Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Ministeren
Dato
8. oktober 2020
J nr.
2019 - 4091
Afholdelse af Borgertingets samling
Kære alle
Som lovet holder vi jer løbende orienterede omkring udviklingen af COVID-19
situationen og dens betydning for borgertingets samlinger.
Det ser desværre ud til, at vi skal indstille os på, at Borgertinget ikke kan mødes
fysisk i 2020
–
og at det også er svært at planlægge med det i 2021. Vi havde
håbet meget på, at inddragelsen kunne ske fysisk, da det stadigvæk er opfattel-
sen, at dynamikken der opstår i mødet mellem forskellige mennesker og hold-
ninger bedst kommer til udtryk ved et fysisk møde. Men inddragelse af borgerne
i klimadagsordenen må ikke gå i stå på grund af manglende mulighed for dette.
Derfor foreslår vi at afholde fremtidige samlinger i Borgertinget online.
Det vil være en anden måde at inddrage borgerne på, og vi er på nuværende
tidspunkt i gang med at kigge på mulige metoder med facilitatorerne. De 99 bor-
gere og en række suppleanter vil få besked. Ligesom der var forskellige behov
ved en fysisk afholdelse af Borgertingets samlinger, vil de 99 borgere også have
forskellige behov ift. at kunne deltage online. Det tages der selvfølgelig hensyn
til.
Opfølgningen på Borgertingets anbefalinger med KEF-udvalget vil ligeledes
blive rykket til et online format og med en ny dato i kalenderen. Vi sætter snarest
muligt i gang med dette nye koordineringsarbejde. En sagsbehandler her fra mi-
nisteriet vil kontakte udvalgets sekretariat for fastlægge et tidspunkt.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1