Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 70
Offentligt
2278896_0001.png
Resultat af Kli aborgerti gets
første sa li g - . oktober 0 0
På første samling blev der givet indlæg fra følgende oplægsholdere:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Overblik over omstillingens udfordringer / Kenneth Karlsson, Energy Modelling Lab
Ingeniørforeningen bud på 70% omstillingen / Henrik Lund, Prof. AAU
Håndtering af de store udfordringer i landbruget / Jørgen E. Olesen, Prof. AU
Hvordan udnyttes biomassen bedst muligt? / Mette Boye, Sekr.ch. Dansk Miljøteknologi
Omlægning af transporten, under hensyn til klima og økonomi / Jakob Christensen, COWI
Udfordringen og de nødvendige samfundsændringer / Katherine Richardson, Prof. KU
Hvad koster det at nå i mål? / Peter Møllgaard, Fmd. Klimarådet, Prof. Maastrict Universitet
Klimaomstilling, der ikke går ud over de svageste / Jens Hauch, KRAKA
Teknik i landskabet
–
bedre processer og samarbejde / Kristian Borch, AAU, selvst.rådgiver
Grøn skattereform og finansiering af omstillingen
o
Inge Røpke, Prof. AAU
o
Lars Andersen, Dir. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
o
Otto Brøns-Petersen, Analysechef CEPOS
Biomasse og arealanvendelse
o
Henrik Wenzel, Prof. SDU
o
Niels Peter Nørring, Klimadirektør Landbrug & Fødevarer
o
Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk rådgiver Danmarks Naturfredningsforening
Livsstil, kendt eller fremtidig teknologi?
o
Brian Vad Mathiesen, Prof. AAU
o
Christian Ibsen, Dir. CONCITO
o
Theresa Scavenius, Lektor AAU
•
•
Undervejs identificerede borgertinget emner, de fandt relevante for det videre arbejde, og efter de
tre temaer ovenfor stemte de om en række foruddefinerede spørgsmål, som afspejler temaer i
debatten eller nævnt af oplægsholderne.
Nedenfor præsenteres resultatet af afstemningerne og de temaer, borgerne prioriterede. De stærkest
støttede svar er markeret med blå skrift.
Svarene må ikke opfattes som endelige svar fra borgertinget, men som nogle signaler på dette
tidlige punkt i processen. I den videre proces vil borgertinget have mange debatter, som vil ende ud
med, at borgertinget begrunder dets opfattelse af udfordringerne, dets vurdering af situationen og
dets anbefalinger.
1
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Præsentation og baggrundsmateriale til møde med Borgertinget den 12/11-20 fra Fonden Teknologirådet
2278896_0002.png
Afste
i g o spørgs ål på aktuelle te aer
Resultater angivet i absolut antal stemmer. Ved spørgsmål med 1 svarmulighed markerer blå skrift
det svar, der har flest stemmer. Ved spørgsmål med 2 svarmuligheder markerer blå skrift de to højst
placerede udsagn. I et spørgsmål kunne medlemmerne stemme på alle udsagn, de var enige i, og her
er svar listet ud fra antal stemmer.
Hvert tema indledes med et kort resume af hovedbudskaberne i besvarelserne, skrevet af
Teknologirådet.
Grø skatterefor og fi a sieri g af o stilli ge
Resume
Klimaafgift:
•
•
2/3 Støtte til klimaafgift 1000-1500 kr/T CO
2
1/3 skepsis ift acceptabel / effektiv / rammer ensartet
3 mest populære elementer i grøn skattereform:
1) Klimaafgift; 2) Afgift på produkter med højt energiforbrug; 3) Road-pricing
Eventuelt provenu skal gå til:
) Grø
e i vesteri ger; ) Modvirk so ial slagside; ) Lavere ”grø
o s”
Redskaber til store enkeltinvesteringer:
•
•
2/3+: Aktiv stat og private skal samarbejde om hurtig investering
–
som skal ende som private
Meget lille tiltro til finansiering gn. årlig finanslov eller rent marked
Statens isolerede rolle i finansiering:
•
•
Statens rolle er at give virksomheder støtte/garanti/lån
Stat skal tage lån og provenu af afgifter bruges til afbetaling
Hvordan vurderer du forslaget om at indfase en klimaafgift (afgift på alle kilder til
drivhuseffekt
–
f.eks. CO2, metan, lattergas mm.)?
