende
markedsaktørere og enkelte bestemmelser om opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg som anden
gasinfrastruktur.
Herudover er der også i lov om naturgasforsyning medtaget enkelte bestemmelser om forhold
vedrørende bygasnettet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [71]
Med den gældende opbygning og systematik af § 2, stk. 1 og 2, sammenholdt med flere af lovens
materielle bestemmelser, gengiver lovens bestemmelse om anvendelsesområdet dermed ikke med
det reelle anvendelsesområde, hvorover loven allerede i dag finder anvendelse.
Det vurderes derfor, at en anden systematik i forhold til lovens anvendelsesområde vil være
hensigtsmæssig.
Det foreslås, at
§ 2, stk. 1,
i loven affattes således, at loven finder anvendelse på transmission,
distribution, oplagring og håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og på gasser fra vedvarende
energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i systemet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at lovens udgangspunkt entydigt vil være regulering af
monopolaktiviteterne som omfattet af betegnelsen system, jf. lovens § 6, nr. 22. Samtidig iagttages
den foreslåede ændring af terminologien omkring fossil naturgas contra den blandede
gassammensætning bestående af også gasser fra vedvarende energikilder, jf. bemærkningerne til
afsnit 3.1.1.
Det foreslås, at
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
i loven affattes således, at loven og finder anvendelse på visse
forhold vedrørende handel med gas og kundeforhold. Det foreslås, at § 2, stk. 2,
2. pkt.,
affattes
således, at visse bestemmelser finder endvidere også anvendelse for opstrømsrørledningsnet,
opstrømsanlæg og bygasnet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at loven, som i dag, netop på en række konkrete områder
indeholder bestemmelser, som regulerer andet og mere end monopolinfrastrukturen som omfattet af
betegnelsen systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.
Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelserne om anvendelsesområdet for lov om
naturgasforsyning i § 2, stk. 1, vil det fremgå mere entydigt, at loven i udgangspunktet regulerer
gassystemet og den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres uden skelen til gassens ophav som
fossil energikilde eller vedvarende energikilde.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 2, vil det medføre, at det fremgår tydeligt om loven, at
den også for visse enkeltbestemmelser omfatter forhold uden for udgangspunktet (gassystemets
monopolinfrastruktur).
De foreslåede ændringer vil ligge i tråd med lovens nuværende systematik, hvor enkelte
bestemmelser regulerer andet og mere end udgangspunktet (monopolinfrastrukturen som omfattet af
begrebet system, jf. lovens § 6, nr. 22). Det vil således fortsat fremgå konkret i de enkelte materielle
bestemmelser, om der er tale om regulering, der går videre end udgangspunktet
(monopolinfrastrukturen som omfattet af begrebet system, jf. lovens § 6, nr. 22).
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [72]
3.5.2. Begrebsforenkling og systematisering
3.5.2.1. Gældende ret
Lov om naturgasforsyning indeholder på nogle områder uklare og ikkeretvisende begreber, der
relaterer sig til inkonsekvent sondring mellem net og system.
I forhold til brugen af begreberne net over for system, fremgår følgende.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 3, at distributionsnet betegnes som transport af naturgas via lokale
eller regionale ledningsnet med henblik på levering til kunder. Her anvendes net-begrebet, selvom
distributionssystemer er en del af systemet modsat anden gasinfrastruktur.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 15, at et naturgasforsyningsnet er en fælles betegnelse for
transmissions- og distributionsnet. Her anvendes net-begrebet, selvom såvel distributionssystemer
og transmissionssystemet er en del af gassystemet modsat anden gasinfrastruktur.
Det af fremgår af lovens § 2, stk. 4, at loven ikke finder anvendelse på transmissionsnet på
søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har
tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet. Her anvendes naturgasforsyningsnet konkret som
betegnelse for det danske gassystem.
Det fremgår af lovens § 10 a, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber
vedligeholder og om- og udbygger naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter i
forsyningsområdet i fornødent omfang. Her anvendes naturgasforsyningsnet som betegnelse for
både transmissions- og distributionsnet.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 19, at opstrømsanlæg er betegnelsen for opstrømsrørledningsnet og
tilknyttet behandlingsanlæg på land, der drives samlet. Her er netop tale om anden gasinfrastruktur.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 20, at opstrømsrørledningsnet betegnes som enhver rørledning eller
ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg
eller anvendes til at lede naturgas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en
behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal. Bestemmelsen gennemfører art. 2, nr. 2,
i gasdirektivet. Her er netop tale om anden gasinfrastruktur.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 22, at system betegnes som alle transmissionsnet, distributionsnet,
LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder linepack
og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er
nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG. Bestemmelsen gennemfører
art. 2, nr. 13 i gasdirektivet. Systembegrebet dækker indholdsmæssigt over hvad der betegnes som
gassystemet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [73]
Det fremgår af lovens § 6, nr. 24, at et tilstødende naturgasforsyningssystem betegnes som et anlæg,
der indgår som en del af det samlede naturgasforsyningssystem, eller et større gasforsyningssystem,
som i væsentligt omfang er tilkoblet det samlede naturgasforsyningssystem, men som ikke er en del
af et transmissionsnet, et distributionsnet, et lager eller en LNG-facilitet. Her anvendes tilstødende
naturgasforsyningssystem som betegnelse for anden gasinfrastruktur som opstrømsrørledningsnet,
og opstrømsanlæg. Endda dækker anvendelsen også over bygasnet, som har en anden
gassammensætning og gaskvalitet end dét, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 26, at et transmissionsnet betegnes som andre former for
højtrykrørledningsnet end opstrømsrørledningsnet. Her anvendes net-begrebet, selvom
transmissionssystemet er en del af gassystemet modsat anden gasinfrastruktur.
Loven indeholder herudover også i relation til system-begrebet en mindre lovteknisk
uhensigtsmæssighed for så vidt angår ret til adgang til systemet (transmission, distribution, lager og
LNG).
Det fremgår af lovens § 18, stk. 1, at enhver har ret mod betaling at benytte transmissionsnet,
distributionsnet og LNG-faciliteter, samt, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde
effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner (systemet), jf. dog stk. 3.
Det fremgår af lovens § 18, stk. 2, at anmodning om benyttelse af systemet rettes til det
transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selsakb, hvis net, lager eller LNG-facilitet ønskes
benyttet. Selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og
ikkediskriminerende kriterier.
Det fremgår om måden adgangen gives på, adgangsregimet, at der er forskel på adgangsregimet til
forskellige dele af systemet.
Det fremgår af lovens § 20, stk. 1, at priser og betingelser for benyttelse af transmissions- og
distribtuionsnet samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissions-, distributions-, og
LNG-selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions-, eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7.
Transmissions-, distributions-, og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for
benyttelse af transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter efter § 18.
Det fremgår af lovens § 20 a, stk. 1, at adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre
hjælpefunktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber ved forhandlet adgang, herunder ved
auktion, baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Bestemmelsen
omfatter alle lagerfaciliteter i Danmark og al linepack og andre hjælpefunktioner i
transmissionsnettet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [74]
Det fremgår af § 20 a, stk. 2, at lager- og transmissionsselskaber offentliggør en gang om året deres
kommercielle hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner. Inden
fastsættelse af vilkårene høres lager- og transmissionsselskabernes brugere herom.
3.5.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
Som det fremgår ovenfor anvendes net-terminologien på den ene side konsekvent og
hensigtsmæssigt om anden gasinfrastruktur, der ikke er en del af gassystemet som
opstrømsrørledningsnet, opstrømsanlæg og bygasnet, jf. begrebet system i lovens § 6, nr. 22.
På den anden side anvendes system-terminologien inkonsekvent om gasinfrastruktur, som ellers
netop er en del af gassystemet ved transmissionsnet, distributionsnet samt deres fællesbetegnelse
naturgasforsyningsnet.
Begrebet »net« anvendes generelt som synonym for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg,
tekniske nødvendige installationer med videre. Dog uden nogen nærmere konsekvent systematik i
forhold til, hvornår der er tale om gasinfrastruktur inden for gassystemet over for anden
gasinfrastruktur. Sådan forholder det sig i lov om naturgasforsyning, og sådan forholder det sig i
den bagvedliggende EU-regulering, gasdirektivet.
Begrebet »system« anvendes generelt på samme måde som net som synonym for infrastruktur, der
dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre. Begrebet har dog en nær
sammenhæng med de priser og betingelser, der fastsættes for brug af gassystemet efter de gældende
bestemmelser i §§ 20, stk. 1, og 36 a, stk. 1, jf. § 18, i lov om naturgasforsyning, og skal ikke
forveksles med betingelser for adgang til opstrømsrørledningsnet, inklusive adgang til tilhørende
behandlingsanlæg med videre (opstrømsanlæg).
Lov om naturgasforsyning og det bagvedliggende gasdirektiv retter sig netop i udgangspunktet mod
regulering af den del af infrastrukturen, der falder ind under systembegrebet - et systembegreb der
er en fast særegen størrelse for gas. Det betyder, at når der af loven såvel som af gasdirektivet
fremgår regler for rettigheder og pligter for brugerne af systemet
–
det vil sige systembrugerne i
henhold til lovens § 6, nr. 23
–
finder sådanne regler ikke selvstændigt anvendelse for hverken
opstrøm eller bygas, som netop falder uden for definitionen af systemet, og dermed uden for lovens
udgangspunkt. Se i øvrigt bemærkningerne til afsnit 3.5.1. om lovens anvendelsesområde og
systematisering heraf.
Det foreslås generelt at gennemføre en mere konsekvent begrebsanvendelse mellem (gas)systemet
på den ene side og anden gasinfrastruktur på den anden side. Dette af hensyn til at tydeliggøre
rettigheder og forpligtelser for brugere af systemet
–
systembrugere jf. lovens § 6, nr. 23
–
men også
af hensyn til at opnå en systematiseret og gennemsigtig regulering. Se i øvrigt bemærkningerne til §
1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L17 om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om
Energinet som fremsat, side 13-14.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [75]
Det foreslås derfor overalt i lov om naturgasforsyning at ændre en række andre begreber, der
indeholder net-betegnelsen, men som med fordel bør anvende system-betegnelsen. Det drejer sig
dels om at ændre
transmissionsnet
og
transmissionsnettet
til transmissionssystem og
transmissionssystemet, og dels om overalt at ændre
distributionsnet
og
distributionsnettet
til
distributionssystem og distributionssystemet.
Det følger af det foreslåede, at distributionsnet og transmissionsnet foreslås systematiseret ved
terminologisk at sondre mellem systemet på den ene side og anden gasinfrastruktur på den anden
side. Sondringen vil fremgå ved sondring mellem (gas)systemet på den ene side og generiske andre
(gas)net på den anden side.
Som følge af den foreslåede systematisering af brugen af net og system, foreslås det herudover, at
naturgasforsyningsnet
overalt ændres til distributionssystemer eller transmissionssystemet, bortset
fra i lov om naturgasforsynings § 2, stk. 4 og § 10 a.
Det bemærkes om brugen af begrebet naturgasforsyningsnet generelt i lov om naturgasforsyning,
bortset fra i lovens § 2, stk. 4 og § 10 a, dækker indholdsmæssigt over enten
distributionssystemerne eller transmissionssystemet. Begrebet anvendes typisk i forbindelse med
spørgsmål om tilslutning af opgraderingsanlæg efter reglerne i kapitel 6 a, hvor
opgraderingsanlægget enten skal tilsluttes til distributionssystemerne
eller
transmissionssystemet
–
ikke begge dele.
Det følger af det foreslåede, at fællesbetegnelsen naturgasforsyningsnet foreslås ændret til eksplicit
at benævne den relevante gasinfrastrukturtype, der er tale om
–
distributionssystemerne eller
transmissionssystemet.
Det vurderes at begrebet ikke tjener noget selvstændigt formål som begreb for en delmængde af
systemet (transmission og distribution), der netop ellers omfatter transmission, distribution, lager og
LNG, jf. lovens § 6, nr. 22.
Endvidere lægges vægt på, at fællesbetegnelsen naturgasforsyningsnet i dag anvendes inkonsekvent
i lov om naturgasforsyning. Inkonsekvensen følger af, at der indholdsmæssigt nogle steder er tale
om distributionssystemerne
og
transmissionssystemet, andre steder distributionssystemerne
eller
transmissionssystemet og endelig andre steder at dække over et helt tredje begreb (gassystemet).
Det bemærkes konkret om lov om brugen af begrebet naturgasforsyningsnet i § 2, stk. 4, i lov om
naturgasforsyning, at naturgasforsyningsnet her indholdsmæssigt dækker over (gas)systemet.
Det bemærkes konkret om brugen af begrebet naturgasforsyningsnet i § 10 a, i lov om
naturgasforsyning, at begrebet her dækker indholdsmæssigt over både transmissionssystemet
og
distributionssystemerne.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [76]
Det bemærkes endelig om systematiseringen af net-begrebet til system-begrebet, at enkelte steder i
lov om naturgasforsyning indgår net-begrebet i ordlydssammenhænge, der ikke lader sig lovteknisk
ændre med de foreslåede overalt-ændringer i lovforslaget. For sådanne tilfælde fremgår
ændringerne enkeltvis, men det bemærkes at ændringerne relaterer sig til systematiseringen som
beskrevet ovenfor.
Systematiseringen medfører endvidere også behov for ændring af det hidtidige begreb
tilstødende
naturgasforsyningssystem.
Begrebet tilstødende naturgasforsyningssystemer er ifølge bemærkningerne til lov nr. 520 af 7. juni
2006 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om
Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4819, indsat med det formål om at give mulighed for, at
tilstødende naturgasforsyningssystemer kan omfattes af beredskabsarbejdet efter § 15 a.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 520 af 7. juni 2006 om begrebet tilstødende
naturgasforsyningssystemer, at baggrunden er, at beredskabsarbejdet for naturgassektoren sigter på
at betragte sektoren som en helhed, det vil sige fra naturgassens ilandføring frem til slutbrugeren.
Enkelte tilstødende naturgasforsyningssystemer er imidlertid ikke omfattet af
naturgasforsyningslovens bevillingssystem. Det gælder dels DONG’s naturgasbehandlingsanlæg
ved Nybro, dels de naturgas-luft-forsyningssystemer, som afløser tidligere
bygasforsyningssystemer. Af hensyn til det samlede beredskab for naturgassektoren er det
hensigtsmæssigt, at sådanne tilstødende naturgasforsyningssystemer kan indgå i beredskabsarbejdet
efter § 15 a.
Det bemærkes, at lovens bevillingssystem er ikke definerende for lovens anvendelsesområde, også
selvom bevillingssystemet netop regulerer kerneaktiviteterne inden for gassystemet
–
transmission,
distribution, lager og LNG.
Tilstødende naturgasforsyningssystemer som omfattet af begrebet i § 15 a, omfatter
indholdsmæssigt opstrømsrørledningsnet, opstrømsanlæg og bygasnet, som er anden
gasinfrastruktur i forhold til gassystemet, jf. fremstillingen ovenfor.
Det foreslås derfor, at begrebet
tilstødende naturgasforsyningssystemer
dels ophæves i § 6, nr. 24 i
lov om naturgasforsyning, og dels ordlydsmæssigt ændres til opstrømsrørledningsnet,
opstrømsanlæg og bygasnet i lov om naturgasforsynings § 15 a, stk. 1.
I forhold til, at loven indeholder også i relation til system-begrebet en mindre lovteknisk
uhensigtsmæssighed for så vidt angår ret til adgang til systemet (transmission, distribution, lager og
LNG), vurderes der også behov for ændringer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [77]
Det bemærkes at § 18, stk. 1, i lov om naturgasforsyning ikke omtaler benyttelse af lager
–
det vil
sige retten for systembrugerne til adgang til lageret.
Ifølge bemærkningerne til udformningen af § 18, stk. 1, svarer bestemmelsen med en række mindre
tilpasninger til bestemmelsen i den (da)gældende lov om naturgasforsyning § 18. § 18, stk. 1, er
indsat i sin nuværende form ved gennemførelse af 2. liberaliseringspakke på gasområdet (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for naturgas og om
ophævelse af direktiv 98/30/EF). Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ændringen
har primært til formål at gennemføre gasdirektivets artikel 18 (nuværende artikel 32) om
tredjepartsadgang og artikel 19 (nuværende artikel 33) om adgang til oplagring, som er ændret lidt i
forhold til bestemmelserne om adgang til systemet i gasdirektivet fra 1998, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, s. 8268-8269
Det følger af den gældende bestemmelse i artikel 33 i gasdirektivet, at adgang til oplagring enten
kan tilrettelægges ud fra princippet om forhandlet adgang eller reguleret adgang. I Danmark er valgt
forhandlet adgang, jf. artikel 33, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 20 a i lov om naturgasforsyning.
Gennemførelsen af enten forhandlet eller reguleret adgang for så vidt angår oplagring indbefatter
dog netop fortsat, at der uanset adgangsregimet, er adgang til infrastrukturen på objektive,
gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, jf. gasdirektivets artikel 32, stk. 1, jf. artikel 33,
stk. 1.
Adgangsbetingelserne eller adgangsregimerne fremgår dermed af andre materielle bestemmelser i
lov om naturgasforsyning end § 18.
Om adgangsregimet til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner fremgår det af § 20 a, og
udbydes af det relevante selskab ved forhandlet adgang.
Om adgangsregimet til systemet, bortset fra oplagring (lager og linepack og andre
hjælpefunktioner), fremgår det af § 20, at det udbydes af det relevante selskab, efter reglerne i
lovens kapitel 7, der indbefatter reguleret adgang.
Det bemærkes derfor, at selvom der er forskel i adgangsregimerne mellem på den ene side
transmission, distribution og LNG (reguleret adgang) og på den anden side lager, linepack og
hjælpefunktioner (forhandlet adgang), omhandler § 18 netop ikke adgangsregimet, men alene retten
for systembrugerne til principielt at få adgang (tredjepartsadgang). Det vurderes derfor, at der er tale
om en lovteknisk fejl ved at undlade omtale af lager, da § 18, stk. 1 netop omhandler retten for
systembrugerne til grundlæggende ret til tredjepartsadgang.
Det foreslås derfor i forhold til § 18, stk. 1, dels at forenkle bestemmelsen ved at anvende
systembegrebet, som allerede er defineret i loven, jf. § 6, nr. 22. Samtidig vil brug af
systembegrebet medføre, at lager vil være omtalt i § 18, stk. 1, da tredjepartsadgang efterfølgende
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [78]
vil gælde for systembrugere til transmissionssystemer, distributionssystemer, lagersystemer og
LNG-systemer (systemet).
Der ændres ikke ved adgangsregimerne i den forbindelse, da priser og betingelser for adgangen til
de relevante typer infrastruktur fortsat behandles efter andre materielle regler såsom for lager § 20
a.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Både lovforslagets del om udbud af pristillæg for biogas og gas fra vedvarende energikilder og
udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)
forventes at understøtte verdensmål 7 om bæredygtig energi. I forhold til verdensmål 7 vurderes der
at være positive konsekvenser specifikt i forhold til delmål 7.2, hvorefter andelen af vedvarende
energi i det globale energimix skal øges væsentligt inden 2030.
Power-to-X kræver store mængder vedvarende energi, som anvendes til at producere grøn brint og
andre bæredygtige brændstoffer og produkter. Udbuddet vurderes derfor at støtte anvendelse af el
fra vedvarende energikilder samt muligvis yderligere udbygning med vedvarende energi.
Hvis og når Power-to-X produkter erstatter fossile alternativer, fremmes desuden den grønne
omstilling af de sektorer, som er svære at elektrificere direkte, bl.a. tung landtransport, skibs- og
luftfart samt nogle dele af den tunge industri.
Biogas er vedvarende energi, der erstatter fossil naturgas. Biogas fremstilles ved at »afgasse«, dvs.
udrådne, biomasse, f.eks. organisk affald, under iltfrie forhold. Husdyrgødning, spildevand og vådt
organisk affald fra industri og husholdninger kan bruges i produktionen, der samtidig fungerer som
affaldsbehandling. Når husdyrgødning bruges til biogas, reduceres udledningen af drivhusgasser fra
husdyrholdet. Biogassen opgraderes og injiceres i gassystemet og erstatter fossil naturgas med
biogas. Derudover kan biogassen lagres og vil dermed få en central rolle med at afbalancere
energisystemet. På sigt vil Danmarks forbrug af naturgas blive erstattet af biogas og vurderes til at
have en væsentlig positiv effekt på
FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for Forsyningstilsynet og Energistyrelsen.
Dels medfører lovforslagets del om ny økonomisk regulering og dels justering af reglerne for
detailmarkedet for gas, et behov for en mindre tilførsel af ressourcer til Forsyningstilsynet, idet
lovforslaget medfører nye opgaver for Forsyningstilsynet. De nye opgaver vedrører
Forsyningstilsynets bidrag til at udvikle, implementere og administrere en justeret økonomiske
regulering af gasdistribution. Forsyningstilsynet skal fastsætte regler for indtægtsrammer herunder
regler for opgørelsen af omkostningsramme, forretningsramme, og en model til fastsættelse af
effektiviseringskrav. Forsyningstilsynet har allerede fået tilført 1,3 årsværk fra 2020 faldende til 1 i
2022 og 0 i 2023. Udover ekstra årsværk er der også behov for driftsmidler til konsulentbistand i
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [79]
forbindelse med udvikling af elementer i den nye justerede regulering af gasdistribution. Disse
udgifter vurderes at udgøre omtrent 0,2 mio. kr. i 2020.
Lovforslagets del om ændringer i reguleringen af det danske detailmarked for gast vil indebære, at
Forsyningstilsynet får ansvaret for at drive prisportalen for gasmarkedet. I dag er det Energinet Gas
TSO, som driver prisportalen (Gasprisguiden).
Såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at der er behov for at udvikleportalen, vil de økonomiske
konsekvenser afhænge af den nærmere udformning og udvikling af gasprisportalen.
Forsyningstilsynets omkostninger til at drive prisportalen vil være gebyrfinansieret
–
og således
ikke belaste de offentlige finanser
–
og det samme vil gælde for evt. øgede omkostninger i
forbindelse med en evt. videreudvikling af prisportalen.
Til administration af udbud af opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder
indebærer lovforslaget, at Energistyrelsen tilføres 1 årsværk i 2020, 4 årsværk i 2021 og 2022 samt
3 årsværk i 2023 og frem. Til teknisk rådgivning i forbindelse med afholdelse af udbuddet er der
afsat 1 mio. kr. i 2021 og 2022. Samlet set forventer Energistyrelsen at anvende 0,9 mio.kr. i 2020,
4,4 mio. kr. i 2021 og 2022 samt 2,6 mio.kr. i 2023 og frem. Dette afholder Energistyrelsen inden
for rammen af Klimaaftale for energi og industri fra juni 2020.
Lovforslagets del om ændring af lov om fremme af vedvarende energi med henblik på udbud af
pristillæg for produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)
vurderes at medføre administrative omkostninger. Som følge heraf tilføres Energistyrelsen 1
årsværk i 2020, 2 årsværk i 2021 og 2022 samt 1 årsværk i 2023 samt 0,3 årsværk i 2024 og frem.
Dette afholder Energistyrelsen inden for rammen af Klimaaftale for energi og industri fra juni 2020.
Dels medfører lovforslagets del om justering af den økonomiske regulering og indpasning af gasser
fra vedvarende energikilder behov nye opgaver Energistyrelsen, idet lovforslaget medfører nye
opgaver for Energistyrelsen. De nye opgaver indbefatter navnlig tilladelser til etablering af
gasdistributionsinfrastruktur, når sådanne nye infrastrukturprojekter falder uden for lov om
varmeforsyning. Se afsnit 3.1.2. De nye opgaver forventes som udgangspunkt afholdt inden for
Energistyrelsens eksisterende bevilling.
Samlet set vil de negative konsekvenser/merudgifter være 3,2 mio. kr. i 2020, 7,5 mio. kr. i 2021,
7,0 mio. kr. i 2022, 4,3 mio. kr. i 2023 og 2,9 mio. kr. i 2024 og frem.
Lovforslaget medfører begrænsede administrative lettelser for landets kommuner. Lovforslaget
medfører nye opgaver for Energistyrelsen for så vidt angår tilladelse til
gasdistributionsinfrastruktur, som falder uden for lov om varmeforsyning. Tilladelse til
gasdistributionsinfrastruktur håndteres sædvanligvis af landets kommuner som
varmeplanlægningsmyndighed. For tilfælde der falder uden for lov om varmeforsyning, vil
Energistyrelsen kunne varetage myndighedsarbejdet inden for lov om [natur]gasforsynings rammer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [80]
Det vurderes, at lovforslagets del om udbud af biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder
kan have konsekvenser for landdistrikterne via potentiale for at understøtte den grønne omstilling.
En hjemmel til at afholde udbud af biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder forventes at
resultere i øgede anlægsaktiviteter i landdistrikterne, da biogasanlæggene vil blive placeret tæt på
husdyrproduktionen, der hovedsagelig finder sted i det vestlige Danmark.
De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser.
For så vidt angår principperne for digitaliseringsklar lovgivning, er princip et, to og fire fundet
begrænset relevante.
Lovforslagets del om indpasning af gas fra vedvarende energikilder præciser roller og ansvaret for
tilbageførelsesanlæg mellem transmissionsselskab og distributionsselskab, hvilket er princip et om
enkle og klare regler. Forenklingen og præciseringen forventes således at have en afsmittende effekt
på myndighedernes og selskabernes behandling og arbejde med tilbageførelsesanlæg, hvilket alt
andet lige forventes at blive enklere med klare og gennemsigtige regler.
Endvidere i lovforslagets del om indpasning af gas fra vedvarende energikilder, foreslås navnet på
lov om naturgasforsyning ændret til lov om gasforsyning, hvilket er princip fire om sammenhæng
på tværs. Med titelændringen vil der mellem forsyningslovene blive tale om en mere ensrettet
terminologi.
Lovforslagets del om justeret økonomisk regulering vil bidrage til at opfylde princip et om enkle og
klare regler og princip to om digital kommunikation. Dette sker ved, at lov om naturgasforsyning
gøres mere enkel ved brug af principperne om rammelovgivning, hvorved loven netop igen gøres
mere ensartet og tilsvarende med de øvrige forsyningslove.
Lovforslagets del om detailmarkedet, herunder at overføre ansvaret for prisportalen for gasmarkedet
fra Energinet til Forsyningstilsynet, vurderes at ville bidrage til at opfylde princippet et om klare og
enkle regler, princip to om digital kommunikation og princip fire om sammenhæng på tværs. Det
sker ved at gøre det mere klart og tydeligt, at prisportalen fremover placeres hos Forsyningstilsynet.
Heri ligger, at der skal indberettes og kommunikeres digitalt med gaskunderne. Generelt vurderes
det, at der vil være synergieffekter og kan give mulighed for at højne brugervenligheden ved at
placere prisportalen hos Forsyningstilsynet, samtidig med at prisportalen også forventes at blive
udviklet mere end hidtil, når Forsyningstilsynet får ansvaret for at drive både prisportalen for
elmarkedet og for gasmarkedet og kan koordinere udviklingen.
De resterende principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for
lovforslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [81]
Lovforslaget medfører begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Henset til afsnit 5, medfører lovforslaget nye arbejdsopgaver for Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret af de virksomheder, der føres tilsyn med. Omkostningerne
forventes overvæltet på gasforbrugerne efter samme principper som hidtil. Modsat vil ophævelsen
af § 44, stk. 2 medføre en lettelse af økonomien for distributionsselskaber og gasleverandører med
0,2 mio. kr. årligt før regulering pga. færre omkostninger til Forsyningstilsynets opgavevaretagelse.
Derfor medfører lovforslaget begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Den justerede økonomiske regulering kan give anledning til ændrede oplysninger i forbindelse med
indberetninger til Forsyningstilsynet, og dermed mindre administrative byrder for
distributionsselskaber ved overgangen hertil. De konkrete konsekvenser vurderes ved fastsættelsen
af de nærmere regler i bekendtgørelse. Der vil med den foreslåede nye økonomiske regulering af
gasdistributionsselskaber blive indført effektiviseringskrav, der på sigt forventes at opveje det
begrænsede merforbrug til at implementere og administrere reguleringen.
Lovforslagets del om ophævelse af forsyningspligten og indførelse af leveringspligt samt
overdragelse af ansvaret for prisportalen for gasmarkedet til Forsyningstilsynet forventes at medføre
omstillingsomkostninger og administrative konsekvenser i mindre omfang for de ca. 10-15
virksomheder, der leverer gas til forbrugere. Der vil være omkostninger forbundet med justeringer
af IT-setup og forretningsprocesser samt evt. ændring af produktudbud. På sigt forventes
Forsyningstilsynets drift af en (ny) prisportal ikke at føre til en større byrde end den nuværende
prisportal, som ligger hos transmissionsselskabet, Energinet Gas TSO, da virksomhedernes betaling
for Forsyningstilsynets opgaver alene omfordeles fra at være en tarifbetaling til Energinet til at være
en gebyrbetaling til Forsyningstilsynet.
Lovforslagets del om at gasleverandører med bevilling til forsyningspligt og leverandører af det
efterfølgende gasprodukt, skal kunne medregne omkostninger til betaling for
myndighedsbehandling af produkterne i prisen for disse produkter, vurderes kun at have få og
uvæsentlige økonomiske konsekvenser.
Det vurderes dermed samlet set, at lovforslaget alene vil medføre omstillingsmæssige og løbende
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, og der vil derfor ikke ske en yderligere
kvalificering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som kan indebære administrative
konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser ved lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser vil blive vurderet i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelserne.
For så vidt angår principperne for agil erhvervsrettet lovgivning, vurderes lovforslaget i begrænset
omfang at berøre principperne. Principperne handler om at muliggøre anvendelsen af nye
forretningsmodeller, mere enkel og formålsbestemt, teknologineutral, helhedstænkende og sikker,
brugervenlig digitalisereret regulering.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [82]
I lovforslagets del om justeret økonomisk regulering foreslås brug af rammeregulering. Den
nærmere regeludstedelse vil blive forestået af Forsyningstilsynet med fokus på formål. I de nærmere
regler får Forsyningstilsynet får mulighed for at fastsætte regler om indsendelsen af
reguleringsregnskaber skal ske digitalt for at understøtte digital kommunikation. Forslaget til
økonomisk regulering er ensrettet med den øvrige forsyningsregulering, og understøtter således
princippet om helhedstænkende regulering og kan være med til at understøtte multiforsyning.
Herudover sikres også, at der ved øget brug af bekendtgørelser, forholdsvist hurtigt kan ske
tilpasninger af de gældende regler, hvormed reguleringen gøres mere agil samlet set.
Lovforslagets del om udbud af pristillæg for opgraderet biogas og gasser fra vedvarende
energikilder samt udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra
elektricitet (Power-to-X) forventes at give mulighed for fremme af nye teknologier og
forrentningsmodeller
Lovforslagets del om indpasning af gas fra vedvarende energikilder understøtter princippet om
teknologineutralitet og helhedstænkning. Lovens nuværende afsæt om, at gassystemet distribuerer
fossil naturgas, ændres, således at loven i højere grad afspejler, at loven allerede i dag regulerer en
stigende procentdel gasser fra vedvarende energikilder i gassystemet. Dvs. der kommer fokus på
alle former for gas, der teknisk sikkert kan injiceres i systemet og dermed ikke alene naturgas i sin
fossile forstand. Samtidig opnås en ensretning og helhedstænkning med andre forsyningslove som
lov om elforsyning og lov om varmeforsyning.
Lovforslagets del om at indføre en leveringspligt vurderes at kunne understøtte helhedstænkning og
mulige nye forretningsmodeller. De foreslåede regler om leveringspligt, som afløsning for de hidtil
gældende regler om forsyningspligt, indebærer en ændret opgavefordeling for gasleverandørerne på
detailmarkedet for gas og mulighed for nye forretningsmodeller. Dette fordi forsyningspligten, der i
dag varetages af et selskab efter udbud, erstattes af forpligtelser, der skal gælde for samtlige
gasleverandører. Tilsvarende kan reglerne om leveringspligt have betydning for gasleverandørernes
kommercielle strategier, da de vil indebære, at enhver gasleverandør skal tilbyde samtlige
markedsførte gasprodukter fra leverandøren til enhver husholdningsforbruger.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil tilvejebringe hjemmel til dels at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
godkende infrastrukturprojekter (distribution), der falder uden for lov om varmeforsyning, og til
dels at klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade igangsættelsen af ekspropriation for så
vidt angår disse godkendte infrastrukturprojekter.
Principielt indeholder lovforslaget dermed en ny retstilstand for borgere, der vil kunne blive berørt
af nye ekspropriationsforhold.
Det bemærkes dog, at sådanne projekter ville have været omfattet af lov om varmeforsyning, hvis
der ville være indeholdt opvarmningsformål i projektet. Henset blandt andet til regeringens
klimaaftale om energi og industri bør gas ikke anvendes til opvarmning, hvilket derfor
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [83]
nødvendiggør forslagets nye bestemmelser om infrastrukturprojekter til industri, for så vidt
projektet vil falde uden for de eksisterende bestemmelser i lov om varmeforsyning.
Ophævelsen af forsyningspligten vil betyde, at forbrugerne selv skal indgå en aftale om levering af
gas for at få leveret gas. Dette gælder dog først fremadrettet i forbindelse med flytning eller
leverandørskifte, idet forbrugerne beholder deres nuværende gasleverandør ved ophævelse af
forsyningspligten.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at medvirke til opfyldelse af Danmarks mål om 70 procent reduktion af
drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 og klimaneutralitet senest i 2050, og samtidigt
bidrager lovforslaget med andre positive miljømæssige effekter eksempelvis sparede
metanudledninger og reduceret kvælstofudvaskning til vandmiljøet. Tiltaget forventes samlet at
skabe cirka 10 PJ gas baseret på vedvarende energikilder og reducere drivhusudledningerne med 0,7
mio. tons kuldioxidækvivalent årligt i 2030
.
Det bemærkes, at for så vidt angår lovforslagets del om indpasning af gasser fra vedvarende
energikilder, vil der kunne blive anlagt gasinfrastruktur til industri som i dag ikke har forbindelse til
gassystemet - hvis projektet falder uden for lov om varmeforsynings område. Afhængigt af de
konkrete projekter, kan sådanne opkoblinger medføre væsentlige miljømæssige fordele allerede ved
skifte fra eksempelvis kul og olie til naturgas. Sammenholdt med, at der i 2019 var tale om ca. 18
pct. vedvarende energi i det danske gasmiks
–
den såkaldte naturgas i henhold til diskursen i lov om
naturgasforsyning
–
vil de miljømæssige fordele ved enkeltprojekter kunne være endnu højere.
For så vidt angår lovforslagets del om præcisering af ansvar for tilbageføring af opgraderet biogas
fra distributionsområderne til transmissionssystemet sikres herved, at blandt andet hele landet vil
kunne få glæde af VE-gasser i form af biogas.
En effektiv økonomisk regulering af den danske gasdistribution kan understøtte den grønne
omstilling af gassystemet og sikre lavest mulige omkostninger for borgere og virksomheder ved
indfasning af ny decentral produktion af gas fra vedvarende energikilder samt udfasning af naturgas
til opvarmning i husholdninger. Ved at gøre reglerne mere enkle og gennemskuelige, skabes de
regulatoriske rammer for, at andre gasser fravedvarende energikilder, der produceres lokalt på
distributionsniveau, får lettere og enklere adgang til fordeling via det overordnede
transmissionssystem.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af
pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030
samt udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-
to-X) i perioden 2022-2030. Udbud af pristillæg til opgraderet biogas og andre gasser fra
vedvarende energikilder samt udbud af støtte til produktion af Power-to-X udgør statsstøtte, jf.
EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Udbud om pristillæg til opgraderet biogas og andre gasser fra
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [84]
vedvarende energikilder forventes at blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-
Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-
2020, EU-Tidende 2014, nr. C 200, side 1, og skal anmeldes til og godkendes af Europa-
Kommissionen, før at ministeren kan afholde udbud.. Udbud om støtte til produktion af Power-to-X
forventes også at
blive tilrettelagt i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Afholdelse af
udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal overholde de
til enhver tid gældende betingelser,
der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse. Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren vil først kunne
træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender afholdelse af og
udbudsbetingelserne af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder
i perioden 2022-2030 samt udbud af støtte til produktion af Power-to-X i perioden 2022-2030.
Desuden tages der blandet andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold
til indretning af udbuddene. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter tidspunktet for bemyndigelsernes ikrafttræden.
Desuden indeholder lovforslaget bestemmelser, der på ny vil gennemføre dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked
for naturgas. Selvom bestemmelserne allerede er gennemført, bevirker det løbende nationale
arbejde med at sikre klare og enkle regler, at der for en række bestemmelser i lovforslaget vil være
tale om gennemførsel på ny. Gennemførelsen vedrører eksempelvis en række definitioner i
gasdirektivet om transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, system med videre.
Gennemførelsen vil skabe bedre overensstemmelse mellem EU-reglerne og den nationale
gennemførelse.
Som eksempel på bedre overensstemmelse mellem EU-reglernes grænseoverskridende principper
og de mere nationalt orienterede forhold vedrørende lokal distribution, kan indarbejdningen af
begrebet »sammenkoblingspunkt« og »balancezone« fremhæves, som noget der allerede i dag
anvendes mellem transmissions- og distributionsniveau selvom begrebet i EU-reglerne alene finder
anvendelse på grænseoverskridende forhold.
Både Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel
(red. systemregel) om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer og
Kommissionens forordning 2014/312/EU af 26. marts 2014 om en netregel (red. systemregel) for
balancering af gastransmissionsnet (red. gassystemer) finder anvendelse på transmissionsniveau.
Det er dog værd at fremhæve, at indholdet af disse Kommissionsforordninger i høj grad er udtryk
for praksis i gasbranchen, da forordningerne er frembragt blandt andet af sammenslutningen for
gastransmissionssystemoperatører i EU, ENTSO-G (European Network Transmission System
Operators for Gas. Forordningernes indhold og principper anvendes med andre ord af
transmissionssystemoperatørerne, hvilket har en afsmittende effekt på selskaber, der er
sammenkoblet med transmissionsinfrastrukturen - det vil sig al gasinfrastruktur.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [85]
Herved iagttages princip 2 for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, da danske
virksomheder (distributionsselskaber, transmissionsselskaber og lagerselskaber) ikke vil blive stillet
dårligere i en international konkurrence, da nationale regler ikke bør være en hindring for
selskabsvirke svarende til, hvad tilsvarende selskaber i andre medlemsstater kan og må.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder (omarbejdning). Den foreslåede nye § 14 a og § 55, stk. 2 vil bidrage til
gennemførelsen af VE2-direktivets artikel 20 vedrørende regler om adgang til og drift af nettene
(red. systemerne), og den foreslåede ændring af bestemmelsen vil ligeledes udgøre en del af
gennemførelsen af VE2-direktivet på dette punkt.
De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering er generelt iagttaget, og det
vurderes, at der ikke er tale om overimplementering i lovforslaget. Det vurderes ikke, at der er
mulighed for, at EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering, jf. princip 4.
Princip 5 om at byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de
fælles ikrafttrædelsesdatoer, er ikke relevant.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. november 2020 til 7. december 2020 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet
–
Advokatsamfundet,
Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Brancheforeningen for Dansk
Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og
Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning,
Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden,
Cerius, Clean Energy Invest ApS, Clever, CO-industri, Concito, Copenhagen Merchants, Dana
Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES
APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU),
Danfoss A/S, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,
Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk
Overskudsenergi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og
Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,
DANSKE ARK, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Regioner, Danske
Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie
Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske
Energiforbrugere, Det Økologiske Råd, DI
–
Organisation for erhvervslivet, Dinel A/S, DKCPC,
DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU
–
Institut for
Vindenergi, DTU - Orbit, DTU - Myndighedsbetjning, E.ON Danmark A/S, Energi Danmark,
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0086.png
Udkast
side [86]
Energi Fyn, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energycluster,
Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig, Equinor, European Energy,
Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F),
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden
Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi,
Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune,
FSR Danske revisorer, gaz-system, Greenlab Skive, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays,
GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S,
Håndværksrådet, IBM, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU),
Ineos Danmark, Individuel Energi, IT-Branchen, Jysk Energi, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S,
Kommunernes Landsforening, KONSTANT Net, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver-
og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,
Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af
Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas,
Middelgrundens Vindmøllelaug, Modstrøm Danmark A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS
Energy A/S, N1, NettoPower, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter
for Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGI, Nuvve Corporation ApS, Nævnenes Hus,
Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet Bølgekraft, Plastindustrien, Power2Met,
Rambøll , Radius Elnet A/S, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening,
Rådet for grøn omstilling, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning
Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens
ByggeforskningsInstitut, Syg Energi (SE), Synergi, SYNENERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
Teknologisk Institut, Total SA, T-REGS, TREFOR/EWII, UJ consult,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK
–
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S,
Vestforsyning A/S, Vindenergi Danmark, Vindstød, VNG Danmark AS, Vores Elnet, Wind
Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk
Landsforening, Østkraft, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet -
Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet - Faculty of Natural Sciences.
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis
anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
1,4 mio. kr. i 2020, 1,4 mio.
kr. i 2021 og 0,9 mio. kr. i
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0087.png
Udkast
side [87]
2022 pga. opgaver for
Forsyningstilsynet, som
gebyrfinansieres.
1,8 mio.kr. i 2020, 6,1 mio.
kr. i 2021 og 2022 samt 4,3
mio. kr. i 2023 og frem til
Energistyrelsen som
afholdes inden for rammen
af Klimaaftale for energi og
industri fra juni 2020
Negative
Ingen
implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Muligheden for at afholde
erhvervslivet
udbud af pristillæg forventes at
fremme mulighederne for at
etablere nye biogas- og
brintanlæg, hvilket forventes at
medføre positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Mindre finansiering og dermed
opkrævning til
Forsyningstilsynets
opgavevaretagelse pga.
ophævelse af § 44, stk. 2 pr.
januar 2022.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Forsyningstilsynet får øget
omkostninger, som vil blive
dækket af de gebyrer, som
opkræves på gasområdet til
finansiering af
Forsyningstilsynets
tilsynsaktivitet.
Under 4 mio. kr.
Med lovforslaget vil
borgerne altid skulle indgå
leveringsaftaler for at sikre
deres gasforsyning.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at være Ingen
medvirkende til at opfylde dele
af klimaaftalen af 22. juni 2020
om regeringens mål om 70
procent reduktion af
drivhusgasser i 2030
sammenlignet med 1990 samt at
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0088.png
Udkast
side [88]
opnå klimaneutralitet i senest
2050.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.
april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse
af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF.
Udbuddene af opgraderet biogas og andre gasser fra
vedvarende energikilder, Power-to-X, m.v. udgør statsstøtte.
Udbuddene vil herefter blive tilrettelagt i overensstemmelse
med EU’s statsstøtteregler.
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
/Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
JA
NEJ
X
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0089.png
Udkast
side [89]
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 [lovens titel]
Lovens titel er lov om naturgasforsyning.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at loven
finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, herunder
flydende naturgas (LNG).
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at loven også
finder anvendelse på biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser
teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.1.1. og 3.5.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at
lovens titel
ændres til »lov om gasforsyning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag.
Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for loven og den gas, der er omfattet
af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring vil medføre, at lovens titel vil blive ændret til lov om gasforsyning. Dermed
vil titlen i højere grad afspejle det anvendelsesområde, der allerede er gældende i dag for lov om
naturgasforsyning - gasinfrastrukturen og den gas, der kan transporteres teknisk og sikkert uanset
fossilt ophav eller ophav fra vedvarende energikilder. Det vil dermed fremgå klart og entydigt af
lovens titel, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende gas med den
dertilhørende stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Ændringerne
vil ikke medføre materielle ændringer, men vil sikre at lovens titel er dækkende for dens
anvendelsesområde.
Det bemærkes, at der som konsekvens af den foreslåede nye titel foreslås en række
konsekvensændringer ved henvisninger til lov om naturgasforsyning, i lov om fremme af
vedvarende energi, i lov om varmeforsyning, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., i lov om
elforsyning, i lov om Energinet og i lov om Forsyningstilsynet.
Til nr. 2 [overalt ændres fra »transmissionsnet«]
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0090.png
Udkast
side [90]
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen transmissionsnet for den overordnede
gasinfrastruktur ved højt tryk med tilhørende nødvendige tekniske anlæg, men som ikke omfatter
opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg (også højt tryk). For en nærmere beskrivelse af gældende
ret henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at
transmissionsnet
overalt i loven ændres til »transmissionssystem« og at
transmissionsnettet
ændres til »transmissionssystemet« bortset fra i § 60.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen transmissionsnet ikke systematisk sondrer mellem
de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net
og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det bemærkes om brugen af betegnelsen transmissionsnet i lovens § 60, vedrører den brug
godkendelse til etablering og ændringer af transmissionsnet, som er givet efter bestemmelserne i
den hidtil gældende lov om naturgasforsyning (lov nr. 294 af 7. juni 1972). Da begrebet
transmissionsnet konkret her vedrører godkendelser efter en nu ophævet lov, foreslås brugen af
betegnelsen transmissionsnet i § 60 opretholdt.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen transmissionsnet vil blive erstattet af
betegnelsen transmissionssystem overalt i lov om naturgasforsyning. Ændringerne vil ikke medføre
materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i
overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af
gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.
Betegnelsen transmissionssystem skal som den hidtidige betegnelse transmissionsnet forstås som
den overordnede infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer, men ikke
opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg. Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6,
nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres
ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.
Til nr. 3 [overalt ændres fra »distributionsnet«]
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen distributionsnet for lokal gasinfrastruktur
ved lavt tryk med tilhørende nødvendige tekniske anlæg. For en nærmere beskrivelse af gældende
ret henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at
distributionsnet
overalt i loven ændres til »distributionssystem« og at
distributionsnettet
ændres til »distributionssystemet«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0091.png
Udkast
side [91]
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen distributionsnet ikke systematisk sondrer mellem
de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net
og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen distributionsnet vil blive erstattet af
betegnelsen distributionssystem overalt i lov om naturgasforsyning. Ændringerne vil ikke medføre
materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i
overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af
gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som system. Betegnelsen
distributionssystem skal som den hidtidige betegnelse distributionsnet forstås som den lokale
infrastruktur ved lav tryk, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer, men ikke
bygasnet. Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten
af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at
ændre begrebsanvendelsen.
Til nr. 4 [overalt ændres fra »naturgas«, naturgas-ordlyd]
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen naturgas som samlebetegnelse den gas,
der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.1.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at
naturgas
overalt i loven ændres til gas.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgas ændres til gas overalt i lov om
naturgasforsyning. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk
ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde.
Det bemærkes, at der som konsekvens af den foreslåede ændrede terminologi af naturgas til gas
foreslås en række konsekvensændringer i lov om fremme af vedvarende energi, i lov om
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0092.png
Udkast
side [92]
varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om elforsyning, lov om Energinet og
lov om Forsyningstilsynet.
Til nr. 5 [Overalt ændres naturgasforsyningsnet]
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen naturgasforsyningsnet som
fællesbetegnelse for distributions- eller transmissionsnet, bortset fra i lovens §§ 2, stk. 4 og 10 a.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det foreslås, at
naturgasforsyningsnet
ændres til »distributionssystemer eller
transmissionssystemet«, bortset fra i §§ 2, stk. 4 og 10 a.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgasforsyningsnet dels ikke
harmoniserer med den foreslåede systematisering af brugen af begreberne net og system, dels at
begrebet anvendes inkonsekvent i lov om naturgasforsyning. Formålet med det foreslåede er
således, at få en mere systematiseret og korrekt omtale af den relevante infrastruktur. For en
nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige
bemærkninger.
De foreslåede ændringer vil medføre, at begrebet naturgasforsyningsnet erstattes af
distributionssystemer eller transmissionssystemet bortset fra i lovens §§ 2, stk. 4 og 10 a, hvor
betegnelsen naturgasforsyningsnet indholdsmæssigt anvendes anderledes. Ændringen vil medføre,
at fællesbetegnelsen ophører med at finde anvendelse i lov om naturgasforsyning til fordel for
eksplicit omtale af den relevante gasinfrastruktur.
Til nr. 6 [Overalt ændres transmissions- og distributionsnet]
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen transmissions- og distributionsnet om de
to typer gasinfrastruktur med tilhørende nødvendige tekniske anlæg. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at
transmissions- og distributionsnet
overalt i loven ændres til »transmissionssystemer
og distributionssystemer«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen at både distributionsnet og transmissionsnet ikke
systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af
gasinfrastruktur. Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der
dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede
er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system
og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0093.png
Udkast
side [93]
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen transmissions- og distributionsnet vil blive
erstattet af betegnelsen transmissionssystemer og distributionssystemer overalt i lov om
naturgasforsyning. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne
system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i
lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG)
er udsondret som system. Betegnelsen transmissionssystemer og distributionssystemer skal som den
hidtidige betegnelse transmissions- og distributionsnet forstås som to typer af gasinfrastruktur,
inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer. Sondringen mellem systemet som
defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side
ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.
Til nr. 7 [§ 1, stk. 1, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at lovens
formål er at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse
med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse
af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasforsyning« til
»gasforsyning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasforsyning i § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres
til gasforsyning. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk
ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde.
Til nr. 8 og nr. 9 [§ 2, stk. 1, nyaffattes og § 2, stk. 2, nyaffattes]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at loven i
udgangspunktet finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas,
herunder flydende naturgas (LNG). Det følger af 2. pkt., at loven desuden også finder anvendelse på
tilstødende naturgasforsyningssystemer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0094.png
Udkast
side [94]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at loven også
finder anvendelse på biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser
teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.
For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af
§ 2, stk. 1,
at loven finder anvendelse på transmission,
distribution, oplagring og håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og på de gasser fra
vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres i systemet.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 2,
stk. 2,
at loven også finder anvendelse på visse
forhold vedrørende handel med gas og kundeforhold. Visse bestemmelser finder endvidere også
anvendelse for opstrømsrørledningsnet, opstrømsanlæg og bygasnet.
Baggrunden for det foreslåede er, at lov om naturgasforsyning allerede i dag, gennem enkelte
særbestemmelser, regulerer forhold, der falder uden for lovens udgangspunkt, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt.
–
reguleringen af transmission, distribution, lager og LNG (inden for gassystemet). Formålet med
de foreslåede ændringer er derfor, at lovens anvendelsesområde mere korrekt gengives i
bestemmelsen om anvendelsesområdet ved et klart udgangspunkt om regulering af gassystemet (§
2, stk. 1) og herudover også en række andre forhold (§ 2, stk. 2).
De foreslåede ændringer vil medføre, at lovens anvendelsesområde vil fremgå entydigt af § 2, stk.
1, mens videre forhold vil være omfattet af § 2, stk. 2. Dermed vil der være tale om en mere
systematiseret tilgang, hvor bestemmelserne i § 2, stk. 2-7 netop er undtagelser til udgangspunktet i
§ 2, stk. 1. Ændringerne vil dog ikke have materiel betydning for lovens anvendelsesområde, da
loven allerede i dag regulerer transmission-, distribution-, lager- og LNG-virksomhed af naturgas
(gassystemet), men også da loven herudover i en række konkrete undtagelser til udgangspunktet
netop også regulerer en række forhold uden for gassystemet eller ikke direkte relateret til selve
monopolinfrastrukturen inden for gassystemet.
Det bemærkes, at den foreslåede præcisering og systematisering af lovens anvendelsesområde, vil
kunne åbne op for, at der i fremtiden vil kunne ske en eventuel forenklet udvidelse af lovens
anvendelsesområde, såfremt dette måtte blive relevant. Herved tænkes særligt på, hvis en
forestående omstilling af gassystemet nødvendiggør regulering af forhold uden for gassystemet,
som relaterer sig til eksempelvis produktion af brint med videre.
Til nr. 10 [§ 2, stk. 4, naturgasforsyningsnet ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at loven ikke
finder anvendelse på transmissionsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på
dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0095.png
Udkast
side [95]
Det foreslås i
§ 2, stk. 4,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasforsyningsnet« til
»gassystem«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgasforsyningsnet dels ikke
harmoniserer med den foreslåede systematisering af brugen af begreberne net og system, dels at
begrebet anvendes inkonsekvent i lov om naturgasforsyning, og her indholdsmæssigt dækker over
andet end den almindelige brug af betegnelsen. Det danske naturgasforsyningsnet skal i § 2, stk. 4,
konkret forstås indholdsmæssigt som det danske gassystem, det vil sige såvel
transmissionssystemet, distributionssystemerne, lagerfaciliteterne og potentielle LNG-faciliteter.
Formålet med det foreslåede er således, at få en mere systematiseret og korrekt omtale af den
relevante infrastruktur, der indholdsmæssigt er tale om i § 2, stk. 4. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at begrebet naturgasforsyningsnet i § 2, stk. 4, erstattes af
begrebet gassystem. Ændringen medfører ikke materielle ændringer, da § 2, stk. 4, fortsat sikrer,
loven ikke vil finde anvendelse på gasinfrastruktur, som ikke er forbundet med det danske
gassystem. Ændringen vil dermed alene sikre, at der vil være tale om konsekvent og ensartet
lovteknisk sprogbrug.
Til nr. 11 [§ 2, stk. 6, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske
naturgasmarked, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
Det foreslås i
§ 2, stk. 6,
i lov om naturgasforsyning at ændre »naturgasmarked« til »gasmarked«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasmarked i § 2, stk. 6, erstattes af
gasmarked. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det
vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde
ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens
anvendelsesområde. Betegnelsen gasmarked skal derfor som den hidtidige betegnelse
naturgasmarked forstås som markedet for gas, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i
gassystemet og anden gasinfrastruktur, omfattet af lovens anvendelsesområde.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0096.png
Udkast
side [96]
Til nr. 12 [§ 5, nyaffattes]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at kommuner kan
deltage i virksomhed omfattet af § 2. Det følger herefter af de gældende bestemmelser i § 5, stk. 2-
6, at kommunernes deltagelse efter stk. 1, jf. § 2, skal foregå på en række nærmere angivne måder
og vilkår.
Det følger af den gældende bestemmelse § 5, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
distrbutionsvirksomhed kan udøves i kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, eller i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Anden virksomhed omfattet af § 2
skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan tillade, at en kommune varetager distributionsvirksomhed, eller at
distributionsvirksomheden udøves i anden organisationsform.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at en kommune
kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, som
kommunen varetager eller deltager i, eller som er begrundet i særlige forhold vedrørende
udbredelsen af naturgas. Tilsvarende gælder for Energinet. En kommune kan endvidere deltage i
produktion af biogas gennem et fælleskommunalt naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj
2012.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at virksomhed
omfattet af stk. 3 skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5 stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 3, herunder om
de aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan godkende et samarbejde mellem to eller flere kommunale fællesskaber,
som udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en fælles og samtidig afvikling af den
gæld, som ved lovens ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder at de kommunale
fællesskaber bidrager til hinandens gældsafvikling.
Det foreslås at,
§ 5,
i lov om naturgasforsyning nyaffattes.
For en uddybning af formål og baggrund henvises til afsnit 3.1.6. i de almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 5,
stk. 1,
at »klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade at en
eller flere kommuner, eller et kommunalt selskab, deltager i opgradering af biogas.
Baggrunden for det foreslåede er, at kommunerne eller deres selskaber i dag ikke har hjemmel til at
deltage i opgradering. Opgradering af biogas angår opgradering af gas fra vedvarende energikilder,
der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i gassystemet. Det vil sige opgradering af
biogas til behørig kvalitet, sådan den opgraderede gas teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.
Regler om tilslutning af sådanne opgraderingsanlæg fremgår af lovens kapitel 6 a, men vedrører
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0097.png
Udkast
side [97]
ikke eventuelt kommunalt engagement. Formålet med det foreslåede er således at sikre landets
kommuner og deres virksomheder kan opnå hjemmel til deltagelse i opgradering af biogas
–
ikke
selv biogasproduktionen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade, at
en eller flere kommuner, eller et kommunalt selskab, deltager i opgradering af biogas, ved at
ministeren gennem tilladelse kan sikre den nødvendige kommunale hjemmel til deltagelse i
opgradering af biogas som omfattet af lov om naturgasforsyning.
Det følger af den foreslåede § 5,
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at
tilladelse efter stk. 1, gives på en række nærmere angivne vilkår.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved behandling
af ansøgning efter stk. 1, kan fastsætte nærmere angivne vilkår for tilladelsen. Sådanne vilkår angår
eksempelvis spørgsmål om fremtidig overdragelse af de kommunale aktiver, som der måtte opnås
tilladelse til. Tilsvarende er det også hensigten, at vilkår om eksempelvis modregning vil være
omfattet af de vilkår, klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte i forbindelse med
behandling af ansøgninger efter stk. 1. Endvidere kan vilkårene eksempelvis også omfatte forhold
vedrørende den selskabsretlige organisering af den søgte aktivitet, regnskabsmæssige vilkår og
forhold for den søgte aktivitet og tilladelsens varighed.
Det følger af den foreslåede § 5,
stk. 3,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler vedrørende tilladelser og vilkår efter stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til
at fastsætte regler vedrørende såvel selve ansøgningsproceduren, krav til oplysninger i forbindelse
med ansøgning, krav om dokumentation, krav om overholdelse af bestemte forhold og tilladelsens
varighed og om de relevante vilkår, som eksempelvis nævnt ovenfor i forhold til stk. 2.
Til nr. 13 [§ 6, nr. 1, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 1, at en direkte ledning defineres som en
naturgasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system.
Det foreslås i
§ 6, nr. 1,
i lov om naturgasforsyning at ændre »naturgasrørledning« til
»gasrørledning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0098.png
Udkast
side [98]
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasrørledning i § 6, nr. 1, erstattes af
gasrørledning. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der ikke er indholdsmæssig
forskel mellem en direkte naturgasrørledning og en direkte gasrørledning, når den supplerer det
sammenkoblede system, som omfattet af loven. Betegnelsen gasrørledning skal som den hidtidige
betegnelse naturgasrørledning forstås som en rørledning, der supplerer det sammenkoblede system.