Vælg det svar, du er mest enig i
•
Tror ikke på, at det er muligt at konstruere en klimaafgift, der rammer ensartet
9
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Præsentation og baggrundsmateriale til møde med Borgertinget den 12/11-20 fra Fonden Teknologirådet
2278896_0003.png
•
•
•
•
•
•
Mener ikke en klimaafgift er acceptabel
5
Tror ikke på, at en klimaafgift vil være effektiv nok
6
En lav klimaafgift på f.eks. 500 kr/ton CO2e vil være godt
3
En mellemstor klimaafgift på f.eks. 1000 kr/ton CO2e vil være godt
25
En stor klimaafgift på f.eks. 1500 kr/ton CO2e eller mere vil være godt
20
Ved ikke / Ønsker ikke at stemme
5
Hvilke af følgende elementer synes du er særligt interessante for en grøn skattereform
Vælg op til 2 udsagn, du er enig i
•
•
•
•
•
•
•
•
En klimaafgift
50
Road-pricing (kørselsafgift ud fra hvor man kører, hvornår)
20
Afgift på produkter med højt energiforbrug (f.eks., så energigruppe E bliver dyrere end
energigruppe AAA)
36
Skat på konkrete former for luksusforbrug
9
Redskaber, der nedsætter købekraften, så vi holder igen med mindre vigtigt forbrug
10
Andet
5
Jeg synes ikke om nogle af valgmulighederne
3
Ved ikke / Ønsker ikke at svare
0
Hvad skal et eventuelt provenu fra grønne afgifter bruges til?
Vælg op til 2 udsagn, du er enig i
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Til skattesænkning i de høje trækprocenter (topskat)
3
Til skattesænkning til alle (f.eks. højere bundfradrag/grøn check)
6
Nedsætte nogle skatter
–
f.eks. selskabsskatten, skat på kapitalafkast
2
Lavere moms på ’grønne’ produkter
30
Fjerne/sænke energiafgiften og registreringsafgiften for biler, i kombination med indfasning
af klimaafgift
15
Indgå i statens finanser, som al anden skat gør
3
Bruges til at kompensere for eventuel social slagside, ændringer i beskæftigelsen, og andre
negative sideeffekter af omstillingen
32
Øremærkes til nye grønne investeringer
36
Hvor investering i omstillingen betales med statslån, skal provenuet bruges til at
tilbagebetale lånene
6
Andet
1
Er ikke enig i nogle af mulighederne
3
Ved ikke / Ønsker ikke at svare
0
3
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Præsentation og baggrundsmateriale til møde med Borgertinget den 12/11-20 fra Fonden Teknologirådet
2278896_0004.png
Finansiering af omstillingen
–
hvilke redskaber synes borgertinget, at man bør tage i
anvendelse til store enkeltinvesteringer (f.eks. infrastruktur af ladestandere, energiøer, store
energilagre mv.)
Skal staten gå foran i de store investeringer?
Vælg det udsagn, du er mest enig i
•
•
•
•
•
•
•
•
Staten skal finde finansiering, sætte projekterne i gang og evt. sælge projekterne, når de er
færdige
11
Staten skal sætte projekter i gang, i det omfang, at det kan rummes af de årlige finanslove
3
Staten skal gå i samarbejde med private virksomheder, så investeringerne kan ske hurtigt,
men i sidste ende bliver private
41
Staten skal skabe en efterspørgsel ved at købe en ydelse over en årrække (f.eks. lagring af
strøm, drift af x hurtig-ladestandere, eller produktion af x ton elektro-fuels)
10
Staten skal ikke blande sig, men vente til markedet er i stand til at iværksætte projekterne
2
Andet
2
Jeg er ikke enig i nogle af udsagnene
3
Ved ikke / Ønsker ikke at stemme
1
Hvis staten skal tage initiativ til de store investeringer, hvordan skal finansieringen så se ud?
Vælg de 2 udsagn, du synes bedst om
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Staten skal blot bruge flere penge, og evt. udvide rammerne i budgetloven
4
Staten skal tage lån, og grønne afgifter skal give et provenu, som bruges til at afbetale på
lånene
30
Staten skal finde pengene på finansloven, også hvis det betyder mindre velfærd i en årrække
7
Skatterne skal øges, til klimaomstillingen er betalt
12
Staten skal give lån/garantier til virksomheder, som ønsker at tage risikoen med
investeringerne
27
Staten skal give støtte til virksomheder, som ønsker at tage risikoen med investeringerne
37
Andet
5
Jeg synes ikke om nogle af udsagnene
2
Ved ikke / Ønsker ikke at svare
2
4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Præsentation og baggrundsmateriale til møde med Borgertinget den 12/11-20 fra Fonden Teknologirådet
2278896_0005.png
Bio asse og areala ve delse
Resume
Fem ret ligestillede udsagn om import af biomasse (energi+foder) (prioriteret rækkefølge):
1)
2)
3)
4)
5)
Landbrug bør gå over til andre biomasse- og foderafgrøder (fx kløvergræs)
Planlæg til selvforsyning af biomasse
Rejs skov
–
både urørt og produktionsskov
Da ark ør også føre kli areg ska
ed ”grå” udled i g fra io assei port
Al rest- og affaldsbiomasse bør indsamles og udnyttes
Biobaseret produktion:
•
•
•
El skal fortrænge biomasse til varmeproduktion. Biomassen bruges til bedre formål
Bioraffinering og biogas som grundlag for produktion af e-fuels, kemikalier mv.
Mere plantefødevarer, mindre husdyr
Klimavenlig arealanvendelse (prioriteret rækkefølge):
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Lavbundsjorde udtages
Rejs skov
Fra korn til kløvergræs
Klimaafgift også for skov- og landbrug
Økologisk drift for øget biodiversitet
Klimakompensering for udenlandsk arealanvendelse
Biomasseforbruget i Danmark er stort, mest fordi biomassen bruges i stedet for kul til el- og
varmeproduktion og fordi landbruget importerer foderstoffer. Det medfører en ”skjult/grå”
CO2-produktion i udlandet. Hvad skal der gøres ved det?
Vælg op til 2 udsagn, du er enig i
•
•
•
•
•
Der skal ingenting gøres. CO2-regnskabet for vores import ligger hos dem, der eksporterer
biomassen, så det er ikke Danmarks problem
0
Der bør laves en konkret plan for at få biomasseforbruget så langt ned, at vi kan være
selvforsynende
28
Landbruget bør gå over til andre foder- og biomasseafgrøder
–
f.eks. kløver og græs
–
der
producerer mere biomasse og er mere bæredygtigt
39
Der skal rejses skov
–
noget skal være urørt, men der skal også være produktionsskov, så
træbiomasse kan bruges til f.eks. bygninger og bioraffinering
24
Al rest- og affaldsbiomasse bør indsamles, så den kan udnyttes
21
5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Præsentation og baggrundsmateriale til møde med Borgertinget den 12/11-20 fra Fonden Teknologirådet
2278896_0006.png
•
•
•
•
Danmark bør også føre politik ud fra et klimaregnskab, hvor vores ”grå” udledning fra
biomasseimport regnes med
24
Andet
2
Jeg er ikke enig i nogle af udsagnene
0
Ved ikke / Ønsker ikke at stemme
0
Et klimavenligt og ”biobaseret” samfund, hvor fossile råstoffer erstattes af biomasse til bl.a.
industriel produktion og energiformål, vil kræve at biomassen anvendes rigtigt. Hvad skal vi
satse på?