Til nr. 14 [§ 6, nr. 2]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at distribution
defineres som transport af naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering til
kunder.
Det foreslås at
§ 6, nr. 2,
affattes således, at distribution defineres som »transport af gas med
behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk«.
Baggrunden for det foreslåede er, at der generelt foreslås en begrebsforenkling. Formålet er således,
at hidtil overflødig information i forhold til lov om naturgasforsynings systematik ikke længere bør
fremgå, og at bestemmelsen således vil have fokus på lavt tryk (i modsætning til højtryk for
transmission), samt at bestemmelsen vil fokusere på behørig kvalitet frem for naturgaskvalitet og
endelig at omtalen af fossil naturgas ændres til gas For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1 og 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede nyaffattelse af definitionen af distribution i § 6, nr. 2, vil medføre, at begrebet
distribution forenkles i henhold til nødvendig information. Betegnelsen distributionssystem skal
som det hidtidige distributionsnet forstås som en række rørledninger af varierende design, lavt tryk
og formål inden for et distributionsområde.
Det vil ikke medføre materielle ændringer, at formuleringen om levering til kunder ikke medtages i
nyaffattelsen, da det er åbenbart, at gas der transporteres ultimativt skal leveres til kunder. Det er
således irrelevant for transporten af gas, om transporten sker med henblik på umiddelbar levering til
en kunde, eller gassen eksempelvis videretransporteres fra et distributionssystem til
transmissionssystemet. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.3. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Ej heller benævnelsen af behørig kvalitet vil medføre materielle ændringer i forhold til den hidtil
gældende formulering, da der i forvejen stilles krav om overholdelse af bestemte kvalitetsnormer,
som i praksis blot har været omtalt som naturgaskvalitet. For en nærmere beskrivelse af baggrund
og formål henvises til afsnit 3.1.1. og 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Endelig vil ændringen af naturgas til gas heller ikke medføre materielle ændringer. For en nærmere
beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0099.png
Udkast
side [99]
Til nr. 15 [§ 6, nr. 3, ophæves (flyttes)]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at distributionsnet
defineres som lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet.
Det foreslås at ophæve
§ 6, nr. 3.
Baggrunden for det foreslåede er, at definitionerne i den gældende § 6 i lov om naturgasforsyning er
opregnet i alfabetisk rækkefølge.
Det foreslås, af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 16, om begrebet
distributionssystem bliver nyaffattet og indsat som nr. 4 i § 6 i lov om naturgasforsyning for at
opretholde den gældende alfabetiske rækkefølge i § 6. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ophævelse er af lovteknisk karakter, mens indholdsmæssige ændringer i forbindelse
med genindsættelsen i korrekt alfabetisk rækkefølge vil fremgå af bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 17.
Til nr. 16 [§ 6, nr. 4, distributionsselskab]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at et
distributionsselskab defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager
distributionsfunktionen.
Det foreslås, at
§ 6, nr. 4,
nyaffattes således, at et distributionsselskab defineres som »enhver fysisk
eller juridisk person, der varetager distribution, er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om
nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre distributionssystemerne på
lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas«.
Baggrunden for det foreslåede er, at ethvert distributionsselskab i dag ansvarlig for driften,
vedligeholdelsen af sin infrastruktur, ligesom ethvert andet infrastrukturselskab omfattet af lov om
naturgasforsyning. Tilsvarende skal distributionsselskaber også i dag sikre selskabernes
distributionssystemer kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas, ligesom
ethvert andet infrastrukturselskab omfattet af lov om naturgasforsyning. Formålet med ændringen er
dermed at tydeliggøre i dag-gældende egenforpligtelser for infrastrukturselskaber, og samtidig for
så vidt muligt systematisere og ensrette principielle ensartede bestemmelser om
infrastrukturselsakber. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.3. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslåede vil medføre, at definitionen af et distributionsselskab nyaffattes med eksplicit omtale
af de overordnede målsætninger der følger af at være infrastrukturselskab i gassektoren. Ændringen
vil ikke medføre materielle ændringer, men vil sikre at der for så vidt muligt er tale om ensartet
systematik mellem definition af og bestemmelser om infrastrukturselskaber og deres forpligtelser i
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0100.png
Udkast
side [100]
henhold til lov om naturgasforsyning. Betegnelsen distributionsselskab skal således fortsat forstås
som den hidtidige betegnelse af distributionsselskab, men med udfoldelse af implicitte forpligtelser.
Til nr. 17 [§ 6, nyt nr. 4, distributionssystem (flyttet og ændret)]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at et
distributionsnet defineres som et lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet. For en nærmere
beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås, at et distributionssystem defineres som »lavtryksledninger med tilhørende nødvendige
tekniske anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.«
Baggrunden for det foreslåede er, først og fremmest at betegnelsen distributionsnet ikke systematisk
sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.
Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør,
anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at
opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger herudover af den foreslåede nyaffattelse, at der til distributionssystemet skal medregnes
tilhørende nødvendige tekniske anlæg til transport af gas. Sådanne anlæg omfatter eksempelvis
måle og regulérstationer og kompressorstationer, der samlet betegnes som nødvendige tekniske
anlæg. Det bemærkes at sådanne anlæg også i forhold til den gældende betegnelse distributionsnet
implicit skal medregnes som en del af distributionssystemer. Formålet er således at fremhæve, at
distributionssystemer ikke alene består af rørledninger, men også tilhørende nødvendige tekniske
anlæg.
Det følger endvidere af den foreslåede nyaffattelse, at lov om naturgasforsynings sondring mellem
distributionssystemer over for transmissionssystemer (lavt tryk over for højt tryk) fremadrettet vil
fremgå af definitionen af distributionssystemer. Formålet er således at systematisere
højtryksrørledninger (opstrøm og transmission) over for lavtryksrørledninger (distribution).
Endelig har det foreslåede til formål at opretholde den alfabetiske rækkefølge i § 6 i lov om
naturgasforsyning.
Det foreslåede vil medføre, distributionssystemer vil blive defineret som lavtryksledninger med
tilhørende nødvendige tekniske anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke
bygasnet. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at der vil være en bedre
ensartethed og systematik i lov om naturgasforsyning ved konsekvent brug af systembegrebet, og
fokus over for transmissionssystemet fremadrettet vil være en tryksondring frem for lokalt eller
regional infrastruktur, som for lov om naturgasforsynings systematik er irrelevant. Betegnelsen
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0101.png
Udkast
side [101]
distributionssystem skal således fortsat forstås som den hidtidige betegnelse af distributionsnet, men
med en mere dækkende beskrivelse af indholdet.
Det bemærkes, at det foreslåede skal ses i sammenhæng med ophævelsen af den gældende
definition af distributionsnet i § 6, nr. 3, i lov om naturgasforsyning.
Til nr. 18 [§ 6, nr. 7
–
definition af forsyningspligtigt selskab]
Den gældende bestemmelse i § 6, nr. 7, i lov om naturgasforsyning, indeholder en definition af
begrebet »forsyningspligtigt selskab«.
Det foreslås, at § 6, nr. 7, ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås at indføre en
leveringspligt for gasleverandører, som vil skulle erstatte den nuværende forsyningspligt, og i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 66, hvor det foreslås at ophæve kapitel 4 (om
forsyningspligtig virksomhed) i lov om naturgasforsyning.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den
foreslåede ophævelse af § 6, nr. 7, vil derfor først skulle gælde fra den 1. april 2023, jf.
lovforslagets § 8 om ikrafttrædelse.
Til nr. 19 [naturgasleverandør bliver til gasleverandør]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 16, i lov om naturgasforsyning, at en
naturgasleverandør defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager
forsyningsfunktionen, dvs. såvel forsyningspligtige selskaber som andre selskaber, der sælger
naturgas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 17, at et naturgasselskab defineres som enhver
fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion,
transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er
ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med
disse funktioner, men ikke er forbruger.
Det foreslås, at der efter
§ 6, nr. 7,
indsættes to nye numre.
Det følger af den foreslåede § 6,
nr. 8,
at en gasleverandør defineres som »enhver fysisk eller
juridisk person, der varetager forsyning.«
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven, samtidig med at definitionen
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0102.png
Udkast
side [102]
forenkles ved at undlade benævnelse af forsyningspligtige selskaber. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den forslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandør erstattes af gasleverandør, og
at den alfabetiske rækkefølge i § 6 opretholdes. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer,
da betegnelsen gasleverandør som den hidtidige betegnelse naturgasleverandør skal forstås som
juridiske eller fysiske personer, der varetager forsyning (handel med gas), inklusive de den eller de
gasleverandører der indtil ophævelsen af forsyningspligten er forsyningspligtig.
Det følger af den foreslåede § 6,
nr. 9,
at et gasselskab defineres som »enhver fysisk eller juridisk
person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution,
forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle,
tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er
forbruger.«
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven, samtidig med at definitionen
forenkles ved at undlade benævnelse af forsyningspligtige selskaber. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den forslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasselskab erstattes af gasselskab, og at den
alfabetiske rækkefølge i § 6 opretholdes. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da
betegnelsen gasselskab som den hidtidige betegnelse naturgasselskab skal forstås som enhver fysisk
eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission,
distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de
kommercielle, tekniske eller vedligeholdsmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men
ikke er forbruger.
Til nr. 20 [§ 6, nr. 11
–
husholdningsforbruger begrebet]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, at en »forbruger«
er defineret som en »kunde, som køber naturgas til eget forbrug«. »Kunde« er selvstændigt
defineret som »enhver fysisk eller juridisk person, som køber naturgas med henblik på videresalg
eller eget forbrug«, jf. § 6, nr. 9, i lov om naturgasforsyning. Det gældende forbrugerbegreb i loven
dækker således både private forbrugere (fysiske personer) og erhvervsvirksomheder (juridiske
personer), som køber gas til at dække deres forbrug i hjemmet eller i virksomheden.
Det foreslås, at der indføres en supplerende forbruger-definition i lov om naturgasforsyning, som
dækker den kategori af forbrugere, som den foreslåede leveringspligt vil skulle gælde for.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0103.png
Udkast
side [103]
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 6, nr. 11
, at en husholdningsforbruger defineres som
”en
forbruger, der køber gas til eget eller hovedsageligt til eget husholdningsforbrug”.
Bestemmelsen vil medføre, at der kommer en supplerende forbruger-definition i lov om
naturgasforsyning. Formålet med at indføre definitionen »husholdningsforbruger« er at få en
forbrugerdefinition, som er dækkende for den kategori af forbrugere, som den foreslåede
leveringspligt for detailmarkedet for gas vil skulle dække.
Den definition, som foreslås indført, vil således medføre, at den foreslåede leveringspligt vil komme
til at gælde for forbrugere, som bruger gas til beboelsesformål, og for mindre forbrug af gas til
erhvervsmæssig virksomhed, men hvor det erhvervsmæssige forbrug ikke er adskilt fra forbruget til
beboelsesformål ved separate målinger eller lignende. Der tænkes her særligt på personer, som har
et kontor derhjemme, hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed.
Begrebet »husholdningsforbruger« er allerede indført i elforsyningsloven i forbindelse med
indførelsen af leveringspligten på elområdet, og formålet med den nye definition er således også at
harmonisere forbrugerbegrebet for el og gas.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21 [§ 6, nr. 10, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 10, i lov om naturgasforsyning, at lager defineres
som et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes eller drives af et naturgasselskab,
herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til
produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber,
således de kan udføre deres hverv.
Det foreslås i
§ 6, nr. 10,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasselskab« til »gasselskab«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasselskab i § 6, nr. 10, erstattes af
gasselskab. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det
vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde
ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens
anvendelsesområde.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0104.png
Udkast
side [104]
Til nr. 22 [§ 6, nr. 13, naturgas-ordlyd i parentes]
Det følger af den gældende bestemmeles i § 6, nr. 13, i lov om naturgasforsyning, at LNG-facilitet
defineres som en terminal, som anvendes til flydengørelse af naturgas eller import, losning og
forgasning af LNG (flydende naturgas), herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige
lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til
transmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.
Det foreslås i
§ 6, nr. 13,
i lov om naturgasforsyning at »(flydende naturgas)« udgår.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den forklarende parentes i forhold til begrebet LNG udgår i
§ 6, nr. 13. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da flydende naturgas fremadrettet
blot betegnes flydende gas med behørig kvalitet.
Til nr. 23 [§ 6, nr. 15, 16 og 17 ophæves]
De gældende bestemmelser i § 6, nr. 15, 16 og 17 indeholder definitioner af begreberne
naturgasforsyningsnet, naturgasleverandør og naturgasselskab.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 15, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasforsyningsnet defineres som fællesbetegnelse for transmissions- og distributionsnet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 16, i lov om naturgasforsyning, en
naturgasleverandør er enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsfunktionen, dvs.
såvel forsyningspligtige selskaber som andre selskaber, der sælger naturgas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 17, i lov om naturgasforsyning, at et
naturgasselskab er enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende
funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas,
herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige
opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.
Det foreslås at ophæve
§ 6, nr. 15, 16
og
17.
Baggrunden for den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 15, i lov om naturgasforsyning, om begrebet
naturgasforsyningsnet, er ønsket om at forenkle og ensrette begrebsanvendelsen i lov om
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0105.png
Udkast
side [105]
naturgasforsyning. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i de
almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 15, vil medføre at begrebet naturgasforsyningsnet ophører med
at finde anvendelse i lov om naturgasforsyning, og erstattes af eksplicit omtale af den relevante
infrastruktur, de materielle bestemmelser henviser til. Den foreslåede ophævelse vil således ikke
medføre materielle ændringer, men alene terminologiske ændringer.
Baggrunden for den foreslåede ophæveles af § 6, nr. 16 og 17 er, at brugen af betegnelsen naturgas
relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det
foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven, samtidig
med den alfabetiske rækkefølge i § 6 opretholdes. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Det bemærkes, at det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 18, om
begreberne gasleverandør og gasselskab bliver indsat som nr. 8 og 9 i § 6 i lov om
naturgasforsyning for at opretholde den gældende alfabetiske rækkefølge i § 6.
Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 16 og 17 er af lovteknisk karakter, mens de indholdsmæssige
ændringer i forbindelse med indsættelsen af gasleverandør og gasselskab i korrekt alfabetisk
rækkefølge vil fremgå af bemærkningerne til den konkrete bestemmelse.
Til nr. 24 [§ 6, nr. 22 rykkes, og der indsættes som 2. pkt.]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, at et system
defineres som alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes
og drives af et naturgasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers
tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til
transmission, distribution og LNG.
Det foreslås i
§ 6, nr. 22,
i lov om naturgasforsyning, indsat som
2. pkt.,
»de enkelte delelementer af
systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.«
Baggrunden for det foreslåede er, at lov om naturgasforsyning er uklar på snitflader mellem de
forskellige dele af gasinfrastrukturen, og afklaringen af afgrænsningen hviler på en række implicitte
forhold og slutninger. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.3. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Formålet med den foreslåede nye 2. pkt. i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, er at tydeliggøre,
at hvert delelement af gassystemet består af infrastruktur, der er sammenkoblet med anden
infrastruktur, og derfor nødvendigvis må drives ud fra en sammenhængende og helhedsorienteret
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [106]
tilgang, som fordrer klare snitfalder og om udgangspunkter for egenansvaret over hvert delelement
af gassystemet.
Formålet med kodificeringen af praksis om infrastruktursammenkoblinger ved den foreslåede
anvendelse af begrebet sammenkoblingspunkt sker på baggrund af, at begrebet anvendes i den
bagvedliggende EU-regulering om grænseoverskridende sammenkoblinger af
transmissionssystemer. Det er således formålet med det foreslåede, at de sammenkoblinger der er
mellem eksempelvis transmissionssystemet og distributionssystemerne, i lov om naturgasforsynings
terminologi også vil blive benævnt sammenkoblingspunkter som ved sammenkobling af
grænseoverskridende transmissionssystemer.
Det bemærkes, at sammenkoblingspunkter enten kan være fysiske eller gennem aftale fastsat
virtuelt. Ved infrastrukturselskabernes eventuelle aftaler om virtuelle sammenkoblingspunkter, kan
snitfladerne mellem de forskellige infrastrukturtyper eksempelvis ændres i forhold til, hvordan de
oprindeligt er designet - dette ved brug af operatørmodellen. Operatørmodellen indbefatter, at der
på en række nærmere aftaleretlige vilkår fastsættes en model for, hvordan en anden juridisk person
eksempelvis kan drive infrastrukturen - men uden at ændre ejerskabet. Der vil være tale om
konkrete løsningsmodeller for konkrete forhold, som infrastrukturselskaberne måtte finde
nødvendige. I den forbindelse bemærkes, at infrastrukturselskaberne efter gældende ret ved sådanne
ændringer, skal søge om tilladelse til at foretage sådanne ændringer, da de typisk betragtes som
væsentlige ændringer af transmissionssystemet, og herunder kan have betydning for de priser og
betingelser som infrastrukturselskaber fastlægger.
Formålet med kodificeringen af princippet om balanceringszoner, er også her at fastsætte klare
snitflader og udgangspunkter for egenansvaret over hvert delelement af gassystemet. Det bemærkes
at balanceringszoner er et markedsbaseret værktøj, der kan finde anvendelse ud over et enkelt
delelement i gassystemet. En balanceringszone angiver således, hvordan balanceringen fungerer for
såvel infrastrukturselskabet som markedsaktørerne inden for et givent område, og til tider for
bestemte dele af infrastrukturen. Balanceringszoner kan principielt være knyttet til fysiske
sammenkoblingspunkter eller omfatte flere sammenkoblede infrastrukturtyper på tværs af
sammenkoblingspunkter. Eksempelvis en balanceringszone inden for det danske gassystem
–
på
tværs af transmission, distribution og lager
–
eller eksempelvis en grænseoverskridende fælles
balancezone med andre sammenkoblede gassystemer. I den forbindelse bemærkes, at
infrastrukturselskaber efter gældende ret ved sådanne ændringer, skal søge om tilladelse til at
foretage sådanne ændringer, da det kan have betydning for de priser og betingeler som
infrastrukturselskaberne fastlægger.
Det foreslåede vil medføre, at sammenkoblingspunkter mellem forskellige typer gasinfrastruktur
inden for det danske gassystem i lov om naturgasforsynings terminologi vil blive benævnt
sammenkoblingspunkt på samme måde som for sammenkobling af grænseoverskridende
transmissionssystemer. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da eventuelle
sammenkoblingsaftaler eller lignende mellem gasinfrastrukturselskaber skal indgås på ny, eller på
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0107.png
Udkast
side [107]
anden vis ændres med det foreslåede, men det kan forekomme, at enkelte eksisterende aftaler eller
uddrag heraf skal fremsendes til godkendelse hos de relevante myndigheder. Endvidere vil det
foreslåede medføre, at gasbranchen, gennem kodificeringen af brugen af sammenkoblingspunkt, vil
have regulering, der også understøtter muligheder for virtuelle sammenkoblingspunkter, sådan som
det blandt andet følger af begrebsanvendelsen for sammenkoblingspunker i EU-retten.
Det foreslåede vil medføre, at princippet om balanceringszoner fremgår ved afgrænsningen af de
enkelte dele af gassystemet. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der i forhold
til gældende balancezoner ikke med kodificeringen skal foretages ændringer i de indgåede aftaler
eller lignende. Det foreslåede vil således alene kodificere, at der principielt kan være flere
balancezoner både for grænseoverskridende forhold, men også internt i Danmark, om end dette ikke
er praksis.
Til nr. 25 [§ 6, nr. 21, nyt nummer indsættes om systemansvarlig virksomhed]
Begrebet systemansvarlig virksomhed fremgår ikke i dag af lov om naturgasforsyning, selvom
begrebet implicit finder anvendelse. For en nærmere beskrivelse af gældende ret se de almindelige
bemærkninger afsnit 3.1.3. til lovforslaget.
Det foreslås, at der efter § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning indsættes som
nyt nr. 23
»systemansvarlig virksomhed: opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det overordnede
ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et
sammenhængende system«.
Den foreslåede definition er ny.
Baggrunden for det foreslåede er, at snitflader mellem de enkelte infrastrukturtyper i gassystemet
styrkes, og at der herudover fortsat er brug for en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang på
tværs af gassystemet. Den foreslåede nye definition har således til formål, at sikre lov om
naturgasforsyning eksplicit indeholder og sætter ord på opgaver, som grundlæggende rækker uden
for egen infrastruktur.
Det bemærkes, at den nye definition skal ses i sammenhæng med formaliseringen af
systemansvarlig virksomhed i lovforslaget. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der inden for lov om naturgasforsynings systematik og
terminologi fremadrettet kan sættes eksplicit ord på opgaver som i dag varetages af
transmissionsselskaber, men som relaterer sig til forhold uden for selskabets egen infrastruktur, da
sådanne opgaver i lov om naturgasforsyning fremadrettet vil blive kategoriseret som
systemansvarlige virksomhedsopgaver.
Til nr. 26 [§ 6, nr. 24, ophævelse af tilstødende naturgasforsyningssystem]
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0108.png
Udkast
side [108]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 24, i lov om naturgasforsyning, at et tilstødende
naturgasforsyningssystem defineres som et anlæg, der indgår som en del af det samlede
naturgasforsyningssystem, eller et større gasforsyningssystem, som i væsentligt omfang er tilkoblet
det samlede naturgasforsyningssystem, men som ikke er en del af et transmissionsnet, et
distributionsnet, et lager eller en LNG-facilitet.
Det foreslås, at
§ 6, nr. 24,
ophæves.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgasforsyningsnet dels ikke
harmoniserer med den foreslåede systematisering af brugen af begreberne net og system, dels at
begrebet anvendes inkonsekvent i lov om naturgasforsyning. Formålet med det foreslåede er
således, at få en mere systematiseret og korrekt omtale af den relevante infrastruktur. For en
nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at begrebet tilstødende naturgasforsyningssystem ophører med
at finde anvendelse inden for lov om naturgasforsyning. Ændringen vil ikke medføre materielle
ændringer, da den underliggende infrastruktur begrebet dækker over, de relevante steder i loven
foreslås skrevet eksplicit ind i lovteksten.
Til nr. 27 [§ 6, nr. 25, net-ændring + tilføjelse af opstrømsanlæg]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 25, i lov om naturgasforsyning, at transmission
defineres som transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger,
bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig
anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til
kunder, men ikke forsyning.
Det foreslås i
§ 6, nr. 25,
at ændre »net« til »transmissionssystemer« og »opstrømsrørledningsnet«
til »opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system
anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. Konkret skal betegnelsen net i § 6, nr. 25, forstås som
højtryksrørledninger. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det bemærkes om opstrømsrørledningsnet, at lov om naturgasforsyning i § 6, nr. 19 indeholder en
defintion af opstrømsanlæg som opstrømsrørledningsnet og tilknyttet behandlingsanlæg på land, der
drives samlet. Formålet er derfor også, at sikre såvel opstrømsrørledningsnet og opstrømsanælg
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0109.png
Udkast
side [109]
fremgår af definitionen af transmission, da der er tale om højtryksrørledninger som er regulatorisk
adskilt som en del af (gas)systemet og så anden gasinfrastruktur.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net i § 6, nr. 25 vil blive erstattet af
betegnelsen transmissionssystemer, og at der i forbindelse med opstrømsrørledningsnet tilføjes
opstrømsanlæg. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne
system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i
lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG)
er udsondret som system. Betegnelsen transmissionssystemer skal som den hidtidige betegnelse net
forstås som den overordnede infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige
installationer. Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og
resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt
at ændre begrebsanvendelsen. Betegnelsen opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg skal som den
hidtidige betegnelse opstrømsrørledningsnet forstås som anden højtryksgasinfrastruktur end
transmissionssystemer.
Til nr. 28 [§ 6, nr. 26 ophæves]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 26, i lov om naturgasforsyning, at
transmissionsnet defineres som andre former for naturgashøjtryksrørledningsnet end
opstrømsrørledningsnet.
Det foreslås at ophæve
§ 6, nr. 26.
Baggrunden for det foreslåede er, at definitionerne i den gældende § 6 i lov om naturgasforsyning er
opregnet i alfabetisk rækkefølge.
Det foreslås i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 29, at begrebet
transmissionssystem bliver nyaffattet og indsat som nr. 28 i § 6 i lov om naturgasforsyning for at
opretholde den gældende alfabetiske rækkefølge i § 6. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer er af lovteknisk karakter, mens indholdsmæssige ændringer i forbindelse
med genindsættelsen i korrekt alfabetisk rækkefølge vil fremgå af bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 30.
Til nr. 29 [§ 6, nr. 27 rykkes, og nyaffattes]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 27, i lov om naturgasforsyning, at
transmissionsselskaber defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager
transmissionsfunktionen.
Det foreslås at
§ 6, nr. 27,
affattes således at transmissionsselskab defineres som »enhver fysisk
eller juridisk person, der varetager transmission, er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0110.png
Udkast
side [110]
nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre transmissionssystemet på
lang sigt kan tilfredsstille en rimelige efterspørgsel efter transmission af gas«.
Baggrunden for det foreslåede er, at ethvert transmissionsselskab i dag er ansvarlig for driften,
vedligeholdelsen af sin infrastruktur, ligesom ethvert andet infrastrukturselskab omfattet af lov om
naturgasforsyning. Tilsvarende skal transmissionsselskaber også i dag sikre selskabernes
transmissionssystem kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas, ligesom
ethvert andet infrastrukturselskab omfattet af lov om naturgasforsyning. Formålet med ændringen er
dermed at tydeliggøre i dag-gældende egenforpligtelser for infrastrukturselskaber, og samtidig for
så vidt muligt systematisere og ensrette principielle ensartede bestemmelser om
infrastrukturselsakber. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.3. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslåede vil medføre, at definitionen af et transmissionsselskab nyaffattes med eksplicit
omtale af de overordnede målsætninger der følger af at være infrastrukturselskab i gassektoren.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil sikre at der for så vidt muligt er tale om
ensartet systematik mellem definition af og bestemmelser om infrastrukturselskaber og deres
forpligtelser i henhold til lov om naturgasforsyning. Betegnelsen distributionsselskab skal således
fortsat forstås som den hidtidige betegnelse af distributionsselskab, men med udfoldelse af
implicitte forpligtelser.
Til nr. 30 [§ 6, nr. 26 nyaffattes og ændret rækkefølge]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 26, i lov om naturgasforsyning, at
transmissionsnet defineres som andre former for naturgashøjtryksrørledningsnet end
opstrømsrørledningsnet.
Det foreslås at
§ 6, nr. 26,
affattes således, at transmissionssystem defineres som
»højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige tekniske anlæg til transport af gas med behørig
kvalitet, men ikke opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg.«
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen transmissionsnet ikke systematisk sondrer mellem
de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net
og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre.
Baggrunden for det foreslåede er endvidere, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til
lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.
Formålet med det foreslåede er således at først og fremmest at opnå en terminologisk sondring
mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0111.png
Udkast
side [111]
net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Formålet er endvidere at tydeliggøre, at et transmissionssystem ikke alene består af
højtryksrørledninger, men også tilhørende nødvendige tekniske anlæg.
Formålet med det foreslåede er endelig at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger.
Det bemærkes om opstrømsrørledningsnet, at lov om naturgasforsyning i § 6, nr. 19 indeholder en
defintion af opstrømsanlæg som opstrømsrørledningsnet og tilknyttet behandlingsanlæg på land, der
drives samlet. Formålet er derfor også, at sikre en lovteknisk korrekt angivelse af såvel
opstrømsrørledningsnet og opstrømsanælg, når denne anden type gasinfrastruktur med
højtryksrørledninger står i modsætning til transmission.
De foreslåede ændringer vil medføre, at definitionen af transmissionsnet vil blive erstattet af
betegnelsen transmissionssystem. Fremadrettet vil omtalen af tilhørende nødvendige anlæg også
eksplicit fremgå af definitionen af transmissionsystem. Herudover vil naturgas ikke længere fremgå
af definitionen. Endelig vil opstrømsrørledningsnet lovteknisk korrekt optræde sammen med
opstrømsanlæg. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne
system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i
lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG)
er udsondret som system. Betegnelsen transmissionssystem skal som den hidtidige betegnelse
transmissionsnet forstås som den overordnede infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske
nødvendige installationer, men ikke opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg. Sondringen mellem
systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den
anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk at ændre begrebsanvendelsen. Betegnelsen
gas med behørig kvalitet skal som den hidtidige betegnelse naturgas forstås som den givne kvalitet
af gas, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i gasinfrastrukturen.
Til nr. 31 [overskrift til kapitel 2]
Det følger af den gældende overskrift til kapitel 2, i lov om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler
naturgasforbrugernes stilling.
Det foreslås, at
overskriften
til kapitel 2 ændres til »Gasforbrugernes stilling«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0112.png
Udkast
side [112]
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 2, vil ikke medføre materielle ændringer, da der
ikke er indholdsmæssig forskel mellem naturgasforbrugere og gasforbrugere som omfattet af loven.
Til nr. 32 [§ 7
–
nyaffattelse]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at en
gasleverandør med forsyningspligt skal levere gas til gasforbrugere, som ikke gør brug af
muligheden for at vælge en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale om
et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt. I så fald bliver forbrugeren forsynet
med et reguleret gasprodukt (forsyningspligt-produktet), hvor gasleverandørens tillæg til
markedsprisen bliver fastsat via et offentligt udbud, og hvor Forsyningstilsynet løbende
kontrollerer, at prisen på forsyningspligt-produktet er inden for det bud, som gasleverandøren vandt
udbuddet på.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at enhver frit kan
vælge gasleverandør, og forbrugeren må ikke opkræves gebyr ved skift af gasleverandør. Dvs. en
gasforbruger kan vælge at bruge det frie gasmarked til selv at orientere sig på markedet og vælge et
passende gasprodukt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at enhver i
områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og andre, som er eller
bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, har ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas fra
et forsyningspligtigt selskab.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at retten til
levering af naturgas fra et forsyningspligtigt selskab ikke omfatter forbrugere, som gør brug af
retten til valg af leverandør, jf. stk. 1.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at forbrugere, som
gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen fra det
forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister go på rimelige vilkår.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at
bevillingspligtige selskaber, jf. kapitel 3 og 4 (om forsyningspligtige selskaber, red.) skal stille
deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende
vilkår.
Med lovforslaget foreslås det at ophæve forsyningspligten og erstatte den med en generel
leveringspligt for alle gasleverandører. Formålet er at deregulere detailmarkedet og få en fri
konkurrence og et frit marked, hvor alle forbrugere selv skal vælge deres gasprodukter. Formål
Det foreslås derfor at nyaffatte
§ 7.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7, 1. pkt.,
at en gasforbruger frit kan vælge
gasleverandør og gasprodukt.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [113]
Bestemmelsen vil indholdsmæssigt videreføre den gældende § 7, stk. 1, hvorefter en gasforbruger
frit kan vælge gasleverandør og ikke kan opkræves gebyr ved leverandørskift. Det foreslås dog, at
det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at gasforbrugere frit kan vælge gasprodukt
–
dvs.
forbrugeren skal kunne vælge frit mellem alle gasprodukter, som gasleverandørerne markedsfører
og offentliggør på prisportalen for gasmarkedet. Bestemmelsen pålægger ikke gasleverandørerne
pligter. Den giver derimod gasforbrugerne en mulighed for på kommercielle vilkår at indgå en
aftale om levering af gas med en gasleverandør. Formålet er at understøtte den frie konkurrence på
gasmarkedet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7, 2. pkt.,
at gasforbrugeren ikke må opkræves gebyr
ved leverandørskift.
Bestemmelsen vil indholdsmæssigt videreføre den gældende § 7, stk. 1, 2. pkt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7, 3. pkt.,
at levering af gas til en gasforbruger
forudsætter, at gasforbrugeren og gasleverandøren har indgået en aftale om levering af gas.
Bestemmelsen har bl.a. til formål at understøtte leveringspligten, og bestemmelsen vil medføre, at
gasforbrugere som udgangspunkt aktivt skal indgå en aftale om levering af gas for at modtage gas,
når de eksempelvis flytter til en ny adresse. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 7 c om leveringspligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter leveringspligten vil
træde i stedet for den hidtidige forsyningspligt og dermed sikrer husholdningsforbrugere en ret til,
mod betaling, at få levereret gas.
Med gasforbruger forstås ligesom i lovens øvrige bestemmelser, enhver gaskunde, der køber gas til
eget forbrug, herunder virksomheder og institutioner. Som en konsekvens af, at levering af gas
forudsætter en aftale, vil vilkår for levering af gas, herunder for opsigelse af aftalen i forbindelse
med flytninger, priser m.v. som altovervejende udgangspunkt være forhold, som aftales mellem
parterne. I forhold til aftaler indgået mellem forbrugere (som defineret i forbrugeraftaleloven) og
gasleverandører, vil forbrugeraftaleloven finde anvendelse.
Det bemærkes, at gasforbrugere efter gældende ret kan medbringe deres hidtidige kontrakt til en ny
adresse, når de flytter efter aftale med deres gasleverandør. Denne praksis forudsættes fortsat. Der
kan være tilfælde, hvor der ikke skal indgås aftale med en gasleverandør for at få leveret gas,
eksempelvis hvis en person flytter til et ejendom, hvor gas er inkluderet i huslejen. I øvrigt reguleres
det i den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d,
jf. lovforslagets § 1, nr. 33, hvem der hæfter for levering af
gas til et aftagenummer, hvor der ikke foreligger en aftale om levering af gas - f.eks. i et lejemål i
perioden mellem en fraflytning og en tilflytning.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den
foreslåede nyaffattelse af § 7 vil derfor først finde anvendelse fra den 1. april 2023, jf. lovforslagets
§ 8 om ikrafttrædelse.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0114.png
Udkast
side [114]
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 33 [§ 7 c-d - leveringspligt m.m.]
Til § 7 c
Lov om naturgasforsyning indeholder ikke en generel leveringspligt for gasleverandører, der leverer
gas til husholdningsforbrugere. Efter gældende ret er der både kommercielle gasprodukter og
regulerede gasprodukter i form af et forsyningspligtprodukt og et efterfølgende gasprodukt, som
normalt kaldes »tilbagefaldsproduktet«, jf. ovenfor og kapitel 4 i lov om naturgasforsyning.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at en
gasleverandør med forsyningspligt skal levere gas til gasforbrugere, som ikke gør brug af
muligheden for at vælge en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale om
et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt.
Det foreslås, at forsyningspligten ophæves og erstattes af en generel leveringspligt for alle
gasleverandører. Formålet med ændringerne er at deregulere detailmarkedet og få en fri
konkurrence og et frit marked, hvor alle forbrugere selv vil skulle vælge deres gasprodukter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 1,
at en gasleverandør på anmodning og mod
betaling skal levere ethvert gasprodukt, som gasleverandøren udbyder, til husholdningsforbrugere,
jf. dog stk. 2 og 5.
Bestemmelsen vil kun finde anvendelse på husholdningsforbrugere som defineret i
§ 6, nr. 11,
jf.
lovforslagets § 1, nr. 20, og gasleverandører, der leverer gas til husholdningsforbrugere. For
gasforbrugere, som ikke er husholdningsforbrugere, herunder erhvervsvirksomheder og offentlige
institutioner, gælder de almindelige aftaleretlige regler i tilknytning til de øvrige bestemmelser i lov
om naturgasforsyning.
Bestemmelsen vil medføre, at enhver gasleverandør, som tilbyder at levere gas til
husholdningsforbrugere, som udgangspunkt - mod betaling - skal levere ethvert gasprodukt, som en
husholdningsforbruger anmoder om at få leveret i et distributionsområde, hvor gasleverandøren
tilbyder gasproduktet. Bestemmelsen er udtryk for en fravigelse af den almindelige aftaleret og
indebærer således, at gasleverandører ikke kan opsige aftalen med en husholdningsforbruger.
Endvidere kan gasleverandører kun hæve en aftale, når betingelserne i det foreslåede
stk. 4
er
opfyldt.
Bestemmelsen vil udelukkende finde anvendelse på gasleverandører, som tilbyder levering af gas til
husholdningsforbrugere. Gasleverandørers levering af gas til virksomheder, institutioner m.v., som
ikke er husholdningsforbrugere, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil derfor være muligt
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [115]
for en gasleverandør at opsige aftaleforholdet med en erhvervsvirksomhed eller en institution efter
de vilkår og procedurer, der fremgår af leveringsaftalen eller anden lovgivning. En gasleverandør
anses for at tilbyde et gasprodukt, når produktet fremgår af virksomhedens hjemmeside og
prisportalen for gaspriser. Det bemærkes i den sammenhæng, at lovforslaget også indeholder
bestemmelser, der kræver af gasleverandørerne, at de skal offentliggøre korrekte oplysninger om
alle deres gasprodukter på egne hjemmesider og indberette disse produktoplysninger til den
prisportal for gasmarkedet, som er nævnt i forslaget til en ny
§ 42 d,
jf. lovforslagets § 1, nr. 103.
Det skal klart fremgå hvilke gasprodukter, den enkelte gasleverandør tilbyder.
Gasleverandørerne vil efter den foreslåede bestemmelse have ret til at kræve betaling for deres
gasprodukter. Leverandørerne fastsætter deres priser på kommercielle vilkår, hvor andet ikke følger
af loven.
Gasleverandører vil som udgangspunkt skulle levere ethvert gasprodukt, som de markedsfører inden
for et distributionsområde. Leveringspligten omfatter alle husholdningsforbrugere inden for
distributionsområdet. En gasleverandør kan således ikke vælge at begrænse sin virksomhed til
udelukkende at levere gas til husholdningsforbrugere i en afgrænset del af et distributionsområde.
Dermed forhindres det, at gasleverandører inden for et distributionsområde kan undlade at levere
gas til husholdningsforbrugere i mindre centrale områder, herunder små øer. Den foreslåede
bestemmelse vil medføre, at gasleverandører som udgangspunkt ikke vil kunne undlade at tilbyde et
eller flere gasprodukter til enkelte husholdningsforbrugere eller kategorier af
husholdningsforbrugere i distributionsområdet. Formålet er at sikre, at gasleverandører ikke vil kan
prisdiskriminere mellem husholdningsforbrugerne. Med bestemmelsen vil det således sikres, at en
gasleverandør ikke kan tvinge økonomisk svage husholdningsforbrugere til at aftage et gasprodukt,
som koster mere end leverandørens øvrige gasprodukter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 2, 1. pkt.,
at en gasleverandør kan kræve, at
husholdningsforbrugeren stiller sikkerhed som vilkår for at indgå en aftale om levering af gas eller
for at fortsætte leveringen af gas, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne
eller betalingsvillighed hos husholdningsforbrugeren.
Bestemmelsen vil medføre, at en gasleverandør vil kunne kræve, at en husholdningsforbruger skal
stille sikkerhed, eksempelvis i form af et depositum, eller en bankgaranti, som vilkår for at kunne
indgå en leveringsaftale eller for at kunne fortsætte med at få leveret gas, hvis der er særlig grund til
at forvente, at husholdningsforbrugeren ikke kan eller vil betale for levering af gas. Der kan f.eks.
være særlig grund til forvente dette, hvis forbrugeren er registreret som dårlig betaler eller flere
gange har undladt at betale for leveret gas. Bestemmelsen har til formål at give gasleverandørerne
mulighed for at sikre, at de modtager betaling for den gas, de leverer til forbrugerne. Den skal ses i
sammenhæng med, at en gasleverandør efter den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 4,
jf. nedenfor,
kun kan hæve aftalen med en husholdningsforbruger, når gasleverandøren lovligt har krævet
sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugeren, fordi forbrugeren er vurderet til at være en dårlig
betaler, og husholdningsforbrugeren ikke stiller den krævede sikkerhed.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [116]
Det bemærkes, at en gasleverandør ikke vil kunne kræve forudbetaling fra en
husholdningsforbruger, der er vurderet til at være en dårlig betaler, samtidig med at leverandøren
kræver, at forbrugeren stiller sikkerhed som betingelse for at indgå en aftale om levering af gas.
Dog vil der i situationer, hvor den dårlige betaler selv vælger et produkt, hvor forudbetaling er et
standardmæssigt vilkår, kunne være et sammenfald mellem forudbetaling og krav om
sikkerhedsstillelse. Gasleverandøren vil skulle foretage en individuel vurdering af de enkelte
forbrugere for at afgøre, om forbrugeren må forventes at mangle evnen elle viljen til at betale for
gassen. Det kan være et element i vurderingen, om husholdningsforbrugeren er registreret i RKI
eller lignende registre, og om forbrugeren ikke kan identificeres i folkeregistret.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 2, 2. pkt.,
at sikkerhedens størrelse ikke må
overstige gasleverandørens risiko for tab i det konkrete tilfælde og højst vil kunne udgøre 5
måneders betaling. Gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden gasleverandøren
påbegynder eller fortsætter leveringen af gas.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at sikkerhedens størrelse står i forhold til den konkrete risiko,
og bestemmelsen vil medføre, at der sættes en legal grænse for størrelsen, således at den aldrig må
være højere end prisen for 5 måneders gasforbrug. Dette skyldes, at der er stor forskel på risikoen
afhængig af, hvor og hvordan vedkommende bruger gas. Hvis der f.eks. er tale om en
husholdningsforbruger, som har en timeaflæst måler, vil gasleverandøren have mulighed for at
anmode distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen centralt, hvis dette skulle blive
nødvendigt. Distributionsselskabet vil kunne gennemføre en sådan afbrydelse meget hurtigt. Hvis
husholdningsforbrugeren derimod har en gasmåler, som kun kan afbrydes i husholdnings-
forbrugerens hjem, vil det normalt være mere tidskrævende at få adgang til at afbryde gasmåleren.
Såfremt husholdningsforbrugeren nægter adgang til sit hjem, vil afbrydelse i sådanne tilfælde kræve
fogedens hjælp. I nogle retskredse kan der være en lang ventetid på at få bistand fra en foged. Ved
fastsættelsen af den maksimale grænse for, hvor høj sikkerhed, der kan stilles, er der taget højde for
dette.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 2, 3. pkt.,
at gasleverandøren kan kræve, at
sikkerheden er stillet, inden gasleverandøren påbegynder eller fortsætter leveringen af gas.
Formålet med bestemmelsen er at give gasleverandørerne en rimelig mulighed for at sikre
betalingen, før de leverer deres ydelser. Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandøren - i tilfælde,
hvor der kræves sikkerhedsstillelse efter
1. pkt.
- kan kræve, at husholdningsforbrugeren stiller
sikkerheden inden leveringen påbegyndes.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 3,
at en gasleverandør ikke kan hæve aftalen
om levering af gas til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af gasforsyningen på
grund af manglende betaling for gas, som allerede er leveret.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [117]
Bestemmelsen har til formål og vil medføre, at husholdningsforbrugerne vil få en udvidet
beskyttelse ved køb af gas i sammenhæng med den foreslåede leveringspligt i lovforslagets
§ 7 c,
stk. 1.
Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler kan
hæves, hvis der foreligger væsentlig misligholdelse fra den ene parts side. Bestemmelsen vedrører
ikke gasleverandørens adgang til at gøre brug af de øvrige misligholdelsesbeføjelser efter den
almindelige obligationsret.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 4, 1. pkt.,
at en gasleverandør efter varsel kan
hæve en aftale om levering af gas til en husholdningsforbruger, såfremt gasleverandøren har stillet
krav om sikkerhed efter stk. 2, og sikkerheden ikke er stillet inden for den frist, som
gasleverandøren har fastsat.
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandørerne vil få mulighed for at begrænse fremtidige tab på
husholdningsforbrugere, som ikke stiller sikkerhed, hvis de er vurderet til at falde i kategorien
dårlige betalere. Hensynet bag kravet om, at ophævelse af kontrakten alene kan ske, hvis et
berettiget krav om sikkerhedsstillelse ikke er efterkommet, er at sikre husholdningsforbrugeres ret
til gasforsyning i videst muligt omfang. Gasleverandører, der ønsker at begrænse deres fremtidige
tab i forhold til husholdningsforbrugere, som er dårlige betalere, vil derfor først skulle anvende det
mindre indgribende middel
–
nemlig at kræve, at forbrugeren stiller sikkerhed. Gasleverandøren vil
derfor kun kunne varsle, at aftalen vil blive ophævet, hvis forbrugeren ikke stiller sikkerhed.
Det bemærkes, at varslet for hævelse af aftalen og fristen for sikkerhedsstillelse kan blive nærmere
reguleret i den bekendtgørelse, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter forslaget til
stk. 10
vil få hjemmel til at udstede, jf. nedenfor.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 4, 2. pkt.,
at leveringsaftalen ikke kan hæves,
såfremt der er indgået en anden aftale, som sikrer den fremtidige betaling.
Bestemmelsen vil medføre, at en leveringsaftale ikke kan hæves, såfremt der er indgået en anden
aftale, som sikrer den fremtidige betaling. Med anden aftale forstås en aftale, som er indgået ved en
frivillig overenskomst fra begge parters side. Det kan for eksempel være, at der på frivillig basis
aftales forudbetaling, hvis husholdningsforbrugeren modtager gas efter en aftale, hvor forudbetaling
ikke er et standardmæssigt vilkår.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7 c,
stk. 5,
at en husholdningsforbruger ikke kan kræve
levering af gas fra en gasleverandør, der i medfør af det foreslåede
stk. 4
har hævet sin aftale med
husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som
husholdningsforbrugeren skylder for gas, som er leveret.
Bestemmelsen præciserer omfanget af leveringspligten i de tilfælde, hvor en gasleverandør har
hævet sin leveringsaftale med en husholdningsforbruger, og hvor husholdningsforbrugeren fortsat
skylder gasleverandøren et beløb for levering af gas. I sådanne tilfælde vil den berørte
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [118]
husholdningsforbruger ikke kunne påberåbe sig leveringspligten fra den gasleverandør, der
retmæssigt har ophævet sin leveringsaftale i henhold til det foreslåede
stk. 4
eller
–
hvis der er tale
om en leveringsaftale, der er blevet hævet før bestemmelsens ikrafttræden - i henhold til de regler,
som var gældende på tidspunktet for ophævelsen. En ny aftale mellem de to parter vil kunne indgås,
når husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, forbrugeren skylder. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse i forhold til gæld, som husholdningsforbrugeren skylder gasleverandøren for levering af
en anden vare eller en anden tjenesteydelse end gas.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 6, 1. pkt.,
at en gasleverandør kan foranstalte
afbrydelse af gasforsyningen til husholdningsforbrugeren, når leverandøren ophæver aftalen efter
stk. 4.
Bestemmelsen vil medføre, at en gasleverandør, som vil hæve en aftale efter stk. 4, vil kunne
foranstalte afbrydelse af gasforsyningen til husholdningsforbrugeren. Gasleverandøren vil kunne
foranstalte afbrydelsen ved at anmode distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
§ 11 d,
jf. lovforslagets § 1, nr. 42,
hvorefter distributionsselskabet vil skulle efterkomme en berettiget anmodning fra en gasleverandør
om at afbryde gasforsyningen til et aftagenummer uden ugrundet ophold.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 6, 2. pkt.,
at forsyningen ikke kan afbrydes,
hvis husholdningsforbrugeren modtager levering af gas fra en anden gasleverandør.
Bestemmelsen vil medføre, at forsyningsafbrydelsen ikke vil kunne gennemføres, såfremt
husholdningsforbrugeren på tidspunktet for den påtænkte forsyningsafbrydelse forsynes af en anden
gasleverandør. Formålet hermed er så vidt muligt at undgå unødige afbrydelser af gasforsyningen.
Husholdningsforbrugeren vil efter omstændighederne have ret til at indgå en ny aftale om levering
af gas med en anden gasleverandør, inden forsyningsafbrydelsen iværksættes, og derved undgå
afbrydelse, da leveringspligten fortsat finder anvendelse. Hvis forbrugeren således har indgået en
aftale med en anden gasleverandør, som er gyldig på det tidspunkt, hvor distributionsselskabet
ellers ville afbryde gasforsyningen, kan distributionsselskabet ikke gennemføre
forsyningsafbrydelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 7,
at husholdningsforbrugeren afholder
omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen.
Bestemmelsen vil medføre, at husholdningsforbrugeren vil skulle betale omkostningerne til
forsyningsafbrydelsen. Ved omkostninger forstås distributionsselskabets afbrydelsesgebyr samt evt.
omkostninger til tilkaldelse af en foged, hvis dette er nødvendigt for at gennemføre
forsyningsafbrydelsen. Baggrunden for bestemmelsen er, at årsagen til afbrydelsen er
husholdningsforbrugerens manglende betaling. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at
husholdningsforbrugeren har mulighed for at undgå at få sin gasforsyning afbrudt ved at betale
rettidigt eller ved at indgå en ny aftale med en gasleverandør, inden forsyningen afbrydes.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [119]
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 8,
at en gasleverandørs afvisning af at påtage
sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på
energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.
Bestemmelsen vil medføre, at der sikres en klagemulighed for en husholdningsforbruger, der
oplever, at en gasleverandør vægrer sig ved at indgå en leveringsaftale, enten generelt eller for det
konkrete produkt, som husholdningsforbrugeren efterspørger. Efter bestemmelsen vil
husholdningsforbrugeren kunne indbringe en klage for det private ankenævn på energiområdet, der
er godkendt i medfør af kapitel 3 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager
(forbrugerklageloven), dvs. aktuelt Ankenævnet på Energiområdet. Såfremt en gasleverandør har
afvist at indgå en leveringsaftale med en husholdningsforbruger, vil Ankenævnet ikke kunne sikre,
at den ønskede aftale bliver indgået. Husholdningsforbrugeren må finde en anden gasleverandør
eller et andet produkt hos den samme gasleverandør. Men Ankenævnet vil efterfølgende kunne
behandle en klage. Som udgangspunkt behandler Ankenævnet alene tvister om aftaler, som allerede
er indgået, men der er blevet tilføjet en bestemmelse i vedtægterne for Ankenævnet (§ 2, stk. 3)
efter indførelsen af en leveringspligt på elområdet, hvorefter en elhandelsvirksomheds afvisning af
at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for Ankenævnet. Der
vil blive taget kontakt til Ankenævnet for at få en tilsvarende hjemmel for gas.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 9,
at Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at
gasleverandører overholder leveringspligten efter stk. 1-8.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at gasleverandørerne
overholder leveringspligten efter den foreslåede § 7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.
Forsyningstilsynet er således ikke klageinstans, men vil kunne varetage sin tilsynspligt bl.a. ved at
overvåge arten og antallet af klager til Ankenævnet på Energiområdet. Det vil derved være muligt
for Forsyningstilsynet at afdække, om der er et mønster i klagesagerne, enten på arten af klager eller
på fordelingen af klager mellem de leveringspligtige gasleverandører. Efter den gældende § 47 b,
stk. 1, i lov om naturgasforsyning, vil Forsyningstilsynet kunne give en virksomhed påbud om at
levere gas til en husholdningsforbruger, som har anmodet om levering af et produkt, såfremt tilsynet
viser, at gasleverandøren ikke overholder leveringspligten. Hvis gasleverandøren ikke efterkommer
påbuddet, vil virksomheden kunne straffes med bøde efter den gældende § 49, stk. 1, nr. 6, i lov om
naturgasforsyning.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 10,
at klima, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere
regler om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6. Ministeren vil med hjemmel i stk. 10 kunne fastsætte
regler om bl.a. sikkerhedsstillelse, varsling, og regler om betingelser og procedurer for, hvordan
gasleverandører kan foranstalte forsyningsafbrydelser. Sådanne regler vil både skulle sikre
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [120]
forbrugernes retssikkerhed og den leveringspligtige gasleverandørs legitime interesse i at begrænse
sine tab.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 c, stk. 11,
at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om undtagelser til leveringspligten efter stk. 1.
Bestemmelsen har til formål at sikre en fleksibel ramme for at kunne indføre justeringer eller
undtagelser til leveringspligten i den foreslåede stk. 1, hvis det senere skulle vise sig at være
hensigtsmæssigt eller nødvendigt. Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren få adgang til at
fastsætte regler om undtagelse af visse ydelser fra leveringspligten. Bestemmelsen skal ses i lyset
af, at der indføres en tilsvarende mulighed i elforsyningsloven som led i implementeringen af den
såkaldte vinterpakke, hvor der blandt andet kan gives undtagelse fra leveringspligten for
borgerenergifællesskaber og aggregatorer. Der er ikke tilsvarende begreber på gasområdet, og der er
(endnu) ikke vedtaget europæisk lovgivning med særlige krav knyttet til en leveringspligt. Men det
vurderes, at udviklingen på gasmarkedet betyder, at der på sigt godt kan opstå et behov for evt. at
undtage visse produkter fra leveringspligten. Der kan f.eks. blive tale om kombinerede el- og
gasprodukter eller produkter, som produceres og forbruges lokalt i afgrænsede eller lukkede
systemer. Det kunne f.eks. være lokale biogassystemer eller systemer til udvikling af andre gasser
baseret på vedvarende energikilder.
Til § 7 d
Der er ikke bestemmelser i den gældende lov om naturgasforsyning, som fastslår, hvem der skal
betale for levering af gas under forskellige omstændigheder som f.eks. når en gasforbruger flytter
fra et aftagenummer, og der ikke samtidig er indgået en ny aftale om levering af gas til
aftagenummeret.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 7 d
i lov om naturgasforsyning, der fastsætter, hvem der skal
betale for levering af gas til et aftagenummer under forskellige forudsætninger. Formålet er at sikre,
at der ikke opstår tvivl om, hvem der skal betale for leveringen, f.eks. når gasforbrugere flytter.
Udgangspunktet i det foreslåede er, at levering af gas vil forudsætte, at gasforbrugeren og
gasleverandøren aktivt har indgået en aftale om levering efter § 7, som foreslået ved lovforslagets §
1, nr. 32. Særligt når gasforbrugere flytter adresse, kan der dog opstå tvivl om, hvem der skal betale
for levering af gas til den adresse, der fraflyttes
–
herunder hvilken gasleverandør, der skal levere
gas og på hvilke vilkår.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d. stk. 1, 1. pkt.,
at ejeren af en ejendom skal betale
for levering af gas til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk.
2-7.
Bestemmelsen vil medføre, at ejeren af en ejendom skal betale for levering af gas til et
aftagenummer, der forsyner ejendommen, i de tilfælde hvor der ikke foreligger en aftale efter den
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [121]
foreslåede § 7. Betalingsforpligtelsen hænger sammen med, at der vil skulle indgås en aftale med en
gasleverandør for at få leveret gas efter forslaget til § 7. Ejerens betalingsforpligtelse efter de
foreslåede bestemmelser i stk. 2-7 er således ikke relevant i de tilfælde, hvor ejeren selv har indgået
en aftale om levering af gas til aftagenummeret. Her vil ejerens pligt til at betale følge af den
indgåede aftale.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 1, 2. pkt.,
at betalingsforpligtelsen ikke
indtræder, hvis ejeren selv eller en anden gasforbruger har indgået en aftale om levering af gas til
aftagenummeret i medfør af § 7.
Bestemmelsen vil medføre, at ejeren ikke vil være forpligtet til at betale, hvis der er indgået en
aftale med en anden gasforbruger om forsyning til aftagenummeret. Dette vil typisk være tilfældet i
lejemål, hvor lejere indgår aftaler med en gasleverandør om forsyning af lejemålet. Bestemmelsen
indebærer, at en lejer, som har indgået aftale om levering af gas til et aftagenummer, betaler til
gasleverandøren efter aftalen, så længe lejerens aftale med gasleverandøren er gyldig.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 2,
at hvis en gasforbruger opsiger sin aftale
om levering af gas med en gasleverandør, og der ikke er indgået en ny aftale om levering af gas til
aftagenummeret, så skal gasleverandøren uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til
ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandøren vil blive forpligtet til - uden ugrundet ophold - at
meddele ejeren af en ejendom, der forsynes via et aftagenummer, hvis gasleverandørens
leveringsaftale til aftagenummeret er opsagt, og der ikke er indgået en ny aftale om levering af gas
til aftagenummeret. Det typiske anvendelsesområde for bestemmelsen forventes at være situationer,
hvor den hidtidige gasforbruger fraflytter en adresse, og tilflytteren endnu ikke har indgået en aftale
om levering af gas fra indflytningstidspunktet. Dette kan både være tilfældet i forbindelse med, at
en ejendom sælges og i forbindelse med, at en tidligere lejer på en ejendom fraflytter ejendommen.
Endvidere forventes bestemmelsen anvendt, når et lejemål står ubeboet i en periode mellem to
lejere. Når gasforbrugere skifter gasprodukt eller gasleverandør uden at flytte adresse, vil
bestemmelsen normalt ikke være relevant, da gasforbrugeren i de tilfælde typisk vil indgå en aftale
med en ny gasleverandør, før aftalen med den hidtidige gasleverandør opsiges.
Bestemmelsen i stk. 2 vil således kun finde anvendelse, hvis der på opsigelsestidspunktet ikke er
tilmeldt en forbruger på det pågældende aftagenummer, hvor leveringen vil blive påbegyndt til
udløbet af den opsagte aftale. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der indgås en aftale om
levering af gas til aftagenummeret, samt at gøre ejeren af ejendommen opmærksom på, at denne vil
blive bundet af en kontrakt efter forslaget til stk. 3. Det eventuelle mellemværende, der kan opstå
mellem lejer og ejer, hvor lejeren hæfter efter lejekontrakten, reguleres ikke i lov om
naturgasforsyning.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [122]
Det er den gasleverandør, der senest har haft en aftale om levering af gas til aftagenummeret, som
forpligtes af bestemmelsen. Gasleverandøren kan opfylde forpligtelsen efter forslaget til stk. 2 ved
at give meddelelse til den person, der efter gasleverandørens bedste kendskab på baggrund af opslag
i offentlige registre, f.eks. tinglysningssystemet, ejer den ejendom, som forsynes via
aftagenummeret på opsigelsestidspunktet.