Vælg de 2 udsagn, du er mest enig i
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Biomassen bør først sendes igennem bioraffinering, så der også kommer højværdiprodukter
ud af den
20
I stedet for at brænde biomassen af til el/varme, bør al varmeproduktion ske med elektricitet
fra vedvarende energikilder, gennem f.eks. varmepumper og geotermi, så biomassen frigøres
til bedre formål
45
Biomassen bør omformes til gas med f.eks. biogasanlæg, så gassen kan bruges til at lave
brændstoffer, kemikalier mm.
28
Foderbiomasse bør bruges til husdyrproduktion, der har det mindste klimaaftryk
12
Mere produktion af plantefødevarer, mindre husdyrproduktion
23
Vi skal lade land- og skovbrug selv bestemme, hvad de vil producere til de markeder, der nu
engang er
–
herunder markedet for biomasse
3
Andet
3
Er ikke enig i nogle af udsagnene
1
Ved ikke/ ønsker ikke at stemme
1
Hvordan skal vi arbejde os hen imod en klimavenlig arealanvendelse?
Vælg så mange udsagn du er enig i
•
•
•
•
•
•
•
•
•
De våde lavbundsjordene bør tages ud og omlægges til natur
58
Der skal rejses skov
–
både til urørt naturskov og til produktionsskov
53
Man bør gå fra produktion af foderkorn til f.eks. kløvergræs, som laver mere biomasse/areal
47
Man skal bruge f.eks. en klimaafgift til også at styre land- og skovbruget hen imod
klimavenlig arealanvendelse
44
Arealerne skal dyrkes økologisk for bl.a. også at opnå mere biodiversitet i landbruget
40
Bruger man arealer i udlandet, skal man kompensere, f.eks. gennem skovrejsning/-
beskyttelse i udlandet
30
Andet
6
Jeg synes ikke om nogle af forslagene
0
Ved ikke / Ønsker ikke at stemme
1
6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Præsentation og baggrundsmateriale til møde med Borgertinget den 12/11-20 fra Fonden Teknologirådet
2278896_0007.png
Tek ologi og livsstil
Resume
Kommer vi til at ændre kultur/livsstil?
•
•
/ deler sig lige elle at forve te ”drastisk” æ dri g i kultur/livsstil, og at forve te æ dri g
på nogle former for forbrug
1/6 mener, at nævneværdig ændring af livsstil ikke bliver nødvendig, ved anvendelse af
afgifter, teknologi og god planlægning
”Hockeystav” eller kendt teknologi nu?
•
•
5 borgere mente at investering i p2x og CCUS, på bekostning af kendt teknologi er vejen
Resten delte sig mellem 1) både implementerings- og udviklingsspor (37 borgere), 2) mest
satsning på kendt teknologi nu (29 borgere)
Hvordan skal teknologi indføres frem mod 2050? (3 mest populære udsagn):
1) Både implementerings- og udviklingsspor (60 borgere)
2) Begynde nu at investere i fremtidens teknologier
–
selvom de ikke er modne og billige (30
borgere)
3) Som rigt land skal vi tage ansvar for teknologiudvikling (27 borgere)
Det siges ofte i debatten, at vi ikke kan fortsætte vores livsstil, som den er i dag. Hvad er dit
indtryk af behovet for livsstilsændringer?
Vælg det udsagn, du er mest enig i
•
•
•
•
Et klimaneutralt liv kan kun ske ved et markant skift i kultur og livsstil, f.eks. ved at
nedsætte vareforbruget (ton varer/år), transport-km/år og import/eksport drastisk.
27
På mange områder kan vi leve som vi plejer, men nogle former for forbrug (måske f.eks.
langdistance-transport, visse fødevarer og produkter), skal begrænses.
31
Vi kan skabe et samfund, der gennem anvendelse af teknologi, god planlægning og CO2-
afgifter bliver CO2-neutralt, uden nævneværdig ændring i vores livsstil.
13
Ved ikke / Ønsker ikke at svare
1
7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Præsentation og baggrundsmateriale til møde med Borgertinget den 12/11-20 fra Fonden Teknologirådet
2278896_0008.png
Regeringen har med ”hockeystaven” startet en debat om, hvorvidt Danmark skal satse på
udvikling af nye centrale teknologier med håb om, at de bliver billigst på sigt
–
såsom power-
to-X og kulstoffangst og lagring/udnyttelse (CCUS)
–
eller om vi skal satse på kendte, mere
sikre teknologier. Skal vi satse på kendt eller ny teknologi? (% af investering i kendt/ny
teknologi er angivet i parentes på hver spørgsmål)?
Vælg det udsagn, du er mest enig i
•
•
•
•
Danmark skal investere i forskning, så de nye teknologier - f.eks. power-to-x og CCUS
–
hurtigere bliver modne og billige. (f.eks. 25% kendt teknologi, 75% nye teknologier)
5
Vi skal have en dobbelt strategi: Tage et pænt skridt med kendte teknologier nu, men også
bruge en del penge på forskning i p2x og CCUS. (f.eks. 50%:50%)
37
Vi skal nå så langt vi kan med kendte teknologier, så investeringerne skal ske straks. P2x og
CCUS skal ses som bonus, når de engang bliver modne. (f.eks. 85%:15%)
29
Ved ikke / Ønsker ikke at svare
1
Hvordan synes du, at vi skal indføre teknologierne frem mod 2050?
Vælg de 2 udsagn, du er mest enig i
•
•
•
•
•
•
•
•
Vi skal allerede nu begynde at indføre de teknologier, vi tror, bliver vigtige i den sidste del
af omstillingen, også selvom de ikke er helt modne og billige nu
30
Vi skal kun bruge kendte og afprøvede
teknologier, og holde os fra at ”eksperimentere” med
teknologier, som vi ikke ved, om vi får brug for
2
Prisen skal være afgørende
–
vi skal kun anvende teknologier, der kan konkurrere med f.eks.
fossile ressourcer
4
Vi skal i den første fase fokusere på at få så mange ting som muligt elektrificeret
–
varme,
transport osv. Så må andre teknologier vente
14
Vi skal som et rigt land tage et ansvar for at nye teknologier udvikles og både forske meget
og tage risikoen ved at bruge teknologierne også på et tidligt stadie
27
Vi skal både bruge kendte teknologier nu og have et ”udviklingsspor”, hvor vi investerer i at
komme videre med nye lovende teknologier
60
Jeg er ikke enig i nogen af udsagnene
0
Ved ikke / Ønsker ikke at svare
0
8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Præsentation og baggrundsmateriale til møde med Borgertinget den 12/11-20 fra Fonden Teknologirådet
2278896_0009.png
Temaer til Borgertingets videre arbejde
Undervejs i borgertinget første samling blev der i mindre grupper udviklet spørgsmål, som
medlemmerne ønskede at arbejde videre med. I praksis foregik det ved, at medlemmerne
identificerede vigtige observationer, vurderinger af situationen eller mulige anbefalinger.
Resultatet kunne grupperes under nedenstående overordnede temaer, som borgertinget prioriterede i
en afstemning.
Foreløbigt har borgertinget besluttet, at der arbejdes videre med de temaer, der er markeret med
blåt.
På borgertingets kommende aftensamling 16-17/11 vil der være en drøftelse af det videre forløb,
som kan få indflydelse på, hvilke temaer borgertinget vil arbejde videre med og hvordan temaerne
afgrænses.
Hvilke temaer fra Borgertingets brainstorms skal prioriteres højst og tages først fat i, i
Borgertingets videre arbejde?
Vælg op til 3 muligheder
1.
Finansiering, skat og afgifter
42
2. Klimapolitiske og forvaltningsmæssige spørgsmål
23
3. Landbrug, ressourceforbrug og arealanvendelse
41
4. Livsstil og adfærd
32
5. NIMBY (Not In My Backyard)
12
6. Nye teknologier
20
7. Transport
41
9