I tilfælde hvor opsigelse sker i umiddelbar forbindelse med et salg af ejendommen, vil
gasleverandøren tilsvarende opfylde sin forpligtelse efter forslaget til stk. 2, hvis meddelelsen
sendes til den ejer, som fremgår af offentlige registre på tidspunktet for modtagelse af opsigelsen.
Dette gælder, selvom denne muligvis ikke længere er ejer af ejendommen, når den opsagte aftale
udløber. Gasleverandøren vil ikke umiddelbart have kendskab til, hvorvidt der er tale om et salg af
ejendom, og skal derfor kunne henholde sig til oplysningerne i offentlige registre. Kravet om, at
meddelelsen skal sendes uden ugrundet ophold skal sikre, at gasleverandørerne ikke bliver nødt til
at fastsætte unødigt lange opsigelsesvarsler for gasforbrugerne i deres leveringsaftaler. Det
bemærkes, at der i dag gælder korte varsler i de tilfælde, hvor en gasforbruger fraflytter sin adresse,
og det antages, at disse korte varsler vil kunne bibeholdes - også efter at forsyningspligten er
ophævet. Ved vurderingen af, om der er tale om ugrundet ophold, kan det tages i betragtning, at
gasleverandøren kan have en begrundet interesse i at vente nogle få dage med at sende meddelelsen,
for at se, om der hurtigt vil blive tilmeldt en ny gasforbruger på aftagenummeret. Gasleverandøren
kan få oplysninger fra distributionsselskabet om de indberettede leverandørskift på aftagenummeret
og datoen for leverandørskift.
Hvis der er indgået en ny aftale med en anden gasleverandør om levering til aftagenummeret, idet
der er indberettet leverandørskift på aftagenummeret til distributionsselskabet, skal der ikke sendes
en meddelelse til ejeren efter stk. 2. Dette forventes at give gasleverandørerne et øget incitament til
at indberette leverandørskift til distributionsselskabet hurtigst muligt. Såfremt gasleverandøren
ønsker at vide, om gasforbrugeren er ejer af ejendommen, så kan leverandøren anmode gaskunden
om at oplyse om dette forhold i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 3, 1. pkt.,
at meddelelsen efter stk. 2 som
minimum skal indeholde en frist på mindst 5 hverdage til at ejeren kan sørge for, at der indgås en ny
aftale om levering af gas.
Bestemmelsen vil medføre, at ejeren vil få en frist på mindst 5 hverdage, fra meddelelsen efter stk.
2 er kommet frem, til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale med en gasleverandør til
aftagenummeret, hvis ejeren ikke ønsker at blive bundet af den fremsendte kontrakt. Denne frist vil
skulle fremgå af meddelelsen. Gasleverandøren har bevisbyrden for, at meddelelsen er kommet
frem. Vurderingen af, hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem, følger dansk rets
almindelige regler. Ejeren kan sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af gas til
aftagenummeret ved selv at indgå en leveringsaftale med en gasleverandør. Endvidere vil ejerens
hæftelse bortfalde efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., hvis en anden person, f.eks. en lejer, indgår en
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [123]
aftale om levering af gas til aftagenummeret inden fristens udløb. Se nærmere herom ovenfor
vedrørende stk. 1, 2. pkt., og nedenfor vedrørende stk. 3, 2. pkt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 3, 2. pkt.,
at meddelelsen skal indeholde en
aftale om levering af gas til aftagenummeret, og det skal fremgå, at ejeren bliver bundet af denne
aftale, hvis der ikke inden udløbet af fristen er indgået en anden aftale om levering af gas fra det
tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber.
Bestemmelsen vil medføre, at meddelelsen efter den foreslåede stk. 2 vil skulle indeholde en
leveringsaftale til aftagenummeret. Endvidere vil meddelelsen skulle oplyse om retsvirkningen af,
at der ikke indgås en ny aftale eller anmodes om, at forsyningen bliver afbrudt. Hvis der ikke inden
den nævnte frist på 5 hverdage er indgået en aftale om levering af gas fra det tidspunkt, hvor den
opsagte aftale udløber, vil ejeren således blive bundet af den fremsendte aftale. Kravene til de
oplysninger, der skal fremgå af aftalen, sikrer, at en ejer, der ikke selv vælger et gasprodukt, ved på
hvilke vilkår og over for hvilken gasleverandør, ejeren hæfter for leveringen af gas.
Hvis ejeren er en forbruger efter lov nr. 1457 af 17. december 2013 (lov om forbrugeraftaler), vil
gasleverandøren i forbindelse med indgåelsen af aftalen skulle iagttage oplysningspligten i lov om
forbrugeraftaler, ligesom aftalen vil blive omfattet af lovens 14 dages fortrydelsesret, såfremt der er
tale om et fjernsalg, hvilket ofte vil være tilfældet, hvis aftaleindgåelsen er sket ved brug af et
fjernkommunikationsmiddel, f.eks. telefon, internet, brev m.v. Hvis en forbruger gør brug af sin
fortrydelsesret, er det en betingelse for, at forbrugeren kan pålægges at betale for den del af ydelsen,
som allerede er leveret, at aftalens opfyldelse på forbrugerens udtrykkelige anmodning er påbegyndt
inden fortrydelsesfristens udløb efter § 25 i lov om forbrugeraftaler. Da forbrugeren ikke kan give
sin udtrykkelige anmodning ved stiltiende accept, vil forbrugeren ikke på grundlag af den aftale,
som er fremsendt efter forslaget til stk. 3, kunne pålægges at betale for den del af ydelsen, som er
leveret inden fortrydelsesfristens udløb. Hvis indgåelsen af aftalen sker med stiltiende accept af den
aftale, der er fremsendt efter stk. 3, og forbrugeren ikke gør brug af sin fortrydelsesret inden for de
14 dage, vil forbrugeren hæfte på grundlæg af aftalen, dog tidligst fra udløbet af 5-dages fristen
efter 1. pkt.
I mange tilfælde vil ejeren dog ikke være omfattet af definitionen af en forbruger i lov om
forbrugeraftaler, eksempelvis hvis der er tale om en professionel udlejer eller en virksomhed, der
anvender gas som led i sin produktion m.v. I disse tilfælde vil ejeren ikke have en fortrydelsesret.
Det bemærkes, at de almindelige krav til aftaler i kapitel 3 i lov om forbrugeraftaler og i
bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas (bekendtgørelse nr. 1354 af 12.
december 2014, også vil gælde for aftaler efter forslaget til stk. 4, når der er tale om en forbruger i
forbrugeraftalelovens forstand.
Ønsker ejeren ikke at blive bundet af den fremsendte aftale, kan ejeren af en ejendom som anført
indgå en anden aftale om levering fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Der er
aftalefrihed med hensyn til, hvornår leveringen skal starte efter en sådan aftale. Hvis leveringen
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [124]
efter den anden aftale skal starte senere end tidspunktet, hvor den opsagte aftale udløber, vil
betalingsforpligtelsen følge den foreslåede stk. 6, indtil leveringen efter den anden aftale starter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 3, 3. pkt.,
at meddelelsen herudover skal
indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af den fremsendte aftale.
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandøren skal fastsætte det tidspunkt, hvor ejeren vil blive
bundet af kontrakten.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 3, 4. pkt.,
at tidspunktet tidligst kan fastsættes
til tidspunktet for udløbet af fristen, medmindre andet er aftalt.
Bestemmelsen har til formål at sikre og vil medføre, at ejeren tidligst kan blive bundet af aftalen
ved udløbet af fristen på 5 hverdage. Aftalen kan dermed ikke
–
hvis aftalen indgås ved stiltiende
accept
–
få gyldighed forud for dette tidspunkt. Hæftelsen efter aftalen kan påbegyndes senere end
fristen på 5 hverdage. Dette vil typisk være relevant, hvis aftalen i forhold til den tidligere ejer først
er opsagt til et senere tidspunkt og der således allerede sker betaling på aftalemæssigt grundlag
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 4, 1. pkt.,
at ejeren ikke bliver bundet af
aftalen, hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning er blevet afbrudt inden udløbet
af fristen efter § 3, stk. 1.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at ejeren vil kunne undgå at blive bundet af aftalen ved at
anmode gasleverandøren om at sørge for, at gasforsyningen til aftagenummeret afbrydes.
Afbrydelse kan være relevant, hvis der er tale om et hus, som skal nedrives eller stå ubeboet i
længere tid.
Bestemmelsen vil medføre, at gasforsyningen vil skulle afbrydes inden udløbet af 5-dages fristen,
hvis ejeren ikke ønsker at blive bundet af kontrakten. Såfremt ejeren har anmodet om få forsyningen
afbrudt, men afbrydelsen endnu ikke er gennemført på tidspunktet for fristens udløb, vil ejeren blive
bundet af den fremsendte kontrakt, indtil forsyningsafbrydelsen gennemføres. Efter den foreslåede
nye § 11 d, som er affattet ved lovforslaget § 1, nr. 42, skal distributionsselskabet efterkomme
gasleverandørens anmodning om forsyningsafbrydelse uden ugrundet ophold.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 4, 2. pkt.,
at hvis ejeren anmoder
gasleverandøren om at afbryde gasforsyningen, så skal gasleverandøren straks videresende
anmodningen til distributionsselskabet.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at en gasleverandør handler straks på en anmodning fra ejeren
om at få gasforsyningen afbrudt, og bestemmelsen vil medføre, at gasleverandøren skal sørge for, at
anmodningen straks bliver sendt til distributionsselskabet, som fysisk skal gennemføre afbrydelsen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [125]
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7 d,
stk. 5, 1. pkt.,
at vilkårene for aftalen, herunder
prisen, skal svare til vilkårene for et gasprodukt, som gasleverandøren markedsfører.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at vilkårene for aftalen efter forslaget til stk. 3, 2. pkt., vil
svare til vilkårene for et gasprodukt, som gasleverandøren i øvrigt markedsfører.
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandøren kan frit vælge hvilket af de markedsførte
gasprodukter, leverandøren ønsker at tilbyde ejeren. Der er således ikke pligt til at tilbyde det
samme produkt, som den tidligere forbruger på adressen har fået leveret. Ved »markedsført«
forstås, at produktet fremgår af gasleverandørens egen hjemmeside og den offentlige prisportal, som
gasleverandøren vil have pligt til at indberette sine produkter til efter den foreslåede bestemmelse i
§ 39 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 99.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 5, 2. pkt.,
at ejeren til enhver tid skal kunne
opsige denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Bestemmelsen vil medføre, at ejeren til enhver tid skal kunne opsige denne nye aftale med 1
måneds varsel til udgangen af en måned. Der kan dog indgås aftaler om kortere opsigelsesvarsler
mellem ejeren og gasleverandøren. Der vil ikke kunne knyttes en bindingsperiode til en sådan
aftale.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 6,
at ejeren skal betale for levering af gas til
aftagenummeret til den pris, som er fastsat efter den foreslåede § 39 d, fra det tidspunkt, hvor den
opsagte aftale udløber, og indtil der sker levering i henhold til aftalen indeholdt i meddelesen efter
stk. 2, en anden aftale, eller indtil forsyningen er afbrudt.
Bestemmelsen har til formål at fastholde forbrugernes mulighed for at meddele fraflytning til deres
gasleverandør med meget kort varsel. Såfremt fraflytningen meddeles med kort varsel vil der ikke i
alle tilfælde være tilstrækkelig tid til, at ejeren kan forpligtes til at indgå en aftale med
gasleverandøren efter stk. 4. Dette skyldes, at ejere, som er forbrugere i forbrugeraftalelovens
forstand, skal have tilsendt de oplysninger, som forbrugeraftaleloven kræver, inden leveringen kan
starte efter aftalen. Desuden har forbrugerne en 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.
Bestemmelsen vil medføre, at ejeren vil skulle betale for forsyningen til aftagenummeret til en
reguleret pris fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, og indtil ejeren bliver bundet af
aftalen efter stk. 3, 2. pkt., eller til der påbegyndes levering efter en anden aftale, eller til
forsyningen bliver afbrudt, jf. stk. 4.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i situationer, hvor en lejer er fraflyttet et lejemål og har opsagt
sin aftale med kort varsel, således at gasleverandøren ikke har haft mulighed for at sende
meddelelsen 5 hverdage inden hæftelsens overgang til ejeren efter stk. 1.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0126.png
Udkast
side [126]
Bestemmelsen vil finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor der er enighed mellem gasleverandøren
og den fraflyttende gasforbruger om, at aftalen er udløbet, uanset om de derved aftaler at fravige et
opsigelsesvarsel i kontrakten.
Da der ikke efter stk. 6 er tale om en aftale, som indgås mellem gasforbrugeren og gasleverandøren,
men derimod om en lovreguleret forpligtelse for ejeren til at betale gasleverandøren for
gasforbruget på aftagenummeret i en begrænset periode, hvor der ikke er indgået en aftale om
levering af gas, vurderes det, at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag i
forbrugeraftalelovens forstand. Forbrugeraftaleloven finder derfor ikke anvendelse. Den pris, som
ejeren vil skulle betale for levering af gas til aftagenummeret, er den pris, som er fastsat efter § 39
d, jf. lovforslagets § 1, nr. 99. Af hensyn til, at ejeren skal kende sin retsstilling på forhånd,
fastsætter og offentliggør Forsyningstilsynet hvert år prisen for levering af gas efter forslaget til stk.
6.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 7 d, stk. 7,
at gasleverandøren ikke kan anmode
distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen til aftagenummeret uden ejerens accept,
medmindre gasleverandøren ikke har været i stand til at få kontakt til ejeren af den ejendom, der
forsynes via aftagenummeret.
Bestemmelsen har til formål at undgå fysisk afbrydelse af gasforsyningen til en adresse, medmindre
ejeren selv har anmodet om det. Kun som en sidste udvej, når en gasleverandør forgæves har søgt
efter en ejer i de tilgængelige registre, bør gasleverandøren kunne anmode distributionsselskabet om
at afbryde gasforsyningen til en adresse.
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandøren ikke kan afbryde gasforsyningen til aftagenummeret,
medmindre det har vist sig at være umuligt for gasleverandøren at finde ejeren. Det forudsættes
således, at bestemmelsen kun vil blive anvendt som en nødløsning, når det ikke er muligt for
gasleverandøren at finde ejeren. I disse situationer giver bestemmelsen gasleverandøren mulighed
for at anmode om afbrydelse for at begrænse sit tab ved levering af gas til aftagenummeret.
Til nr. 34 [§ 8, generelle forpligtelser for bevillingshavere]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at
bevillingspligtige selskaber og Energinet, herunder Energinets helejede datterselskaber, skal stille
deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende
vilkår.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 8,
at bevillingspligtige selskaber og Energinet skal
stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende
vilkår.
Bestemmelsen vil ikke medføre materielle ændringer i forhold til gældende ret. Der er tale om en
central bestemmelse, der fastsætter en række generelle og grundlæggende krav til bevillingspligtige
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0127.png
Udkast
side [127]
selskaber i forhold til forbrugere
–
og ikke særlige krav til gasleverandører. Bestemmelsens indhold
foreslås derfor flyttet til en ny, selvstændig bestemmelse, idet både den gældende § 7 i lov om
naturgasforsyning og lovforslagets forslag til affattelsen af § 7 særligt handler om forholdet mellem
gasleverandører og forbrugerne
–
og især forholdet mellem forsyningspligtige gasleverandører og
gasforbrugere. Gasleverandører (med undtagelse af forsyningspligtige selskaber) skal ikke have
bevilling for at udøve forsyningsvirksomhed.
Til nr. 35 [§ 9, stk. 1, nr. 1 og 2, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 1, at følgende omkostninger til offentlige
forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system:
Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt
efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende
naturgassikkerhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 2, at følgende omkostninger til offentlige
forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system:
Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter
bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 3, samt pålagte opgaver vedrørende
naturgassikkerhed.
Det foreslås i
§ 9, stk. 1, nr. 1,
og i
nr. 2,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgassikkerhed«
til »gassikkerhed«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen naturgassikkerhed i § 9, stk. 1, nr. 1 og nr. 2,
ændres til gassikkerhed. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk
ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 36 [§ 10 a, naturgasforsyningsnet-ophævelse]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 a, 1. pkt., at transmissions-, distributions-, lager- og
LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-
faciliteter i forsyningsområdet i fornødent omfang.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0128.png
Udkast
side [128]
Det foreslås i
§ 10 a, 1. pkt.,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasforsyningsnettet, lagre
og LNG-faciliteter« til »systemet«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgasforsyningsnet dels ikke
harmoniserer med den foreslåede systematisering af brugen af begreberne net og system, dels at
begrebet anvendes inkonsekvent i lov om naturgasforsyning. Herudover er de fire infrastrukturtyper
som omhandlet i § 10 a, allerede defineret som system, jf. lovens § 6, nr. 22. Formålet med det
foreslåede er således, at få en mere systematiseret og korrekt omtale af den relevante infrastruktur,
samtidig med at søge kendte begreber anvendt mere ensartet i forhold til den foreslåede anvendelse
af begrebet system. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i de
almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den eksplicitte omtale af de relevante infrastrukturtyper
(naturgasforsyningsnettet, her dækkende over transmisisonssystemet og distributionssystemer, lagre
og LNG-faciliteter) erstattes i § 10 a, 1. pkt., med det definerede begreb system i lovens § 6, nr. 22.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil alene sikre, at der vil være tale om
konsekvent, ensartet og lovteknisk enkelt sprogbrug.
Til nr. 37 [overskriften til kapitel 3]
Det følger af den gældende overskrift til kapitel 3, i lov om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler
naturgasforsyningsnet, LNG-faciliteter og lager.
Det foreslås, at
overskriften
til kapitel 3 ændres til »Systemet, opstrømsrørledningsnet,
opstrømsanlæg og bygasnet«
Baggrunden for det foreslåede er, at kapitel 3 (§§ 10-23 a) indeholder bestemmelser om flere
forhold, end ordlydsmæssigt omfattet af den gældende overskrift, jf. § 15 a om beredskab for
systemet og tilstødende naturgasforsyningssystmer og § 21 om adgang til opstrømsrørledningsnet
og opstrømsanlæg. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i
de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 3, vil ikke medføre materielle ændringer, men vil
sikre, der vil være en mere retvisende ordlyd af overskriften i forhold til kapitlets indhold.
Til nr. 38 [§ 11, stk. 1]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af
naturgas med tilhørende ydelser i egne net.
Det foreslås at der i
§ 11, stk. 1,
i lov om naturgasforsyning, ændres »net« til »systemer«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0129.png
Udkast
side [129]
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system
anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil blive erstattet af betegnelsen system
overalt i lov om naturgasforsyning. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre
at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af
begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission,
distribution, lager og LNG) er udsondret som system. Betegnelsen system skal som den hidtidige
betegnelse net forstås som distributionssystemerne og transmissionssystemet. Sondringen mellem
systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den
anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen
Til nr. 39 [§ 11, stk. 1, nr. 1]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at
transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af
naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder opretholde den fysiske balance i nettet.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1, nr. 1,
i lov om naturgasforsyning, at »nettet« ændres til »systemet, jf. dog
§ 12, stk. 1, nr. 7 og 6 og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system
anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Baggrunden for det forslåede er endvidere lovforslagets foreslåede ændringer til § 12 om
transmissionsselskabers opgaver og § 14 om distributionsselskabers opgaver. Infrastrukturselskaber
er ikke forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse i infrastrukturen, jf. Folketingstidende 2019-
20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (afsnit 2.2.1.) Forpligtelsen til at sikre gassens tilstedeværelse, det
vil sige den fysiske balance, påhviler systembrugerne (markedsaktørerne). Alene i tilfælde, hvor der
tale om nødvendige indgreb, eksempelvis af hensyn til sikkerhed eller lignende, kan
infrastrukturselskaberne gribe ind med tiltag til at opretholde balancen i deres infrastruktur. Denne
nuance afspejles ikke tilstrækkeligt i den gældende formulering i § 11, stk. 1, nr. 1, fordi
bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne for infrastrukturselskabers forpligtelser.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0130.png
Udkast
side [130]
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil blive erstattet af betegnelsen system, og
at der i forhold til forpligtelserne om at opretholde den fysiske balance vil fremgå
krydshenvisninger til transmissionsselskabernes og distributionsselskabernes forpligtelser.
Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net
anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6,
nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret
som system. Betegnelsen transmissionssystem skal som den hidtidige betegnelse transmissionsnet
forstås som den overordnede infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige
installationer. Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og
resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt
at ændre begrebsanvendelsen. Ændringerne vil endvidere sikre, at forpligtelsen for
infrastrukturselskaberne til at opretholde den fysiske balance ordlydsmæssigt ikke misforstås som
en ubetinget pligt til eksempelvis at sikre gassens fysiske tilstedeværelse for
infrastrukturselskaberne.
Til nr. 40 [§ 11, stk. 1, nr. 3, net til system]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at
transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af
naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder sikre måling af levering og aftag af naturgas i
nettet.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1, nr. 3,
at ændre »nettet« til »systemet«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system
anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettet vil blive erstattet af betegnelsen
systemet. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og
net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens §
6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er
udsondret som system. Betegnelsen systemet skal som den hidtidige betegnelse nettet forstås som
det danske gassystem. Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene
side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved
terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.
Til nr. 41 [§ 11, stk. 1, nr. 4]
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0131.png
Udkast
side [131]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at
transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af
naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder forsyne brugerne af nettet med de nødvendige
oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet.
Det foreslås at ændre »forsyne brugere af nettet« til »oplyse systembrugere og sammenkoblede
selskaber« og »nettet« ændres til »systemet«
Baggrund for det foreslåede er, at brugere af nettet i § 11, stk. 1, nr. 4, indholdsmæssigt svarer til
begrebet systembrugere, som er defineret i lovens § 6, nr. 23. Baggrunden er endvidere at
betegnelsen forsyning er defineret i lovens § 6, nr. 6. Baggrunden er herudover, at forpligtelsen til at
give oplysning til brugere af nettet også dækker over den loyale oplysningsforpligtelse, der naturligt
foreligger mellem infrastrukturselskaber, hvis infrastruktur er sammenkoblet og derfor skal drives
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, sammenhængende og helhedsorienteret. Baggrunden er endelig , at
betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for
forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer
for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.
Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur
omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere
beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at formuleringen om at forsyne brugere af nettet vil blive
erstattet af formuleringen om at oplyse systembrugere og sammenkoblede selskaber. Ændringerne
vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at allerede definerede begreber i lov om
naturgasforsyning anvendes, og anvendes i rette sammenhæng. Endelig vil det foreslåede ikke
medføre materielle ændringer i forhold til oplysningsforpligtelser mellem sammenkoblede
infrastrukturselskaber, da infrastrukturselskaberne allerede i dag arbejder sammen, herunder stiller
måleoplysninger til rådighed for hinanden. Oplysningsforpligtelserne vil fremadrettet blot fremgå
mere eksplicit af loven. Ved måledata i øvrigt, forudsættes det, at hvert infrastrukturselskab fortsat
vil opretholde og overholde sine forpligtelser i henhold til databeskyttelsesloven, da
måleoplysninger netop ikke vedrører den enkelte systembruger, men energimængder i selskabets
del af systemet.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettet vil blive erstattet af betegnelsen
systemet. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og
net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens §
6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er
udsondret som system. Betegnelsen system skal som den hidtidige betegnelse net forstås som
danske gassystem. Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side,
og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk
overalt at ændre begrebsanvendelsen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0132.png
Udkast
side [132]
Til nr. 42 [ny § 11d, afbrydelse af gasforsyningen]
Det følger af den gældende bestemmelse i
§ 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et
forsyningspligtigt selskab skal levere gas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for at vælge
en anden leverandør eller produkt, eller hvis leveringaftale om et andet produkt eller med en anden
leverandør er ophørt. Det vil sige, at forbrugere, hvis leveringaftale med en gasleverandør ophører,
f.eks. på grund af ophævelse, automatisk bliver forsyningspligtkunder uden at deres gasforsyning
bliver fysisk afbrudt.
Da det foreslås at ophæve forsyningspligten er der brug for nye bestemmelser, der kan regulere,
hvordan gasforsyningen vil blive afbrudt, når det ikke længere vil skulle ske på anmodning fra den
eller de gasleverandører, som har forsyningspligten.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 11 d, stk. 1, 1. pkt.,
at distributionsselskaber uden
ugrundet ophold skal efterkomme en anmodning fra en gasleverandør til et aftagenummer om at
afbryde gasforsyningen til aftagenummeret.
Bestemmelsen hænger tæt sammen med den foreslåede bestemmelse i § 7 c, stk. 6., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 33, hvorefter gasleverandøren under visse omstændigheder kan foranstalte afbrydelse af
forsyningen hos en husholdningsforbruger.
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandører selv kan foranstalte afbrydelse af gasforbrugere over
for distributionsselskaber. Desuden vil gasleverandører kunne anmode om afbrydelse af
gasforsyningen til gasforbrugere, som ikke er husholdningsforbrugere, når aftalen hæves,
eksempelvis fordi gasforbrugeren misligholder aftalen.
Bestemmelsen vil fastsætte de grundlæggende regler for forholdet mellem gasleverandøren og
distributionsselskabet. Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskaber uden ugrundet ophold vil
skulle efterkomme en gasleverandørs anmodning til distributionsselskabet om at afbryde
gasforsyningen til en gasforbruger. Gasleverandøren har ansvaret for, at anmodningen er berettiget,
og leverandøren vil skulle friholde distributionsselskabet og forbrugeren for evt. økonomiske tab som
følge af, at anmodningen efterfølgende viser sig at være uberettiget. .De detaljerede regler for
forholdet mellem distributionsselskabet og gasleverandøren i forhold til afbrydelse, herunder krav til
dokumentation for at der er tale om en berettiget anmodning, evt. krav til kommunikationsform m.m.,
forudsættes fastsat i de eksisterende brancheregler
–
dvs. som udgangspunkt i Regler for
Gasdistribution, der sammen med Gasleverandøraftalen regulerer gasleverandørens samarbejde med
distributionsselskabet om gasleverandørens levering af gas og distributionsselskabets transport af
naturgas til forbrugere i Danmark gennem distributionsnettet.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at distributionsselskabet fortsat vil skulle iagttage andre regler om
forsyningsafbrydelser, herunder § 154 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7.
august 2019, der kræver underretning af kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn lever under
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [133]
forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, og Fødevareministeriets cirkulæreskrivelse
nr. 11101 af 30. juni 1993 om meddelelse til politiet ved husdyrhold på ejendommen. Det vurderes i
denne forbindelse, at det er distributionsselskabet, der er bedst egnet til at vurdere disse forhold. Det
bemærkes, at det i øvrigt er hensigten, at der i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om
forbrugeraftaler om levering af naturgas, som er udstedt med hjemmel i den gældende § 7 a i lov om
naturgasforsyning, vil blive fastsat, at den forbruger, der har indgået aftale om forsyning via det
aftagenummer, der skal afbrydes, skal underrettes, når en gasleverandør anmoder et
distributionsselskab om at afbryde for gasforsyningen. Det er hensigten, at dette vil skulle gælde i
forhold til alle gasforbrugere - ikke kun husholdningsforbrugere.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 11 d, stk. 1, 2. pkt.,
at når afbrydelsen er gennemført, så
skal distributionsselskabet oplyse gasleverandøren herom.
Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskabet vil skulle oplyse gasleverandøren om
afbrydelsen, når den er gennemført. Hensynet bag bestemmelsen er, at der kan forekomme tilfælde,
hvor det ikke vil være muligt at afbryde gasforsyningen, eksempelvis fordi børn eller dyr vil lide
overlast, hvis gasforsyningen bliver afbrudt. Gasleverandøren har krav på at vide, om der fortsat skal
leveres gas til den relevante gasforbruger, og desuden er det nødvendigt for gasleverandøren at
modtage denne oplysning for at opfylde sin pligt til at informere Forsyningstilsynet om gennemførte
forsyningsafbrydelser efter den foreslåede stk. 2, jf. bemærkningerne hertil nedenfor. Det forudsættes,
at videregivelse af oplysningerne kan ske inden for rammerne af persondatalovens § 8, idet de nævnte
hensyn til private og offentlige interesser vurderes at overstige hensynet til gasforbrugerens interesse
i hemmeligholdelse af oplysningerne.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 11 d, stk. 2,
at gasleverandører en gang om året
indberetter alle gennemførte gasafbrydelser og begrundelserne for afbrydelserne i anonymiseret form
til Forsyningstilsynet i medfør af regler fastsat i henhold til bemyndigelsen i § 42 e, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 103.
Bestemmelsen har til formål at give Forsyningstilsynet mulighed for at føre statistik med
forsyningsafbrydelser på gasmarkedet og begrundelserne herfor.
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandørerne årligt vil skulle indberette alle gennemførte
gasforsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor til Forsyningstilsynet. Indberetningerne vil skulle
være anonymiseret således, at det ikke fremgår hvilke gasforbrugere, der er blevet afbrudt, da dette
ikke vil være en nødvendig oplysning for Forsyningstilsynets statistik, og hensynet til
gasforbrugerens interesse i hemmeligholdelse af oplysningen således vejer tungere. Det forudsættes,
at oplysningerne efter stk. 2 kan videregives inden for rammerne af persondataloven.
Det skal fremgå af de indberettede begrundelser, om en afbrydelse er foretaget efter § 7 c, stk. 6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 33, som omhandler en gasleverandørs ret til at foranstalte afbrydelse i
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0134.png
Udkast
side [134]
situationer, hvor gasleverandøren har hævet aftalen efter varsel, fordi husholdningsforbrugeren ikke
har stillet den sikkerhed for betaling, som gasleverandøren har krævet.
Til nr. 43 [§ 12, stk. 1, nr. 1]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at et
transmissionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas til
naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg), distributionsnet samt forbrugere.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1, nr. 1,
at ændre »opgradering af biogas til naturgaskvalitet« til
»opgradering af biogas, jf. § 35 a, stk. 1«, og »samt« til »og«.
Baggrunden for det foreslåede er, at retten for opgraderingsanlæg for biogas til at blive tilsluttet
enten distributionssystemerne eller transmissionssystemet fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om
naturgasforsyning. Formålet med det foreslåede er således, at forenkle bestemmelsen.
De foreslåede ændringer vil medføre, at formuleringen om opgradering af biogas til naturgaskvalitet
erstattes af formuleringen opgradering af biogas, jf. § 35 a, stk. 1. Herudover vil det foreslåede
medføre, at samt erstattes af og. Ændringerne er af lovteknisk karaktér.
Til nr. 44 [§ 12, stk. 1, nr. 2]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at et
transmissionsselskab skal sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra transmissionsnettet.
Det foreslås at der i
§ 12, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »sikre« »og måle«, og efter »fra« indsættes
»eller til«.
Baggrunden er, at den gældende formulering om sikringen af kvaliteten indbefatter en række
praktiske opgaver, som navnlig omfatter en løbende overvågning (sikring) af kvaliteten gennem
målinger forskellige steder i transmissionssystemet, men særligt når der fra transmissionssystemet
leveres gas til og fra andre transmissionssystemer (udlandet), eller andre dele af gassystemet som de
danske gaslagre og/eller distributionssystemerne. Da der imidlertid er tale om en løbende
udveksling, vil det ikke give driftsøkonomisk mening, at hver infrastrukturselskab foranstaltninger
dobbelte målinger på hver side af et sammenkoblingspunkt. For sådanne forhold, vil der fortsat
kunne være tale om en aftaleretlig model, der indretter driften af infrastrukturen på en så
omkostningseffektiv måde som muligt, ved eksempelvis at målinger foretages af den relevante part
i en sammenkobling, som er nærmest til at forestå sådanne forhold. Formålet med det foreslåede er
således blot at italesætte de forpligtelser der grundlæggende gælder for infrastrukturselskaber
(udgangspunktet), såfremt der ikke foreligger konkrete aftaler om opgavevaretagelse af sådanne
forhold hos andre sammenkoblede infrastrukturselskaber eller operatører.
Den foreslåede vil dels medføre, at det tydeliggøres, at opgaven om at sikre kvaliteten typisk kræver
en nødvendig måling af kvalitet i række relevante punkter i infrastrukturen. Dels vil ændringen også
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0135.png
Udkast
side [135]
medføre, at forpligtelserne i forhold til kvaliteten ikke alene har fokus på den historiske situation
med transport af gas udelukkende fra transmissionssystemet til landets distributionssystemer, men
også den til tider ændrede retning af gasstrømmen fra distributionsniveau til transmissionsniveau og
udvekslinger med andre typer infrastruktur. Det foreslåede vil ikke medføre ændringer for de
aftaleretlige forhold, som i dag medfører, at eksempelvis dobbelte målinger undgås.
Til nr. 45 [§ 12, stk. 1, nyt nummer efter nr. 5]
Den foreslåede bestemmelse i
§ 12, stk. 1, nr. 5,
er ny.
Det følger af den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 5, at transmissionsselskaber skal sikre den
sikkerhedsmæssige fysiske forsvarlige balance i selskabets transmissionssystem.
Baggrunden for det foreslåede er, at det ønskes tydeliggjort, hvilke forpligtelser og dermed også
hvilke forpligtelser, der ikke hviler på et transmissionsselskab. Ifølge bemærkninger om
gasforsyningssikkerhed er infrastrukturselskaber ikke forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse
i infrastrukturen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (afsnit 2.2.1.).
Forpligtelsen til at sikre gassens tilstedeværelse, det vil sige den fysiske balance, påhviler
systembrugerne (markedsaktørerne). Alene i tilfælde hvor der tale om nødvendige indgreb,
eksempelvis af hensyn til sikkerhed eller lignende, kan infrastrukturselskaberne gribe ind med tiltag
til at opretholde balancen i deres infrastruktur. Formålet er således at tydeliggøre, at
transmissionsselskaber alene har en forpligtelse til at gribe ind i balanceregimet, hvis den
sikkerhedsmæssige fysiske forsvarlige balance er i fare
–
eller der på anden vis er tale om tilfælde,
hvor forholdets særlige natur bevirker, at transmissionsselskabet må handle her og nu.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den i dag-gældende implicitte forpligtelse for
transmissionsselskaber til i nødtilfælde at gribe ind, formaliseres ved at skrive forpligtelsen ind
eksplicit i lov om naturgasforsynings bestemmelser om transmissionsselskabers opgaver. Den
foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse af
gældende principper.
Til nr. 46 [§ 12, stk. 1, nr. 6 rykkes og nyaffattes]
Det følger af den gældende § 12, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber
skal sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem,
således at den fysiske balance i nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås at
§ 12, stk. 1, nr. 6,
nyaffattes.
Det foreslås, at transmissionsselskaber forpligtes til at sikre gennem metodeanmeldelse for
balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomisk incitamenter for systembrugerne til at opretholde
den fysiske balance i selskabets system uden nødindgreb efter den nye nr. 6.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0136.png
Udkast
side [136]
Baggrunden for det foreslåede er, at det ønskes tydeliggjort, hvilke forpligtelser og dermed også
hvilke forpligtelser, der ikke hviler på et transmissionsselskab. Ifølge bemærkninger om
gasforsyningssikkerhed er infrastrukturselskaber ikke forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse
i infrastrukturen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (afsnit 2.2.1.).
Forpligtelsen til at sikre gassens tilstedeværelse, det vil sige den fysiske balance, påhviler
systembrugerne (markedsaktørerne). Alene i tilfælde hvor der tale om nødvendige indgreb,
eksempelvis af hensyn til sikkerhed eller lignende, kan infrastrukturselskaberne gribe ind med tiltag
til at opretholde balancen i deres infrastruktur. Formålet er således at tydeliggøre, at
transmissionsselskaber har en forpligtelse til at sikre gennem markedsdesignet (metodegodkendelse
af priser og betingelser for brug af transmissionssystemet), at ansvaret for balanceringen af
infrastrukturen grundlæggende hviler hos markedsaktørerne
–
systembrugerne der anvender
transmissionssystemet.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at transmissionsselskabers forpligtelser om
metodegodkendelse for priser og betingelser for brugen af selskabets infrastruktur, fremgår eksplicit
af lov om naturgasforsynings bestemmelser om transmissionsselskabers opgaver. Ændringen vil
medføre, at lovens ordlyd, i modsætning til den hidtidige formulering af § 12, stk. 1, nr. 6, stemmer
bedre overens med de begrænsninger for infrastrukturselskaber, der er i forhold til at sikre gassens
tilstedeværelse, men ændringen tjener også samtidig til at fjerne eventuelle uklarheder i de
gældende formulering. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer, da der vil
være tale om italesættelse af gældende principper.
Til nr. 47 [§ 12, stk. 1, nr. 7]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 7, i lov om naturgasforsyning, at
transmissionsselskaber skal anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede
metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender til at udføre sit hverv.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1, nr. 7,
der bliver nr. 8, indsat efter »den« »nødvendige«.
Baggrunden for det foreslåede er, at det ønskes tydeliggjort, hvilke forpligtelser og dermed også
hvilke forpligtelser, der ikke hviler på et transmissionsselskab. Ifølge bemærkninger om
gasforsyningssikkerhed er infrastrukturselskaber ikke forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse
i infrastrukturen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (afsnit 2.2.1.).
Forpligtelsen til at sikre gassens tilstedeværelse, det vil sige den fysiske balance, påhviler
systembrugerne (markedsaktørerne). Alene i tilfælde hvor der tale om nødvendige indgreb,
eksempelvis af hensyn til sikkerhed eller lignende, kan infrastrukturselskaberne gribe ind med tiltag
til at opretholde balancen i deres infrastruktur. Formålet er således at tydeliggøre, at
transmissionsselskaber alene kan indkøbe nødvendig energi.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ordet nødvendige også vil indgå i § 12, stk. 1, nr. 7, om at
transmissionsselskaber skal anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0137.png
Udkast
side [137]
metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender til at udføre sit hverv. Den foreslåede ændring
vil ikke medføre materielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse af gældende principper.
Til nr. 48 [§ 12 a om systemansvar]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at
transmissionsselskaber skal varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at et
transmissionsselskab skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst
mulige betingelser for konkurrence på markeder for handel med naturgas, jf. § 1, stk. 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et
transmissionsselskab ud over det i stk. 1 nævnte kan tage andre initiativer med henblik på at
fremme konkurrencen på markeder for naturgas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om transmissionsselskabernes forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, herunder
om selskabernes forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.
Det foreslås at nyaffatte
§ 12 a.
Det følger af det forslåede nyaffattelse af § 12 a,
stk. 1,
at den systemansvarlige virksomhed skal 1)
ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab bidrage til at sikre, at der skabes de bedst
mulige betingelser for konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2, og 2) ved udførelsen af sine
opgaver som transmissionsselskab bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for
forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.
Baggrunden for det foreslåede er, at transmissionsselskaber, i praksis alene Energinet Gas-TSO
A/S, skal kunne fortsætte sine opgaver af systemansvarslignende karaktér, men med eksplicit brug
af begrebet systemansvarlig virksomhed, der ikke tidligere har været formaliseret i gassektoren. For
en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.3. i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslåede i § 12 a, stk. 1, nr. 1, om konkurrence vil medføre, at transmissionsselskaber
tilrettelægger udførelsen af sine opgaver sådan, at konkurrence så vidt muligt fremmes. Det kan
eksempelvis være tredjepartsadgangen til monopolinfrastrukturen, der kan søges gjort så fleksibel
som mulig.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen, der før indeholdt implicit brug af
systemansvarsbegrebet, nu fremadrettet vil omtale systemansvarlig virksomhed eksplicit. Der vil
ikke være tale om materielle ændringer, men i stedet en eksplicit anvendelse af begrebet
systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede skal således som den hidtidige bestemmelse italesætte,
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [138]
at ved løsning af transmissionsselskabets kerneopgave
–
at drive transmissionsvirksomhed
–
fortsat
indtænkes konkurrenceforholdene på tværs af gassektoren. Forskellen vil materielt blot bestå i, at
opgaven om at tænke på tværs af gassektoren udkrystalliseres som en systemansvarlig
opgavevaretagelse, der fortsat kan varetages i transmissionsselskabet. Der kan således ikke sluttes
modsætningsvist mellem tidligere varetagne opgaver og såkaldte nye opgaver i medfør af
ekspliciteringen og formaliseringen af begrebet systemansvarlig virksomhed i gassektoren.
Det foreslåede i § 12 a, stk. 1, nr. 2, om bedst mulig forsyningssikkerhed vil medføre, at
transmissionsselskaber kan fortsætte sin opgavevaretagelse vedrørende forsyningssikkerhed på
tværs af gassektoren. Se i den forbindelse bemærkninger til afsnit 2.2. om præcisering af
transmissionsselskabers ansvar for gasforsyningssikkerheden, jf. Folketingstidende 2019-20, A,
L17 som fremsat, side 5-7. Opgaver om forsyningssikkerhed vil forventes også at indbefatte
opgavepålæg for blandt andet transmissionsselskaber i medfør af § 23 a, i lov om
naturgasforsyning.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at såfremt transmissionsselskabers opgaveløsning vedrørende
forsyningssikkerhed indbefatter bidrag fra andre relevante infrastrukturselskaber (distribution og
lager), kan sådanne omkostninger for de relevante selskaber mere enkelt konteres som opgaver for
den systemansvarlige virksomhed. Herved vil der blive skabt mere gennemsigtighed.
Det følger af den foreslåede § 12 a,
stk. 2,
at den systemansvarlige virksomhed ud over det i stk. 1
nævnte kan tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for gas.
Det foreslåede indebærer, at transmissionsselskaber ud over hvad der følger af udførelsen af direkte
transmissionsrelaterede opgaver, vil kunne tage egne initiativer eller medvirke ved andre initiativer,
der sigter mod at fremme konkurrencen på gasmarkedet. Som eksempel på sådanne opgaver kan
nævnes den allerede foretagne udvikling af en gasbørs, undersøgelser og samarbejde med andre
transmissionsselskaber om mulighederne for grøn omstilling, herunder undersøgelse af spørgsmålet
om hvor meget ren brint, der teknisk og sikkert kan injiceres i den bestående infrastruktur, samt
undersøgelse af mulighederne for konvertering af metansystemer til brintsystemer.
Det foreslåede vil medføre, at transmissionsselskaber ved at sikre de bedst mulige betingelser for
konkurrence på markeder for gas, har en koordinerende rolle på tværs af gassektoren. Initiativer til
at skabe de bedst mulige betingelser for konkurrence kan navnlig ikke løftes af et enkelt selskab, ej
heller i kraft af opgaver om systemansvarlig virksomhed. Løsningen af denne opgave indbefatter i
praksis bidrag og input fra relevante infrastrukturselskaber som distributionsselskaber og
gaslagerselskaber
–
men eventuelt også andre relevante interessenter. Der vil være tale om en
balanceret tilgang til opgaven, hvorved transmissionsselskaber som systemansvarlig virksomhed
kan tage tilpas med initiativer til at fremme konkurrencen, men uden at monopolisere udviklingen i
gassektoren.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [139]
Det følger af den foreslåede § 12 a,
stk. 3,
at en systemansvarlige virksomhed ud over det i stk. 1 og
2 nævnte kan, hvis nødvendigt og rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende og
helhedsorienterede koordinering eller opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter §§
10 a, 15 a, stk. 1, 20, stk. 1, 35 a, stk. 2 og 36 a, stk. 1.
Det foreslåede vil kunne indebære, at opgaver der i dag hviler hos enkelte infrastrukturselskaber,
kan varetages enten helt eller delvist af den systemansvarlige virksomhed. Formålet er at sikre der
sker en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, drift og udvikling af gassystemet.
Det bemærkes dog, at det foreslåede ikke i sig selv vil medføre ændringer, men skal ses i
sammenhæng med den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 12 a,
stk. 4.
Det foreslåede vil således indbefatte hjemmel til, at den systemansvarlige virksomhed, af hensyn til
en sammenhængende og helhedsorienterede tilgang til gassystemet kan varetage opgaver helt eller
delvist på vegne af andre infrastrukturselskaber inden for gassystemet. Den systemansvarlige
virksomhed vil dog ikke af egen drift kunne overtage sådanne opgaver helt eller delvist, men det
kan kun ske efter konkret delegation efter den foreslåede bemyndigelse i § 12 a, stk. 4. Ved
vurderingen af, at en sådan opgavedelegation er nødvendig og rimelig, vil der blive lagt vægt på,
om snitfladerne og samarbejdet mellem infrastrukturselskaberne inden for gassystemet fungerer
hensigtsmæssigt i forhold til at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang til
gassystemet. Det foreslåede vil ikke erstatte infrastrukturselskabernes udgangspunkt om
egenforpligtelser over egen infrastruktur.
Det følger af den foreslåede § 12 a,
stk. 4,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om den systemansvarlige virksomheds forpligtelser efter stk. 1, 2 og 3, herunder om
forholdet til andre juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til
systemet.
Det foreslåede vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren får mulighed for at fastsætte
regler om den systemansvarlige virksomheds forpligtelser efter stk. 1, 2 og 3, herunder om disse
opgavers snitflader til andre infrastrukturselskaber i gassektoren.
Det foreslåede vil dermed indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren også får mulighed
for at fastsætte regler om opgaver som systemansvarlig virksomhed, der ikke lader sig beskrive i
dag. Herved vil det foreslåede kunne udnyttes til blandt andet at forpligte den systemansvarlige
virksomhed til helt eller delvist at varetage opgaver for andre infrastrukturselskaber inden for
gassystemet, hvis det vurderes, at den sammenhængende og helhedsorienterede tilgang til
gassystemet ikke iagttages på behørig vis. Forud for et sådan tiltag, der vurderes indgribende, vil
der mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og det relevante selskab og eventuelt ejer, ske
forudgående dialog, hvor udfordringerne skal forsøges overkommet. Klima-, energi- og
forsyningsministeren har dog i kraft af sit sektortilsyn et væsentlig indsigt og interesse i en
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0140.png
Udkast
side [140]
sammenhængende og helhedsorienteret tilgang til planlægning, drift og udvikling i gassektoren.
Herudover vil det foreslåede kunne udnyttes i fremtiden til at fastsætte regler, der dels hjemler
givne nye aktiviteter og deres organisering i medfør af gassektorens udvikling og omstilling.
Til nr. 49 [§ 13, stk. 1, 4. pkt., net til system]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at etablering af
nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående transmissionsnet kan kun foretages efter
forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis
ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen. Hvis et projekt har
regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. Tilladelsen kan
betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder
sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.
Det foreslås i
§ 13, stk. 1, 4. pkt.,
at ændre »nettet« til »transmissionssystemet«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system
anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil blive erstattet af betegnelsen
transmissionssystem i § 13, stk. 1, 4. pkt., i lov om naturgasforsyning. Ændringen vil ikke medføre
materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i
overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af
gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som system. Betegnelsen
transmissionssystem skal som den hidtidige betegnelse net forstås som en del af den overordnede
infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer, der søges om tilladelse til
efter § 13. Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten
af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at
ændre begrebsanvendelsen.
Til nr. 50 [§ 14 stk. 1, nr. 1 ændres]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at et
distributionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte forbrugere og anlæg til opgradering af biogas
til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionsnettet.
Det foreslås, at der i
§ 14, stk. 1, nr. 1,
i lov om naturgasforsyning, ændres »forbrugere og anlæg til
opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionsnettet« til
»opgradering af biogas, jf. § 35 a, stk. 1 (opgraderingsanlæg) og forbrugere«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0141.png
Udkast
side [141]
Baggrunden for det foreslåede er, at den tilsvarende bestemmelse for transmissionsselskaber i § 12,
stk. 1, nr. 1, er anderledes bygget op, men principielt ensartet. Formålet med det foreslåede er
således at ensrette så vidt muligt den lovtekniske opbygning af henholdsvis § 12, stk. 1, nr. 1 og §
14, stk. 1, nr. 1. Endvidere er formålet også at betone, at den gas der injiceres, skal leve op til de
nærværende betingelser for injicering af gas i gassystemet, men at reglerne om tilslutning af
opgraderet biogas (opgraderingsanlæg) allerede fremgår af den relevante materielle bestemmelse
om tilslutning af opgraderingsanlæg i § 35 a, stk. 1. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring vil medføre, at distributionsselskabers forpligtelser til at tilslutte såvel
forbrugere som infrastrukturtyper fremadrettet ensrettes så vidt muligt med den tilsvarende § 12,
stk. 1, nr. 1. Det foreslåede vil også medføre, at bestemmelsen forkortes, da der henvises til andre
materielle bestemmelse om tilslutning af opgraderingsanlæg. Det foreslåede vurderes ikke at
medføre materielle ændringer.
Til nr. 51 [§ 14, stk. 1, nr. 2, ændres]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at et
distributionsselskab skal sikre kvaliteten af den opgraderede biogas, der injiceres i
distributionsnettet i det område, hvor selskabet varetager distributionsvirksomhed.
Det foreslås, at der i
§ 14, stk. 1, nr. 2,
efter »sikre« indsættes »og måle«, og »opgraderede biogas«
ændres til »gas«, og »injiceres i« ændres til »leveres til og fra«.
Baggrunden for det foreslåede er, at den tilsvarende bestemmelse for transmissionsselskaber i § 12,
stk. 1, nr. 2, er anderledes bygget op, men principielt ensartet. Der foreslås en række justeringer af §
12, stk. 1, nr. 2, som og bør medtages i § 14, stk. 1, nr. 2. Infrastrukturselskabers egne forpligtelser
inden for og over egen infrastruktur foreslås generelt mere eksplicit omtalt i lov om
naturgasforsyning. Dette sker blandt andet af hensyn til den foreslåede formalisering af
systemansvarlig virksomhed, der netop indbefatter opgaver, der går på tværs af gassystemet og
grundlæggende skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang. Formålet med det
foreslåede er således at italesætte, at sikringen af kvaliteten indbefatter en række praktiske opgaver,
som navnlig omfatter en løbende overvågning af kvaliteten gennem målinger forskellige steder i
distributionssystemet, men særligt når distributionssystemet leverer gas til transmissionssystemet
(tilbageføring). Sådanne forpligtelser er principielt iboende for hvert enkelt infrastrukturselskab, da
en ansvarlig drift af infrastrukturen nødvendigvis indbefatter kontrol og viden om infrastrukturen.
Ud fra en værdispildsbetragtning er det dog også åbenbart, at dobbelt udstyr for måling af kvalitet
på hver side af et sammenkoblingspunkt mellem transmisisonssystemet og distributionssystemerne
er uhensigtsmæssigt. Det vil sige selvom princippet er principielt iboende for hvert
infrastrukturselskab, kan selskaberne hver i sær aftale nærmere opgavedelinger mellem sig, så
længe sektorens regler i øvrigt overholdes. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0142.png
Udkast
side [142]
Den foreslåede ændring vil medføre, at forpligtelsen til at sikre fremadrettet erstattes af en
forpligtelse til at måle og sikre. Det foreslåede vil også medføre, at forpligtelsens snævre nuværende
fokus på injiceret opgraderet biogas ændres til en generel infrastrukturforpligtelse over den gas, der
nu engang enten leveres til eller aftages fra distributionssystemet. Det foreslåede vurderes ikke at
medføre materielle ændringer, da en ansvarlig drift af infrastruktur indbefatter aktiv viden og
målinger af ovenstående forhold. Såfremt distributionsselskaberne hidtil har indgået i aftaleretlige
forhold med andre infrastrukturselskaber, som eksempelvis transmissionsselskaber, kan sådanne
aftaler fortsætte uhindret. Det ændrede vil ikke medføre behov for dobbelte målinger, eller
yderligere tekniske installationer end, hvad der er niveauet i dag.
Til nr. 52 [§ 14, stk. 1, indsættes nye numre]
Den følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at et
distributionsselskab skal 1) i fornødent omfang tilslutte forbrugere og anlæg til opgradering af
biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionsnettet, 2) sikre kvaliteten af den
opgraderede biogas, der injiceres i distributionsnettet i det område, hvor selskabet varetager
distributionsvirksomhed, 3) sikre at forbrugere oplyses om mulighed for naturgasbesparelser, give
den enkelte naturgasforbruger informationer om sit faktiske naturgasforbrug og faktiske aktuelle
priser mindst en gang årligt, kortlægge det samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet samt
offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed, og 4) sikre
realiseringen af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk.
2.
Det foreslås, at der i
§ 14, stk. 1,
indsættes et
nyt nr. 3,
hvorefter distributionsselskaber skal bistå
transmissionsselskaber vedrørende forsyningssikkerheden.
Baggrunden for det foreslåede er, at den tilsvarende bestemmelse for transmissionsselskaber i § 12,
indeholder og italesætter en række grundlæggende forpligtelser for infrastrukturselskaber.
Tilsvarende grundlæggende forpligtelser varetages allerede i dag af også distributionsselskaber
–
men fremgår blot ikke eksplicit af bestemmelsen om distributionsselskabers opgaver.
Infrastrukturselskabers egne forpligtelser inden for og over egen infrastruktur foreslås generelt mere
eksplicit omtalt i lov om naturgasforsyning. Dette sker blandt andet af hensyn til den foreslåede
formalisering af systemansvarlig virksomhed, der netop indbefatter opgaver, der går på tværs af
gassystemet og grundlæggende skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang.
Formålet med det foreslåede er således at fastholde de gode loyale samarbejdsmekanismer, der
findes i gassektoren i dag
–
men som til en vis grad hviler på implicit forståelse og frivillighed. For
en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Konkret er distributionsselskaber afhængige af transmissionsselskabets opgavevaretagelse af
forsyningssikkerheden på tværs af Danmark. Distributionsselskaber her dermed på grund af det
tekniske design af gassystemet ikke fuld kontrol over forsyningssikkerhedssituationen i egen
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0143.png
Udkast
side [143]
infrastruktur
–
da det tekniske design er udformet sådan, at gassen strømmer fra
transmissionssystemet til distributionssystemerne. Med andre ord kan et distributionsselskab ikke
umiddelbart frembringe gasmængder på egen hånd, uden udefrakommende gasforsyningskilder
leverer gas til landets transmissionssystem
–
og sidenhen distributionssystemerne. Sådan er
gassystemet designet som et transportsystem med langstrakte forsyningsled, der typisk rækker uden
for Danmarks grænser.
Det bemærkes i den forbindelse dog også, at de stadigt stigende mængder opgraderet biogas, der
teknisk og sikkert injiceres typisk decentralt i landets distributionssystemer, til en vis grænse
mindsker distributionsselskabernes afhængighed af forsyningssikkerhedsforhold uden for egen
infrastruktur (transmissionssystemet og om der leveres gas fra gasforsyningskilderne til Danmark).
De foreslåede ændringer vil medføre, at distributionsselskabers forpligtelser over for
transmissionsselskaber vedrørende forsyningssikkerhed fremgår eksplicit af lov om
naturgasforsyning. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer i forhold til
distributionsselskabernes bistand i forhold til forsyningssikkerhedsspørgsmål over for
transmissionsselskaber i dag. Ændringen vil præcisere, at distributionsselskaber skal bistå
transmissionsselskaber i det omfang, der er tale om spørgsmål om forsyningssikkerhed. Sådan
bistand omfatter i dag oplysning af forskellig karaktér, som er relevant i
forsyningssikkerhedssammenhænge, men drejer sig eksempelvis om aggregeret og områdebestemt
forbrugsdata, oplysninger om løbende injicerede mængder opgraderet biogas m.v. Ændringen vil
sikre sammenhæng på tværs af gassektoren med den tilsvarende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 3,
der gælder for transmissionsselskaber, og lovforslagets del om formalisering af systemansvarlig
virksomhed på tværs af gassystemet.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, indsættes
nyt nr. 4,
hvorefter distributionsselskaber skal
samarbejde med transmissionsselskaber, herunder andre infrastrukturselskaber, i Danmark med
henblik på effektiv udveksling af gas.
Baggrunden for det foreslåede er, at den tilsvarende bestemmelse for transmissionsselskaber i § 12,
indeholder og italesætter en række grundlæggende forpligtelser for infrastrukturselskaber.
Tilsvarende grundlæggende forpligtelser varetages allerede i dag af også distributionsselskaber
–
men fremgår blot ikke eksplicit af bestemmelsen om distributionsselskabers opgaver.
Infrastrukturselskabers egne forpligtelser inden for og over egen infrastruktur foreslås generelt mere
eksplicit omtalt i lov om naturgasforsyning. Dette sker blandt andet af hensyn til den foreslåede
formalisering af systemansvarlig virksomhed, der netop indbefatter opgaver, der går på tværs af
gassystemet og grundlæggende skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang.
Formålet med det foreslåede er således at fastholde de gode loyale samarbejdsmekanismer, der
findes i gassektoren i dag
–
men som til en vis grad hviler på implicit forståelse og frivillighed. For
en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0144.png
Udkast
side [144]
Konkret fordrer et effektivt og velfungerende gassystem, at der for så vidt muligt sker en
gnidningsfri og effektiv udveksling og transport af gas mellem infrastrukturtyperne.
Distributionsselskaber har en sådan fællesforpligtelse sammen med transmissionsselskaber i medfør
af § 11, stk. 1. Det bemærkes dog, at forpligtelsen til at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af
gas, ikke alene vedrører udvekslingen mellem transmissionssystemet og distributionssystemerne.
For så vidt anden infrastruktur er koblet på et distributionssystem, bør distributionsselskaber også
være forpligtet over for sådanne infrastrukturselskaber. Til eksempel kan der være tale om
tilkoblede bygasnet, tilsluttede opgraderingsanlæg for biogas
–
og måske andre former for
infrastrukturtyper i fremtiden.
De foreslåede ændringer vil medføre, at distributionsselskabers forpligtelser over for
transmissionsselskaber og andre infrastrukturselskaber om effektiv udveksling af gas fremgår
eksplicit af lov om naturgasforsyning. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer i forhold til
distributionsselskabernes samarbejde med transmissionsselskaber eller andre infrastrukturselskaber
i dag. Ændringen vil præcisere, at distributionsselskaber skal samarbejde med
transmissionsselskaber, herunder andre infrastrukturselskaber om en effektiv udveksling af gas.
Ændringen vil sikre sammenhæng på tværs af gassektoren med den tilsvarende bestemmelse i § 12,
stk. 1, nr. 4, der gælder for transmissionsselskaber over for andre transmissionsselskaber i Danmark
og i andre lande, samt med lovforslagets del om formalisering af systemansvarlig virksomhed på
tværs af gassystemet.
Transmissionsselskabers behov for at kunne forudsige fremtidigt behov for blandt andet mere
transportkapacitet hænger ofte nært sammen med det lokale gasforbrug i distributionssystemerne,
det vil sige i praksis et overblik over det danske gasmarked men også udlandet.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, indsættes
nyt nr. 5,
hvorefter distributionsselskaber skal udarbejde
planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, som offentliggøres,
indsendes til klima- energi- og forsyningsministerens til udtalelse og stilles til rådighed for
transmissionsselskaber i Danmark.
Baggrunden for det foreslåede er, at den tilsvarende bestemmelse for transmissionsselskaber i § 12,
indeholder og italesætter en række grundlæggende forpligtelser for infrastrukturselskaber.
Tilsvarende grundlæggende forpligtelser varetages allerede i dag af også distributionsselskaber
–
men fremgår blot ikke eksplicit af bestemmelsen om distributionsselskabers opgaver.
Infrastrukturselskabers egne forpligtelser inden for og over egen infrastruktur foreslås generelt mere
eksplicit omtalt i lov om naturgasforsyning. Dette sker blandt andet af hensyn til den foreslåede
formalisering af systemansvarlig virksomhed, der netop indbefatter opgaver, der går på tværs af
gassystemet og grundlæggende skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang.
Formålet med det foreslåede er således at fastholde de gode loyale samarbejdsmekanismer, der
findes i gassektoren i dag
–
men som til en vis grad hviler på implicit forståelse og frivillighed. For
en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [145]
Konkret fordrer et effektivt og velfungerende gassystem, at der for så vidt muligt i god tid er
mulighed for at langtidsplanlægge for i rette tid at imødegå behov for kapacitetstilpasninger. Der er
med andre ord brug for, at hvor der i et delement af gassystemet måtte synes at være et behov for
ændringer, fordi der eksempelvis er mangel på kapacitet, skal dette belyses og offentliggøres, da det
netop kan have refleksvirkninger og dermed nødvendiggøre følgetilpasninger andre steder i
gassystemet.
Af hensyn til at sikre de mest optimale løsninger på opståede udfordringer, foreslås også såkaldt
systemudvikling indeholdt i planerne. Systemudvikling skal forstås som den iboende forpligtelse
for et infrastrukturselskab til at tilrettelægge sin forretningsførelse over sin infrastruktur mest
hensigtsmæssigt. Forstået sådan, at alternative løsninger til fysisk infrastruktur også overvejes og
medregnes i infrastrukturselskabets muligheder i løsningskataloget.
Systemudvikling har dermed en nær relation til lovforslagets del om formalisering af
systemansvarlig virksomhed hos transmissionsselskabet. Forskellen består dog i, at hvor den
systemansvarlige virksomhed indbefatter opgaver på tværs af gassystemet, relaterer
systemudvikling sig her alene til distributionsselskabets muligheder inden for egen formåen
–
det
vil sige forhold relateret alene til sine egne lokale infrastrukturudfordringer. Det bemærkes i den
forbindelse, at der navnlig forventes at være behov for en stærk dialog ved valget mellem, eller en
kombination af mulige lokale systemudviklingsopgaver og tværgående systemansvarlig
virksomhedsopgaver.
Som det kan udledes af ovenstående, er det væsentligt at information om kommende lokale
løsninger, konkret opståede behov for infrastrukturændringer med videre offentliggøres. Det
foreslås, at en sådan oversigt offentliggøres i form af en plan.
Endvidere, af hensyn til klima-, energi- og forsyningsministerens generelle sektortilsyn, foreslås
også indsat en forpligtelse til at indsende denne plan til klima-, energi- og forsyningsministeren med
henblik på udtalelse. Det vil sige, når planen er sendt til klima-, energi- og forsyningsministeren er
det forventningen, at udtalelserne om indholdet af planen kan føre til, at distributionsselskabet i
enkelte tilfælde genovervejer sine idéer til konkrete løsninger, herunder drøfter planen yderligere
med transmissionsselskabet som led i dets systemansvarlige virksomhed
–
af hensyn til at opnå en
sammenhængende og helhedsorienteret tilgang til gassystemet. Det bemærkes i den forbindelse, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan have behov for at stille opklarende spørgsmål til
distributionsselskaberne om planen.
Endelig foreslås denne plan også stillet til rådighed for transmissionsselskabet som led i dets
systemansvarlige virksomhed, da det netop er en systemansvarlige virksomheds-opgave at forestå
den sammenhængende og helhedsorienterede planlægning og tilgang på tværs af gassystemet. Det
bemærkes i den forbindelse, at der mellem transmissionsselskabet som led i dets systemansvarlige
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [146]
virksomhed og distributionsselskaberne kan ske udveksling af nødvendige selskab til selskab-
oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskaber er forpligtede til at udarbejde
planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og stille dem til rådighed for
tranmissionsselskaber i Danmark. Det foreslåede vil medføre en ændring, da
distributionsselskaberne ikke før har offentliggjort sådanne planer. Distributionsselskaber overvåger
og planlægger dog allerede i dag for sådanne forhold i deres infrastruktur
–
det følger af almindelige
selskabsretlige betragtninger og praksis for virksomhedsdrift i form af blandt andet såkaldt asset
management. Derfor vurderes ændringen ikke at være af væsentlig betydning eller belastning for
distributionsselskaberne. Det bemærkes endvidere, at det foreslåede vil ikke medføre, at
oplysninger som måtte være forretningsfølsomme for distributionsselskaber skal offentliggøres.
Planen vil dog kræve en vis detaljeringsgrad i forhold til anvendeligheden for såvel offentligheden,
klima-, energi- og forsyningsministeren og transmissionsselskaber. Planen skal både understøtte
transmissionsselskabers planlægning for egen infrastruktur og transmissionsselskabets
opgavevaretagelse af systemansvarlig virksomhed, samt eventuelt sammenkoblede andre
infrastrukturselskaber. Planen skal samtidig lægges til grund for fastsættelse af den korrekte
omkostningsramme fremadrettet, som Forsyningstilsynet skal fastsætte, se også afsnit 3.2 ovenfor
samt bemærkningerne til § 37 a, stk. 4, nr. 2, under til nr. 90.
Det foreslås, at der i
§ 14, stk. 1,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer 6, at distributionsselskaber
skal sikre den sikkerhedsmæssige fysisk forsvarlige balance i selskabets distributionssystem.
Baggrunden for det foreslåede er, at det ønskes tydeliggjort, hvilke forpligtelser og dermed også
hvilke forpligtelser, der hviler på et infrastrukturselskab. Ifølge bemærkninger om
gasforsyningssikkerhed er infrastrukturselskaber ikke forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse
i infrastrukturen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (afsnit 2.2.1.).
Forpligtelsen til at sikre gassens tilstedeværelse, det vil sige den fysiske balance, påhviler
systembrugerne (markedsaktørerne). Alene i tilfælde hvor der tale om nødvendige indgreb,
eksempelvis af hensyn til sikkerhed eller lignende, kan infrastrukturselskaberne gribe ind med tiltag
til at opretholde balancen i deres infrastruktur. Formålet er således at tydeliggøre, at
distributionsselskaber alene i udgangspunktet har en forpligtelse til at gribe ind i balanceregimet,
hvis den sikkerhedsmæssige fysiske forsvarlige balance er i fare
–
eller der på anden vis er tale om
tilfælde, hvor forholdets særlige natur bevirker, at distributionsselskaber må handle her og nu.
Det bemærkes dog, at kravet om ejermæssig adskillelse mellem infrastruktur og handel med energi
ikke gælder for distributionsselskaber. Det er blandt andet en følge af, at distributionsselskaber på
en anden måde en transmissionsselskaber ikke har samme diversificerede muligheder for at skabe
incitament til markedsaktørernes balancering af systemet
–
da infrastrukturen typisk har ét
infødningspunkt fra transmissionssystemet. Alligevel betones væsentligheden i at have
velfungerende energimarkeder med en høj grad af likviditet, hvorfor den principielle forpligtelse
foreslås indføjet også for distributionsselskaber.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [147]
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den i dag-gældende implicitte forpligtelse for
distributionsselskaber til i nødtilfælde at gribe ind, formaliseres ved at skrive forpligtelsen ind
eksplicit i lov om naturgasforsynings bestemmelser om distributionsselskabers opgaver. Den
foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse af
gældende principper.
Det foreslås derfor også, at der i § 14, stk. 1, som
nyt nr. 7,
at distributionsselskaber gennem
metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, skal sikre, at der er økonomiske incitamenter
for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets system uden nødvendige indgreb efter nr.
6.
Baggrunden for det foreslåede er, at det ønskes tydeliggjort, hvilke forpligtelser og dermed også
hvilke forpligtelser, der ikke hviler på et infrastrukturselskab. Ifølge bemærkninger om
gasforsyningssikkerhed er infrastrukturselskaber ikke forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse
i infrastrukturen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (afsnit 2.2.1.).
Forpligtelsen til at sikre gassens tilstedeværelse, det vil sige den fysiske balance, påhviler
systembrugerne (markedsaktørerne). Alene i tilfælde hvor der tale om nødvendige indgreb,
eksempelvis af hensyn til sikkerhed eller lignende, kan infrastrukturselskaberne gribe ind med tiltag
til at opretholde balancen i deres infrastruktur. Formålet er således at tydeliggøre, at
distributionsselskaber alene i udgangspunktet har en forpligtelse til at gribe ind i balanceregimet,
hvis den sikkerhedsmæssige fysiske forsvarlige balance er i fare
–
eller der på anden vis er tale om
tilfælde, hvor forholdets særlige natur bevirker, at distributionsselskaber må handle her og nu.
Det bemærkes dog, at kravet om ejermæssig adskillelse mellem infrastruktur og handel med energi
ikke gælder for distributionsselskaber. Det er blandt andet en følge af, at distributionsselskaber på
en anden måde en transmissionsselskaber ikke har samme diversificerede muligheder for at skabe
incitament til markedsaktørernes balancering af systemet
–
da infrastrukturen typisk har ét
infødningspunkt fra transmissionssystemet. Alligevel betones væsentligheden i at have
velfungerende energimarkeder med en høj grad af likviditet, hvorfor den principielle forpligtelse
foreslås indføjet også for distributionsselskaber.
Den foreslåede ændring vil medføre, at distributionsselskabers gældende forpligtelser til at fastsætte
priser og betingelser for brug af dets infrastruktur efter den gældende § 20, i lov om
naturgasforsyning, vil fremgå eksplicit af § 14 om distributionsselskabers forpligtelser. Endvidere
vil kravet om metodeanmeldelse hos Forsyningstilsynet af sådanne priser og betingelser efter den
gældende § 36 a, i lov om naturgasforsyning, også fremgå eksplicit af § 14 om
distributionsselskabers forpligtelser. Den foreslåede ændring vil ikke ændre ved forpligtelserne for
fastsættelse af priser og betingelser for infrastrukturselskaber, der gælder allerede i dag, men
ændringen vil forfølge to hovedformål. Dels vil det foreslåede sikre en markedsorienteret retning
for netop de gældende forpligtelser og betingelser for så vidt angår distributionsselskabernes
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0148.png
Udkast
side [148]
eventuelle indgreb i balanceregimet. Dels vil det foreslåede for så vidt muligt systematisere og
ensrette forpligtelser mellem transmissionsselskaber (§ 12) og distributionsselskaber (§ 14).
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i kraft af bemyndigelsen i den gældende §
14, stk. 2, i lov om naturgasforsyning vil kunne fastsætte regler om gennemførelsen af
bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig også den foreslåede nye nr. 5. Bemyndigelsen i forhold til
det nye foreslåede nr. 5, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, indhold og hvordan planer for
det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling for distributionsselskaber skal
udarbejdes. Det vil sige om en sådan plan eller sådanne planers indhold, form og proces for
offentliggørelse, herunder indsendelse til klima-, energi- og forsyningsministeren og at stille den
eller dem til rådighed for transmissionsselskaber som led i blandt andet transmissionsselskabers
opgavevaretagelse som systemansvarlig virksomhed.
Til nr. 53 [§ 14, stk. 1, nr. 3, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 3, at et distributionsselskab skal sikre
forbrugerne oplyses om mulighed for naturgasbesparelser, giver den enkelte naturgasforbruger
informationer om sit faktiske naturgasforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt,
kortlægge det samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet samt offentliggøre data fra
kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed.
Det foreslås i
§ 14, stk. 3, nr. 3,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasbesparelse« til
»gasbesparelse«, »naturgasforbruger« til »gasforbruger« og »naturgasforbrug« til »gasforbrug«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelserne naturgasbesparelse, naturgasforbruge og
naturgasforbruger i § 14, stk. 1, nr. 3, ændres til gasbesparelse, gasforbruger og gasforbrug.
Ændringerne vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige
det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke
alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens
anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 54 [ny § 14 a]
Den følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at anlæg til
produktion og fremføring af naturgas som udgangspunkt ikke er omfattet af lov om
naturgasforsyning.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0149.png
Udkast
side [149]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i lov om varmeforsyning, at kollektive
varmeforsyningsanlæg tillige omfatter distributionsnet til fremføring af naturgas for så vidt angår
lovens kapitel 2 og 3 om henholdsvis varmeplanlægning, herunder projektgodkendelse, og
ekspropriationsadgang.
Det findes ikke efter gældende ret regler om behovsvurdering af gasdistributionsprojekter, som
måtte falde uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 14 a
er ny.
Det foreslås i § 14 a,
stk. 1, 1. pkt.,
at etablering af nye distributionssystemer og væsentlige
ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om
varmeforsyning, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Baggrunden for det foreslåede er, at der ifølge VE2-direktivets art. 20, stk. 1, er behov for at kunne
etablere og ændre gasdistributionsinfrastruktur til indpasning af vedvarende energi. Det forudses, at
der kan være gasdistributionsprojekter, som ikke vil være omfattet af lov om varmeforsyning.
Formålet er således, at indføre en behovsvurdering af eventuelle nye gasdistributionsprojekter, som
måtte falde uden for lov om varmeforsyning.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1,
2. pkt.,
at tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at
der er tilstrækkeligt behov for etableringen eller ændringen.
Baggrunden for det foreslåede er, at behovsvurderingen af gasinfrastruktur skal
myndighedsbehandles, sådan der til brug for særligt efterfølgende ekspropriation er en vurdering af,
at et givent projekt er i almenvellets interesse og nødvendigt. Formålet er således, at ansøgeren kan
dokumentere behovet gennem flere mulige begrundelser, som eksempelvis forsyningssikkerhed,
beredskabsmæssige hensyn, skabelse af et velfungerende konkurrencemarked eller indpasning af
vedvarende energi. Det bemærkes i den forbindelse, at selvom kravet i VE2-direktivet omhandler
udvidelse (etablering), kan der også være tale om behov for ændringer. Det vurderes i den
forbindelse, at en etablering eller udvidelse kan indeholde andre hensyn såsom netop
forsyningssikkerhed. Således kan et behov efter det forslåede således optræde som et
forsyningssikkerhedsspørgsmål, men samtidig understøtte indpasning af gas fra vedvarende
energikilder. Ansøger skal belyse forholdene ved fremsendelse af forretningsgrundlaget (business
case) til myndigheden. Myndighedsbehandlingen indebærer i den forbindelse mulighed for
opklaring og afklaring af forhold relateret til ansøgningen, herunder navnlig dokumentation og
beregninger for et anført behov.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [150]
Den foreslåede bestemmelse vil samlet set medføre, at ansøger i tråd med de gældende
bestemmelser om godkendelse af gasinfrastrukturprojekter i henholdsvis § 13 i l lov om
naturgasforsyning og § 4 i lov om Energinet, vil skulle dokumentere, at der vil være et tilstrækkeligt
behov for etableringen eller den væsentlige ændring, som dermed skal energifagligt
myndighedsbehandles.
Den foreslåede bestemmelses stk. 1, 1. og 2. pkt., vil dermed sammen med de eksisterende
bestemmelser om gasdistributionsinfrastruktur i lov om varmeforsyning sikre gennemførelsen af
forpligtelserne for gasdistributionsniveau af art. 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke vil erstatte eller ændre på de gældende regler om
gasdistribution i lov om varmeforsyning, men blot supplere bestemmelserne i de tilfælde, hvor
konkrete projekter måtte falde uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1,
3. pkt.,
at tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende
den nærmere etablering og drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning
og bortskaffelse af anlæg.
Baggrunden for det foreslåede er dels, at der i forbindelse med behandling af ansøgning, kan være
forhold, som myndigheden lægger særligt vægt på i forbindelse med eventuel tilladelse. Kan de
forhold ikke afklares forinden ansøgningen færdigbehandles, vil det være muligt at udstede en
betinget tilladelse. Endvidere følger det af fast praksis, at der kan stilles krav om sikkerhedsstillelse
for sløjfning og bortskaffelse af anlæg. Det bemærkes i den forbindelse, at sådanne betingelser
hidtil alene har været stillet for gasinfrastruktur på havet. Gasinfrastruktur der måtte blive sløjfet på
land, udgør ikke nogen umiddelbar miljørisiko, da der blot er tale om typisk stålrør.
Det foreslås i § 14 a, stk.
2,
at hvis en ansøgning efter stk. 1 omfatter, påvirker, indebærer eller på
anden måde berører forhold omfattet af nærværende § 13 eller § 4 i lov om Energinet, skal dette
fremgå af ansøgningen.
Det følger af den foreslåede § 14 a, stk. 2, at etablering eller ændring af distributionssystemer som
omfattet af stk. 1, kan medføre behov for tilpasninger, eller på anden vis involvere anden
gasinfrastruktur som eksempelvis transmissionssystemet. Det betyder, at ansøgere i ansøgningen
om etablering af nye distributionssystemer eller væsentlige ændringer i bestående
distributionssystemer, der falder uden for lov om varmeforsyning, vil skulle kunne redegøre for
sammenhængen med andre nært beslægtede infrastrukturprojekter for så vidt angår Energinets
transmissionsprojekter efter § 4 i lov om Energinet og/eller andre transmissionsselskabers
transmissionsprojekter efter § 13 i lov om naturgasforsyning. Det er dermed væsentligt for klima-,
energi- og forsyningsministerens behandling af ansøgninger efter den foreslåede stk. 1, at
følgevirkninger for det danske gassystem også belyses i forbindelse med ansøgningen, sådan der
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0151.png
Udkast
side [151]
kan iagttages en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning af for den danske
gasinfrastruktur.
Det foreslås i § 14 a, stk.
3,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om regler
om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
Bemyndigelsen kan blive udnyttet til at klarlægge afgrænsningerne af den relevante
distributionsinfrastruktur efter den foreslåede § 14 a, stk. 1, over for distributionsinfrastruktur
omfattet af lov om varmeforsynings regler.
Herudover påtænkes bemyndigelsen udnyttet til at fastsætte regler om forholdet mellem det
foreslåede krav i § 14 a, stk. 2, om følgepåvirkninger af det danske gassystem, og de generelle krav
til en sammenhængende og helholdsorienteret planlægning af Energinets opgavevaretagelse på
gasområdet, jf. lov om Energinet § 2, stk. 1 og 2, og transmissionsselskabers opgave som
systemansvarlig virksomhed.
Til nr. 55 [§ 15, stk. 1, nr. 2]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at et
lagerselskab skal forsyne brugerne af lageret med de nødvendige oplysninger om måling af
naturgas, der tilføres og udtrækkes af lageret.
Det foreslås i
§ 15, stk. 1, nr. 2,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »forsyne brugerne af lageret
med« til »oplyse relevante systembrugere og sammenkoblede selskaber om«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugere af lageret er definitorisk en delmængde af
systembrugerne inden for gassystemet, der konkret køber og anvender kapaciteten hos
lagerselskabet. Systembrugerbegrebet fremgår af lovens § 6, nr. 23, og finder anvendelse inden for
gassystemet, jf. lovens § 6, nr. 22. Dermed er formålet, at anvende allerede kendte begreber, og
systematisere lovens for så vidt muligt. Om systematisering af lov om naturgasforsyning henvises
generelt til afsnit 3.1.1. og 3.6. i de almindelige bemærkninger. Herudover er formålet med det
foreslåede også, at italesætte den oplysningsforpligtelse som er iboende for et infrastrukturselskab,
der er sammenkoblet med andre infrastrukturselskaber. Selvom gaslagrene i Danmark er koblet til
transmissionssystemet, bemærkes det at i en omstilling af gassystemet, vil det ikke nødvendigvis
udelukkende forholde sig sådan. Derfor er formålet også at eksplicitere iboende forpligtelser for
gaslager som infrastrukturselskab som for andre infrastrukturselskaber.
Det foreslåede vil medføre, at formuleringen om at forsyne brugerne af lageret erstattes af oplyse
relevante systembrugere og sammenkobledes selskaber. Det foreslåede vil ikke medføre materielle
ændringer for lagerselskabets forpligtelser over for dets brugere eller sammenkoblede
infrastrukturselskaber. Ændringen har alene til formål at tilpasse og ensrette
oplysningsforpligtelserne for de relevante infrastrukturselskaber inden for gassystemet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0152.png
Udkast
side [152]
Til nr. 56 [§ 15 a, stk.1, 1. pkt.]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at
selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt Energinet og denne virksomheds helejede
datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet, skal foretage nødvendig planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre naturgasforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
Det foreslås i
§ 15 a, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »naturgasforsyningsvirksomhed« til »gasvirksomhed«
og »naturgasforsyningen« til »gasforsyningen«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasforsyningsvirksomhed og
naturgasforsyningen i § 15 a, stk. 1, 1. pkt., ændres til gasvirksomhed og gasforsyningen.
Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige det
fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er
fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.
Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende
energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde. Se
de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 57 [§ 15 a, stk. 1, 2. pkt., tilstødende naturgasforsyningssystem]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at et tilstødende naturgasforsyningssystem
tilsvarende skal foretage sådan planlægning og træffe sådanne foranstaltninger.
Det foreslås i
§ 15 a, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre »et tilstødende naturgasforsyningssystem« til
»opstrømsrørledningsnet, opstrømsanlæg og bygasnet«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen tilstødende naturgasforsyningssystem i § 15 a,
stk. 1, 2. pkt., ændres til opstrømsrørledningsnet, opstrømsanlæg og bygasnet. Ændringen vil ikke
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0153.png
Udkast
side [153]
medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Ændringen vil dermed alene sikre,
at der vil være tale om konsekvent og ensartet lovteknisk sprogbrug.
Til nr. 58 [§ 15 b, stk. 1, ændring af naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 b, stk. 1, at selskaber, der er bevillingspligtige efter
§ 10, samt Energinet og dennes helejede datterselskaber, der varetager
naturgasforsyningsvirksomhed i henhold til § 2, stk. 2, og 3, i lov om Energinet, skal opretholde et
it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af
kritiske it-systemer, der er af væsentlig betydning for naturgasforsyningen.
Det foreslås i
§ 15 b, stk. 1,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasforsyningsvirksomhed«
til »gasvirksomhed«, og »naturgasforsyningen« til »gasforsyningen«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasforsyningsvirksomhed og
naturgasforsyningen i § 15 b, stk. 1, erstattes af gasvirksomhed og gasforsyningen. Ændringen vil
ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige det fremadrettet
vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil
naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet. Herunder
vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det
danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde. Se de
almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 59 [§ 15 b, stk. 4, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 b, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at
informationer, herunder vurderinger, planer og data, vedrørende sikkerhedsforhold for
forsyningskritiske it-systemer i virksomheder, som er omfattet af stk. 1, er fortrolige, hvis
oplysningerne er væsentlige af hensyn til driften af virksomheden eller naturgassystemet.
Det foreslås i
§ 15 b, stk. 4,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgassystem« til »systemet«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0154.png
Udkast
side [154]
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgassystem i § 15 b, stk. 4, ændres til
systemet. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det
vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde
ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Endelig vil det foreslåede anvende kendte begreber, som
system jf. lovens § 6, nr. 22 Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde. Se
de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 60 [overskriften før § 18 nyaffattes]
Det følger af den gældende overskrift før § 18, i lov om naturgasforsyning, at de følgende
bestemmelser (§§18-23) omhandler adgang til systemet.
Det foreslås, at
overskriften
før § 18 ændres til »tredjepartsadgang«.
Baggrunden for det foreslåede er, at overskriften ikke er retvisende. De gældende bestemmelser i §§
18-23 handler hovedsageligt om adgang til systemet, men også om adgang til
opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg, som ikke er en del af systemet. For nærmere beskrivelse
af baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.
Adgang til monopolinfrastruktur for andre aktører end monopolinfrastrukturselskaberne selv
betegnes i praksis som tredjepartsadgang uanset til hvilken type infrastruktur adgangen gives til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften før § 18 ændres til tredjepartsadgang.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil blive mere retvisende i forhold til de
følgende bestemmelser indhold.
Til nr. 61 [§ 18, stk. 1]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at enhver har ret
til mod betaling at benytte transmissionsnet, distributionsnet og LNG-faciliteter, samt, hvis det er
teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre
hjælpefunktioner (systemet), jf. dog stk. 3.
Det foreslås i
§ 18, stk. 1,
at ændre »benytte« til »at få adgang til«, og »transmissionsnet,
distributionsnet og LNG-faciliteter, samt,« ændres til »systemet, og«, samt det foreslås endeligt at
»(systemet)« udgår.
Baggrunden for det foreslåede er overordnet set et ønske om forenkling af bestemmelsen, herunder
ønsket om en systematisering af begreberne net og system. Begreberne net og system anvendes
generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige
installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring
mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0155.png
Udkast
side [155]
net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det bemærkes at § 18, stk. 1, i lov om naturgasforsyning ikke omtaler benyttelse af lager
–
det vil
sige retten for systembrugerne til adgang til lageret. Adgangsbetingelserne til lagerfaciliteter,
linepack og andre hjælpefunktioner er behandlet i § 20 a, og udbydes af det relevante selskab ved
forhandlet adgang. Det bemærkes dog, at selvom der er forskel i adgangsregimerne mellem
transmission, distribution og LNG (reguleret adgang) og lager, linepack og hjælpefunktioner
(forhandlet adgang), omhandler § 18 netop ikke adgangsregimet, men alene retten for
systembrugerne til principielt at få lige adgang. Der er derfor tale om en lovteknisk fejl, at § 18, stk.
1, der retter sig mod systembrugerne, ikke eksplicit omtaler tredjepartsadgang til lager. Det
foreslåede har derfor også til formål at sikre gennemsigtighed for brugere af systemet ved at ændre
på den konstaterede lovtekniske fejl. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til
afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.
De foreslåede ændringer vil medføre, at formuleringen benytte erstattes af formuleringen om at få
adgang til. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil medføre, at begrebet adgang
anvendes i stedet for benytte, sådan der vil være bedre overensstemmelse mellem terminologien i
lov om naturgasforsyning og EU-retten.
De foreslåede ændringer vil herudover medføre, at den eksplicitte omtale af transmissionsnet,
distributionsnet og LNG-facilitet ændres til systemet. Ændringen vil medføre dels en forenkling af
begrebsanvendelsen, da det eksisterende systembegreb vil blive anvendt, men vil også dels
præcisere, at enhver har ret til at anvende også lagerfunktion, forudsat der ikke er tale om tilfælde,
hvor lagerselskabet er berettiget til at nægte adgangen, og forudsat de potentielle relevante
systembrugere overholder de gældende betingelser og vilkår i øvrigt for en sådan adgang.
De foreslåede ændringer vil endelig medføre, at den forklarende parentes med (systemet) udgår.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil forenkle bestemmelsen, dels da
systembegrebet foreslås anvendt direkte i ordlyden, og dels da den forklarende parentes vil være
overflødig.
Til nr. 62 [§ 18, stk. 2, 1. pkt.]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at anmodning
om benyttelse af systemet rettes til det transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis
net, lager eller LNG-facilitet ønskes benyttet. Selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag
af objektive, gennemsigte og ikkediskriminerende kriterier.
Det foreslås i
§ 18, stk. 2, 1. pkt.,
at ændre »benyttelse af systemet« til »adgang efter stk. 1«, og
»transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet« til
»relevante selskab inden for systemet«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0156.png
Udkast
side [156]
Baggrunden for det foreslåede er, at tredjepartsadgangen for systembrugerne er fastsat i § 18, stk. 1
og angår de relevante dele af gasinfrastrukturen, defineret som system, jf. lovens § 6, nr. 22. Det
foreslåede har til formål at forenkle begrebsanvendelsen i loven med kendte begreber. For en
nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at formuleringen benyttelse af systemet ændres til adgang efter
stk. 1, samt den eksplicitte benævnelse af de fire infrastrukturtyper omfattet af systembegrebet i
lovens § 6, nr. 22, erstattes af formuleringen om relevante selskaber inden for systemet. Ændringen
vil medføre at bestemmelsen forenkles ved at det foreslås at anvende eksisterende begreber som
system, der allerede er gældende, men vil ellers ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 63 [§ 18, stk. 2, 2. pkt., indsæt henvisning]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at
selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og
ikkediskriminerende kriterier.
Det foreslås i
§ 18, stk. 2, 2. pkt.,
efter »kriterier« indsat »jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a«.
Baggrunden for det foreslåede er, at §§ 20, 20 a, 23 og 36 a indeholder materielle bestemmelser om,
hvordan adgangen gives (priser og betingelser), herunder krav om godkendelse af metoderne herom
af Forsyningstilsynet.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 18, stk. 2, 2. pkt. fremadrettet fremgår krydshenvisning til de
relevante materielle bestemmelser andre steder i loven. Det foreslåede vil ikke medføre materielle
ændringer.
Til nr. 64 [§ 20, stk. 3, 2. pkt., naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at ved transport
af naturgas gennem flere distributionsnet med henblik på forsyning af en forbruger, betales alene
for transport svarende til tarifferne for transport i det distributionsnet, som forbrugeren er tilsluttet.
Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distributionsselskaber, hvis
distributionsnet naturgassen transporteres igennem.
Det foreslås i
§ 20, stk. 3,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgassen« til »gassen«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0157.png
Udkast
side [157]
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgas i § 20, stk. 3, 2. pkt. ændres til gas.
Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige det
fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er
fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.
Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende
energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde. Se
de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1
Til nr. 65 [§ 22, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, i lov om naturgasforsyning, at hvis et
naturgasselskab får eller forventer at få alvorlige økonomiske og finansielle problemer på grund af
sine mindsteaftageforpligtelser (take or pay-forpligtelser) i henhold til en eller flere kontrakter om
køb af naturgas, kan det ansøge om en midlertidig undtagelse fra reglerne om adgang til systemet i
§ 18. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Det foreslås i
§ 22,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasselskab« til »gasselskab«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasgasselskab i § 22 ændres til
gasselskab. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det
vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde
ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens
anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 66 [Kapitel 4 ophæves, forsyningspligtig virksomhed]
Kapitel 4 (§§ 24, 26 og 27) i lov om naturgasforsyning, handler om »forsyningspligtig virksomhed«
og indeholder de nærmere regler for, hvorledes forsyningspligtig virksomhed skal udøves.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 24, at forsyningspligtig virksomhed kun kan udøves
efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28. Bevilling meddeles af
klima-, energi- og forsyningsministeren og kan gives til forsyning af forbrugere i et nærmere
afgrænset område.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, at et forsyningspligtigt selskab i bevillingsområdet
har forsyningspligten over for forbrugerne i områder udlagt til naturgasforsyning. Et
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [158]
forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbrugere, som
ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis
leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt. Et forsyningspligtigt
selskab, der leverer gas til en forbruger, skal oplyse forbrugeren om, fra hvilket selskab, denne
modtager sine naturgasleverancer og unde hvilke betingelser, samt oplyse forbrugerne om, at denne
har ret til at opsige og genindtræde i leveringen fra det forsyningspligtige selskab inden for rimelige
frister og til priser fastsat i overensstemmelse med §§ 37 og 37 b.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, at bevilling til forsyningspligtig virksomhed tildeles
efter afholdelse af udbud til den, der tilbyder at levere naturgas i bevillingsperioden til forbrugere i
bevillingsområdet til den laveste pris. Udbuddet afholdes af klima-, energi- og
forsyningsministeren, som også fastsætter udbudsvilkår, herunder den udbudte bevillings løbetid.
Modtages ingen bud, eller findes det eller de indkomne bud at være urimelige i forhold til markedet
generelt, afholder klima-, energi- og forsyningsministeren et nyt udbud.
En naturgasleverandør, hvis eksisterende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber efter
gennemførelse af et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette de berørte forbrugere om,
at bevillingen udløber. Såfremt naturgasleverandøren vælger fortsat at opretholde et kundeforhold
til sine hidtidige forsyningspligtkunder ved bevillingens udløb, skal leverandøren i sin underretning
tilbyde forbrugeren fortsat levering af et naturgasprodukt (tilbagefaldsproduktet, red.), samtidig
med at forbrugeren oplyses om muligheden for at vælge et andet naturgasprodukt eller en anden
leverandør. Der skal være tale om et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris
ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt. Produktet skal tilbydes frem til
tidspunktet for udløbet af den efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog maksimalt i 3 år.
Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet
fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige
bevillings udløb.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene til det nævnte naturgasprodukt overholdes.
Det foreslås, at
kapitel 4
i lov om naturgasforsyning ophæves.
Den foreslåede ophævelse af kapitel 4 vil medføre, at der ikke længere vil være forsyningspligtig
virksomhed på det danske detailmarked for gas.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 7 c i lov om naturgasforsyning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås at indføre en leveringspligt for gasleverandører på det
danske detailmarked for gas, som vil skulle erstatte den nuværende forsyningspligt.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den
foreslåede ophævelse af kapitel 4 i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 66, vil derfor
først skulle finde anvendelse fra den 1. april 2023, jf. lovforslagets § 8 om ikrafttrædelse.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0159.png
Udkast
side [159]
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, som nærmere
redegør for forsyningspligten på det det danske detailmarked for gas og formålet med at ophæve
forsyningspligten og erstatte den med en leveringspligt for alle gasleverandører på detailmarkedet.
Til nr. 67 [§ 27, stk. 4, nyt pkt. om betaling for myndighedsbetaling]
§ 27, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, fastsætter, at det i underretningen tilbudte naturgasprodukt
skal være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på
det hidtidige forsyningspligtprodukt. Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den
efterfølgende forsyningspligtbevillig, dog maksimalt 3 år. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et
andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i
underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.
Der er efter de gældende regler ikke mulighed for at medregne omkostninger til betaling for
myndighedernes tilsyn med tilbagefaldsproduktet, som gælder ifølge lov nr. 1399 af 5. december
2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om
varmeforsyning (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med
Energinet).
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 27,
stk. 4, 2. pkt.,
at prisen for produktet dog kan
tillægges naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til Energistyrelsen som
fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, betalinger til Forsyningstilsynet
for tilsyn efter stk. 5 og til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a for eventuelt udspecificerede
betalinger for myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen.
Ankenævnet på Energiområdet er et privat klagenævn, der har sekretariat i Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen. Ankenævnet er oprettet af energibranchen og godkendt i medfør af kapitel 2 i
lov om forbrugerklager.
Bestemmelsen har til formål at give hjemmel til at medregne omkostninger til betalinger for
myndighedsbehandling i prisen for tilbagefaldsproduktet. Den foreslåede bestemmelse vil således
medføre, at det vil være muligt for naturgasleverandører at medregne omkostninger til betalinger for
myndighedsbehandling i prisen for tilbagefaldsproduktet. Det er hensigten, at prissætningen ikke
må overstige de reelle omkostninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 68 [§ 28 c, stk. 4, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 28 c, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om
fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den
markedsmæssige prise efter stk. 2, for de aftaler, som naturgasdistributionsselskaberne indgår for at
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0160.png
Udkast
side [160]
opfylde forpligtelsen til at realisere dokumentbare energibesparelser efter § 14, stk. 1, nr. 4, og for
at opfylde regler udstedt i medfør af § 14, stk. 2.
Det foreslås i
§ 28 c, stk. 4,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasdistributionsselskaber«
til »distributionsselskaber«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasdistributionsselskaber ændres til
distributionsselskaber i § 28 c, stk. 4. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en
terminologisk ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens
terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der
teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er
en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det
foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 69 [§ 29, stk. 1 og 2, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af inddragelse af
bevillinger efter § 33 kan udpege naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter,
indtil en ny bevilling meddeles.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af, at en bevillingshaver
ikke ønsker at bevare sin bevilling, men samtidig ønsker at fastholde ejerskabet af anlæggene, kan
udpege naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter.
Det foreslås i
§ 29, stk. 1,
og i
stk. 2,
i lov om naturgasforsyning at ændre »naturgasselskaber« til
»gasselskaber«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i §
29, stk. 1 og 2. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.
Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0161.png
Udkast
side [161]
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 70 [§ 29, stk. 3, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasselskaber, der udpeges efter stk. 1 og 2, kan indregne eventuelle driftstab, som følger af
varetagelse af de pågældende bevillingspligtige aktiviteter, i priserne, jf. § 37, stk. 1.
Det foreslås i
§ 29, stk. 3,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »Naturgasselskaber« til
»Gasselskaber«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i §
29, stk. 3. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det
vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde
ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens
anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 71 [§ 30, stk. 1, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den
virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2
og 3, i lov om Energinet udøver i medfør af lov om naturgasforsyning og regler udstedt i medfør af
loven.
Det foreslås i
§ 30, stk. 1,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »lov om naturgasforsyning« til »lov
om gasforsyning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0162.png
Udkast
side [162]
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen lov om naturgasforsyning ændres til lov om
gasforsyning. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.
Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 72 [§ 34, stk. 1, 1. pkt. net til system]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at et
dostributionsnet, som ejes af en bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer
sådanne net (distributionsandele), kan udelukkende afstås til staten.
Det foreslås i
§ 34, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »net« til »systemer«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system
anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil blive erstattet af betegnelsen system i §
34, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer,
men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med
definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen
(transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som system. Betegnelsen system skal som
den hidtidige betegnelse net forstås som distributionsinfrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske
nødvendige installationer. Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den
ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved
terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.
Til nr. 73 [§ 34, stk. 3, stk. 5, 2. pkt. og stk. 6 ophæves]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at et
distributionsnet, som ejes af en bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer
sådanne net (distributionsandele), kan udelukkende afstås til staten.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at stk. 1 og 2
ikke finder anvendelse på indtræden eller udtræden af en interessent i et fælleskommunalt regionalt
distributionsselskab.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0163.png
Udkast
side [163]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 5, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at en
selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejer opnår bestemmende indflydelse i et
selskab, der består efter omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende ejer
på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmende indflydelse i et selskab, som indgik i
omstruktureringen, og som den 19. april 2006 direkte eller indirekte besad distributionsandele.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, at udnyttelse af
forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke
omfattet af stk. 1 og 2.
Det foreslås, at
§ 34, stk. 3, stk. 2, 2. pkt.
og
stk. 6
ophæves.
Baggrunden er, at den danske gassektor nu er samlet hos staten som følge af implementering af
stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution, er
bestemmelserne om overdragelse af de hidtidige kommunale gasdistributionsselskaber ikke aktuelle
længere. Derfor er formålet med det foreslåede, at ophæve overflødige bestemmelser. For en
uddybning af formål og baggrund henvises til afsnit 3.1.6. i de almindelige bemærkninger.
Det bemærkes om § 34 generelt angår sikring af statens ret til ejerskab over
gasdistributionsinfrastrukturen, der følger af Reformopfølgningsaftalen, 2000 (aftale mellem den
daværende S-R-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum
Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), hvor gasdistributionsinfrastrukturen skal forblive i
offentligt eje, som senest genbekræftet i stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig
organisering af gasdistribution, er bestemmelserne om overdragelse af de hidtidige kommunale
gasdistributionsselskaber.
Det foreslåede vil medføre, at de ikkerelevante bestemmelser om ophørte kommunale aktiviteter
ikke længere vil fremgå af loven.
Til nr. 74 [§ 35 ophæves]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at en kommune i
forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i
naturgasselskaber, der er eller i perioden efter den 11. april 2007 har været omfattet af § 2, eller
selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007 har ejet andele i
sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og
nettoprovenuet ved uddeling eller afståelsen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte
har ejerandele i de selskaber, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet
vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0164.png
Udkast
side [164]
selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog
betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1.
Det fremgår af den gældende bestemmeles i § 35 stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at opgørelsen
efter stk. 1 skal indsendes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af tilsynet. Opgørelsen skal
omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen).
Opgørelsen skal endvidere omfatte dokumentation for størrelsen af kommunens indskudskapital i
selskabet eller selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen samt dokumentation
for rådighedsdatoen. Kommunen skal endvidere godtgøre, at selskabet eller selskaberne ikke er
omfattet af stk. 11.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at ved
afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses
afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet beregnes på baggrund af et
vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes.
Kan Forsyningstilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte
eller indirekte andel af indskudskapitalen i selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved
uddelingen eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1 og 4.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, 2tk. 6, i lov om naturgasforsyning, at
Forsyningstilsynet giver senest den 1. maj hvert år Social- og Indenrigsministeriet 3) meddelelse om
størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller
afståelsen samt rådighedsdatoen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, at Social- og
Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med forrentning som nævnt i stk. 8.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 8, i lov om naturgasforsyning, at Social- og
Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får
rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og indtil det år, hvor reduktionen af
statstilskuddet til kommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet
den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den
1. januar for det eller de år, for hvilke forrentningen skal beregnes.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 9, i lov om naturgasforsyning, at en
kommune må ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren bevare ejerskabet til
aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2 eller § 5, stk. 3, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber
omfattet af stk. 1 eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om, at midler anvendt til
sådanne aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter stk. 1. Hvis der måtte være påbegyndt
aktiviteter, som klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan give tilladelse til, skal
kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre snarest muligt. Hvis det selskab, hvori aktiviteten
udøves, ikke ønsker at ophøre med aktiviteten, skal kommunen snarest muligt bringe ejerskabet af
selskabet til ophør. Et eventuelt tab forårsaget af den pågældende aktivitet betragtes som en
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0165.png
Udkast
side [165]
uddeling efter stk. 1 med rådighedsdato fra den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er påbegyndt.
Kommunen fremsender dokumentation til Forsyningstilsynet for aktiviteternes økonomiske
virkning for kommunen. Dokumentationen skal være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der
måtte være lidt et tab.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 10, i lov om naturgasforsyning, at ved
indsendelse af opgørelse efter stk. 3 kan en kommune ved afståelse af ejerandele i virksomheder
omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2. pkt., har ført eller samtidig fører til
reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 6-8.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 11, i lov om naturgasforsyning, at stk. 1-10
finder ikke anvendelse, når der ikke er eller har været udøvet distributionsvirksomhed i selskabet
eller selskaberne omfattet af stk. 1 og selskabet eller selskaberne er omfattet af § 37 i lov om
elforsyning, § 23 i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 12, i lov om naturgasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation, jf. stk. 3, herunder
om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.
Det foreslås at
§ 35
ophæves.
Baggrunden er, at den danske gassektor nu er samlet hos staten som følge af implementering af
stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution, er
bestemmelserne om overdragelse af de hidtidige kommunale gasdistributionsselskaber ikke aktuelle
længere. Derfor er formålet med det foreslåede, at ophæve overflødige bestemmelser. For en
uddybning af formål og baggrund henvises til afsnit 3.1.6. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil medføre, at de ikkerelevante bestemmelser om ophørte kommunale aktiviteter
ikke længere vil fremgå af loven.
Til nr. 75 [overskriften til kapitel 6 a, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende overskrift til kapitel 6 a, i lov om naturgasforsyning, at kapitlet
omhandler levering af opgraderet biogas til naturgassystemet.
Det foreslås at
overskriften
til kapitel 6 a affattes således »levering af opgraderet biogas til systemet
og renset biogas til bygasnet«.
Baggrunden for det foreslåede er, at kapitel 6 a indeholder enkelte bestemmelser om forhold
vedrørende bygasnet, der falder uden for betegnelsen systemet, jf. lovens § 6, nr. 22. For en
nærmere beskrivelse af bagrund og formål henvises til afsnit 3.5.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af overskriften, vil ikke medføre materielle ændringer, da kapitel 6 a fortsat
indeholder bestemmelser om levering af opgraderet biogas til systemet og bestemmelser om
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0166.png
Udkast
side [166]
levering af renset biogas til bygasnettet. Ændringen vil dog mere lovteknisk korrekt angive kapitel 6
a’s indhold i overskriftsform.
Til nr. 76 [§ 35 a, stk. 1, naturgaskvalitet til andet kvalitetsbegreb og naturgasforsyningsnet]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at i områder,
som er forsynet fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber efter
anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til
naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til naturgasforsyningsnettet.
Det foreslås i
§ 35 a, stk. 1,
at ændre »naturgaskvalitet« til »behørig kvalitet«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgaskvalitet ændres til gas med behørig
kvalitet i § 35 a, stk. 1. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk
ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 77 [§ 35 a, stk. 2, 3. pkt., net til system]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om naturgasforsyning, at
afgørelsen om etablering af tilslutning af et opgraderingsanlæg til naturgasforsyningsnettet,
herunder om tilslutningspunktet og om fordeling af omkostninger, træffes af det selskab, til hvis net
det er blevet besluttet at opgraderingsanlægget tilsluttes.
Det foreslås i
§ 35 a, stk. 2, 3. pkt.,
at ændre »net« til »system«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system
anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Betegnelsen net anvendes i § 35 a, stk. 2, 3. pkt. som enten
distributionsnet eller transmissionsnet
–
og dermed som betegnelsen for et delelementer af den
samlede gasinfrastruktur. Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring
mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet
net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0167.png
Udkast
side [167]
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil blive erstattet af betegnelsen system i §
35 a, stk. 2, 3. pkt. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne
system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i
lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG)
er udsondret som system. Betegnelsen system skal som den hidtidige betegnelse net forstås som den
forhold vedrørende tilslutning til distributionssystemer eller transmissionssystemet. Sondringen
mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen
på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre
begrebsanvendelsen.
Til nr. 78 [§ 35 a, stk. 4, 2. pkt., net til system]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at
øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af
distributionsselskabet, hvis omkostninger vedrører distributionsnettet, eller af
transmissionsselskabet, hvis omkostninger vedrører transmissionsnettet.
Det foreslås i
§ 35 a, stk. 4, 2. pkt.,
at ændre »netforstærkning og netudbygning« til »etablering og
ændringer«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system
anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Betegnelsen net anvendes i § 35 a, stk. 4, 2. pkt. som
etablering og ændring, da eksisterende gasinfrastruktur ikke forstærkes ved eksempelvis at
nedlægge kraftigere rør. I givet fald der er behov for kraftigere rør ved allerede nedlagte
rørstrækninger, er der tale om typisk sløjfning og genetablering. Dermed angiver brugen af
forstærkningsbegrebet ikke noget retvisende indhold. Formålet med det foreslåede er således at
opnå en terminologisk
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen netforstærkning og netudbygning vil blive
erstattet af betegnelsen etablering og ændring i § 35 a, stk. 4, 3. pkt. Ændringen vil ikke medføre
materielle ændringer, men sikre at terminologi som allerede anvendes i loven, fortsat finder
anvendelse uden brug af andre begreber.
Til nr. 79 [§ 35 a, stk. 5, nr. 3, net til system]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 5, nr. 3, at distributions- og
transmissionsselskaber har pligt til at give enhver, der anmoder om tilslutning af et
opgraderingsanlæg, alle nødvendige oplysninger, herunder en rimelig og vejledende tidsplan for
nettilslutningen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0168.png
Udkast
side [168]
Det foreslås i
§ 35 a, stk. 5, nr. 3,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »nettilslutningen« til
»tilslutningen«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen nettillslutning ikke systematisk sondrer mellem de
forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og
system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettilslutning vil blive erstattet af betegnelsen
tilslutning i § 35 a, stk. 5, nr. 3. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at
begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af
begrebet net ikke anvendes om forhold som i § 35 a, stk. 5, nr. 3, hvor der er tale om tilslutning til
en del af systemet, som defineret i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen
(transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som system. Betegnelsen tilslutning skal
som den hidtidige betegnelse nettilslutning forstås som tilslutningen til enten
distributionssystemerne eller transmissionssystemet.
Til nr. 80 [§ 35 a, stk. 7 nettilslutning til tilslutning]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning
til naturgasforsyningsnettet, herunder nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved
nettilslutning og ved at være tilsluttet naturgasforsyningsnettet mellem ejeren af
opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet.
Det foreslås i
§ 35 a, stk. 7,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »nettilslutningen« til
»tilslutningen«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen nettillslutning ikke systematisk sondrer mellem de
forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og
system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettilslutning vil blive erstattet af betegnelsen
tilslutning i § 35 a, stk. 7. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at
begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af
begrebet net ikke anvendes om forhold som i § 35 a, stk. 7, hvor der er tale om tilslutning til en del
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0169.png
Udkast
side [169]
af systemet, som defineret i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission,
distribution, lager og LNG) er udsondret som system. Betegnelsen tilslutning skal som den hidtidige
betegnelse nettilslutning forstås som tilslutningen til enten distributionssystemerne eller
transmissionssystemet.
Til nr. 81 [overskrift før § 35 d]
Det følger af den gældende overskrift før § 35 d, i lov om naturgasforsyning, at den følgende
bestemmelse (§ 35 d) omhandler administration.
Det foreslås, at
overskriften
før § 35 d, i lov om naturgasforsyning ændres til »Pristillæg til
anvendelse af biogas« og »Administration af pristillæg«.
Baggrunden for det foreslåede er, at § 35 d indeholder bestemmelser om administration af
pristillæg, mens §§ 35 e og f indeholder bestemmelser om udbetaling af pristillæg, og endelig § 35
g indeholder bestemmelser om selve pristillægget. Formålet ser således samlet set at angive en mere
lovteknisk retvisende overskrift før bestemmelsen i § 35 d. Formålet er derfor dels at angive en
overskrift for §§ 35 d-i, da disse bestemmelser alle omhandler pristillæg generelt set, mens den
konkrete bestemmelse i § 35 d alene vedrører administrationen af pristillægget.
Den foreslåede ændring af overskriften før § 35 d, vil ikke medføre materielle ændringer, men vil
på en mere retvisende måde angive indholdet af de følgende bestemmelser §§ 35 d-i for så vidt
angår pristillæg generelt, og den konkrete overskrift vedrørende administration af pristillæg for så
vidt angår § 35 d.
Til nr. 82 [ny overskrift før § 35 g]
Der er ingen overskrift før § 35 g.
Det foreslås, at der før § 35 g, i lov om naturgasforsyning indsættes som
overskrift
»Pristillæg«.
Baggrunden for det foreslåede er, at § 35 g indeholder bestemmelser om pristillæg. Formålet er
således at angive en mere lovteknisk retvisende overskrift før bestemmelsen i § 35 g.
Den foreslåede indsættelse af overskriften før § 35 g, vil ikke medføre materielle ændringer, men
vil på en mere retvisende måde angive indholdet af den følgende bestemmelse § 35 g.
Til nr. 83 [§ 35 g, stk. 2, 3. pkt., naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 g, stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., at klima-, energi- og
forsyningsministeren i tillæg til de i stk. 1 nævnte pristillæg kan yde et pristillæg på 21 kr. pr.
leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget ydes til den, der opgraderer biogassen. Pristillægget
nedsættes den 1. januar hvert år fra 2020 med det beløb i kroner pr. GJ, som naturgasprisen i det
foregående år er højere end en basispris på 53, 20 kr. pr. GJ. Er naturgasprisen lavere end
basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0170.png
Udkast
side [170]
Det foreslås i
§ 35 g, stk. 2, 3. og 4. pkt.,
i lov om naturgasforsyning at ændre »naturgasprisen« til
»gasprisen«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgaspris ændres til gaspris i § 35 g, stk. 2,
3. og 4. pkt. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.
Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 84 [ny overskrift efter § 35 i]
Det foreslås, at der efter § 35 i indsættes overskriften »Udbud af pristillæg«. For overblikkets skyld
foreslås det, at overskriften indsættes i gasforsyningsloven §§ 35 - 35 i. Overskriften angår alene §
35 k, der er en overordnet hjemmel til at fastsætte regler om de kommende udbud af pristillæg for
opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030.
Til nr. 85 [§ 35 j ophæves]
Den gældende bestemmelse i § 35 j i lov om naturgasforsyning omhandler, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler og træffe beslutninger om fravigelse af frister og andre
betingelser, som påhviler virksomheder i henhold til VE-loven eller regler udstedt i medfør heraf,
og som har betydning for retten til at opnå pristillæg for opgraderet biogas, som leveres til et
sammenkoblet system, og for renset biogas, der leveres til et bygasnet, jf. §§ 35 d-i, når det som
direkte eller indirekte konsekvens af covid-19-epidemien må anses for umuligt eller
uforholdsmæssige vanskelige for de pågældende virksomheder at overholde disse frister eller
betingelser.
Det foreslås, at § 35 j i lov om naturgasforsyning ophæves.
Den foreslåede ophævelse af
§ 35 j
indebærer, at bestemmelsen ny affattes ved dette lovforslags §
1, nr. 85.
Den foreslåede ophævelse af § 35 j, skal ses i sammenhæng med den forslåede bestemmelse i
lovforslagets § 1, nr. 84, hvori det foreslås at indføre en bemyndigelse til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan afholde udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0171.png
Udkast
side [171]
vedvarende energikilder i perioden 2022-2030. For en nærmere beskrivelse af denne bemyndigelse
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 84, nedenfor.
Til nr. 86 [ny § 35 k]
(§ 35 k)
Lov om naturgasforsyning indeholder ikke regler om udbud af pristillæg for opgraderet biogas og
–
andre gasser fra vedvarende energikilder.
Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i
§ 35 k, stk. 1,
der omhandler udbud af pristillæg
for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, der leveres til gassystemet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, såfremt ministeren afholder udbud i
perioden, fastsætter betingelser for pristillæg i kommende udbudsmateriale, indgår kontrakter med
de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg i overensstemmelse
med disse.
Det foreslås i
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-
2030.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af lovforslagets
§ 35 k, stk. 2,
have mulighed
for at afholde ét eller flere udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder i perioden 2022-2030. Andre gasser fra vedvarende energikilder omfatter eksempelvis
metanisering af rå biogas eller kuldioxid fra et opgraderingsanlæg, hvor der tilføres brint produceret
ved elektrolyse eller katalyse. Nærmere krav til gaskvalitet og teknologier til produktion af andre
gasser fra vedvarende energikilder vil fremgå af udbudsvilkårene, som tilrettelægges ud fra
forligskredsens beslutning om udmøntning af midlerne fra klimaaftalen. Klima-, energi- og
forsyningsministeren bestemmer, hvor mange udbud der afholdes hvert år i perioden 2022-2030,
samt hvornår disse afholdes inden for den angivne periode. Ministeren er ikke forpligtet til at holde
udbud i hele perioden, og har mulighed for at afholde et eller flere udbud i ét år og ikke at holde
udbud i et andet år. På baggrund af de modtagne tilbud, vil klima-, energi- og forsyningsministeren
indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale pristillæg på
baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til accept af indkomne
tilbud i den udstrækning disse efterlever vilkårene i udbudsmaterialet samt til den efterfølgende
udbetaling af pristillæg til de vindende projekter.
Det fremgår af Klimaaftalen af 22. juni 2020, at der er afsat en økonomisk ramme til udbud af
pristillæg til opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, som er stigende fra 200
mio. kr. i 2024 til 678 mio. kr. i 2030 (2020-priser), hvor der er fuld indfasning. Støtten gives i 20
år til de enkelte anlæg.
Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder udgør
statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas og
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0172.png
Udkast
side [172]
andre gasser fra vedvarende energikilder forventes at blive tilrettelagt i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.
Udbuddene skal statsstøtte anmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan
afholde udbud. Europa-Kommissionen har forlænget retningslinjernes gyldighedsperiode til
udgangen af 2021. Når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene, vil
bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft. Afholdelse af udbud, kontrakter med de
vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal ske i overensstemmelse med de til
enhver tid gældende betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse.
I udbudsmaterialet vil det fremgå, at udbuddet vil gælde for etablering af nye anlæg i form
kapacitetsudvidelser i tilknytning til eksisterende anlæg eller på fabriksnye anlæg. Der stilles blandt
andet krav om at støtten har tilskyndelsesvirkning. Det betyder, at projekter, der deltager i
udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, ikke må
være påbegyndt. Dvs. arbejdet med fysisk etablering på anlægsprojektet må ikke være påbegyndt,
eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investeringen
irreversibel, inden der er indgået kontrakt om pristillæg
Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget
har påbegyndt levering til gassystemet. Det forventes, at udbudsbetingelserne vil indeholde regler
om, at de anlæg, der producerer opgraderet biogas eller andre gasser fra vedvarende energikilder, og
som er omfattet af et vindende tilbud skal have påbegyndt levering inden for en nærmere fastsat
periode regnet fra tidspunktet for underskrivelse af kontrakten. Desuden vil det i udbuddene blive
forudsat, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden form for støtte. Denne
betingelse skal være med til at sikre en ikke-diskriminerende udbudsprocedure.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som
offentliggøres forud for afholdelse af udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder.
Til nr. 87 [ny § 35 l]
Det foreslås, at § 35 j ændres til § 35 l efter overskriften i kapitel 6 b af ordensmæssige hensyn. Den
foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning for bestemmelsen.
Kapitel 6 a i lov om gasforsyning regulerer blandt andet en støtteordning, hvorefter der under
nærmere angivne betingelser kan gives tilsagn om og udbetales pristillæg til opgraderet biogas, der
leveres til gassystemet, og til renset biogas, der leveres til bygasnet, jf. § 35 g i loven. Ordningen er
en udmøntning af Energiaftale 2012 og trådte i kraft i 2013.
Ved en ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning, der trådte i kraft
den 1. januar 2020, jf. lov nr. 1566 af 27. december 2019 om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning, blev der bl.a. indsat krav i § 35 g, stk. 7, 1.
pkt., i lov om gasforsyning om indgivelse af ansøgning om tilsagn om pristillæg til klima-, energi- og
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [173]
forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 som betingelse for fremover at være berettiget til støtte
efter denne ordning. Indgivelse af rettidig ansøgning om tilsagn om pristillæg er afgørende for fortsat
at være berettiget til at modtage støtte efter ordningen.
Det følger af den foreslåede
§ 35 l
i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler og træffe beslutning om fravigelse af frister og andre betingelser, som påhviler
virksomheder i henhold til lov om gasforsyning eller regler udstedt i medfør heraf, og som har
betydning for retten til at opnå pristillæg for opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet
system, og for renset biogas, der leveres til et bygasnet, jf. §§ 35 d-i, i loven, når det som direkte eller
indirekte konsekvens af covid-19-epidemien må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt
for de pågældende virksomheder at opfylde disse frister eller betingelser.
Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren til i medfør af den foreslåede § 35 l at
fastsætte regler og træffe beslutning vil blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 3, stk. 1, og
§ 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at Energistyrelsen i medfør af ovennævnte
delegation fra klima-, energi- og forsyningsministeren får mulighed for i lyset af den situation, som
covid-19-epidemien skaber for virksomheder, at træffe bestemmelse om at fravige nært forestående
frister og andre betingelser, som borgere og virksomheder i henhold til gældende ret skal opfylde for
at opnå pristillæg efter § 35 g i lov om gasforsyning.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at Energistyrelsen i henhold til de kriterier, der er angivet
i bemyndigelsen, kan fastsætte regler ved bekendtgørelse eller træffe konkrete beslutninger om
udskydelse af fristen den 1. maj 2020 for indgivelse af ansøgning om tilsagn om pristillæg efter § 35
g i lov om gasforsyning. Udskydelsen vil kunne ske både i de tilfælde, hvor de virksomheder, der er
omfattet af ansøgningsfristen, er direkte ramt af de foranstaltninger, der er iværksat i medfør af
epidemiloven, og i andre tilfælde, hvor det vil være uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt for
dem at efterleve det nævnte krav i lovgivningen som følge af den generelle situation og de direkte og
indirekte konsekvenser, som covid-19-epidemien forårsager. Fravigelsen vil gælde alle virksomheder
omfattet af ansøgningsfristen.
Hvor det i lyset af den generelle situation for virksomheder i Danmark som følge af covid-19-
epidemien vurderes, at der er behov for en generel fristforlængelse, vil udmøntningen af
bemyndigelsen skulle ske ved fastsættelse af en generel og ubetinget fravigelse fra det konkrete
lovkrav, som vil gælde for alle virksomheder omfattet af den pågældende frist, og uden at fravigelsen
er betinget af, at det for den enkelte virksomhed skal være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt
at opfylde lovens krav.
Bemyndigelsen til at fastsætte en generel og ubetinget fravigelse af det konkrete lovkrav vil enten
kunne udmøntes ved, at Energistyrelsen udsteder en bekendtgørelse, der udskyder ansøgningsfristen,
eller ved at Energistyrelsen træffer beslutninger i forhold til hver enkelt berettigede om udskydelse
af ansøgningsfristen på baggrund af covid-19-epidemien. Fravigelse ved beslutning vil kunne
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [174]
anvendes som et administrativt mindre tungt alternativ til regelfastsættelse, hvor det vurderes, at en
generel og ubetinget udskydelse af en konkret frist eller anden betingelse fastsat i kapitel 6 a i lov om
naturgasforsyning eller i regler udstedt i medfør heraf som følge af covid-19-situationen i Danmark
alene vil være af betydning for en mindre afgrænset gruppe. Dette kunne eksempelvis være tilfældet,
hvis der på grund af covid-19-epidemien viser sig behov for yderligere generel forlængelse af allerede
en gang udskudte frister. En forudsætning for, at der kan meddeles en generel og ubetinget
fristudsættelse ved beslutninger, der meddeles de pågældende virksomheder, er, at der er tale om en
afgrænset og konkret identificer- og kontaktbar kreds af virksomheder, og at det således sikres, at der
bliver klarhed og lighed for alle, der som udgangspunkt er forpligtede af den frist, der fremgår af
loven eller bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. En generel og ubetinget fravigelse af frister ved
beslutning vil indebære, at ministeren af egen drift vil meddele de pågældende virksomheder og
borgere fristudsættelse.
Længden af fristforlængelsen vil som udgangspunkt blive fastsat under hensyntagen til det
nødvendige behov for fleksibilitet over for de berørte virksomheder i lyset af covid-19-situationen i
Danmark. Det forventes, at fristen vil blive forlænget til den 1. juli 2020.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til ved bekendtgørelse at
fastsætte en generel og ubetinget udskydelse af fristen for indgivelse af ansøgning om tilsagn om
støtte i henhold til § 35 g i lov om gasforsyning. Det forventes, at denne bekendtgørelse vil træde i
kraft samtidig med dette lovforslag.
Den forventede udskydelse af 1. maj 2020-fristen for ansøgninger vedrørende støtte til biogas vil have
betydning for de ansøgere, der ikke når at indgive ansøgning inden for den gældende frist den 1. maj
2020, og som med den forventede udskydelse vil have mulighed for rettidig indgivelse af ansøgning
indtil den forventede nye frist den 1. juli 2020.
Udskydelsen vil endvidere have virkning for de ansøgninger, der modtages af Energistyrelsen inden
for den gældende frist den 1. maj 2020, herunder de ansøgninger, der allerede er modtaget, når dette
lovforslag forventes at træde i kraft. I disse tilfælde indebærer forlængelsen af fristen, at det vil være
muligt for de pågældende ansøgere at indsende yderligere oplysninger og dokumentation til
Energistyrelsen, såfremt de vurderer, at de allerede indgivne ansøgninger er mangelfulde. Modtages
dette yderligere materiale af Energistyrelsen inden for den forlængede tidsfrist, vil det indgå i den
oprindelige ansøgning og vurderingen af, om der samlet set er indgivet en fyldestgørende ansøgning,
og om betingelserne for meddelelse af tilsagn om støtte er opfyldt. Baggrunden herfor er, at indgivelse
af en fyldestgørende ansøgning for flere virksomheder vil kræve en del forarbejde, herunder
indhentelse af dokumentation. Det kan efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering
derfor ikke udelukkes, at en konsekvens af den situation, som covid-19-epidemien har forårsaget og
forårsager, kan være, at en række af de ansøgninger om tilsagn om støtte, der indgives til
Energistyrelsen inden for fristen den 1. maj 2020, i realiteten ikke er fyldestgørende, og at dette
skyldes, at de pågældende ansøgere har set sig nødsaget til at prioritere rettidig indgivelse af
ansøgningen med risiko for, at den lider af væsentlige mangler.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [175]
Den forventede fristforlængelse vil gælde for alle virksomheder, som er omfattet af støtteordningen,
uanset om det for den enkelte er umuligt eller uforholdsmæssigt svært at sikre indgivelse af ansøgning
inden for den i loven fastsatte frist på grund af covid-19-epidemien eller ej.
En udskydelse af ansøgningsfristen for ordningen i § 35 g vil ikke ændre på antallet af potentielt
støtteberettigede eller på omfanget af støtte, herunder støtteperiodernes længde, da støtte efter den
pågældende ordning forudsætter opfyldelse af grundlæggende, materielle betingelser indtrådt den 1.
januar 2020 eller tidligere.
Afhængig af, hvordan den generelle situation for virksomheder og borgere som følge af covid-19-
epidemien udvikler sig, kan der endvidere blive tale om efterfølgende generelle og ubetingede
forlængelser af den udskudte frist.
Er en generel og ubetinget fravigelse af frister eller andre betingelser som følge af covid-19-
epidemien alene relevant for en afgrænset gruppe af identificerbare virksomheder, vil ministeren i
medfør af den foreslåede bemyndigelse både kunne udnytte den til fastsættelse af regler herom ved
bekendtgørelse og til at træffe beslutninger herom, der meddeles de pågældende virksomheder.
Bemyndigelsen i den forslåede § 35 l til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe
beslutning om fravigelse af frister og andre betingelser i loven som følge af covid-19-epidemien, vil
endvidere i konkrete tilfælde kunne benyttes i den situation, hvor der ikke er
–
eller ikke længere er -
grundlag for en generel og ubetinget udskydelse af frister og betingelser som følge af den generelle
situation skabt af covid-19-epidemien i Danmark.
I disse situationer vil ministeren i konkrete tilfælde og på grundlag af en individuel og konkret
vurdering og behørig dokumentation kunne træffe beslutning om at fravige frister eller andre
betingelser i VE-loven, hvis det i den konkrete sag må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt
vanskeligt for den pågældende virksomhed at opfylde de på det tidspunkt gældende frister eller
betingelser som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19-epidemien. Der vil i disse tilfælde
typisk være tale om en forsinkelse, der skyldes konkrete forhold, der ikke som sådan er tidsmæssigt
knyttede til den generelle situation for virksomheder som følge af udviklingen af covid-19-situationen
i Danmark. En fravigelse forudsætter i disse tilfælde, at der er tale om konkrete og dokumenterbare
forhold, der i det pågældende tilfælde er relateret til covid-19-epidemien.
Beslutning om fravigelse på grundlag af en konkret og individuel vurdering kan træffes efter
forudgående ansøgning fra den pågældende virksomhed eller i forbindelse med Energistyrelsens
afgørelse om tilsagn om støtte, udbetaling af støtte eller andet forhold i henhold til lov om
naturgasforsyning.
Afgørelse truffet af Energistyrelsen om, at der ikke kan ske fravigelse fra en generel, eventuelt
udskudt frist eller anden betingelse, vil kunne påklages til Energiklagenævnet i medfør af § 51, stk.
1, i lov om naturgasforsyning
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0176.png
Udkast
side [176]
Til nr. 88 [overskrift til kapitel 7]
Det følger af den gældende overskrift til kapitel 7 i lov om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler
priser og betingelser for naturgas.
Det foreslås, at
overskriften
til kapitel 7 ændres til »Priser og betingelser for gas«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgas i overskriften til kapitel 7 erstattes af
betegnelsen gas. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk
ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 89 [overskrift til før § 36]
Det følger af den gældende overskrift før § 36 i lov om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler
naturgasselskabernes priser og betingelser.
Det foreslås, at
overskriften
før § 36 ændres til »Gasselskabernes priser og betingelser«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i
overskriften før § 36. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk
ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0177.png
Udkast
side [177]
Til nr. 90 [§ 36 a]
Det fremgår af § 37, stk. 1, 3. pkt., i lov om naturgasforsyning, at priserne for ydelser fra en
kollektiv gasvirksomhed ikke må stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af
virksomheder.
Det fremgår af § 37, stk. 3, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved
overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.
Det foreslås, at indsætte den gældende § 37, stk. 1, 3. pkt., som
§ 36 a, stk. 3.
Formålet med bestemmelsen er parallelt med tilsvarende bestemmelser i elforsyningsloven og
varmeforsyningsloven, at indsætte en bestemmelse om, at priserne for ydelser fra en
forsyningsvirksomhed ikke må stige som følge af vederlag, der erlægges ved overdragelse
af virksomheder, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 9. Bestemmelsen i § 37, stk. 1, 3.
pkt., foreslås rykket, som følge af ændringerne i § 37, og for at samle krav til prisfastsættelse i § 36
a.
Det foreslås, at indsætte den gældende § 37, stk. 3, nr. 5, som
§ 36 a, stk. 4.
Formålet med bestemmelsen er, at muliggøre differentierede priser i en overgangsperiode, som det
blev aftalt i stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017, der blev indgået mellem den daværende
regering, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, kaldet »Fremtidig
organisering af gasdistribution«. Differentieringen skal alene foretages mellem de geografiske
distributionsområder, hvor de nuværende selskaber driver distribution, som det er anbefalet i
Forsyningsstrategien. Det er således ikke hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til
differentiering efter andre kriterier, jf. lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2017-18, A, L 38 som fremsat, side 13. Bestemmelsen i § 37, stk. 3, nr. 5, foreslås rykket, som
følge af ændringerne i § 37, og for at samle krav til prisfastsættelse i § 36 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforlagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 91 [§ 37, stk. 1 - forsyningspligtige selskaber udgår]
Den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, medfører, at priser for ydelser fra distributionsselskaber
og forsyningspligtige selskaber fastsættes under hensyntagen til selskabernes omkostninger til
indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre
driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.
Det foreslås, at »forsyningspligtige selskaber« udgår af
§ 37, stk. 1.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0178.png
Udkast
side [178]
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af forsyningspligten på
gasområdet og forslaget til en ny § 7 c i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, hvor
Den nuværende forsyningspligtbevilling for hele Danmark udløber dog først den 31. marts 2023, og
det foreslås at indføre en leveringspligt for alle gasleverandører på det danske detailmarked for gas.
den foreslåede bestemmelse vil derfor først skulle finde anvendelse fra den 1. april 2023, jf.
lovforslagets § 8 om ikrafttrædelse.
Til nr. 92 [§ 37, stk. 1, 2 og 3. pkt., ophæves]
Det fremgår af § 37, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at der ved fastsættelse af priserne
desuden tages hensyn til udgifter, der afholdes som følge af, at selskaberne i kraft af en af denne lov
nødvendiggjort selskabsopdeling hæfter for andre gasselskabers gældsforpligtelser.
Det fremgår af § 37, stk. 1, 3. pkt., i lov om naturgasforsyning, at priserne for ydelser fra en
kollektiv naturgasforsyningsvirksomhed ikke må stige som følge af det vederlag, der erlægges ved
overdragelse af virksomheder.
Det foreslås, at
§ 37, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
Formålet med ændringen er, at ophæve bestemmelsen, der ikke længere er aktuel, fordi der ikke kan
ske selskabsopdeling, efter distributionen i 2019 er samlet i ét statsligt selskab.
Det foreslås, at § 37, stk. 1,
3. pkt.
ophæves.
Formålet med ændringen er en konsekvens af, at bestemmelsen flyttes op som stk. 3 i § 36 a, se nr.
88. Bestemmelsen rykkes, som følge af ændringerne i § 37, og for at samle krav til prisfastsættelse i
samme paragraf.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforlagets bemærkninger.
Til nr. 93 [§ 37, stk. 2]
Det fremgår af § 37, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
priser for ydelser fra
distributionsselskaber skal fastsættes efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i
forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere giver anledning til.
Det foreslås, at der i
§ 37, stk. 2,
indføjes
»gennemsigtige« efter »objektive«, således at der står, at
priser for ydelser fra distributionsselskaber skal fastsættes efter rimelige, objektive,
gennemsigtige
og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og
forbrugere giver anledning til
Formålet med ændringen er, at præcisere det gældende princip om gennemsigtighed i forhold til
prissætningsprincipperne i § 37, stk. 2. Princippet gælder i forvejen i medfør af den gældende § 7,
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0179.png
Udkast
side [179]
stk. 5 om kravene til distributionsselskabernes ydelser.
Den tilsvarende betingelse gælder i henhold
til gasdirektivet, se artikel 41, stk. 1, a), hvorefter Forsyningstilsynet skal godkende tarifmetoder i
overensstemmelse med gennemsigtige kriterier, jf. direktiv 2009/73/EF af 13. juni 2009 om fælles
regler for det indre marked for naturgas, L 211/94.
Der er således ikke tale om ændring af gældende
ret, men alene om en præcisering.
Den foreslåede ændring vil medføre et bedre samlet overblik over kravene ved prisfastsættelse.
Der henvises
[§ 37, stk. 3 og
3.2 i lovforlagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 94
i øvrigt til afsnit
4, ophæves]
Det fremgår af § 37, stk. 3, i naturgasforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger, opgørelsen af selskabernes
kapital, herunder eventuel indskudskapital, anvendelse og regnskabsmæssig håndtering af beløb,
der modtages som økonomisk kompensation, om de satser, der kan anvendes ved indregning af
forrentning efter stk. 1, herunder at indskudskapitalen ikke forrentes og om forhold, der muliggør
differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.
Det fremgår af § 37, stk. 4, at kommunerne ikke må yde tilskud til kommunal
distributionsvirksomhed, jf. § 5, stk. 2.
Det foreslås, at ophæve
§ 37, stk. 3.
Ændringen er nødvendig, som en følge af forslaget om overgang til rammeregulering, og som følge
af behovet for en justering af den økonomiske regulering, jf. forslaget til § 37 a, i § 1 nr. 95 samt
afsnit 3.2.2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet overtager opgaven med at fastsætte de
nærmere regler i en indtægtsrammebekendtgørelse, som i dag er fastsat i
indtægtsrammebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1160 af 27. oktober 2017 og bekendtgørelse nr.
1481 af 12. december 2017
om
indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber
(indtægtsrammebekendtgørelsen). Endvidere får Forsyningstilsynet til opgave at justere
reguleringen som opfølgning på konsolideringen af gasdistributionen og samtidig skabe øget
gennemsigtighed om økonomien samt styrke incitamenterne til effektiv drift og investeringer,
herunder en effektiv afvejning mellem investeringer i infrastruktur og markedsbaserede løsninger,
der både på den korte og lange bane kan sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn
omstilling.
Det foreslås at ophæve § 37,
stk. 4,
som følge af ophævelsen af § 5, stk. 2, hvortil henvises, se
bemærkningerne til § 1 nr. 94.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0180.png
Udkast
side [180]
Formålet er, at følge op på stemmeaftalen af 1. juni 2017 om fremtidig organisering af
gasdistribution. Som følge af den efterfølgende implementering, er der ikke længere nogle
kommunale aktiviteter inden for lov om naturgasforsynings anvendelsesområde.
Til nr. 95
i øvrigt til
Der henvises
[§ 37 a]
afsnit 3.2. i lovforlagets almindelige bemærkninger.
Det fremgår af § 37 a, stk. 1, at priser for distributionsselskabernes ydelser skal være i
overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på
dækning af omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration,
vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital ved en
effektiv drift af selskabet.
Det fremgår af § 37 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om
fastsættelse af indtægtsrammer for distributionsselskaberne, og at Forsyningstilsynet i
overensstemmelse med disse regler fastsætter årlige indtægtsrammer for selskaberne. Ministeren
har udstedt en bekendtgørelse om indtægtsrammer, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om
indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1160 af 27. oktober 2017 og bekendtgørelse nr.
1481 af 12. december 2017
(indtægtsrammebekendtgørelsen).
De nærmere bestemmelser om indtægtsrammens og
omkostningsrammens fastsættelse, om fastsættelse af effektiviseringskrav, justeringer i
indtægtsrammen samt om differencer følger af den gældende indtægtsrammebekendtgørelse. Det
følger også af bekendtgørelsen, at reguleringsperioden er på fire år, og at indtægtsrammen udgør det
maksimale beløb, som selskabet i et kalenderår i en reguleringsperiode kan
oppebære ved indtægter
,
der vedrører distributionsaktiviteter, jf. §2, nr. 15 og § 3, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelsen.
Det fremgår af § 37 a, stk. 3, at Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte
rammer, såfremt det er nødvendigt for, at selskabet kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i
loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-, energi- og
forsyningsministeren har pålagt Energinet.
Det fremgår af § 37 a,
stk. 4,
at enhver form for indtægt i selskabet skal medgå til dækning af
udgifter ved distributionsaktiviteten. Dette gælder dog ikke overskud i form af ekstraordinære
effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne. Sådanne overskud kan anvendes til
henlæggelser til fremtidige investeringer, nedsættelse af priser eller ekstraordinær forrentning af
Det fremgår af § 37 a,
jf. dog stk. 5.
indskudskapitalen,
stk. 5, at overskud
i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster i
forhold til indtægtsrammerne fra distributionsvirksomhed varetaget af Energinet eller
virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet kan
anvendes til nedsættelse af priser eller konsolidering af distributionsvirksomheden.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [181]
stk. 6, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler for anvendelsen af overskud efter stk. 4 og 5. De nærmere bestemmelser om
effektiviseringskrav og ekstraordinære effektiviseringsgevinster samt reglerne for anvendelsen af
Det fremgår af § 37 a,
overskud er udmøntet i kap 3 og 7 i indtægtsrammebekendtgørelsen.
Det fremgår af § 40, stk. 1, nr. 5, at distributionsselskaber med bevilling skal til Forsyningstilsynet
anmelde regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere
bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægtsrammer.
Med forslaget til
§ 37 a
overgås der til rammeregulering, hvorefter Forsyningstilsynet bemyndiges
til at fastsætte regler om indtægtsrammer, som skal afløse de gældende regler i
indtægtsrammebekendtgørelsen, jf. nærmere forslagets § 37 a, stk. 4.
Det bemærkes i øvrigt, at selve prisfastsættelsen for de enkelte ydelser fortsat vil ske efter
offentliggjorte metoder, der godkendes af Forsyningstilsynet, jf. den gældende bestemmelse i
naturgasforsyningslovens § 36 a.
Det foreslås med § 37 a,
stk. 1,
at priser for ydelser fra distributionsselskaberne fastsættes i
overensstemmelse med en indtægtsramme. Videre foreslås, at Forsyningstilsynet fastsætter årlige
indtægtsrammer for distributionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv
drift af aktiviteterne og forrentning af kapital.
Med forslaget til § 37 a, stk. 1, vil Forsyningstilsynet fortsat skulle fastsætte de årlige
indtægtsrammer, og fortsat ved en effektiv drift, med henblik på omkostninger til dækning af
indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre
driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Forrentning forudsættes at skulle
indeholdes i indtægtsrammen, og den samlede forrentningsramme vil hermed fremgå af afgørelsen
om indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 37 a, stk. 2.
Det foreslås med § 37 a,
stk. 2, 1. pkt.,
at indtægtsrammen, jf. stk. 1, vil udgøre det højeste beløb,
der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.
Det præciseres hermed, at indtægtsrammen udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan
oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Bestemmelsen vil medføre, at indtægtsrammen
fortsat vil udgøre et loft over de indtægter, som distributionsselskaber kan oppebære.
Forsyningstilsynet at fastsætte periodens længde, se også forslagets stk. 4., 1. pkt.
Det foreslås med § 37 a,
stk. 2, 2. pkt.,
at indtægtsrammen vil skulle fastsættes med udgangspunkt i
videreføres princippet om en reguleringsperiode, men det overlades til
en reguleringsperiode.
Med forslaget
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0182.png
Udkast
side [182]
Det foreslås med § 37 a,
stk. 2, 3. pkt.,
at indtægtsrammen vil skulle fastsættes på baggrund af en
omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4,
Hermed præciseres, at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og som
nr. 1-3 og 6, og justeres efter stk. 4, nr. 4 og 5.
noget nyt tillige en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af forslagets stk.
4, nr. 1-3 og 6, og justeres efter forslagets stk. 4, nr. 4 og 5. Omkostningsrammen vil fortsat udgøre
en ramme for indtægter, der kan oppebæres til dækning af driftsomkostninger samt omkostninger til
afskrivning af aktiver, jf. § 2, nr. 14, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Forrentningsrammen
forudsættes at bestå af et forrentningsgrundlag og en forrentningssats, og forudsættes at sikre, at
distributionsselskaberne får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning.
Med forslaget flyttes bestemmelsen i
§ 37 a, stk. 3,
til stk. 5, som følge af ændringerne til § 37 a.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig
ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for distributionsselskabernes regning.
Bestemmelsen er ny og svarer til bestemmelsen, der med L xx af xx 2020 er indsat i § 37 d, stk. 3
om økonomisk regulering af Energinet og fremgår også af Elforsyningslovens § 69, stk. 8, jf.
lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020.
Den eksterne bistand vil eksempelvis kunne bistå i vurdering af omkostninger i forbindelse med
ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen. Den eksterne bistand vil også kunne bistå med at
vurdere, om den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er
vedvarende ineffektiv, og derfor ikke fuldt ud kan få forhøjet sin omkostningsramme ved overgang
til en ny reguleringsperiode.
Med forslaget til § 37 a,
stk. 4,
vil Forsyningstilsynet skulle fastsætte nærmere regler om beregning
og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden, og dette er nærmere
udspecificeret i en ikke udtømmende liste i § 37 a, stk. 4, nr. 1-7.
Med forslaget overgås til rammeregulering, hvorefter Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte de
nærmere regler. Energistyrelsen forudsættes samtidig at skulle ophæve den gældende
indtægtsrammebekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og
åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160 af 27.
oktober 2017 og bekendtgørelse nr.
1481 af 12. december 2017 (indtægtsrammebekendtgørelsen).
Bemyndigelsen i § 37, a, stk. 4 forventes bredt at kunne rumme, hvad der forstås ved beregning og
justering af indtægtsrammen, herunder hvordan indtægtsrammen fastsættes, og hvilke korrektioner,
der kan ske. Forsyningstilsynet vil også kunne fastsætte regler om, hvordan finansieringen af
ekstern bistand efter den foreslåede § 37 a, stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [183]
Forsyningstilsynet skal ved udmøntning af bemyndigelsen sikre, at der gives et samlet overblik over
økonomien for distributionsselskaber, det vil sige, at så meget som muligt er kendt på forhånd.
Forsyningstilsynet forventes i udgangspunktet, at gøre distributionsselskaber bekendt med
størrelsen af indtægtsrammerne i hele reguleringsperioden ved reguleringsperiodens start.
I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsyningstilsynet sikre, at elementer af central
betydning for den justerede økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i overensstemmelse
med reguleringsperiodens konkrete varighed. Det foreslås, at udgangspunktet for
reguleringsperioden vil være fire år, som er den i dag gældende periode.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om foreløbige og endelige indtægtsrammer,
hvor den foreløbige indtægtsramme, som hidtil, udmeldes før reguleringsperiodens start, mens
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter reguleringsårets
afslutning. Foreløbige indtægtsrammer er indikative, og kan danne grundlag for tarifberegningen,
men er ikke bindende for Forsyningstilsynet eller distributionsselskaber. Forsyningstilsynet vil
hermed, som hidtil, meddele foreløbige indtægtsrammer til distributionsselskaber i en
agterskrivelse, som er en foreløbig, ikke bindende afgørelse.
Med forslaget til § 37 a, stk. 4,
nr. 1,
vil Forsyningstilsynet skulle fastsætte regler om, hvilke
indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker,
herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre
selskaber.
Som udgangspunkt omfatter indtægter alle indtægter fra distributionsselskabers bevillingspligtige
aktiviteter. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at indtægter, som
distributionsselskaber oppebærer fra investeringer eller aktiviteter betalt af tredjepart, i det omfang
disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelse
af indtægterne i forhold til indtægtsrammen. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler
for håndtering af omkostninger og indtægter som følge af udførelse af investeringer eller aktiviteter
fra tredjepart, herunder regler for indarbejdelse af omkostninger i reguleringsregnskaberne.
Det forudsættes videre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indtægter og omkostninger, der
regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber. Med dette menes bevillingspligtige
opgaver, der eksempelvis måtte blive udført af et søsterselskab, f.eks. et serviceselskab.
Det forudsættes også, at Forsyningstilsynet ved fastsættelse af reglerne i medfør af § 37 a, stk. 4, nr.
1, fastsætter regler om pristalsregulering af indtægtsrammen.
Forsyningstilsynet fastsætter med forslaget til § 37 a, stk. 4,
nr. 2,
regler for fastsættelse og justering
af omkostningsrammen, herunder om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for
det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, jf. § 14, nr. 5 i lovforslagets § 1,
nr. 52, og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [184]
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en justering af de gældende regler i
indtægtsrammebekendtgørelsen.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvad
omkostningsrammen indeholder, og under hvilke forudsætninger rammen fastsættes og justeres.
Fastsættelse og justeringer skal sikre, at distributionsselskaber kan dække omkostninger ved stabil
og effektiv drift, men skal ikke være højere, end at dette sikres.
Det forudsættes, at omkostningsrammen som udgangspunkt afgrænses efter samme principper, som
efter den gældende indtægtsrammebekendtgørelse, og således som udgangspunkt fastsættes på
baggrund af en historisk omkostningsreferenceramme, som opgjort over et antal år, som tilsynet vil
skulle fastsætte. Det forudsættes imidlertid, som noget nyt, at Forsyningstilsynet skal fassætte regler
om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for
distributionskapacitet og systemudvikling.
Det er fortsat tanken, at der i omkostningsrammen medregnes nødvendige omkostninger ved en
effektiv drift, jf. gældende § 37 a, stk. 1, jf. gældende § 37, stk. 1, hvorefter rammen omfatter
omkostninger til
indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre
driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital,
som distributionsselskaber afholder
ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.
I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke
anlæg der indgår i afskrivningsgrundlaget samt afskrivningsmetoden, herunder om
afskrivningsperioderne ved beregning af driftsmæssige afskrivninger.
Omkostningsrammen forudsættes fastsat forud for en reguleringsperiode og forudsættes eventuelt
justeret med tillæg i løbet af reguleringsperioden.
Ved fastsættelse af omkostningsrammen forud for en ny reguleringsperiode, forudsættes det at
Forsyningstilsynet, som noget nyt, fastsætter regler om op- og nedregulering.
Det følger af forslaget til § 37 a, stk. 4, nr. 2, at Forsyningstilsynet skal fassætte regler om
fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for
distributionskapacitet og systemudvikling, jf. § 14, nr. 5, jf. forslagets § 1, nr. 52 Forsyningstilsynet
vil hermed skulle tage højde for et eventuelt fremadrettet ændret omkostningsniveau for det
fremtidige behov for distributionskapacitet, og Forsyningstilsynet vil kunne lægge distributionens
plan for det fremtidige behov for distributionskapacitet til grund herfor efter de regler, som tilsynet
vil skulle fastsætte efter stk. 4. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at et
fremadrettet element indeholdes som et tillæg i den kommende reguleringsperiodes
omkostningsramme, og at disse opgøres særskilt i omkostningsrammen som forventede
omkostninger til tiltag med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som ikke
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [185]
allerede indgår i indtægtsrammen. Såfremt omkostningen ikke realiseres i reguleringsperioden,
forudsættes det, at FSTS fastsætter regler om, at denne bortfalder ved opgørelsen af
omkostningsrammen i den efterfølgende reguleringsperiode.
I forhold til et eventuelt fremadrettet ændret omkostningsniveau for det fremtidige behov for
distributionskapacitet og systemudvikling, henvises med forslaget til forslagets § 14, nr. 5, jf.
forslagets § 1, nr. 52. Herefter skal distributionsselskaberne udarbejde planer for det fremtidige
behov for distributionskapacitet og systemudvikling. Planerne forventes udarbejdet og opdateret
efter behov af distributionsselskaberne, de skal offentliggøres og de skal indsendes til klima- energi-
og forsyningsministerens til udtalelse. Forsyningstilsynet vil kunne lade den til enhver tid aktuelle
plan indgå ved vurderingen af den kommende reguleringsperiodes omkostningsramme. Der vil
fortsat være mulighed for tillægsforhøjelser i en reguleringsperiode, hvis der opstår uforudsete og
væsentlige omkostninger som følge af et myndighedspåbud eller lignende.
Det forudsættes endvidere, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af regler om op- eller
nedregulering mellem reguleringsperioderne, f.eks. vil kunne tage hensyn til, at der bør ske en
opjustering af omkostningsrammen, hvis distributionsselskaber, i den foregående
reguleringsperiode har haft større gennemsnitlige omkostninger end forudsat i omkostningsrammen.
Det forventes, at der ved op- eller nedregulering tages udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige
omkostninger ved driften i den foregående reguleringsperiode med mulighed for justeringer som
følge af særlige, ekstraordinære tilfælde, som Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om efter
stk. 4. Således forudsættes det, at det såkaldte loft over driftsomkostninger, som følge af
§ 7, stk. 3,
i den gældende indtægtsrammebekendtgørelse, ikke videreføres.
Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte regler om, at beregningen skal korrigeres for en række
forhold, såsom ændringer i aktivitetsniveau, ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik
på at sikre et retvisende billede af omkostningsrammen fremadrettet. Regulering mellem perioderne
forudsættes bl.a. at tage højde for planen, udarbejdet af distributionsselskabet, jf. den foreslåede §
14, stk. 1, nr. 5, i forslagets § 1, nr. 52, som nævnt oven for. Det forventes, at Forsyningstilsynet
fastsætter regler om, at distributionsselskaber, såfremt de findes vedvarende ineffektive, ikke fuldt
ud kan få opreguleret omkostningsrammen ved overgangen til en ny reguleringsperiode.
Justering forudsættes fortsat også at kunne ske ved tillæg i løbet af en reguleringsperiode for
væsentlige merinvesteringer, der ved periodens start ikke var forudsebare.
Forsyningstilsynet vil i forbindelse med justering af omkostningsrammen i reguleringsperioden
kunne afgrænse hvilke faktorer, der udløser tillæg, og fastsætte et væsentlighedskriterium for,
hvornår der kan ansøges om tillæg, f.eks. en bagatelgrænse. Ved Forsyningstilsynets afgrænsning af
hvilke faktorer, der udløser tillæg, forventes Forsyningstilsynet at fastsætte regler, om de kriterier
tillæggene skal meddeles på baggrund af, herunder omkostningsækvivalenter, effektive
omkostninger eller faktiske omkostninger, samt om sidstnævnte i så fald undtages fra
effektiviseringskrav efter forslagets § 37 a, stk. 4, nr. 4 og 5.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [186]
Det bemærkes, at en varig forhøjelse eller reduktion af indtægtsrammen højst vil kunne eksistere i
to reguleringsperioder. Det skyldes, at omkostningerne som følge af justering mellem
reguleringsperioderne vil være fuldt indregnet i omkostningsrammen for den anden
reguleringsperiode, der følger efter den reguleringsperiode, hvor forhøjelsen eller reduktionen blev
foretaget.
Fastsættelse af omkostningsrammen i henhold til reglerne vil være en del af Forsyningstilsynets
afgørelse efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering,
konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis
fristen for ansøgning er overskredet, og eventuel dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.
Forsyningstilsynet fastsætter med forslaget til § 37 a, stk. 4,
nr. 3,
regler om fastsættelse og
justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning
og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering samt konsekvens af
fristoverskridelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en justering af de gældende regler i
indtægtsrammebekendtgørelsen.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der vil
være omfattet af forrentningsrammen, og hvordan forrentningen udformes. Forrentningsrammen vil
sikre, at distributionsselskaber får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning og vil bestå
af et forrentningsgrundlag og en forrentningssats.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af bemyndigelsen fastsætter den
bagvedliggende metode for forrentning og til beregning af en risikojusteret forrentning, der kan
indregnes i indtægtsrammen for distributionsselskaber. Metoden skal tage hensyn til, hvorvidt
forrentningsgrundlaget skal opdeles i historiske og fremadrettede aktiver. Endvidere skal metoden
tage hensyn til økonomi og regulatoriske risiko og udfærdiges under hensyn til soliditetsgrad,
investeringsrisiko og nødvendig arbejdskapital.
Forsyningstilsynets justering af forrentningsrammen efter stk. 4, nr. 3, vil være en del af
Forsyningstilsynets afgørelse efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering,
konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis
fristen for ansøgning er overskredet, og eventuel dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [187]
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 37 a, stk. 4,
nr. 4,
at Forsyningstilsynet fastsætter
regler om fastsættelse af effektiviseringskrav for distributionsselskabet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en justering af de gældende regler i
Det forventes, at Forsyningstilsynet i reglerne for effektiviseringskrav fastsætter, at tilsynet fortsat
indtægtsrammebekendtgørelsen.
fastsætter den metode, der skal anvendes ved beregning af selskabernes effektiviseringspotentiale.
Reglerne forudsættes at omfatte de væsentligste forudsætninger og vurderinger, som ligger til grund
for fastsættelsen af det individuelle effektiviseringskrav og forudsætter, at metoden herfor fortsat
skal offentliggøres.
Med effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af
Forsyningstilsynet udmøntet krav om nedsættelse af indtægtsrammen med henblik på at skabe
incitament til effektivisering. Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle
effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav forstås et effektiviseringskrav, som
eksempelvis fastsættes ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet eller
sammenlignelige brancher. Med et individuelt effektiviseringskrav forstås et krav, der fastsættes på
baggrund af det individuelle effektiviseringspotentiale i distributionsselskabet.
I forhold til effektiviseringskravet forudsættes, at Forsyningstilsynet ved fastsættelse af reglerne vil
videreføre bestemmelserne i kapitel 3 i indtægtsrammebekendtgørelsen med de ændringer, der
følger af konsolideringen af selskaberne. Med den gældende metode er en del af
effektiviseringspresset baseret på en benchmarking af gasdistributionsselskaberne, som efter
konsolideringen ikke længere vil være mulig. Den gældende metode for beregning af selskabernes
effektiviseringspotentiale vil herefter skulle justeres.
Ved fastlæggelse af kravene forudsættes det endvidere, at Forsyningstilsynet vil tage hensyn til
virksomhedernes muligheder for at realisere effektiviseringspotentialet.
Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og at det dermed sikres, at
effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for reguleringsperioden. Forsyningstilsynet vil,
uanset reguleringsperiodens længde og kadencen for fastsættelse af foreløbige indtægtsrammer,
have mulighed for årligt at udmelde effektiviseringskrav.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke omkostninger der skal være
omfattet af effektiviseringskrav, herunder om der skal tages hensyn til »ikkepåvirkelige«
omkostninger, der ikke skal påføres effektiviseringskrav.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at effektiviseringer fortsat vil komme
forbrugerne til gavn. Dog forudsættes, at Forsyningstilsynet justerer reglerne, så fordelingen 50:50,
der gælder ifølge indtægtsrammebekendtgørelsens § 27, stk. 3, fjernes for at skabe større incitament
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [188]
til drive distributionsselskaberne effektivt. Hermed vil selskaberne kunne vælge at beholde hele den
ekstraordinære effektiviseringsgevinst i reguleringsperioden, hvorefter det forventes at komme
forbrugerne til gode på lang sigt, da det skaber større incitament for gasdistributionsselskaberne til
at effektivisere.
Forsyningstilsynet vil med forslaget til § 37 a, stk. 4,
nr. 5,
skulle fastsætte regler for fastsættelse af
beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen herunder om fradrag som følge af
effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer
om, hvornår der skal ske
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler
efter stk. 4, nr. 6.
beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det skal inddrages i den
samlede afgørelse efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om fradrag som følge af
effektiviseringskrav. Bestemmelsen giver alene mulighed for, at Forsyningstilsynet kan fastsætte
regler om at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav. Det vil således ikke være muligt at
fastsætte regler om at forhøje indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor
produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt effektiviseringskrav vil således ikke kunne blive
lavere end nul.
I forhold til ekstraordinære effektiviseringsgevinster forudsættes det, at Forsyningstilsynet
fastsætter regler om, hvordan distributionsselskaber kan opnå overskud via ekstraordinære
effektiviseringsgevinster, såfremt distributionsselskaber er mere effektive end forudsat i
indtægtsrammen. Reglerne vil eksempelvis kunne være, at distributionsselskaberne skal kunne
tilbageføre et sådan overskud som dividende.
Såfremt betingelserne for en beløbsmæssig justering af indtægtsrammen er til stede, vil den
konkrete justering blive inddraget i afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 a, stk.
1, 2. pkt.
Med hensyn til justeringer som følge af differencer vil bestemmelsen medføre, at Forsyningstilsynet
skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen som
følge af differencer. Der vil således skulle fastsættes regler om tillæg og fradrag i indtægtsrammen
som følge af afvikling af differencer.
Forsyningstilsynet fastsætter med forslaget til § 37 a, stk. 4,
nr. 6,
regler for opgørelse og afvikling
af differencer.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvordan differencer skal
håndteres i indtægtsrammen, hvad der skal indberettes til Forsyningstilsynet og om frister derfor.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0189.png
Udkast
side [189]
Differencer vil, som hidtil, opstå, når distributionsselskaber enten opkræver for meget eller for lidt
fra forbrugerne efter de endelige indtægtsrammer. Det forudsættes derfor, at Forsyningstilsynet vil
videreføre de gældende bestemmelser om differencer, som fremgår af kapitel 6 i
indtægtsrammebekendtgørelsen.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for opgørelse og
afvikling af differencer i indtægtsrammen, der skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne. Det
forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at differencer i forbrugernes favør
forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved differencer i distributionsselskabers favør. Derved
vil reglerne blive udformet således, at distributionsselskaber får incitament til at begrænse
differencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet.
Endelige fastsætter Forsyningstilsynet med forslaget til ny § 37 a, stk. 4,
nr. 7,
regler for indregning
af indtægter og omkostninger knyttet til distributionsselskabernes energispareindsats.
Bestemmelsen er ny, og vil medføre, at Forsyningstilsynet fremover vil skulle fastsætte regler for
indregning af indtægter og omkostninger knyttet til distributionens energispareindsats, som
distributionen i følge den gældende naturgasforsyningslovs § 14, stk. 1, nr. 4, skal sikre
realiseringen af. Forsyningstilsynet får hermed mulighed for at fastsætte de nærmere
regler,
herunder om distributionsselskabernes
omkostninger til energispareindsatsen vil skulle indgå i
indtægtsrammereguleringens generelle regler eller skal indgå særskilt heri, idet der tages hensyn til
de nærmere bestemmelser herom i bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder, bekendtgørelse nr. 864 af 26. august 2019, [som ændret ved
bekendtgørelse nr. xx af xx]. Heraf følger at xxx
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende § 69, stk. 3, nr. 9, i elforsyningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr.119 af 6. februar 2020. Hensigten med denne bestemmelse var, at ministeren
skulle fastsætte bestemmelser om, at elnetvirksomhedernes omkostninger til energispareindsatsen
ikke skal indgå i indtægtsrammereguleringens generelle regler om benchmarking og udmøntning af
effektiviseringskravet, jf. Lov nr. 662 af 8. juni 2017, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L
180, som fremsat, side 51.
Med forslaget til § 37 a,
stk. 5
vil Forsyningstilsynet kunne give dispensation fra de af tilsynet
fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at selskaberne kan gennemføre forpligtelser, som er
pålagt i loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-, energi-
og forsyningsministeren har pålagt Energinet. Bestemmelsen er identisk med den gældende
bestemmelse i § 37 a stk. 3.
Bestemmelsen er møntet på helt særlige tilfælde og kan især tænkes benyttet, hvor forholdene, der
forhindrer selskabet i at leve op til indtægtsrammen, ikke kan lægges selskabet til last, jf. Lov nr.
449 af 31. maj 2000, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, L 239 som fremsat, side 6529-6585.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0190.png
Udkast
side [190]
Med forslaget i § 37 a,
stk. 6,
skal distributionsselskaber udarbejde, revidere og indsende årlige
reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet
offentliggør reguleringsregnskaberne.
Bestemmelsen præciserer, at distributionsselskaber fortsat skal udarbejde, revidere og indsende
årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet.
Som noget nyt foreslås, at Forsyningstilsynet vil skulle offentliggøre reguleringsregnskaberne.
Baggrunden for bestemmelsen om at offentliggøre reguleringsregnskaberne er, at
reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos forbrugerne. En
offentliggørelse vil derudover give øget transparens. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet
offentliggør reguleringsregnskaberne på sin hjemmeside.
Med forslaget i § 37 a,
stk. 7,
vil Forsyningstilsynet skulle fastsætte nærmere regler om årlige
reguleringsregnskaber efter stk. 6, herunder om indhold, opbevaring, revision, indsendelsens form
og om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system og frist
for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om det nærmere indhold af
reguleringsregnskaber, herunder om hvad der skal opgøres separat, om revisionsinstrukser, hvordan
reguleringsregnskaber skal indsendes til tilsynet, og om frist for indsendelse samt konsekvens af
fristoverskridelse.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for indsendelse af
reguleringsregnskaberne. Fristen vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af
årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere sættes så betids, at Forsyningstilsynet
både kan nå at træffe afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en foreløbig
indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår efter forslagets stk. 1.
Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om, at indsendelse af reguleringsregnskaber skal ske
elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system. For at kunne pålægge borgere og
virksomheder pligt til at kommunikere digitalt med myndigheder, skal dette være hjemlet ved lov.
Begrebet digital kommunikation omfatter både Digital Post, e-mails,
sms’er
og
selvbetjeningsløsninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 96 [§ 37 b, stk. 3]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at for
naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter
lovens § 27, fastsættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab af forsyningspligtigt
selskab til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmission i
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0191.png
Udkast
side [191]
Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitetsomkostninger og
omkostninger til transmission uden for Danmark og avance. Den anvendte månedlige gaspris i
udbuddet fastsættes ud fra prisen på det relevante gasmarked. Prisen for transmission i Danmark
udmeldes af Energinet.
Der er efter de gældende regler ikke mulighed for, at en gasleverandør med bevilling til
forsyningspligt kan medregne omkostninger som følge af betalinger for myndighedsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 37 b, stk. 3, 3. pkt.,
vil medføre, at til prisen for naturgas kan
herudover medregnes naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til
Energistyrelsen som fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, som følge
af betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 5 og som følge af betalinger til Ankenævnet
på Energiområdet efter § 53 a for Ankenævnets eventuelt udspecificerede beløb for
myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen
Bestemmelsen har til formål at sikre, at naturgasleverandører vil kunne medregne deres
omkostninger til betaling for myndighedsbehandling i prisen for forsyningspligtproduktet.
Omkostningerne kan variere, og der vil derfor være behov for, at denne del af prissætningen for
produktet reguleres særskilt i forhold til det tillæg, som var indeholdt i udbuddet.
Bestemmelsen vil medføre, at der til prisen for naturgas herudover kan medregnes
naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til Energistyrelsen, som fastsat af
klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, til Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk.
5, og til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a for eventuelt udspecificerede betalinger for
myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen.
Hvis naturgasleverandøren vælger at indregne disse omkostninger i prisen, skal det offentliggøres
og anmeldes til Forsyningstilsynet, jf. lovens § 37 b, stk. 4. Det vil være muligt at anmelde og
varsle ændringer af prisen som følge af disse omkostninger i løbet af en bevillingsperiode.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 97 [§ 37 b, stk. 5]
Den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 5, i lov om naturgasforsyning medfører, at
Forsyningstilsynet påser, at et selskab omfattet af stk. 3 i bindingsperioden ikke fastsætter priser,
der overstiger selskabets tilbud. Hvis Forsyningstilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet
pålæg om omgående ændringer af priserne. Klager over Forsyningstilsynets afgørelser herom har
ikke opsættende virkning.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 37 b,
stk. 5,
vil medføre, at der efter 1. pkt. tilføjes, at
der til prisen herudover kan medregnes evt. omkostninger efter stk. 3, 3. pkt.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0192.png
Udkast
side [192]
Den foreslåede ændring skyldes, at det skal være muligt for Forsyningstilsynet at føre tilsyn med, at
leverandørerne ikke medregner omkostninger, der overstiger de reelle betalinger for tilsyn og
myndighedsbehandling, som en del af den samlede prissætning af produktet. Prisen vil samlet set
ikke skulle være højere end summen af det tilbudte tillæg i tillæg til den månedlige gaspris og
transmissionstariffen i Danmark samt omkostninger som følge af betalinger til myndigheder. Prisen
kan dog af konkurrencemæssige grunde godt være lavere i en periode.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet også fører tilsyn med prisfastsættelsen af
omkostninger som følge af betalinger til Energistyrelsen for udbudsopgaven, til Forsyningstilsynet
for tilsyn og til Ankenævnet på Energiområdet for eventuelt udspecificerede betalinger for
myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen, jf. henvisningen til stk. 3, 3. pkt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet kan give påbud til gasleverandører med
forsyningspligt om at ændre prisen, hvis Forsyningstilsynet finder, at eksempelvis prissætningen af
omkostningerne til myndighedsbehandling er højere end det beløb, myndigheden har opkrævet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 98 [37 b ophæves, forsyningspligt]
Den gældende bestemmelse i § 37 b i lov om naturgasforsyning vedrører reguleringen af
gasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 3, at prisen for gas leveret fra
gasleverandører, der har vundet et udbud over forsyningspligten, skal fastsættes til det ved udbuddet
tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for gastransmission i Danmark. Tillægget skal
dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitetsomkostninger og omkostninger til
transmission uden for Danmark, og avance.
Den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 4, medfører, at de priser, der er fastsat i henhold til stk. 3,
skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet. Ifølge § 37 b, stk. 5, skal Forsyningstilsynet
påse, at et selskab omfattet af stk. 3 ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud i
bindingsperioden. Hvis Forsyningstilsynet finder, at priserne er for høje, giver tislynet pålæg om
omgående ændring af priserne.
Det foreslås, at
§ 37 b
ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at forsyningspligten foreslås ophævet, når den
nuværende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det
foreslås at indføre en leveringspligt for gasleverandører som erstatning for den nuværende
forsyningspligt, og § 1, nr. 66, hvor det foreslås at ophæve kapitel 4 (om forsyningspligtigt
virksomhed) i lov om naturgasforsyning.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber først den 31. marts 2023, og
den foreslåede ophævelse af § 37 b vil derfor først skulle finde anvendelse fra den 1. april 2023, jf.
lovforslagets § 8 om ikrafttrædelse.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [193]
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 8 om
ikrafttrædelse.
Til nr. 99 [§ 39 a-d indsættes, indberetninger, konkursordning m.m.]
Til
§ 39 a
I den gældende lov om naturgasforsyning er der ikke selvstændige bestemmelser, der pålægger
gasleverandører en generel pligt til at sikre gennemsigtighed om markedsforhold eller andre
informationspligter.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7 a i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi, og
forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte naturgasleverandører og
distributionsselskaber til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med
aftaler mellem forbrugere og disse virksomheder. Med hjemmel i § 42 a, stk. 4 (tidligere § 42 a, stk.
3) i lov om naturgasforsyning i er der udstedt bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om
naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår. Bekendtgørelsen
fastsætter i § 3, stk. 1, at naturgasselskaber som minimum skal offentliggøre priser og vilkår på
egne hjemmesider på en tydelige, sammenlignelig og tilgængelig måde.
Pligten til at bidrage til fuld gennemsigtighed i detailmarkedet for gas vil være en central
forpligtelse for gasleverandørerne i et frit gasmarked, som lovforslaget foreslår indført med den
foreslåede ophævelse af forsyningspligt-reguleringen og indførelsen af en leveringspligt for
gasleverandørerne. Det foreslås derfor, at lov om naturgasforsyning får bestemmelser, der
fastlægger centrale informationsforpligtelser og forpligtelser til at offentliggøre og indberette
relevante produktinformationer til prisportalen for gasmarkedet.
Den foreslåede bestemmelse lovforslagets § 39 a,
stk. 1,
vil medføre, at en gasleverandør skal
udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle
forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til
leveringspligten efter § 7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandørerne får et generelt ansvar for at sikre gennemsigtighed
om markedsforholdene for alle grupper af forbrugere. Gasleverandørerne får ansvar for at sikre, at
leverandørernes egne hjemmesider, prisportalen for gasmarkedet og evt. andre informationskilder til
enhver tid er opdaterede med korrekte og relevante oplysninger, herunder oplysninger om
forbrugernes rettigheder i forhold til leveringspligten efter lovforslagets § 7 c.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39 a,
stk. 2, 1. pkt.,
at en gasleverandør skal sikre, at
der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleverandørens produkter,
herunder priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [194]
Bestemmelsen præciserer på lovs niveau, at gasleverandører vil skulle oplyse om priser og vilkår
for alle deres produkter på virksomhedens egen hjemmeside. Under begrebet relevante oplysninger
hører bl.a. oplysning om, hvorvidt der er tale om en fast pris for en periode eller en variabel pris,
opsigelsesperiode, information om rabatter, særlige introduktionstilbud og andre vilkår for
gasforbrugerne, herunder oplysning om priser og vilkår, når f.eks. et introduktionstilbud eller en
rabat ophører. Det vil efter omstændighederne også være relevant at oplyse, om der er tale om
produkter, som er baseret på gas fra vedvarende energikilder.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 39 a,
stk. 2, 2. pkt.,
vil medføre, at gasleverandøren
tillige skal indberette disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i den foreslåede § 42 d.
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandørerne også skal indberette alle relevante oplysninger til
prisportalen for gasmarkedet. Alt efter den konkrete udformning af prisportalen for gas vil
gasleverandører evt. skulle levere yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis vedrørende et
gasprodukts miljøkategori, gasproduktets risikoprofil eller evt. supplerende ydelser til gasproduktet.
Det bemærkes, at der med lovforslagets § 1, nr. 103, foreslås at indsætte en bestemmelse i lovens §
42 d, stk. 4, hvorefter Forsyningstilsynet vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
bl.a. gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 39 a,
stk. 3,
vil medføre, at en gasleverandør skal
behandle klager fra leverandørens forbrugere.
Bestemmelsen vil medføre, at det bliver fremhævet på lovs niveau, at en gasleverandør har pligt til
at behandle klager fra leverandørens kunder. Bestemmelsen skal bl.a. forstås i lyset af, at en privat
forbruger kun kan få behandlet en civilretlig klage over sin energivirksomhed (gasleverandør) hos
det uafhængige klagenævn på energiområdet, Ankenævnet på Energiområdet, hvis forbrugeren først
har klaget skriftligt til sin energivirksomhed (gasleverandør) uden at få sit påståede krav opfyldt.
Hvis energivirksomheden (gasleverandøren) ikke har svaret på forbrugerens skriftlige henvendelse
inden 30 kalenderdage, anses denne klagebetingelse for opfyldt. Dette fremgår af § 12, stk. 1, nr. 1,
i Ankenævnets vedtægter.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 39 a,
stk. 4,
vil medføre, at Forsyningstilsynet skal
føre tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele påbud om
omgående berigtigelse af forholdet til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at det vil blive kontrolleret, om gasleverandører tilbyder
gasprodukter uden at offentliggøre dem eller indberette dem til prisportalen for gasmarkedet
–
f.eks.
for at omgå leveringspligten i den foreslåede § 7 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 33. Desuden vil
det kunne skade konkurrencen og troværdigheden til gasmarkedet, hvis gasforbrugerne ikke har
mulighed for at se og forstå alle de gasprodukter, der tilbydes, eller hvis offentliggjorte og
indberettede priser og vilkår er mangelfulde eller ukorrekte.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [195]
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med, at gasleverandører
overholder kravene i stk. 1-3. Kravene er væsentlige for et velfungerende gasmarked, og de skal
derfor til enhver tid overholdes af gasleverandørerne. Hvis Forsyningstilsynet finder, at en
gasleverandør ikke overholder kravene, vil Forsyningstilsynet kunne give et påbud til leverandøren
om omgående at bringe forholdet i orden. Hvis en gasleverandør ikke efterkommer et påbud, kan
forholdet straffes med bøde efter § 49, stk. 1, nr. 6 i lov om naturgasforsyning, hvorefter undladelse
af at efterkomme et påbud efter loven om at bringe et forhold i orden straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 39,
stk. 5,
vil medføre, klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.
Bestemmelsen har til formål at give ministeren mulighed for at sætte mere specifikke krav til,
hvordan gasleverandører skal leve op de centrale krav om at sikre gennemsigtighed og offentliggøre
oplysninger om gasprodukter på prisportalen for gasmarkedet. Der kunne f.eks. blive tale om at
stille nye krav i forbindelse med, at det danske gasmarked skal omstille sig til en fremtid baseret på
gasser fra vedvarende energikilder og en øget integration med elmarkedet.
Til
§ 39 b
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at gasforbrugere
automatisk bliver overført til forsyningspligtproduktet, hvis deres aftale med en anden
gasleverandør (end den forsyningspligtige leverandør) eller aftale om et andet gasprodukt ophører.
Dette gælder uanset årsagen til, at leveringsaftalen ophører.
Når ordningen med særlige forsyningspligtige virksomheder foreslås ophævet, vil der være behov
for at sikre gasforsyningen til de gasforbrugere, som mister deres gasleverandør uden egen skyld.
Dette vil typisk kunne ske, hvis en gasleverandør går konkurs.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 39 b,
stk. 1,
vil medføre, at hvis et
distributionsselskab eller transmissionsselskab afbryder sin ydelse til en gasleverandør på grund af
manglende overholdelse af selskabet offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions-
eller distributionssystemet, så overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne
gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c, jf. lovforslagets § 1,
nr. 99.
Med bestemmelsen foreslås det, som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af
forsyningspligten, at ændre proceduren for at overflytte gasforbrugere, hvis deres gasleverandør
misligholder sine forpligtelser over for transmissionsselskabet eller distributionsselskabet i en så
kvalificeret grad, at gasleverandøren mister retten til at transportere gas gennem gassystemet.
Forpligtelserne følger af offentliggjorte betingelser for anvendelse af hhv. transmissionssystemet
(Regler for Gastransport) og distributionssystemet (Regler for Gasdistribution), som er baseret på
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [196]
metoder og vilkår for netadgang, som Forsyningstilsynet har godkendt efter § 36 a i lov om
naturgasforsyning.
Bestemmelsen vil omfatte alle gasleverandørens kunder. Når ordningen med særlige
forsyningspligtige virksomheder ophæves, vil der være behov for at sikre levering af gas til
gasforbrugerne, hvis deres gasleverandør misligholder sine forpligtelser over for
distributionsselskabet eller transmissionsselskabet og mister retten til at levere gas til sine
gaskunder. Bestemmelsen vil medføre, at gasforbrugerne automatisk blive overført til et produkt
hos en anden kommerciel gasleverandør, som bliver reguleret i en overgangsperiode efter
proceduren i § 39 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 99.
Gasforbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af forslaget. De vil fortsat modtage gas, men
deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for
produktet vil blive reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslagene til § 39 c, stk. 6, og
§ 39 d.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 39 b,
stk. 2,
har til formål at sikre, at en
gasleverandørs forbrugere fortsat vil få leveret gas i tilfælde af gasleverandørens rekonstruktions-
eller konkursbehandling
–
i et marked, hvor der ikke længere er nogen forsyningspligtig
gasleverandør, som de berørte forbrugere automatisk kan blive overført til. Bestemmelsen vil
fastsætte en ny procedure, som finder anvendelse, når en gasleverandør går konkurs eller tages
under rekonstruktionsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 b,
stk. 2, 1. pkt.,
vil medføre, at hvis en gasleverandør bliver
taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller kurator ikke inden
for 1 uge derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, så
skal distributionsselskabet uden forsinkelse overføre denne gasleverandørs aftagenumre til andre
gasleverandører efter proceduren i § 39 c.
Bestemmelsen vil medføre, at gasforbrugerne automatisk blive overført til et i en overgangsperiode
reguleret produkt hos en anden kommerciel gasleverandør efter proceduren i forslaget til § 39 d.
Gasforbrugernes forsyningssikkerhed berøres således ikke af forslaget. De vil fortsat modtage gas,
men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene
for produktet er dog reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslaget til § 39 c, stk. 6, og
§ 39 d. Med
”uden
forsinkelse” menes, at distributionsselskabet skal fremskynde opgaven i en
sådan grad, at der på det næstkommende afregningstidspunkt om muligt vil være klarhed om, hvem
gasforbrugerne skal afregne til under hensyntagen til, at der skal beregnes rimelig tid til at
identificere de relevante aftagenumre, gennemføre fordelingen og give meddelelse til de berørte
gasleverandører om de gennemførte leverandørskift efter proceduren i forslaget til § 39 c.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [197]
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 39 b,
stk. 2, 2. pkt.,
vil medføre, at en rekonstruktør
eller kurator hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning skal
meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.
Bestemmelsen vil medføre, at rekonstruktør eller kurator hurtigst muligt og senest 1 uge efter
insolvensbehandlingens indledning skal meddele distributionsselskabet, om gasleverandørens
virksomhed videreføres. Formålet hermed er at sikre en hurtig behandling af sagen hos
distributionsselskabet samtidig med, at rekonstruktør eller kurator gives en rimelig frist til at
vurdere, om virksomheden skal drives videre.
Bestemmelsen vil ikke fratage rekonstruktør eller kurator muligheden for at drive konkursboet
videre eller sælge virksomheden eller virksomhedens aktiver. Bestemmelsen forpligter således
rekonstruktør eller kurator til inden for 1 uge at tage stilling til, om skyldnerens gensidigt
bebyrdende aftaler (eller visse aftaler) med gasforbrugerne skal videreføres efter konkurslovens §
12, litra o, eller om boet skal indtræde i disse efter konkurslovens § 55. Det forudsættes, at
rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til distributionsselskabet straks efter det er besluttet,
om virksomheden skal videreføres, uanset at der endnu ikke er forløbet 1 uge.
Til § 39 c
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at en
gasleverandør med forsyningspligt skal levere gas til gasforbrugere, som ikke gør brug af
muligheden for at vælge en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale om
et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt. Forsyningspligten kan således også
indtræde i situationer, hvor gasleverandøren f.eks. ophører med at levere gas til forbrugere på grund
af gasleverandørens konkurs.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 33, at der indføres en generel leveringspligt for alle
gasleverandører. Det foreslås således, at der ikke i fremtiden skal være gasleverandører med
forsyningspligt, som kan overtage leveringen af gas til de forbrugere, som mister deres hidtidige
gasleverandør - f.eks. hvis gasleverandøren går konkurs.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 39 c,
vil medføre, at der bliver fastsat en procedure
for, hvordan gasforbrugerne bliver overført til en ny gasleverandør i de tilfælde, hvor forbrugerne
mister deres hidtidige gasleverandør uden at de selv har valgt det.
Formålet med den foreslåede § 39 c er at sikre fortsat forsyning til gasforbrugere, som pludseligt
mister deres gasleverandør, og at sikre, hvem der skal modtage betalingen for gasforbruget i
situationer, hvor en gasleverandør pludseligt ophører. I disse tilfælde vil det ikke med rimelighed
kunne forventes, at gasforbrugerne kan nå at indgå en ny aftale om levering af gas, inden den
aftalemæssige levering af gas fra deres hidtidige gasleverandør ophører. Derfor tildeles
gasforbrugerne efter forslaget automatisk et gasprodukt hos en anden gasleverandør. Med
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [198]
bestemmelsen foreslås det, at gasforbrugere, som mister deres gasleverandør, bliver overført til
andre gasleverandører via en fordelingsnøgle, som Energistyrelsen udvikler, og som
distributionsselskabet administrerer. Ved fordelingsnøglen fordeles gasforbrugerne ligeligt mellem
de gasleverandører, som har tilkendegivet deres interesse for at overtage leveringen til de berørte
gasforbrugere.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 1, 1. pkt.,
vil medføre, at distributionsselskabet en gang
om året skal indhente tilkendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at overtage et
antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse
af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre og på gasforbrugere med forbrug
på op til 300.000 m
3
gas om året eller på 300.000 m
3
gas om året og derover.
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandørerne én gang årligt på distributionsselskabets
anmodning vil skulle tilkendegive, om de er parat til at overtage et antal gaskunder, og i så fald det
maksimale antal aftagenumre, de ønsker at overtage. Hermed giver forslaget også mindre
gasleverandører mulighed for at melde sig til fordelingsordningen. Gasleverandørerne vil endvidere
skulle oplyse, om de vil overtage alle kategorier af gasforbrugere eller kun gasforbrugere med et
årligt forbrug på op til 300.000 m
3
eller forbrug på 300.000 m
3
og derover. Dette vil skulle sikre, at
gasleverandører, som har specialiseret sig i enten store eller små kunder, ikke bliver udelukket fra at
tilmelde sig fordelingsordningen.
Tilkendegivelsen skal ske i perioden 1.-15. december, idet det herved sikres, at gasleverandørerne
vil kende prisen på det produkt, som de skal tilbyde gasforbrugerne efter den foreslåede§ 39 d om
fastsættelse af pris, jf. lovforslagets § 1, nr. 99.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 c, stk. 1,
2. pkt.,
vil medføre, at tilkendegivelsen er gældende for
1 kalenderår.
Bestemmelsen vil medføre, at en gasleverandørs tilkendegivelse vil gælde for det følgende
kalenderår. Med en ordning, der gælder for et kalenderår ad gangen, vil gasleverandørerne
regelmæssigt få mulighed for at vurdere, om de kan overtage et antal forbrugere og hvor mange
forbrugere, de i givet fald kan overtage.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 c, stk. 1,
3. pkt.,
vil medføre, at gasleverandørerne dog kan
trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b,
stk. 1 eller 2, eller der er indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.
Bestemmelsen vil medføre, at tilkendegivelsen vil gælde for det følgende kalenderår, medmindre
gasleverandøren trækker den tilbage. Gasleverandøren kan efter forslaget ikke trække
tilkendegivelsen tilbage, hvis der er indtrådt en af de hændelser, der er nævnt i § 39 b, stk. 1-2.
Endvidere kan en gasleverandører ikke trække sin tilmelding tilbage, hvis en anden gasleverandør
har indgivet konkursbegæring, da der i en sådan situation vil være en overvejende sandsynlighed
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [199]
for, at denne virksomhed vil gå konkurs inden for den nærmeste fremtid. Når der indtræder en
hændelse, som igangsætter fordelingen af gasforbrugerne, er der dog behov for at kunne være sikker
på, at distributionsselskabet uden forsinkelse kan fordele kunderne til gasleverandørerne. Derfor
kan virksomheder ikke framelde sig fordelingsordningen efter indtræden af en hændelse, der er
nævnt i § 39 b, stk. 1-2.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 2,
vil medføre, at distributionsselskabet sikrer, at
aftagenumre med et forbrug på 300.000 m
3
gas om året og derover kan identificeres.
Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskabet umiddelbart skal kunne identificere
aftagenumre med forbrug på 300.000 m
3
eller derover. Hensynet bag bestemmelsen er, at
fordelingen af aftagenumre med at årligt forbrug på henholdsvis over/under 300.000 m
3
skal kunne
gennemføres hurtigt af distributionsselskabet, hvis en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1eller 2,
indtræder. Grænsen på 300.000 m
3
udgør grænsen mellem timeaflæste målersteder og ikke-
timeaflæste målersteder i det danske distributionssystem.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 3, 1. pkt.,
vil medføre, at hvis en gasleverandør ophører
med at levere gas som følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, så skal
distributionsselskabet uden ugrundet ophold identificere gasleverandørens aftagenumre og fordele
aftagenumrene på de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1.
Bestemmelsen har til formål at fastsætte proceduren i de situationer, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 og
2. Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskabet vil skulle identificere de relevante
aftagenumre og fordele dem efter fordelingsnøglen til de gasleverandører, der et tilmeldt ordningen.
Herefter giver distributionsselskabet meddelelse til de enkelte gasleverandører om de aftagenumre,
de skal overtage.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 3. 2. pkt.,
vil medføre, at gasleverandørerne ikke kan
afvise de tildelte aftagenumre.
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandørerne hverken helt eller delvist kan afvise de
gasforbruger, som de får tildelt. Det må forventes, at nogle af de berørte gasforbrugere allerede har
indgået aftaler om leverandørskift, som vil skulle effektueres på et tidspunkt efter gennemførelsen
af fordelingen. Derfor vil fordelingen skulle ske med forbehold for allerede indgåede aftaler om
leverandørskift, jf. stk. 7.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 4,
at distributionsselskabet uden ugrundet
ophold meddeler de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at der er gennemført et
leverandørskift efter stk. 3.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [200]
Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskabet uden ugrundet ophold vil skulle informere
gasleverandørerne om de leverandørskift, der er foretaget. Formålet med bestemmelsen er således at
sikre gasleverandørernes mulighed for at reagere hurtigt over for gasforbrugerne
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 5, 1. pkt.,
at gasleverandøren uden ugrundet
ophold giver meddelelse til hver enkelt af de gasforbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har
fået tildelt efter stk. 3
Bestemmelsen vil medføre, at gasleverandørerne skal informere de gasforbrugere, som de overtager
gennem fordelingsordningen, om leverandørskiftet. Meddelelsen skal ske ved individuel
kommunikation uden ugrundet ophold. lyses.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 5, 2. pkt.,
at meddelelsen skal indeholde
oplysning om navnet på gasleverandøren, en begrundelse for at leveringen af gas er overdraget til
denne gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til regler udstedt efter § 7 a.
Bestemmelsen vil medføre, at gasforbrugeren vil skulle oplyses om navnet på den gasleverandør,
som vil skulle levere gassen i fremtiden, og begrundelsen for, at gasforbrugeren er overført til denne
gasleverandør. Gasforbrugeren vil samtidig skulle oplyses om, hvilken af de situationer, der er
nævnt i § 39 b, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning, som har udløst flytningen. Gasleverandøren
vil samtidig skulle fremsende en leveringsaftale i henhold til regler fastsat efter § 7 a i lov om
naturgasforsyning.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 5, 3. pkt.,
vil medføre, at aftalens bindingsperiode og pris
fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.
Bestemmelsen vil medføre, at bindingsperioden vil skulle fastsættes i medfør af stk. 6, og prisen vil
skulle fastsættes efter § 39 d. Det bemærkes, at varslingsreglerne i bekendtgørelse nr. 1354 af 12.
december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas indebærer, at det vil skulle fremgå af
kommunikationen, hvis gasleverandøren ønsker at ændre prisen eller øvrige vilkår efter udløbet af
den bindingsperiode på 3 måneder, som fremgår af forslaget til stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 6,
vil medføre, at leveringsaftalen er bindende for
gasleverandøren i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og gasforbrugeren kan opsige aftalen med
1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7.
Bestemmelsen vil medføre, at bindingsperioden for gasleverandørerne vil blive 3 måneder fra
overtagelsestidspunktet, mens den for gasforbrugerne vil være løbende måned plus 1 måned. Efter
udløbet af de 3 måneder vil gasleverandørernes leveringspligt skulle fortsætte i forhold til
husholdningsforbrugerne. Hvis gasleverandøren skulle ønske at lade produkterne fortsætte ud over
perioden på 3 måneder, vil de være at betragte som standardprodukter, der vil skulle fremgå af
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [201]
leverandørens hjemmeside og den prisportal, som er nævnt den foreslåede § 42 d, jf. lovforslagets §
1 nr. 103.
Hvis gasleverandøren vælger, at produkterne alene skal gælde i de nævnte 3 måneder, indebærer
varslingsreglerne i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler, jf. ovenfor, at dette vil skulle fremgå af
kommunikationen. Det vil også skulle fremgå af kommunikationen, hvad pris og vilkår ændres til
efter udløbet af de 3 måneder. For at sikre, at proceduren kan gennemføres uden forsinkelse og uden
afbrud af forsyningen, vil leveringsaftalen være bindende uden gasforbrugerens accept. Endvidere
skal gasleverandøren have sikkerhed for at få betaling for den gas, leverandøren leverer.
Da der ikke er tale om en aftale, som indgås mellem gasforbrugeren og gasleverandøren, men
derimod om en lovreguleret forpligtelse for gasleverandøren til at forsyne gasforbrugeren, vurderes
det, at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag i forbrugeraftalelovens forstand, og at
forbrugeraftaleloven således ikke finder anvendelse. Der henvises i den forbindelse til
lovbemærkningerne til forbrugeraftaleloven. Der vil således ikke være en ret til 14 dages fortrydelse
for gasforbrugere, der overføres til et nyt gasprodukt. For at give gasforbrugerne mulighed for
hurtigt at skifte til et andet gasprodukt eller en anden gasleverandør, foreslås det, at produktet højst
må have et opsigelsesvarsel for gasforbrugerne på løbende måned plus 1 måned.
Den foreslåede bestemmelse i § 7 c,
stk. 7,
vil medføre, at er der for et aftagenummer aftalt
leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, så udløber leveringsaftalen efter stk. 6
senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, hvordan gasforbrugerne og gasleverandørerne vil være
stillet i den situation, hvor der inden fordelingstidspunktet, jf. stk. 3, er indgået aftale mellem en
gasforbruger og en anden gasleverandør om leverandørskift. I dette tilfælde respekteres den aftale,
gasforbrugeren har indgået med en anden gasleverandør, således at leverandørskiftet sker på det
aftalte tidspunkt. Det vil kunne indebære, at gasforbrugeren vil være bundet i en kortere periode end
bestemt i stk. 6. Ved selve fordelingen af aftagenumre vil der ikke kunne tages hensyn til evt. aftalte
leverandørskift, da de kan være aftalt længe før leverandørskiftet skal ske. Der vil derfor være
indbygget en mindre usikkerhed for de deltagende gasleverandører om bindingsperioden for de
omfattede aftagenumre.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 8,
vil medføre, at når meddelelse om leverandørskift, jf.
stk. 4, er givet, foretager distributionsselskabet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte
aftagenumre.
Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskabet vil skulle indhente måledata fra de berørte
målepunkter uden ugrundet ophold, således at der kan foretages slutafregning for aftagenumrene.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 9,
vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan påbyde den eller de største gasleverandører regnet efter antal aftagenumre at indtræde som
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [202]
leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk.
1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk.
1 til at dække behovet.
Bestemmelsen vil medføre, at der vil kunne tages højde for den situation, hvor gasleverandørerne i
en konkret fordelingssituation ikke kommer med tilstrækkeligt mange tilkendegivelser om at ville
overtage aftagenumre. Det forventes ikke, at situationen vil indtræde i praksis, men teoretisk vil den
kunne indtræde. Sker det, kan klima-, energi- og forsyningsministeren påbyde konkrete
gasleverandører at indtræde som leverandør, således at forsyningssikkerheden opretholdes for alle
berørte gasforbrugere. Påbuddet vil ske til den eller de største af de gasleverandører, som ikke er
tilmeldt ordningen. Hvis det heller ikke dækker behovet, vil den største af de tilbageværende
gasleverandører blive pålagt at deltage og så fremdeles, indtil behovet er dækket. I disse tilfælde vil
stk. 3-7 og § 39 d finde anvendelse, således at pris og vilkår for produktet reguleres på samme måde
som de øvrige produkter, som gasforbrugere kan blive overført til efter § 39 d.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39 c,
stk. 10,
at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af aftagenumre, herunder
fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af
aftagenumrene mellem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandørernes
tilkendegivelser efter stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om fordeling af aftagenumre efter § 39 c i en bekendtgørelse, herunder en
fordelingsnøgle, der sikrer, at aftagenumre fordeles ligeligt ud fra et tilfældighedsprincip under
hensyn til gasleverandørernes ønsker til tildelingen, jf. stk. 1.
Til § 39 d
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at en
gasleverandør med forsyningspligt skal levere gas til gasforbrugere, som ikke gør brug af
muligheden for at vælge en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale om
et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt. Forsyningspligten er udtryk for
forbrugerbeskyttelse, idet forsyningspligtig gas leveres til en reguleret pris, som Forsyningstilsynet
løbende kontrollerer.
Da det foreslås at ophæve forsyningspligten, er det klima-, energi- og forsyningsministerens
vurdering, at der stadig vil være behov for at beskytte forbrugerne, hvis de uden egen skyld mister
deres gasleverandør. Beskyttelsen vil bestå i, at den pris, som forbrugeren vil skulle betale for det
gasprodukt, de i så fald vil modtage fra en alternativ leverandør, jf. forslaget til § 39 c, vil være en
pris, som Forsyningstilsynet vil fastsætte med udgangspunkt i markedsprisen
–
og ikke en pris, som
gasleverandørerne selv fastsætter.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [203]
Den foreslåede bestemmelse i
§ 39 d, stk. 1,
vil medføre, at for aftagenumre, der aftager gas efter §
7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet en pris svarende til prisen på et relevant
gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk. 3.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at prisen på det gasprodukt, som er omtalt i § 39 c, bliver
fastsat så markedsnært som muligt.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil få til opgave at fastsætte prisen og et tillæg til
prisen på det valgte gasprodukt. Prisen vil skulle være prisen på et relevant gasprodukt på markedet,
og tillægget skal være et bruttotillæg, som også skal dække eksempelvis balanceringsomkostninger
og øvrige omkostninger. Tillægget vil skulle svare til de tillæg, som gasleverandørerne typisk
oppebærer på det danske detailmarked for gas. Tillægget omfatter efter forslaget endvidere
distributionstariffer, omkostninger til offentlige serviceforpligtelser (PSO-betalinger) efter § 9 i lov
om naturgasforsyning, diverse gasafgifter og moms. Dermed viderefaktureres gasleverandørens
omkostninger til disse poster uændret til gasforbrugerne som en del af den samlede pris for
gasproduktet.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 d,
stk. 2,
vil medføre, at Forsyningstilsynet skal sikre, at priserne
efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i § 42 d.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle sikre, at den samlede gaspris
offentliggøres på den prisportal for gaspriser, som er nævnt i forslaget til § 42 d, jf. lovforslagets §
1, nr. 103. Dette er bl.a. afgørende for, at gasforbrugerne kan få kendskab til disse priser. Det skal
tydeligt fremgå af prisportalen, hvad gasforbrugerens samlede pris bliver inklusiv
distributionstariffer, betalinger til offentlige serviceforpligtelser, gasafgifter og moms.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 d,
stk. 3, 1. pkt.,
vil medføre, at Forsyningstilsynet senest den 1.
december hvert år fastlægger det gasprodukt og det tillæg, der er nævnt i stk. 1, for det følgende
kalenderår.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet får til opgave at vælge et relevant gasprodukt og
fastsætte det tillæg, som er nævnt i forslaget til stk. 2. Det skal ske én gang årligt og senest den 1.
december, således at tillægget er kendt inden gasleverandørerne skal tilkendegive deres interesse for
at deltage i fordelingsordningen efter den foreslåede § 39 d. Det relevante gasprodukt kunne
eksempelvis være et spotprodukt fra en likvid gasbørs.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 d,
stk. 3, 2. pkt.,
vil medføre, at tillægget skal være udtryk for
niveauet for de tillæg, som anvendes på gasmarkedet i forhold til det relevante gasprodukt, jf. stk. 1.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at tillægget vil være rimeligt for både gasleverandørerne og de
berørte gasforbrugere. Bestemmelsen vil medføre, at tillægget vil skulle fastsættes, således at det er
udtryk for niveauet for de tillæg, der i perioden op til fastsættelsestidspunktet anvendes på markedet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0204.png
Udkast
side [204]
i forhold til det relevante gasprodukt. Dette kan eksempelvis ske ved, at Forsyningstilsynet
estimerer et tillæg, hvor tillægget beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige pris på
prisportalen for gas og den gennemsnitlige spotpris på en relevant gasbørs over en given periode.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 d, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at tillægget til det relevante
gasprodukt endvidere indeholder distributionstariffer, betaling for omkostninger til offentlige
forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
og moms i henhold til momsloven
Bestemmelsen vil medføre, at tillægget også vil skulle indeholde forskellige omkostninger, som
skal afholdes uanset hvad. Det er f.eks. omkostninger til distribution, offentlige serviceforpligtelser
og energiafgifter
.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.4.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 100 [§ 40, stk. 1, forsyningspligtige selskaber udgår]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at bl.a.
forsyningspligtige selskaber med bevilling skal anmelde deres priser og betingelser for
forsyningspligtydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse til Forsyningstilsynet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 40,
stk. 1,
at »LNG- og forsyningspligtige selskaber«
ændres til »og LNG-selskaber«.
Det foreslås således, at »forsyningspligtige selskaber« udgår af § 40, stk. 1, i lov om
naturgasforsyning.
Den foreslåede fjernelse er en konsekvens af, at forsyningspligten foreslås ophævet, når den
nuværende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det
foreslås at indføre en leveringspligt som erstatning for den nuværende forsyningspligt, og
lovforslagets § 1, nr. 66, hvor det foreslås at ophæve kapitel 4 i lov om naturgasforsyning.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den
foreslåede ændring af § 40, stk. 1, vil derfor først skulle finde anvendelse fra den 1. april 2023, jf.
lovforslagets § 8 om ikrafttrædelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 101 [§ 40, stk. 1, nr. 2, forsyningspligtydelser udgår]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at
forsyningspligtige selskaber skal anmelde priser og betingelser for forsyningspligtydelserne og
grundlaget for fastsættelsen af disse til Forsyningstilsynet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0205.png
Udkast
side [205]
Den foreslåede bestemmelse i § 40,
stk. 1, nr. 2,
vil medføre, at »LNG- og
forsyningspligtydelserne« ændres til »og LNG-ydelserne«.
Bestemmelsen vil medføre, at »forsyningspligtydelserne« udgår af bestemmelsen. Dette er en
konsekvens af, at forsyningspligten foreslås ophævet, når den nuværende bevilling til
forsyningspligtig virksomhed udløber, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås at indføre en
leveringspligt for gasleverandører som erstatning for den nuværende forsyningspligt, og § 1, nr. 66,
hvor det foreslås at ophæve kapitel 4 i lov om naturgasforsyning
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den
foreslåede ophævelse af § 40, stk. 1, nr. 2, vil derfor først skulle finde anvendelse fra den 1. april
2023, jf. lovforslagets § 8 om ikrafttrædelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 102 [§ 42 a, stk. 4, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at
Forsyningstilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser,
tariffer, rabatter og vilkår. Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne forhold skal
offentliggøres af selskaberne, herunder også af naturgasleverandørerne, og regler om fakturering og
specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser.
Det foreslås i
§ 42 a, stk. 4,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasleverandørerne« til
»gasleverandørerne«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandør ændres til gasleverandør i §
42 a, stk. 4. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det
vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde
ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens
anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 103 [§ 42 d-e
–
prisportal m.m.]
Til
§ 42 d
I den gældende lov om naturgasforsyning er der ingen bestemmelser om en prisportal for gaspriser.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [206]
Med hjemmel i § 42 a, stk. 4 (tidligere § 42 a, stk. 3) i lov om naturgasforsyning er der udstedt
bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer,
rabatter og vilkår. Bekendtgørelsen fastsætter i § 3, stk. 3, at naturgasselskaber skal indrapportere
priser til
”den
eller de af Energitilsynet udpegede forbrugerportaler”. I praksis ligger ansvaret for
prisportalen i dag hos transmissionsselskabet, Energinet Gas TSO.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om naturgasforsyning, som sætter en klar ramme
–
organisatorisk og indholdsmæssigt
–
for den fremtidige prisportal for gasmarkedet. Det er vigtigt
for konkurrencen og tilliden til gasmarkedet, at der findes en brugervenlig, troværdig og gratis
prisportal. Og det er vigtigt, at det er nemt at sammenligne de forskellige gasprodukter på markedet
og priserne på disse produkter, således at forbrugerne kan foretaget et kvalificeret produktvalg.
Prisportalen vil yderligere skulle understøtte den foreslåede leveringspligt, som efter lovforslaget
skal træde i kraft den 1. april 2023, hvorefter der kun vil være kommercielle gasprodukter på det
danske detailmarked for gas.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny
§ 42 d i
lov om naturgasforsyning, som giver
Forsyningstilsynet ansvaret for at eje og administrere en prisportal for gaspriser på det danske
detailmarked for gas.
Den foreslåede bestemmelse i § 42 d,
stk. 1,
vil medføre, at Forsyningstilsynet har ansvaret for at
eje og drive en prisportal for priser, rabatter og vilkår for forbrugere på det danske detailmarked for
gas.
Bestemmelsen har til formål at overfør ansvaret for den offentlige prisportal på gasmarkedet til en
uafhængig, offentlig myndighed, således at annvaret ikke er placeret hos transmissionsselskabet.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet
–
som den uafhængige regulerende myndighed på
energiområdet - vil skulle have ansvaret for at eje og administrere prisportalen. Forsyningstilsynet
skal således ikke nødvendigvis etablere en helt ny prisportal, idet Forsyningstilsynet alene får
ansvaret for at eje og drive prisportalen på gasområdet på en måde, der sikrer, at portalen lever op
til sit formål, som er at give forbrugeren let tilgængelige og troværdige oplysninger om priser og
produkter, som sætter forbrugerne i stand til at træffet et kvalificeret valg af gasprodukt.
Forsyningstilsynet må således vurdere, om det et hensigtsmæssigt at overtage den eksisterende
prisportal, Gasprisguiden, fra Energinet, og videreudvikle denne efter behov - eller om det er mere
hensigtsmæssigt at etablere en ny prisportal for gas. Vurderingen må foretages i lyset af formålet
med prisportalen og i lyset af tilsynets generelle forpligtelse til at sikre gennemsigtighed omkring
priser, tariffer, rabatter og vilkår, jf. § 42 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning.
Gasprisportalen skal således på en tydelig måde forklare forskellen på de forskellige produkttyper,
og den vil skulle kunne håndtere de nye produkttyper, som måtte opstå i forbindelse med, at
forsyningspligt-reguleringen afskaffes og erstattes af en leveringspligt og som følge af, at der evt.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [207]
kommer nye klimavenlige gasprodukter, hvor forbrugeren vil kunne foretage et aktivt klimatilvalg.
Det er afgørende for at fremme konkurrencen på gasmarkedet, at portalen sætter den enkelte
forbruger i stand til på et oplyst grundlag at vælge et produkt, der passer til deres behov og
præferencer. Ud over oplysninger om priser og leveringsvilkår kan det eksempelvis også være
oplysninger om et produkts miljøkategori eller om den økonomiske risiko, som forbrugeren løber
ved at vælge de enkelte produkter. Det vurderes endvidere at være afgørende, at forbrugerne skal
kunne handle i tillid til oplysningernes objektivitet og rigtighed.
Det er også afgørende, at prisportalen er nem at tilgå og bruge for de gasleverandører, som skal
indberette oplysninger til prisportalen
–
f.eks. ved at tilbyde gode, digitale selvbetjeningsløsninger,
som kan understøtte leverandørernes indberetninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 42 d,
stk. 2,
vil medføre, at Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven
nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har den fornødne sagkundskab og økonomiske
baggrund.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne udbyde driften af prisportalen
–
og evt.
etablering af en ny prisportal
–
til en uvildig tredjepart, som har den nødvendige sagkundskab og
økonomiske formåen. Formålet med at give Forsyningstilsynet mulighed for at udbyde opgaven
med etablering og/eller drift af prisportalen er at gøre det muligt at overdrage opgaven med at
etablere og/eller drive portalen til en eller flere aktører med særlig ekspertise inden for
kommunikations- og formidlingsmæssige opgaver samt IT-udvikling, datahåndtering m.v.
Forsyningstilsynet vil dog fortsat skulle have ansvaret for prisportalen. Det forudsættes således, at
Forsyningstilsynet som ansvarlig ejer af portalen skal sikre en overordnet styring og ledelse af et
evt. udviklings- eller driftsprojektet. Ved uvildig tredjepart forstås en fysisk eller juridisk person,
som ikke har interesse i at fremme salget af et eller flere bestemte energiprodukter, og som ikke
repræsenterer nogen, der har en sådan interesse.
Den foreslåede bestemmelse i § 42 d,
stk. 3,
vil medføre, at klima-, energi-, forsyningsministeren
kan beslutte, at prisportalen skal sælges, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at sælge
prisportalen, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt. Ved vurderingen af,
om det er hensigtsmæssigt at sælge portalen, vil der eksempelvis kunne lægges vægt på, om
prisportalen for elmarkedet er blevet solgt eller er på vej til at blive solgt, og om portalen for gas
evt. vil kunne sælges til den samme køber og indgå i en integreret løsning, således at der i fremtiden
kan drives én fælles prisportal med energipriser for de danske detailmarkeder for el og gas.
Den foreslåede bestemmelse i § 42 d,
stk. 4,
vil medføre, at Forsyningstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [208]
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil få hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
gasleverandørers indberetninger af oplysninger om priser og vilkår til prisportalen. Det kunne
eksempelvis være nærmere regler om hvilke oplysninger der skal indberettes, samt hvordan og i
hvilket format indberetningen skal ske.
Til
42 e
I den gældende lov om naturgasforsyning er der ikke bestemmelser om forsyningsafbrydelser og
statisk om forsyningsafbrydelser i forhold til gasforbrugere.
Med hjemmel i § 41 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning er der udstedt bekendtgørelse nr. 1002 af
20. oktober 2011 om Energitilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v.
Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, fastsætter, at Energitilsynet skal overvåge andelen af forbrugere,
der afbrydes. Det bemærkes, at Energitilsynet har ændret navn til Forsyningstilsynet.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om naturgasforsyning, som stiller krav om, at
der vil skulle være offentlighed om og føres statistik over, hvor mange gasforbrugere, som årligt
oplever at få deres gasforsyning afbrudt. Det foreslås, at statistikken også skal omfatte
begrundelserne for, at gasforbrugerne er blevet afbrudt.
Den foreslåede bestemmelse i § 42 e,
stk. 1, 1. pkt.,
vil medføre, at Forsyningstilsynet årligt
udarbejder en statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor. Forsyningstilsynet
offentliggør statistikken på tilsynets hjemmeside.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet årligt vil skulle udarbejde en statistik over
forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor på baggrund af indberetninger fra
gasleverandørerne efter forslaget til § 11 d, stk. 2. Med forsyningsafbrydelser menes afbrydelse af
gasforsyningen hos gasforbrugerne på anmodning fra gasleverandørerne, jf. forslaget til § 11 d, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.
Det vil skulle fremgå af statistikken, med hvilken begrundelse forsyningen er afbrudt. Statistikken
skal offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside. Formålet med bestemmelsen er at skabe
åbenhed om omfanget af forsyningsafbrydelser, så der på et oplyst grundlag kan tages stilling til,
om der f.eks. er behov for at sætte særligt ind over for økonomisk svage forbrugere, der afbrydes
som følge af manglende betaling, jf. forslaget til § 7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.
Den foreslåede bestemmelse i § 42 e,
stk. 1, 2. pkt.,
vil medføre, at Forsyningstilsynet offentliggør
statistikken på tilsynets hjemmeside.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle offentliggøre statistikken på tilsynets
hjemmeside. Der vil alene være tale om offentliggørelse af anonymiserede oplysninger til statistiske
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0209.png
Udkast
side [209]
formål. Det forudsættes således, at offentliggørelsen vil skulle holde sig inden for persondatalovens
rammer.
Den foreslåede bestemmelse i § 42 e,
stk. 2,
vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere
regler om gasleverandørernes indberetning af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter
§ 11 d, stk. 2.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
gasleverandørernes indberetninger efter forslaget til § 11 d, stk. 2, eksempelvis om tidspunktet for
de årlige indberetninger, formatet for indberetningerne m.v. Det bemærkes, at på elområdet skal
elhandelsvirksomhederne indberette deres forsyningsafbrydelser via et skema, som de skal indsende
elektronisk til Forsyningstilsynet senest den 1. april hvert år.
Til nr. 104 [§ 44, stk. 2, 4. pkt. net til system]
Lov om naturgasforsyning indeholder bestemmelser om gebyrfinansiering af Forsyningstilsynets
drift og opgavevaretagelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2, 4. pkt., i lov om naturgasforsyning, at
halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos
distributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem
selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af
naturgas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår.
Det foreslås i
§ 44, stk. 2, 4. pkt.,
i lov om naturgasforsyning, at »net« ændres til »systemer«.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system
anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil blive erstattet af betegnelsen system i §
44, stk. 2, 4. pkt., i lov om naturgasforsyning. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer,
men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med
definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen
(transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som system. Betegnelsen systemer skal som
den hidtidige betegnelse net forstås distributionsselskabernes infrastruktur, inklusive rør, anlæg og
tekniske nødvendige installationer. Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22
på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved
terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0210.png
Udkast
side [210]
Til nr. 105 [§ 44, stk. 2 ophæves]
Lov om naturgasforsyning indeholder bestemmelser om gebyrfinansiering af Forsyningstilsynets
drift og opgavevaretagelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til
dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35. Det samlede beløb fastsættes til
0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og
lønindeks, der er fastsat af Finansministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør
reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019. Halvdelen af det samlede beløb betales af
distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde
naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af
opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i selskabernes bevillingsområder i det foregående
kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos
handelsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne i forhold til den
mængde naturgas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af
opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.
Det foreslås, at
§ 44, stk. 2,
ophæves.
Baggrunden for det foreslåede er, at de tidligere kommunale bestemmelser generelt foreslås
ophævet i lov om naturgasforsyning, herunder § 35 om modregning. Beløbet omhandlet i § 44, stk.
2, omhandler dækning af Forsyningstilsynets udgifter i forbindelse med opgaver efter den gældende
§ 35. Formålet med det foreslåede er dermed, at sikre ikkerelevante bestemmelser ophæves i loven,
herunder at der ikke kan opkræves gebyrfinansiering uberettiget. Det foreslåede skal dermed ses i
sammenhæng med lovforslagets foreslåede ophævelse af § 35. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, ophæves den 1.
januar 2022. Ændringen vil medføre, at distributionsselskaber og handelsselskaber ikke længere
skal betale et halvårligt beløb til Forsyningstilsynet, da Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter
den gældende § 35 ikke vil være relevant.
Forslaget indebærer, at ophævelsen af § 44, stk. 2, der gennemføres med lovforslaget automatisk
ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode. Det
forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af gebyrbestemmelsen for
dækning af Forsyningstilsynets omkostninger i forbindelse med opgavevaretagelse efter § 35 skal
foretages en vurdering af nødvendigheden, herunder retssikkerheden i forhold til bestemmelsens
materielle indhold.
Til 106 [§ 44, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår henvisning til stk. 2]
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0211.png
Udkast
side [211]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 3, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at
Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af
omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.
Det foreslås i
§ 44, stk. 3, 1. pkt.,
at » og stk. 2« udgår.
Baggrunden for det foreslåede er, at de tidligere kommunale bestemmelser generelt foreslås
ophævet i lov om naturgasforsyning, herunder § 35 om modregning. Bemyndigelsen i § 44, stk. 3,
omhandler både § 44, stk. 1, og stk. 2. Såvel § 44, stk. 2, som henviser til Forsyningstilsynets
opgavevaretagelse efter § 35, foreslås ophævet. Formålet med det foreslåede er dermed, at sikre
ikkerelevante bestemmelser ophæves i loven, herunder at der ikke kan opkræves gebyrfinansiering
uberettiget. Det foreslåede skal dermed ses i sammenhæng med lovforslagets foreslåede ophævelse
af § 35. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.6. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at bemyndigelsen i 44, stk. 3, i lov om naturgasforsyning,
fremadrettet alene vil bemyndige Forsyningstilsynet til at fastsætte regler om betaling og
opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter § 44, stk. 1. Det foreslåede vil således
medføre, at henvisningen til § 44, stk. 2, i § 44, stk. 3, udgår den 1. januar 2022. Ændringen vil
dermed medføre, at Forsyningstilsynet ikke længere vil kunne fastsætte regler om betaling og
opkrævning af beløb til dækning af omkostninger efter stk. 2, der med lovforslaget foreslås
ophævet.
Forslaget indebærer, at ændringen af § 44, stk. 3, der gennemføres med lovforslaget automatisk
gennemføres, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode.
Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af bemyndigelsen for
Forsyningstilsynet til at fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb, som omhandlet i § 44,
stk. 2, skal foretages en vurdering af nødvendigheden, herunder retssikkerheden i forhold til
bestemmelsens materielle indhold.
Til nr. 107 [§ 45, stk. 1 og stk. 4, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i forbindelse med
behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet kan indhente oplysninger,
som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos bevillingspligtige selskaber, Energinet,
naturgasleverandører samt disses koncernforbundne selskaber, systembrugere, herunder berørte
forbrugere, og andre købere af naturgas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren til sikring af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed og til
opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige
datagrundlag i forbindelse hermed, kan pålægge bevillingspligtige selskaber, Energinet og
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0212.png
Udkast
side [212]
naturgasleverandører at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger til brug for
udarbejdelse af national og international energistatistik. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.
Det foreslås i
§ 45, stk. 1,
og i § 45,
stk. 4,1. pkt.,
at ændre »naturgasleverandører« til
»gasleverandører«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandør ændres til gasleverandør i §
45, stk. 1 og 4. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.
Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 108 [§ 45 a, stk. 3, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at
distributionsselskaber skal meddele det til forsyningspligtige selskaber, at en forbruger er uden
naturgasleverandør.
Det foreslås i
§ 45 a, stk. 3,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasleverandør« til
»gasleverandør«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandør ændres til gasleverandør i §
45 a, stk. 3. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det
vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde
ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens
anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0213.png
Udkast
side [213]
Til nr. 109 [§ 45 a, stk. 3, - forsyningspligtige selskaber]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at
distributionsselskaber skal meddele det til forsyningspligtige selskaber, at en forbruger er uden
naturgasleverandør.
Det foreslås, at
§ 45 a, stk. 3,
ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås at indføre en
leveringspligt for gasleverandører, som vil skulle erstatte den nuværende forsyningspligt, og i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 66, hvor det foreslås at ophæve kapitel 4i lov om
naturgasforsyning. kapitel 4 i lov naturgasforsyning omhandler forsyningspligtig virksomhed.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den
foreslåede ophævelse af § 45 a, stk. 3, vil derfor først skulle finde anvendelse fra den 1. april 2023,
jf. lovforslagets § 8 om ikrafttrædelse.
Til nr. 110 [§ 45 b, stk. 1, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 b, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende
engroskunder, transmissionsselskaber og lager- og LNG-selskaber om levering af naturgas er til
rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i
mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.
Det foreslås i
§ 45 b, stk. 1,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasleverandører« til
»gasleverandører«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandører ændres til
gasleverandører i § 45 b, stk. 1. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en
terminologisk ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens
terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der
teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er
en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det
foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 111 [§ 47, stk. 1, 1.pkt., naturgas-ordlyd]
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0214.png
Udkast
side [214]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasselskaber skal udarbejde årsrapport og lade denne revidere i henhold til årsregnskabsloven.
Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal naturgasselskabet uanset ejerforhold og juridisk status
opfylde årsregnskabslovens krav til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven.
Årsrapporten skal være offentligt tilgængelig.
Det foreslås i
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasselskaber« til
»gasselskaber« og »naturgasselskabet« til »gasselskabet«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i §
47, stk. 1, 1. pkt. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk
ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 112 [§ 47, stk. 1, 2. pkt., naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasselskaber skal udarbejde årsrapport og lade denne revidere i henhold til årsregnskabsloven.
Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal naturgasselskabet uanset ejerforhold og juridisk status
opfylde årsregnskabslovens krav til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven.
Årsrapporten skal være offentligt tilgængelig.
Det foreslås i
§ 47, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasselskabet« til
»gasselskabet«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskabet ændres til gasselskabet i §
47, stk. 1, 2. pkt. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk
ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0215.png
Udkast
side [215]
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 113 [§ 47, stk. 2, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling,
krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal følge kravene i nr. 1-4.
Det foreslås i
§ 47, stk.2,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasselskaber« til
»gasselskaber«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i §
47, stk. 2. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det
vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde
ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens
anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 114 [§ 47, stk. 2, nr. 2, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling,
krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal føre regnskaber, som kan være konsoliderede,
over andre naturgasaktiviteter.
Det foreslås i
§ 47, stk. 2, nr. 2,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasaktiviteter« til
»gasaktiviteter«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0216.png
Udkast
side [216]
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasaktiviteter ændres til gasaktiviteter i §
47, stk. 2, nr. 2. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.
Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 115 [§ 47, stk. 2, nr. 4, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling,
krydssubsidiering og konkurrenceforvridning i relevant omfang skal føre konsoliderede regnskaber
over ikke naturgasrelaterede aktiviteter.
Det foreslås i
§ 47, stk. 2, nr. 4,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »ikke naturgasrelaterede« til
»ikkegasrelaterede«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen ikke naturgasrelaterede ændres til
ikkegasrelaterede i § 47, stk. 2, nr. 4. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en
terminologisk ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens
terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der
teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er
en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det
foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 116 [§ 47, stk. 3, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at for de i stk. 2
nævnte aktiviteter skal naturgasselskaber føre regnskaber og lade disse revidere på samme måde,
som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.
Det foreslås derfor i
§ 47, stk. 3,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasselskaber« til
»gasselskaber«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0217.png
Udkast
side [217]
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i §
47, stk. 3. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det
vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde
ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens
anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 117 [§ 49, stk. 1, ophæves nr. 5]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anen lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at
foretage eller indsende opgørelse, ophøre med ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet
i § 35.
Det foreslås i
§ 49, stk. 1,
i lov om naturgasforsyning, at nr. 5 ophæves.
Baggrunden for det foreslåede er, at de tidligere kommunale bestemmelser generelt foreslås
ophævet i lov om naturgasforsyning, herunder § 35 om modregning. Strafbestemmelsen i § 49, stk.
1, nr. 5, omhandler strafbestemmelser for overtrædelse af forpligtelser i den gældende § 35.
Formålet med det foreslåede er dermed, at sikre ikkerelevante bestemmelser ophæves i loven,
herunder at der ikke er ikkerelevante strafbestemmelser. Det foreslåede skal dermed ses i
sammenhæng med lovforslagets foreslåede ophævelse af § 35, og foreslås ophævet den 1. januar
2023. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.6. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, ophæves den
1. januar 2023. Ændringen vil medføre, at lov om naturgasforsyning ikke længere vil indeholde
strafbestemmelser for overtrædelse af den gældende § 35, der ikke vil være relevant på grund af
lovforslagets foreslåede ophævelse af den pågældende bestemmelse.
Forslaget indebærer, at ophævelsen af § 49, stk. 1, der gennemføres med lovforslaget automatisk
ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode. Det
forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af strafbestemmelsen for
overtrædelse af forpligtelserne i § 35 skal foretages en vurdering af nødvendigheden, herunder
retssikkerheden i forhold til bestemmelsens materielle indhold
–
pligter efter § 35.
Til nr. 118 [§ 53 a, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 53 a, i lov om naturgasforsyning, at udgifterne, som er
forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør
af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af selskaber omfattet af el-, naturgas- og
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0218.png
Udkast
side [218]
varmeforsyningslovene. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling
og opkrævning.
Det foreslås i
§ 53 a,
i lov om naturgasforsyning at ændre »el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene« til »lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen henvisningen til de relevante love skrives ud i
§ 53 a. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det vil
sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke
alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i
gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens
anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til nr. 119 [§ 55, stk. 1, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at til etablering
og drift af de nødvendige naturgastransmissionsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsministeren,
når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det foreslås i
§ 55, stk. 1,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgastransmissionsanlæg« til
»gastransmissionsanlæg«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgastransmissionsanlæg ændres til
gastransmissionsanlæg i § 55, stk. 1. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en
terminologisk ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens
terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der
teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er
en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det
foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0219.png
Udkast
side [219]
Til nr. 120 [§ 55 indsættes som nyt stk. 3]
Det findes ikke efter gældende ret regler om tilladelse til iværksættelse af ekspropriation for
distributionsanlæg, som måtte falde uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 55, stk. 3,
er ny.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren, til etablering
og drift af de nødvendige distributionsanlæg, når almenvellet kræver det, kan tillade, at der
iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde vil derfor været begrænset til sådanne forhold,
som vil være omfattet af den foreslåede § 14 a.
Den foreslåede bestemmelse, hænger dermed sammen med den foreslåede § 14 a om tilladelse til
etablering og ændring af gasdistributionsprojekter, der falder uden for lov om varmeforsynings
anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.
Klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse til at iværksætte ekspropriation vil ikke
indbefatte en afgørelse om ekspropriation for de konkrete berørte lodsejere. Den endelige
ekspropriationsforretning gennemføres af den relevante ekspropriationsmyndighed efter reglerne i
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at tilladelsen efter den foreslåede nye § 55, stk. 3, at
tilladelsen til iværksættelse af ekspropriation skal kræves af almenvellet. Herved stilles i praksis
krav om, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med behandlingen af ansøgningen
overordnet forholder sig til betingelsernes tilstedeværelse for ekspropriation
–
kravet om
almenvellets interesse og nødvendighedskravet.
Spørgsmålet om almenvellets interesse indbefatter et politisk element. Klima-, energi- og
forsyningsministeren vil netop i kraft af tilladelsen af behovet for gasinfrastrukturen efter den
foreslåede § 14 a, have taget foreløbig stilling til det politiske element af behovet for projektet.
Efter fast praksis søges klima-, energi- og forsyningsministeren om tilladelse til iværksættelse af
ekspropriation efter reglerne i lov om naturgasforsyning, Se bemærkninger afsnit 2.3., jf.
Folketingstidende 2019-2020, A, L17 som fremsat, side 7.
Ved behandling af en ansøgning om tilladelse til iværksættelse af ekspropriation, vil klima-, energi-
og forsyningsministeren sammenholde projektets beskaffenhed fra det forudgående tidspunkt ved
den energifaglige behovsvurdering i form af godkendelsen af behovet for gasinfrastrukturen (§ 14
a), til projektets beskaffenhed på tidspunktet for ansøgningen om tilladelse til at iværksætte
ekspropriation. Den toleddet behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er fast praksis
på gasområdet, hvor gældende behovsvurdering af transmissionsinfrastruktur sker efter enten § 4 i
lov om Energinet eller § 13 i lov om naturgasforsyning, mens den efterfølgende tilladelse til at
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0220.png
Udkast
side [220]
iværksætte ekspropriation for begge bestemmelsers vedkommende følger af § 55 i lov om
naturgasforsyning. I vurderingen af projektets beskaffenhed vil eventuelle opnåede miljøtilladelser
og opnået plangrundlag m.v. indgå, der samlet fører til, at det er nødvendigt at give tilladelse til
iværksættelse af ekspropriation. For gennemgang af praksis for ekspropriation i henhold til lov om
naturgasforsyning, se bemærkninger til afsnit 2.3., jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L17 som
fremsat, side 7-8.
For så vidt angår omfanget af ekspropriationen, følger dette de øvrige bestemmelser om
ekspropriation i lov om naturgasforsyning. De øvrige bestemmelser om ekspropriationens
rækkevidde angår ikke alene etableringsfasen, men omfatter fuldt ud den rækkevidde og det
omfang, der følger efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, se
bemærkninger til præcisering af blandt andet § 55, stk. 1, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L17 om
ændring af lov om naturgasforsyning og lov om Energinet som fremsat, side 17-20. Den foreslåede
bestemmelse vil således også som de hidtidige blandt andet omfatte erhvervelse af ejendomsret,
endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser
eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, som
det fremgår af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i praksis oversende en tilladelse til iværksættelse af
ekspropriation vedrørende fast ejendom til den relevante ekspropriationsmyndighed.
Til nr. 121 [§ 55, stk. 4]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 4 og 5, i lov om naturgasforsyning, at ved
ekspropriation i henhold til § 55, stk. 1 og 2, og ved ekspropriation for tilslutninger til
transmissionsnettet efter stk. 3, finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom anvendelse.
Det foreslås i
§ 55, stk. 4,
at ændre »stk. 1 og 2« til »stk. 1, 2 og 3«.
Det følger af det foreslåede, at reglerne i lov om fremgangsmåde ved statens ekspropriation vil
finde anvendelse for så vidt angår ekspropriationsforretninger i relation til den nye foreslåede § 55,
stk. 3, der hænger sammen med den foreslåede § 14 a. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for gasdistributionsinfrastruktur omfattet af den nye
foreslåede § 14 a, alene vil kunne ske ekspropriation efter lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation af fast ejendom, hvilket er en ændring i forhold til det hidtidige udgangspunkt for
gasdistributionsinfrastruktur.
Til nr. 122 [§ 56, stk. 2, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 56, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at Energinet og
denne virksomheds helejede datterselskaber på tilsvarende vis skal erstatte skader, der forvoldes
ved naturgasvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2, og 3, i lov om Energinet, uanset om skaden er
hændelig.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0221.png
Udkast
side [221]
Det foreslås i
§ 56, stk. 2,
i lov om naturgasforsyning, at ændre »naturgasvirksomhed« til
»gasvirksomhed«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og
gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas
fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasvirksomhed ændres til gasvirksomhed
i § 56, stk. 2. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.
Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
Til § 2
Til nr. 1 [§ 43 d, stk. 1, 1. pkt. og 2, 1. pkt., og § 43 j, stk. 2, 1. pkt., ændres lov om
naturgasforsyning til lov om gasforsyning]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende
energi, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud, jf. stk. 2, til
anvendelse af biogas til varmeproduktion, herunder rumopvarmning, rumafkøling, varmt brugsvand
og anden varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller § 35 g i lov
om naturgasforsyning, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 d, stk. 2, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende
energi, at tilskud efter stk. 2 er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, inden
der indgås ubetinget aftale om køb af biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas
til varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b og 43 c eller af § 35 g i lov om
naturgasforsyning.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 j, stk. 2, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende
energi, at et tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og stk. 5, herunder den
fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan konverteres til et tilsagn om pristillæg efter § 35 g, stk. 1
og 2, i lov om naturgasforsyning, hvis betingelserne for at modtage tilsagn efter disse ordninger er
opfyldt.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0222.png
Udkast
side [222]
Det foreslås i
§ 43 d, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 43 j, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om fremme af
vedvarende energi, at ændre henvisningen for »lov om naturgasforsyning« til »lov om
gasforsyning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændringer af § 43 d, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og § 43 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om
fremme af vedvarende energi, vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en
konsekvensændring i forhold til henvisninger til lov om naturgasforsyning.
Til nr. 2 [§ 43 e, stk. 1]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 e, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, at
det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas
nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ, naturgasprisen i det
foregående år er højere end basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5. Er naturgasprisen lavere end
basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende.
Det foreslås i
§ 43 e, stk. 1,
i lov om fremme af vedvarende energi, at ændre »naturgasprisen« til
»gasprisen«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 43 e, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, vil ikke medføre
materielle ændringer, da der ikke er indholdsmæssig forskel mellem naturgasprisen og gasprisen,
som omfattet af lov om naturgasforsyning.
Til nr. 3 [§ 43 e, stk. 5, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 e, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, at
ved beregning efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret. Ved
markedspris forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den danske gasbørs,
Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brandværdi.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0223.png
Udkast
side [223]
Det foreslås i
§ 43 e, stk. 5,
i lov om fremme af vedvarende energi, at ændre »naturgas« til »gas«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 43 e, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, vil ikke medføre
materielle ændringer, da der ikke indholdsmæssigt er forskel mellem naturgas og gas, der teknisk og
sikkert kan injiceres og transporteres som omfattet af lov om naturgasforsyning.
Til nr. 4 [ny overskrift efter § 43 j]
Det foreslås, at der efter § 43 j indsættes overskriften »Udbud af støtte«. For overblikkets skyld
foreslås det, at overskriften indsættes i lov om fremme af vedvarende energi (Herefter VE-loven) §§
43
–
43 j. Overskriften angår alene § 43 k, der er en overordnet hjemmel til at fastsætte regler om de
kommende udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet
(Herefter Power-to-X) i perioden 2022-2030.
Til nr. 5 [ny § 43 k]
(§ 43 k)
VE-loven indeholder ikke regler om udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller
produkter fra elektricitet (Power-to-X).
Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse
§ 43 k, stk. 1,
der omhandler udbud af støtte til
kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet. Støtten kan ydes til produktion af en bred vifte
af kemiske brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet. Det kan fx være brint ved
elektrolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter som ammoniak, metanol,
flybrændstof eller kunstgødning. Klima-, energi-og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne
afholde udbud af støtte til produktion af Power-to-X.
Støtten kan ydes som eksempelvis et pristillæg til produktionen af brint eller andre produkter.
Endvidere kan støtten ydes som et anlægsstøtte til etableringen af anlæg, der producerer kemiske
brændstoffer eller produkter produceret ved elektricitet, eller en kombination af flere elementer.
Med bestemmelsen er der ikke taget stilling til den konkrete udformning af udbuddet af støtte til
produktion af Power-to-X. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, såfremt
ministeren kan afholde udbud, fastsætter betingelser for udbuddene i det kommende
udbudsmateriale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og
udbetaler støtte i overensstemmelse med disse. Den konkrete udmøntning af udbuddet aftales
mellem partierne bag Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 på baggrund af oplæg fra
regeringen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0224.png
Udkast
side [224]
Det foreslås i
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-
2030.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af lovforslagets
§ 43 k, stk. 2,
have mulighed
for at afholde ét eller flere udbud af støtte til produktion af Power-to-X i perioden 2022-2030, samt
fastlægge hvornår disse afholdes inden for den angivne periode. Klima-, energi- og
forsyningsministeren bestemmer, hvor mange udbud, der kan afholdes. På baggrund af udbuddene
vil klima-, energi- og forsyningsministeren indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere,
administrere kontrakterne og udbetale støtte på baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen indeholder
således også hjemmel til accept af indkomne tilbud og udbetaling af t støtte.
Det fremgår af Klimaaftalen af 22. juni 2020, at der er afsat som minimum 750 mio. kr. (2020-
priser) til udbud af støtte til produktion af Power-to-X. For udbud afholdt i 2022 til 2030, vil
budgettet blive indekseret til henholdsvis 2022-2030 priser.
Udbud af støtte til produktion af Power-to-X udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk.
1. Udbuddene af støtte til produktion af Power-to-X forventes at blive tilrettelagt i
overensstemmelse medstatsstøttereglerne, og udbuddene skal statsstøtte anmeldes og godkendes af
Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Når og i det omfang Europa-
Kommissionen godkender udbuddene vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft.
Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal
ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende betingelser, der følger af EU’s
statsstøtteregler og Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.
I udbudsmaterialet vil det fremgå, at udbuddet kun vil gælde for etablering eller drift af anlæg, hvori
der indgår produktion af Power-to-X. Projekter, der deltager i udbuddene af støtte, må derfor ikke
være påbegyndt. Dvs. arbejdet på investeringsprojektet må ikke være påbegyndt, og der må ikke
være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investeringen irreversibel, når der er
indgået kontrakt om støtte.
Den konkrete udmøntning af udbuddet af støtte til produktion af Power-to-X aftales mellem
partierne bag Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 på baggrund af oplæg fra regeringen.
Det forventes, at det i udbuddene forudsættes, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke
modtager anden form for støtte. Denne betingelse skal være med til at sikre en ikke-diskriminerende
udbudsprocedure.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som
offentliggøres forud for afholdelse af udbuddene af støtte til produktion Power-to-X.
Til § 3
Til nr. 1 [overalt ændres til lov om gasforsyning]
Overalt i lov om varmeforsyning henvises til lov om naturgasforsyning ved brug af lovens titel.
Det foreslås, at ændre henvisningerne til lov om naturgasforsyning til henvisninger til lov om
gasforsyning overalt i lov om varmeforsyning.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0225.png
Udkast
side [225]
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer i lov om varmeforsyning, vil ikke medføre materielle ændringer, da der er
tale om en lovteknisk præcisering i forhold til henvisning til lov om naturgasforsyning.
Til nr. 2 [§ 2, stk. 2, ændres til stk. 3]
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at der ved kollektive varmeforsyningsanlæg
forstås virksomheder, der driver anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning
og forsyning med varmt vand, jf. dog stk. 2. 1) Anlæg til produktion og fremføring af andre
brændbare gasarter end naturgas. 2) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-
varme-værker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v. 3)
Fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder
varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og kraft-varme-anlæg med en eleffekt
på 25 MW eller derunder. 4) Blokvarmecentraler, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt på
25 MW eller derunder.
Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at stk. 2, ændres til stk.
3.
Den foreslåede ændring i varmeforsyningslovens § 2, stk. 1 er en konsekvensændring af
lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter § 2, stk. 2 indsættes i lov om varmeforsyning og der foretages
rykning af § 2, stk. 3-6.
Til nr. 3 [Definition af naturgas i lov om varmeforsyning]
Anvendelsesområdet for lov om varmeforsyning er kollektive varmeforsyningsanlæg. Kollektive
varmeforsyningsanlæg omfatter efter lovens § 2, stk. 1, bl.a. anlæg til produktion og fremføring af
andre brændbare gasarter end naturgas. I medfør af lovens gældende § 2, stk. 3, som ændres til § 2,
stk. 4, omfatter lovens kapitel 2 og 3 også distributionsnet til fremføring af naturgas.
Distributionsnet som benævnes i lov om gasforsyning distributionssystem, men benævnes fortsat
som distributionsnet i varmeforsyningsloven, idet distributionsnet er den betegnelse som anvendes i
forhold til den kollektive varmeforsyning i øvrigt.
Lov om varmeforsyning indeholder ikke en definition af naturgas, men opererer med en sondring
mellem naturgas og andre brændbare gasarter. Denne sondring afspejler ikke den sammenblanding
af gas fra fossile kilder og fra vedvarende energikilder, der sker i praksis.
Det følger af den foreslåede § 2,
stk. 2,
i lov om varmeforsyning, at ved naturgas forstås i denne lov
gas, som omfattet af § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0226.png
Udkast
side [226]
Forslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås, at lov om naturgasforsyning
vil skulle finde anvendelse på transmission, distribution, oplagring og håndtering af flydende gas
(LNG) i gassystemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres og
transporteres i gassystemet. Anvendelsesområdet i lov om naturgasforsyning vil dermed komme til
at afspejle det anvendelsesområde, der allerede er gældende i dag, dvs. gasinfrastrukturen og den
gas, der kan transporteres heri, uanset om ophavet er fossilt eller er baseret på vedvarende
energikilder. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til afsnit 3.1.1 i de
almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2,
stk. 2,
i lov om varmeforsyning vil medføre, at
naturgas vil blive defineret som den gas, hvor lov om naturgasforsyning finder anvendelse, og
dermed i overensstemmelse med den hidtil gældende forståelse.
Den forslåede bestemmelse vil sikre, at anvendelsesområdet for lov om varmeforsyning forbliver
det samme som hidtil.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer, og heller ikke udvide lovens
anvendelsesområde, da der alene er tale om en terminologisk ændring.
Til nr. 4 [henvisning til § 2, stk. 5, ændres til stk. 6]
Det fremgår af § 2 c, stk. 3, i lov om varmeforsyning, at en kommune ikke kan varetage
virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5, er undtaget fra §§ 20 og 20 b.
Det foreslås i § 2 c, stk. 3 i lov om varmeforsyning, at ændre »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 6,«.
Den foreslåede ændring i varmeforsyningslovens § 2 c, stk. 3, er en konsekvensændring af
lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter § 2, stk. 2-5, i lov om varmeforsyning vil blive § 2, stk. 3-6.
Til nr. 5 [henvisning til § 2, stk. 5, ændres til stk. 6]
Det fremgår af § 2 d, stk. 5, i lov om varmeforsyning, at kommunal garantistillelse er betinget af, at
den virksomhed, der stilles garanti for, ikke efter regler i medfør af § 2, stk. 5, er undtaget fra §§ 20
og 20 b.
Det foreslås i § 2 d, stk. 5, i lov om varmeforsyning, at ændre »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 6,«.
Den foreslåede ændring i varmeforsyningslovens § 2 d, stk. 5, er en konsekvensændring af
lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter § 2, stk. 2-5, i lov om varmeforsyning vil blive § 2, stk. 3-6.
Til nr. 6 [§ 16, stk. 1, naturgasforsyning ændres til gasforsyning]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at såfremt det er af
væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg
nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning nødvendige
fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål end rumopvarmning, kan
der ved ekspropriation 1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast
knyttet til arealer eller bygninger samt tilbehør hertil, 2) endeligt eller midlertidigt pålægges
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0227.png
Udkast
side [227]
indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over fast
ejendom, og 3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages
begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast ejendom.
Det foreslås i § 16, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at ændre »naturgasforsyning« til
»gasforsyning«.
Formålet med det foreslåede er at tydeliggøre ændringen fra naturgas til gas, som følge af
ændringen i lov om naturgasforsyning, relateret til den foreslåede ændring af titlen i lovforslagets §
1, nr. 1. Se de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1.
De foreslåede ændringer af § 16, stk. 1, i lov om varmeforsyning vil ikke medføre materielle
ændringer, da der alene er tale om en videreførelse af den gældende retstilstand, og der er ikke
tiltænkt andre ændringer som følge af den ændrede affattelse fra naturgas til gas i
gasforsyningsloven.
Til nr. 7 [§ 27 a, henvisning til love]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 27 a i lov om varmeforsyning, at udgifterne, som er
forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør
af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling
og opkrævning.
Det følger af den foreslåede ændring af § 27 a,
1. pkt.,
i lov om varmeforsyning, at »el-, naturgas-
og varmeforsyningslovene« vil blive ændret til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov
om varmeforsyning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer af § 27 a, i lov om varmeforsyning vil ikke medføre materielle ændringer,
da der er tale om en lovteknisk præcisering i forhold til henvisning til lov om naturgasforsyning
inklusive forslaget om ændring af titel i lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 4
Til nr. 1 [§ 3, stk. 2, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., ved
den, der leverer afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributionsselskaber og
transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, og selskaber, der driver
særlige bygasnet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0228.png
Udkast
side [228]
Det foreslås i
§ 3, stk. 2,
i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., at ændre »lov om
naturgasforsyning« til »lov om gasforsyning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., vil ikke medføre
materielle ændringer, da der er tale om en lovteknisk præcisering i forhold til henvisning til den
relevante lov.
Til § 5
Til nr. 1 [overalt ændres til lov om gasforsyning]
Overalt i lov om elforsyning henvises til lov om naturgasforsyning ved brug af lovens titel.
Det foreslås overalt at ændre henvisningen til »lov
om naturgasforsyning«
til »lov om
gasforsyning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer i lov om elforsyning, vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale
om en lovteknisk præcisering i forhold til henvisning til lov om naturgasforsyning.
Til nr. 2 [§ 20 b, stk. 3, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 b, i lov om elforsyning, at kravet om
identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2 ikke gælder i forhold til virksomheder, der udøver net-
eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp
eller virksomhed, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Det foreslås i
§ 20 b, stk. 3,
i lov om elforsyning, at ændre »naturgasdistributionsvirksomhed« til
»gasdistributionsvirksomhed«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0229.png
Udkast
side [229]
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 20 b, stk. 3, i lov om elforsyning, vil ikke medføre materielle
ændringer, da der ikke er indholdsmæssig forskel mellem naturgasdistributionsvirksomhed og
gasdistributionsvirksomhed som omfattet af lov om naturgasforsyning.
Til nr. 3 [§ 58 c, stk. 1, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 58 c, stk. 1, i lov om elforsyning, at tilskud kan ydes fra
den 1. januar 2013 til den 31. december 2020 til produktion af elektricitet fra industrielle kraft-
varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel, og som er tilsluttet elforsyningsnettet
senest den 21. marts 2012.
Det foreslås i
§ 58 c, stk. 1,
i lov om elforsyning, at ændre »naturgas« til »gas«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 58 c, stk. 1, i lov om elforsyning, vil ikke medføre materielle
ændringer, da der ikke er indholdsmæssig forskel mellem naturgas og gas som omfattet af lov om
naturgasforsyning.
Til nr. 4 [§ 91 a, stk. 1, naturgas-ordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 91, stk. 1, i lov om elforsyning, at udgifterne, som er
forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør
af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene. Ankenævnets sekretariats betjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning.
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen naturgas som samlebetegnelse for alle de
gastyper, der er omfattet af loven.
Det foreslås i
§ 91 a, stk. 1,
i lov om elforsyning, at ændre »el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene« til »lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0230.png
Udkast
side [230]
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 91 a, stk. 1, i lov om elforsyning, vil ikke medføre materielle
ændringer, da der er tale om en lovteknisk præcisering i forhold til henvisning til lov om
naturgasforsyning.
Til § 6
Til nr. 1 [overalt ændres lov om naturgasforsyning til lov om gasforsyning]
Overalt i lov om Energinet henvises til lov om naturgasforsyning ved brug af lovens titel.
Det foreslås overalt at ændre henvisningen til »lov
om naturgasforsyning«
til »lov om
gasforsyning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer i lov om Energinet, vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale
om en lovteknisk præcisering i forhold til henvisning til lov om naturgasforsyning.
Til nr. 2 [§ 12, stk. 1, nr. 1]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet, at Energinet og
virksomhedens helejede datterselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå
forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal føre separate regnskaber for
hver af deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter, herunder drift af
systemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-, lager-, gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømsanlægsvirksomhed, og for deres olierørlednings- og separationsaktiviteter.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1, nr. 1,
i lov om Energinet, at ændre »naturgasrelaterede« til
»gasrelaterede«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0231.png
Udkast
side [231]
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om Energinet, vil ikke medføre materielle
ændringer, da der er tale om en lovteknisk præcisering i forhold til henvisning til lov om
naturgasforsyning.
Til nr. 3 [§ 13, stk. 1, naturgasordlyd]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i lov om Energinet, at Energinets overskud
ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og naturgasrelaterede
aktiviteter, kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til
konsolidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed
samt olierørlednings- og separattionsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk.
4.
Det foreslås i
§ 13, stk. 1,
i lov om Energinet, at ændre »naturgasrelaterede« til »gasrelaterede« og
»naturgasdistributionsvirksomhed« til »gasdistributionsvirksomhed«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af
§ 13, stk. 1,
i lov om Energinet, vil ikke medføre materielle ændringer,
da der ikke er indholdsmæssig forskel mellem naturgasrelaterede og gasrelaterede samt mellem
naturgasdistributionsvirksomhed og gasdistributionsvirksomhed som omfattet af lov om
naturgasforsyning.
Til § 7
Til nr. 1 [§ 3, stk. 1, 1. pkt. og § 11, stk. 1 ændres til lov om gasforsyning]
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1 pkt., i lov om Forsyningstilsynet, at
Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør af denne lov og sektorlovgivningen,
hvorved der menes lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat
i medfør heraf.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0232.png
Udkast
side [232]
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
og §
11, stk. 1,
i lov om Forsyningstilsynet, at ændre »lov om
naturgasforsyning« til »lov om gasforsyning«.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om
naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i
gasinfrastrukturen i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om
naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 1, i lov om Forsyningstilsynet, vil ikke
medføre materielle ændringer, da der er tale om en lovteknisk præcisering i forhold til henvisning til
lov om naturgasforsyning.
Til § 8
Det foreslås i lovforslagets
§ 8, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Der foreslås i de følgende bestemmelser overgangsregler for at sikre overholdelse af frist for
gennemførelse af forpligtelser i EU-direktiver, for at sikre udbud af støtteordninger kan
gennemføres, når Europa-Kommissionen har godkendt ordningerne, for at sikre overgang mellem
forsyningspligtbevillingens udløb i 2023 og indførelsen af forsyningspligt, for at de gældende
indtægtsrammer og reguleringsregnskaber kan fortsætte indtil klima-, energi- og
forsyningsministeren er nået til enighed om en endelig ophørsdato og for at sikre endelig opgørelse
efter § 35 kan gennemføres som følge af konsolideringen af gasdistributionssektoren, herunder at
der ikke unødigt opkræves gebyr for Forsyningstilsynets opgavevaretagelse herom.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovforslagets § 1, nr. 54, nr. 117 og nr. 118 træder i kraft den 30. juni 2021.
Bestemmelsen vil medføre, at fristen overholdes for så vidt angår gennemførelse af artikel 20, stk.
1, jf. artikel 36, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001 af 11. december 2018
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side
82.
Det foreslås i
stk. 3,
at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 84.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte tidspunktet for
ikrafttræden af den foreslåede bestemmelse om vedrører udbud af pristillæg for opgraderet biogas
og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030, som er betinget af, at udbuddet
godkendes af Europa-Kommissionen. Det forventes, at udbuddene kan anmeldes til Europa-
Kommissionen i medfør af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [233]
Bestemmelsen kan tidligst træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionens afgørelse
foreligger.
Det foreslås i
stk. 4,
at de foreslåede bestemmelser om ophævelse af de gældende regler om
forsyningspligtig virksomhed og indførelse af en leveringspligt for gasleverandørerne først skal
anvendes fra den 1. april 2023, idet den nuværende forsyningspligt-bevilling først udløber den 31.
marts 2023.
Det foreslås i
stk. 5,
at
§ 37, stk. 3, § 37 a, stk. 2 og 6, og § 50, stk. 1, i den gældende lov om
naturgasforsyning opretholdes i en periode i overensstemmelse med deres indhold for så vidt angår
de gældende indtægtsrammer og reguleringsregnskaber i henhold til
indtægtsrammebekendtgørelsen, nr. 768 af 23. juni 2016, som ændret ved beknr. 1160 af 27.
oktober 2020 og beknr. 1481 af 12. december 2017. Ifølge bekendtgørelsens § 3 udgør
indtægtsrammen det maksimale beløb, som selskabet i et kalenderår i den fireårige
reguleringsperiode kan oppebære ved indtægter, der vedrører distributionsaktiviteter. Den gældende
reguleringsperiode udløber den 31. december 2021, og forventes forlænget ved dispensation til den
31. december 2022. Det foreslås, at ministeren efter indstilling af Forsyningstilsynet, fastsætter
tidspunktet for bestemmelsernes ophør, indtil Forsyningstilsynets sagsbehandling i henhold til
bestemmelserne er afsluttet.
Det foreslås i
stk. 6,
at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 2, nr. 5, som vedrører udbud af støtte for produktion af kemiske brændstoffer eller
produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030, som er betinget af, at udbuddet godkendes af
Europa-Kommissionen. Bestemmelsen kan tidligst træde i kraft, når Europa-Kommissionens
afgørelse foreligger.
Det foreslås i
stk. 7,
at lovforslagets § 1, nr. 105 og nr. 106 træder i kraft den 1. januar 2022.
Bestemmelsen vil medføre, den gældende § 44, stk. 2, og henvisningen til stk. 2, i den gældende §
44, stk. 3, ophæves den 1. januar 2022. Det foreslåede vil således medføre, at Forsyningstilsynet
ikke længere kan opkræve et halvårligt beløb til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til
opgaver efter § 35. Det vurderes, at Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter § 35 vil være
færdigbehandlet senest den 1. januar 2022, hvorfor det ikke længere vil være nødvendigt med en
gebyrbestemmelse til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgavevaretagelsen efter §
35.
Det foreslås i
stk. 8,
at lovforslagets § 1, nr. 74 og nr. 117 træder i kraft den 1. januar 2023.
Bestemmelsen vil medføre, at den gældende § 35, inklusive den tilhørende strafbestemmelse
ophæves den 1. januar 2023. Det vurderes, at foruden Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter §
35, der vurderes at være færdigbehandlet senest den 1. januar 2022, indeholder § 35 også
behandling af visse forhold hos Social- og Indenrigsministeriet, som vil skulle foretages efter
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
Udkast
side [234]
Forsyningstilsynets færdiggjorte materielle behandling af forholdene. Bestemmelsen vil medføre, at
ophævelse af reglerne om modregning og den tilhørende strafbestemmelse ophæves samtidig.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0235.png
Udkast
side [235]
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar
2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18.
maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april
2020, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes således:
»Lov om gasforsyning«.
2.
Overalt i loven ændres »transmissionsnet«
til: »transmissionssystem« og
»transmissionsnettet« til:
»transmissionssystemet«
3.
Overalt i loven ændres »distributionsnet«
til: »distributionssystem« og
»distributionsnettet« til:
»distributionssystemet«.
4.
Overalt i loven ændres »naturgas« til:
»gas«.
5.
Overalt i loven bortset fra §§ 2, stk. 4, og
10 a, ændres »naturgasforsyningsnettet« til:
»distributionssystemerne og
transmissionssystemet«.
6.
Overalt i loven ændres »transmissions- og
distributionsnet« til: »transmissionssystemer
og distributionssystemer«.
7.
I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres
»naturgasforsyning« til: »gasforsyning«.
§ 1.
Lovens formål er at sikre, at landets
naturgasforsyning tilrettelægges og
gennemføres i overensstemmelse med
hensynet til forsyningssikkerhed,
samfundsøkonomi, miljø,
forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-
retlige forpligtelser vedrørende
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0236.png
Udkast
side [236]
forsyningssikkerheden i EU. Loven skal inden
for denne målsætning give forbrugerne
adgang til billig naturgas.
Stk. 2. ---
§ 2.
Loven finder anvendelse på
transmission, distribution, forsyning og
oplagring af naturgas, herunder flydende
naturgas (LNG). Loven finder desuden
anvendelse på tilstødende
naturgasforsyningssystemer.
Stk. 2-7. ---
§ 2. ---
Stk. 2.
Loven finder også anvendelse på
biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i
det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert
kan injiceres og transporteres gennem
naturgassystemet.
Stk. 3-7. ---
§ 2.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse på
transmissionsnet på søterritoriet, i den
eksklusive økonomiske zone og på dansk
kontinentalsokkelområde, der ikke har
tilslutning til det danske
naturgasforsyningsnet.
Stk. 5-7. ---
§ 2.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bestemme, at
transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har
direkte indflydelse på det danske
naturgasmarked, helt eller delvis skal
undtages fra lovens bestemmelser.
Stk. 7. ---
§ 5.
Kommuner kan deltage i virksomhed
omfattet af § 2.
12.
§ 5 affattes således:
11.
I § 2, stk. 6, ændres »naturgasmarked«
til: »gasmarked«.
10.
I § 2, stk. 4, ændres
»naturgasforsyningsnet« til: »gassystem«.
8.
§ 2, stk. 1, affattes således:
»Loven finder anvendelse på transmission,
distribution, oplagring og håndtering af
flydende gas (LNG) i systemet, og på gasser
fra vedvarende energikilder, der teknisk og
sikkert kan injiceres i systemet.«
9.
§ 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Loven finder også anvendelse på
visse forhold vedrørende handel med gas og
visse kundeforhold. Visse bestemmelser
finder endvidere også anvendelse for
opstrømsanlæg og bygasnet.«
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0237.png
Udkast
side [237]
Stk. 2.
Distributionsvirksomhed kan udøves
i kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, eller i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar. Anden
virksomhed omfattet af § 2 skal udøves i
selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
tillade, at en kommune varetager
distributionsvirksomhed, eller at
distributionsvirksomheden udøves i anden
organisationsform.
Stk. 3.
En kommune kan deltage i anden
virksomhed, som har nær tilknytning til en
virksomhed omfattet af § 2, som kommunen
varetager eller deltager i, eller som er
begrundet i særlige forhold vedrørende
udbredelsen af naturgas. Tilsvarende gælder
for Energinet. En kommune kan endvidere
deltage i produktion af biogas gennem et
fælleskommunalt naturgasselskab, som
eksisterede den 2. maj 2012.
Stk. 4.
Virksomhed omfattet af stk. 3 skal
udøves på kommercielle vilkår i selskaber
med begrænset ansvar.
Stk. 5.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler
vedrørende virksomhed omfattet af stk. 3,
herunder om de aktiviteter, der kan udøves,
og om regnskabs- og forretningsmæssige
forhold.
Stk. 6.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan godkende et
samarbejde mellem to eller flere kommunale
fællesskaber, som udøver
naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1,
om en fælles og samtidig afvikling af den
gæld, som ved lovens ikrafttræden påhvilede
fællesskaberne, herunder at de kommunale
fællesskaber bidrager til hinandens
gældsafvikling.
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
1) Direkte ledning: en naturgasrørledning,
der supplerer det sammenkoblede system.
Ȥ 5.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan tillade, at en eller
flere kommuner, eller et kommunalt selskab
deltager i opgradering af biogas.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bestemme, at
tilladelse efter stk. 1, gives på en række
nærmere angivne vilkår, herunder
forrentning af kapital, garantistillelse,
modregningsforhold, regnskabsmæssige
forhold, selskabsform, sikkerhedsstillelse for
sløjfning af anlæg og varighed af tilladelsen.
Stk. 3.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler
vedrørende tilladelser og vilkår efter stk. 1
og 2.«
13.
I § 6, nr. 1, ændres »naturgasrørledning«
til: »gasrørledning«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0238.png
Udkast
side [238]
…
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
2) Distribution: Transport af naturgas via
lokale eller regionale ledningsnet med henblik
på levering til kunder.
3-28.
…
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
3) Distributionsnet: Lokalt eller regionalt
naturgasforsyningsnet.
4-28.
…
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
4) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller
juridisk person, der varetager
distributionsfunktionen.
5-28.
…
14.
I § 6, nr. 2, ændres »via lokale eller
regionale ledningsnet med henblik på
levering til kunder« til: »med behørig
gaskvalitet i distributionssystemer med lavt
tryk«.
15.
§ 6, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
16.
§ 6, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes
således:
»3) »Distributionsselskab: Enhver fysisk
eller juridisk person, der varetager
distribution, der er ansvarlig for driften,
vedligeholdelsen og om nødvendigt
etablering og ændring for at sikre selskabets
distributionssystem på lang sigt kan
tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter
distribution af gas«.
17.
I § 6 indsættes efter nr. 4, der bliver nr.
3, som nyt nummer:
»4) »Distributionssystem:
Lavtryksledninger med tilhørende
nødvendige anlæg til transport af gas med
behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
6) Forsyning: Salg, herunder videresalg, af
naturgas, herunder af flydende naturgas
(LNG), til kunder.
7-28.
…
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
7) Forsyningspligtigt selskab:
Forsyningsselskab med pligt til at forsyne
18.
I § 6, nr. 6, ændres »naturgas (LNG)« til:
»gas med behørig kvalitet (LNG), og andre
gasser, der kan injiceres og transporteres
teknisk og sikkert gennem gassystemet eller
opstrømsrørledningsnet og -anlæg«.
19.
§ 6, nr. 7, ophæves.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0239.png
Udkast
side [239]
forbrugere og potentielle forbrugere i
områder, der i henhold til
varmeforsyningsloven er udlagt til
naturgasforsyning, og andre, som er eller
bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet.
8-28.
…
19.
§ 6, indsættes efter nr. 7, som nye
numre:
»8) Gasleverandør: Enhver fysisk eller
juridisk person, der varetager forsyning.
»9) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk
person, der varetager mindst én af følgende
funktioner: produktion, transmission,
distribution, forsyning, køb eller oplagring
af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig
for de kommercielle, tekniske eller
vedligeholdelsesmæssige opgaver i
forbindelse med disse funktioner, men ikke
er forbruger.«
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.
20.
I § 6 indsættes efter nr. 8, der bliver nr.
10, som nyt nummer:
»11) Husholdningsforbruger: En
forbruger, der køber gas til eget eller
hovedsageligt til eget husholdningsforbrug.«
Nr. 11-17 bliver herefter nr. 12-19
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
10) Lager: Et anlæg, der anvendes til
oplagring af naturgas, og som ejes eller drives
af et naturgasselskab, herunder den del af
LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring,
bortset fra den del, der benyttes til
produktionsformål, og bortset fra faciliteter,
der udelukkende er forbeholdt
transmissionsselskaber, således at de kan
udføre deres hverv.
11-28. ...
21.
I § 6, nr. 10, der bliver nr. 13, ændres
»naturgasselskab« til: »gasselskab«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0240.png
Udkast
side [240]
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
13) LNG-facilitet: En terminal, som
anvendes til flydendegørelse af naturgas eller
import, losning og forgasning af LNG
(flydende naturgas), herunder de
hjælpefunktioner og de midlertidige
lagerfaciliteter, der er nødvendige for
forgasningsprocessen og den efterfølgende
levering til transmissionssystemet, bortset fra
de dele af LNG-terminaler, der benyttes til
oplagring.
14-28.
…
22.
I § 6, nr. 13, der bliver nr. 16, udgår
»(flydende naturgas)«.
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
23.
§ 6, nr. 15, 16 og 17, der bliver nr. 18,
19 og 20, ophæves.
…
15) Naturgasforsyningsnet:
Fællesbetegnelse for transmissions- og
distributionsnet.
16) Naturgasleverandør: Enhver fysisk eller
juridisk person, der varetager
forsyningsfunktionen, dvs. såvel
forsyningspligtige selskaber som andre
selskaber, der sælger naturgas.
17) Naturgasselskab: Enhver fysisk eller
juridisk person, der varetager mindst én af
følgende funktioner: produktion,
transmission, distribution, forsyning, køb eller
oplagring af naturgas, herunder LNG, og som
er ansvarlig for de kommercielle, tekniske
eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i
forbindelse med disse funktioner, men ikke er
forbruger.
18-28.
…
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
22) System: Alle transmissionsnet,
distributionsnet, LNG-faciliteter eller
lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et
naturglasselskab, herunder linepack og
selskabets eller tilknyttede selskabers
tilknyttede faciliteter, som leverer
hjælpefunktioner, der er nødvendige for at
24.
I § 6, nr. 22, indsættes som 2. pkt.:
»De enkelte delelementer af gassystemet
afgrænses over for hinanden ved brug af
balanceringszoner, herunder entry-
exitpunkter enten fysisk eller virtuelt.«
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0241.png
Udkast
side [241]
give adgang til transmission, distribution og
LNG.
23-28.
…
25.
I § 6 indsættes efter nr. 22, som nyt
nummer:
»23) Systemansvarlig virksomhed:
Opgaver for et transmissionsselskab, der
indbefatter det overordnede ansvar for at
varetage opgaver vedrørende
forsyningssikkerheden og en effektiv
udnyttelse af et sammenhængende system«.
Nr. 23 og 24 bliver herefter nr. 24 og 25.
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
24) Tilstødende naturgasforsyningssystem:
Et anlæg, der indgår som en del af det
samlede naturgasforsyningssystem, eller et
større gasforsyningssystem, som i væsentligt
omfang er tilkoblet det samlede
naturgasforsyningssystem, men som ikke er
en del af et transmissionsnet, et
distributionsnet, et lager eller en LNG-
facilitet.
Stk. 25-28.
…
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
25) Transmission: Transport af naturgas
gennem net, der hovedsagelig består af
højtryksrørledninger, bortset fra
opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del
af højtryksrørledninger, der hovedsagelig
anvendes i forbindelse med lokal distribution
af naturgas, med henblik på levering af
naturgas til kunder, men ikke forsyning.
26-28.
…
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
26) Transmissionsnet: Andre former for
naturgashøjtryksrørledningsnet end
opstrømsrørledningsnet.
26.
§ 6, nr. 24, der bliver nr. 25, ophæves.
27.
I § 6, nr. 25, ændres »net« til:
»systemer«, og »opstrømsrørledningsnet og«
til: »opstrømrørledningsnet, opstrømsanlæg
og«.
28.
§ 6, nr. 26, ophæves.
Nr. 27 og 28 bliver herefter nr. 26 og 27.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0242.png
Udkast
side [242]
27-28.
…
§ 6.
I denne lov forstås ved følgende:
…
27) Transmissionsselskab: Enhver fysisk
eller juridisk person, der varetager
transmissionsfunktionen.
28. …
29.
§ 6, nr. 27, der bliver nr. 26, affattes
således:
»26) Transmissionsselskab: Enhver fysisk
eller juridisk person, der udøver
transmission, der er ansvarlig for driften,
vedligeholdelsen og om nødvendigt
etablering og ændring for at sikre selskabets
transmissionssystem på lang sigt kan
tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter
gas«.
30.
I § 6, indsættes efter nr. 27, der bliver nr.
26, som nyt nummer:
»27) Transmissionssystem:
Højtryksrørledninger med tilhørende
nødvendige anlæg til transport af gas med
behørig gaskvalitet, men ikke
opstrømsrørledningsanlæg.«
Kapitel 2
Naturgasforbrugernes stilling.
31.
Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Forbrugernes stilling«
32.
§ 7 affattes således:
»§ 7. En gasforbruger kan frit vælge
gasleverandør og gasprodukt. Ved skift af
gasleverandør må gasforbrugeren ikke
opkræves gebyr. Levering af gas til en
gasforbruger forudsætter, at gasforbrugeren
og gasleverandøren har indgået en aftale om
levering af gas.«
§ 7.
Enhver kan frit vælge
naturgasleverandør. Ved skift af
naturgasleverandør må forbrugeren ikke
opkræves gebyr.
Stk. 2.
Enhver i områder udlagt til
naturgasforsyning i henhold til lov om
varmeforsyning og andre, som er eller bliver
tilsluttet naturgasforsyningsnettet, har ret til
mod betaling at blive forsynet med naturgas
fra et forsyningspligtigt selskab, jf. § 26.
Stk. 3.
Retten til levering af naturgas fra et
forsyningspligtigt selskab omfatter ikke
forbrugere, som gør brug af retten til valg af
leverandør, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Forbrugere, som gør brug af retten til
valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde
i leveringen fra det forsyningspligtige selskab
inden for rimelige frister og på rimelige
vilkår.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0243.png
Udkast
side [243]
Stk. 5.
Bevillingspligtige selskaber, jf.
kapitel 3 og 4, skal stille deres ydelser til
rådighed for forbrugerne på objektive,
gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
Dette gælder tilsvarende for virksomhed, der
varetages af Energinet og denne virksomheds
helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2
og 3, i lov om Energinet.
33.
Efter § 7 b indsættes:
»§ 7 c. En gasleverandør skal på
anmodning og mod betaling levere ethvert
gasprodukt, som gasleverandøren udbyder,
til husholdningsforbrugere, jf. dog stk. 2 og
5.
Stk. 2. En gasleverandør kan kræve, at
husholdningsforbrugeren stiller sikkerhed
som vilkår for at indgå en aftale om levering
af gas eller for at fortsætte leveringen af gas,
hvis der er særlig grund til at forvente
manglende betalingsevne eller
betalingsvillighed hos
husholdningsforbrugeren. Sikkerhedens
størrelse må ikke overstige gasleverandørens
risiko i det konkrete tilfælde og kan højst
udgøre 5 måneders betaling.
Gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden
er stillet, inden gasleverandøren påbegynder
eller fortsætter leveringen af gas.
Stk. 3. En gasleverandør kan ikke hæve
aftalen om levering af gas til en
husholdningsforbruger eller foranstalte
afbrydelse af gasforsyningen på grund af
manglende betaling for gas, som allerede er
leveret.
Stk. 4. En gasleverandør kan efter rimeligt
varsel hæve aftalen om levering af gas til en
husholdningsforbruger, såfremt
gasleverandøren har stillet krav om
sikkerhed efter stk. 2, og sikkerheden ikke er
stillet inden for den frist, som
gasleverandøren har fastsat.
Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt
der er indgået en anden aftale, som sikrer
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0244.png
Udkast
side [244]
den fremtidige betaling.
Stk. 5. En husholdningsforbruger kan ikke
kræve levering af gas fra en gasleverandør,
der i medfør af stk. 4 har hævet sin aftale
med husholdningsforbrugeren, før
husholdningsforbrugeren har betalt det
beløb, som husholdningsforbrugeren skylder
for gas, som er leveret.
Stk. 6. En gasleverandør kan foranstalte
afbrydelse af gasforsyningen til
husholdningsforbrugeren, når leverandøren
ophæver aftalen efter stk. 4. Forsyningen
kan ikke afbrydes, hvis
husholdningsforbrugeren modtager levering
af gas fra en anden gasleverandør.
Stk. 7. Husholdningsforbrugeren afholder
omkostninger forbundet med
forsyningsafbrydelsen.
Stk. 8. En gasleverandørs afvisning af at
påtage sig leveringspligt over for en
husholdningsforbruger kan indbringes for
det private ankenævn på energiområdet, der
er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om
forbrugerklager.
Stk. 9. Forsyningstilsynet fører tilsyn med,
at gasleverandører overholder
leveringspligten efter stk. 1-8.
Stk. 10. Klima, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6.
Stk. 11. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
undtagelser til leveringspligten efter stk. 1.
§ 7 d. Ejeren af en ejendom skal betale for
levering af gas til et aftagenummer, der
forsyner ejendommen eller dele heraf, i
henhold til stk. 2-7. Betalingsforpligtelsen
indtræder ikke, hvis ejeren selv eller en
anden gasforbruger har indgået en aftale om
levering af gas til aftagenummeret i medfør
af § 7.
Stk. 2. Opsiger en gasforbruger sin aftale
om levering af gas med en gasleverandør, og
er der ikke indgået en ny aftale om levering
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0245.png
Udkast
side [245]
af gas til aftagenummeret, skal
gasleverandøren uden ugrundet ophold
sende en meddelelse herom til ejeren af den
ejendom, der forsynes via aftagenummeret.
Stk. 3. Meddelelsen efter stk. 2 skal som
minimum indeholde en frist på mindst 5
hverdage til at ejeren kan sørge for, at der
indgås en ny aftale om levering af gas.
Meddelelsen skal endvidere indeholde en
aftale om levering af gas til aftagenummeret,
og det skal fremgå, at ejeren bliver bundet af
denne aftale, hvis der ikke inden udløbet af
fristen er indgået en anden aftale om
levering af gas fra det tidspunkt, hvor den
opsagte aftale udløber. Meddelelsen skal
herudover indeholde oplysning om det
tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af
den fremsendte aftale. Tidspunktet kan
tidligst fastsættes til tidspunktet for udløbet
af fristen, medmindre andet er aftalt.
Stk. 4. Ejeren bliver dog ikke bundet af
aftalen, hvis forsyningen til aftagenummeret
på ejerens anmodning er blevet afbrudt
inden udløbet af fristen efter § 3, stk. 1. Hvis
ejeren anmoder gasleverandøren om at
afbryde gasforsyningen, skal
gasleverandøren straks videresende
anmodningen til distributionsselskabet.
Stk. 5. Vilkårene for aftalen, herunder
prisen, skal svare til vilkårene for et
gasprodukt, som gasleverandøren
markedsfører. Ejeren skal til enhver tid
kunne opsige denne aftale med højst 1
måneds varsel til udgangen af en måned.
Stk. 6. Ejeren skal betale for levering af
gas til aftagenummeret til den pris, som er
fastsat efter § 39 d, fra det tidspunkt, hvor
den opsagte aftale udløber, og indtil der sker
levering i henhold til aftalen indeholdt i
meddelelsen efter stk. 2, en anden aftale,
eller indtil forsyningen er afbrudt.
Stk. 7. Gasleverandøren kan ikke anmode
distributionsselskabet om at afbryde
forsyningen til aftagenummeret uden ejerens
accept, medmindre gasleverandøren ikke har
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0246.png
Udkast
side [246]
været i stand til at få kontakt til ejeren af den
ejendom, der forsynes via aftagenummeret.«
34.
§ 8 affattes således:
Ȥ 8. Bevillingspligtige selskaber og
Energinet skal stille deres ydelser til
rådighed for forbrugerne på objektive,
gennemsigtige og ikke diskriminerende
vilkår.«
§ 9.
Følgende omkostninger til offentlige
forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere
tilsluttet det sammenkoblede system:
1) Transmissionsselskabernes nødvendige
omkostninger til dækning af de opgaver, disse
er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3,
og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte
opgaver vedrørende naturgassikkerhed.
2) Distributionsselskabernes nødvendige
omkostninger til dækning af de opgaver, disse
er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3,
og § 14, stk. 1, nr. 3, samt pålagte opgaver
vedrørende naturgassikkerhed.
Stk. 2-3. ---
35.
I § 9, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, ændres
»naturgassikkerhed« til: »gassikkerhed«.
§ 10 a.
Transmissions-, distributions-, lager-
36.
I § 10 a, ændres
og LNG-selskaber vedligeholder og om- og
»naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-
faciliteter« til: »gassystemet«.
udbygger naturgasforsyningsnettet, lagre og
LNG-faciliteter i forsyningsområdet i
fornødent omfang. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
Kapitel 3
Naturgasforsyningsnet, LNG-faciliteter og
lager
Transmissions-, distributions-, lager og LNG-
bevillinger
§ 11.
Transmissionsselskaber og
distributionsselskaber skal sikre en
tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas
med tilhørende ydelser i egne net, herunder
38.
I § 11, stk. 1, ændres »egne net« til:
»egne systemer«.
37.
Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Gassystemet, opstrømsanlæg og bygasnet«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0247.png
Udkast
side [247]
1) opretholde den fysiske balance i nettet,
2) stille fornøden transportkapacitet til
rådighed,
3) sikre måling af levering og aftag af
naturgas i nettet og
4) forsyne brugerne af nettet med de
nødvendige oplysninger om måling af
naturgas, der transporteres gennem nettet.
Stk. 2-4.
---
§ 11.
Transmissionsselskaber og
distributionsselskaber skal sikre en
tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas
med tilhørende ydelser i egne net, herunder
1) opretholde den fysiske balance i nettet
2-4.
…
Stk. 2-4. ---
§ 11.
Transmissionsselskaber og
distributionsselskaber skal sikre en
tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas
med tilhørende ydelser i egne net, herunder,
1-2.
…
3) sikre måling af levering og aftag af
naturgas i nettet og
4. …
Stk. 2-4. ---
§ 11.
Transmissionsselskaber og
distributionsselskaber skal sikre en
tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas
med tilhørende ydelser i egne net, herunder,
1-3.
…
4) forsyne brugerne af nettet med de
nødvendige oplysninger om måling af
naturgas, der transporteres gennem nettet.
Stk. 2-4. ---
39.
I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »nettet« til:
»gassystemet, jf. dog § 12, stk. 1, nr. 7 og 6
og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7«.
40.
I § 11, stk. 1, nr. 3, ændres »levering«
til: »injiceret«, og »aftag af naturgas i
nettet« til: »aftaget gas fra gassystemet«
41.
I § 11, stk. 1, nr. 4, ændres »forsyne
brugerne af nettet« til: »oplyse
systembrugerne og sammenkoblede
selskaber«, og »nettet« til: »gassystemet.«
42.
Efter § 11 c indsættes:
Ȥ 11 d. Distributionsselskaber skal uden
ugrundet ophold efterkomme en anmodning
fra en gasleverandør til et aftagenummer om
at afbryde gasforsyningen til
aftagenummeret. Når afbrydelsen er
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0248.png
Udkast
side [248]
gennemført, skal distributionsselskabet
oplyse gasleverandøren herom.
Stk. 2. Gasleverandører indberetter en
gang om året alle gennemførte
gasafbrydelser og begrundelserne for
afbrydelserne i anonymiseret form til
Forsyningstilsynet i medfør af regler fastsat i
henhold til § 42 e, stk. 2.«
§ 12.
Et transmissionsselskab skal
1) i fornødent omfang tilslutte anlæg til
opgradering af biogas til naturgaskvalitet
(opgraderingsanlæg), distributionsnet samt
forbrugere,
2-7.
…
Stk. 2-4. ---
§ 12.
Et transmissionsselskab skal
1. …
2) sikre kvaliteten af den naturgas, der
leveres fra transmissionsnettet,
3-7.
…
Stk. 2-4. ---
§ 12.
Et transmissionsselskab skal
1) i fornødent omfang tilslutte anlæg til
opgradering af biogas til naturgaskvalitet
(opgraderingsanlæg), distributionsnet samt
forbrugere),
2) sikre kvaliteten af den naturgas, der
leveres fra transmissionsnettet,
3) varetage opgaver vedrørende
forsyningssikkerheden i Danmark,
4) samarbejde med andre
transmissionsselskaber i Danmark og i andre
lande med henblik på en effektiv udveksling
af naturgas,
5) udarbejde planer for det fremtidige behov
for transmissionskapacitet,
6) sikre, at der er tilstrækkelige mængder
naturgas i det samlede
naturgasforsyningssystem, således at den
fysiske balance i nettet kan opretholdes, jf. §
11, stk. 1, nr. 1, og
43.
I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »til
naturgaskvalitet« til: », jf. § 35 a, stk. 2,«, og
»samt« ændres til: »og«.
44.
I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes »sikre«:
»og måle«, og efter »leveres fra« indsættes:
»eller til selskabets«.
45.
I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som
nyt nummer:
»6) sikre den sikkerhedsmæssige fysiske
forsvarlige balance i selskabets
transmissionssystem,«
Nr. 6-7 bliver herefter nr. 7-8.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0249.png
Udkast
side [249]
7) anvende gennemsigtige,
ikkediskriminerende, markedsbaserede
metoder ved anskaffelse af den energi, det
anvender ved at udføre sit hverv.
Stk. 2-4. ---
46.
§ 12, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) sikre, at der er økonomiske
incitamenter for systembrugere til at
opretholde balancen i selskabets
transmissionssystem uden nødvendige
indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a«
§ 12.
Et transmissionsselskab skal
1-6.
…
7) anvende gennemsigtige,
ikkediskriminerende, markedsbaserede
metoder ved anskaffelse af den energi, det
anvender ved at udføre sit hverv.
Stk. 2-4. ---
§ 12 a.
Et transmissionsselskab skal ved
udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre,
at der skabes de bedst mulige betingelser for
konkurrence på markeder for handel med
naturgas, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Et transmissionsselskab kan ud over
det i stk. 1 nævnte tage andre initiativer med
henblik på at fremme konkurrencen på
markeder for naturgas.
Stk. 3.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om transmissionsselskabernes
forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, herunder om
selskabernes forpligtelser vedrørende
tilrettelæggelsen af adgang til systemet.
47.
I § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8,
indsættes efter »den«: »nødvendige«.
48.
§ 12 a, affattes således:
Ȥ
12 A.
Den systemansvarlige virksomhed
skal:
1) ved udførelsen af sine opgaver som
transmissionsselskab bidrage til at sikre, at
der skabes de bedst mulige betingelser for
konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk.
2, og
2) ved udførelsen af sine opgaver som
transmissionsselskab bidrage til at sikre, at
der skabes de bedst mulige betingelser for
forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk.
1, nr. 3.
Stk. 2.
Den systemansvarlige virksomhed
kan ud over det i stk. 1 nævnte tage andre
initiativer med henblik på at fremme
konkurrencen på markeder for gas.
Stk. 3.
Den systemansvarlige virksomhed ud
over det i stk. 1 og 2 nævnte kan, hvis
nødvendigt og rimeligt, varetage den
overordnede sammenhængende og
helhedsorienterede koordinering eller
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0250.png
Udkast
side [250]
opgaver på vegne af en eller flere juridiske
personer efter §§ 10 a, 15 a, stk. 1, 20, stk. 1,
35 a, stk. 2 og 36 a, stk. 1.
Stk. 4.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om den systemansvarlige
virksomheds forpligtelser efter stk. 1, 2 og 3,
herunder om forholdet til andre juridiske
personer og forpligtelser vedrørende
tilrettelæggelsen af adgang til systemet.«
§ 13.
Etablering af nye transmissionsnet og
49.
I
§ 13, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »nettet« til
væsentlige ændringer i bestående
»transmissionssystemet«.
transmissionsnet kan kun foretages efter
forudgående tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun
gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der
er tilstrækkeligt behov for udbygningen. Hvis
et projekt har regional betydning på tværs af
landegrænser, skal dette indgå i
behovsvurderingen. Tilladelsen kan betinges
af overholdelse af vilkår vedrørende den
nærmere etablering og drift af nettet, herunder
sikkerhedsstillelse for sløjfning og
bortskaffelse af anlæg.
…
§ 14.
Et distributionsselskab skal
1) i fornødent omfang tilslutte forbrugere og
anlæg til opgradering af biogas til
naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til
distributionsnettet,
2-4.
…
Stk. 2-9. ---
§ 14.
Et distributionsselskab skal
1. …
2) sikre kvaliteten af den opgraderede
biogas, der injiceres i distributionsnettet i det
område, hvor selskabet varetager
distributionsvirksomhed,
3-4.
…
Stk. 2-9. ---
50.
I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »forbrugere
og anlæg til opgradering af biogas til
naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til
distributionsnettet« til: »anlæg til
opgradering af biogas, jf. § 35 a, stk. 2
(opgraderingsanlæg) og forbrugere«.
51.
I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »sikre
kvaliteten af den opgraderede biogas, der
injiceres i distributionssystemet i det
område, hvor selskabet varetager
distributionsvirksomhed« til: »sikre og måle
kvaliteten af den gas, der leveres til eller fra
selskabets distributionssystem«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0251.png
Udkast
side [251]
§ 14.
Et distributionsselskab skal
1) i fornødent omfang tilslutte forbrugere og
anlæg til opgradering af biogas til
naturgaskvalitet
2) sikre kvaliteten af den opgraderede
biogas, der injiceres i distributionsnettet i det
område, hvor selskabet varetager
distributionsvirksomhed,
3) sikre at forbrugerne oplyses om mulighed
for naturgasbesparelser, give den enkelte
naturgasforbruger informationer om sit
faktiske naturgasforbrug og faktiske aktuelle
priser mindst en gang årligt, kortlægge det
samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet
samt offentliggøre data fra kortlægningen
eller på begæring stille sådanne data til
rådighed, og
4) sikre realisering af dokumenterbare
energibesparelser i overensstemmelse med
regler fastsat efter stk. 2.
Stk. 2-9. ---
52.
I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som
nye numre:
»3) bistå transmissionsselskaber med
opgaver vedrørende forsyningssikkerheden,
4) samarbejde med transmissionsselskaber
i Danmark med henblik på en effektiv
udveksling af gas,
5) udarbejde planer for det fremtidige
behov for distributionskapacitet, som
offentliggøres, indsendes til klima- energi-
og forsyningsministerens til udtalelse og
stilles til rådighed for transmissionsselskaber
i Danmark,
6) i samarbejde med
transmissionsselskaber, herunder den
systemansvarlige virksomhed, sikre den
sikkerhedsmæssige fysisk forsvarlige
balance i selskabets distributionssystem,
7) sikre gennem metodeanmeldelse for
balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er
økonomiske incitamenter for systembrugere
til at opretholde balancen i selskabets
distributionssystem uden nødvendige
indgreb efter nr. 6,«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 8 og 9.
§ 14.
Et distributionsselskab skal
1-2.
…
3) sikre at forbrugerne oplyses om mulighed
for naturgasbesparelser, give den enkelte
naturgasforbruger informationer om sit
faktiske naturgasforbrug og faktiske aktuelle
priser mindst en gang årligt, kortlægge det
samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet
samt offentliggøre data fra kortlægningen
eller på begæring stille sådanne data til
rådighed, og
4. …
Stk. 2-9. ---
53.
I § 14, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 8,
ændres »naturgasbesparelser« til:
»gasbesparelser«, »naturgasforbruger«
ændres til: »forbruger«, og to steder ændres
»naturgasforbrug« til: »gasforbrug«.
54.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Etablering af nye
distributionssystemer og væsentlige
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0252.png
Udkast
side [252]
ændringer i bestående distributionssystemer,
der falder uden for forhold omfattet af lov
om varmeforsyning, kan kun foretages efter
forudgående tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun
gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at
der er tilstrækkeligt behov for etableringen
eller ændringen. Tilladelsen kan betinges af
overholdelse af vilkår vedrørende den
nærmere etablering og drift af
distributionssystemet, herunder
sikkerhedsstillelse for sløjfning og
bortskaffelse af anlæg.
Stk. 2. Hvis en ansøgning efter stk. 1
omfatter, påvirker, indebærer eller på anden
måde berører forhold omfattet af
nærværende § 13 eller § 4 i lov om
Energinet, skal dette fremgå i ansøgningen.
Stk. 3. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
regler om gennemførelsen af
bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 15.
Et lagerselskab skal
1. …
2) forsyne forbrugerne af lageret med de
nødvendige oplysninger om måling af
naturgas, der tilføres og udtrækkes fra lageret,
og
3. …
Stk. 2. ---
§ 15 a.
Selskaber, der er bevillingspligtige
efter § 10, samt Energinet og denne
virksomheds helejede datterselskaber, der
varetager naturgasforsyningsvirksomhed i
medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet
skal foretage nødvendig planlægning og
træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre naturgasforsyningen i
beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bestemme, at et
tilstødende naturgasforsyningssystem
55.
I § 15, stk. 1, nr. 2, ændres »forsyne
brugerne af lageret med« til: »oplyse
relevante systembrugere og sammenkoblede
selskaber om«.
56.
I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., ændres
»naturgasforsyningsvirksomhed« til:
»gasvirksomhed«, og »naturgasforsyningen«
til: »gasforsyningen«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0253.png
Udkast
side [253]
tilsvarende skal foretage sådan planlægning
og træffe sådanne foranstaltninger.
Stk. 2-4. ---
§ 15 a.
Selskaber, der er bevillingspligtige
efter § 10, samt Energinet og denne
virksomheds helejede datterselskaber, der
varetager naturgasforsyningsvirksomhed i
medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet
skal foretage nødvendig planlægning og
træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre naturgasforsyningen i
beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bestemme, at et
tilstødende naturgasforsyningssystem
tilsvarende skal foretage sådan planlægning
og træffe sådanne foranstaltninger.
Stk. 2-4. ---
§ 15 b.
Selskaber, der er bevillingspligtige
efter § 10, samt Energinet og dennes helejede
datterselskaber, der varetager
naturgasforsyningsvirksomhed i henhold til §
2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, skal
opretholde et it-beredskab, herunder
planlægge og træffe nødvendige
foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af
kritiske it-systemer, der er af væsentlig
betydning for naturgasforsyningen.
Stk. 2-6. ---
§ 15 b. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Informationer, herunder vurderinger,
planer og data, vedrørende sikkerhedsforhold
for forsyningskritiske it-systemer i
virksomheder, som er omfattet af stk. 1, er
fortrolige, hvis oplysningerne er væsentlige af
hensyn til driften af virksomheden eller
naturgassystemet.
Stk. 5-6. ---
57.
I § 15 a, stk. 1, 2. pkt. ændres »et
tilstødende naturgasforsyningssystem« til:
»opstrømsanlæg og bygasnet«.
58.
I § 15 b, stk. 1, ændres
»naturgasforsyningsvirksomhed« til:
»gasvirksomhed«, og »naturgasforsyningen«
ændres til: »gasforsyningen«.
59.
I § 15 b, stk. 4, ændres
»naturgassystemet« til: »gassystemet«.
60.
Overskriften før § 18 affattes således:
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0254.png
Udkast
side [254]
Adgang til systemet
§ 18.
Enhver har ret til mod betaling at
benytte transmissionsnet, distributionsnet og
LNG-faciliteter, samt, hvis det er teknisk eller
økonomisk nødvendigt for at yde effektiv
systemadgang, lagre, linepack og andre
hjælpefunktioner (systemet), jf. dog stk. 3.
Stk. 2-5. ---
§ 18. ---
Stk. 2.
Anmodning om benyttelse af
systemet rettes til det transmissions-,
distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis
net, lager eller LNG-facilitet ønskes benyttet.
Selskaberne skal give adgang til systemet på
grundlag af objektive, gennemsigtige og
ikkediskriminerende kriterier.
Stk. 3-5. ---
§ 18. ---
Stk. 2.
Anmodning om benyttelse af
systemet rettes til det transmissions-,
distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis
net, lager eller LNG-facilitet ønskes benyttet.
Selskaberne skal give adgang til systemet på
grundlag af objektive, gennemsigtige og
ikkediskriminerende kriterier.
Stk. 3-5. ---
§ 20. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Ved transport af naturgas gennem
flere distributionsnet med henblik på
forsyning af en forbruger betales alene for
transport svarende til tarifferne for transport i
det distributionsnet, som forbrugeren er
tilsluttet. Provenuet fra transporten fordeles
efter indbyrdes aftale mellem de
distributionsselskaber, hvis distributionsnet
naturgassen transporteres igennem.
Stk. 4-5. ---
»Tredjepartsadgang«.
61.
I § 18, stk. 1, ændres »benytte« til: »at få
adgang til«, »transmissionsnet,
distributionsnet og LNG-faciliteter, samt,«
ændres til: »gassystemet, og «, og
»(systemet)« udgår.
62.
I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »benyttelse
af systemet« til: »adgang efter stk. 1«, og
»transmissions-, distributions-, lager- eller
LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-
facilitet« til: »relevante selskab inden for
gassystemet«.
63.
I § 18, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»kriterier«: », jf. §§ 20, 23 og 36 a«.
64.
I § 20, stk. 3, 1. pkt., ændres »naturgas«
til: »gas«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0255.png
Udkast
side [255]
§ 22.
Hvis et naturgasselskab får eller
65.
I § 22, ændres »naturgasselskab« til:
»gasselskab«.
forventer at få alvorlige økonomiske eller
finansielle problemer på grund af sine
mindsteaftageforpligtelser (take or pay-
forpligtelser) i henhold til en eller flere
kontrakter om køb af naturgas, kan det ansøge
om en midlertidig undtagelse fra reglerne om
adgang til systemet i § 18. Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere
regler herom.
§ 24.
Forsyningspligtig virksomhed kan kun
udøves efter bevilling, der kan gives til
selskaber, som opfylder kravene i § 28.
Stk. 2.
Bevilling meddeles af klima-, energi-
og forsyningsministeren og kan gives til
forsyning af forbrugere i et nærmere
afgrænset område. Bevilling gives for en
periode på op til 5 år.
Stk. 3.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling til dækning af omkostningerne i
forbindelse med afholdelse af udbud efter §
27.
§ 26.
Et forsyningspligtigt selskab har i
bevillingsområdet forsyningspligt over for
forbrugerne i områder udlagt til
naturgasforsyning i henhold til lov om
varmeforsyning og over for andre, som er
eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet,
jf. § 7.
Stk. 2.
Et forsyningspligtigt selskab skal i
bevillingsområdet mod betaling levere
naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af
muligheden for valg af anden leverandør eller
andet produkt, eller hvis leveringaftale om et
andet produkt eller med en anden leverandør
er ophørt.
Stk. 3.
Et selskab, der leverer naturgas til en
forbruger i medfør af stk. 2, skal oplyse
forbrugeren om, fra hvilket selskab denne
modtager sine naturgasleverancer og under
hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren
om, at denne har ret til at opsige og
66.
Kapitel 4 ophæves.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0256.png
Udkast
side [256]
genindtræde i leveringen fra det
forsyningspligtige selskab inden for rimelige
frister og til priser fastsat i overensstemmelse
med §§ 37 og 37 b.
Stk. 4.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
indholdet af det forsyningspligtige selskabs
forpligtelser i henhold til stk. 1. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan
endvidere fastsætte regler, der begrænser
forsyningspligten, jf. stk. 1.
§ 27.
Bevilling
til forsyningspligtig virksomhed tildeles efter
afholdelse af udbud til den, der tilbyder at
levere naturgas i bevillingsperioden til
forbrugere i bevillingsområdet til den laveste
pris opgjort som angivet i § 37 b, stk. 3, og
som opfylder kravene i § 28, stk. 1. Udbuddet
afholdes af klima-, energi- og
forsyningsministeren, som også fastsætter
udbudsvilkår, herunder den udbudte
bevillings løbetid. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler for udbuddets gennemførelse.
Stk. 2.
Modtages ingen bud, eller findes det
eller de indkomne bud at være urimelige i
forhold til markedet generelt, afholder klima-,
energi- og forsyningsministeren et nyt udbud.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i
så fald forlænge den hidtidige bevilling, indtil
en ny bevilling kan udstedes efter
gennemførelsen af nyt udbud. Bevillingen
forlænges på tilsvarende vis, hvis udbuddet
bliver annulleret af andre grunde, herunder
efter imødekommelse af en klage over
udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet
tillægges opsættende virkning.
Stk. 3.
En naturgasleverandør, hvis
eksisterende bevilling til forsyningspligtig
virksomhed udløber efter gennemførelse af et
udbud, skal ved individuel kommunikation
underrette de berørte forbrugere om, at
bevillingen udløber. Såfremt
naturgasleverandøren vælger fortsat at
opretholde et kundeforhold til sine hidtidige
forsyningspligtkunder ved bevillingens udløb,
skal leverandøren i sin underretning tilbyde
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0257.png
Udkast
side [257]
forbrugeren fortsat levering af et
naturgasprodukt, jf. stk. 4, samtidig med at
forbrugeren oplyses om muligheden for at
vælge et andet naturgasprodukt eller en anden
leverandør. Underretningen skal ske, inden
bevillingen udløber, men efter at udbuddet
har været afholdt. Endvidere fremsender
leverandøren en skrivelse fra klima-, energi-
og forsyningsministeren, der oplyser
forbrugerne om, hvem der har vundet
udbuddet om forsyningspligtig virksomhed,
den vindende pris, forbrugernes
valgmuligheder og mulighederne for at
orientere sig om produkter og leverandører på
Gasprisguiden.
Stk. 4.
Det i underretningen tilbudte
naturgasprodukt skal være et standardprodukt,
hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris
ikke overstiger prisen på det hidtidige
forsyningspligtprodukt. Produktet skal
tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den
efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog
maksimalt i 3 år. Forbrugere, der ikke vælger
at skifte til et andet produkt eller en anden
leverandør, vil blive forsynet fra deres
hidtidige leverandør på de i underretningen
angivne vilkår fra tidspunktet for den
hidtidige bevillings udløb.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med,
at kravene til det i stk. 4 nævnte
naturgasprodukt overholdes.
§ 24.
Forsyningspligtig virksomhed kan kun
udøves efter bevilling, der kan gives til
selskaber, som opfylder kravene i § 28.
Stk. 2.
Bevilling meddeles af klima-, energi-
og forsyningsministeren og kan gives til
forsyning af forbrugere i et nærmere
afgrænset område. Bevilling gives for en
periode på op til 5 år.
Stk. 3.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling til dækning af omkostningerne i
forbindelse med afholdelse af udbud efter §
27.
67.
I § 27, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
»Prisen for produktet kan dog tillægges
gasleverandørernes omkostninger som følge
af betalinger til Energistyrelsen som fastsat
af klima-, energi- og forsyningsministeren
efter § 24, stk. 3, som følge af betalinger til
Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 5 og
som følge af betalinger til Ankenævnet på
Energiområdet efter § 53 a for Ankenævnets
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0258.png
Udkast
side [258]
§ 26.
Et forsyningspligtigt selskab har i
bevillingsområdet forsyningspligt over for
forbrugerne i områder udlagt til
naturgasforsyning i henhold til lov om
varmeforsyning og over for andre, som er
eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet,
jf. § 7.
Stk. 2.
Et forsyningspligtigt selskab skal i
bevillingsområdet mod betaling levere
naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af
muligheden for valg af anden leverandør eller
andet produkt, eller hvis leveringaftale om et
andet produkt eller med en anden leverandør
er ophørt.
Stk. 3.
Et selskab, der leverer naturgas til en
forbruger i medfør af stk. 2, skal oplyse
forbrugeren om, fra hvilket selskab denne
modtager sine naturgasleverancer og under
hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren
om, at denne har ret til at opsige og
genindtræde i leveringen fra det
forsyningspligtige selskab inden for rimelige
frister og til priser fastsat i overensstemmelse
med §§ 37 og 37 b.
Stk. 4.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
indholdet af det forsyningspligtige selskabs
forpligtelser i henhold til stk. 1. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan
endvidere fastsætte regler, der begrænser
forsyningspligten, jf. stk. 1.
§ 27.
Bevilling
til forsyningspligtig virksomhed tildeles efter
afholdelse af udbud til den, der tilbyder at
levere naturgas i bevillingsperioden til
forbrugere i bevillingsområdet til den laveste
pris opgjort som angivet i § 37 b, stk. 3, og
som opfylder kravene i § 28, stk. 1. Udbuddet
afholdes af klima-, energi- og
forsyningsministeren, som også fastsætter
udbudsvilkår, herunder den udbudte
bevillings løbetid. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler for udbuddets gennemførelse.
Stk. 2.
Modtages ingen bud, eller findes det
eller de indkomne bud at være urimelige i
eventuelt udspecificerede beløb for
myndighedsbehandling af
forsyningspligtprisen.«
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0259.png
Udkast
side [259]
forhold til markedet generelt, afholder klima-,
energi- og forsyningsministeren et nyt udbud.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i
så fald forlænge den hidtidige bevilling, indtil
en ny bevilling kan udstedes efter
gennemførelsen af nyt udbud. Bevillingen
forlænges på tilsvarende vis, hvis udbuddet
bliver annulleret af andre grunde, herunder
efter imødekommelse af en klage over
udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet
tillægges opsættende virkning.
Stk. 3.
En naturgasleverandør, hvis
eksisterende bevilling til forsyningspligtig
virksomhed udløber efter gennemførelse af et
udbud, skal ved individuel kommunikation
underrette de berørte forbrugere om, at
bevillingen udløber. Såfremt
naturgasleverandøren vælger fortsat at
opretholde et kundeforhold til sine hidtidige
forsyningspligtkunder ved bevillingens udløb,
skal leverandøren i sin underretning tilbyde
forbrugeren fortsat levering af et
naturgasprodukt, jf. stk. 4, samtidig med at
forbrugeren oplyses om muligheden for at
vælge et andet naturgasprodukt eller en anden
leverandør. Underretningen skal ske, inden
bevillingen udløber, men efter at udbuddet
har været afholdt. Endvidere fremsender
leverandøren en skrivelse fra klima-, energi-
og forsyningsministeren, der oplyser
forbrugerne om, hvem der har vundet
udbuddet om forsyningspligtig virksomhed,
den vindende pris, forbrugernes
valgmuligheder og mulighederne for at
orientere sig om produkter og leverandører på
Gasprisguiden.
Stk. 4.
Det i underretningen tilbudte
naturgasprodukt skal være et standardprodukt,
hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris
ikke overstiger prisen på det hidtidige
forsyningspligtprodukt. Produktet skal
tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den
efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog
maksimalt i 3 år. Forbrugere, der ikke vælger
at skifte til et andet produkt eller en anden
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0260.png
Udkast
side [260]
leverandør, vil blive forsynet fra deres
hidtidige leverandør på de i underretningen
angivne vilkår fra tidspunktet for den
hidtidige bevillings udløb.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med,
at kravene til det i stk. 4 nævnte
naturgasprodukt overholdes.
§ 27. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Det i underretningen tilbudte
naturgasprodukt skal være et standardprodukt,
hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris
ikke overstiger prisen på det hidtidige
forsyningspligtprodukt. Produktet skal
tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den
efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog
maksimalt i 3 år. Forbrugere, der ikke vælger
at skifte til et andet produkt eller en anden
leverandør, vil blive forsynet fra deres
hidtidige leverandør på de i underretningen
angivne vilkår fra tidspunktet for den
hidtidige bevillings udløb.
Stk. 5. ---
§ 28 c. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
vurdering af markedsmæssigheden og om
fastsættelse af den markedsmæssige pris,
herunder regler om metoder til fastsættelse af
den markedsmæssige pris efter stk. 2, for de
aftaler, som naturgasdistributionsselskaber
indgår for at opfylde forpligtelsen til at
realisere dokumenterbare energibesparelser
efter § 14, stk. 1, nr. 4, og for at opfylde
regler udstedt i medfør af § 14, stk. 2.
Stk. 5. ---
§ 29.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan stille vilkår om, at
ministeren i tilfælde af inddragelse af
bevillinger efter § 33 kan udpege
68.
I § 28 c, stk. 4, ændres
»naturgasdistributionsselskaber« til:
»distributionsselskaber«.
69.
I § 29, stk. 1 og 2, ændres
»naturgasselskaber« til: »gasselskaber«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0261.png
Udkast
side [261]
naturgasselskaber til at varetage de
bevillingspligtige aktiviteter, indtil en ny
bevilling meddeles.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan stille vilkår om, at
ministeren i tilfælde af, at en bevillingshaver
ikke ønsker at bevare sin bevilling, men
samtidig ønsker at fastholde ejerskabet af
anlæggene, kan udpege naturgasselskaber til
at varetage de bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 3. ---
§ 29. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Naturgasselskaber, der udpeges efter
stk. 1 og 2, kan indregne eventuelle driftstab,
som følger af varetagelse af de pågældende
bevillingspligtige aktiviteter, i priserne, jf. §
37, stk. 1.
§ 30.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren fører tilsyn med
overholdelsen af vilkårene i bevillingerne
samt med den virksomhed, som Energinet og
denne virksomheds helejede datterselskaber i
medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet
udøver i medfør af lov om naturgasforsyning
og regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2-3. ---
§ 34. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
indtræden eller udtræden af en interessent i et
fælleskommunalt regionalt
distributionsselskab.
Stk. 4. ---
Stk. 5.
Selskabsmæssige omstruktureringer
er ikke omfattet af stk. 1 og 2, når de ejere,
der direkte eller indirekte har ejerandele i de
selskaber, der berøres af en selskabsmæssig
omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i
forbindelse hermed end direkte eller indirekte
ejerandele i samme forhold i det selskab eller
70.
I § 29, stk. 3, ændres
»Naturgasselskaber« til: »Gasselskaber«.
71.
I § 30, stk. 1, ændres »lov om
naturgasforsyning « til: »lov om
gasforsyning«.
73.
§ 34, stk. 3, stk. 5, 2. pkt. og stk. 6
ophæves.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0262.png
Udkast
side [262]
de selskaber, der består efter den
selskabsmæssige omstrukturering. En
selskabsmæssig omstrukturering, som
indebærer, at en ejer opnår bestemmende
indflydelse i et selskab, der består efter
omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt.,
såfremt den pågældende ejer på tidspunktet
for omstruktureringen besad bestemmelse
indflydelse i et selskab, som indgik i
omstruktureringen, og som den 19. april 2006
direkte eller indirekte besad
distributionsandele. Såfremt der efter
gennemførelsen af en selskabsmæssig
omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker
afståelse af direkte eller indirekte ejerandele i
selskaber, der består efter den
selskabsmæssige omstrukturering, og som
direkte eller indirekte besidder
distributionsandele, udgør det ejerskifte af
distributionsandele efter bestemmelsen i stk.
2, såfremt afståelse af en tilsvarende andel af
den pågældende ejers ejerandele inden
gennemførelsen af den selskabsmæssige
omstrukturering ville have medført, at der var
indtrådt ejerskifte efter stk. 2.
Stk. 6.
Udnyttelse af forkøbsrettigheder,
køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet
før den 21. april 2004 er ikke omfattet af stk.
1 og 2.
Stk. 7-11. ---
74.
§ 35 ophæves.
§ 35.
En kommune skal i forbindelse med
modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved
afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, der
er eller i perioden efter den 11. april 2007 har
været omfattet af § 2, eller selskaber, der
direkte eller indirekte ejer eller i perioden
efter den 11. april 2007 har ejet andele i
sådanne selskaber, opgøre størrelsen af
kommunens indskudskapital i selskaberne og
nettoprovenuet ved uddelingen eller
afståelsen.
Stk. 2.
Selskabsmæssige omstruktureringer
er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der
direkte eller indirekte har ejerandele i de
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0263.png
Udkast
side [263]
selskaber, der berøres af den selskabsmæssige
omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i
forbindelse hermed end direkte eller indirekte
ejerandele i samme indbyrdes forhold i det
selskab eller de selskaber, der består efter den
selskabsmæssige omstrukturering. Dette er
dog betinget af, at selskabet eller selskaberne
er omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Opgørelsen efter stk. 1 skal
indsendes til Forsyningstilsynet efter regler
fastsat af tilsynet. Opgørelsen skal omfatte
den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er
til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen).
Opgørelsen skal endvidere omfatte
dokumentation for størrelsen af kommunens
indskudskapital i selskabet eller selskaberne
og nettoprovenuet ved uddelingen eller
afståelsen samt dokumentation for
rådighedsdatoen. Kommunen skal endvidere
godtgøre, at selskabet eller selskaberne ikke
er omfattet af stk. 11.
Stk. 4.
Ved afståelse af ejerandele omfattet
af stk. 1 til en fond eller anden selvejende
institution anses afståelsestidspunktet for
rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet
beregnes på baggrund af et vederlag, som
mindst svarer til markedsværdien af de
pågældende ejerandele.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen
kan godkendes. Kan Forsyningstilsynet ikke
godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen
af kommunens direkte eller indirekte andel af
indskudskapitalen i selskabet eller
selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen
eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1
og 4.
Stk. 6.
Forsyningstilsynet giver senest den 1.
maj hvert år Social- og Indenrigsministeriet3)
meddelelse om størrelsen af det beløb, som en
kommune, jf. stk. 5, har opnået i nettoprovenu
ved uddelingen eller afståelsen samt
rådighedsdatoen.
Stk. 7.
Social- og Indenrigsministeriet
reducerer herefter kommunens statstilskud
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0264.png
Udkast
side [264]
efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner med forrentning som nævnt i stk.
8.
Stk. 8.
Social- og Indenrigsministeriet
beregner en forrentning, som beregnes fra det
tidspunkt, hvor kommunen får rådighed over
uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og
indtil det år, hvor reduktionen af
statstilskuddet til kommunen sker.
Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf.
stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion
som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til
Nationalbankens diskonto den 1. januar for
det eller de år, for hvilke forrentningen skal
beregnes.
Stk. 9.
En kommune må ikke uden tilladelse
fra klima-, energi- og forsyningsministeren
bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er
omfattet af § 2 eller § 5, stk. 3, når
aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet
af stk. 1 eller selskaber, som disse direkte
eller indirekte ejer andele i. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan stille vilkår for
meddelelse af tilladelse, herunder om, at
midler anvendt til sådanne aktiviteter skal
betragtes som uddelinger efter stk. 1. Hvis der
måtte være påbegyndt aktiviteter, som klima-,
energi- og forsyningsministeren ikke kan give
tilladelse til, skal kommunens ejerskab til
aktiviteterne ophøre snarest muligt. Hvis det
selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke ønsker
at ophøre med aktiviteten, skal kommunen
snarest muligt bringe ejerskabet af selskabet
til ophør. Et eventuelt tab forårsaget af den
pågældende aktivitet betragtes som en
uddeling efter stk. 1 med rådighedsdato fra
den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er
påbegyndt. Kommunen fremsender
dokumentation til Forsyningstilsynet for
aktiviteternes økonomiske virkning for
kommunen. Dokumentationen skal være
bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der
måtte være lidt et tab.
Stk. 10.
Ved indsendelse af opgørelse efter
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0265.png
Udkast
side [265]
stk. 3 kan en kommune ved afståelse af
ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1
fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2.
pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion
af kommunens statstilskud i henhold til stk. 6-
8.
Stk. 11.
Stk. 1-10 finder ikke anvendelse,
når der ikke er eller har været udøvet
distributionsvirksomhed i selskabet eller
selskaberne omfattet af stk. 1 og selskabet
eller selskaberne er omfattet af § 37 i lov om
elforsyning, § 23 i lov om varmeforsyning
eller § 2 i lov om kommuners afståelse af
vandselskaber.
Stk. 12.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation, jf. stk. 3, herunder
om, at der skal indhentes erklæringer fra
kommunens revisor eller en statsautoriseret
revisor.
Kapitel 6 a
Levering af opgraderet biogas til
naturgassystemet
Tilslutning af biogasopgraderingsanlæg m.v.
75.
Overskriften til kapitel 6 a affattes
således:
»Kapitel 6 a
Levering af opgraderet biogas til
gassystemet og renset biogas til bygasnet«.
§ 35 a.
I områder, som er forsynet fra det
76.
I § 35 a, stk. 1, ændres
sammenkoblede system, skal distributions- og »naturgaskvalitet« til: »behørig kvalitet«
transmissionsselskaber efter anmodning fra
ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg
til opgradering af biogas til naturgaskvalitet
(opgraderingsanlæg) til
naturgasforsyningsnettet.
Stk. 2-7. ---
§ 35 a. ---
Stk. 2.
Distributions- eller
transmissionsselskabet fastlægger
tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren
af opgraderingsanlægget og ud fra en
økonomisk vurdering af de samlede
omkostninger for tilslutningen og de løbende
driftsomkostninger ved tilførslen af den
77.
I § 35 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »net« til:
»system«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0266.png
Udkast
side [266]
opgraderede biogas. Distributions- eller
transmissionsselskabet skal i fornødent
omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med
andre distributions- og
transmissionsselskaber, før der træffes
afgørelse. Afgørelsen om etablering af
tilslutning af et opgraderingsanlæg til
naturgasforsyningsnettet, herunder om
tilslutningspunktet og om fordeling af
omkostninger, træffes af det selskab, til hvis
net det er blevet besluttet at
opgraderingsanlægget tilsluttes.
Stk. 3-7. ---
§ 35 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Ejeren af opgraderingsanlægget skal
afholde de direkte henførbare omkostninger
forbundet med tilslutningen til det anviste
tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de
efterfølgende driftsomkostninger ved
tilførslen af den opgraderede biogas. Øvrige
omkostninger, herunder til netforstærkning og
netudbygning, afholdes af
distributionsselskabet, hvis omkostningerne
vedrører distributionsnettet, eller af
transmissionsselskabet, hvis omkostningerne
vedrører transmissionsnettet.
Stk. 5-7. ---
§ 35 a. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Distributions- og
transmissionsselskaber har pligt til at give
enhver, der anmoder om tilslutning til et
opgraderingsanlæg, alle nødvendige
oplysninger, herunder
1-2.
…
3) en rimelig og vejledende tidsplan for
nettilslutningen.
Stk. 6-7. ---
§ 35 a.
…
78.
I § 35 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »
netforstærkning og netudbygning « til:
»udbygning og ændringer«.
79.
I § 35 a, stk. 5, nr. 3, ændres
»nettilslutningen« til: »tilslutningen«.
80.
I
§ 35 a, stk. 7,
ændres »nettilslutning«
til »tilslutning«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0267.png
Udkast
side [267]
Stk. 7. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til
naturgasforsyningsnettet, herunder nærmere
regler om fordelingen af omkostninger ved
nettilslutning og ved at være tilsluttet
naturgasforsyningsnettet mellem ejeren af
opgraderingsanlægget og distributions- eller
transmissionsselskabet.
81.
Overskriften før § 35 d affattes således:
Administration
»Pristillæg til anvendelse af biogas
Administration af pristillæg«.
82.
Før § 35 g indsættes som ny overskrift:
»Pristillæg«.
82.
I § 35 g, stk. 2, 3. pkt., ændres
§ 35 g. ---
»naturgasprisen« til: »gasprisen«.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan i tillæg til de i stk. 1
nævnte pristillæg yde et pristillæg på 21 kr.
pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget
ydes til den, der opgraderer biogassen.
Pristillægget nedsættes den 1. januar hvert år
fra 2020 med det beløb i kroner pr. GJ, som
naturgasprisen i det foregående år er højere
end en basispris på 53,20 kr. pr. GJ. Er
naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges
pristillægget tilsvarende. Ved beregningen
efter 3. og 4. pkt. anvendes den
gennemsnitlige markedspris på naturgas i
kalenderåret. Ved markedspris forstås den
daglige slutpris i kroner pr. kubikmeter på den
nordiske gasbørs omregnet til kroner pr. GJ
med gassens nedre brændværdi. Pristillægget
er betinget af klima-, energi- og
forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6.
Stk. 3-12. ---
84.
Efter § 35 i indsættes som ny overskrift:
»Udbud af pristillæg«.
§ 35 j.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler og
85.
§ 35 j ophæves.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0268.png
Udkast
side [268]
træffe beslutning om fravigelse af frister og
andre betingelser, som påhviler virksomheder
i henhold til denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf, og som har betydning for retten
til at opnå pristillæg for opgraderet biogas,
som leveres til et sammenkoblet system, og
for renset biogas, der leveres til et bygasnet,
jf. §§ 35 d-i, når det som direkte eller
indirekte konsekvens af covid-19-epidemien
må anses for umuligt eller uforholdsmæssig
vanskeligt for de pågældende virksomheder at
overholde disse frister eller betingelser.
86.
Efter § 35 i indsættes før kapitel 6 b
indsættes:
Ȥ 35 k. Denne bestemmelse omhandler
udbud af pristillæg for opgraderet biogas og
andre gasser basseret på vedvarende energi,
der leveres til gassystemet.
Stk. 2. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan afholde udbud i
perioden 2022-2030.«
87.
Efter overskriften i kapitel 6 b indsættes:
Ȥ 35 l. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler og
træffe beslutning om fravigelse af frister og
andre betingelser, som påhviler
virksomheder i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf, og som har
betydning for retten til at opnå pristillæg for
opgraderet biogas, som leveres til et
sammenkoblet system, og for renset biogas,
der leveres til et bygasnet, jf. §§ 35 d-i, når
det som direkte eller indirekte konsekvens af
covid-19-epidemien må anses for umuligt
eller uforholdsmæssigt vanskeligt for de
pågældende virksomheder at opfylde disse
frister eller betingelser.«
Kapitel 7
Priser og betingelser for naturgas
88.
Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Priser og betingelser for gas«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0269.png
Udkast
side [269]
89.
Overskriften før § 36 affattes således:
Naturgasselskabernes priser og betingelser
»Gasselskabernes priser og betingelser«
90.
I § 36 a, indsættes efter stk. 2 som nyt
stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Priserne for ydelser fra en
kollektiv gasforsyningsvirksomhed må ikke
stige som følge af det vederlag, der erlægges
ved overdragelse af virksomheder.
Stk. 4. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
forhold, der muliggør differentierede priser
ved overdragelse af distributionsnet til et
statsligt selskab.«
§ 37.
Priser for ydelser fra
distributionsselskaber og forsyningspligtige
selskaber fastsættes under hensyntagen til
selskabernes omkostninger til indkøb af
energi, lønninger, tjenesteydelser,
administration, vedligeholdelse, andre
driftsomkostninger og afskrivninger samt
forrentning af kapital. Ved fastsættelse af
priserne tages desuden hensyn til udgifter, der
afholdes som følge af, at selskaberne i kraft af
en af denne lov nødvendiggjort
selskabsopdeling hæfter for andre
naturgasselskabers gældsforpligtelser.
Priserne for ydelser fra en kollektiv
gasforsyningsvirksomhed må ikke stige som
følge af det vederlag, der erlægges ved
overdragelse af virksomheder.
Stk. 2-4. ---
§ 37.
Priser for ydelser fra
distributionsselskaber og forsyningspligtige
selskaber fastsættes under hensyntagen til
selskabernes omkostninger til indkøb af
energi, lønninger, tjenesteydelser,
administration, vedligeholdelse, andre
driftsomkostninger og afskrivninger samt
forrentning af kapital. Ved fastsættelse af
priserne tages desuden hensyn til udgifter, der
afholdes som følge af, at selskaberne i kraft af
91
I
§ 37, stk. 1,
udgår »og
forsyningspligtige selskaber«.
92.
§ 37, stk. 1, 2 og 3. pkt., ophæves.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0270.png
Udkast
side [270]
en af denne lov nødvendiggjort
selskabsopdeling hæfter for andre
naturgasselskabers gældsforpligtelser.
Priserne for ydelser fra en kollektiv
gasforsyningsvirksomhed må ikke stige som
følge af det vederlag, der erlægges ved
overdragelse af virksomheder.
Stk. 2-4. ---
§ 37. ---
Stk. 2.
De i stk. 2 nævnte priser skal
fastsættes efter rimelige, objektive og
ikkediskriminerende kriterier i forhold til,
hvilke omkostninger de enkelte brugere af
nettet og forbrugere giver anledning til.
Stk. 3-4. ---
93.
I § 37, stk. 2, indsættes efter
»objektive«: », gennemsigtige«.
94.
§ 37, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 37. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
1) beregning af driftsmæssige afskrivninger,
2) opgørelsen af selskabernes kapital,
herunder eventuel indskudskapital,
3) anvendelse og regnskabsmæssig
håndtering af beløb, der modtages som
økonomisk kompensation,
4) de satser, der kan anvendes ved
indregning af forrentning efter stk. 1,
herunder at indskudskapitalen ikke forrentes,
og
5) forhold, der muliggør differentierede
priser ved overdragelse af distributionsnet til
et statsligt selskab.
Stk. 4.
Kommunerne må ikke yde tilskud til
kommunal distributionsvirksomhed, jf. § 5,
stk. 2.
§ 37 a.
Priser for distributionsselskabernes
ydelser skal være i overensstemmelse med de
i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne
fastsættes med henblik på dækning af de i §
37, stk. 1, nævnte omkostninger ved en
effektiv drift af selskabet.
95.
§ 37 a affattes således
Ȥ 37 a. Priser for ydelser fra
distributionsselskaberne fastsættes i
overensstemmelse med en indtægtsramme.
Forsyningstilsynet fastsætter årlige
indtægtsrammer for distributionsselskaber
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0271.png
Udkast
side [271]
Stk. 2.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om
fastsættelse af indtægtsrammer for de i stk. 1
nævnte selskaber. Forsyningstilsynet
fastsætter i overensstemmelse med disse
regler årlige indtægtsrammer for selskaberne.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan give
dispensation fra de af tilsynet fastsatte
rammer, såfremt det er nødvendigt for, at
selskabet kan gennemføre forpligtelser, som
er pålagt i loven, i bestemmelser fastsat i
medfør af loven eller i bevillingen, eller som
klima-, energi- og forsyningsministeren har
pålagt Energinet.
Stk. 4.
Enhver form for indtægt i selskabet
skal medgå til dækning af udgifter ved
distributionsaktiviteten. Dette gælder dog
ikke overskud i form af ekstraordinære
effektiviseringsgevinster i forhold til
indtægtsrammerne. Sådanne overskud kan
anvendes til henlæggelser til fremtidige
investeringer, nedsættelse af priser eller
ekstraordinær forrentning af
indskudskapitalen, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Overskud i form af ekstraordinære
effektiveringsgevinster i forhold til
indtægtsrammerne fra
distributionsvirksomhed varetaget af
Energinet eller virksomhedens helejede
datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i
lov om Energinet kan anvendes til nedsættelse
af priser eller konsolidering af
distributionsvirksomheden.
Stk. 6.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler for anvendelsen af overskud efter stk. 4
og 5.
med henblik på dækning af omkostninger
ved en effektiv drift af aktiviteterne og
forrentning af kapital.
Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør
det højeste beløb, der i et kalenderår kan
oppebæres ved indtægter fra drift af
aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes
med udgangspunkt i en reguleringsperiode.
Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af
en omkostningsramme og en
forrentningsramme, som beregnes efter
regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3 og 6,
og justeres efter stk. 4, nr. 4 og 5, og stk. 5.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente
uafhængig ekstern bistand til brug for
fastsættelse af indtægtsrammen for
distributionsselskabernes regning.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter
nærmere regler om beregning og justering af
indtægtsrammen og om længden af
reguleringsperioden. Forsyningstilsynet
fastsætter herunder regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en
indtægtsramme, og hvilke omkostninger en
indtægtsramme dækker, herunder om
indtægter og omkostninger, der
regnskabsmæssigt indgår og bogføres i
andre selskaber
2) Fastsættelse og justering af
omkostningsrammen, herunder om
fremadrettede omkostninger, opgjort i
henhold til planer for det fremtidige behov
for distributionskapacitet, jf. § 14, nr. 5, og
om frist for ansøgning om justering og
konsekvens af fristoverskridelse
3) Fastsættelse og justering af
forrentningsrammen, herunder om
fastsættelse af forrentningsgrundlag om
beregning og fastsættelse af forrentningssats
og om frist for ansøgning om justering samt
konsekvens af fristoverskridelse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for
distributionsselskaber
5) Fastsættelse af beløbsmæssige
justeringer af indtægtsrammen, herunder om
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0272.png
Udkast
side [272]
fradrag som følge af effektiviseringskrav
efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som
følge af differencer efter stk. 4, nr. 6
6) Opgørelse og afvikling af differencer.
7) Indregning af indtægter og
omkostninger knyttet til
distributionsselskabernes energispareindsats.
Stk. 5. Forsyningstilsynet kan fastsætte
regler om, hvordan omkostninger som følge
af ansøgning efter stk. 5 indgår i
indtægtsrammen efter stk. 4, krav til
ansøgningens indhold og frister samt
offentliggørelse.
Stk. 6. Forsyningstilsynet kan give
dispensation fra de af tilsynet fastsatte
rammer, såfremt det er nødvendigt for, at
selskaberne kan gennemføre forpligtelser,
som er pålagt i loven, i bestemmelser fastsat
i medfør af loven eller i bevillingen, eller
som klima-, energi- og forsyningsministeren
har pålagt Energinet.
Stk. 7. Distributionsselskaber skal
udarbejde, revidere og indsende årlige
reguleringsregnskaber for selskabets
aktiviteter til Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet offentliggør
reguleringsregnskaberne.
Stk. 8. Forsyningstilsynet fastsætter
nærmere regler om årlige
reguleringsregnskaber efter stk. 7, herunder
om indhold, opbevaring, revision,
indsendelsens form og om indsendelsen skal
ske elektronisk eller ved anvendelse af et
bestemt digitalt system og frist for
indsendelse samt konsekvens af
fristoverskridelse.«
§ 37 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
For naturgasleverandører, der har
opnået bevilling til forsyningspligtig
virksomhed ved udbud efter § 27, fastsættes
prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets
egenskab af forsyningspligtigt selskab til det
ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige
96.
I § 37 b, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.
som nyt punktum:
»Til prisen for naturgas kan herudover
medregnes naturgasleverandørernes
omkostninger som følge af betalinger til
Energistyrelsen som fastsat af klima-,
energi- og forsyningsministeren efter § 24,
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0273.png
Udkast
side [273]
gaspris og prisen for transmission i Danmark.
Tillægget skal dække alle øvrige
omkostninger, herunder
fleksibilitetsomkostninger og omkostninger til
transmission uden for Danmark, og avance.
Den anvendte månedlige gaspris i udbuddet
fastsættes ud fra prisen på et relevant
gasmarked. Prisen for transmission i Danmark
udmeldes af Energinet.
Stk. 4-6. ---
§ 37 b. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Forsyningstilsynet påser, at et
selskab omfattet af stk. 3 i bindingsperioden
ikke fastsætter priser, der overstiger
selskabets tilbud. Hvis Forsyningstilsynet
finder, at priserne er for høje, giver tilsynet
pålæg om omgående ændring af priserne.
Klage over Forsyningstilsynets afgørelser
herom har ikke opsættende virkning.
Stk. 6. ---
§ 37 b.
Naturgasleverandører, der har
opnået bevilling til forsyningspligtig
virksomhed uden udbud efter § 27, kan i
deres priser som nævnt i § 37, stk. 1,
indkalkulere et overskud, som er rimeligt i
forhold til omsætningens størrelse og
effektiviteten ved indkøb af naturgas og andre
omkostninger.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet godkender
prisfastsættelsen efter stk. 1 efter anmeldelse,
jf. § 40. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om indholdet af vilkårene.
Stk. 3.
For naturgasleverandører, der har
opnået bevilling til forsyningspligtig
virksomhed ved udbud efter § 27, fastsættes
prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets
egenskab af forsyningspligtigt selskab til det
ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige
gaspris og prisen for transmission i Danmark.
Tillægget skal dække alle øvrige
stk. 3, som følge af betalinger til
Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 5 og
som følge af betalinger til Ankenævnet på
Energiområdet efter § 53 a for Ankenævnets
eventuelt udspecificerede beløb for
myndighedsbehandling af
forsyningspligtprisen.«
97.
I § 37 b, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter 1.
pkt.: »og eventuelt medregnede
omkostninger efter stk. 3, 3. pkt. «
98.
§ 37 b ophæves.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0274.png
Udkast
side [274]
omkostninger, herunder
fleksibilitetsomkostninger og omkostninger til
transmission uden for Danmark, og avance.
Den anvendte månedlige gaspris i udbuddet
fastsættes ud fra prisen på et relevant
gasmarked. Prisen for transmission i Danmark
udmeldes af Energinet.
Stk. 4.
Priser, der er fastsat i henhold til stk.
3, offentliggøres af selskabet og anmeldes til
Forsyningstilsynet efter regler fastsat af
Forsyningstilsynet.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet påser, at et
selskab omfattet af stk. 3 i bindingsperioden
ikke fastsætter priser, der overstiger
selskabets tilbud. Hvis Forsyningstilsynet
finder, at priserne er for høje, giver tilsynet
pålæg om omgående ændring af priserne.
Klage over Forsyningstilsynets afgørelser
herom har ikke opsættende virkning.
Stk. 6.
Ved fusion mellem to eller flere
selskaber med bevilling til forsyningspligtig
virksomhed, der har opnået bevillingen ved
udbud efter § 27, fastholdes den
prisregulering, som efter stk. 3 var gældende
på fusionstidspunktet i de hidtidige
bevillingsområder. Ved spaltning af et selskab
med bevilling til forsyningspligtig
virksomhed, der har opnået bevillingen ved
udbud efter § 27, fastholdes den
prisregulering, som efter stk. 3 var gældende
på spaltningstidspunktet i det hidtidige
bevillingsområde.
99. Efter § 39 indsættes:
Ȥ
39 a.
En gasleverandør skal udføre
informationsaktiviteter for at sikre
gennemsigtighed om markedsforholdene for
alle forbrugergrupper, herunder informere
om husholdningsforbrugernes rettigheder i
henhold til leveringspligten efter § 7 b.
Stk. 2.
En gasleverandør skal sikre, at der
til enhver tid findes relevante og korrekte
oplysninger om alle gasleverandørens
produkter, herunder priser og vilkår, på
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0275.png
Udkast
side [275]
gasleverandørens hjemmeside.
Gasleverandøren skal tillige indberette disse
oplysninger til den prisportal, som er nævnt i
§ 42 d.
Stk. 3.
En gasleverandør skal behandle
klager fra gasleverandørens forbrugere.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med,
at gasleverandørerne overholder stk. 1-3.
Forsyningstilsynet kan meddele påbud om
omgående berigtigelse af forholdet til en
gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3.
Stk. 5.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om gennemførelsen af
bestemmelserne i stk. 1-3.
§ 39 b.
Afbryder distributionsselskabet
eller transmissionsselskabet sin ydelse til en
gasleverandør, på grund af manglende
overholdelse af selskabets offentliggjorte
betingelser for anvendelse af transmissions-
eller distributionssystemet, overfører
distributionsselskabet uden forsinkelse
denne gasleverandørs aftagenumre til andre
gasleverandører efter proceduren i § 39 c.
Stk. 2.
Bliver en gasleverandør taget under
rekonstruktions- eller konkursbehandling, og
har rekonstruktør eller kurator ikke inden for
1 uge derefter meddelt
distributionsselskabet, at gasleverandørens
virksomhed videreføres, overfører
distributionsselskabet uden forsinkelse
denne gasleverandørs aftagenumre til andre
gasleverandører efter proceduren i § 39 c.
Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst
muligt og senest inden for 1 uge efter
insolvensbehandlingens indledning meddele
distributionsselskabet, om gasleverandøren
fortsætter sin virksomhed.
§ 39 c.
Distributionsselskabet indhenter en
gang årligt tilkendegivelser fra
gasleverandørerne om deres ønsker om at
overtage et antal aftagenumre ved indtræden
af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0276.png
Udkast
side [276]
og 2, med angivelse af eventuelle
begrænsninger på det maksimale antal
aftagenumre og på gasforbrugere med
forbrug på op til 300.000 m
3
gas om året
eller på 300.000 m
3
gas om året og derover.
Tilkendegivelsen er gældende for 1
kalenderår. Gasleverandørerne kan dog
trække deres tilkendegivelser tilbage, når der
ikke er indtrådt en hændelse, der er nævnt i
§ 39 b, stk. 1 eller 2, eller der er indgivet
konkursbegæring mod en anden
gasleverandør.
Stk. 2.
Distributionsselskabet sikrer, at
aftagenumre med et forbrug på 300.000 m
3
gas om året og derover kan identificeres.
Stk. 3.
Ophører en gasleverandør med at
levere gas som følge af en hændelse, der er
nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, identificerer
distributionsselskabet uden ugrundet ophold
gasleverandørens aftagenumre og fordeler
aftagenumrene på de gasleverandører, der er
kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1.
Gasleverandørerne kan ikke afvise de
tildelte aftagenumre.
Stk. 4.
Distributionsselskabet meddeler
uden ugrundet ophold de gasleverandører,
der skal overtage aftagenumre, at der er
gennemført et leverandørskift efter stk. 3.
Stk. 5.
Gasleverandøren giver uden
ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt
af de gasforbrugere, hvis aftagenumre
gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3.
Meddelelsen skal indeholde oplysning om
navnet på gasleverandøren, en begrundelsen
for, at gasleverancen er overdraget til denne
gasleverandør, og en aftale om levering af
gas i henhold til regler udstedt efter § 7 a.
Aftalens bindingsperiode og pris fastsættes
efter stk. 6 og § 39 d.
Stk. 6.
Leveringsaftalen er bindende for
gasleverandøren i 3 måneder fra
overtagelsestidspunktet. Gasforbrugeren kan
opsige aftalen med 1 måneds varsel til
udgangen af en måned, jf. dog stk. 7.
Leveringsaftalen er bindende uden
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0277.png
Udkast
side [277]
gasforbrugerens accept.
Stk. 7.
Er der for et aftagenummer aftalt
leverandørskift inden tidspunktet for
fordelingen efter stk. 3, udløber
leveringsaftalen efter stk. 6 senest på
tidspunktet for det aftalte leverandørskift.
Stk. 8.
Når meddelelse om leverandørskift,
jf. stk. 4, er givet, foretager
distributionsselskabet uden ugrundet ophold
slutmåling på de berørte aftagenumre.
Stk. 9.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan pålægge den eller
de største gasleverandører regnet efter antal
aftagenumre at indtræde som leverandører,
hvis der opstår et akut behov ved indtræden
af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1
eller 2, og distributionsselskabet ikke har
modtaget tilstrækkelig mange
tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække
behovet.
Stk. 10.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere
regler om fordelingen af aftagenumre,
herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle,
der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en
ligelig fordeling af aftagenumrene mellem
de tilmeldte gasleverandører under hensyn
til gasleverandørernes tilkendegivelser efter
stk. 1.
§ 39 d.
For aftagenumre, der aftager gas
efter § 7 c, stk. 7, eller § 39 c, stk. 5,
fastsætter Forsyningstilsynet en pris
svarende til prisen på et relevant gasprodukt
med et tillæg, som fastsættes efter stk. 3.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet skal sikre, at
priserne efter stk. 1 offentliggøres på den
prisportal for gaspriser, der er nævnt i § 42
d.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet fastlægger senest
den 1. december hvert år det gasprodukt og
det tillæg, der er nævnt i stk. 1, for det
følgende kalenderår. Tillægget skal være
udtryk for niveauet for de tillæg, som
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0278.png
Udkast
side [278]
anvendes på gasmarkedet i forhold til det
relevante gasprodukt, jf. stk. 1.
Tillægget tildet relevante gasprodukt
indeholder endvidere distributionstariffer,
betaling for omkostninger til offentlige
forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1,
gasafgifter i henhold til lov om afgift af
naturgas og bygas m.v. og moms i henhold
til momsloven.
§ 40.
Transmissions-, distributions-, LNG-
og forsyningspligtige selskaber med bevilling,
jf. §§ 10 og 24, og Energinet eller denne
virksomheds helejede dattervirksomheder, der
varetager distributionsvirksomhed, skal til
Forsyningstilsynet anmelde
1) de metoder, der anvendes til at beregne
eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang
til transmissions- og distributionsnet samt
LNG-faciliteter, herunder tariffer,
2) priser, tariffer og betingelser for
transmissions-, distributions-, LNG- og
forsyningspligtydelserne og grundlaget for
fastsættelsen af disse, herunder
leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets
nærmere bestemmelse,
3) dokumentation for regnskabsmæssig
adskillelse af aktiviteter,
4) opgørelse af indskudskapital,
5) regnskaber, budgetter og andre
oplysninger efter Forsyningstilsynets
nærmere bestemmelse til brug ved
fastsættelsen af og tilsynet med de i § 37 a
nævnte indtægtsrammer.
Stk. 2-3. ---
§ 40. Transmissions-, distributions-, LNG-
og forsyningspligtige selskaber med bevilling,
jf. §§ 10 og 24, og Energinet eller denne
virksomheds helejede dattervirksomheder, der
varetager distributionsvirksomhed, skal til
Forsyningstilsynet anmelde
1.
…
2) priser, tariffer og betingelser for
transmissions-, distributions-, LNG- og
forsyningspligtydelserne og grundlaget for
100.
I § 40, stk. 1, ændres »LNG- og
forsyningspligtige selskaber« til: »og LNG-
selskaber«.
101.
I § 40, stk. 1, nr. 2, ændres »LNG- og
forsyningspligtydelserne« til: »og LNG-
ydelserne«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0279.png
Udkast
side [279]
fastsættelsen af disse, herunder
leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets
nærmere bestemmelse,
3-5.
…
Stk. 2-3. ---
§ 42 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Forsyningstilsynet tager fornødne
skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed
omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår.
Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres
af selskaberne, herunder også af
naturgasleverandørerne, og regler om
fakturering og specificering af omkostninger
over for modtagere af transport- og
energiydelser.
Stk. 5. ---
102.
I § 42 a, stk. 4, ændres
»naturgasleverandørerne« til:
»gasleverandørerne«.
103.
Efter § 42 c indsættes:
Ȥ
42 d.
Forsyningstilsynet har ansvaret
for at eje og drive en prisportal for priser,
rabatter og vilkår for forbrugere på det
danske detailmarked for gas.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan udbyde
opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig
tredjepart, som har den fornødne
sagkundskab og økonomiske baggrund.
Stk. 3 Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan beslutte, at prisportalen
skal sælges, hvis Forsyningstilsynet
vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om gasleverandørernes
indberetninger til prisportalen efter § 39 a,
stk. 2.
§ 42 e.
Forsyningstilsynet udarbejder årligt
en statistik over forsyningsafbrydelser og
begrundelserne herfor. Forsyningstilsynet
offentliggør statistikken på tilsynets
hjemmeside.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0280.png
Udkast
side [280]
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter
nærmere regler om gasleverandørernes
indberetning af forsyningsafbrydelser og
begrundelserne herfor efter § 11 d, stk. 2.«
§ 44.
…
Stk. 2.
Distributionsselskaberne og
handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb
til Forsyningstilsynet til dækning af
Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver
efter § 35. Det samlede beløb fastsættes til 0,2
mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1.
juli med den sats for det generelle pris- og
lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren
offentliggør reguleringer hvert år, første gang
pr. 1. juli 2019. Halvdelen af det samlede
beløb betales af distributionsselskaberne og
opkræves hos distributionsselskaberne i
forhold til den mængde naturgas, som er
transporteret gennem selskabernes net til
forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser
over målinger af forbrug af naturgas i
selskabernes bevillingsområder i det
foregående kalenderår. Halvdelen af det
samlede beløb betales af handelsselskaberne
og opkræves hos handelsselskaberne i forhold
til den mængde naturgas, som
handelsselskaberne har leveret til forbrug i
Danmark, på baggrund af opgørelser over
målinger af forbrug af naturgas i det
foregående kalenderår.
…
105.
§ 44, stk. 2,
ophæves.
106.
I
§ 44, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 2,
udgår » og stk. 2«.
§ 45.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og
Energiklagenævnet kan i forbindelse med
behandling af en klage, udøvelse af tilsyn
eller overvågning af markedet indhente
107.
I § 45, stk. 1, og § 45, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »naturgasleverandører« til:
»gasleverandører«.
104.
I
§ 44, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »net« til
»system«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0281.png
Udkast
side [281]
oplysninger, som er nødvendige for
varetagelsen af disse opgaver, hos
bevillingspligtige selskaber, Energinet,
naturgasleverandører samt disses
koncernforbundne selskaber og
systembrugere, herunder berørte forbrugere,
og andre købere af naturgas.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan til sikring af
prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed
og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske
målsætninger, herunder til udarbejdelse af det
nødvendige datagrundlag i forbindelse
hermed, pålægge bevillingspligtige selskaber,
Energinet og naturgasleverandører at
udarbejde og udlevere nærmere angivne
oplysninger vedrørende selskabernes
driftsmæssige forhold og om de i selskabet
købte og solgte ydelser. Det samme gælder
oplysninger til brug for udarbejdelse af
national og international energistatistik.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om
oplysningspligtens omfang og opfyldelse.
§ 45 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Distributionsselskaber skal meddele
det til forsyningspligtige selskaber, at en
forbruger er uden naturgasleverandør.
Stk. 4-5. ---
108.
I § 45 a, stk. 3, ændres
»naturgasleverandør« til: »gasleverandør«.
109.
§ 45 a, stk. 3,
ophæves.
§ 45 b.
Naturgasleverandører skal sørge for,
at relevante data om alle transaktioner
vedrørende kontrakter med engroskunder,
transmissionsselskaber og lager- og LNG-
selskaber om levering af naturgas er til
rådighed for Forsyningstilsynet,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og
Europa-Kommissionen i mindst 5 år med
henblik på opfyldelsen af deres opgaver.
110.
I § 45 b, stk. 1, ændres
»Naturgasleverandører« til:
»Gasleverandører«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0282.png
Udkast
side [282]
Stk. 2-4. ---
§ 47.
Naturgasselskaber skal udarbejde
årsrapport og lade denne revidere i henhold til
årsregnskabsloven. Ved udarbejdelsen af
årsrapporten skal naturgasselskabet uanset
ejerforhold og juridisk status opfylde
årsregnskabslovens krav til aktieselskaber, jf.
§ 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven.
Årsrapporten skal være offentligt tilgængelig.
Stk. 2-6. ---
§ 47.
Naturgasselskaber skal udarbejde
årsrapport og lade denne revidere i henhold til
årsregnskabsloven. Ved udarbejdelsen af
årsrapporten skal naturgasselskabet uanset
ejerforhold og juridisk status opfylde
årsregnskabslovens krav til aktieselskaber, jf.
§ 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven.
Årsrapporten skal være offentligt tilgængelig.
Stk. 2-6. ---
§ 47. ---
Stk. 2.
Naturgasselskaber skal i deres
interne regnskabsføring med henblik på at
undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering
og konkurrenceforvridning
1) føre separate regnskaber for hver af deres
bevillingspligtige aktiviteter,
2) føre regnskaber, som kan være
konsoliderede, over andre naturgasaktiviteter,
3) specificere indtægter fra ejerskab af
transmissions- og distributionsnet og
4) i relevant omfang føre konsoliderede
regnskaber over ikke naturgasrelaterede
aktiviteter.
Stk. 3-6. ---
§ 47. ---
Stk. 2.
Naturgasselskaber skal i deres
interne regnskabsføring med henblik på at
undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering
og konkurrenceforvridning,
1. …
111.
I § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Naturgasselskaber« til: »Gasselskaber«.
112.
I § 47, stk. 1, 2. pkt., ændres
»naturgasselskabet« til: »gasselskabet«.
113.
I § 47, stk. 2, ændres
»Naturgasselskaber« til: »Gasselskaber«.
114.
I § 47, stk. 2, nr. 2, ændres
»naturgasaktiviteter« til: »gasaktiviteter«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0283.png
Udkast
side [283]
2) føre regnskaber, som kan være
konsoliderede, over andre naturgasaktiviteter,
3-4.
…
Stk. 3-6. ---
§ 47. ---
Stk. 2.
Naturgasselskaber skal i deres
interne regnskabsføring med henblik på at
undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering
og konkurrenceforvridning,
1-3.
…
4) i relevant omfang føre konsoliderede
regnskaber over ikke naturgasrelaterede
aktiviteter.
Stk. 3-6. ---
§ 47. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
For de i stk. 2 nævnte aktiviteter skal
naturgasselskaber føre regnskaber og lade
disse revidere på samme måde, som hvis de
pågældende aktiviteter blev udført af
særskilte selskaber.
Stk. 4-6. ---
§ 49.
Medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der
…
5) undlader at foretage eller indsende
opgørelse, ophøre med ejerskab eller
fremsende dokumentation som angivet i § 35,
…
§ 53 a.
Udgifterne, som er forbundet med
etablering og drift af et privat ankenævn på
energiområdet, der er godkendt i medfør af
kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af
selskaber omfattet af el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling og opkrævning.
115.
I § 47, stk. 2, nr. 4, ændres »ikke
naturgasrelaterede« til: »ikkegasrelaterede«.
116.
I § 47, stk. 3, ændres
»naturgasselskaber« til: »gasselskaber«.
117.
I
§ 49, stk. 1,
ophæves nr. 5.
118.
I § 53 a ændres »el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene« til: »lov om
elforsyning, lov om gasforsyning og lov om
varmeforsyning«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0284.png
Udkast
side [284]
§ 55.
Til etablering og drift af de
nødvendige naturgastransmissionsanlæg kan
klima-, energi- og forsyningsministeren, når
almenvellet kræver det, tillade, at der
iværksættes ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Stk. 2-5. ---
§ 55.
Til etablering og drift af de
nødvendige naturgastransmissionsanlæg kan
klima-, energi- og forsyningsministeren, når
almenvellet kræver det, tillade, at der
iværksættes ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Stk. 2.
Til etablering og drift af de
nødvendige opstrømsanlæg kan klima-,
energi- og forsyningsministeren, når
almenvellet kræver det, tillade, at der
iværksættes ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Stk. 3.
Til etablering og drift af de
nødvendige tilslutninger af
opgraderingsanlæg til
naturgasforsyningsnettet, jf. § 35 a, stk. 1, kan
klima-, energi- og forsyningsministeren for
tilslutning til transmissionsnettet eller
kommunalbestyrelsen for tilslutning til
distributionsnettet, når almenvellet kræver
det, og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået
ret til tilslutning, tillade, at der iværksættes
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 4.
Ekspropriation i henhold til stk. 1 og
2 finder sted efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 5.
Ved ekspropriation for tilslutninger
til distributionsnettet efter stk. 3 finder
reglerne i kapitel 3 i lov om varmeforsyning
anvendelse. Ved ekspropriation for
tilslutninger til transmissionsnettet efter stk. 3
finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom
anvendelse.
119.
I § 55, stk. 1, ændres
»naturgastransmissionsanlæg« til:
»transmissionsanlæg«.
120.
I § 55 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3. Til etablering og drift af de
nødvendige distributionsanlæg i henhold til
§ 14 a kan klima-, energi- og
forsyningsministeren, når almenvellet
kræver det, tillade, at der iværksættes
ekspropriation vedrørende fast ejendom.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0285.png
Udkast
side [285]
§ 55. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Ekspropriation i henhold til stk. 1 og
2 finder sted efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 5. --
§ 56. ---
Stk. 2.
Energinet og denne virksomheds
helejede datterselskaber skal på tilsvarende
vis erstatte skader, der forvoldes ved
naturgasvirksomhed udøvet i medfør af § 2,
stk. 2 og 3, i lov om Energinet, uanset om
skaden er hændelig.
Stk. 3. ---
121.
I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 3«.
122.
I § 56, stk. 2, ændres
»naturgasvirksomhed« til:
»gasvirksomhed«.
§2
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. XX af
DD.MM.ÅÅÅÅ, som senest ændret ved lov
nr…,
foretages følgende ændringer:
§ 43 d.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan meddele tilsagn om
tilskud, jf. stk. 2, til anvendelse af biogas til
varmeproduktion, herunder rumopvarmning,
rumafkøling, varmt brugsvand og anden
varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§
43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller af § 35 g i lov
om naturgasforsyning, hvis der senest den 1.
januar 2020 er modtaget en ansøgning om
tilsagn. Tilsagnet falder bort, hvis ikke det er
udnyttet senest den 31. december 2022.
Tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. §
43 i. Der kan ydes tilskud for en periode på
20 år regnet fra det tidspunkt, hvor der første
gang er modtaget tilskud til anvendelse af
biogas til varmeproduktion.
Stk. 2. ---
1.
I § 43 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt. og
§ 43 j, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om
naturgasforsyning« til »lov om
gasforsyning«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0286.png
Udkast
side [286]
Stk. 3.
Tilskud efter stk. 2 er betinget af
klima-, energi- og forsyningsministerens
tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale om
køb af biogas, eller inden der iværksættes
egenproduktion af biogas til
varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§
43 b og 43 c eller af § 35 g i lov om
naturgasforsyning. Et tilsagn om tilskud, som
er meddelt efter den 1. januar 2019, og som
ikke er udnyttet, inden 2 år efter at tilsagnet er
meddelt, bortfalder.
Stk. 4. ---
§ 43 j. ---
Stk. 2.
Et tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f,
stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og 5, herunder
den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan
konverteres til et tilsagn om pristillæg efter §
35 g, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning,
hvis betingelserne for at modtage tilsagn efter
disse ordninger er opfyldt. Ansøgning om
konvertering skal indsendes til klima-, energi-
og forsyningsministeren, som træffer
afgørelse om, hvorvidt betingelserne for
konvertering er opfyldt, og meddeler et nyt
tilsagn for den resterende tilsagnsperiode med
en konverteret årsnorm.
§ 43 e.
Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og
§ 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr.
gigajoule (GJ) biogas nedsættes den 1. januar
hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr.
GJ, naturgasprisen i det foregående år er
højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf.
stk. 5. Er naturgasprisen lavere end
basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende.
Stk. 2-7. ---
§ 43 e. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Ved beregningen efter stk. 1
anvendes den gennemsnitlige markedspris på
naturgas i kalenderåret. Ved markedspris
forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner
pr. kubikmeter på den danske gasbørs,
2.
To steder i § 43 e, stk. 1, ændres
»naturgasprisen« til: »gasprisen«.
3.
I § 43 e, stk. 5 , 1. pkt., ændres »naturgas«
til: »gas«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0287.png
Udkast
side [287]
Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med
gassens nedre brændværdi.
Stk. 6-7. ---
4.
Efter § 43 j indsættes som ny overskrift:
»Udbud af støtte«.
5.
Efter § 43 j indsættes før overskriften før
§ 44:
Ȥ 43 k. Denne bestemmelse omhandler
udbud af støtte til produktion af kemiske
brændstoffer eller produkter fra elektricitet.
Stk. 2. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan afholde udbud i
perioden 2022- 2030.
§3
I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. [XX af
DD.MM.ÅÅÅÅ], som ændret ved
[…],
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om
naturgasforsyning« til: »lov om
gasforsyning«.
2.
I
§ 2, stk. 1,
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«
3.
I
§ 2
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ved naturgas forstås i denne lov gas,
som omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
gasforsyning.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4.
I
§ 2 c, stk. 3,
ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§
2, stk. 6,«.
5.
I § 2 d, stk. 5,
ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§
2, stk. 6,«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0288.png
Udkast
side [288]
6.
I
§ 16, stk. 1,
ændres »naturgasforsyning«
til »gasforsyning«.
7.
I
§ 27 a, 1. pkt.,
ændres »el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene« til: »lov om
elforsyning, lov om gasforsyning og lov om
varmeforsyning«.
§4
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020,
som ændret ved
[…],
foretages følgende
ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2.
Ved den, der leverer afgiftspligtig
gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov
distributionsselskaber og
transmissionsselskaber, der er omfattet af §
10 i lov om naturgasforsyning, og selskaber,
der driver særlige bygasnet.
Stk. 3-11. ---
1.
I § 3, stk. 2, ændres »lov om
naturgasforsyning« til: »lov om
gasforsyning«.
§5
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. [XX af DD.MM.ÅÅÅÅ], som ændret
ved
[…],
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om
naturgasforsyning« til: »lov om
gasforsyning«.
§ 20 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Kravet om identitetsmæssig
adskillelse i stk. 1 og 2 gælder ikke i forhold
til virksomheder, der udøver net- eller
naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed
med fremføring af opvarmet vand eller damp
2.
I § 20 b, stk. 3, ændres
»naturgasdistributionsvirksomhed« til:
»gasdistributionsvirksomhed«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0289.png
Udkast
side [289]
eller virksomhed, som er omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Stk. 4-5. ---
§ 58 c.
Tilskud kan ydes fra den 1. januar
2013 til den 31. december 2020 til produktion
af elektricitet fra industrielle kraft-varme-
værkers anlæg, som anvender naturgas som
brændsel, og som er tilsluttet
elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012.
Stk. 2-12. ---
§ 91 a.
Udgifterne, som er forbundet med
etablering og drift af et privat ankenævn på
energiområdet, der er godkendt i medfør af
kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af
virksomheder omfattet af el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene. Ankenævnet
sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling og opkrævning.
3.
§ 58 c, stk. 1, ændres »naturgas« til:
»gas«.
4.
I § 91 a, 1. pkt., ændres » el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene « til »lov om
elforsyning, lov om gasforsyning og lov om
varmeforsyning«.
§6
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr.
[XX af DD.MM.ÅÅÅÅ] som ændret ved
[…],
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om
naturgasforsyning« til: »lov om
gasforsyning«.
§ 12.
Energinet og virksomhedens helejede
datterselskaber skal i deres interne
regnskabsføring med henblik på at undgå
forskelsbehandling, krydssubsidiering og
konkurrenceforvridning
1) føre separate regnskaber for hver af deres
elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede
aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig
virksomhed, transmissions-, distributions-,
lager-, gasopstrømsrørlednings- og
2.
I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres
»naturgasrelaterede« til: »gasrelaterede«.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0290.png
Udkast
side [290]
gasopstrømsanlægsvirksomhed, og for deres
olierørlednings- og separationsaktiviteter, og
2. …
Stk. 2-3. ---
§ 13.
Energinets overskud ifølge de i § 12,
stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens
elforsynings- og naturgasrelaterede aktiviteter
kan tilbageføres til de respektive
forbrugergrupper som dividende eller
anvendes til konsolidering. Overskud fra
lager-, gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømsanlægsvirksomhed samt
olierørlednings- og separationsvirksomhed
kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog
stk. 4. Overskud fra
naturgasdistributionsvirksomhed kan
anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i
lov om naturgasforsyning.
Stk. 2-4. ---
§ 13.
Energinets overskud ifølge de i § 12,
stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens
elforsynings- og naturgasrelaterede aktiviteter
kan tilbageføres til de respektive
forbrugergrupper som dividende eller
anvendes til konsolidering. Overskud fra
lager-, gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømsanlægsvirksomhed samt
olierørlednings- og separationsvirksomhed
kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog
stk. 4. Overskud fra
naturgasdistributionsvirksomhed kan
anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i
lov om naturgasforsyning.
Stk. 2-4. ---
3.
I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres
»naturgasrelaterede« til: »gasrelaterede«.
4.
I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres
»naturgasdistributionsvirksomhed« til:
»gasdistributionsvirksomhed«.
§7
I lov om Forsyningstilsynet, jf.
lovbekendtgørelse nr. [XX af
DD.MM.ÅÅÅÅ], som ændret ved
[…],
foretages følgende ændringer:
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Lovudkast: Forslag til ov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love1) (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.)
2279810_0291.png
Udkast
side [291]
§ 3.
Forsyningstilsynet varetager opgaver
og beføjelser i medfør af denne lov og
sektorlovgivningen, hvorved der menes lov
om elforsyning, lov om naturgasforsyning,
lov om varmeforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi og lov om fremme af
besparelser i energiforbruget eller i regler
fastsat i medfør heraf. Forsyningstilsynet
varetager endvidere opgaver og beføjelser i
medfør af EU-regulering.
Stk. 2-3. ---
§ 11.
Omkostninger forbundet med
Forsyningstilsynets etablering, drift og
opgavevaretagelse efter denne lov og regler
udstedt i medfør heraf betales af de
virksomheder, som betaler for
Forsyningstilsynets drift og
opgavevaretagelse efter § 78, stk. 1, i lov om
elforsyning, § 44, stk. 1, i lov om
naturgasforsyning, § 23 c, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, § 65, stk. 1, i lov om fremme
af vedvarende energi og § 18, stk. 3, i lov om
fremme af besparelser i energiforbruget.
Stk. 2. ---
1.
I § 3, stk. 1, 1. pkt., og i § 11, stk. 1,
ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov
om gasforsyning«.
§8